Olanzapin "DOC Generici"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Olanzapin "DOC Generici" 2,5 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 2,5 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Olanzapin "DOC Generici" 2,5 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 42962
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

15. marts 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Olanzapin "DOC Generici", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

25852

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Olanzapin "DOC Generici"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 2,5 mg, 5 mg, 7,5 mg, 10 mg, 15 mg eller 20 mg

olanzapin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver 2,5 mg filmovertrukket tablet indeholder 58,3 mg lactose, vandfri og 0,064 mg

sojalecitin (E322).

Hver 5 mg filmovertrukket tablet indeholder 116,6 mg lactose, vandfri og 0,128 mg

sojalecitin (E322).

Hver 7,5 mg filmovertrukket tablet indeholder 174,9 mg lactose, vandfri og 0,192 mg

sojalecitin (E322).

Hver 10 mg filmovertrukket tablet indeholder 233,2 mg lactose, vandfri og 0,256 mg

sojalecitin (E322).

Hver 15 mg filmovertrukket tablet indeholder 228,2 mg lactose, vandfri og 0,256 mg

sojalecitin (E322).

Hver 20 mg filmovertrukket tablet indeholder 304,3 mg lactose, vandfri og 0,342 mg

sojalecitin (E322).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

2,5 mg:

Rund, bikonveks, hvid filmovertrukket tablet, 6 mm i diameter, mærket med "O" på den ene

side.

42962_spc.doc

Side 1 af 19

5 mg:

Rund, bikonveks, hvid filmovertrukket tablet, 8 mm i diameter, mærket med "O1" på den ene

side.

7,5 mg:

Rund, bikonveks, hvid filmovertrukket tablet, 9 mm i diameter, mærket med "O2" på den ene

side.

10 mg:

Rund, bikonveks, hvid filmovertrukket tablet, 10 mm i diameter, mærket med "O3" på den

ene side.

15 mg:

Oval, bikonveks, lyseblå filmovertrukket tablet, 7,35 x 13,35 mm, mærket med "O" på den

ene side.

20 mg:

Oval, bikonveks, lyserød filmovertrukket tablet 7,5 x 14,5 mm, mærket med "O" på den ene

side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne

Olanzapin er indiceret til behandling af skizofreni.

Olanzapin er effektivt i fastholdelsen af den kliniske bedring ved fortsat behandling af

patienter, der har vist initial behandlingsrespons.

Olanzapin er indiceret til behandling af moderat til svær manisk episode.

Olanzapin er indiceret til forebyggelse af tilbagefald af de maniske eller depressive

episoder i bipolær lidelse for patienter, hvis maniske episode har responderet på

olanzapinbehandling (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Voksne

Skizofreni:

Den anbefalede startdosis af olanzapin er 10 mg/dag.

Manisk episode:

Startdosis er 15 mg, som administreres som en enkelt daglig dosis ved monoterapi, eller 10

mg daglig ved kombinationsterapi (se pkt. 5.1).

Forebyggelse af tilbagefald i bipolær lidelse:

Den anbefalede startdosis er 10 mg/dag. Patienter, som har fået olanzapin til behandling af

maniske episoder fortsættes i terapi med samme dosis for forebyggelse af tilbagefald. I

tilfælde af nyopstået manisk, blandet eller depressiv episode bør olanzapinbehandlingen

42962_spc.doc

Side 2 af 19

fortsættes (med dosisoptimering efter behov), med klinisk indiceret supplerende terapi til

behandling af stemningssymptomer.

Ved behandling af skizofreni, en manisk episode og til forebyggelse af tilbagefald i

bipolær lidelse kan den daglige dosering herefter justeres på basis af den individuelle

kliniske status inden for intervallet 5-20 mg/dag. Dosisøgning udover den anbefalede

startdosis kan kun anbefales efter en passende klinisk revurdering og bør generelt foretages

med mindst 24 timers interval.

Olanzapin kan tages uden hensyntagen til måltider, da absorptionen ikke påvirkes af

fødeindtagelse. Ved seponering af olanzapin bør det overvejes gradvist at reducere dosis.

Særlige populationer

Ældre

En lavere startdosis (5 mg/dag) er ikke rutinemæssigt indiceret, men bør overvejes til

patienter ≥ 65 år, dersom det findes klinisk indiceret (se pkt. 4.4).

Nedsat nyre- og/eller leverfunktion

En lavere startdosis (5 mg) bør overvejes til sådanne patienter. I tilfælde af moderat

leverinsufficiens (cirrose, Child-Pugh klasse A eller B) bør startdosis være 5 mg og bør

kun øges med forsigtighed.

Rygere

Det er ikke nødvendigt rutinemæssigt at ændre startdosis og dosisinterval hos ikke-rygere i

forhold til rygere.

Metaboliseringen af olanzapin kan induceres ved rygning. Klinisk overvågning anbefales

og en øget dosis af olanzapin dosis kan om nødvendigt overvejes (se pkt. 4.5).

Når mere end én parameter, som kan føre til nedsat metabolisering, er til stede (kvinder,

ældre, ikke-rygere), bør det overvejes at reducere startdosis. Optrapning af dosis, når

indiceret, bør hos sådanne patienter foretages med forsigtighed (se pkt. 4.5 og 5.2).

Pædiatrisk population

Olanzapin bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år på grund af manglende

dokumentation for sikkerhed og virkning. Der er rapporteret vægtøgning, lipid- og

prolaktinforandringer i en større mængde i kortvarige studier med unge patienter end i

studier med voksne patienter (se pkt. 4.4, 4.8, 5.1 og 5.2).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1. Patienter med kendt risiko for snævervinklet glaukom.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Under antipsykotisk behandling kan det tage flere dage eller nogle uger, før patientens

kliniske tilstand bedres. Patienterne bør følges nøje i denne periode.

