Olmetec Plus

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Olmetec Plus 40+25 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 40+25 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Olmetec Plus 40+25 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 44539
  • Sidste ændring:
  • 01-02-2018

Produktresumé

13. oktober 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Olmetec Plus, filmovertrukne tabletter 40 mg/12,5 mg og 40 mg/25 mg

0.

D.SP.NR.

22953

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Olmetec Plus

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter:

En filmovertrukket tablet indeholder 40 mg olmesartanmedoxomil og 12,5 mg

hydrochlorthiazid.

Olmetec Plus 40 mg/25 mg filmovertrukne tabletter:

En filmovertrukket tablet indeholder 40 mg olmesartanmedoxomil og 25 mg

hydrochlorthiazid

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter:

1 filmovertrukket tablet indeholder 233,9 mg lactosemonohydrat.

Olmetec Plus 40 mg/25 mg filmovertrukne tabletter:

1 filmovertrukket tablet indeholder 221,4 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg filmovertrukne tabletter:

Rødgule, ovale, filmovertrukne tabletter 15 x 7 mm mærket med C23 på den ene side.

Olmetec Plus 40 mg/25 mg filmovertrukne tabletter:

Lyserøde, ovale, filmovertrukne tabletter 15 x 7 mm mærket med C25 på den ene side.

44539_spc.doc

Side 1 af 25

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension.

De fastdoserede kombinationer Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg og 40 mg/25 mg er indiceret

til voksne patienter, som ikke opnår tilstrækkelig blodtrykskontrol med

olmesartanmedoxomil 40 mg alene.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Den anbefalede dosis Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg eller 40 mg/25 mg er 1 tablet dagligt.

Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg kan administreres til patienter, som ikke opnår tilstrækkelig

blodtrykskontrol med 40 mg olmesartanmedoxomil alene.

Olmetec Plus 40 mg/25 mg kan administreres til patienter, som ikke opnår tilstrækkelig

blodtrykskontrol med den fast doserede kombination Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg.

For nemheds skyld kan patienter, der får olmesartanmedoxomil og hydrochlorthiazid som

separate tabletter skifte til Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg og 40 mg/25 mg tabletter, der

indeholder komponenterne i de samme doser.

Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg og 40 mg/25 mg kan indtages alene eller i forbindelse med et

måltid.

Ældre (65 år eller ældre)

Til ældre mennesker anbefales samme dosering af kombinationen som til voksne.

Blodtrykket skal monitoreres nøje.

Nedsat nyrefunktion

Olmetec Plus er kontraindiceret til patienter med svær nyrefunktionsnedsættelse

(kreatininclearance <30 ml/min).

Den maksimale dosis olmesartanmedoxomil til patienter med let til moderat nedsat

nyrefunktion (kreatininclearance 30-60 ml/min) er 20 mg olmesartanmedoxomil en gang

dagligt, da der er begrænset erfaring med højere doser hos denne patientgruppe, og

periodisk kontrol anbefales.

Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg og 40 mg/25 mg er derfor kontraindiceret ved nedsat

nyrefunktion i alle stadier (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.2).

Nedsat leverfunktion

Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg og 40 mg/25 mg bør anvendes med forsigtighed hos patienter

med let nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4 og 5.2). Hos patienter med nedsat leverfunktion,

som er i behandling med diuretika og/eller andre antihypertensiva, anbefales nøje

monitorering af blodtryk og nyrefunktion. Hos patienter med moderat

leverfunktionsnedsættelse anbefales en initialdosis på 10 mg olmesartanmedoxomil en

gang dagligt, og der bør højst gives 20 mg en gang dagligt. Der savnes erfaring med

olmesartanmedoxomil hos patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

44539_spc.doc

Side 2 af 25

Olmetec Plus

40 mg/12.5 mg og 40 mg/25 mg bør derfor ikke anvendes til patienter med moderat eller

svært nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3 og 5.2) eller med kolestase og galdevejsobstruktion

(se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Sikkerhed og virkning af Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg og 40 mg/25 mg hos børn under 18

år er ikke klarlagt. Der foreligger ingen data.

Indgivelsesmåde

Tabletten bør synkes med tilstrækkelig væske (f.eks. et glas vand). Tabletten må ikke

tygges, og den bør tages på samme tidspunkt hver dag.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive indholdsstoffer, over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1 eller over for andre sulfonamidderivater (hydrochlorthiazid hører til

lægemiddelgruppen af sulfonamider).

Nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Refraktorisk hypokaliæmi, hyperkalcæmi, hyponatriæmi og symptomatisk hyperurikæmi.

Moderat og svært nedsat leverfunktion, kolestase og lidelser med galdevejsobstruktion (se

pkt. 5.2).

I graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Olmetec Plus og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

(se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Intravaskulær volumendepletering:

Især efter første dosis kan der opstå symptomatisk hypotension hos patienter, som er i

væske- og/eller saltunderskud efter intensiv diuretikabehandling, saltfattig diæt, diarré eller

opkastninger. Sådanne tilstande bør afhjælpes før administration af Olmetec Plus.

Andre tilstande med stimulation af renin-angiotensin-aldosteron-systemet:

Hos patienter, hvis kartonus og nyrefunktion hovedsageligt afhænger af renin-angiotensin-

aldosteron-systemet (f.eks. patienter med alvorlig hjerteinsufficiens med venekongestion

eller underliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), er behandling med

lægemidler, der påvirker dette system, sat i forbindelse med akut hypotension, azotæmi,

oliguri og i sjældne tilfælde med akut nyresvigt.

Renovaskulær hypertension:

Hvis patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose i arterien til en enkelt

fungerende nyre behandles med lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron-

systemet, indebærer det en øget risiko for svær hypotension og nyreinsufficiens.

44539_spc.doc

Side 3 af 25

Nedsat nyrefunktion/nyretransplantation:

Olmetec Plus bør ikke anvendes til patienter med svær nyrefunktionsnedsættelse

(kreatininclearance <30 ml/min).

Patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30-60 ml/min) må

højst få 20 mg olmesartanmedoxomil en gang dagligt. Olmetec Plus 20 mg/12,5 mg og 20

mg/25 mg bør dog administreres med forsigtighed til denne patientgruppe, og periodisk

kontrol af serumkalium, kreatinin og urinsyre anbefales. Azotæmi kan forekomme hos

patienter med nedsat nyrefunktion ved brug af thiaziddiuretika. Ved tegn på

progredierende nedsættelse af nyrefunktionen skal behandlingen tages op til grundig

revurdering, hvorunder det bør overvejes at seponere diuretikabehandlingen.

Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg og 40 mg/25 mg er derfor kontraindiceret ved nedsat

nyrefunktion i alle stadier (se pkt. 4.3).

Der savnes erfaring med administration af Olmetec Plus til patienter med nylig nyretrans-

plantation.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS):

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Nedsat leverfunktion:

Der er aktuelt ingen erfaring med olmesartanmedoxomil hos patienter med svært nedsat

leverfunktion. Patienter med moderat leverfunktionsnedsættelse må højt få en dosis på 20

mg olmesartanmedoxomil.

Endvidere kan mindre ændringer i væske- og elektrolytbalancen under thiazidbehandling

udløse coma hepaticum hos patienter med nedsat leverfunktion eller progredierende

leversygdom.

Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg og 40 mg/25 mg er derfor kontraindiceret hos patienter med

moderat og svært nedsat leverfunktion, kolestase og galdevejsobstruktion (se pkt. 4.3 og

5.2). Forsigtighed tilrådes hos patienter med let leverfunktionsnedsættelse (se pkt. 4.2).

Aorta- og mitralstenose, hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati:

Som for andre vasodilatatorer bør der udvises særlig forsigtighed hos patienter med aorta-

eller mitralstenose eller hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati.

