Nortriptylin "Lime"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Nortriptylin "Lime" 25 mg tabletter
  • Dosering:
  • 25 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Nortriptylin "Lime" 25 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 47316
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

INCLUDEPICTURE "cid:image004.jpg@01D117E9.E5553340" \* MERGEFORMATINET

18. januar 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Nortriptylin ”Lime”, tabletter

0.

D.SP.NR.

27347

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Nortriptylin ”Lime”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

10 mg: Hver tablet indeholder nortriptylinhydrochlorid svarende til 10 mg nortriptylin

25 mg: Hver tablet indeholder nortriptylinhydrochlorid svarende til 25 mg nortriptylin

Tabletten indeholder også lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt 6.1

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

10 mg: Hvide til off-white runde bikonvekse tabletter mærket med ‘NO’ på en side og ‘10’

på den anden side.

25 mg: Hvide til off-white runde bikonvekse tabletter mærket med ‘NO’ på en side og ‘25’

på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af svære depressive episoder.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Til oral administration

Voksne:

Normal voksen dosis er 25 mg tre eller fire gange dagligt. Der bør startes med lav dosis (50

mg en gang om dagen eller 25 mg 2-3 gange dagligt). Ved behov kan dosis øges i

intervaller på 25 mg ad gangen om morgenen, dog højest hver anden dag. Ved daglig

47316_spc.doc

Side 1 af 12

doser på over 100 mg dagligt skal det overvejes at monitorere plasmanivaeuerne af

nortriptylin. De bør ligge i det optimale område på 50 til 150 ng/ml. Doser på over 150 mg

pr. dag kan ikke tilrådes.

Lavere end sædvanlige doser anbefales til ældre. Lavere doser anbefales også til ambulante

patienter i forhold til indlagte patienter, som vil være under omhyggelig supervision. Den

indledende dosis bør være lav og kan derefter øges gradvist, under nøje kontrol af klinisk

respons og evt. tegn på intolerance. Efter remission kan vedligeholdelsesbehandling være

påkrævet i længere tid. Vedligeholdelsesdosis bør være den samme som den optimale

terapeutiske dosis.

Hvis en patient udvikler mindre bivirkninger, skal doseringen reduceres. Nortriptylin skal

omgående seponeres, hvis der opstår alvorlige bivirkninger eller overfølsomhed.

Ældre:

30 til 50 mg/dag fordelt på flere doser. Startdosis bør være lav (10 – 20 mg dagligt) og kan

forhøjes efter behov til den maksimale dosis på 50 mg. Hvis det skønnes nødvendigt at

anvende højere doser til ældre patienter, skal EKG og plasmaniveauerne af nortriptylin

monitoreres.

Børn og unge:

Nortriptylin bør ikke anvendes til behandling af depression af børn og unge pga.

manglende evidens for dets sikkerhed og virkning.

Plasmaniveauer: Optimalt respons på nortriptylin er blevet forbundet med

plasmakoncentrationer på 50 til 150 ng/ml. Højere koncentrationer kan være forbundet

med flere bivirkninger. Plasmakoncentrationer er vanskelige at måle, og læger bør

konsultere laboranterne.

Mange antidepressiva (tricycliske antidepressiva, herunder nortriptylin, selektive

serotoningenoptagelseshæmmere og andre) metaboliseres af det cytokrome P450-

leverenzym isoenzym P450IID6. Tre til ti procent af populationen har reduceret

isoenzymaktivitet ('personer med dårlig metaboliseringsevne') og kan have højere end

forventede plasmakoncentrationer ved sædvanlige doser. Procentdelen af 'personer med

dårlig metaboliseringsevene' i en population er også påvirket af dens etniske

sammensætning.

Ældre patienter er blevet rapporteret at have høje plasmakoncentrationer af den aktive

nortriptylinmetabolit 10-hydroxynortriptylin. I et tilfælde var det forbundet med

kardiotoksicitet, på trods af at nortriptylinkoncentrationerne lå indenfor det terapeutiske

område. Kliniske fund er mere vigtige end plasmakoncentrationer som primære

determinanter for doseringsændringer.

