Olanzapin "Krka"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Olanzapin "Krka" 10 mg tabletter
  • Dosering:
  • 10 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Olanzapin "Krka" 10 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 40032
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

20. marts 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Olanzapin "Krka", tabletter

0.

D.SP.NR.

24748

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Olanzapin "Krka"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 2,5 mg, 5 mg, 7,5 mg, 10 mg, 15 mg eller 20 mg olanzapin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

2,5 mg

7,5 mg

10 mg

15 mg

20 mg

Lactose

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

2,5 mg er runde (diameter 5,5 mm), let bikonvekse og svagt gule med mulighed for

individuelle gule prikker.

5 mg er runde (diameter 7 mm), let bikonvekse, svagt gule med mulighed for

individuelle gule prikker og påtrykt "5".

7,5 mg er runde (diameter 8 mm), let bikonvekse, svagt gule med mulighed for

individuelle gule prikker og påtrykt "7,5".

10 mg er runde (diameter 9 mm), let bikonvekse, svagt gule med mulighed for

individuelle gule prikker og påtrykt "10".

15 mg er runde (diameter 11 mm), let bikonvekse, svagt gule med mulighed for

individuelle gule prikker og påtrykt "15".

20 mg er runde (diameter 12 mm), let bikonvekse, svagt gule med mulighed for

individuelle gule prikker og påtrykt "20".

40032_spc.doc

Side 1 af 19

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne

Olanzapin er indiceret til behandling af skizofreni.

Olanzapin er effektivt i fastholdelsen af den kliniske bedring ved fortsat behandling af

patienter, der har vist initial behandlingsrespons.

Olanzapin er indiceret til behandling af moderat til svær manisk episode.

Olanzapin er indiceret til forebyggelse af tilbagefald af de maniske eller depressive

episoder i bipolær lidelse for patienter, hvis maniske episode har responderet på

olanzapinbehandling (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Voksne

Skizofreni: Den anbefalede startdosis af olanzapin er 10 mg/dag.

Manisk episode: Startdosis er 15 mg, som administreres som en enkelt daglig dosis ved

monoterapi, eller 10 mg dagligt ved kombinationsterapi (se pkt. 5.1).

Forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse: Den anbefalede startdosis er 10 mg/dag.

Patienter, som har fået olanzapin til behandling af maniske episoder, fortsættes i terapi med

samme dosis for forebyggelse af tilbagefald. I tilfælde af nyopstået manisk, blandet eller

depressiv episode bør olanzapinbehandlingen fortsættes (med dosisoptimering efter

behov), med klinisk indiceret supplerende terapi til behandling af stemningssymptomer.

Ved behandling af skizofreni, en manisk episode og til forebyggelse af tilbagefald i

bipolær lidelse kan den daglige dosering herefter justeres på basis af den individuelle

kliniske status inden for intervallet 5-20 mg/dag. Dosisøgning ud over den anbefalede

startdosis kan kun anbefales efter en passende klinisk revurdering og bør generelt foretages

med mindst 24 timers interval.

Olanzapin kan tages uden hensyntagen til måltider, da absorptionen ikke påvirkes af

fødeindtagelse. Ved seponering af olanzapin bør det overvejes gradvist at reducere dosis.

Særlige populationer

Ældre

En lavere startdosis (5 mg/dag) er ikke rutinemæssigt indiceret, men bør overvejes til

patienter ≥ 65 år, hvis det findes klinisk indiceret (se også pkt. 4.4).

Nedsat nyre- og/eller leverfunktion

En lavere startdosis (5 mg) bør overvejes til sådanne patienter. I tilfælde af moderat

leverinsufficiens (cirrhosis, Child-Pugh klasse A eller B) bør startdosis være 5 mg og bør

kun øges med forsigtighed.

40032_spc.doc

Side 2 af 19

Rygere

Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisinterval hos ikke-rygere i

forhold til rygere. Metaboliseringen af olanzapin kan induceres ved rygning. Klinisk

overvågning anbefales, og en øget dosis af olanzapin kan overvejes, hvis nødvendigt (se

pkt. 4.5).

Når der er mere end en parameter til stede, som kan føre til nedsat metabolisering (kvinder,

ældre, ikke-rygere), bør det overvejes at reducere startdosis. Optrapning af dosis, når

indiceret, bør hos sådanne patienter foretages med forsigtighed.

(Se pkt. 4.5 og 5.2.)

Pædiatrisk population

Olanzapin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af manglende

dokumentation for sikkerhed og virkning. Der er rapporteret vægtøgning og lipid- og

prolaktinforandringer i en større grad i kortvarige studier med unge patienter end i studier

med voksne patienter (se pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1. Patienter med kendt risiko for snævervinklet glaukom.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Under antipsykotisk behandling kan det tage flere dage eller nogle uger, før patientens

kliniske tilstand bedres. Patienterne bør følges nøje i denne periode.

Demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser

Olanzapin bør ikke anvendes hos patienter med demensrelateret psykose og/eller

adfærdsforstyrrelse på grund af øget mortalitet og risiko for cerebrovaskulære hændelser. I

placebokontrollerede kliniske studier (af 6-12 ugers varighed) med ældre patienter

(gennemsnitlig alder 78 år) med demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse var

der en dobbelt så høj forekomst af dødsfald hos de olanzapinbehandlede patienter i forhold

til de placebobehandlede patienter (henholdsvis 3,5 % og 1,5 %). Den højere forekomst af

dødsfald var ikke relateret til olanzapindosis (gennemsnitlig daglig dosis, 4,4 mg) eller

behandlingsvarighed. Risikofaktorer, som kan prædisponere denne patientpopulation til

øget mortalitet, inkluderer alder >65 år, dysfagi, sedation, fejlernæring og dehydrering,

pulmonale tilstande (f.eks. pneumoni, med eller uden aspiration) eller samtidig brug af

benzodiazepiner. Forekomsten af dødsfald var dog højere hos olanzapin-behandlede

patienter end hos patienter, behandlet med placebo, uafhængig af disse risikofaktorer.