Primær aldosteronisme:

Patienter med primær hyperaldosteronisme vil normalt ikke respondere på antihypertensive

lægemidler, som virker ved at hæmme renin-angiotensin-systemet. Olmetec Plus kan

derfor ikke anbefales til denne patientgruppe.

Metaboliske og endokrine virkninger:

Thiazidbehandling kan nedsætte glukosetolerancen, og hos diabetikere kan der opstå behov

for at justere doseringen af insulin eller perorale antidiabetika (se pkt. 4.5). Latent diabetes

mellitus kan blive manifest under thiazidbehandling.

44539_spc.doc

Side 4 af 25

Stigning i kolesterol og triglycerider er kendte bivirkninger af thiaziddiuretika.

Hos nogle patienter i thiazidbehandling kan der opstå hyperurikæmi eller decideret

urinsyregigt.

Forstyrrelser i elektrolytbalancen:

Som hos alle patienter i behandling med diuretika skal der foretages periodisk kontrol af

serumelektrolytter med passende intervaller.

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan forårsage forstyrrelser i væske- eller

elektrolytbalancen (herunder hypokaliæmi, hyponatriæmi og hypokloræmisk alkalose).

Forstyrrelser i væske- eller elektrolytbalancen viser sig som mundtørhed, tørst, svækkelse,

apati, sløvhed, rastløshed, muskelsmerter eller – kramper, muskeltræthed, hypotension,

oliguri, takykardi og mavetarmforstyrrelser såsom kvalme og opkastninger (se pkt. 4.8).

Risikoen for hypokaliæmi er størst hos patienter med levercirrose, patienter, der oplever

hurtig diurese, patienter med utilstrækkelig elektrolytindtagelse per os, samt hos patienter i

samtidig behandling med kortikosteroider eller adrenokortikotropiske hormoner (se pkt.

4.5).

Omvendt kan der forekomme hyperkaliæmi på grund af antagonisme ved angiotensin II-

receptorerne (AT

), som skyldes lægemidlets indhold af olmesartanmedoxomil, især ved

nedsat nyrefunktion og/eller hjerteinsufficiens, og diabetes mellitus. Patienter i

risikogruppen bør have passende kontrol af serum-kalium. Kaliumbesparende diuretika,

kaliumtilskud eller salttilskud med kalium samt andre lægemidler, der kan øge kaliums

serumkoncentration (f.eks. heparin) bør anvendes med forsigtighed sammen med Olmetec

Plus (se pkt. 4.5).

Det er ikke påvist, at olmesartanmedoxomil nedsætter eller forebygger hyponatriæmi, som

skyldes diuretika. Der kan forekomme tilfælde af chloridmangel, som sædvanligvis er

milde og ikke behandlingskrævende.

Thiazider kan nedsætte urinudskillelsen af calcium og forårsage intermitterende og let

forhøjet serumkalcium hos patienter uden kendte forstyrrelser i calciummetabolismen.

Hyperkalcæmi kan være tegn på okkult hyperparathyroidisme, og thiazider skal seponeres

før kontrol af parathyroideafunktionen.

Thiazider har vist sig at forhøje urinudskillelsen af magnesium, hvilket kan give

hypomagnesiæmi.

Der kan opstå fortyndings-hyponatriæmi hos ødematøse patienter i meget varmt vejr.

Lithium:

Som for andre angiotensin II-receptorantagonister frarådes samtidig administration af

Olmetec Plus og lithium (se pkt. 4.5).

Sprue-lignende enteropati:

Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af svær, kronisk diaré med omfattende vægttab

hos patienter, der tager olmesartan i nogle få måneder eller år efter initiering af

behandlingen. Det skyldes muligvis en lokaliseret forsinket overfølsomhedsreaktion.

Tarmbiopsier hos patienter har ofte påvist villøs atrofi. Hvis en patient får disse symptomer

44539_spc.doc

Side 5 af 25

under behandling med olmesartan, og i mangel på andre tilsyneladende ætiologier, skal

behandlingen med olmesartan straks seponeres, og må ikke genoptages. Hvis diarré ikke

forbedres i løbet af ugen efter seponering, bør yderligere specialist rådgivning (f.eks. en

gastroenterolog) overvejes.

Akut myopi og snævervinklet glaukom:

Hydrochlorthiazid, et sulfonamid, kan medføre en idiosynkratisk reaktion, som kan

forårsage akut forbigående myopi og akut snævervinklet glaukom. Symptomerne omfatter

akut synsnedsættelse eller øjensmerter og opstår typisk inden for timer til uger efter

behandlingsstart. Ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan medføre permanent synstab.

Primær behandling er seponering af lægemidlet så hurtigt som muligt. Øjeblikkelig

lægehjælp eller operation kan overvejes, hvis det intraokulære tryk ikke kommer under

kontrol. Risikofaktorer for at udvikle akut snævervinklet glaukom kan omfatte allergi over

for sulfonamider eller antibiotika i anamnesen.

Etniske forskelle:

Som for alle andre lægemidler, der indeholder angiotensin II-receptorantagonister, er den

blodtrykssænkende virkning af Olmetec Plus noget mindre hos sorte end hos ikke-sorte

patienter, muligvis på grund af en højere prævalens af tilstande med lave reninværdier hos

den sorte population med hypertension.

Dopingtest:

Indholdet af hydrochlorthiazid i dette lægemiddel kan give et positivt analyseresultat i en

dopingtest.

Graviditet:

Behandling med angiotensin II-receptorantagonister bør ikke indledes under graviditet.

Medmindre det anses for yderst vigtigt at fortsætte behandlingen med angiotensin II-

receptorantagonister, skal patienter, der planlægger graviditet, skifte til andre

antihypertensiva med en sikkerhedsprofil, der gør dem egnede til brug under graviditet.

Ved påvisning af graviditet bør behandlingen med angiotensin II-receptorantagonister

omgående stoppes, og om nødvendigt indledes anden behandling (se pkt. 4.3 og 4.6).

Andet:

Som ved alle andre antihypertensiva kan et voldsomt blodtryksfald hos patienter med

iskæmisk hjertesygdom eller iskæmisk cerebrovaskulær sygdom føre til myokardieinfarkt

eller apopleksi.

Der kan forekomme overfølsomhedsreaktioner over for hydrochlorthiazid hos patienter

med eller uden allergi eller astmatisk bronkitis i anamnesen, men sandsynligheden er

større, hvis patienterne har haft disse lidelser.

Der er indberettet forværring eller aktivering af systemisk lupus erythematosus ved brug af

thiazider. Denne medicin indeholder lactose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

44539_spc.doc

Side 6 af 25

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Potentielle interaktioner med Olmetec Plus kombinationspræparat:

Samtidig brug anbefales ikke

Lithium:

Reversible stigninger i serum-lithium og toksicitet er indberettet i forbindelse med

samtidig administration af lithium og angiotensinkonverterende enzymhæmmere samt i

sjældne tilfælde angiotensin II-receptorantagonister. Endvidere nedsættes lithiums renale

clearance af thiazider, hvorved der er en risiko for øget lithiumtoksicitet. Kombineret brug

af Olmetec Plus og lithium kan derfor ikke anbefales (se pkt. 4.4). Hvis det bliver

nødvendigt at anvende kombinationen, anbefales omhyggelig overvågning af serum-

lithium.

Forsigtighed påkrævet ved samtidig brug

Baclofen:

Den antihypertensive virkning kan blive forstærket.

Nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID):

NSAID-præparater (dvs. acetylsalicylsyre (> 3 g/dag), COX-2-hæmmere og ikke-selektive

NSAID) kan reducere den antihypertensive virkning af thiaziddiuretika og angiotensin II-

receptorantagonister.