En lavere eller mindre hyppig dosis bør overvejes til patienter med nedsat leverfunktion,

samtidige sygdomme eller som tager flere lægemidler (se pkt. 4.4 og 4.5)

Nyresvigt påvirker ikke nortriptylins kinetik.

Behandlingsvarighed:

En antidepressiv effekt kan forventes efter 2-4 ugers behandling. Behandling med

antidepressiva er symptomatisk og skal derfor fortsætte i en tilstrækkelig lang periode,

normalt 6 måneder eller mere, for at forhindre tilbagefald.

47316_spc.doc

Side 2 af 12

Seponeringssymptomer ved behandlingsophør:

Seponering bør foregå gradvist, da der ellers er risiko for seponeringssymptomer som

hovedpine, søvnforstyrrelser, irritabilitet og almindelig utilpashed. Disse symptomer er

ikke udtryk for afhængighed.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for nortriptylin

Nyligt myokardieinfarkt, enhver grad af hjerteblok eller andre hjertearytmier

Som med alle tricykliske antidepressiva må nortriptylin ikke gives til patienter, som

er i behandling med monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere, f.eks. phenelzin,

tranylcypromin, osv.). Samtidig brug af Nortriptylin og en MAO-hæmmer kan

forårsage serotoninsyndrom (et syndrom, der kan omfatte symptomer som f.eks. uro,

forvirring, rystelser, myoclonia og hypertermi). Der bør gå mindst 14 dage efter ophør

af behandling med en MAO-hæmmer, og 1 dag efter ophør med den reversible MAO-

hæmmer moclobemid, inden behandling med nortriptylin. Behandling med MAO-

hæmmere kan starte 14 dage efter ophør af behandling med Nortriptylin ”Lime” (se

pkt. 4.5).

Se også 'Lægemiddelinteraktioner'.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Anvendelse til børn og unge under 18 år:

Nortriptylin bør ikke anvendes til behandling af depression af børn og unge under 18 år.

Undersøgelser vedr. depression i denne aldersgruppe har ikke vist en gavnlig klasseeffekt

med tricykliske antidepressiva. Undersøgelser med andre klasser antidepressiva (SSRI’er

og SNRI’er) har vist øget risiko for selvmordsrelateret adfærd, selvbeskadigelse og

fjendtlighed, der er relateret til disse lægemidler. Denne risiko kan ikke udelukkes med

nortriptylin. Desuden er noritriptylen forbundet med risiko for uønskede kardiovaskulære

hændelser i alle aldersgrupper. Derudover mangler der langtidsdata om sikkerhed hos børn

og unge med hensyn til vækst, modning og kognitiv og adfærdsmæssig udvikling. (se også

pkt. 4.8 og pkt. 4.9.)

Advarsler:

Da der muligvis ikke indtræder bedring i tilstanden i de første uger af behandlingen, skal

patienter, især patienter med høj selvmordsrisiko, overvåges nøje i denne periode.

Selvmordsforsøg/selvmordstanker eller klinisk forværring.

Depression er forbundet med øget risiko for selvmordstanker, selvskade og selvmord

(selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der er opnået signifikant

bedring. Eftersom forbedring af depressionen ikke nødvendigvis ses før efter to eller flere

ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil en forbedring ses. Generel klinisk erfaring

viser, at selvmordsrisikoen kan stige i de tidlige helbredelsesstadier.

Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen eller patienter, der udviser en

signifikant grad af selvmordstanker inden initiering af behandlingen, vides at have større

risiko for selvmordstanker eller selvmordsforsøg og bør følges tæt under behandlingen.

En metaanalyse af placebokontrollerede kliniske forsøg med antidepressiva hos voksne

patienter med psykiatriske lidelser viste en øget risiko for suidicaladfærd med

antidepressiva i forhold til placebo hos patienter, som var under 25 år.