Demensrelaterede psykoser og/eller adfærdsforstyrrelser

Olanzapin bør ikke anvendes til patienter med demens-relateret psykose og / eller

adfærdsforstyrrelser på grund af øget mortalitet og risiko for cerebrovaskulære hændelser. I

placebokontrollerede kliniske forsøg (af 6-12 ugers varighed) med ældre patienter

42962_spc.doc

Side 3 af 19

(gennemsnitlig alder 78 år) med demensrelateret psykose og/eller adfærdsforstyrrelse var

der en dobbelt så høj forekomst af dødsfald hos de olanzapinbehandlede patienter i forhold

til de placebobehandlede patienter (henholdsvis 3,5 % og 1,5 %). Den højere forekomst af

dødsfald var ikke relateret til olanzapindosis (gennemsnitlig daglig dosis, 4,4 mg) eller

behandlingsvarighed. Risikofaktorer, som kan prædisponere denne patientpopulation til

øget mortalitet, inkluderer alder >65 år, dysfagi, sedation, fejlernæring og dehydrering,

pulmonale tilstande (f.eks. pneumoni, med eller uden aspiration) eller samtidig brug af

benzodiazepiner. Forekomsten af dødsfald var dog højere hos olanzapin-behandlede

patienter end hos patienter, behandlet med placebo, uafhængig af disse risikofaktorer.

I de samme kliniske forsøg blev cerebrovaskulære hændelser (f.eks. slagtilfælde,

forbigående iskæmiske anfald), inklusive dem med dødelig udgang, rapporteret. Der var en

tre gange så høj forekomst af cerebrovaskulære hændelser hos de patienter, som blev

behandlet med olanzapin, sammenlignet med patienterne, som blev behandlet med placebo

(henholdsvis 1,3 % og 0,4 %). Alle de olanzapin- og placebobehandlede patienter, som

oplevede en cerebrovaskulær hændelse, havde præeksisterende risikofaktorer. Alder >75 år

og vaskulær/blandet demens blev identificeret som risikofaktorer for cerebrovaskulære

hændelser i relation til olanzapinbehandling. Effekten af olanzapin blev ikke påvist i disse

forsøg.

Parkinsons sygdom

Anvendelse af olanzapin til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter

med Parkinsons sygdom kan ikke anbefales. I kliniske forsøg var rapportering af forværret

Parkinson symptomatologi og hallucinationer meget almindelig og hyppigere end for

placebo (se pkt. 4.8), og olanzapin var ikke mere effektivt end placebo til behandling af

psykotiske symptomer. I disse forsøg skulle patienterne initialt være stabiliserede på den

lavest effektive dosis af antiparkinsonbehandling (dopaminagonist) og skulle forblive på

den samme antiparkinsonbehandling og dosering under hele forsøget. Olanzapin blev

initieret på 2,5 mg/dag og titreret til maksimalt 15 mg/dag, baseret på lægens vurdering.

Malignt neuroleptikasyndrom (NMS)

NMS er en potentielt livstruende tilstand, som er forbundet med antipsykotika. Sjældne

tilfælde af mulig NMS er også observeret i forbindelse med olanzapin. De kliniske

manifestationer af NMS er hyperpyreksi, muskelrigiditet, ændret mental status og tegn på

autonom ustabilitet (uregelmæssig puls eller ustabilt blodtryk, takykardi, svedtendens og

hjertearytmi). Yderligere symptomer kan inkludere forhøjet kreatinfosfokinase,

myoglobulinuri (rhabdomyolyse) og akut nyresvigt. Hvis en patient får tegn og

symptomer, som tyder på NMS, eller får uforklarlig høj feber uden yderligere kliniske

manifestationer af NMS, bør alle antipsykotika, inklusive olanzapin, seponeres.

Hyperglykæmi og

diabetes

Hyperglykæmi og/eller udvikling eller forværring af diabetes, lejlighedsvist forbundet

ketoacidose eller koma, er indberettet med hyppigheden ikke almindelig, heriblandt

dødelige tilfælde (se pkt. 4.8). I

nogle

tilfælde er en forudgående vægtøgning rapporteret,

hvilket kan være en

disponerende faktor

Passende klinisk monitorering tilrådes i

overensstemmelse med

anvendte

antipsykotiske vejledninger, som f.eks. måling af

blodsukker ved baseline, 12 uger

efter

start

olanzapinbehandling

og derefter årligt.

Patienter i behandling med

antipsykotika

herunder olanzapin bør observeres for tegn og

symptomer på hyperglykæmi

polydipsi, polyuri, polyfagi og svaghed). Patienter med

diabetes mellitus eller

patienter

med risikofaktorer for udvikling af diabetes bør

monitoreres regelmæssigt for

dårligere

blodsukkerkontrol. Vægten bør kontrolleres

42962_spc.doc

Side 4 af 19

regelmæssigt, f.eks. ved baseline, 4, 8 og

uger efter start på

olanzapinbehandling

derefter

kvartalsvist.

Lipidforandringer

Hos olanzapinbehandlede patienter i placebo-kontrollerede kliniske studier er der set

uønskede forandringer i lipidniveauer (se pkt. 4.8). Forandringerne i lipidniveauer skal

håndteres i henhold til normal klinisk praksis, specielt hos patienter med dyslipidæmi og

hos patienter med risikofaktorer for udvikling af lipidforstyrrelser. Patienter, der behandles

med antipsykotika herunder olanzapin, bør have kontrolleret lipider regelmæssigt i henhold

til de anvendte antipsykotiske vejledninger, f.eks. ved baseline, 12 uger efter start på

olanzapinbehandling og derefter hvert 5. år.

Antikolinerg aktivitet

Selvom olanzapin udviste antikolinerg aktivitet in vitro, frembød kliniske studier en lav

forekomst af dertil relaterede hændelser. Da klinisk erfaring med olanzapin til patienter

med samtidige sygdomme er begrænset, tilrådes forsigtighed ved ordination til patienter

med prostatahypertrofi eller paralytisk ileus og beslægtede tilstande.

Leverfunktion

Forbigående, asymptomatiske forhøjelser af leveraminotransferaser, ALAT og ASAT er

almindeligt forekommende, især initialt i behandlingen. Forsigtighed bør udvises og

opfølgning organiseres hos patienter med forhøjet ALAT og/eller ASAT, hos patienter

med tegn og symptomer på leverfunktionsnedsættelse, hos patienter med tilstande

forbundet med begrænset leverfunktionskapacitet og hos patienter i behandling med

potentielle hepatotoksiske præparater. I tilfælde, hvor hepatitis (inklusive hepatocellulær,

kolestatisk eller blandet leverskade) er diagnosticeret, bør olanzapin seponeres.

Neutropeni

Der bør udvises forsigtighed hos patienter med lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal uanset

årsag, hos patienter, som får medicin, der er kendt for at medføre neutropeni, hos patienter

med tidligere medicin-induceret knoglemarvsdepression, hos patienter med knoglemarvs-

depression forårsaget af samtidig sygdom, strålebehandling eller kemoterapi og hos

patienter med hypereosinofile tilstande eller myeloproliferativ sygdom. Neutropeni er

almindeligt rapporteret, når olanzapin og valproat anvendes samtidig (se pkt. 4.8).