Hos nogle patienter med kompromitteret nyrefunktion (dehydrerede patienter eller ældre

mennesker med kompromitteret nyrefunktion) kan samtidig administration af angiotensin

II-receptorantagonister og midler, der hæmmer cyclooxygenase, medføre en yderligere

forringelse af nyrefunktionen, inklusive mulighed for nyresvigt, men dette vil dog

sædvanligvis være reversibelt. Kombinationen bør derfor anvendes med forsigtighed, især

til ældre mennesker. Patienterne bør være tilstrækkeligt hydreret, og kontrol af

nyrefunktionen bør overvejes efter indledning af den samtidige behandling og med

mellemrum derefter.

Samtidig anvendelse, som der skal tages højde for

Amifostin:

Den antihypertensive virkning kan blive forstærket.

Andre antihypertensive midler:

Samtidig brug af andre antihypertensiva kan forstærke den blodtrykssænkende virkning af

Olmetec Plus.

Alkohol, barbiturater, narkotika eller antidepressiva:

Forstærkelse af ortostatisk hypotension kan forekomme.

Mulige interaktioner, der knytter sig til olmesartanmedoxomil:

Samtidig brug anbefales ikke

ACE-hæmmere, angiotensin II-receptor-blokkere eller aliskiren:

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

44539_spc.doc

Side 7 af 25

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Lægemidler, der påvirker kaliumniveauet:

Erfaringer med brug af andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-systemet, har vist,

at samtidig brug af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige

salterstatninger eller andre lægemidler, der kan forhøje serum-kalium (f.eks. heparin og

ACE-hæmmere), kan give forhøjet serum-kalium (se pkt. 4.4). Hvis der ordineres

lægemidler, der påvirker kaliumniveauet, i kombination med Olmetec Plus, tilrådes kontrol

af plasmakoncentrationen af kalium.

Anionbytteren colesevelam:

Ved kombination med colesevelamhydrochlorid reduceres den systemiske eksponering for

olmesartan og den maksimale plasmakoncentration af dette lægemiddel, og desuden

reduceres t1/2. Administration af olmesartanmedoxomil mindst 4 timer før colesevelam-

hydrochlorid nedsatte interaktionen mellem disse lægemidler. Det bør overvejes at

administrere olmesartanmedoxomil mindst 4 timer før en dosis colesevelamhydrochlorid

(se pkt. 5.2).

Yderligere oplysninger

Efter behandling med et antacidum (aluminiummagnesiumhydroxid) sås en beskeden

reduktion i olmesartans biotilgængelighed.

Olmesartanmedoxomil havde ingen signifikant virkning på warfarins farmakokinetik eller

farmakodynamik eller digoxins farmakokinetik.

Hos raske forsøgspersoner havde samtidig administration af olmesartanmedoxomil og

pravastatin ingen klinisk relevant virkning på de to stoffers farmakokinetik.

Olmesartan udøvede ingen klinisk relevant hæmning af de humane cytochrom P450-

enzymer 1A1/2, 2A6, 2C8/9, 2C19, 2D6, 2E1 og 3A4 in vitro og ingen eller kun minimal

inducerende virkning på cytochrom P450-aktivitet hos rotter. Der forventes ingen klinisk

relevant interaktion mellem olmesartan og lægemiddelstoffer, der metaboliseres af de

nævnte cytochrom P450-enzymer.

Potentielle interaktioner, der knytter sig til hydrochlorthiazid:

Samtidig brug anbefales ikke

Lægemidler, der påvirker kaliumniveauet:

Den kaliumdepleterende virkning af hydrochlorthiazid (se pkt. 4.4) kan blive forstærket

ved samtidig administration af andre lægemidler, der sættes i forbindelse med kaliumtab

og hypokaliæmi (f.eks. andre kaliuretiske diuretika, laksantia, kortikosteroider,

adrenokortikotropiske hormoner, amphotericin, carbenoxolon, benzylpenicillinnatrium

eller salicylsyrederivater). Samtidig brug af disse lægemidler anbefales derfor ikke.

Forsigtighed påkrævet ved samtidig brug

Calciumsalte:

Thiaziddiuretika kan øge serum-calcium på grund af nedsat udskillelse. Hvis det er

nødvendigt at ordinere calciumtilskud, skal serum-calcium kontrolleres, og doseringen af

calcium justeres derefter.

44539_spc.doc

Side 8 af 25

Colestyramin og colestipol-resiner:

Nedsat absorption af hydrochlorthiazid ved tilstedeværelse af anioniske substitutions-

resiner.

Digitalisglycosider:

Thiazid-induceret hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi kan øge sandsynligheden for

digitalis-induceret hjertearytmi.

Lægemidler, der påvirkes af forstyrrelser i serum-kalium:

Periodisk kontrol af serum-kalium og EKG anbefales, når Olmetec Plus administreres

sammen med lægemidler, der påvirkes af forstyrrelser i serum-kalium (f.eks. digitalis-

glycosider og antiarytmika), og med følgende lægemidler (inklusive visse antiarytmika),

som kan inducere torsade de pointes (ventrikulær takykardi), idet hypokaliæmi disponerer

for torsade de pointes (ventrikulær takykardi):

Klasse Ia-antiarytmika (f.eks. quinidin, hydroquinidin, disopyramid)

Klasse III-antiarytmika (f.eks. amiodaron, sotalol, dofetilid, ibutilid).

Visse antipsykotika (f.eks. thioridazin, chlorpromazin, levomepromazin,

trifluoperazin, cyamemazin, sulpirid, sultoprid, amisulprid, tiaprid, pimozid,

haloperidol, droperidol).

Andre (f.eks. bepridil, cisaprid, diphemanil, erythromycin IV, halofantrin,

mizolastin, pentamidin, sparfloxacin, terfenadin, vincamin IV).

Ikke-depolariserende muskelrelaksantia (f.eks. tubocurarin):

Virkningen af ikke-depolariserende muskelrelaksantia kan blive forstærket af

hydrochlorthiazid.

Antikolinergika (f.eks. atropin, biperiden):

Øget biotilgængelighed af thiaziddiuretika gennem nedsættelse af gastrointestinal motilitet

og ventriklens tømningshastighed.

Antidiabetika (perorale midler og insulin):

Behandling med et thiazid kan påvirke glucosetolerancen. Der kan være behov for

dosisjustering af det pågældende antidiabetikum (se pkt. 4.4)

Metformin:

Metformin bør anvendes med forsigtighed på grund af risikoen for laktisk acidose

induceret af muligt nyrefunktionssvigt forbundet med hydrochlorthiazid.

Betablokkere og diazoxid:

Thiazider kan forstærke den hyperglykæmiske virkning af betablokkere og diazoxid.

Pressoraminer (f.eks. adrenalin):

Virkningen af pressoraminer kan blive svækket.

Lægemidler, der anvendes til behandling af urinsyregigt (f.eks. probenecid, sulfinpyrazon

og allopurinol):

Da hydrochlorthiazid kan øge niveauet af serum-urat, kan der opstå behov for

dosisjustering af lægemidler, der øger udskillelsen af urat. Derfor kan det blive nødvendigt

at øge doseringen af probenecid eller sulfinpyrazon. Samtidig administration af et thiazid

kan øge incidensen af overfølsomhedsreaktioner over for allopurinol.

44539_spc.doc

Side 9 af 25

Amantadin:

Thiazid kan øge risikoen for bivirkninger af amantadin.

Cytostatika (f.eks. cyclophosphamid, methotrexat):

Thiazider kan reducere renal udskillelse af cytostatika og forstærke den myelosuppressive

virkning.

Salicylater:

Ved højt doserede salicylater kan hydrochlorthiazid forstærke den toksiske virkning af

disse på centralnervesystemet.

