Olanzapin "Orion"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Olanzapin "Orion" 5 mg smeltetabletter
  • Dosering:
  • 5 mg
  • Lægemiddelform:
  • smeltetabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Olanzapin "Orion" 5 mg smeltetabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 54785
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

16. juni 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Olanzapin "Orion", smeltetabletter

0.

D.SP.NR.

29461

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Olanzapin "Orion"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver smeltetablet indeholder 5 mg olanzapin.

Hver smeltetablet indeholder 10 mg olanzapin.

Hver smeltetablet indeholder 15 mg olanzapin.

Hver smeltetablet indeholder 20 mg olanzapin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

5 mg

Hver smeltetablet indeholder 0,50 mg aspartam.

10 mg

Hver smeltetablet indeholder 1,00mg aspartam.

15 mg

Hver smeltetablet indeholder 1,50 mg aspartam.

20 mg

Hver smeltetablet indeholder 2,00 mg aspartam.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Smeltetabletter.

Olanzapin "Orion" 5 mg smeltetablet:

Gule, runde, [diameter 5,7 mm], flade tabletter med skrå kanter præget med "C" på den ene

side og "51" på den anden side.

Olanzapin "Orion" 10 mg smeltetablet:

Gule, runde, [diameter 7 mm], flade tabletter med skrå kanter præget med "C" på den ene

side og "52" på den anden side.

54785_spc.docx

Side 1 af 19

Olanzapin "Orion" 15 mg smeltetablet:

Gule, runde, [diameter 8,2 mm], flade tabletter med skrå kanter præget med "C" på den ene

side og "53" på den anden side.

Olanzapin "Orion" 20 mg smeltetablet:

Gule, runde, [diameter 9 mm], flade tabletter med skrå kanter præget med "C" på den ene

side og "54" på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne

Olanzapin er indiceret til behandling af skizofreni.

Olanzapin er effektivt i fastholdelsen af den kliniske bedring ved fortsat behandling af

patienter, der har vist initialt behandlingsrespons.

Olanzapin er indiceret til behandling af moderat til svær manisk episode.

Olanzapin er indiceret til forebyggelse af tilbagefald af de maniske eller depressive

episoder i bipolær lidelse for patienter, hvis maniske episode har responderet på

olanzapinbehandling (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Skizofreni: Den anbefalede startdosis af olanzapin er 10 mg/dag.

Manisk episode: Startdosis er 15 mg, som administreres som en enkelt daglig dosis ved

monoterapi, eller 10 mg daglig ved kombinationsterapi (se pkt. 5.1).

Forebyggelse af tilbagefald i bipolar lidelse: Den anbefalede startdosis er 10 mg/dag.

Patienter, som har fået olanzapin til behandling af maniske episoder fortsættes i terapi med

samme dosis for forebyggelse af tilbagefald. I tilfælde af nyopstået manisk, blandet eller

depressiv episode bør olanzapinbehandlingen fortsættes (med dosisoptimering efter

behov), med klinisk indiceret supplerende terapi til behandling af stemningssymptomer.

Ved behandling af skizofreni, en manisk episode og til forebyggelse af tilbagefald i bipolar

lidelse kan den daglige dosering herefter justeres på basis af den individuelle kliniske

status indenfor intervallet 5-20 mg/dag. Dosisøgning udover den anbefalede startdosis kan

kun anbefales efter en passende klinisk revurdering og bør generelt foretages med mindst

24 timers interval.

Olanzapin kan tages uden hensyntagen til måltider, da absorptionen ikke påvirkes af

fødeindtagelse. Ved seponering af olanzapin bør det overvejes gradvist at reducere dosis.

Olanzapin "Orion" smeltetabletter bør placeres i munden, hvor den hurtigt vil opløses i

spyttet, så den let kan synkes. Det er svært at fjerne den intakte smeltetablet fra munden

54785_spc.docx

Side 2 af 19

igen. Da smeltetabletten er skrøbelig, bør den tages umiddelbart efter, at den er trykket ud

af blisterkortet.

Alternativt kan den dispergeres i et helt glas vand eller anden egnet væske (appelsinjuice,

æblejuice, mælk eller kaffe) umiddelbart før administration.

Olanzapin smeltetabletter er bioækvivalent med olanzapin overtrukne tabletter, med en

lignende absorptionshastighed og grad af absorption. Der anvendes samme dosis og

dosisinterval som for olanzapin overtrukne tabletter. Olanzapin smeltetabletter kan

anvendes som et alternativ til olanzapin overtrukne tabletter.

Særlige populationer

Ældre patienter

En lavere startdosis (5 mg/dag) er ikke rutinemæssigt indiceret, men bør overvejes til

patienter ≥ 65 år, dersom det findes klinisk indiceret (se også pkt. 4.4).

Patienter med nedsat nyre- og/eller leverfunktion

En lavere startdosis (5 mg) bør overvejes til sådanne patienter. I tilfælde af moderat

leverinsufficiens (cirrose, Child-Pugh klasse A eller B) bør startdosis være 5 mg og bør

kun øges med forsigtighed.

Rygere

Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisinterval hos ikke-rygere i

forhold til rygere. Metaboliseringen af olanzapin kan induceres ved rygning. Klinisk

overvågning anbefales, og en øget dosis af olanzapin kan overvejes, hvis nødvendigt (se

pkt. 4.5).

Når mere end én parameter som kan føre til nedsat metabolisering, er til stede (kvinder,

ældre, ikke-rygere), bør det overvejes at reducere startdosis. Optrapning af dosis, når det er

indiceret, bør hos sådanne patienter foretages med forsigtighed.

I tilfælde, hvor dosisstigninger på 2,5 mg er nødvendige, bør Olanzapin Orion overtrukne

tabletter anvendes (se pkt. 4.5 og 5.2).

Pædiatrisk population

Olanzapin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af manglende

dokumentation for sikkerhed og virkning. Der er rapporteret vægtøgning og lipid- og

prolaktinforandringer i en større grad i kortvarige studier med unge patienter end i studier

med voksne patienter (se pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Patienter med kendt risiko for snævervinklet glaukom.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Under antipsykotisk behandling kan det tage flere dage eller nogle uger, før patientens

kliniske tilstand bedres. Patienter bør følges nøje i denne periode.

