Nebivolol "Pliva"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Nebivolol "Pliva" 5 mg tabletter
  • Dosering:
  • 5 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Nebivolol "Pliva" 5 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 40956
  • Sidste ændring:
  • 16-07-2018

Produktresumé

19. marts 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Nebivolol ”Pliva”, tabletter

0.

D.SP.NR.

25058

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Nebivolol ”Pliva”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 5 mg nebivolol svarende til 5,45 mg nebivololhydrochlorid.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

En tablet indeholder 85,96 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

Hvide, runde, bikonvekse tabletter med krydsdelekærv på den ene side og med en diameter

på cirka 9 mm.

Tabletten kan deles i fire lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension

Behandling af essentiel hypertension.

Kronisk hjerteinsufficiens (CHF)

Behandling af stabil mild og moderat kronisk hjerteinsufficiens som supplement til

standardbehandlinger til ældre patienter på 70 år og derover.

40956_spc.doc

Side

1 af 13

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Hypertension

Voksne

Dosis er en tablet (5 mg) daglig, helst på samme tidspunkt på dagen.

Den blodtrykssænkende virkning viser sig efter 1-2 ugers behandling. I enkelte tilfælde

opnås den optimale virkning først efter 4 uger.

Kombination med andre antihypertensiva

Betablokkere kan anvendes alene eller samtidig med andre antihypertensiva. Til dato er

yderligere antihypertensiv virkning kun observeret, når Nebivolol ”Pliva” 5 mg

kombineres med hydrochlorthiazid 12,5-25 mg.

Patienter med nyreinsufficiens

Den anbefalede initialdosis for patienter med nyreinsufficiens er 2,5 mg daglig. Den

daglige dosis kan om nødvendigt øges til 5 mg.

Patienter med leverinsufficiens

Data for patienter med leverinsufficiens eller forringet leverfunktion er begrænsede.

Anvendelse af Nebivolol ”Pliva” til disse patienter er derfor kontraindiceret.

Ældre

Den anbefalede initialdosis for patienter over 65 år er 2,5 mg daglig. Den daglige dosis kan

om nødvendigt øges til 5 mg. Der skal dog udvises forsigtighed på grund af den

begrænsede erfaring med patienter over 75 år, og disse patienter skal overvåges nøje.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført studier med børn og unge. Det kan derfor ikke anbefales at bruge

Nebivolol ”Pliva” til børn og unge.

Kronisk hjerteinsufficiens (CHF)

Behandlingen af stabil kronisk hjerteinsufficiens skal iværksættes med en gradvis

optitrering af dosis, indtil den optimale individuelle vedligeholdelsesdosis er nået.

Patienten skal have stabil kronisk hjerteinsufficiens uden akut svigt i de foregående 6 uger.

Det anbefales, at den behandlende læge har erfaring med behandling af kronisk

hjerteinsufficiens.

For de patienter, der er i behandling med et lægemiddel mod hjerte-karsygdom, herunder

diuretika og/eller digoxin og/eller ACE-hæmmere og/eller angiotensin II-antagonister, skal

doseringen af disse lægemidler stabiliseres i de sidste 2 uger inden iværksættelse af

behandlingen med Nebivolol ”Pliva”.

Den indledende optitrering skal udføres trinvist, som beskrevet nedenfor, med 1-2 ugers

interval og tilpasset patientens tolerance:

40956_spc.doc

Side

2 af 13

1,25 mg nebivolol, som øges til 2,5 mg nebivolol en gang daglig, derefter til 5 mg en gang

daglig og derefter til 10 mg en gang daglig. Den maksimale anbefalede dosis er 10 mg

nebivolol en gang daglig.

Iværksættelse af behandlingen og hver enkelt dosisstigning skal ske under tilsyn af en

erfaren læge og over en periode på mindst 2 timer for at sikre, at den kliniske status (især

for så vidt angår blodtryk, hjertefrekvens, ledningsforstyrrelser og tegn på forværring af

hjerteinsufficiensen) forbliver stabil.

Bivirkninger kan forhindre, at en patient behandles med den maksimalt anbefalede dosis.

Den nåede dosis kan om nødvendigt også reduceres trinvis og genoptages efter behov.

I tilfælde af forværring af hjerteinsufficiensen eller intolerance i titreringsfasen anbefales

det i første omgang at reducere dosis eller seponere nebivolol straks (i tilfælde af svær

hypotension, forværring af hjerteinsufficiensen med akut lungeødem, kardiogent shock,

symptomatisk bradykardi eller AV-blok).

Behandling af stabil kronisk hjerteinsufficiens med nebivolol er generelt en langvarig

behandling.

Det anbefales ikke, at behandlingen med nebivolol seponeres pludseligt, da det kan føre til

en forbigående forværring af hjerteinsufficiensen. Hvis seponering er påkrævet, bør dosis

nedsættes gradvis med inddeling i halve doser ugentligt.

Patienter med nyreinsufficiens

Dosisjustering er ikke nødvendig i tilfælde af mild til moderat nyreinsufficiens, da

optitrering til den maksimalt tolererede dosis justeres individuelt. Der er ingen erfaring

med anvendelse til patienter med svær nyreinsufficiens (serumkreatinin

250 μmol/l).