47316_spc.doc

Side 3 af 12

Nøje supervision af patienterne og især patienter i højrisikogruppen bør ledsage

lægemiddelbehandling, især tidligt i behandlingen og efter dosisændringer. Patienter (og

plejepersonale) bør gøres opmærksomme på behovet for supervision med hensyn til klinisk

forværring, suicidaladfærd eller selvmordstanker og usædvanlige adfærdsændringer og på,

at de straks skal søge læge, hvis disse symptomer opstår.

Seponeringssymptomer, herunder søvnløshed, irritabilitet, kvalme, hovedpine og for

kraftig perspiration, kan opstå ved pludselig seponering.

Ved behandling af skizofrene patienter bør nortriptylin kombineres med antipsykotika, da

de psykotiske symptomer ellers kan forværres eller kan aktivere latente skizofrene

symptomer. Hvis det administreres til overaktive eller urolige patienter, kan det føre til

forøget angst og uro. Hos patienter med manio-depressiv sygdom kan der forekomme en

ændring i retning af manisk fase.

Krydssensitivitet mellem nortriptylin og andre tricykliske antidepressiva er mulig.

Der skal udvises forsigtighed ved behandling af patienter med fremskreden leversygdom.

Patienter med kardiovaskulære sygdomme eller hypotension bør kun gives nortriptylin

under nøje supervision pga. dets tendens til at fremkalde sinustakykardi og til at forlænge

overledningstiden. Myokardieinfarkt, arytmi og slagtilfælde har forekommet. Arytmier og

hypotension kan opstå i patienter uden forudgående risiko, især når der er ordineret høje

doser. Derfor skal patienter, som modtager høje doser, følges nøje for arytmier og

hypotension

Patienter med hypertyroidisme eller patienter i behandling med thyroideamedicin, bør

følges nøje, da der kan opstå hjertearytmier.

Anvendelse af nortriptylin bør om muligt undgås til patienter med en anamnese med

epilepsi. Hvis det alligevel anvendes, skal patienterne nøje følges i begyndelsen af

behandlingen, da nortriptylin vides at sænke krampetærsklen.

Ældre er særligt udsatte for bivirkninger, især uro, forvirring, andre antikolinerge

reaktioner samt ortostatisk hypotension.

Problematisk fjendtlighed i en patient kan fremkaldes ved anvendelse af nortriptylin.

Det bør om muligt undgås at anvende nortriptylin til patienter med snævervinklet glaukom,

forøget intraokulært tryk eller symptomer, der tyder på urinretention eller

prostatahypertrofi.

Der er stadigt risiko for selvmordsforsøg af en patient med depression efter indledning af

behandlingen. Den mulighed skal tages i betragtning i forhold til den mængde, der

ordineres, på et hvilket som helst tidspunkt.

Hvis det er essentielt, kan der gives nortriptylin ved samtidig behandling med

elektrokonvulsiv behandling, selvom risici kan være forøgede.

Der er rapporteret om både øgede og mindskede blodsukkerniveauer. Signifikant

hypoglycæmi blev rapporteret i en patient med type II diabetes, der fik chlorpropamid (250

mg/dag), efter tilføjelse af nortriptylin (125 mg/dag).

47316_spc.doc

Side 4 af 12

Justering af den antidiabetiske behandling kan derfor blive nødvendig.

For patienter, der udvikler halssmerter, feber og influenzasymptomer i løbet af de første 10

uger af behandlingen, anbefales det, at der foretages et fuldstændigt blodbillede for at

udelukke agranulocytose.

Der er rapporteret om hyperpyreksi under behandling med tricykliske antidepressiva

sammen med antikolinerge midler eller med neuroleptika, især i varmt vejr.