Ophør med

behandling

Akutte symptomer såsom perspiration, søvnløshed, rysten, angst, kvalme eller opkastning

er rapporteret sjældent (≥0,01 % og < 0,1 %) når olanzapin stoppes pludseligt.

QT-interval

I de kliniske forsøg var klinisk betydningsfulde QTc-forlængelser usædvanlige (0,1 % til 1

%) hos de patienter, som blev behandlet med olanzapin. QTc-forlængelse blev defineret

som Fridericia korrigeret QT (QTcF) ≥ 500 millisekunder (msek) på et hvilket som helst

tidspunkt post-baseline hos patienter med baseline QTcF<500 msek. I forhold til placebo

var der ingen signifikante forskelle i hjertelidelser, som var relaterede til QTc-forlængelse.

Der skal dogudvises forsigtighed, når olanzapin ordineres sammen med lægemidler, der er

kendt for at øge QTc-intervallet, specielt hos ældre patienter, hos patienter hvor syndrom

med lang QT er medfødt, hjerteinsufficiens, hjertehypertrofi, hypokaliæmi eller

hypomagnesiæmi.

42962_spc.doc

Side 5 af 19

Tromboemboli

Venetrombose med en tidsmæssig sammenhæng med olanzapinbehandling er rapporteret

med frekvensen "ikke almindelig" (

1/1.000 til < 1/100). Der er ikke blevet konstateret

nogen kausal sammenhæng mellem forekomsten af venøse tromboembolier og

behandlingen med olanzapin. På trods af dette bør alle mulige risikofaktorer for venøse

tromboembolier identificeres og forebyggende foranstaltninger, f.eks. immobilisering af

patienter, iværksættes, da patienter, som lider af skizofreni, ofte har sygdomsbetingede

risikofaktorer for venøse tromboembolier.

Almindelig CNS-aktivitet

Som følge af olanzapins primære effekt på centralnervesystemet bør der udvises

forsigtighed, når stoffet anvendes i kombination med andre centralt virkende lægemidler

og alkohol. Da olanzapin udviser in vitro antagonisme, kan det hæmme effekten af direkte

eller indirekte dopaminagomisme.

Krampeanfald

Olanzapin bør anvendes med forsigtighed til patienter med tidligere krampeanfald,

eller

som er udsat for faktorer, som kan nedsætte krampetærsklen. Krampeanfald forekommer

med hyppigheden ikke almindelig hos patienter i behandling med olanzapin. I de fleste af

disse

tilfælde

var tidligere krampeanfald eller risikofaktorer for krampeanfald

observeret.

Tardiv dyskinesi

I sammenlignende studier af op til 1 års varighed var olanzapin forbundet med en statistisk

lavere forekomst af behandlingsrelateret dyskinesi. Risikoen for tardiv dyskinesi øges

imidlertid ved længerevarende behandling, hvorfor reduktion af dosis eller seponering bør

overvejes, hvis der forekommer tegn eller symptomer på tardiv dyskinesi hos en patient i

behandling med olanzapin. Disse symptomer kan temporært forværres eller endog opstå

efter afslutning af behandling.

Postural hypotension

Postural hypotension observeredes lejlighedsvist hos ældre i kliniske studier med

olanzapin. Det anbefales periodisk at måle blodtryk på patienter over 65 år.

Pludselig, uventet hjertedød

I postmarketingrapporter vedrørende olanzapin er hændelsen pludselig, uventet hjertedød

blevet rapporteret hos patienter i behandling med olanzapin. I et retrospektivt

observationskohortestudie var risikoen for formodet pludselig, uventet hjertedød blandt

patienter behandlet med olanzapin dobbelt så stor som hos patienter, der ikke blev

behandlet med antipsykotika. Risikoen forbundet med olanzapin var i studiet

sammenlignelig med risikoen forbundet med de atypiske antipsykotika, som var inkluderet

i en pooled analyse.

Pædiatrisk population

Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. Forsøg med

patienter i alderen 13 – 17 år gav forskellige bivirkninger, inklusive vægtøgning, ændringer

i metaboliske parametre og stigning i prolaktinværdier (se pkt. 4.5 og 5.1).

42962_spc.doc

Side 6 af 19

Lactose

Olanzapin "DOC Generici" filmovertrukne tabletter indeholder lactose. Tabletterne bør

ikke anvendes til patienter med følgende lidelser: arvelig galactoseintolerans, en særlig

form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactose-

malabsorption.

Sojalecitin

Tabletterne må ikke anvendes til patienter, der er overfølsomme over for jordnødder eller

soja.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

Interaktioner, der potentielt kan påvirke olanzapin

Da olanzapin metaboliseres af CYP1A2, kan substanser, som specifikt inducerer eller

inhiberer dette isoenzym, påvirke farmakokinetikken af olanzapin.

Induktion af CYP1A2

Olanzapins metabolisering kan induceres ved rygning eller af carbamazepin, hvilket kan

medføre reducerede olanzapin koncentrationer. Der er kun observeret en let til moderat

øgning af olanzapin clearance. De kliniske konsekvenser er sandsynligvis begrænsede,

men klinisk overvågning anbefales og en øgning af olanzapin dosis bør overvejes, hvis

nødvendigt (se pkt. 4.2).

Inhibition af CYP1A2

Fluvoxamin, en specifik CYP1A2 inhibitor, er vist signifikant at hæmme metaboliseringen

af olanzapin. Den gennemsnitlige øgning af olanzapin C

efter fluvoxamin var 54 % hos

kvindelige ikke-rygere og 77 % hos mandlige rygere. Den gennemsnitlige øgning af

olanzapin AUC var henholdsvis 52 % og 108 %. En lavere startdosis af olanzapin bør

overvejes hos patienter, som anvender fluvoxamin eller andre CYP1A2 inhibitorer, såsom

ciprofloxacin. En nedsat dosis af olanzapin bør overvejes, hvis behandling med en inhibitor

af CYP1A2 initieres.

Nedsat biotilgængelighed

Aktivt kul reducerer biotilgængeligheden af oral olanzapin med 50 til 60 % og bør tages

mindst 2 timer før eller efter olanzapin.

Der er ikke fundet tegn på, at fluoxetin (en CYP2D6 inhibitor), enkeltdoser af antacida

(aluminium, magnesium) eller cimetidin påvirker farmakokinetikken af olanzapin

signifikant.