54785_spc.docx

Side 3 af 19

Demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser

Olanzapin

bør ikke anvendes hos patienter med

demensrelateret psykose og/eller

adfærdsforstyrrelse på grund af øget mortalitet og risiko for cerebrovaskulære hændelser. I

placebokontrollerede kliniske studier (af 6-12 ugers varighed) med ældre patienter

(gennemsnitlig alder 78 år) med demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse var

der en dobbelt så høj forekomst af dødsfald hos de olanzapinbehandlede patienter i forhold

til de placebobehandlede patienter (henholdsvis 3,5% og 1,5%). Den højere forekomst af

dødsfald var ikke relateret til olanzapindosis (gennemsnitlig daglig dosis, 4,4 mg) eller

behandlingsvarighed. Risikofaktorer, som kan prædisponere denne patientpopulation til

øget mortalitet, inkluderer alder >65 år, dysfagi, sedation, fejlernæring og dehydrering,

pulmonale tilstande (f.eks. pneumoni, med eller uden aspiration) eller samtidig brug af

benzodiazepiner. Forekomsten af dødsfald var dog højere hos olanzapinbehandlede

patienter end hos patienter, behandlet med placebo, uafhængig af disse risikofaktorer.

I de samme kliniske studier blev cerebrovaskulære hændelser (f.eks. slagtilfælde,

forbigående iskæmiske anfald), inklusive dem med dødelig udgang, rapporteret. Der var en

tre gange så høj forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos de patienter, som blev

behandlet med olanzapin, sammenlignet med patienterne, som blev behandlet med placebo

(henholdsvis 1,3% og 0,4%). Alle de olanzapin- og placebobehandlede patienter, som

oplevede en cerebrovaskulær hændelse, havde præeksisterende risikofaktorer. Alder >75 år

og vaskulær/blandet demens blev identificeret som risikofaktorer for cerebrovaskulære

hændelser i relation til olanzapinbehandling. Virkningen af olanzapin blev ikke påvist i

disse studier.

Parkinsons sygdom

Anvendelse af olanzapin til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter

med Parkinsons sygdom kan ikke anbefales. I kliniske studier var rapportering af forværret

Parkinson symptomatologi og hallucinationer meget almindelig og hyppigere end for

placebo (se pkt. 4.8), og olanzapin var ikke mere effektivt end placebo til behandling af

psykotiske symptomer. I disse studier skulle patienterne initialt være stabiliserede på den

lavest effektive dosis af antiparkinsonbehandling (dopaminagonist) og skulle forblive på

den samme antiparkinsonbehandling og dosering under hele studiet. Olanzapin blev

initieret på 2,5 mg/dag og titreret til maksimalt 15 mg/dag, baseret på lægens vurdering.

Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)

NMS er en potentielt livstruende tilstand, som er forbundet med antipsykotisk behandling.

Sjældne tilfælde af mulig NMS er også observeret i forbindelse med olanzapin. De kliniske

manifestationer af NMS er hyperpyreksi, muskelrigiditet, ændret mental status og tegn på

autonom ustabilitet (uregelmæssig puls eller ustabilt blodtryk, takykardi, svedtendens og

hjertearytmi). Yderligere symptomer kan inkludere forhøjet kreatinfosfokinase,

myoglobulinuri (rhabdomyolyse) og akut nyresvigt. Hvis en patient får tegn og

symptomer, som tyder på NMS, eller får uforklarlig høj feber uden yderligere kliniske

manifestationer af NMS, bør alle antipsykotika, inklusive olanzapin, seponeres.

Hyperglykæmi og diabetes

Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af diabetes, lejlighedsvist forbundet med

ketoacidose eller koma, er blevet indberettet med hyppigheden ikke almindelig, heriblandt

enkelte dødsfald (se pkt. 4.8). I nogle tilfælde er en forudgående vægtøgning rapporteret,

hvilket kan være en disponerende faktor. Hensigtsmæssig klinisk monitorering tilrådes i

overensstemmelse med anvendte antipsykotiske vejledninger, f.eks. måling af blodsukker

ved basislinje, 12 uger efter starten af behandling med olanzapin og årligt derefter.

54785_spc.docx

Side 4 af 19

Patienter i behandling med antipsykotika herunder Olanzapin "Orion" bør observeres for

tegn og symptomer på hyperglykæmi (som polydipsi, polyuri, polyfagi og svaghed).

Patienter med diabetes mellitus eller patienter med risikofaktorer for udvikling af diabetes

bør monitoreres regelmæssigt for dårligere blodsukkerkontrol. Vægten bør kontrolleres

regelmæssigt, f.eks. måling ved basislinje, 4, 8 og 12 uger efter starten af behandling med

olanzapin og kvartalsvist derefter.

Lipidforandringer

Hos olanzapinbehandlede patienter i placebo-kontrollerede kliniske studier, er der set

uønskede forandringer i lipidniveauer (se pkt. 4.8). Forandringerne i lipidniveauer skal

håndteres i henhold til normal klinisk praksis, specielt hos patienter med dyslipidæmi og

hos patienter med risikofaktorer for udvikling af lipidforstyrrelser. Patienter, der behandles

med antipsykotika herunder olanzapin, bør have kontrolleret lipider regelmæssigt i henhold

til de anvendte antipsykotiske vejledninger, f.eks. måling ved basislinje, 12 uger efter start

på behandling med olanzapin og derefter hvert 5 år.

Antikolinerg aktivitet

Selvom olanzapin udviste anticholinerg aktivitet in vitro, frembød kliniske studier en lav

forekomst af dertil relaterede hændelser. Da klinisk erfaring med olanzapin til patienter

med samtidige sygdomme er begrænset, tilrådes forsigtighed ved ordination til patienter

med prostatahypertrofi eller paralytisk ileus og beslægtede tilstande.

Leverfunktion

Forbigående, asymptomatiske forhøjelser af levertransaminaser (ALAT, ASAT) er

almindeligt forekommende, især initialt i behandlingen.

Forsigtighed bør udvises og opfølgning organiseres hos patienter med forhøjet ALAT

og/eller ASAT, hos patienter med tegn og symptomer på leverfunktionsnedsættelse, hos

patienter med tilstande forbundet med begrænset leverfunktionskapacitet og hos patienter i

behandling med potentielle hepatotoksiske præparater. I tilfælde, hvor hepatitis (inklusive

hepatocellulær, kolestatisk eller blandet leverskade) er diagnosticeret, bør olanzapin

seponeres.