Tabletterne indeholder laktosemonohydrat. De bør ikke anvendes til patienter med sjældne

arvelige sygdomme som f.eks. galaktoseintolerans, en særlig form af hereditær

lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller gluose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Lægemiddelinteraktioner:

Nortriptylin må under ingen omstændigheder gives samtidigt med, eller inden for to uger

efter seponering af behandling med MAO-hæmmere. Hyperpyretiske kriser, alvorlige

krampeanfald og dødstilfælde har fundet sted, når lignende tricykliske antidepressiva blev

anvendt i sådanne kombinationer.

Nortriptylin bør ikke gives med sympatomimetika som f.eks. adrenalin, ephedrin,

isoprenalin, noradrenalin, phenylephrin og phenylpropanolamin.

Nortriptylin kan modvirke den antihypertensive virkning af guanethidin, debrisoquin,

bethanidin, methyldopa og muligvis clonidin. Samtidig behandling med reserpin har vist

sig at producere en 'stimulerende' effekt i visse patienter med depression. Det tilrådes at

revurdere den antihypertensive behandling ved behandling med tricykliske antidepressiva.

Barbiturater kan øge metabolismen af nortriptylin.

Anæstetika kan, hvis de gives til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva, øge

risikoen for arytmier og hypotension. Hvis et kirurgisk indgreb er nødvendigt, bør

nortriptylin om muligt seponeres et par dage inden indgrebet. Ellers skal anæstesiologen

informeres om, at patienten er i behandling med nortriptylin.

Tricykliske antidepressiva kan forøge den supprimerende effekt på CNS, fremkaldt af

alkohol.

Den forstærkende effekt af overdreven indtagelse af alkohol kan forårsage en stigning i

antallet af selvmordsforsøg eller overdosering, især hos patienter med følelsesmæssige

forstyrrelser eller selvmordstanker i anamnesen.

De tricykliske antidepressivas steady-state serumkoncentrationer fluktuerer signifikant, når

cimetidin enten tilføjes eller seponeres fra behandlingen. Steady-state serumkoncen-

trationer af de tricykliske antidepressiva kan være højere end forventet, når behandlingen

indledes hos patienter, der allerede tager cimetidin. Der kan forekomme en sænkning, når

cimetidinbehandlingen seponeres.

Da nortriptylins metaboliseres (som andre tricykliske og SSRI-antidepressiva) af hepatisk

cytochrom P450 isoenzymsystem, kan samtidig behandling med lægemidler, der også

metaboliseres af dette system, forårsage farmakodynamiske interaktioner. Det kan derfor

47316_spc.doc

Side 5 af 12

være nødvendigt med lavere doser end normalt af enten de tricykliske antidepressiva eller

det andet lægemiddel.

Der er forekommet mere end to-gangs stigninger i nortriptylins tidligere stabile

plasmaniveauer, når fluoxetin blev givet samtidigt. Fluoxetin og dets aktive metabolit,

norfluoxetin, har lange halveringstider (4-16 dage for norfluoxetin).

Der skal udvises forsigtighed ved samtidig behandling med andre lægemidler, der

metaboliseres af dette isoenzym, herunder andre antidepressiva, phenothiaziner,

carbamazepin, propafenon, flecainid og encainid, eller hæmmer dette enzym (f.eks.

quinidin).

Kombination af nortriptylin med stoffer, som forlænger QT-intervallet: inkluderer

quinidin, antihistaminer som f.eks. astemizol og terfenadin, nogle antipsykotika (særlig

pimozid og sertindol), cisaprid, halofrantin og sotalolcan øger risikoen for ventrikulære

arytmier i kombination med tricykliske antidepressiva. Tricykliske antidepressiva har

nogle af de samme egenskaber som klasse I anti-arytmika. Der skal udvises forsigtighed

ved kombination med klasse I anti-arytmika, med beta-receptor blokkere og med

calciumantagonister (især verampanil) pga. en forstærkende effekt på AV-overledningstid

og negative inotropiske effekter. Den hæmmende effekt på QT-tiden pga. tab af kalium

ved kombination med klasse I anti-arytmika og loop- og thiaziddiuretika skal overvejes.