Olanzapins potentielle indvirken på andre lægemidler

Olanzapin kan antagonisere effekten af direkte og indirekte dopamin agonister.

Olanzapin inhiberer ikke de vigtigste CYP-isoenzymer in vitro (f.eks. 1A2, 2D6, 2C9,

2C19, 3A4). Derfor forventes ingen særlig interaktion, hvilket bekræftes af in vivo studier,

hvor der ikke blev fundet inhibition af metaboliseringen af følgende aktive substanser:

tricykliske antidepressiva (hovedsageligt CYP2D6), warfarin (CYP2C9), theophyllin

(CYP1A2) eller diazepam (CYP3A4 og 2C19).

42962_spc.doc

Side 7 af 19

Olanzapin viste ingen interaktioner, når det blev administreret samtidig med lithium eller

biperiden.

Terapeutisk monitorering af valproat-plasmaniveauer indikerer ikke, at en justering af

valproatdosis er nødvendig, når olanzapin gives sammen med valproat.

Almindelig CNS aktivitet

Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som indtager alkohol eller får lægemidler, der

kan undertrykke centralnervesystemet.

Samtidig brug af olanzapin med antipsykotiske lægemidler til patienter med Parkinsons

sygdom og demente frarådes (se pkt. 4.4).

QTc-interval

Der skal udvises forsigtighed, hvis olanzapin administreres samtidig med lægemidler, som

øger QTc-intervallet.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Påvirkning af fertiliteten er ukendt (se pkt. 5.3 for præklinisk information).

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige og velkontrollerede studier af gravide kvinder. Patienter

bør rådes til at informere deres læge, hvis de bliver gravide eller påtænker at blive gravide

under behandling med olanzapin. Da human erfaring er begrænset, bør olanzapin kun

anvendes til gravide, hvis den potentielle gavnlige effekt retfærdiggør den potentielle risiko

for fosteret.

Nyfødte spædbørn, der har været udsat for antipsykotika (inklusive olanzapinl) under

tredje trimester af graviditeten, er i risiko for bivirkninger inkluderende ekstrapyramidale

og/eller abstinenssymptomer, som kan variere i sværhedsgrad og varighed efter fødslen.

Der er blevet rapporteret om ophidselse, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, akut

respirationsbesvær eller besvær ved fødeindtag. Derfor bør nyfødte overvåges nøje.

Amning

I en studie af raske, ammende kvinder blev olanzapin udskilt i mælken. Den

gennemsnitlige dosis, som barnet blev udsat for (mg/kg), blev ved steady state bestemt til

at være 1,8 % af moderens olanzapindosis (mg/kg). Patienterne bør frarådes at amme, hvis

de er i behandling med olanzapin.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget studier af virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

Da olanzapin kan forårsage døsighed og svimmelhed, bør patienterne tilrådes forsigtighed

ved bilkørsel og maskinbetjening.

42962_spc.doc

Side 8 af 19

4.8

Bivirkninger

Sammendrag af sikkerhedsprofilen

Voksne

De hyppigst rapporterede (set hos ≥ 1 % af patienter) bivirkninger, som blev set i

forbindelse med anvendelse af olanzapin i kliniske forsøg, var døsighed og vægtøgning,

eosinofili, forhøjede niveauer af prolaktin, kolesterol, glucose og triglycerider (se pkt. 4.4),

glukosuri, øget appetit, svimmelhed, akatisi, parkinsonisme, leukopeni, neutropeni (se pkt.

4.4), dyskinesi, ortostatisk hypotension, antikolinerge virkninger, forbigående

asymptomatisk forhøjede leveraminotransferaser (se pkt. 4.4), hududslæt, asteni, træthed

pyreksi, artralgi, forhøjet alkalisk fosfatase, høje niveauer af gammaglutamyltransferase, af

urinsyre og af kreatin phosphokinase samt ødemer.

Resumé af bivirkninger i tabelform

Følgende tabel viser bivirkninger og laboratorieundersøgelser set i spontane indberetninger

og i kliniske forsøg. Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter

faldende grad af alvorlighed. Hyppighederne er defineret som følgende:

Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til <

1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Meget

almindelig

Almindelig

Ikke

almindelig

Sjælden

Blod og

lymfesystem

Eosinofili

Leukopeni

Neutropeni

Trombocytopeni

Immunsystemet

Overfølsomhed

Metabolisme og

ernæring

Vægtstigning

Forhøjede

kolesterolniveauer

Forhøjede

glucoseniveauer

Forhøjede

triglyceridniveauer

Glukosuri

Øget

appetit

Udvikling eller

forværring af diabetes

lejlighedsvist sammen

med ketoacidose eller

coma, heriblandt

dødelige tilfælde (se

pkt. 4.4)

Hypotermi

Nervesystemet

Døsighed

Svimmelhed

Akatisi

Parkinsonisme

Dyskinesi

Krampeanfald, hvor der

i de fleste tilfælde var

rapporteret

krampeanfald i

anamnesen eller

risikofaktorer for

kramper

Dystoni (inklusive

okulogyration)

Tardiv dyskinesi

Amnesi

Malignt

neuroleptikasyn

drom

(se pkt.

4.4)

Abstinens-

symptomer

7,12

42962_spc.doc

Side 9 af 19

Dysartri

Restless legs-syndrom

Luftveje, thorax og mediastinum

Epistaxis

Hjerte

Bradykardi

forlængelse (se

pkt.

4.4)

entrikulær

takykardi/ventrikel-

flimren

Pludselig

død (se pkt.

4.4)

Vaskulære

sygdomme

Ortostatisk

hypotension

Tromboemboli

(inklusive

lungeemboli

og dyb

venetrombose

(se pkt.

4.4)

Mave-tarm-kanalen

Lette

forbigående

antikolinerge

virkninger,

herunder

forstoppelse

mundtørhed

Udspilet abdomen

Pankreatitis

Lever og galdeveje

Forbigående,

ymptomatisk

forhøjede

leveraminotransferaser

(ALAT, ASAT),

særlig

initialt i

behandlingen

(se pkt.