Neutropeni

Der bør udvises forsigtighed hos patienter med lavt leukocyt- og/eller neutrofil-tal uanset

årsag, hos patienter, som får medicin, der er kendt for at medføre neutropeni, hos patienter

med tidligere medicin-induceret knoglemarvsdepression/toksicitet, hos patienter med

knoglemarvsdepression forårsaget af samtidig sygdom, strålebehandling eller kemoterapi,

og hos patienter med hypereosinofile tilstande eller myeloproliferativ sygdom. Neutropeni

er almindeligt rapporteret, når olanzapin og valproat anvendes samtidig (se pkt. 4.8).

Ophør med behandling

Akutte symptomer såsom perspiration, søvnløshed, rysten, angst, kvalme eller opkastning

er rapporteret sjældent ((≥0,01% og <0,1%) når olanzapin stoppes pludseligt.

QT-interval

I de kliniske studier var klinisk betydningsfulde QTc-forlængelser usædvanlige (0,1% til

1%) hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin. QTc-forlængelse blev defineret

som Fridericia korrigeret QT (QTcF) ≥500 millisekunder (msek) på et hvilket som helst

tidspunkt post-baseline hos patienter med baseline QTcF<500 msek. I forhold til placebo

var der ingen signifikante forskelle i hjertelidelser, som var relaterede til QTc-forlængelse.

Der skal dog der udvises forsigtighed, når olanzapin ordineres sammen med lægemidler,

54785_spc.docx

Side 5 af 19

der er kendt for at øge QTc-intervallet, specielt hos ældre patienter, hos patienter med

medfødt lang QT-syndrom, kongestiv hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi, hypokaliæmi

eller hypomagnesiæmi.

Tromboemboli

En tidsmæssig sammenhæng mellem behandling med olanzapin og venøs

tromboembolisme er rapporteret med hyppigheden ikke almindelig (

0,1% til <1%)

rapporteret. Der er ikke blevet konstateret nogen kausal sammenhæng mellem forekomsten

af venøse tromboembolier og behandlingen med olanzapin. På trods af dette bør alle

mulige risikofaktorer for venøse tromboembolier identificeres og forebyggende

foranstaltninger, f.eks. immobilisering af patienter, iværksættes, da patienter, som lider af

skizofreni, ofte har sygdomsbetingede risikofaktorer for venøse tromboembolier.

Almindelig CNS aktivitet

Som følge af olanzapins primære virkning på centralnervesystemet bør der udvises

forsigtighed, når stoffet anvendes i kombination med andre centralt virkende lægemidler

og alkohol. Da olanzapin udviser in vitro dopaminantagonisme, kan det hæmme

virkningen af direkte eller indirekte dopaminagonister.

Krampeanfald

Olanzapin bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald, eller

som er udsat for faktorer, som kan nedsætte krampetærsklen. Krampeanfald er rapporteret

med hyppigheden ikke almindelig hos patienter i behandling med olanzapin. I de fleste af

disse tilfælde var tidligere krampeanfald eller risikofaktorer for krampeanfald observeret.

Tardiv dyskinesi

I sammenlignende studier af op til 1 års varighed var olanzapin forbundet med en statistisk

lavere forekomst af behandlingsrelateret dyskinesi. Risikoen for tardiv dyskinesi øges

imidlertid ved længerevarende behandling, hvorfor reduktion af dosis eller seponering bør

overvejes, hvis der forekommer tegn eller symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient i

behandling med olanzapin. Disse symptomer kan temporært forværres eller endog opstå

efter afslutning af behandling.

Postural hypotension

Postural hypotension observeredes lejlighedsvist hos ældre i kliniske studier med

olanzapin. Det anbefales at måle blodtrykket

periodisk

på patienter over 65 år.

Pludselig, uventet hjertedød

I postmarketingrapporter vedrørende olanzapin er hændelsen pludselig, uventet hjertedød

blevet rapporteret hos patienter i behandling med olanzapin. I et retrospektivt

observationskohortestudie var risikoen for formodet pludselig, uventet hjertedød blandt

patienter behandlet med olanzapin dobbelt så stor som hos patienter, der ikke blev

behandlet med antipsykotika. Risikoen forbundet med olanzapin var i studiet

sammenlignelig med risikoen forbundet med de atypiske antipsykotika, som var inkluderet

i en pooled analyse.

Pædiatrisk population

Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge. Studier med patienter i alderen

13 – 17 år gav forskellige bivirkninger, inklusive vægtøgning, ændringer i metaboliske

parametre og stigning i prolaktinværdier. (se pkt. 4.8 og 5.1).

54785_spc.docx

Side 6 af 19

Phenylalanin

Olanzapin "Orion" smeltetablet indeholder aspartam, som indeholder phenylalanin. Kan

være skadelig for mennesker med phenylketonuri.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Potentielle interaktioner, der kan påvirke olanzapin

Da olanzapin metaboliseres af CYP1A2, kan substanser, som specifikt inducerer eller

inhiberer dette isoenzym påvirke farmakokinetikken af olanzapin.

Induktion af CYP1A2

Olanzapins metabolisering kan induceres ved rygning og af carbamazepin, hvilket kan

medføre reducerede olanzapinkoncentrationer. Der er kun observeret en let til moderat

øgning af olanzapins clearance. De kliniske konsekvenser er sandsynligvis begrænsede,

men klinisk overvågning anbefales og en øgning af olanzapindosis bør overvejes, hvis det

skønnes nødvendigt (se pkt. 4.2).

Inhibition

af CYP1A2

Fluvoxamin, en specifik CYP1A2-hæmmer, har vist signifikant at hæmme

metaboliseringen af olanzapin. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin C

efter

fluvoxamin var 54% hos kvindelige ikke-rygere og 77% hos mandlige rygere. Den

gennemsnitlige øgning af olanzapin AUC var henholdsvis 52% og 108%. En lavere

startdosis af olanzapin bør overvejes til patienter, som anvender fluvoxamin eller andre

CYP1A2-hæmmere, såsom ciprofloxacin. En nedsat dosis af olanzapin bør overvejes, hvis

behandling med en hæmmer af CYP1A2 initieres.