Anvendelse af nebivolol til disse patienter anbefales derfor ikke.

Patienter med leverinsufficiens

Data vedrørende patienter med leverinsufficiens er begrænsede. Anvendelse af Nebivolol

”Pliva” til disse patienter er derfor kontraindiceret.

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig, da optitrering til den maksimalt tolererede dosis justeres

individuelt.

Pædiatrisk population

Der er ikke udført studier med børn og unge. Det kan derfor ikke anbefales at bruge

Nebivolol ”Pliva” til børn og unge.

Administration

Tabletten eller dens dele skal sluges med en tilstrækkelig mængde væske (f.eks. et glas

vand). Tabletten kan tages med eller uden mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Leverinsufficiens eller nedsat leverfunktion.

40956_spc.doc

Side

3 af 13

Akut hjerteinsufficiens, kardiogent shock eller episoder med hjerteinsufficiens med

dekompensation, som krævede i.v.-behandling med inotropika.

Endvidere er nebivolol som ved andre betablokerende lægemidler kontraindiceret ved:

Syg sinus syndrom, herunder sinoatrial blok.

2. og 3. grads AV-blok (uden pacemaker)

Anamnese med bronkospasmer og bronkial astma

Alvorlig kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Ubehandlet fæokromocytom

Metabolisk acidose

Bradykardi (hjertefrekvens < 60 slag pr. minut inden behandlingens start)

Hypotension (systolisk blodtryk < 90 mmHg)

Svære perifere kredsløbsforstyrrelser

Kombinationer med floctafenin og sultoprid (se også pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Se også pkt. 4.8.

Følgende advarsler og forsigtighedsregler gælder generelt for beta-adrenerge antagonister.

Anæstesi

Fortsættelse af betablokade nedsætter risikoen for arytmier under induktion og intubation.

Hvis betablokaden afbrydes med henblik på operation, skal den beta-adrenerge antagonist

seponeres mindst 24 timer forinden.

Der skal udvises forsigtighed i forbindelse med visse anæstetika, som kan forårsage

myokardiedepression. Patienten kan beskyttes mod vagusreaktioner med intravenøs

indgivelse af atropin.

Hjerte/kar

Beta-adrenerge antagonister bør generelt ikke anvendes til patienter med ubehandlet

kongestiv hjerteinsufficiens (CHF), medmindre deres tilstand er stabiliseret.

Hos patienter med iskæmisk hjertesygdom bør behandling med en beta-adrenerg antagonist

seponeres gradvist, dvs. over 1-2 uger. Om nødvendigt bør substitutionsbehandling

iværksættes samtidigt for at forebygge forværring af angina pectoris.

Beta-adrenerge antagonister kan fremkalde bradykardi: Dosis bør nedsættes, hvis

hjertefrekvensen falder til under 50-55 slag pr. minut i hvile og/eller patienten får

symptomer, der tyder på bradykardi.

Beta-adrenerge antagonister skal anvendes med forsigtighed:

til patienter med perifere kredsløbsforstyrrelser (Raynauds sygdom eller syndrom,

claudication intermittens), da der kan opstå forværring af disse sygdomme

til patienter med 1. grads AV-blok på grund af betablokkernes negative virkning på

ledningstiden

til patienter med Prinzmetals angina på grund af den utilsigtede alfa-receptor

medierede koronare arterie vasokonstriktion; beta-adrenerge antagonister kan øge

antallet og varigheden af anginaanfald

40956_spc.doc

Side

4 af 13

Det anbefales generelt ikke at kombinere nebivolol med calciumkanalantagonister af

verapamil- og diltiazemtypen, antiarytmika klasse I og med centralt virkende

antihypertensiva. Se også pkt. 4.5.

Metabolisk/endokrinologisk

Nebivolol påvirker ikke glukoseniveauerne hos diabetespatienter. Der skal dog udvises

forsigtighed hos diabetespatienter, da nebivolol kan maskere visse symptomer på

hypoglykæmi (takykardi, palpitationer).

Beta-adrenerge blokerende midler kan maskere symptomer på takykardi i forbindelse med

hyperthyreoidisme. Pludselig seponering kan forstærke symptomerne.

Respiratorisk

Beta-adrenerge antagonister skal anvendes med forsigtighed til patienter med kronisk

obstruktiv lungesygdom, da luftvejskonstriktion kan blive forværret.

Andet

Patienter med tidligere tilfælde af psoriasis bør kun anvende beta-adrenerge antagonister

efter nøje overvejelse.

Beta-adrenerge antagonister kan øge følsomheden over for allergener og anafylaktiske

reaktioners sværhedsgrad.

Betablokkere kan forårsage nedsat lakrimation.

Ved behandling af kronisk hjerteinsufficiens med nebivolol er regelmæssig overvågning

påkrævet. Se pkt. 4.2 vedrørende dosering og indgivelsesmåde. Seponering af

behandlingen må ikke ske pludseligt, medmindre det er tydeligt indiceret. For yderligere

oplysninger henvises til pkt. 4.2.