4.4)

Hepatitis

inklusive

hepatocellulær

kolestatisk

eller

blandet

leverskade

Hud og subkutane væv

Hududslæt

Lysfølsomhedsreaktion

Alopeci

Lægemiddelfremkaldt

reaktion med

eosinofili og

systemiske

symptomer (DRESS)

Knogler, led, muskler og bindevæv

Artralgi

Rabdomyolyse

Nyrer og urinveje

Urininkontinens

Urinretention

Vandladningsbesvær

Det reproduktive system og mammae

Erektil

dysfunktion

hos mænd

Nedsat libido hos

mænd

kvinder

Amenorré

Brystforstørrelse

Galaktorré hos kvinder

Gynækomasti/brystfor-

størrelse hos mænd

Priapisme

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Asteni

Træthed

42962_spc.doc

Side 10 af 19

Ødemer

Pyreksi

Undersøgelser

Forhøjede

plasmaprolaktinniveauer

Forhøjet alkalisk

fosfatase

Høje niveauer af

kreatin phosphokinase

Høje niveauer af

gammaglutamyl

transferase

Høje niveauer af

urinsyre

Forhøjet

total-bilirubin

Ikke kendt

Graviditet, puerperium og den perinatale periode

Abstinenssyndrom

hos nyfødte (se pkt.

4.6)

Klinisk signifikant vægtøgning blev observeret på tværs af alle baseline

bodymassindex

(BMI) kategorier. Efter kortvarig behandling

(gennemsnitlig

varighed 47 dage),

vægtøgning ≥ 7 % af baseline kropsvægt meget almindelig (22,2 %), ≥

15 %

almindeli

(4,2 %) og ≥

25 % var ikke almindelig (0,8 %). Patienter med vægtøgning på ≥

7 %, ≥

og ≥

% af baseline

kropsvægt ved langvarig eksponering (mindst 48

uger

var meget almindelig (henholdsvis 64,4 %,

31,7

og 12,3

Gennemsnitlig forøgelse i fastende lipidtal (totalt kolesterol, LDL kolesterol og

triglycerider) var højere hos patienter uden tegn på lipiddysregulering ved baseline.

Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,17 mmol/l), der blev øget til højt

niveau (≥ 6,2 mmol/l). Ændring i total fastende kolesterolniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline (≥ 5,17 - < 6,2 mmol/l) til højt niveau (≥ 6,2 mmol/l) var meget almindeligt.

Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 5,56 mmol/l), der blev øget til højt

niveau (≥ 7 mmol/l). Ændring i fastende glucoseniveau fra let forhøjet niveau ved baseline

(≥ 5,56 - < 7 mmol/l) til højt niveau (≥ 7 mmol/l) var meget almindeligt.

Observeret for fastende normalt niveau ved baseline (< 1,69 mmol/l), der blev øget til højt

niveau (≥ 2,26 mmol/l). Ændring i fastende triglyceridniveau fra let forhøjet niveau ved

baseline (≥ 1,69 - < 2,26 mmol/l) til højt niveau (≥ 2,26 mmol/l) var meget almindeligt.

I kliniske forsøg var forekomsten af parkinsonisme og dystoni hos olanzapinbehandlede

patienter numerisk højere men ikke statistisk signifikant forskellig fra placebo. Patienter

behandlet med olanzapin havde en lavere forekomst af parkinsonisme, akatisi og dystoni

sammenlignet med titrerede doser haloperidol. På grund af manglende detaljeret

information om tidligere individuelle akutte og tardive ekstrapyramidale bevægelses-

forstyrrelser, kan det for nuværende ikke konkluderes, at olanzapin forårsager mindre

tardiv dyskinesi og/eller andre tardive ekstrapyramidale syndromer.

Akutte symptomer såsom svedtendens, søvnløshed, tremor, angstanfald, kvalme og

opkastning er rapporteret ved pludselig seponering af olanzapin.

42962_spc.doc

Side 11 af 19

I kliniske forsøg af op til 12 ugers varighed oversteg plasma-prolaktinkoncentrationen den

øvre normalgrænseværdi hos ca. 30 % af de olanzapinbehandlede patienter med en normal

baseline-prolaktinværdi. Koncentrationsøgningen var generelt lille hos hovedparten af

disse patienter, og den forblev under den dobbelte værdi af normalområdets øvre grænse.

Bivirkning identificeret fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.

Vurderet ud fra målte værdier fra kliniske studier i Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en

hyppighed bestemt ved brug af Den Integrerede Olanzapindatabase.

Bivirkning identificeret fra spontane indberetninger efter markedsføring med en

hyppighed estimeret ved den øvre grænse af 95 % konfidensintervallet ved brug af Den

Integrerede Olanzapindatabase.

Langvarig eksponering (mindst 48

uger

)

Andelen af patienter, som fik kritisk, klinisk signifikante ændringer i vægtøgning, glucose,

total/LDL/HDL-cholesterol eller triglycerider, blev forøget over tid. Hos voksne patienter,

som fuldførte 9-12 måneders behandling, aftog hyppigheden i stigning af

middelblodglucose efter ca. 6 måneder.

Yderligere oplysninger om særlige populationer

kliniske

forsøg med ældre

demente

patienter blev

olanzapinbehandling forbundet

højere incidens

dødsfald

cerebrovaskulære hændelser sammenlignet

med placebo

også pkt.

4.4).

Meget

almindelige bivirkninger

forbindelse

med brugen af

olanzapin

denne

patientgruppe

var unormal gang og fald.

Pneumoni,

øget

legemstemperatur,

apati,

erythem,

synsforstyrrelser

urininkontinens

blev

observeret almindeligt.

I kliniske forsøg med patienter med

lægemiddelinduceret psykose (dopaminagonist)

forbindelse

Parkinsons sygdom,

blev der

rapporteret forværring

Parkinson

symptomatologi

hallucinationer

meget

almindeligt

hyppigere

end med

placebo.

I et klinisk forsøg med patienter med bipolær mani resulterede valproat kombinationsterapi

med olanzapin i en incidens af neutropeni på 4,1 %. En potentielt medvirkende faktor

kunne være høje niveauer af valproat i plasma. Olanzapin administreret sammen med

lithium eller valproat resulterede i øgede værdier (≥ 10 %) af rysten, mundtørhed, øget

appetit og øget vægt. Taleforstyrrelser blev ligeledes rapporteret almindeligt. Under

behandling med olanzapin sammen med lithium eller valproat forekom en stigning på ≥ 7

% af baseline legemsvægt hos 17,4 % af patienterne ved akut behandling (op til 6 uger).

Langvarig olanzapinbehandling (op til 12 måneder) forebyggende mod tilbagefald hos

patienter med bipolær sygdom blev forbundet med en stigning på ≥7 % af baseline

legemsvægt hos 39,9 % af patienterne.