I de samme kliniske studier blev cerebrovaskulære hændelser (f.eks. slagtilfælde,

forbigående iskæmiske anfald), inklusive dem med dødelig udgang, rapporteret. Der var en

tre gange så høj forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos de patienter, som blev

behandlet med olanzapin, sammenlignet med patienterne, som blev behandlet med placebo

(henholdsvis 1,3 % og 0,4 %). Alle 19 de olanzapin- og placebobehandlede patienter, som

oplevede en cerebrovaskulær hændelse, havde præeksisterende risikofaktorer. Alder >75 år

og vaskulær/blandet demens blev identificeret som risikofaktorer for cerebrovaskulære

hændelser i relation til olanzapinbehandling. Olanzapins virkning blev ikke påvist i disse

studier.

40032_spc.doc

Side 3 af 19

Parkinsons sygdom

Anvendelse af olanzapin til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter

med Parkinsons sygdom kan ikke anbefales. I kliniske studier var rapportering af forværret

Parkinson symptomatologi og hallucinationer meget almindelig og hyppigere end for

placebo (se pkt. 4.8), og olanzapin var ikke mere effektivt end placebo til behandling af

psykotiske symptomer. I disse studier skulle patienterne initialt være stabiliserede på den

lavest effektive dosis af antiparkinsonbehandling (dopaminagonist) og skulle forblive på

den samme antiparkinsonbehandling og dosering under hele studiet. Olanzapin blev

initieret på 2,5 mg/dag og titreret til maksimalt 15 mg/dag, baseret på lægens vurdering.

Malignt neuroleptikasyndrom(MNS)

MNS er en potentielt livstruende tilstand, som er forbundet med antipsykotisk behandling.

Sjældne tilfælde af mulig MNS er også observeret i forbindelse med olanzapin. De kliniske

manifestationer af MNS er hyperpyreksi, muskelrigiditet, ændret mental status og tegn på

autonom ustabilitet (uregelmæssig puls eller ustabilt blodtryk, takykardi, svedtendens og

hjertearytmi). Yderligere symptomer kan inkludere forhøjet kreatinfosfokinase,

myoglobulinuri (rhabdomyolyse) og akut nyresvigt. Hvis en patient får tegn og

symptomer, som tyder på MNS, eller får uforklarlig høj feber uden yderligere kliniske

manifestationer af NMS, bør alle antipsykotika, inklusive olanzapin, seponeres.

Hyperglykæmi og diabetes

Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af diabetes, lejlighedsvist forbundet med

ketoacidose eller koma, er indberettet med hyppigheden ikke almindelig, heriblandt

dødelige tilfælde (se pkt. 4.8). I nogle tilfælde er en forudgående vægtøgning rapporteret,

hvilket kan være en disponerende faktor. Passende klinisk monitorering tilrådes i

overensstemmelse med anvendte antipsykotiske vejledninger, som f.eks. måling af

blodsukker ved baseline, 12 uger efter start på olanzapinbehandling og derefter årligt.

Patienter i behandling med antipsykotika herunder Olanzapin "Krka" bør observeres for

tegn og symptomer på hyperglykæmi (som polydipsi, polyuri, polyfagi og svaghed).

Patienter med diabetes mellitus eller patienter med risikofaktorer for udvikling af diabetes

bør monitoreres regelmæssigt for dårligere blodsukkerkontrol. Vægten bør kontrolleres

regelmæssigt, f.eks. ved baseline, 4, 8 og 12 uger efter start på olanzapinbehandling, og

derefter kvartalsvist.

Lipidforandringer

Hos olanzapinbehandlede patienter i placebo-kontrollerede kliniske studier, er der set

uønskede forandringer i lipidniveauer (se pkt. 4.8). Forandringerne i lipidniveauer skal

håndteres i henhold til normal klinisk praksis, specielt hos patienter med dyslipidæmi og

hos patienter med risikofaktorer for udvikling af lipidforstyrrelser. Patienter, der behandles

med antipsykotika herunder Olanzapin "Krka", bør have kontrolleret lipider regelmæssigt i

henhold til de anvendte antipsykotiske vejledninger, f.eks. ved baseline og 12 uger efter

start på olanzapinbehandling, og derefter hvert 5. år.

Antikolinerg aktivitet

Selvom olanzapin udviste antikolinerg aktivitet in vitro, frembød kliniske studier en lav

forekomst af dertil relaterede hændelser. Da klinisk erfaring med olanzapin til patienter

med samtidige sygdomme er begrænset, tilrådes forsigtighed ved ordination til patienter

med prostatahypertrofi eller paralytisk ileus og beslægtede tilstande.

40032_spc.doc

Side 4 af 19

Leverfunktion

Forbigående, asymptomatiske forhøjelser af levertransaminaser, ALAT og ASAT er

almindeligt forekommende, især i den tidlige behandling. Forsigtighed bør udvises hos

patienter med forhøjet ALAT og/eller ASAT, hos patienter med tegn og symptomer på

leverfunktionsnedsættelse, hos patienter med tilstande forbundet med begrænset

leverfunktionskapacitet og hos patienter i behandling med potentielle hepatotoksiske

præparater. I tilfælde af forhøjet ALAT og/eller ASAT under behandlingen bør der

foretages opfølgning af patienten, og dosisreduktion bør overvejes. I tilfælde, hvor

hepatitis (inklusive hepatocellulær, cholestatisk eller blandet leverskade) er diagnosticeret,

bør olanzapin seponeres.

Neutropeni

Forsigtighed bør udvises hos patienter med lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal uanset årsag,

hos patienter, som får medicin, der er kendt for at medføre neutropeni, hos patienter med

tidligere medicininduceret knoglemarvsdepression, hos patienter med knoglemarvs-

depression forårsaget af samtidig sygdom, strålebehandling eller kemoterapi og hos

patienter med hypereosinofile tilstande eller myeloproliferativ sygdom. Neutropeni er

almindeligt rapporteret, når olanzapin og valproat anvendes samtidig (se pkt. 4.8).

Ophør med behandlingen

Akutte symptomer såsom perspiration, søvnløshed, rysten, angst, kvalme eller opkastning

er rapporteret meget sjældent (≥ 0,01 % og < 0,1 %) når olanzapin stoppes pludseligt.