Methyldopa:

Der foreligger enkeltstående rapporter om hæmolytisk anæmi, som forekom ved samtidig

brug af hydrochlorthiazid og methyldopa.

Ciclosporin:

Samtidig behandling med ciclosporin kan øge risikoen for hyperurikæmi og urinsyregigt-

lignende komplikationer.

Tetracycliner:

Samtidig administration af tetracycliner og thiazider øger risikoen for tetracyclin-induceret

forhøjet carbamid. Denne interaktion indtræffer formentlig ikke med doxycyclin.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

På grund af virkningen af de enkelte komponenter i kombinationspræparatet på graviditet

bør Olmetec Plus ikke anvendes i graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). Brug af

Olmetec Plus er kontraindiceret i graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og

4.4).

Olmesartanmedoxomil:

Angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes i graviditetens første trimester (se

pkt. 4.4). Angiotensin II-receptorantagonister er kontraindiceret i graviditetens andet og

tredje trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Der foreligger ikke entydig epidemiologisk dokumentation for, at eksponering for ACE-

hæmmere i graviditetens første trimester medfører en risiko for teratogenicitet, men det

kan ikke udelukkes, at risiko øges lidt. Selv om der ikke foreligger kontrollerede

epidemiologiske data om risikoen ved angiotensin II-receptorantagonister, kan der

foreligge en lignende risiko for denne lægemiddelgruppe. Medmindre det anses for yderst

vigtigt at fortsætte behandlingen med angiotensin II-receptorantagonister, skal patienter,

der planlægger graviditet, skifte til andre antihypertensiva med en sikkerhedsprofil, der gør

dem egnede til brug under graviditet. Ved påvisning af graviditet bør behandlingen med

angiotensin II-receptorantagonister omgående stoppes, og om nødvendigt indledes anden

behandling.

Eksponering for angiotensin II-receptorantagonister i andet og tredje trimester kan medføre

human toksicitet hos fostre (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket ossifikation

af kraniet) og hos nyfødte (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se også pkt. 5.3).

I tilfælde af eksposition for angiotensin II-receptorantagonister kombinationen fra og med

andet trimester i graviditeten anbefales ultralydskontrol af nyrefunktion og kranium.

44539_spc.doc

Side 10 af 25

Spædbørn, hvis mødre har fået angiotensin II-receptorantagonister, bør observeres nøje for

hypotension (se også pkt. 4.3 og 4.4).

Hydrochlorthiazid:

Der er begrænset erfaring med anvendelse af hydrochlorthiazid til gravide, specielt i første

trimester. Erfaringsgrundlaget er utilstrækkeligt.

Hydrochlorthiazid passerer placenta. På grund af stoffets farmakologiske virknings-

mekanisme kan anvendelse af hydrochlorthiazid i andet og tredje trimester nedsætte

føtoplacental perfusion, hvilket kan føre til virkninger på den føtale og/eller den postnatale

udvikling i form af icterus, forstyrrelser i elektrolytbalancen og trombocytopeni.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes mod ødemer, hypertension eller præeklampsi under

graviditeten på grund af risikoen for nedsat plasmavolumen og placental hypoperfusion,

uden at det har en gunstig påvirkning af sygdomsforløbet.

Hydrochlorthiazid må ikke anvendes ved essentiel hypertension hos gravide kvinder

undtagen i sjældne situationer, hvor anden behandling ikke kan gives.

Amning:

Olmesartanmedoxomil:

Der foreligger ingen oplysninger om anvendelse af Olmetec Plus til kvinder, der ammer,

og kombinationen frarådes til disse kvinder. I stedet bør de ordineres andre lægemidler, der

er egnede til brug under amning – især når der er tale om et nyfødt eller for tidligt født

barn.

Hydrochlorthiazid:

Hydrochlorthiazid udskilles i små mængder i modermælken. Høje doser af thiazider, der

medfører intens diurese, kan hæmme mælkeproduktionen. Olmetec Plus bør ikke anvendes

til kvinder, der ammer. Hvis Olmetec Plus anvendes i forbindelse med amning, skal

doserne være så lave sin muligt.

4.7

Virkning på evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner

Ikke mærkning.

Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg og 40 mg/25 mg påvirker i mindre eller i moderat grad evnen

til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner. Der kan lejlighedsvist forekomme

svimmelhed eller træthed hos patienter i antihypertensiv behandling, hvilket kan påvirke

reaktionsevnen.

4.8

Bivirkninger

De hyppigst indberettede bivirkninger under behandling med Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg

og 40 mg/25 mg er hovedpine (2,9 %), svimmelhed (1,9 %) og træthed (1,0 %).

Hydrochlorthiazid kan medføre eller forværre volumendepletering, hvilket kan føre til

forstyrrelser i elektrolytbalancen (se pkt. 4.4).

Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg og 40 mg/25 mg er blevet undersøgt i kliniske studier med

3.709 patienter, der fik olmesartanmedoxomil i kombination med hydrochlorthiazid.

Endvidere kan de bivirkninger, der forekom med de fast doserede præparater med

olmesartanmedoxomil og hydrochlorthiazid i de lavere styrker 20 mg/12,5 mg og 20

mg/25 mg, potentielt være bivirkninger af Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg og 40 mg/25 mg.

44539_spc.doc

Side 11 af 25

Bivirkninger af Olmetec Plus, der stammer fra kliniske studier, sikkerhedsundersøgelser

gennemført efter godkendelse af produktet og spontane indberetninger, gengives i tabellen

nedenfor sammen med bivirkninger af enkeltkomponenterne olmesartanmedoxomil og

hydrochlorthiazid baseret på stoffernes kendte sikkerhedsprofil.

Følgende terminologi blev anvendt til klassifikation af de observerede bivirkninger: Meget

almindelig (

1/10), almindelig (

1/100 til <1/10), ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100),

sjælden (

1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed

Olmetec Plus

Olmesartan

HCTZ

Infektioner og

parasitære sygdomme

Sialoadenitis

Sjælden

Blod og lymfesystem

Aplastisk anæmi

Sjælden

Knoglemarvsdepression

Sjælden

Hæmolytisk anæmi

Sjælden

Leukopeni

Sjælden

Neutropeni/agranulocytose

Sjælden

Trombocytopeni

Ikke

almindelig

Sjælden

Immunsystemet

Anafylaktiske reaktioner

Ikke

almindelig

Ikke almindelig

Metabolisme og

ernæring

Appetitmangel

Ikke almindelig

Glykosuri

Almindelig

Hypercalcæmi

Almindelig

Hyperkolesterolæmi

Ikke

almindelig

Meget almindelig

Hyperglykæmi

Almindelig

Hyperkaliæmi

Sjælden

Hypertriglyceridæmi

Ikke

almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hyperurikæmi

Ikke

almindelig

Almindelig

Meget almindelig

Hypochloræmi

Almindelig

Hypochloræmisk alkalose

Meget sjælden

Hypokaliæmi

Almindelig

Hypomagnesiæmi

Almindelig

Hyponatriæmi

Almindelig

Hyperamylasæmi

Almindelig

Psykiske forstyrrelser

Apati

Sjælden

Depression

Sjælden

Rastløshed

Sjælden

Søvnforstyrrelser

Sjælden

Nervesystemet

Konfusion

Almindelig

Kramper

Sjælden

Bevidsthedsforstyrrelser

(f.eks. bevidsthedstab)