Pædiatrisk

population

Olanzapin er ikke godkendt til behandling af børn og unge under 18 år. På trods af,

ingen kliniske studier designet til at sammenligne unge med voksne er blevet udført,

data fra studier med unge blevet sammenlignet med dem fra

voksenstudier.

Den følgende tabel opsummerer de bivirkninger, som blev rapporteret med større frekvens

hos unge patienter (alder 13 – 17 år) end hos voksne patienter, eller bivirkninger som kun

42962_spc.doc

Side 12 af 19

blev identificeret i kortvarige kliniske forsøg med unge patienter. Klinisk signifikant

vægtøgning (≥ 7 %) synes at forekomme hyppigst i den unge population sammenlignet

med ældre med sammenlignelig eksponering. Størrelsen af vægtøgning og andelen af unge

patienter, som havde klinisk signifikant vægtøgning, var større ved langvarig eksponering

(mindst 24 uger) end ved kortvarig eksponering.

Inden for hver hyppighedsgruppe er bivirkningerne opført efter faldende grad af

alvorlighed.

Hyppighederne er defineret som

følgende:

Meget almindelig

(≥ 1/10

almindelig

(≥ 1/100

< 1/10).

Metabolisme og

ernæring

Meget almindelig: Vægtstigning

forhøjede

triglyceridniveauer

øget

appetit.

Almindelig: Forhøjede kolesterolniveauer

Nervesystemet

Meget almindelig: Sedation (inklusive: hypersomni, letargi,

døsighed

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Mundtørhed

Lever og

galdeveje

Meget almindelig: Forhøjede

leveraminotransferaser

(ALAT/ASAT; se

pkt.

4.4).

Undersøgelser

Meget almindelig: Nedsat total bilirubin, forhøjet GGT, forhøjet plasma-prolaktin

Efter kortvarig behandling (gennemsnitlig varighed 22 dage), var øget vægt ≥ 7 % af

baseline legemsvægt (kg) meget almindelig (40,6 %), ≥ 15 % af baseline legemsvægt var

almindelig (7,1%) og ≥ 25 % var almindelig (2,5 %). Ved langvarig eksponering (mindst

24 uger), tog 89,4 % ≥ 7 % på i vægt, 55,3 % tog ≥ 15 % på i vægt og 29,1 % tog ≥ 25 %

af deres baseline kropsvægt på.

Observerede normalniveauer ved faste ved baseline (< 1.016 mmol/l, som steg til (≥

1.467 mmol/l) og ændringer i triglycerider ved faste fra grænser ved baseline (≥ 1.016

mmol/l - < 1.467 mmol/l) op til (≥ 1.467 mmol/l).

Ændringer i de totale kolesterolniveauer ved faste fra normale ved baseline (< 4.39

mmol/l) op til (≥ 5.17 mmol/l) blev observeret almindeligt. Ændringer i de totale

kolesterolniveauer ved faste fra grænser ved baseline (≥ 4.39 - < 5.17 mmol/l) op til (≥

5.17 mmol/l) var meget almindeligt.

Forhøjet plasma-prolaktin

blev rapporteret hos 47,4% af de unge

patienter.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

42962_spc.doc

Side 13 af 19

4.9

Overdosering

Tegn og symptomer

Meget almindelige symptomer på overdosering (forekomst > 10 %) inkluderer takykardi,

agitation/aggressivitet, dysartri, forskellige ekstrapyramidale symptomer og nedsat

bevidsthedsniveau, varierende fra sedation til koma.

Andre medicinsk signifikante sequelae efter overdosering inkluderer delirium, kramper,

koma, muligt malignt neuroleptikasyndrom, respirationsbesvær, aspiration, hypertension

eller hypotension, hjertearytmi (< 2 % af overdoseringstilfældene) og kardiopulmonært

ophør. Dødelig udgang er rapporteret efter akut overdosering med ned til 450 mg, men

overlevelse er også rapporteret efter akut overdosering med ca. 2 g olanzapin oralt.

Behandling

Der er ingen specifik antidot til olanzapin. Fremkaldelse af opkastning kan ikke anbefales.

Standard procedurer til behandling af overdosering kan være indiceret (f.eks.

ventrikelskylning, administration af aktivt kul). Samtidig administration af aktivt kul har

vist at nedsætte den perorale biotilgængelighed af olanzapin med 50-60 %.

Symptomatisk behandling og overvågning af de vitale organers funktion bør indledes

afhængig af den kliniske tilstand, inklusiv behandling af hypotension og kredsløbssvigt

samt understøtning af den respiratoriske funktion. Brug ikke adrenalin, dopamin eller

andre sympatomimetiske midler med beta-agonist aktivitet, da beta-stimulation kan

forværre hypotension. Det er nødvendigt at overvåge det kardiovaskulære system for at

afsløre mulige arytmier. Omhyggelig medicinsk kontrol og overvågning bør fortsætte indtil

patienten kommer sig.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 05 AH 03. Psykoleptika, diazepiner, oxazepiner, thiazepiner og oxepines.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Farmakodynamisk virkning

Olanzapin er et antipsykotisk, antimanisk og stemningsstabiliserende lægemiddelstof med

en bred farmakologisk profil omfattende adskillige receptorsystemer.

I prækliniske studier udviste olanzapin affinitet (Ki < 100 nM) til serotonin 5-HT

2A/2C

, 5-

, 5-HT

, dopamin D

, kolinerge muskarine receptorer M

, α

adrenerge og histamin H

-receptorer. Dyreadfærdsstudier af olanzapin indikerede 5-HT,

dopamin og kolinerg antagonisme i overensstemmelse med receptorbindingsprofilen.

Olanzapin udviste større affinitet til serotonin 5-HT

end til dopamin D

-receptorerne i in

vitro studier og større 5-HT

- end D

-aktivitet i in vivo modeller. Elektrofysiologiske

undersøgelser viste, at olanzapin selektivt reducerede "firing" ved de mesolimbiske (A10)

dopaminerge neuroner, hvorimod det kun havde lille påvirkning af de striatale (A9) baner

for motorisk funktion. Olanzapin hæmmede et klassisk betinget respons (conditioned

42962_spc.doc

Side 14 af 19

avoidance response), en test der indikerer antipsykotisk aktivitet, ved lavere doser end de,

der frembringer katalepsi, en effekt der indikerer motoriske bivirkninger. I modsætning til

visse andre antipsykotika øger olanzapin responset ved en "anxiolytisk" test.