Nedsat biotilgængelighed

Aktivt kul reducerer biotilgængeligheden af oral olanzapin med 50 til 60% og bør tages

mindst 2 timer før eller efter olanzapin.

Der er ikke fundet tegn på, at fluoxetin (en CYP2D6-hæmmer), enkeltdoser af antacida

(aluminium, magnesium) eller cimetidin påvirker farmakokinetikken af olanzapin

signifikant.

Olanzapins potentielle indvirken på andre lægemidler

Olanzapin kan antagonisere virkningen af direkte og indirekte dopamin agonister.

Olanzapin hæmmer ikke de vigtigste CYP450 isoenzymer in vitro (f.eks. 1A2, 2D6, 2C9,

2C19, 3A4). Derfor forventes ingen særlig interaktion, hvilket bekræftes af in vivo studier,

hvor der ikke blev fundet hæmning af metaboliseringen af følgende aktive substanser:

Tricykliske antidepressiva (hovedsageligt CYP2D6), warfarin (CYP2C9), theophyllin

(CYP1A2) eller diazepam (CYP3A4 og 2C19).

Olanzapin viste ingen interaktion, når det blev administreret samtidigt med lithium eller

biperiden.

Terapeutisk overvågning af valproat-plasmaniveauer indikerer ikke, at en justering af

valproat-dosis er nødvendig, når olanzapin gives sammen med valproat.

54785_spc.docx

Side 7 af 19

Almindelig CNS aktivitet

Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som indtager alkohol eller får lægemidler, der

kan undertrykke centralnervesystemet og alkohol.

Samtidig brug af olanzapin med antipsykotiske lægemidler til patienter med Parkinsons

sygdom og demente frarådes (se pkt. 4.4).

QTc interval

Der skal udvises forsigtighed, hvis olanzapin administreres samtidig med lægemidler, som

øger QTc intervallet (se pkt. 4.4).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede studier med gravide kvinder.

Patienter bør rådes til at informere deres læge, hvis de bliver gravide eller påtænker at blive

gravide under behandling med olanzapin. Da human erfaring er begrænset, bør olanzapin

kun anvendes til gravide, hvis den potentielle gavnlige virkning retfærdiggør den

potentielle risiko for fosteret.

Nyfødte, der har været udsat for antipsykotika (inklusive olanzapin) under tredje trimester

af graviditeten, har risiko for at udvikle bivirkninger, inkluderende ekstrapyramidale

og/eller abstinenssymptomer i varierende sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der har

været rapporteret om agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens,

respirationsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser. Derfor skal nyfødte monitoreres

omhyggeligt.

Amning

I et studie med raske, ammende kvinder blev olanzapin udskilt i modermælken. Den

gennemsnitlige dosis, som barnet blev udsat for (mg/kg), blev ved steady state bestemt til

at være 1,8% af moderens olanzapindosis (mg/kg). Patienterne bør frarådes at amme, hvis

de er i behandling med olanzapin.

Fertilitet

Påvirkning af fertiliteten er ukendt (se pkt. 5.3 for information om prækliniske data).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget studier af indflydelsen på evnen til at føre bil og betjene maskiner. Da

olanzapin kan forårsage døsighed og svimmelhed, bør patienterne tilrådes forsigtighed ved

bilkørsel og maskinbetjening.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Voksne

De hyppigst rapporterede (set hos ≥1% af patienter) bivirkninger, som blev set i

forbindelse med anvendelse af olanzapin i kliniske studier, var døsighed, vægtøgning,

eosinofili, forhøjede niveauer af prolaktin, kolesterol, glucose og triglycerider (se pkt. 4.4),

glukosuri, øget appetit, svimmelhed, akatisi, parkinsonisme, leukopeni, neutropeni (se pkt.

4.4), dyskinesi, ortostatisk hypotension, antikolinerge virkninger, forbigående

asymptomatisk forhøjede leveraminotransferaser (se pkt. 4.4), udslæt, asteni, træthed,

54785_spc.docx

Side 8 af 19

pyreksi, artralgi, forhøjet alkalisk fosfatase, høje niveauer af gammaglutamyltransferase, af

urinsyre og af kreatinkinase samt ødemer.

Tabulerede lister over uønsket bivirkninger

Følgende tabel viser bivirkninger og laboratorieundersøgelser set i spontane indberetninger

og i kliniske studier. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter

faldende grad af alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig

(≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1000 til <1/100), sjælden

(≥1/10 000 til <1/1000), meget sjælden (<1/10 000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

54785_spc.docx

Side 9 af 19

54785_spc.docx

Side 10 af 19

Meget

almindelig

Almindelige

Ikke almindelige

Sjælden

Ikke kendt

Blod og lymfesystem

Eosinofili

Leukopeni

Neutropeni

Trombocyto

peni

Immunsystemet

Overfølsomhed

Metabolisme og ernæring

Vægtøgning

Forhøjede

kolesterolniveauer

Forhøjede

glucoseniveauer

Forhøjede trigly-

ceridniveauer

Glucosuri

Øget appetit

Udvikling eller

forværring af diabetes

lejlighedsvist

sammen med

ketoacidose eller

koma, heriblandt

fatale tilfælde (se pkt.

4.4)

Hypotermi

Nervesystemet

Døsighed

Svimmelhed

Akatisi

Parkinsonisme

Dyskinesi

Krampeanfald, hvor

der i de fleste tilfælde

var rapporteret

krampeanfald i

anamnesen eller

risikofaktorer for

kramper

Dystoni (inklusive

okulogyration)

Tardiv dyskinesi

Amnesi

Dysartri

Restless legs-

syndrom

Malignt

Neuroleptik

asyndrom

(se pkt.

4.4)

Abstinens-

symptomer

Luftveje, thorax og mediastinum

Epistaxis

Hjerte

Bradykardi

Forlængelse af QTc-

intervallet (se pkt.

4.4)

Ventrikulær

takykardi/ve

ntrikelflimre

n, pludselig

død (se pkt.