Antimykotika som fluconazol og terbinafin øger serumkoncentrationer af tricykliske

antidepressiva og den dermed forbundne toksicitet. Synkope og torsade de pointes er

rapporteret.

Antidepressiva kan i kombination med levothyroxin føre til hyperthyroidisme, og

levothyroxin kan forstærke den antidepressive effekt.

Metaboliseringen af levodopa i tarmen kan blive fremskyndet, muligvis gennem forsinket

peristaltik.

Tricykliske antidepressiva kan forøge risikoen for krampeanfald hos patienter, der er i

behandling med tramadol.

Serotoninsyndromet (ændringer i kognition, opførelse, funktion af det autonome

nervesystem og neuromuskulær aktivitet) er set, når nortriptylin gives sammen med

serotonin-øgende stoffer.

Supervision og justering af doseringen kan være nødvendig, når nortriptylin anvendes med

andre antikolinerge stoffer pga. en forhøjet risiko for ileus, delirium og hyperpyreksi.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

En moderat mængde data fra gravide kvinder indicerer ingen misdannende eller

føto/neonatal toksicitet. I dyrestudier er der observeret reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Nortriptylin bør kun anvendes på tvingende indikation.

Nortriptylins kinetik ændres under graviditeten, især i 2

og 3

trimester. Serumniveauerne

skal derfor monitoreres og dosis justeres efter behov. Efter kronisk anvendelse og

administration nær fødslen kan der forekomme neonatale seponeringssymptomer

47316_spc.doc

Side 6 af 12

(irritabilitet, hypertonisme, rystelser, uregelmæssig vejrtrækning, besvær med

fødeindtagelse) og antikolinerge symptomer (urinretention, obstipation).

Amning:

Nortriptylin udskilles i modermælken i begrænset mængde. Men den relative

spædbarnsdosis er lav, og serumniveauerne er blevet rapporteret som lave eller ikke-

målelige. Der er til dags dato ikke blevet rapporteret om bivirkninger for det ammende

barn. Nortiptylin kan anvendes under amning, hvis de forventede fordele for moderen mere

end opvejer den potentielle risiko for spædbarnet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Nortriptylin kan svække de psykiske og/eller fysiske evner, der kræves til farlige opgaver,

som f.eks. at betjene maskiner eller føre motorkøretøj. Patienterne bør derfor advares

derom.

4.8

Bivirkninger

I følgende liste er der omfattet nogle bivirkninger, der ikke er blevet rapporteret med dette

specifikke lægemiddel. Men de farmakologiske ligheder mellem tricykliske antidepressiva

nødvendiggør, at alle deres reaktioner tages i betragtning ved behandling med nortriptylin.

Følgende definitioner anvendes normalt til at evaluere bivirkninger:

Meget almindelig

(≥1/10)

Almindelig

(≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig

(≥1/1,000 til <1/100)

Sjælden

(≥1/10.000 til <1/1000)

Meget sjælden

(< 1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende

data)

Undersøgelser:

Almindelig:

Vægtøgning, abnorm EKG, forlænget QT-interval,

breddeforøgelse af QRS-komplekset

Ikke almindelig:

Øget intraokulært tryk

Sjælden:

Vægttab, ændringer i leverprøver, forhøjede alkaliske

phosphataser i blodet, forhøjede transaminaser

Meget sjælden:

Ændringer i blodsukkerniveauer

Hjerte

Meget almindelig:

Palpitation, uregelmæssig eller tung puls og takykardi

Almindelig:

AV-blok, grenblok

Sjælden:

Arytmi

Meget sjælden:

Perifert ødem

Ikke kendt:

Myokardieinfarkt, slagtilfælde

Blod- og lymfesystem

Sjælden:

Knoglemarvsdepression, agranulocytose, leukopeni,

eosinofili, trombocytopeni

Ikke kendt:

aplastisk anæmi, purpura

Nervesystemet

47316_spc.doc

Side 7 af 12

Meget almindelig:

Svimmelhed, hovedpine og tremor.