QT-interval

I kliniske studier var klinisk betydningsfulde QTc-forlængelser usædvanlige (0,1-1 %) hos

de patienter, som blev behandlet med olanzapin. QTc-forlængelse blev defineret som

Fridericia korrigeret QT (QTcF) ≥ 500 millisekunder (msek) på et hvilket som helst

tidspunkt post-baseline hos patienter med baseline QTcF < 500 msek. I forhold til placebo

var der ingen signifikante forskelle i hjertelidelser, som var relaterede til QTc-forlængelse.

Der skal dog udvises forsigtighed, når olanzapin ordineres sammen med lægemidler, der

vides at øge QTc-intervallet, specielt hos ældre patienter, hos patienter med medfødt lang

QT-syndrom, hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi, hypokalæmi eller hypomagnesiæmi.

Tromboemboli

Venetrombose med en tidsmæssig sammenhæng med olanzapinbehandling er rapporteret

med frekvensen "ikke almindelig" (≥ 1/1000 til < 1/100) rapporteret. Der er ikke blevet

konstateret nogen kausal sammenhæng mellem forekomsten af venøse tromboembolier og

behandlingen med olanzapin. På trods af dette bør alle mulige risikofaktorer for venøse

tromboembolier identificeres og forebyggende foranstaltninger, f.eks. immobilisering af

patienter, iværksættes, da patienter, som lider af skizofreni, ofte har sygdomsbetingede

risikofaktorer for venøse tromboembolier.

Almindelig CNS aktivitet

Som følge af olanzapins primære virkning på centralnervesystemet bør der udvises

forsigtighed, når stoffet anvendes i kombination med andre centralt virkende lægemidler

og alkohol. Da olanzapin udviser in vitro antagonisme, kan det hæmme effekten af direkte

eller indirekte dopaminagonisme.

Krampeanfald

40032_spc.doc

Side 5 af 19

Olanzapin bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald, eller

som er udsat for faktorer, som kan nedsætte krampetærsklen. Krampeanfald forekommer

med hyppigheden ikke almindelig hos patienter i behandling med olanzapin. I de fleste af

disse tilfælde var tidligere krampeanfald eller risikofaktorer for krampeanfald observeret.

Tardiv dyskinesi

I sammenlignende studier af op til 1 års varighed var olanzapin forbundet med en statistisk

lavere forekomst af behandlingsrelateret dyskinesi. Risikoen for tardiv dyskinesi øges

imidlertid ved længerevarende behandling, hvorfor reduktion af dosis eller seponering bør

overvejes, hvis der forekommer tegn eller symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient i

behandling med olanzapin. Disse symptomer kan temporært forværres eller endog opstå

efter afslutning af behandling.

Ortostatisk hypotension

Ortostatisk hypotension observeredes lejlighedsvist hos ældre i kliniske studier med

olanzapin. Det anbefales at måle blodtrykket periodisk på patienter over 65 år.

Pludselig uventet hjertedød

I postmarketingrapporter vedrørende olanzapin er hændelsen pludselig, uventet hjertedød

blevet rapporteret hos patienter i behandling med olanzapin. I et retrospektivt

observationskohortestudie var risikoen for formodet pludselig, uventet hjertedød blandt

patienter behandlet med olanzapin dobbelt så stor som hos patienter, der ikke blev

behandlet med antipsykotika. Risikoen forbundet med olanzapin var i studiet

sammenlignelig med risikoen forbundet med de atypiske antipsykotika, som var inkluderet

i en pooled analyse.

Pædiatrisk population

Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. Studier med

patienter i alderen 13 – 17 år gav forskellige bivirkninger, inklusive vægtøgning, ændringer

i metaboliske parametre og stigning i prolaktinværdier (se pkt. 4.8 og 5.1).

Lactose

Olanzapin "Krka" tabletter indeholder lactose. Tabletterne bør ikke anvendes til patienter

med følgende lidelser: arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær

lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Potentielle interaktioner, der kan påvirke olanzapin

Da olanzapin metaboliseres af CYP1A2, kan substanser, som specifikt inducerer eller

inhiberer dette isoenzym, påvirke farmakokinetikken af olanzapin.

Induktion af CYP1A2

Olanzapins metabolisering kan induceres ved rygning eller af carbamazepin, hvilket kan

medføre reducerede olanzapinkoncentrationer. Der er kun observeret en let til moderat

øgning af olanzapin clearance. De kliniske konsekvenser er sandsynligvis begrænsede,

men klinisk overvågning anbefales og en øgning af olanzapin dosis bør overvejes, hvis

nødvendigt (se pkt. 4.2).

Inhibition af CYP1A2

40032_spc.doc

Side 6 af 19

Fluvoxamin, en specifik CYP1A2 inhibitor, er vist signifikant at hæmme metaboliseringen

af olanzapin. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin C

efter fluvoxamin var 54 % hos

kvindelige ikke-rygere og 77 % hos mandlige rygere. Den gennemsnitlige øgning af

olanzapin AUC var henholdsvis 52 % og 108 %. En lavere startdosis af olanzapin bør

overvejes hos patienter, som anvender fluvoxamin eller andre CYP1A2 inhibitorer, såsom

ciprofloxacin. En nedsat dosis af olanzapin bør overvejes, hvis behandling med en inhibitor

af CYP1A2 initieres.

Nedsat biotilgængelighed

Aktivt kul reducerer biotilgængeligheden af oral olanzapin med 50 til 60 % og bør tages

mindst 2 timer før eller efter olanzapin.

Der er ikke fundet tegn på, at fluoxetin (en CYP2D6 inhibitor), enkeltdoser af antacida

(aluminium, magnesium) eller cimetidin påvirker farmakokinetikken af olanzapin

signifikant.

Olanzapins potentielle indvirken på andre lægemidler

Olanzapin kan antagonisere effekten af direkte og indirekte dopamin agonister.

Olanzapin inhiberer ikke de vigtigste CYP450 isoenzymer in vitro (f.eks. 1A2, 2D6, 2C9,

2C19, 3A4). Derfor forventes ingen særlig interaktion, hvilket bekræftes af in vivo studier,

hvor der ikke blev fundet inhibition af metaboliseringen af følgende aktive substanser:

tricykliske antidepressiva (hovedsageligt CYP2D6), warfarin (CYP2C9), theophyllin

(CYP1A2) eller diazepam (CYP3A4 og 2C19).