Sjælden

44539_spc.doc

Side 12 af 25

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed

Olmetec Plus

Olmesartan

HCTZ

Svimmelhed/uklarhed

Almindelig

Almindelig

Almindelig

Hovedpine

Almindelig

Almindelig

Sjælden

Appetitløshed

Ikke almindelig

Paræstesi

Sjælden

Ortostatisk svimmelhed

Ikke

almindelig

Døsighed

Ikke

almindelig

Synkope

Ikke

almindelig

Øjne

Nedsat tåreflåd

Sjælden

Forbigående uskarpt syn

Sjælden

Forværring af eksisterende

nærsynethed

Ikke almindelig

Akut myopi, akut

snævervinklet glaukom

Ikke kendt

Gulsyn

Sjælden

Øre og labyrint

Vertigo

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Hjerte

Angina pectoris

Ikke

almindelig

Hjertearytmier

Sjælden

Palpitationer

Ikke

almindelig

Vaskulære sygdomme

Embolisme

Sjælden

Hypotension

Ikke

almindelig

Sjælden

Nekrotiserende angiitis

(vaskulitis, kutan

vaskulitis)

Sjælden

Ortostatisk hypotension

Ikke

almindelig

Ikke almindelig

Trombose

Sjælden

Luftveje, thorax og

mediastinum

Bronkitis

Almindelig

Hoste

Ikke

almindelig

Almindelig

Dyspnø

Sjælden

Interstitiel pneumoni

Sjælden

Faryngit

Almindelig

Lungeødem

Sjælden

Åndedrætsbesvær

Ikke almindelig

Rinitis

Almindelig

Mave-tarm-kanalen

Abdominalsmerter

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Obstipation

Almindelig

Diarré

Ikke

Almindelig

Almindelig

44539_spc.doc

Side 13 af 25

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed

Olmetec Plus

Olmesartan

HCTZ

almindelig

Dyspepsi

Ikke

almindelig

Almindelig

Maveirritation

Almindelig

Gastroenteritis

Almindelig

Meteorisme

Almindelig

Kvalme

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Pankreatitis

Sjælden

Paralytisk ileus

Meget sjælden

Opkastning

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Almindelig

Sprue-lignende enteropati

(se pkt. 4.4)

Meget

sjælden

Lever og galdeveje

Akut kolecystitis

Sjælden

Gulsot (intrahepatisk

kolestatisk ikterus).

Sjælden

Hud og subkutane væv

Allergisk dermatitis

Ikke

almindelig

Anafylaktiske

hudreaktioner

Sjælden

Angioneurotisk ødem

Sjælden

Sjælden

Kutan lupus

erythematosus-lignende

reaktioner

Sjælden

Eksem

Ikke

almindelig

Erytem

Ikke almindelig

Eksantem

Ikke

almindelig

Lysfølsomhedsreaktioner

Ikke almindelig

Pruritus

Ikke

almindelig

Ikke almindelig

Purpura

Ikke almindelig

Udslæt

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Ikke almindelig

Reaktivering af kutan

lupus erythematosus

Sjælden

Toksisk epidermal

nekrolyse

Sjælden

Urticaria

Sjælden

Ikke

almindelig

Ikke almindelig

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Artralgi

Ikke

almindelig

Artrit

Almindelig

Rygsmerter

Ikke

almindelig

Almindelig

Muskelkramper

Ikke

almindelig

Sjælden

Muskelsvækkelse

Sjælden

44539_spc.doc

Side 14 af 25

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed

Olmetec Plus

Olmesartan

HCTZ

Myalgi

Ikke

almindelig

Ikke

almindelig

Smerter i ekstremitet

Ikke

almindelig

Parese

Sjælden

Skeletsmerter

Almindelig

Nyrer og urinveje

Akut nyresvigt

Sjælden

Sjælden

Hæmaturi

Ikke

almindelig

Almindelig

Interstitiel nefritis

Sjælden

Nyreinsufficiens

Sjælden

Nyredysfunktion

Sjælden

Urinvejsinfektion

Almindelig

Det reproduktive

system og mammae

Erektil dysfunktion

Ikke

almindelig

Ikke almindelig

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Asteni

Almindelig

Ikke

almindelig

Brystsmerter

Almindelig

Almindelig

Ansigtsødem

Ikke

almindelig

Træthed

Almindelig

Almindelig

Feber

Sjælden

Influenzalignende

symptomer

Almindelig

Letargi

Sjælden

Utilpashed

Sjælden

Ikke

almindelig

Smerter

Almindelig

Perifert ødem

Almindelig

Almindelig

Svaghed

Ikke

almindelig

Undersøgelser

Forhøjet alanin-

aminotransferase

Ikke

almindelig

Forhøjet aspartat-

aminotransferase

Ikke

almindelig

Forhøjet serumcalcium

Ikke

almindelig

Forhøjet serumkreatinin

Ikke

almindelig

Sjælden

Almindelig

Forhøjet

kreatinfosfokinase i blodet

Almindelig

Forhøjet blodglukose

Ikke

almindelig

Nedsat hæmatokrit

Sjælden

Nedsat hæmoglobin

Sjælden

Forhøjede serumlipider

Ikke

almindelig

Nedsat serumkalium

Ikke

almindelig

44539_spc.doc

Side 15 af 25

Systemorganklasse

Bivirkninger

Hyppighed

Olmetec Plus

Olmesartan

HCTZ

Forhøjet serumkalium

Ikke

almindelig

Forhøjet plasmakarbamid

Ikke

almindelig

Almindelig

Almindelig

Forhøjet plasmakarbamid

(BUN)

Sjælden

Forhøjet urinsyre i blodet

Sjælden

Forhøjet gamma-

glutamyltransferase

Ikke

almindelig

Forhøjede leverenzymer

Almindelig

Der er rapporteret enkelttilfælde af rabdomyolyse med tidsmæssigt sammenfald med

indtagelse af angiotensin II-receptorantagonister.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der foreligger ingen særlige oplysninger om virkningen eller behandling af overdosering

med Olmetec Plus. Patienten skal overvåges nøje, og der gives symptomatisk og

understøttende behandling. Behandlingen afhænger af, hvor lang tid der er gået siden

indtagelse, og hvor svære symptomerne er. Blandt de metoder, der kan anvendes, er

fremprovokering af opkastning og/eller maveudskylning. Aktivt kul kan være effektivt til

behandling af overdosering. Serum-elektrolytter og -kreatinin bør måles hyppigt. I tilfælde

af hypotension anbringes patienten i rygleje, og der gives snarest salt- og væskeerstatning.

Hypotension og takykardi forventes at være de mest sandsynlige symptomer på en

overdosis olmesartanmedoxomil, og bradykardi kan muligvis også forekomme.

Overdosering med hydrochlorthiazid er forbundet med elektrolytdepletering (hypokaliæmi,

hypochloræmi) og dehydrering, som skyldes voldsom diurese. De mest almindelige

symptomer på en overdosis er kvalme og somnolens. Hypokaliæmi kan medføre

muskelkramper og/eller forstærket hjertearytmi, som skyldes samtidig anvendelse af

digitalisglykosider eller visse antiarytmika.

Der foreligger ingen oplysninger om, hvorvidt olmesartan og hydrochlorthiazid er

dialysable.

44539_spc.doc

Side 16 af 25

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode C 09 DA 08. Angiotensin II antagonister og diuretika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme/farmakodynamisk virkning

Olmetec Plus er en kombination af en angiotensin II-receptorantagonist, olmesartan-

medoxomil, og et diuretikum af thiazidgruppen, hydrochlorthiazid. Kombinationen af disse

indholdsstoffer medfører en additiv antihypertensiv virkning, hvorved der opnås større

blodtrykssænkning end med blot den ene af komponenterne.

En daglig dosis Olmetec Plus giver en effektiv og jævn blodtrykssænkning hen over

døgnet.