Almindelig:

Koncentrationsbesvær, smagsforstyrrelser, paræstesi,

ataksi og bevægelses-forstyrrelser.

Ikke almindelig:

Kramper, følelsesløshed

Sjælden:

Klodsethed

Meget sjælden:

Ændringer i hjernefunktion (herunder muligvis kramper)

Ikke kendt:

Perifer neuropati, ekstrapyramidale symptomer, sløvhed

Øjne:

Meget almindelig:

Akkommodationsforstyrrelser, herunder tågesyn

Almindelig:

Mydriasis

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Tinnitus

Mave-tarmkanalen

Meget almindelig:

Mundtørhed, obstipation, kvalme

Ikke almindeli:

Diarré, opkastning, tungeødem

Sjælden:

Forstørrelse af spytkirtel, paralytisk ileus, mavekramper,

Ikke kendt:

Sort tunge, stomatitis, smerter i øvre del af maven,

sublingual adenitis eller tandkødsbetændelse

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Vandladningsbesvær (forøget eller formindsket) og

urinretention

Ikke kendt:

Nykturi, dilatation af urinvejene

Hud og subkutane væv

Meget almindelig:

Øget svedtendens, rødmen

Ikke almindelig:

Udslæt, urticaria, ansigtsødem

Sjælden:

Alopeci, fotosensitivsreaktioner

Ikke kendt:

Petekkier, kløe, krydsallergi med andre

tricykliske lægemidler.

Det endokrine system

Frekvens iIkke kendt: uhensigtsmæssig ADH sekretion syndrom (SIADH).

Metabolisme og ernæring

Sjælden:

Nedsat appetit

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig:

Ortostatisk hypotension

Ikke almindelig:

Hypertension

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Kraftesløshed og træthed

Sjælden:

Feber, mund- eller tandkødsproblemer

Lever og galdeveje

Sjælden:

Ikterus

Ikke kendt:

Cholestase, hepatitis og levernekrose

47316_spc.doc

Side 8 af 12

Det reproduktive system og mammae

Almindelig:

Erektil dysfunktion

Sjælden:

Gynækomasti, ændringer i seksuel optræden kan også

sjældent opstå.

Meget sjælden:

Galaktoré, hævelse af testes

Ikke kendt:

Brystforøgelse hos kvinder

Psykiske forstyrrelser

Almindelig:

Forvirring, nedsat libido

Ikke almindelig:

Hypomani, mani, angst, insomnia, (især ved pludselig

seponering), ændringer i søvnmønstre (herunder mareridt)

Sjælden:

Konfusionstilstand / delirium (især hos ældre patienter),

hallucinationer (hos patienter med skizofreni), irritabilitet

Frekvens ikke kendt:

panik, forværring af psykose, uro, rastløshed, aggressive

udbrud, vrangforestillinger, anorgasme hos kvinder,

forøget libido, desorientering.

Der er indberettet tilfælde af selvmordstanker og suicidaladfærd under behandling med

nortriptylin eller kort efter behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Seponeringssymptomer ved behandlingsophør:

Selvom disse symptomer ikke er tegn på tilvænning, kan pludseligt ophør af behandling

efter forlænget terapi forårsage kvalme, hovedpine og utilpashed.

Klasseeffekt:

Epidemiologiske studier, som primært er udført med patienter over 50 år, viser en øget

risiko for knoglefrakturer hos patienter, der får SSRI- og TCA-præparater. Den

virkningsmekanisme, der medfører denne risiko, kendes ikke.

Indberetning af formodede bivirkninger

Indberetning formodede bivirkninger efter godkendelsen af lægemidlet er vigtig. Det gør

det muligt fortsat overvågning af benefit / risk-forholdet for lægemidlet.