Olanzapin viste ingen interaktioner, når det blev administreret samtidig med lithium eller

biperiden.

Terapeutisk monitorering af valproatplasmaniveauer indikerer ikke, at en justering af

valproatdosis er nødvendig, når olanzapin gives sammen med valproat.

Almindelig CNS-aktivitet

Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som indtager alkohol eller får lægemidler, der

kan undertrykke centralnervesystemet.

Samtidig brug af olanzapin med antiparkinson lægemidler til patienter med Parkinsons

sygdom og demente frarådes (se pkt. 4.4).

QTc-interval

Der skal udvises forsigtighed, hvis olanzapin administreres samtidig med lægemidler, som

øger QTc-intervallet (se pkt. 4.4).

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Påvirkning af fertiliteten er ukendt (se pkt. 5.3 for information om prækliniske data).

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede studier af gravide kvinder. Patienter

bør rådes til at informere deres læge, hvis de bliver gravide eller påtænker at blive gravide

under behandling med olanzapin. Da human erfaring er begrænset, bør olanzapin kun

40032_spc.doc

Side 7 af 19

anvendes til gravide, hvis den potentielle gavnlige virkning retfærdiggør den potentielle

risiko for fosteret.

Nyfødte, der har været udsat for antipsykotika (inklusive olanzapin) under tredje trimester

af graviditet har risiko for bivirkninger inkluderende ekstrapyrimidale og /eller

abstinenssymptomer i varierende sværhedsgrad og varighed efter fødslen. Der har været

rapporteret om agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser

eller spiseforstyrrelser. Derfor skal nyfødte monitoreres omhyggeligt.

Amning

I et studie af raske, ammende kvinder blev olanzapin udskilt i modermælken. Den

gennemsnitlige dosis, som barnet blev udsat for (mg/kg), blev ved steady-state bestemt til

at være 1,8 % af moderens olanzapindosis (mg/kg). Patienterne bør frarådes at amme, hvis

de er i behandling med olanzapin.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Da olanzapin kan forårsage døsighed og svimmelhed, bør patienterne tilrådes

forsigtighed ved bilkørsel og maskinbetjening.

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Voksne

De hyppigst rapporterede (set hos ≥ 1 % af patienter) bivirkninger, som blev set i

forbindelse med anvendelse af olanzapin i kliniske studier, var døsighed, vægtøgning,

eosinofili, forhøjede niveauer af prolaktin, kolesterol, glucose og triglycerider (se pkt. 4.4),

glukosuri, øget appetit, svimmelhed, akatisi, parkinsonisme, leukopeni, neutropeni (se pkt.

4.4), dyskinesi, ortostatisk hypotension, antikolinerge virkninger, forbigående

asymptomatisk forhøjede leveraminotransferaser (se pkt. 4.4), hududslæt, asteni, træthed,

pyreksi, artralgi, forhøjet alkalisk fosfatase, høje niveauer af gammaglutamyltransferase, af

urinsyre og af kreatinkinase samt ødemer.

Resumé af bivirkninger i tabelform

Følgende tabel viser bivirkninger og laboratoriefund set i spontane indberetninger og i

kliniske studier. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter

faldende grad af alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig

(≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden

(≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Systemorgan-

klasse

Meget

almindelige

Almindelige

Ikke

almindelige

Sjældne

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Eosinofili

Leukopeni

Neutropeni

Trombocytopeni

Immun-

systemet

Over-følsom-

Metabolisme

og ernæring

Vægtøgning

Forhøjede

kolesterolnivea

Udvikling eller

forværring af

Hypotermi

40032_spc.doc

Side 8 af 19

Forhøjede

glucoseniveauer

Forhøjede

triglyceridnivea

Glucosuri

Øget appetit

diabetes

lejlighedsvist

sammen med

ketoacidose

eller koma,

heriblandt fatale

tilfælde (se pkt.

4.4)

Nervesystemet

Døsighed

Svimmelhed

Akatisi

Parkinsonisme

Dyskinesi

Krampeanfald,

hvor der i de

fleste tilfælde

var rapporteret

krampeanfald i

anamnesen eller

observeret

risikofaktorer

for kramper

Dystoni

(inklusive

okulogyration)

Tardiv

dyskinesi

Amnesi

Dysartri

Restless legs-

syndrom

Malignt

neuroleptikasyn

drom (se pkt.

4.4)

Abstinenssympt

omer

7, 12

Hjerte

Bradykardi

Forlængelse af

QTc-intervallet

(se pkt. 4.4)

Ventrikulær

takykardi/ventri

kelflimren,

pludselig død

(se pkt. 4.4)

Vaskulære

sygdomme

Ortostatisk

hypotension

Tromboembolis

me (inklusive

lungeemboli og

venetrombose)

(se pkt. 4.4)

Luftveje,

thorax og

mediastinum

Epistaxis

Mave-tarm-

kanalen

Lette,

forbigående

antikolinerge

virkninger,

herunder

forstoppelse og

mundtørhed

Udspilet

abdomen

Pankreatitis

Lever og

galdeveje

Forbigående,

asymptomatisk

forhøjede

leveraminotrans

feraser (ALAT,

ASAT), særligt

initialt i

Hepatitis

(inklusive

hepatocellulær,

kolestatisk eller

blandet

leverskade)

40032_spc.doc

Side 9 af 19

behandlingen

(se pkt. 4.4)

Hud og

subkutane væv

Hududslæt

Lysfølsomhedsr

eaktion

Alopeci

Lægemiddelfre

mkaldt reak-

tion med

eosinofili og

systemiske

symptomer

(DRESS)

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Artralgi

Rhabdomyolyse

Nyrer og

urinveje

Urininkontinens

Urinretention

Vandladningsbe

svær

Graviditet,

puerperium og

perinatale

sygdomme

Neonatalt

abstinens-

syndrom (se

pkt. 4.6)