4.4)

Vaskulære sygdomme

Ortostatisk

hypotension

Tromboemboli

(inklusive

lungeemboli og dyb

venetrombose) (se

pkt. 4.4)

Mave-tarm-kanalen

Lette, forbigående

antikolinerge

virkninger, herunder

forstoppelse og

mundtørhed

Udspilet abdomen

Pankreatitis

Lever og galdeveje

Forbigående,

asymptomatisk

forhøjede

Hepatitis

(inklusive

hepatocellul

Klinisk signifikant vægtøgning blev observeret på tværs af alle baseline bodymassindex (BMI)

kategorier. Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 47 dage) var vægtøgning ≥7% af

baseline kropsvægt meget almindelig (22,2%), ≥ 15% var almindelig (4,2%) og ≥25% var ikke

almindelig (0,8%). Patienterne med vægtøgning på ≥7%, ≥15% og ≥25% af deres baseline

kropsvægt ved langvarig eksponering (mindst 48 uger) var meget almindelig (henholdsvis 64,4%,

31,7% og 12,3%).

Gennemsnitlig forøgelse i fastende lipidtal (totalt kolesterol, LDL kolesterol og

triglycerider) var højere hos patienter uden tegn på lipiddysregulering ved baseline.

Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (<5,17 mmol/l), der blev øget til højt

niveau (≥6,2 mmol/l). Ændring i total fastende kolesterolniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline (≥5,17 - <6,2 mmol/l) til højt niveau (≥6,2 mmol/l) var meget almindeligt.

Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (<5,56 mmol/l), der blev øget til højt

niveau (≥7 mmol/l). Ændring i fastende glucoseniveau fra let forhøjet niveau ved baseline

(≥5,56 - <7 mmol/l) til højt niveau (≥7 mmol/l) var meget almindeligt.

Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (<1,69 mmol/l), der blev øget til højt

niveau (≥2,26 mmol/l). Ændring i fastende triglyceridniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline (≥1,69 - <2,26 mmol/l) til højt niveau (≥2,26 mmol/l) var meget almindeligt.

I kliniske studier var forekomsten af parkinsonisme og dystoni hos olanzapin-behandlede

patienter numerisk højere men ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo. Patienter

behandlet med olanzapin havde en lavere forekomst af parkinsonisme, akatisi og dystoni

sammenlignet med titrerede doser haloperidol. På grund af manglende detaljeret

information om tidligere individuelle akutte og tardive ekstrapyramidale

bevægelsesforstyrrelser, kan det for nuværende ikke konkluderes, at olanzapin forårsager

mindre tardiv dyskinesi og/eller andre tardive ekstrapyramidale syndromer.

Akutte symptomer såsom svedtendens, søvnløshed, tremor, angstanfald, kvalme og

opkastning er rapporteret ved pludselig seponering af olanzapin.

I kliniske studier med op til 12 ugers varighed oversteg plasma-prolaktinkoncentrationen

den øvre normalgrænseværdi hos ca. 30% af de olanzapinbehandlede patienter med en

normal baseline-prolaktinværdi. Koncentrationsøgningen var generelt lille hos hovedparten

af disse patienter, og den forblev under den dobbelte værdi af normalområdets øvre

grænse.

Bivirkning identificeret fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.

Vurderet ud fra målte værdier fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en

hyppighed bestemt ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en

hyppighed estimeret ved den øvre grænse af 95 % konfidensintervallet ved brug af Den

Integrerede Olanzapindatabase.

Langvarig eksponering (mindst 48 uger)

54785_spc.docx

Side 11 af 19

Andelen af patienter, som fik kritisk, klinisk signifikante ændringer i vægtøgning, glucose,

total/LDL/HDL-kolesteroleller triglycerider, blev forøget over tid. Hos voksne patienter,

som fuldførte 9-12 måneders behandling, aftog hyppigheden i stigning af

middelblodglucose efter ca. 6 måneder.

Yderligere oplysninger om særlige populationer

I kliniske studier med ældre demente patienter blev olanzapinbehandling forbundet med en

højere incidens af dødsfald og cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebo (se

også pkt. 4.4). Meget almindelige bivirkninger i forbindelse med brugen af olanzapin til

denne patientgruppe var unormal gang og fald. Pneumoni, øget legemstemperatur, apati,

erythem, synsforstyrrelser og urininkontinens blev observeret almindeligt.

I kliniske studier med patienter med lægemiddelinduceret psykose (dopaminagonist) i

forbindelse med Parkinsons sygdom, blev der rapporteret forværring af Parkinson

symptomatologi og hallucinationer meget almindeligt og hyppigere end med placebo. I et

klinisk studie med patienter med bipolær mani resulterede valproat kombinationsterapi

med olanzapin i en incidens af neutropeni på 4,1%. En potentielt medvirkende faktor

kunne være høje niveauer af valproat i plasma. Olanzapin administreret sammen med

lithium eller valproat resulterede i øgede værdier (≥10%) af rysten, mundtørhed, øget

appetit og øget vægt. Taleforstyrrelser blev ligeledes rapporteret almindeligt. Under

behandling med olanzapin sammen med lithium eller valproat forekom en stigning på ≥7%

af baseline legemsvægt hos 17,4 % af patienterne akut behandling (op til 6 uger).

Langvarig olanzapinbehandling (op til 12 måneder) forebyggende mod tilbagefald hos

patienter med bipolær sygdom blev forbundet med en stigning på ≥7 % af baseline

legemsvægt hos 39,9% af patienterne.

Pædiatrisk population

Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. På trods af, at

ingen kliniske studier designet til at sammenligne unge med voksne er blevet udført, er

data fra studier med unge blevet sammenlignet med dem fra voksenstudier.

Den følgende tabel opsummerer de bivirkninger, som blev rapporteret med større frekvens

hos unge patienter (alder 13 – 17 år) end hos voksne patienter, eller bivirkninger som kun

blev identificeret i kortvarige kliniske studier med unge patienter. Klinisk signifikant

vægtøgning (≥7%) synes at forekomme hyppigst hos i den unge population sammenlignet

med ældre med sammenlignelig eksponering. Størrelsen af vægtøgning og andelen af unge

patienter, som havde klinisk signifikant vægtøgning, var større end langvarig eksponering

(mindst 24 uger) end ved kortvarig eksponering.

Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opført efter faldende grad af

alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10),

almindelig (≥1/100 til <1/10).