Sundhedspersonale bliver bedt om at indberette eventuelle formodede bivirkninger via det

nationale rapporteringssystem (se nedenfor):

Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Individuelle forskelle i metabolisme kan uanset alder forårsage symptomer og tegn på

overdosering, selv efter en relativ beskeden overdosering.

Symptomer:

For patienter, som er i live ved fremstillelsen, er der rapporteret om en mortalitet på 0-15

%. Symptomer kan starte i løbet af et par timer og kan omfatte tågesyn, forvirring,

rastløshed, svimmelhed, hypotermi, hypertermi, uro, opkastning, hyperaktive reflekser,

dilaterede pupiller, feber, hurtig hjertefrekvens, nedsat tarmmotilitet, mundtørhed,

manglende vandladningsevne, myoklonus, kramper, respiratorisk depression,

47316_spc.doc

Side 9 af 12

myoglobinurisk nyresvigt, nystagmus, ataksi, dysartri, choreoathetose, koma, hypotension

og hjertearytmier. Forlænget hjerteoverledningstid med breddeforøget QRS-kompleks og

forlængede QT-intervaller, højresidige grenblok og AV-blok, ventrikulær takyarytmi

(herunder torsade de pointes og flimren) og dødsfald. Breddeforøget QRS til mere end 100

msek er prædiktiv for mere alvorlig toksicitet. Manglende sinustakykardi er ikke

nødvendigvis et tegn på et godartet forløb. Hypotension kan være forårsaget af

vasodilatation, central og perifer alfa-adrenerg blok og hjertesvigt. Hos raske unge

mennesker kan forlænget genoplivning være effektiv. En patient overlevede efter 5 timers

hjertemassage.

Behandling:

Symptomatisk og understøttende behandling anbefales. Endvidere anbefales hurtig

overførsel til et hospital med en intensiv afdeling. Aktivt kul kan være mere effektivt end

ventrikletømning eller lavage for at reducere absorption, selvom kombinationsterapi kan

være hensigtsmæssig afhængigt af hvor længe, der er gået siden indtagelsen.

Ventrikulære arytmier, især når de er ledsagede af forlængede QRS-intervaller, vil

muligvis reagere på alkalinisering ved hyperventilation eller administrering af

natriumbicarbonat eller hurtig infusion af hypertonisk natriumklorid (100-200 mmol).

Serumelektrolytter skal monitoreres og kontrolleres. Refraktær arytmi kan muligvis

behandles med propranolol, bretylium eller lignocain (normalt 1-1,5 mg/kg iv. efterfulgt af

1-3 mg/min). Quinidin og prokainamid bør normalt ikke anvendes, da de kan forværre

arytmier og overledning, der allerede er forsinket af overdoseringen.

Kramper eller uro kan muligvis behandles med diazepam. Phenytoin kan anvendes til

behandling af kramper og hjertearytmier. Physostigmin kan antagonisere atrietakykardi,

tarnimmotilitet, myokloniske spasmer og somnolens. Physostigminvirkningerne kan være

kortvarige.

Diurese og dialyse har lille om nogen effekt. Hæmoperfusion er udokumenteret.

Monitorering skal fortsætte, mindst indtil QRS-varigheden er normal.

Så lave doser som 50 mg (især hos børn) kan forårsage klinisk signifikante symptomer.

Hjertetoksicitet og krampeanfald er almindelige hos børn, og toxikologisk rådgivning

anbefales i alle tilfælde.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Nortriptylin, ATC kode: N06AA10

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Nortriptylin er et tricyklisk antidepressivum med samme anvendelsesmuligheder som

amitriptylin. Det er amitriplylins væsentligste aktive metabolit. Nortriptylin er mere potent

som hæmmer af noradrenalin-genoptagelsen i den præsynaptiske nerveterminal end

serotonin, men har også en mindre antikolinerg effekt end amitriptylin, omend stærkere

antihistaminerg effekt.