I et enkeltdosis (10 mg) Positron Emission Tomography (PET) studie hos raske

forsøgspersoner bandt olanzapin til flere 5-HT

end til dopamin D

-receptorer. Desuden

afslørede et Single Photon Emission Computed Tomography (SPECT) studie af skizofrene

patienter, at olanzapin-responderende patienter havde en lavere striatal D

-binding end

visse andre antipsykotika- og risperidon-responderende patienter, hvorimod det var

sammenligneligt med clozapin-responderende patienter.

Klinisk virkning og sikkerhed

I 2 ud af 2 placebo- og 2 ud af 3 komparatorkontrollerede studier af mere end 2.900

skizofrene patienter med både positive og negative symptomer blev olanzapin forbundet

med statistisk signifikante større forbedringer af negative såvel som af positive symptomer.

Der er foretaget et multinationalt, dobbeltblindt kontrolleret studie af skizofreni,

skizoaffektive og beslægtede lidelser. Studiet omfattede 1481 patienter med varierende

grad af hertil forbundne depressive symptomer (middelværdi før behandling lig 16,6 ved

Montgomery-Asberg Depression Rating Scale). Studiet viste en prospektiv sekundær

analyse af ændring i stemningslejeniveauet fra før behandling til endt behandling en

statistisk signifikant forbedring (p=0,001) til fordel for patienter behandlet med olanzapin

(-6,0) i forhold til patienter behandlet med haloperidol (-3,1).

Hos patienter med maniske eller blandede episoder af bipolar sindslidelse havde olanzapin

overlegen effekt i reduktion af maniske symptomer over 3 uger i forhold til placebo og

valproat. Olanzapin havde også effekt svarende til haloperidol, udtrykt ved andelen af

patienter med symptomatisk remission af mani og depression efter 6 og 12 uger. I et studie

af patienter i behandling med lithium eller valproat i minimum 2 uger medførte samtidig

behandling med olanzapin 10 mg (kombinationsterapi med lithium eller valproat) en større

reduktion af symptomerne på mani efter 6 uger end ved lithium- eller valproat-monoterapi.

I et 12 måneders studie af forebyggelse af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter,

som havde opnået bedring ved brug af olanzapin, randomiseret på olanzapin eller placebo.

Olanzapin viste sig statistisk signifikant overlegen over for placebo på det primære

slutpunkt for bipolære tilbagefald. Olanzapin viste også en statistisk signifikant fordel over

for placebo i form af forebyggelse af enten tilbagefald til mani eller tilbagefald til

depression.

I et andet 12 måneders studie af tilbagefald i de maniske episoder blev patienter, som

havde opnået bedring ved brug af en kombination af olanzapin og lithium, randomiseret på

olanzapin eller lithium alene. Olanzapin viste sig ikke ringere end lithium på det primære

slutpunkt for bipolære tilbagefald (olanzapin 30,0 %, lithium 38,3 %; p = 0,055)

I et 18 måneders co-terapi studie af maniske eller blandede episoder hos patienter

stabiliseret med olanzapin samt en stemningsstabilisator (lithium eller valproat), viste

langtids olanzapin co-terapi med lithium eller valproat sig ikke statistisk signifikant

overlegen overfor lithium eller valproat alene i forsinkelse bipolære tilbagefald, defineret i

overensstemmelse med det syndromiske (diagnostiske) kriterium.

42962_spc.doc

Side 15 af 19

Pædiatrisk population

Kontrollerede effektdata i unge (i alderen 13 til 17 år) omfatter mindre end 200 unge og er

begrænset til kortvarige studier i skizofreni (6 uger) og mani i forbindelse med bipolar I-

sygdom (3 uger). Olanzapin blev brugt i en fleksibel dosis, som begyndte med 2,5 mg, og

som gik op til 20 mg daglig. Under behandling med olanzapin tog de unge signifikant mere

på i vægt sammenlignet med voksne. Størrelsen af ændringer i faste totalkolesterol, LDL-

kolesterol, triglycerider og prolaktin (se pkt. 4.4 og 4.8) var større hos unge end hos

voksne. Der findes ingen kontrollerede data vedrørende virkning ved vedligeholdelses-

behandling eller langvarigsikkerhed (se pkt. 4.4 og 4.8). Information om sikkerheden ved

langvarig brug er primært begrænset til open-label, ikke-kontrollerede data.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Olanzapin absorberes godt efter peroral administration og når maksimal plasma-

koncentration indenfor 5 til 8 timer. Absorptionen påvirkes ikke af fødeindtagelse.

Fuldstændig peroral biotilgængelighed relativ til intravenøs administration er ikke bestemt.

Distribution

Olanzapins plasmaproteinbinding var ca. 93 % over koncentrationsintervallet fra ca. 7 til

ca. 1.000 ng/ml. Olanzapin er overvejende bundet til albumin og surt α1-glykoprotein.

Biotransformation

Olanzapin metaboliseres i leveren via konjugering og oxidation. Den overvejende

cirkulerende metabolit er 10-N-glucuronid, som ikke passerer blod-hjerne barrieren.

Cytochrom P450-CYP1A2 og P450-CYP2D6 bidrager til dannelsen af N-desmethyl og 2-

hydroxymethyl metabolitterne, der udviser signifikant mindre in vivo farmakologisk

aktivitet end olanzapin i dyrestudier. Den dominerende farmakologiske aktivitet stammer

fra det native olanzapin.

Elimination

Efter peroral administration sås en variation i den gennemsnitlige eliminationshalveringstid

for olanzapin hos raske forsøgspersoner afhængig af alder og køn.

Hos raske ældre forsøgspersoner (> 65 år) var den gennemsnitlige eliminations-

halveringstid forlænget (51,8 versus 33,8 timer) og clearance var reduceret (17,5 versus

18,2 l/time). Den farmakokinetiske variation hos ældre forsøgspersoner er inden for

variationen hos ikke-ældre. Hos 44 patienter > 65 år med skizofreni gav dosering med 5-20

mg/dag ingen udsving i bivirkningsprofilen.

Hos kvinder versus mænd var den gennemsnitlige halveringstid en del forlænget (36,7

versus 32,3 timer) og clearance reduceret (18,9 versus 27,3 l/time). Olanzapin (5-20 mg)

udviste imidlertid en sammenlignelig sikkerhedsprofil hos kvindelige (n=467) som hos

mandlige patienter (n=869).