Olmesartanmedoxomil er en peroral, selektiv angiotensin II-receptorantagonist (af type

). Angiotensin II er det primære vasoaktive hormon i renin-angiotensin-aldosteron-

systemet, og det spiller en vigtig rolle i patofysiologien for hypertension. Angiotensin II

virker gennem vasokonstriktion, stimulering af aldosterons syntese og frigivelse,

stimulation af hjertet og renal reabsorption af natrium. Olmesartan blokerer den

karkontraherende og aldosteronudskillende virkning af angiotensin II ved at blokere

bindingen til AT

-receptoren i væv, inklusive binyrer og glat muskulatur i kar. Olmesartan

virker uafhængigt af angiotensin II’s kilde eller syntesevej. Olmesartans selektive

antagonisme over for angiotensin II-receptorer (AT

) fører til stigning i plasma-renin og

plasma-angiotensin I og II og et vist fald i plasma-aldosteron.

I forbindelse med hypertension udvirker olmesartanmedoxomil et dosisafhængigt,

langvarigt fald i det arterielle blodtryk. Der er ikke påvist hypotension efter første dosis,

takyfylaksi under langtidsbehandling eller rebound hypertension efter brat indstilling af

behandlingen.

En daglig dosis olmesartanmedoxomil giver en effektiv og jævn blodtrykssænkning hen

over døgnet. En daglig dosis udvirkede blodtrykssænkning svarende til niveauet efter to

daglige doser med samme totale døgndosis.

Ved løbende behandling opnås maksimal blodtryksreduktion 8 uger efter indledning af

behandlingen, selv om der allerede kan ses en betydelig blodtrykssænkende virkning efter

2 ugers behandling.

Olmesartanmedoxomils virkning på mortalitet og morbiditet kendes endnu ikke.

I ROADMAP-studiet (Randomised Olmesartan and Diabetes Microalbuminuria

Prevention) af 4447 patienter med type 2-diabetes, normal albuminuri og mindst én

yderligere kardiovaskulær risikofaktor blev det undersøgt, om behandling med olmesartan

kan forsinke debut af mikroalbuminuri.

44539_spc.doc

Side 17 af 25

Under den mediane opfølgningsperiode på 3,2 år fik patienterne enten olmesartan eller

placebo som supplement til andre antihypertensiva med undtagelse af ACE-hæmmere eller

angiotensin II-antagonister.

Hvad angår det primære endepunkt, har studiet påvist en signifikant risikoreduktion i tid til

debut af mikroalbuminuri med olmesartan. Efter justering for forskelle i blodtryk var

denne risikoreduktion ikke længere statistisk signifikant. 8,2 % af patienterne (178 af

2160) i olmesartangruppen og 9,8 % (210 af 2139) i placebogruppen udviklede

mikroalbuminuri.

Hvad angår de sekundære endepunkter, forekom kardiovaskulære hændelser hos 96

patienter (4,3 %) der fik olmesartan, og hos 94 patienter (4,2 %) der fik placebo.

Incidensen af kardiovaskulær mortalitet var højere med olmesartanbehandling i forhold til

placebo (15 patienter (0,7 %) vs. 3 patienter (0,1 %)), selv om der sås omtrent samme

forekomst af ikke-fatal apopleksi (14 patienter (0,6 %) vs. 8 patienter (0,4 %)), ikke-fatalt

myokardieinfarkt (17 patienter (0,8 %) vs. 26 patienter (1,2 %)) og ikke-kardiovaskulær

mortalitet (11 patienter (0,5 %) vs. 12 patienter (0,5 %)). Der sås et højere antal dødsfald i

alt med olmesartan (26 patienter (1,2 %) vs. 15 patienter (0,7 %)), hvilket især skyldtes et

større antal fatale kardiovaskulære hændelser.

I ORIENT-studiet (Olmesartan Reducing Incidence of End-stage Renal Disease in Diabetic

Nephropathy Trial) blev olmesartans virkninger på renale og kardiovaskulære værdier

undersøgt hos 577 randomiserede japanske og kinesiske patienter med type 2-diabetes og

åbenbar nefropati. Under en median opfølgningsperiode på 3,1 år fik patienterne enten

olmesartan eller placebo som supplement til andre antihypertensiva inklusive ACE-

hæmmere.

Det primære sammensatte endepunkt (tid til første hændelse i form af fordobling af

serumkreatinin, nyresygdom i terminalstadiet eller død uanset årsag) forekom hos 116

patienter i olmesartangruppen (41,1 %) og 129 patienter i placebogruppen (45,4 %) (HR

0,97 (95 % CI: 0,75 til 1,24); p=0,791). Det sammensatte sekundære kardiovaskulære

endepunkt forekom hos 40 patienter behandlet med olmesartan (14,2 %) og 53 patienter

behandlet med placebo (18,7 %). Dette sammensatte kardiovaskulære endepunkt omfattede

kardiovaskulær død hos 10 (3,5 %) patienter der fik olmesartan, versus 3 (1,1 %) der fik

placebo, samlet mortalitet 19 (6,7 %) versus 20 (7,0 %), ikke-fatal apopleksi 8 (2,8 %)

versus 11 (3,9 %) og ikke-fatalt myokardieinfarkt 3 (1,1 %) versus 7 (2,5 %).

Hydrochlorthiazid er et thiaziddiuretikum. Virkemåden bag den antihypertensive virkning

af thiaziddiuretika er ikke fuldstændig afklaret. Thiazider påvirker renal genoptagelse af

elektrolytter i de distale tubuli, hvorved de øger udskillelse af natrium og chlorid i omtrent

samme mængder. Hydrochlorthiazids diuretiske virkning nedsætter plasmavolumenet, øger

plasma-reninaktivitet og øger aldosteronudskillelse, hvilket igen øger koncentrationen af

kalium i urin og hydrogencarbonattab og nedsætter serum-kalium. Påvirkningen af renin-

aldosteron skyldes angiotensin II, og samtidig administration af en angiotensin II-

receptorantagonist vil derfor være tilbøjelig til at reversere kaliumtab, som skyldes thiazid-

diuretika. For hydrochlorthiazid indtræffer diurese efter ca. 2 timer, og den maksimale

virkning opnås ca. 4 timer efter dosis, mens virkningen fortsætter i ca. 6-12 timer.

Epidemiologiske studier har vist, at langtidsbehandling med hydrochlorthiazid nedsætter

risikoen for sygdom og død på grund af hjerte-kar-lidelser.

44539_spc.doc

Side 18 af 25

Klinisk virkning og sikkerhed

Kombinationen olmesartanmedoxomil og hydrochlorthiazid giver additiv blodtryks-

reduktion, som øges med doseringen af de enkelte komponenter.

I de samlede placebokontrollerede studier medførte administration af kombinationer på

20/12,5 mg og 20/25 mg olmesartanmedoxomil/hydrochlorthiazid gennemsnitlig

systolisk/diastolisk blodtrykssænkning ved trough-koncentrationer på henholdsvis 12/7

mmHg og 16/9 mmHg.

Administration af 12,5 mg og 25 mg hydrochlorthiazid til patienter, der ikke var

velkontrollerede med olmesartanmedoxomil 20 mg som monoterapi, medførte yderligere

reduktion i det systoliske/diastoliske døgnblodtryk målt ved ambulant blodtrykskontrol på

henholdsvis 7/5 mmHg og 12/7 mmHg og sammenlignet med olmesartanmedoxomil som

monoterapi. Den yderligere reduktion i gennemsnitligt systolisk/diastolisk blodtryk ved

trough-koncentrationen sammenlignet med baseline var henholdsvis 11/10 mmHg og

16/11 mmHg.

Effekten af kombinationsterapi med olmesartanmedoxomil/hydrochlorthiazid blev

opretholdt ved langtidsbehandling (1 år). Seponering af olmesartanmedoxomil med eller

uden samtidig behandling med hydrochlorthiazid medførte ikke rebound hypertension.