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig: Øget vægt

, forhøjede triglyceridniveauer

, øget appetit.

Almindelig: Forhøjede kolesterolniveauer

Nervesystemet

Meget almindelig: Sedation (inklusive: hypersomni, letargi, døsighed).

54785_spc.docx

Side 12 af 19

Mave-tarm-kanalen

Almindelig: Mundtørhed.

Lever og galdeveje

Meget almindelig: Forhøjede leveraminotransferaser (ALAT/ASAT; se pkt. 4.4).

Undersøgelser

Meget almindelig: Nedsat total bilirubin, øget GGT, forhøjede niveauer af

plasmaprolaktin

Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 22 dage) var øget vægt ≥7% af

baseline legemsvægt (kg) meget almindelig (40,6%), ≥15% af baseline legemsvægt var

almindelig (7,1%) og ≥25% var almindelig (2,5%). Ved langvarig eksponering (mindst 24

uger) tog 89,4% ≥7% på i vægt, 55,3% tog ≥15% på i vægt og 29,1% tog ≥25% af deres

baseline kropsvægt på.

Observerede normalniveauer ved faste ved baseline (<1,016 mmol/l, som steg til (≥1,467

mmol/l) og ændringer i triglycerider ved faste fra grænser ved baseline (≥1,016 mmol/l -

<1,467 mmol/l) op til (≥1,467 mmol/l).

Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra normale ved baseline (<4,39

mmol/l) op til (≥ 5,17 mmol/l) blev observeret almindeligt. Ændringer i de totale

kolesterolniveauer ved faste fra grænser ved baseline (≥4,39 - <5,17 mmol/l) op til (≥5,17

mmol/l) var meget almindeligt.

Forhøjede plasmaprolaktinniveauer blev rapporteret hos 47% af de unge patienter.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Tegn og symptomer

Meget almindelige symptomer på overdosering (forekomst >10%) inkluderer takykardi,

agitation/aggressivitet, dysartri, forskellige ekstrapyramidale symptomer og nedsat

bevidsthedsniveau varierende fra sedation til koma.

Andre medicinsk signifikante sequelae efter overdosering inkluderer delirium, krampe,

koma, muligt malignt neuroleptikasyndrom, respirationsbesvær, aspiration, hypertension

eller hypotension, hjertearytmier (<2% af tilfælde af overdosering) og kardiopulmonært

ophør. Dødelig udgang er rapporteret efter akut overdosering med ned til 450 mg, men

overlevelse er også rapporteret efter akut overdosering med ca. 2 g olanzapin oralt.

54785_spc.docx

Side 13 af 19

Behandling

Der er ingen specifik antidot til olanzapin. Fremkaldelse af opkastning kan ikke anbefales.

Standardprocedurer til behandling af overdosering kan være indiceret (f.eks.

ventrikelskylning, administration af aktivt kul). Samtidig administration af aktivt kul har

vist at nedsætte den perorale biotilgængelighed af olanzapin med 50 til 60 %.

Symptomatisk behandling og overvågning af de vitale organers funktion bør indledes

afhængigt af den kliniske tilstand, inklusive behandling af hypotension og kredsløbssvigt

samt understøttelse af den respiratoriske funktion. Brug ikke adrenalin, dopamin eller

andre sympatomimetiske midler med beta-agonistisk aktivitet, da beta-stimulation kan

forværre hypotension. Det er nødvendigt at overvåge det kardiovaskulære system for at

påvise afsløre arytmier. Omhyggelig medicinsk kontrol og overvågning bør fortsættes,

indtil patienten kommer sig.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 05 AH 03. Psykoleptika, diazepiner, oxazepiner, thiazepiner og oxepiner.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakodynamisk virkning

Olanzapin er et antipsykotisk, antimanisk og stemningsstabiliserende lægemiddel med en

bred farmakologisk profil omfattende adskillige receptorsystemer.

I prækliniske studier udviste olanzapin affinitet (Ki; <100 nM) til serotonin 5HT

2A/2C

, 5HT

, dopamin D

, ckolinerge muskarine receptorer M

, α

adrenerge og histamin H

-receptorer. Dyreadfærdsstudier med olanzapin indikerede 5HT-,

dopamin- og kolinerg antagonisme i overensstemmelse med receptorbindings-profilen.

Olanzapin udviste større affinitet til serotonin 5HT

end til dopamin D

-receptorer in vitro

undersøgelser og større 5HT

end D

-aktivitet i in vivo-modeller. Elektrofysiologiske

undersøgelser viste, at olanzapin selektivt reducerede "firing" ved de mesolimbiske (A10)

dopaminerge neuroner, hvorimod det kun havde lille påvirkning af de striatale (A9) baner

for motorisk funktion. Olanzapin hæmmede et klassisk betinget respons (conditioned

avoidance response), en test der indikerede antipsykotisk aktivitet, ved lavere doser end de,

der frembringer katalepsi, en virkning der indikerer motoriske bivirkninger. I modsætning

til visse andre antipsykotika øger olanzapin responset ved en "anxiolytisk" test.

I et enkeltdosis (10 mg) Positron Emission Tomography (PET)-studie hos raske

forsøgspersoner bandt olanzapin til flere 5HT

end til dopamin D

-receptorer. Desuden

afslørede et SPECT-studie (Single Photon Emission Computed Tomography) af skizofrene

patienter, at olanzapin-responderende patienter havde en lavere striatal D

-binding end

visse andre antipsykotika- og risperidon-responderende patienter, hvorimod det var

sammenligneligt med clozapin-responderende patienter.

Klinisk virkning

54785_spc.docx

Side 14 af 19

I to ud af to placebo- og to ud af tre komparatorkontrollerede studier med over 2900

skizofrene patienter med både positive og negative symptomer var olanzapin forbundet

med statistisk signifikante større forbedringer af negative såvel som positive symptomer.

Der er gennemført et multinational, dobbeltblind komparativ studie af skizofreni,

skizoaffektive og beslægtede lidelser. Studiet omfattede 1481 patienter med varierende

grad af dermed forbundne depressive symptomer (middelværdi ved baseline 16,6 på

Montgomery-Asberg Depression Rating Scale). Studiet var en prospektiv sekundær

analyse af ændring i stemningsleje fra baseline til endepunkt, og den viste en statistisk

signifikant forbedring (p = 0,001) i olanzapins favør (-6,0) i forhold til haloperidol (-3,1).