Det

reproduktive

system og

mammae

Erektil

dysfunktion hos

mænd

Nedsat libido

hos mænd og

kvinder

Amenorré

Brystforstørrels

Galaktorré hos

kvinder

Gynækomasti/

brystforstørrelse

hos mænd

Priapisme

Almene

symptomer og

reaktioner på

administration

sstedet

Asteni

Træthed

Ødemer

Pyreksi

Undersøgelser

Forhøjede

plasmaprolakt

inniveauer

Forøget alkalisk

fosfatase

Høje niveauer

kreatinfosfokin

asen

Høje niveauer

gammaglutamyl

-transferase

Høje niveauer

af urinsyre

Forøget

totalbilirubinniv

Klinisk signifikant vægtøgning blev observeret på tværs af alle baseline bodymass index

(BMI) kategorier. Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 47 dage), var

vægtøgning ≥ 7 % af baseline kropsvægt meget almindelig (22,2 %), ≥ 15 % var

almindelig (4,2 %) og ≥ 25 % var ikke almindelig (0,8 %). Patienter med vægtøgning på ≥

7 %, ≥ 15 % og ≥25 % af baseline kropsvægt ved langvarig eksponering (mindst 48 uger)

var meget almindelig (henholdsvis 64,4 %, 31,7 % og 12,3 %).

Gennemsnitlig forøgelse i fastende lipidtal (totalt kolesterol, LDL kolesterol og

triglycerider) var højere hos patienter uden tegn på lipiddysregulering ved baseline.

40032_spc.doc

Side 10 af 19

Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,17 mmol/l), der blev øget til højt

niveau (≥ 6,2 mmol/l). Ændring i total fastende kolesterolniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline (≥ 5,17 - < 6,2 mmol/l) til højt niveau (≥ 6,2 mmol/l) var meget almindeligt.

Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,56 mmol/l), der blev øget til højt

niveau (≥ 7 mmol/l). Ændring i fastende glucoseniveau fra let forhøjet niveau ved baseline

(≥ 5,56 - < 7 mmol/l) til højt niveau (≥ 7 mmol/l) var meget almindeligt.

Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 1,69 mmol/l), der blev øget til højt

niveau (≥ 2,26 mmol/l). Ændring i fastende triglyceridniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline (≥ 1,69 - < 2,26 mmol/l) til højt niveau (≥ 2,26 mmol/l) var meget almindeligt.

I kliniske studier var forekomsten af parkinsonisme og dystoni hos olanzapinbehandlede

patienter numerisk højere men ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo. Patienter

behandlet med olanzapin havde en lavere forekomst af parkinsonisme, akatisi og dystoni

sammenlignet med titrerede doser haloperidol. På grund af manglende detaljeret

information om tidligere individuelle akutte og tardive ekstrapyramidale

bevægelsesforstyrrelser, kan det for nuværende ikke konkluderes, at olanzapin forårsager

mindre tardiv dyskinesi og/eller andre tardive ekstrapyramidale syndromer.

Akutte symptomer såsom svedtendens, søvnløshed, tremor, angstanfald, kvalme og

opkastning er rapporteret ved pludselig seponering af olanzapin.

I kliniske studier af op til 12 ugers varighed oversteg plasma-prolaktinkoncentrationen den

øvre normalgrænseværdi hos ca. 30 % af de olanzapinbehandlede patienter med en normal

baseline-prolaktinværdi. Koncentrationsøgningen var generelt lille hos hovedparten af

disse patienter, og den forblev under den dobbelte værdi af normalområdets øvre grænse.

Bivirkning identificeret fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.

Vurderet ud fra målte værdier fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en

hyppighed bestemt ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en

hyppighed estimeret ved den øvre grænse af 95 % konfidensintervallet ved brug af Den

Integrerede Olanzapindatabase.

Langvarig eksponering (mindst 48 uger)

Andelen af patienter, som fik kritisk, klinisk signifikante ændringer i vægtøgning, glucose,

total/LDL/HDL-cholesterol eller triglycerider, blev forøget over tid. Hos voksne patienter,

som fuldførte 9-12 måneders behandling, aftog hyppigheden i stigning af

middelblodglucose efter ca. 6 måneder.

Yderligere oplysninger om særlige populationer

I kliniske studier med ældre demente patienter blev olanzapinbehandling forbundet med en

højere incidens af dødsfald og cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebo (se

pkt. 4.4). Meget almindelige bivirkninger i forbindelse med brugen af olanzapin til denne

40032_spc.doc

Side 11 af 19

patientgruppe var unormal gang og fald. Pneumoni, øget legemstemperatur, apati, erythem,

synsforstyrrelser og urininkontinens blev observeret almindeligt.

I kliniske studier hos patienter med lægemiddelinduceret (dopaminagonist) psykose i

relation til Parkinsons sygdom blev forværring af Parkinson symptomatologi og

hallucinationer meget almindeligt rapporteret og hyppigere end for placebo.

I et klinisk studie med patienter med bipolar mani medførte kombinationsterapi med

valproat og olanzapin en forekomst af neutropeni på 4,1 %. En mulig medvirkende faktor

kunne være høje valproat-plasmaniveauer. Når olanzapin blev administreret sammen med

lithium eller valproat sås en øget forekomst (

10 %) af tremor, mundtørhed, øget appetit

og vægtøgning. Taleforstyrrelser blev også almindeligt rapporteret. Under behandling med

olanzapin i kombination med lithium eller valproat sås en øgning af legemsvægten på > 7

% fra baseline hos 17,4 % af patienterne i akut behandling (op til 6 uger).

Langtidsbehandling med olanzapin (op til 12 måneder) til forebyggelse af tilbagefald hos

patienter med bipolær lidelse var forbundet med en stigning på

7 % fra baseline

kropsvægt hos 39,9 % af patienterne.

Pædiatrisk population

Olanzapin er ikke indiceret til behandling af børn og unge under 18 år. På trods af, at ingen

kliniske studier designet til at sammenligne unge med voksne er blevet udført, er data fra

studier med unge blevet sammenlignet med dem fra voksenstudier.

Den følgende tabel opsummerer de bivirkninger, som blev rapporteret med større frekvens

hos unge patienter (alder 13 – 17 år) end hos voksne patienter, eller bivirkninger som kun

blev identificeret i kortvarige kliniske studier med unge patienter. Klinisk signifikant

vægtøgning (≥ 7 %) synes at forekomme hyppigst i den unge population sammenlignet

med voksne med sammenlignelig eksponering. Størrelsen af vægtøgning og andelen af

unge patienter, som havde klinisk signifikant vægtøgning, var større ved langvarig

eksponering (mindst 24 uger) end ved kortvarig eksponering.

Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opført efter faldende grad af

alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende: Meget almindelig (≥1/10),

almindelig (≥1/100 til < 1/10).

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig: Øget vægt

, forhøjede triglyceridniveauer

, øget appetit.

Almindelig: Forhøjede kolesterolniveauer

Nervesystemet

Meget almindelig: Sedation (inklusive: hypersomni, letargi, døsighed).

Mave-tarm-kanalen

Almindelig: Mundtørhed

Lever og galdeveje

Meget almindelig: Forhøjede leveraminotransferaser (ALAT/ASAT; se pkt. 4.4).

Undersøgelser

11

Meget almindelig: Nedsat total bilirubin, øget GGT, forhøjede niveauer af

plasmaprolaktin

Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 22 dage), var øget vægt ≥ 7 % af

baseline legemsvægt (kg) meget almindelig (40,6 %), ≥ 15 % af baseline legemsvægt var

almindelig (7,1%) og ≥ 25 % var almindelig (2,5 %). Ved langvarig eksponering (mindst

40032_spc.doc

Side 12 af 19

24 uger), tog 89,4 % ≥ 7 % på i vægt, 55,3 % tog ≥ 15 % på i vægt og 29,1 % tog ≥ 25 %

af deres baseline kropsvægt på.

Observerede normalniveauer ved faste ved baseline (< 1,016 mmol/l, som steg til (≥

1,467 mmol/l) og ændringer i triglycerider ved faste fra grænser ved baseline (≥ 1,016

mmol/l - < 1,467 mmol/l) op til (≥ 1,467 mmol/l).

Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra normale ved baseline (< 4,39

mmol/l) op til (≥ 5,17 mmol/l) blev observeret almindeligt. Ændringer i de totale

kolesterolniveauer ved faste fra grænser ved baseline (≥ 4,39 - < 5,17 mmol/l) op til (≥

5,17 mmol/l) var meget almindeligt.

Forhøjede plasmaprolaktinniveauer blev rapporteret hos 47% af de unge patienter.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Tegn og symptomer

Meget almindelige symptomer på overdosering (forekomst > 10 %) inkluderer takykardi,

agitation/aggressivitet, dysartri, forskellige ekstrapyramidale symptomer og nedsat

bevidsthedsniveau, varierende fra sedation til koma.

Andre medicinsk signifikante følger efter overdosering inkluderer delirium, kramper,

koma, muligt malignt neuroleptikasyndrom, respirationsbesvær, aspiration, hypertension

eller hypotension, hjertearytmi (< 2 % af overdoseringstilfældene) og kardiopulmonært

ophør. Dødelig udgang er rapporteret efter akut overdosering med ned til 450 mg, men

overlevelse er også rapporteret efter akut overdosering med ca. 2 g olanzapin oralt.

Behandling

Der er ingen specifik antidot til olanzapin. Fremkaldelse af opkastning kan ikke anbefales.

Standard procedurer til behandling af overdosering kan være indiceret (fx

ventrikelskylning, administration af aktivt kul). Samtidig administration af aktivt kul har

vist at nedsætte den perorale biotilgængelighed af olanzapin med 50-60 %.

Symptomatisk behandling og overvågning af de vitale organers funktion bør indledes

afhængig af den kliniske tilstand, inklusiv behandling af hypotension og kredsløbssvigt

samt understøtning af den respiratoriske funktion. Brug ikke adrenalin, dopamin eller

andre sympatomimetiske midler med betaagonist aktivitet, da betastimulation kan forværre

hypotension. Det er nødvendigt at overvåge det kardiovaskulære system for at afsløre

mulige arytmier. Omhyggelig medicinsk kontrol og overvågning bør fortsætte indtil

patienten kommer sig.

40032_spc.doc

Side 13 af 19

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 05 AH 03. Psykoleptika, diazapiner, oxazapiner, thiazepiner og oxepiner.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakodynamisk virkning

Olanzapin er et antipsykotisk, antimanisk og stemningsstabiliserende lægemiddelstof med

en bred farmakologisk profil omfattende adskillige receptorsystemer.

I prækliniske studier udviste olanzapin affinitet (Ki; < 100 nM) til serotonin 5 HT2A/2C, 5

HT3, 5 HT6, dopamin D1, D2, D3, D4, D5, kolinerge muskarine receptorer M

, α1-

adrenerge og histamin H1 receptorer. Dyreadfærdsstudier af olanzapin indikerede 5 HT,

dopamin og kolinerg antagonisme i overensstemmelse med receptorbindingsprofilen.

Olanzapin udviste større affinitet til serotonin 5HT2 end til dopamin D2 receptorerne i in

vitro studier og større 5 HT2- end D2- aktivitet i in vivo modeller. Elektrofysiologiske

studier viste, at olanzapin selektivt reducerede "firing" ved de mesolimbiske (A10)

dopaminerge neuroner, hvorimod det kun havde lille påvirkning af de striatale (A9) baner

for motorisk funktion. Olanzapin hæmmede et klassisk betinget respons (conditioned

avoidance response), en test der indikerer antipsykotisk aktivitet, ved lavere doser end de,

der frembringer katalepsi, en effekt der indikerer motoriske bivirkninger. I modsætning til

visse andre antipsykotika øger olanzapin responset ved en "anxiolytisk" test.

I et enkeltdosis (10 mg) Positron Emission Tomography (PET) studie hos raske

forsøgspersoner bandt olanzapin til flere 5HT2A end til dopamin D2 receptorer. Desuden

afslørede et Single Photon Emission Computed Tomography (SPECT) studie af skizofrene

patienter, at olanzapin-responderende patienter havde en lavere striatal D2-binding end

visse andre antipsykotika- og risperidon-responderende patienter, hvorimod det var

sammenligneligt med clozapin-responderende patienter.

Klinisk virkning

I 2 ud af 2 placebo- og 2 ud af 3 komparatorkontrollerede studier af mere end 2,900

skizofrene patienter med både positive og negative symptomer blev olanzapin forbundet

med statistisk signifikante større forbedringer af negative såvel som af positive symptomer.