De faste kombinationer af olmesartanmedoxomil og hydrochlorthiazid på 40 mg/12,5 mg

og 40 mg/25 mg blev undersøgt i tre kliniske studier, der omfattede 1482 hypertensive

patienter.

I et dobbeltblindt studie med essentiel hypertension blev effekten af Olmetec Plus 40

mg/12,5 mg kombinationsbehandling sammenlignet med olmesartanmedoxomil (Olmetec)

40 mg som monoterapi, hvor en gennemsnitlig reduktion i diastolisk blodtryk var det

primære effektparameter. Systolisk/diastolisk blodtryk faldt med 31,9/18,9 mmHg i

kombinationsgruppen sammenlignet med 26,5/15,8 i monoterapigruppen (p<0,0001) efter

8 ugers behandling.

I en dobbeltblindt, men ukontrolleret anden fase i dette studie førte optitrering af non-

respondere fra olmesartanmedoxomil (Olmetec) 40 mg monoterapi til Olmetec Plus 40

mg/12,5 mg og fra Olmetec Plus 40 mg/12,5 mg til Olmetec Plus 40 mg/

25 mg til et yderligere relevant fald i systolisk/diastolisk blodtryk, hvilket bekræftede, at

optitrering er en klinisk relevant metode til forbedret blodtrykskontrol.

I et andet dobbeltblindt, randomiseret, placebokontrolleret studie evalueredes effekten af at

tilsætte hydrochlorthiazid til behandling af patienter, der ikke opnåede tilstrækkelig

blodtrykskontrol efter 8 ugers behandling med Olmetec 40 mg. Enten fortsatte patienterne

med Olmetec 40 mg, eller de fik tillægsbehandling med enten 12,5 mg eller 25 mg i

yderligere 8 uger. En fjerde gruppe randomiseredes til behandling med Olmetec Plus 20

mg/12,5 mg.

Tillæg af hydrochlorthiazid 12,5 mg eller 25 mg førte til en yderligere reduktion i

systolisk/diastolisk blodtryk på henholdsvis 5,2/3,4 mmHg (p < 0,0001) og 7,4/5,3 mmHg

(p < 0,0001) sammenlignet med behandlingen med Olmetec 40 mg.

En sammenligning mellem patienter, der fik Olmetec Plus 20 mg/12,5 mg, og patienter,

der fik 40 mg/12,5 mg, viste en statistisk signifikant forskel i reduktionen af det systoliske

44539_spc.doc

Side 19 af 25

blodtryk på 2,6 mmHg til fordel for den højere dosiskombination (p=0,0255), mens der i

reduktionen af det diastoliske blodtryk sås en forskel på -0,9 mmHg. Ambulant

døgnblodtryksmåling (ABPM) baseret på gennemsnitlige forandringer i løbet af 24 timer i

såvel diastoliske som systoliske blodtryksdata målt i dag- og nattetimerne bekræftede

resultaterne af konventionelle blodtryksmålinger.

I et andet dobbeltblindt, randomiseret studie blev effekten af kombinationsbehandling med

Olmetec Plus 20 mg/25 mg og Olmetec Plus 40 mg/25 mg sammenlignet hos patienter med

utilstrækkelig blodtrykskontrol efter 8 ugers behandling med Olmetec

40 mg.

Efter 8 ugers kombinationsbehandling sås en væsentlig reduktion i systolisk/diastolisk

blodtryk i forhold til baseline med 17,1/10,5 mmHg i gruppen, der fik Olmetec Plus 20

mg/25 mg, og 17,4/11,2 mmHg i gruppen, der fik Olmetec Plus 40 mg/25 mg. Forskellen

mellem de to behandlingsgrupper var ikke statistisk signifikant ved anvendelse af

konventionel blodtryksmåling, hvilket kan forklares ud fra det typiske flade dosisrespons,

der opnås med angiotensin II-receptorantagonister såsom olmesartanmedoxomil.

Der sås dog en klinisk relevant og statistisk signifikant forskel til fordel for Olmetec Plus

40 mg/25 mg sammenlignet med Olmetec Plus 20 mg/25 mg i gennemsnitligt ambulant

døgnblodtryk målt både i dag- og nattetimer for såvel systolisk som diastolisk blodtryk.

Den antihypertensive virkning af Olmetec Plus var uafhængig af alder, køn og eventuel

diabetes.

Øvrig information

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger.

Både kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i

aliskiren-gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige

44539_spc.doc

Side 20 af 25

bivirkninger (såsom hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret

hyppigere i aliskiren-gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og fordeling

Olmesartanmedoxomil:

Olmesartanmedoxomil er et prodrug. Det konverteres hurtigt til den farmakologisk aktive

metabolit olmesartan af esteraser i tarmslimhinden og i blod fra vena porta under

absorption fra mave-tarm-kanalen. Der er ikke påvist intakt olmesartanmedoxomil eller

intakt medoxomil-sidekæde i plasma eller ekskreter. Olmesartans gennemsnitlige absolutte

biotilgængelighed fra en tabletformulering var 25,6%.

Den gennemsnitlige maksimale plasmakoncentration (C

) for olmesartan nås i løbet af 2

timer efter indtagelse af olmesartanmedoxomil per os, og plasmakoncentrationen af

olmesartan stiger omtrent lineært med stigende perorale enkeltdoser op til ca. 80 mg.

Føde påvirkede kun olmesartans biotilgængelighed minimalt, og olmesartanmedoxomil

kan derfor indtages alene eller i forbindelse med et måltid.

Der er ikke observeret klinisk relevante kønsrelaterede forskelle i olmesartans

farmakokinetik.

Olmesartan binder med høj affinitet til plasmaprotein (99,7 %), men der er kun ringe

sandsynlighed for klinisk signifikante interaktioner i form af proteinbindingssubstitution

mellem olmesartan og andre aktive stoffer med høj binding ved samtidig administration

(hvilket bekræftes af manglen på klinisk signifikant interaktion mellem olmesartan-

medoxomil og warfarin). Olmesartan binder kun i ubetydelig grad til blodlegemer. Efter

intravenøs administration er den gennemsnitlige fordelingsvolumen lav (16-29 l).

Hydrochlorthiazid:

Efter peroral administration af olmesartanmedoxomil og hydrochlorthiazid i kombination

indtræffer maksimal plasmakoncentration af hydrochlorthiazid i gennemsnit 1,5 til 2 timer

efter indgift. 68 % hydrochlorthiazid bindes til plasmaprotein, og den tilsyneladende

fordelingsvolumen er 0,83-1,14 l/kg.

Biotransformation og elimination

Olmesartanmedoxomil:

For olmesartan var total plasmaclearance typisk 1,3 l/time (CV, 19 %), hvilket var relativt

langsomt sammenlignet med leverens gennemblødning (ca. 90 l/time). Efter en enkelt

peroral dosis

C-mærket olmesartanmedoxomil blev 10-16 % af det indgivne radioaktive

stof udskilt med urinen (hovedparten i løbet af 24 timer efter administration af dosis), og

resten af den genfundne radioaktivitet blev udskilt med fæces. Ud fra den systemiske

tilgængelighed, som er 25,6 %, kan det beregnes, at absorberet olmesartan udskilles såvel

via nyrer (ca. 40 %) som via lever og galdeveje (ca. 60 %). Al genfundet radioaktivitet

blev identificeret som olmesartan. Der blev ikke påvist andre signifikante metabolitter.

Enterohepatisk recirkulation af olmesartan er minimal.