Hos patienter med maniske eller blandede episoder af bipolar sygdom udviste olanzapin

overlegen virkning til reduktion af maniske symptomer i løbet af 3 uger i forhold til

placebo og valproatseminatrium (divalproex). Olanzapin udviste også en virkning svarende

til virkningen af haloperidol udtrykt ved andelen af patienter med symptomatisk remission

af mani og depression efter 6 og 12 uger. I et studie af patienter i behandling med lithium

eller valproat i mindst 2 uger medførte supplering med olanzapin 10 mg

(kombinationsterapi med lithium eller valproat) en større reduktion af symptomerne på

mani efter 6 uger end monoterapi med lithium eller valproat.

I et 12 måneders studie af forebyggelse af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter,

som havde opnået bedring ved brug af olanzapin, randomiseret på olanzapin eller placebo.

Olanzapin viste sig statistisk signifikant overlegen over for placebo på det primære

slutpunkt for bipolære tilbagefald. Olanzapin viste også en statistisk signifikant fordel over

for placebo i form af forebyggelse af enten tilbagefald til mani eller tilbagefald til

depression.

I et andet 12 måneders studie af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som

havde opnået bedring ved brug af en kombination af olanzapin og lithium, randomiseret på

olanzapin eller lithium alene. Olanzapin viste sig ikke ringere end lithium på det primære

slutpunkt for bipolære tilbagefald (olanzapin 30,0 %, lithium 38,3 %; p = 0,055).

I et 18 måneders co-terapi studie af maniske eller blandede episoder hos patienter

stabiliseret med olanzapin samt en stemningsstabilisator (lithium eller valproat), viste

langtids olanzapin co-terapi med lithium eller valproat sig ikke statistisk signifikant

overlegen overfor lithium eller valproat alene i forsinkelse bipolære tilbagefald, defineret i

overensstemmelse med det syndromiske (diagnostiske) kriterium.

Pædiatrisk population

Kontrollerede effektdata hos unge (alder 13 – 17 år) omfatter mindre end 200 unge og er

begrænset til kortvarige studier hos patienter med skizofreni (6 uger) og mani i forbindelse

med bipolar I-sygdom (3 uger). Olanzapin blev brugt i en fleksibel dosis, som begyndte

med 2,5 mg, og som gik op til 20 mg daglig. Under behandling med olanzapin tog de unge

signifikant mere på i vægt sammenlignet med voksne.

Størrelsen af ændringer i faste totalkolesterol, LDL-kolesterol, triglycerider og prolaktin

(se pkt. 4.4 og 4.8) var større hos unge end hos voksne. Der findes ingen kontrollerede data

vedrørende virkning ved vedligeholdelsesbehandling eller sikkerheden ved langvarig brug

(se pkt. 4.4 og 4.8). Information om sikkerheden ved langvarig brug er primært begrænset

til open-label, ikke kontrollerede data.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

54785_spc.docx

Side 15 af 19

Olanzapin smeltetabletter er bioækvivalente med overtrukne olanzapintabletter med

sammenlignelig absorptionshastighed og -grad. Olanzapin smeltetabletter kan bruges som

et alternativ til overtrukne olanzapintabletter.

Absorption

Olanzapin absorberes godt efter peroral administration og når maksimal

plasmakoncentration i løbet af 5-8 timer. Absorptionen påvirkes ikke af fødeindtagelse.

Absolut peroral biotilgængelighed i forbindelse med intravenøs administration er ikke

bestemt.

Fordeling

Plasmaprotein bindingen af olanzapin var ca. 93% over koncentrationintervallet fra ca. 7 til

ca. 1000 ng/ml. Olanzapin er hovedsageligt bundet til albumin og α1-syre-glycoprotein.

Biotransformation

Olanzapin metaboliseres i leveren ved konjugation og oxidation. Den cirkulerende

hovedmetabolit er 10-N-glucuronid, som ikke passerer blod-hjerne-barrieren. Cytochrom

P450-CYP1A2 og P450-CYP2D6 bidrager til dannelsen af N-desmethyl- og 2-

hydroxymethyl-metabolitterne, der udviser signifikant mindre in vivo farmakologisk

aktivitet end olanzapin i dyrestudier. Den dominerende farmakologiske aktivitet stammer

fra moderstoffet olanzapin.

Elimination

Efter peroral administration, varierede den gennemsnitlige endelig

eliminationshalveringstid af olanzapin hos raske forsøgspersoner på grundlag af alder og

køn.

Hos raske ældre (> 65 år) versus ikke-ældre var den gennemsnitlige

eliminationshalveringstid (51,8 versus 33,8 timer), og clearance var reduceret (17,5 versus

18,2 l/time). Den farmakokinetiske variation hos ældre forsøgspersoner falder inden for

variationen hos ikke-ældre. Hos 44 patienter > 65 år med skizofreni gav administration af

5-20 mg daglig ikke anledning til væsentlige ændringer i bivirkningsprofilen.

Hos kvinder versus mænd var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid en del

forlænget (36,7 versus 32,3 timer), og clearance var reduceret (18,9 versus 27,3 l/time).

Olanzapin (5-20 mg) udviste dog en sammenlignelig sikkerhedsprofil hos kvindelige (n =

467) såvel som hos mandlige patienter (n = 869).

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <10 ml/min) versus raske

forsøgspersoner fandtes ingen signifikant forskel i den gennemsnitlige

eliminationshalveringstid (37,7 versus 32,4 timer) eller clearance (21,2 versus 25,0 l/time).

Et studie af den totale omsætning af olanzapin viste imidlertid, at ca. 57% radioaktivt

mærket olanzapin genfandtes i urinen, hovedsageligt som metabolitter.

Rygere

Hos rygende forsøgspersoner med let leverfunktionsnedsættelse var den gennemsnitlige

eliminationshalveringstid (39,3 timer) forlænget, og clearance (18,0 l/time) var reduceret i

overensstemmelse med raske ikke-rygende forsøgspersoner (henholdsvis 48,8 timer og

14,1 time).