Der er foretaget et multinationalt, dobbeltblindt kontrolleret studie af skizofreni,

skizoaffektive og beslægtede lidelser. Studiet omfattede 1481 patienter med varierende

grad af hertil forbundne depressive symptomer (middelværdi før behandling lig 16.6 ved

Montgomery-Asberg Depression Rating Scale). Studiet viste i en prospektiv sekundær

analyse af ændring i stemningslejeniveauet fra før behandling til endt behandling en

statistisk signifikant forbedring (p= 0,001) hos patienter behandlet med olanzapin (- 6,0) i

forhold til patienter behandlet med haloperidol (- 3,1).

Hos patienter med maniske eller blandede episoder af manio-depressiv sygdom havde

olanzapin overlegen virkning i reduktion af maniske symptomer over 3 uger i forhold til

40032_spc.doc

Side 14 af 19

placebo og valproat. Olanzapin havde også virkning svarende til haloperidol, udtrykt ved

andelen af patienter med symptomatisk remission af mani og depression efter 6 og 12 uger.

I et studie af patienter i behandling med lithium eller valproat i minimum 2 uger medførte

samtidig behandling med olanzapin 10 mg (kombinationsterapi med lithium eller valproat)

en større reduktion af symptomerne på mani efter 6 uger end ved lithium- eller valproat-

monoterapi.

I et 12 måneders studie af forebyggelse af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter,

som havde opnået bedring ved brug af olanzapin, randomiseret på olanzapin eller placebo.

Olanzapin viste sig statistisk signifikant overlegen over for placebo på det primære

slutpunkt for bipolære tilbagefald. Olanzapin viste også en statistisk signifikant fordel over

for placebo i form af forebyggelse af enten tilbagefald til mani eller tilbagefald til

depression.

I et andet 12 måneders studie af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som

havde opnået bedring ved brug af en kombination af olanzapin og lithium, randomiseret på

olanzapin eller lithium alene. Olanzapin viste sig ikke ringere end lithium på det primære

slutpunkt for bipolære tilbagefald (olanzapin 30,0 %, lithium 38,3 %; p = 0,055).

I et 18 måneders co-terapi studie af maniske eller blandede episoder hos patienter

stabiliseret med olanzapin samt en stemningsstabilisator (lithium eller valproat), viste

langtids olanzapin co-terapi med lithium eller valproat sig ikke statistisk signifikant

overlegen overfor lithium eller valproat alene i forsinkelse af bipolære tilbagefald,

defineret i overensstemmelse med det syndromiske (diagnostiske) kriterium.

Pædiatrisk population

Kontrollerede effektdata hos unge (alder 13 – 17 år) omfatter mindre end 200 unge og er

begrænset til kortvarige studier hos patienter med skizofreni (6 uger) og mani i forbindelse

med bipolar I-sygdom (3 uger). Olanzapin blev brugt i en fleksibel dosis, som begyndte

med 2,5 mg, og som gik op til 20 mg daglig. Under behandling med olanzapin tog de unge

signifikant mere på i vægt sammenlignet med voksne. Størrelsen af ændringer i faste

totalkolesterol, LDL-kolesterol, triglycerider og prolaktin (se pkt. 4.4 og 4.8) var større hos

unge end hos voksne. Der findes ingen kontrollerede data vedrørende virkning ved

vedligeholdelsesbehandling eller sikkerhed ved langvarig brug (se pkt. 4.4 og 4.8).

Information om sikkerheden ved langvarig brug er primært begrænset til open-label, ikke

kontrollerede data.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Olanzapin absorberes godt efter peroral administration og når maksimal

plasmakoncentration indenfor 5-8 timer. Absorptionen påvirkes ikke af fødeindtagelse.

Fuldstændig peroral biotilgængelighed i relation til intravenøs administration er ikke

bestemt.

Fordeling

Olanzapins plasmaproteinbinding var ca. 93 % over koncentrationsintervallet fra ca. 7 til

ca. 1.000 ng/ml. Olanzapin er overvejende bundet til albumin og surt α1-glykoprotein.

Biotransformation

40032_spc.doc

Side 15 af 19

Olanzapin metaboliseres i leveren via konjugering og oxidation. Den overvejende

cirkulerende metabolit er 10-N-glucuronid, som ikke passerer blodhjernebarrieren.

Cytochrom P450-CYP1A2 og P450-CYP2D6 bidrager til dannelsen af N-desmethyl og 2-

hydroxymethyl metabolitterne, der udviser signifikant mindre in vivo farmakologisk

aktivitet end olanzapin i dyrestudier. Den dominerende farmakologiske aktivitet stammer

fra det ikke-metaboliserede olanzapin.

Elimination

Efter peroral administration sås en variation i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid

for olanzapin hos raske forsøgspersoner afhængig af alder og køn.

Hos raske ældre forsøgspersoner (> 65 år) var den gennemsnitlige

eliminationshalveringstid forlænget (51,8 versus 33,8 timer) og clearance var reduceret

(17,5 versus 18,2 l/time). Den farmakokinetiske variation hos ældre forsøgspersoner er

inden for variationen hos ikke ældre. Hos 44 patienter > 65 år med skizofreni gav dosering

med 5-20 mg/dag ingen udsving i bivirkningsprofilen.

Hos kvinder versus mænd var den gennemsnitlige halveringstid en del forlænget (36,7

versus 32,3 timer) og clearance reduceret (18,9 versus 27,3 l/time). Olanzapin (5-20 mg)

udviste imidlertid en sammenlignelig sikkerhedsprofil hos kvindelige (n= 467) som hos

mandlige patienter (n= 869).

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatinin clearance < 10 ml/min) versus raske

forsøgspersoner fandtes ingen signifikant forskel i den gennemsnitlige

eliminationshalveringstid (37,7 versus 32,4 timer) eller clearance (21,2 versus 25,0 l/time).

Et studie af den totale omsætning af olanzapin viste imidlertid, at omkring 57 %

radioaktivt mærket olanzapin genfandtes i urinen, hovedsageligt som metabolitter.

Rygere

Hos rygere med let leverfunktionsnedsættelse var den gennemsnitlige

eliminationshalveringstid (39,3 timer) forlænget, og clearance (18,0 l/time) reduceret i

overensstemmelse med raske ikke-rygende forsøgspersoner (henholdsvis 48,8 timer og

14,1 l/time).