44539_spc.doc

Side 21 af 25

Eftersom olmesartan udskilles via galdevejene i væsentlig grad, er lægemidlet

kontraindiceret til patienter med galdevejsobstruktion (se pkt. 4.3).

Plasmahalveringstiden for den endelige eliminationsfase varierede mellem 10 og 15 timer

efter gentagne doser per os. Steady-state indtraf efter de første få doser, og der var ikke

tegn på yderligere kumulation efter 14 dage med gentagne doser. Renal clearance var ca.

0,5-0,7 l/timen og var uafhængig af dosis.

Hydrochlorthiazid:

Hydrochlorthiazid metaboliseres ikke hos mennesker og udskilles næsten fuldstændigt i

urinen som uomdannet aktivt stof. Omkring 60 % af en peroral dosis elimineres som

uomdannet stof i løbet af 48 timer. Renal clearance er omkring 250-300 ml/min.

Hydrochlorthiazids plasmahalveringstid for den terminale eliminationsfase er 10-15 timer.

Olmetec Plus

Hydrochlorthiazids systemiske tilgængelighed reduceres med ca. 20 %, når stoffet gives

sammen med olmesartanmedoxomil, men dette beskedne fald har ingen klinisk relevans.

Olmesartans farmakokinetik påvirkes ikke ved administration sammen med hydrochlor-

thiazid.

Særlige populationer

Ældre (65 år eller ældre):

Hos hypertensive patienter øgedes AUC for olmesartan ved steady-state med ca. 35 % hos

ældre mennesker (65–75 år) og med ca. 44 % hos meget ældre mennesker (

75) år

sammenlignet med voksne <65 år (se pkt. 4.2).

De begrænsede data tyder på, at systemisk clearance af hydrochlorthiazid reduceres hos

både raske og hypertensive ældre mennesker sammenlignet med unge raske forsøgs-

personer.

Nedsat nyrefunktion:

Hos patienter med nedsat nyrefunktion øgedes AUC for olmesartan ved steady-state med

62 %, 82 % og 179 % hos patienter med henholdsvis let, moderat og svært nedsat

nyrefunktion sammenlignet med raske kontrolpersoner (se pkt. 4.2, 4.3 og 4.4).

Patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 30-60 ml/min) må

højst få 20 mg olmesartanmedoxomil en gang dagligt. Olmesartanmedoxomil bør ikke

anvendes til patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min).

Hydrochlorthiazids halveringstid forlænges hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion:

Efter en enkelt peroral administration var AUC for olmesartan henholdsvis 6 % og 65 %

højere hos patienter med let til moderat leverfunktionsnedsættelse end hos de tilsvarende

raske kontrolpersoner. 2 timer efter indgift til raske forsøgspersoner, til patienter med let

leverfunktionsnedsættelse og til patienter med moderat leverfunktionsnedsættelse var den

ubundne fraktion af olmesartan henholdsvis 0,26 %, 0,34 % og 0,41 %. Efter gentagne

doser til patienter med moderat nedsat leverfunktion var olmesartans gennemsnitlige AUC

atter ca. 65 % højere end hos de tilsvarende raske kontrolpersoner. Olmesartans

gennemsnitlige værdier for C

var de samme hos patienter med nedsat leverfunktion og

hos raske forsøgspersoner.

44539_spc.doc

Side 22 af 25

Hos patienter med moderat leverfunktionsnedsættelse anbefales en initialdosis på 10 mg

olmesartanmedoxomil en gang dagligt, og der bør højst gives 20 mg en gang dagligt.

Olmesartanmedoxomil er ikke evalueret hos patienter med svær leverfunktionsnedsættelse

(se pkt. 4.2, 4.3 og 4.4).

Leverfunktionsnedsættelse påvirker ikke hydrochlorthiazids farmakokinetik i væsentlig

grad.

Lægemiddelinteraktioner

Anionbytteren colesevelam:

Ved samtidig administration af 40 mg olmesartanmedoxomil og 3750 mg colesevelam-

hydrochlorid til raske forsøgspersoner reduceredes olmesartans C

med 28 % og AUC

med 39 %. Ved administration af olmesartanmedoxomil 4 timer før colesevelamhydro-

chlorid var påvirkningen mindre og førte til henholdsvis 4 % reduktion af C

og 15 % af

AUC. Olmesartans plasmahalveringstid blev reduceret med 50-52 %, uanset om det blev

administreret samtidig med eller 4 timer før colesevelamhydrochlorid (se pkt. 4.5).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Olmesartanmedoxomil/hydrochlorthiazid-kombinationer blev undersøgt for toksicitet i

toksicitetsstudier med gentagne perorale doser i op til 6 måneder hos rotter og hunde.

Som det er tilfældet med de enkelte stoffer og andre lægemidler i denne gruppe var nyren

det væsentligste målorgan for kombinationen. Kombinationen olmesartanmedoxo-

mil/hydrochlorthiazid inducerede forandringer i nyrefunktionen (forhøjet serum-carbamid

og serum-kreatinin). Høje doser medførte tubulær renal degeneration og regeneration hos

rotter og hunde, formentlig i kraft af en ændring i renal hæmodynamik (nedsat renal

perfusion på grund af hypotension med tubulær hypoksi og tubulær celledegeneration).

Endvidere medførte olmesartanmedoxomil/hydrochlorthiazid-kombinationen et fald i

parametre vedrørende de røde blodlegemer (erytrocyttal, hæmoglobin og hæmatokrit) og

en reduktion af hjertets vægt hos rotter.

Disse virkninger er også observeret ved andre AT

-receptorantagonister samt ACE-

hæmmere, og de synes at blive induceret af den farmakologiske virkning af olmesartan-

medoxomil i høje doser, men at være uden relevans for mennesker i de anbefalede

terapeutiske doser.

Kombinationen olmesartanmedoxomil og hydrochlorthiazid samt de enkelte komponenter

er testet i genotoksicitetsstudier, hvor der ikke sås tegn på klinisk relevant genotoksisk

aktivitet.

Den potentielle karcinogenicitet ved en kombination af olmesartanmedoxomil og

hydrochlorthiazid er ikke undersøgt, da det ikke var påvist, at de to enkeltkomponenter

udviste relevant karcinogenicitet i klinisk brug.

Teratogenicitet er ikke påvist hos mus og rotter behandlet med olmesartan-

medoxomil/hydrochlorthiazid-kombinationer. Som det kunne forventes for denne type

lægemidler, observeredes føtal toksicitet hos rotter, hvilket viste sig som signifikant

vægtreduktion hos fostre efter behandling med olmesartanmedoxomil/hydrochlorthiazid-

kombinationer under drægtighedsperioden (se pkt. 4.3 og 4.6).

44539_spc.doc

Side 23 af 25

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk cellulose

Lactosemonohydrat

Lavsubstitueret hyprolose

Hyprolose

Magnesiumstearat

Tabletovertræk:

Talcum

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Jernoxid (III), gul (E172)

Jernoxid (III), rød (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Lamineret polyamid / aluminium / polyvinylchlorid // aluminium blisterpakning.

Pakninger med 14, 28, 30, 56, 84, 90, 98, 10 x 28 og 10 x 30 filmovertrukne tabletter.

Perforerede unit-dose blisterpakninger a 10, 50 eller 500 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for bortskaffelse og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Daiichi Sankyo Europe GmbH

Zielstattstrasse 48

81379 München

Tyskland

Repræsentant

Daiichi Sankyo Northern Europe GmbH

Bunsenstrasse 7

82152 Martinsried

Tyskland

44539_spc.doc

Side 24 af 25

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

40 mg/12,5 mg:

44538

40 mg/25 mg:

44539

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

1. marts 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

13. oktober 2017

44539_spc.doc

Side 25 af 25

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

Der er ingen nyheder relateret til dette produkt.