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 10 ml/min) versus raske

forsøgspersoner fandtes ingen signifikant forskel i den gennemsnitlige eliminations-

halveringstid (37,7 versus 32,4 timer) eller clearance (21,2 versus 25,0 l/time). Et studie af

42962_spc.doc

Side 16 af 19

den totale omsætning af olanzapin viste imidlertid, at omkring 57 % radioaktivt mærket

olanzapin genfandtes i urinen, hovedsageligt som metabolitter.

Rygere

Hos rygere med let leverfunktionsnedsættelse var den gennemsnitlige eliminations-

halveringstid (39,3 timer) forlænget, og clearance (18,0 l/time) reduceret i

overensstemmelse med raske ikke-rygende forsøgspersoner (henholdsvis 48,8 timer og

14,1 l/time).

Hos ikke-rygere versus rygere (mænd og kvinder) var den gennemsnitlige eliminations

halveringstid forlænget (38,6 versus 30,4 timer) og clearance reduceret (18,6 versus 27,7

l/time).

Olanzapins plasmaclearance er lavere hos: ældre end hos yngre personer, kvinder end hos

mænd og ikke-rygere end hos rygere. Betydningen af forskellene i olanzapins clearance og

halveringstid grundet alder, køn eller rygning er imidlertid lille i forhold til den generelle

variation fra person til person.

I et studie af kaukasiske, japanske og kinesiske individer fandtes ingen forskel i

farmakokinetiske parametre i de tre populationsgrupper.

Pædiatrisk population

Unge (alder 13 – 17 år): Farmakokinetikken af olanzapin er den samme hos unge og

voksne. Den gennemsnitlige eksponering med olanzapin var i kliniske forsøg ca. 27 %

højere hos unge. Demografiske forskelle mellem unge og voksne omfatter en lavere

gennemsnitlig legemsvægt og færre unge var rygere. Sådanne faktorer medvirker muligvis

til den højere gennemsnitlige eksponering, som blev set hos unge.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Akut (enkelt-dosis) toksicitet

Den observerede perorale toksicitet hos gnavere er karakteristisk for potente antipsykotiske

lægemiddelstoffer: hypoaktivitet, coma, tremor, kloniske kramper, spytsekretion og

hæmmet vægtøgning. De mediane letal-doser var ca. 210 mg/kg (mus) og 175 mg/kg

(rotter). Hunde tolererede perorale enkeltdoser på op til 100 mg/kg uden mortalitet.

Kliniske tegn omfattede sedation, ataksi, tremor, øget hjertefrekvens, anstrengt respiration,

miosis og anoreksi. Hos aber medførte perorale enkelt-doser på op til 100 mg/kg

afkræftelse og højere doser medførte halvt bevidstløs tilstand.

Toksicitet ved gentagen dosis

I studier af op til 3 måneders varighed af mus og op til 1 års varighed af rotter og hunde var

CNS depression, antikolinerge effekter og perifere hæmatologiske forstyrrelser de

dominerende effekter. Der udvikledes tolerance over for CNS-depressionen.

Vækstparametre mindskedes ved høje doser. Reversible virkninger, som var i

overensstemmelse med forhøjet prolaktin hos rotter, omfattede nedsat vægt af ovarier og

uterus og morfologiske forandringer i det vaginale epitel og i mælkekirtler.

Hæmatologisk toksicitet

Der blev observeret påvirkning af de hæmatologiske parametre i hver dyreart, herunder

dosisafhængig reduktion af cirkulerende leukocytter hos mus og ikke-specifik reduktion af

cirkulerende leukocytter hos rotter. Der sås imidlertid ingen tegn på knoglemarvs-

42962_spc.doc

Side 17 af 19

cytotoksicitet. Reversibel neutropeni, trombocytopeni eller anæmi udvikledes hos enkelte

hunde, som blev behandlet med 8 eller 10 mg/kg/dag (total olanzapin dosis (AUC) var 12-

15 gange højere end human dosis på 12 mg). Hos cytopeniske hunde var der ingen

bivirkninger på stamceller og prolifererende celler i knoglemarven.

Reproduktiv toksicitet

Olanzapin udviste ingen teratogene virkninger. Sedation påvirkede parringsevnen hos

hanrotter. Østralperioder blev påvirket ved doser på 1,1 mg/kg (3 gange maksimal human

dosis), og reproduktionsparametre påvirkedes hos rotter, der fik 3 mg/kg (9 gange

maksimal human dosis). Hos afkommet af rotter, der havde fået olanzapin, observeredes en

forsinket fosterudvikling og et forbigående nedsat aktivitetsniveau hos afkommet.

Mutagenicitet

Olanzapin var ikke mutagen eller clastogen i en række standardtests, der omfattede

bakterielle mutationstests og in vitro og in vivo tests på pattedyr.

Karcinogenicitet

På baggrund af resultater fra studier af mus og rotter blev det konkluderet, at olanzapin

ikke er karcinogent.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Lactose, vandfri

Mikrokrystallinsk cellulose

Crospovidon

Magnesiumstearat

Filmovertræk:

Polyvinylalkohol

Titandioxid (E171)

Talcum

Sojalecitin (E322)

Xanthangummi (E415)

Indigocarmin (E132) (kun i 15 mg filmovertrukket tablet)

Rød jernoxid (E172) (kun i 20 mg filmovertrukket tablet)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2,5 mg filmovertrukne tabletter:

2 år.

5 mg, 7,5 mg, 10 mg, 15 mg, 20 mg filmovertrukne tabletter:

3 år.

42962_spc.doc

Side 18 af 19

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Blisterpakning:

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys og fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister (aluminium/aluminium).

Pakningsstørrelser:

Blisterpakninger:

Olanzapin "DOC Generici" 2,5 mg:

28 filmovertrukne tabletter.

Olanzapin "DOC Generici" 5 mg:

28 filmovertrukne tabletter.

Olanzapin "DOC Generici" 7,5 mg:

28 og 56 filmovertrukne tabletter.

Olanzapin "DOC Generici" 10 mg:

28 og 56 filmovertrukne tabletter.

Olanzapin "DOC Generici" 15 mg:

28 og 56 filmovertrukne tabletter.

Olanzapin "DOC Generici" 20 mg:

28 og 56 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

DOC Generici S.r.l.

Via Turati 40

20121 Milano

Italien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

2,5 mg:

42962

5 mg:

42963

7,5 mg:

42964

10 mg:

42965

15 mg:

42966

20 mg:

42967

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

6. juli 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

15. marts 2017

42962_spc.doc

Side 19 af 19

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her