Hos ikke-rygere versus rygere (mænd og kvinder) var den gennemsnitlige eliminations

halveringstid forlænget (38,6 versus 30,4 timer) og clearance reduceret (18,6 versus 27,7

l/time).

Olanzapins plasmaclearance er lavere hos: ældre end hos yngre personer, kvinder end hos

mænd og ikke-rygere end hos rygere. Betydningen af forskellene i olanzapins clearance og

halveringstid grundet alder, køn eller rygning er imidlertid lille i forhold til den generelle

variation fra person til person.

I et studie af kaukasiske, japanske og kinesiske individer fandtes ingen forskel i

farmakokinetiske parametre i de tre populationsgrupper.

Pædiatrisk population

Unge (alder 13 – 17 år): Farmakokinetikken af olanzapin er den samme hos unge og

voksne. Den gennemsnitlige eksponering med olanzapin var i kliniske studier ca. 27 %

højere hos unge. Demografiske forskelle mellem unge og voksne omfatter en lavere

40032_spc.doc

Side 16 af 19

gennemsnitlig legemsvægt og færre unge var rygere. Sådanne faktorer medvirker muligvis

til den højere gennemsnitlige eksponering, som blev set hos unge.

40032_spc.doc

Side 17 af 19

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Akut (enkelt-dosis) toksicitet

Den observerede perorale toksicitet hos gnavere er karakteristisk for potente antipsykotiske

lægemiddelstoffer: hypoaktivitet, coma, tremor, kloniske kramper, spytsekretion og

hæmmet vægtøgning. De mediane letaldoser var ca. 210 mg/kg (mus) og 175 mg/kg

(rotter). Hunde tolererede perorale enkeltdoser på op til 100 mg/kg uden mortalitet.

Kliniske tegn omfattede sedation, ataksi, tremor, øget hjertefrekvens, anstrengt respiration,

miosis og anoreksi. Hos aber medførte perorale enkelt-doser på op til 100 mg/kg

afkræftelse og højere doser medførte halvt bevidstløs tilstand.

Toksicitet ved gentagen dosis

I studier af op til 3 måneders varighed af mus og op til 1 års varighed af rotter og hunde var

CNS depression, antikolinerge effekter og perifere hæmatologiske forstyrrelser de

dominerende effekter. Der udvikledes tolerance overfor CNS depressionen.

Vækstparametre mindskedes ved høje doser. Reversible virkninger, som var i

overensstemmelse med forhøjet prolaktin hos rotter, omfattede nedsat vægt af ovarier og

uterus og morfologiske forandringer i det vaginale epitel og i mælkekirtler.

Hæmatologisk toksicitet

Der blev observeret påvirkning af de hæmatologiske parametre i hver dyreart, herunder

dosisafhængig reduktion af cirkulerende leukocytter hos mus og ikke specifik reduktion af

cirkulerende leukocytter hos rotter. Der sås imidlertid ingen tegn på

knoglemarvscytotoksicitet. Reversibel neutropeni, trombocytopeni eller anæmi udvikledes

hos enkelte hunde, som blev behandlet med 8 eller 10 mg/kg/dag (total olanzapin dosis

(AUC) var 12-15 gange højere end human dosis på 12 mg). Hos cytopeniske hunde var der

ingen bivirkninger på stamceller og prolifererende celler i knoglemarven.

Reproduktiv toksicitet

Olanzapin udviste ingen teratogene virkninger. Sedation påvirkede parringsevnen hos

hanrotter. Østralperioder blev påvirket ved doser på 1,1 mg/kg (3 gange maksimal human

dosis), og reproduktionsparametre påvirkedes hos rotter, der fik 3 mg/kg (9 gange

maksimal human dosis). Hos afkommet af rotter, der havde fået olanzapin, observeredes en

forsinket fosterudvikling og et forbigående nedsat aktivitetsniveau hos afkommet.

Mutagenicitet

Olanzapin var ikke mutagen eller clastogen i en række standardtests, der omfattede

bakterielle mutationstests og in vitro og in vivo tests på pattedyr.

Karcinogenicitet

På baggrund af resultater fra studier af mus og rotter blev det konkluderet, at olanzapin

ikke er karcinogent.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Pulveriseret cellulose

Pregelatineret stivelse

40032_spc.doc

Side 18 af 19

Majsstivelse

Kolloid vandfri silica

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt og lys.

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister (Al/OPA/Al/PVC)

Pakningsstørrelser: 7 (kun 10 mg), 14, 28, 35, 56 og 70 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

KRKA d.d., Novo mesto

Šmarješka cesta 6

8501 Novo mesto

Slovenien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

2,5 mg:

40029

5 mg:

40030

7,5 mg:

40031

10 mg:

40032

15 mg:

40033

20 mg:

40034

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

18. december 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

20. marts 2017

40032_spc.doc

Side 19 af 19

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

4-9-2018

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Krka (Krka d. d., Novo mesto)

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Krka (Krka d. d., Novo mesto)

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Krka (Active substance: efavirenz / emtricitabine / tenofovir disoproxil) - Centralised - 2-Monthly update - Commission Decision (2018)5859 of Tue, 04 Sep 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4274/IB/02/G

Europe -DG Health and Food Safety

4-7-2018

Ifirmacombi (Krka d. d., Novo mesto)

Ifirmacombi (Krka d. d., Novo mesto)

Ifirmacombi (Active substance: Irbesartan / hydrochlorothiazide) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)4340 of Wed, 04 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety

24-5-2018

Pemetrexed Krka (KRKA, d.d., Novo mesto)

Pemetrexed Krka (KRKA, d.d., Novo mesto)

Pemetrexed Krka (Active substance: pemetrexed) - Centralised - Authorisation - Commission Decision (2018)3278 of Thu, 24 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/3958

Europe -DG Health and Food Safety

23-3-2018

Pending EC decision:  Pemetrexed Krka, pemetrexed, Opinion date: 22-Mar-2018

Pending EC decision: Pemetrexed Krka, pemetrexed, Opinion date: 22-Mar-2018

Europe - EMA - European Medicines Agency