47316_spc.doc

Side 10 af 12

Nortriptylin har forlænget halveringstid, og en daglig dosis er derfor hensigtsmæssig. Den

gives normalt om aftenen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption:

Oral indtagelse resulterer i maksimum plasmakoncentrationer efter ca. 5 timer. (Tmax= 5,5

±1,9 timer, normalområde 4,0-8,8 timer). Gennemsnitlig oral biotilgængelighed er 51 %

(Fabs = 0,51±0,05, normalområde 0,46-0,59).

Distribution:

Tilsyneladende fordelingsvolumen (Vd)ß, anslået efter intravenøs indgivelse er 1633 ± 268

l, normalområde 1460 til 2030 (21 ± 4 l / kg). Plasmaproteinbinding er ca. 93 %.

Nortriptylin passerer placentabarrieren.

Metabolisme:

Metaboliseringen af nortriptylin sker hovedsagelig ved demetylering og hydroxylering

fulgt af konjugation med glucuronsyre. Der er påvist genetisk polymorfisme (CYP2D6).

Hovedmetabolitten er 10-hydroxynortriptylin, der forekommer i cis- og trans-form, hvor

trans-formen er dominant. Der dannes også N-demethylnortriptylin til en hvis grad. Disse

metabolitter har samme profil som nortiptylin, men er svagere. Trans-10-

hydroxynortriptylin er stærkere end cis-formen. 10-hydroxynortriptylin dominerer i

plasmaet, men de fleste af metabolitterne er konjugeret.

Elimination:

Eliminationshalveringstiden (T ½ ß) efter oral nortriptylinadministration er ca. 26 timer

(25,5 ± 7,9 timer, normalområde 16-38 timer). Den gennemsnitlige systemiske

plasmaclearance (Cls) er 30,6 ± 6,9 l / timer, normalområde fra 18,6 til 39,6 l / timer.

Udskillelsen sker hovedsagelig med urinen. Den renale elimination af uomdannet

nortriptylin er ubetydelig (ca. 2 %).

Nortriptylin udskilles i små mængder i brystmælk. Mælk/plasma ratio hos kvinder er ca.

1:2. Barnets anslåede daglige eksponering svarer i gennemsnit til 2 % af den maternelle

vægtrelaterede nortriptylindosis (mg/kg). Steady-state plasmaniveauer af nortriptylin nås i

løbet af en uge hos de fleste patienter.

Længere halveringstider og reducerede orale clearance-værdier grundet nedsat

metabolismehastighed er fundet hos ældre patienter.

Moderat til alvorlig leversygdom kan reducere leverclearance, hvilket kan føre til højere

plasmaniveauer.

Nyresvigt har ingen signifikant indflydelse på kinetikken af nortriptylin.

Farmakokinetisk/farmakodynamisk forhold

Den terapeutiske plasmakoncentration i endogen depression er 50-140 ng / ml (~ 190-530

nmol / l). Niveauer over 170-200 ng/ml er forbundet med en forhøjet risiko for

forstyrrelser i hjerteoverledning mht. et breddeforøget QRS-kompleks eller en AV-blok.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er observeret misdannelser i reproduktionsundersøgelser i dyr, især

kraniemisdannelser og encephalocele.

47316_spc.doc

Side 11 af 12

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Laktosemonohydrat

Majsstivelse

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ingen angivet.

6.3

Opbevaringstid

4 år

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

C. Opbevares i original emballage.

Beholderen skal opbevares tæt tillukket.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hvid HDPE-beholder med hvid polypropylen børnesikret hætte og forsegling. Indeholder

100 tabletter

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Lime Pharma Limited

Mckenzie House

Bury Street

Ruislip

HA4 7TL Middlesex

England

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

10 mg:

47315

25 mg:

47316

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

3. maj 2011

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

18. januar 2018

47316_spc.doc

Side 12 af 12

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her