54785_spc.docx

Side 16 af 19

Hos ikke-rygere (begge køn) var den gennemsnitlige eliminationshalveringstid forlænget i

forhold til hos rygere (38,6 versus 30,4 timer), og clearance var reduceret (18,6 mod 27,7

l/time).

Olanzapins plasmaclearance er lavere hos ældre end hos yngre personer, hos kvinder end

hos mænd og hos ikke-rygere end hos rygere. Betydningen af forskellene i olanzapins

clearance og halveringstid grundet alder, køn eller rygning er imidlertid lille i forhold til

den generelle variation fra person til person.

I et studie med kaukasiske, japanske og kinesiske forsøgspersoner fandtes ingen forskel i

de farmakokinetiske parametre de tre populationer imellem.

Pædiatrisk population

Unge (alder 13 – 17 år): Farmakokinetikken af olanzapin er den samme hos unge og

voksne. Den gennemsnitlige eksponering med olanzapin var i kliniske studier ca. 27%

højere hos unge.

Demografiske forskelle mellem unge og voksne omfatter en lavere gennemsnitlig

legemsvægt og færre unge var rygere. Sådanne faktorer medvirker muligvis til den højere

gennemsnitlige eksponering, som blev set hos unge.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Akut toksicitet (efter enkeltdosis)

Den observerede perorale toksicitet hos gnavere var karakteristisk for potente

neuroleptiske lægemiddelstoffer: Hypoaktivitet, koma, tremor, kloniske kramper,

spytsekretion og hæmmet vægtøgning. De mediane letaldoser var ca. 210 mg/kg (mus) og

175 mg/kg (rotter). Hunde tolererede perorale enkeltdoser på op til 100 mg/kg uden

mortalitet. Kliniske tegn omfattede sedation, ataksi, tremor, øget hjertefrekvens, anstrengt

respiration, miosis og anoreksi. Hos aber medførte perorale enkeltdoser på op til 100

mg/kg afkræftelse, og højere doser medførte halvt bevidstløs tilstand.

Toksicitet efter gentagne doser

I studier af op til 3 måneders varighed hos mus og op til 1 år hos rotter og hunde var

hæmning af centralnervesystemet, anticholinerge virkninger og perifere hæmatologiske

forstyrrelser de dominerende virkninger. Der udvikledes tolerans over for hæmning af

centralnervesystemet. Vækstparametre mindskedes ved høje doser. Reversible virkninger,

som var i overensstemmelse med forhøjet prolaktin hos rotter, omfattede nedsat vægt af

ovarier og uterus og morfologiske forandringer i det vaginale epitel og i mælkekirtler.

Hæmatologisk toksicitet

Der blev observeret påvirkning af de hæmatologiske parametre hos hver dyreart, herunder

dosis-afhængig reduktion af cirkulerende leukocytter hos mus og ikke-specifik reduktion af

cirkulerende leukocytter hos rotter. Der sås imidlertid ingen tegn på

knoglemarvscytotoksicitet. Reversibel neutropeni, trombocytopeni eller anæmi udvikledes

hos enkelte hunde, som blev behandlet med 8 eller 10 mg/kg daglig (total

olanzapineksponering [AUC] var 12-15 gange højere end en human dosis på 12 mg). Hos

cytopeniske hunde var der ingen bivirkninger på progenitorceller og prolifererende celler i

knoglemarven.

Reproduktionstoksicitet

Olanzapin udviste ingen teratogene virkninger. Sedation påvirkede parringsevnen hos

hanrotter. Østralperioden blev påvirket af doser på 1,1 mg (3 gange maksimal human

54785_spc.docx

Side 17 af 19

dosis), og reproduktionsparametre blev påvirket hos rotter, der fik 3 mg/kg (9 gange

maksimal human dosis). Hos afkom af rotter, der havde fået olanzapin, observeredes

forsinket fosterudvikling og et forbigående nedsat aktivitetsniveau hos afkommet.

Mutagenicitet

Olanzapin var ikke mutagent eller klastogent i en komplet række standardtests, der

omfattede bakterielle mutationstests og in vitro- og in vivo-test på pattedyr.

Karcinogenicitet

På baggrund af resultaterne fra studier med mus og rotter blev det konkluderet, at

olanzapin ikke er karcinogent.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mannitol (SD 200)

Mannitol (Mannitol 35)

Prolacrilinkalium

Crospovidon (type A)

Silica, kolloid vandfri

Aspartam (E951)

Cellulose, mikrokrystallinsk (grad 112)

Natriumstearylfumarat

Kunstig ananas (FL SD # 883) [indeholder aroma og modificeret stivelse]

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Olanzapin "Orion" 5 mg, 10 mg, 15 mg and 20 mg smeltetabletter fås som blisterpakning

[Polyamid/aluminiumfolie overtrukket med primer, PE coex/polyethylen med tørremiddel

og PE coex-overtræk som formbart materiale og aluminiumfolie overtrukket med PE, som

låg.]

Pakningsstørrelser:

Blisterpakninger: 1, 10, 14, 28, 30, 35, 56, 60, 70, 98 og 100 smeltetabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

54785_spc.docx

Side 18 af 19

Orion Corporation

Orionintie 1

FI-02200 Espoo

Finland

Repræsentant

Orion Pharma A/S

Ørestads Boulevard 73

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mg:

54785

10 mg:

54786

15 mg:

54787

20 mg:

54788

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

3. december 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

16. juni 2017

54785_spc.docx

Side 19 af 19

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

Der er ingen sikkerhedsadvarsler relateret til dette produkt.

10-7-2018

Corbilta (Orion Corporation)

Corbilta (Orion Corporation)

Corbilta (Active substance: levodopa / carbidopa / entacapone) - Centralised - Renewal - Commission Decision (2018)4468 of Tue, 10 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2785/R/15

Europe -DG Health and Food Safety

14-6-2018

Fareston (Orion Corporation)

Fareston (Orion Corporation)

Fareston (Active substance: Toremifene) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)3857 of Thu, 14 Jun 2018

Europe -DG Health and Food Safety

17-4-2018

Clevor (Orion Corporation)

Clevor (Orion Corporation)

Clevor (Active substance: Ropinirole) - New authorisation - Commission Decision (2018)2338 of Tue, 17 Apr 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/V/C/4417

Europe -DG Health and Food Safety