Dette lægemiddel indeholder lactose. Patienter med sjælden, arvelig galactose-intolerans,

Lapp Lactasemangel eller glucose/galactosemalabsorption bør ikke anvende dette

lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Kontraindicerede kombinationer

Floctafenin (NSAID): Betablokkere kan hindre de kompenserende kardiovaskulære

reaktioner, der er forbundet med hypotension eller shock, som kan fremkaldes af

floctafenin.

Sultoprid (antipsykotika): Nebivolol bør ikke indgives samtidig med sultoprid, da der er

øget risiko for ventrikulær arytmi.

Følgende interaktioner gælder for beta-adrenerge antagonister generelt.

40956_spc.doc

Side

5 af 13

Kombinationer, der ikke anbefales

Antiarytmika klasse I (quinidin, hydroquinidin, cibenzolin, flecainid, disopyramid,

lidocain, mexiletin, propafenon): Virkningen på den atrioventrikulære ledningstid kan

blive forstærket, og den negative inotrope effekt kan blive forøget (se pkt. 4.4).

Calciumkanalantagonister af typen verapamil/diltiazem: Negativ virkning på

kontraktiliteten og den atrioventrikulære ledning. Intravenøs indgivelse af verapamil til

patienter, der behandles med betablokkere, kan føre til udtalt hypotension og

atrioventrikulær blok (se pkt. 4.4).

Centralt virkende antihypertensiva (clonidin, guanfacin, moxonidin, methyldopa,

rilmenidin): Samtidig anvendelse af centralt virkende antihypertensiva kan forværre

hjerteinsufficiensen ved et fald i den centrale sympatiske tonus (fald i hjertefrekvens og

minutvolumen, vasodilatation) (se pkt. 4.4). Pludselig seponering, især hvis det sker inden

seponering af en betablokker, kan øge risikoen for “rebound hypertension”.

Kombinationer, der skal anvendes med forsigtighed

Antiarytmika klasse III (amiodaron): Virkningen på den atrioventrikulære ledningstid kan

blive forstærket.

Anæstetika – flygtige halogenerede: Samtidig brug af beta-adrenerge antagonister og

anæstetika kan svække reflekstakykardi og øge risikoen for hypotension (se pkt. 4.4).

Generelt skal pludselig seponering af betablokkere undgås. Anæstesiologen skal

informeres om, at patienten får Nebivolol ”Pliva”.

Insulin og orale antidiabetika: Selvom nebivolol ikke påvirker glukoseniveauet, kan

samtidig anvendelse maskere visse symptomer på hypoglykæmi (palpitationer, takykardi).

Baclofen (antispastikum), amifostin (antineoplastisk tillægsbehandling): Samtidig

anvendelse af antihypertensiva vil sandsynligvis øge faldet i blodtrykket, og doseringen af

antihypertensive lægemidler skal derfor justeres i overensstemmelse dermed.

Mefloquin (anti-malaria medicin): Teoretisk kan samtidig anvendelse af beta-adrenerge

blokkere muligvis medvirke til forlængelse af QTc-intervallet.

Kombinationer, der skal overvejes

Digitalisglykosider: Samtidig anvendelse kan øge den atrioventrikulære ledningstid.

Kliniske studier med nebivolol har ikke vist nogen kliniske tegn på interaktion. Nebivolol

påvirker ikke digoxins kinetik.

Calciumantagonister af dihydropyridin-typen (amlodipin, felodipin, lacidipin, nifedipin,

nicardipin, nimodipin, nitrendipin): Samtidig anvendelse kan øge risikoen for hypotension,

og risikoen for yderligere forringelse af den ventrikulære pumpefunktion hos patienter med

hjerteinsufficiens kan ikke udelukkes.

40956_spc.doc

Side

6 af 13

Antipsykotika, antidepressiva (tricykliske, barbiturater og phenothiaziner), organiske

nitrater og andre antihypertensiva: Samtidig brug kan forstærke den hypotensive virkning

af betablokkere (additiv effekt).

Nonsteroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID): Ingen virkning på den

blodtrykssænkende effekt af nebivolol.

Sympatomimetiske midler: Samtidig anvendelse kan modvirke virkningen af beta-

adrenerge antagonister. Beta-adrenerge midler kan føre til, at sympatometika uhindret kan

udøve alfa-adrenerg aktivitet med både alfa- og beta-adrenerg virkning (risiko for

hypertension, svær bradykardi og hjerteblok).

Farmakokinetiske interaktioner

Da metabolismen for nebivolol involverer isoenzymet CYP2D6, kan samtidig indgivelse af

stoffer, som hæmmer dette enzym - herunder især paroxetin, fluoxetin, thioridazin,

quinidin, terbinafin, bupropion, chloroquin og levomepromazin, føre til øgede

plasmaniveauer af nebivolol, som er forbundet med øget risiko for svær bradykardi og

bivirkninger.

Samtidig indgivelse af cimetidin øgede plasmaniveauerne af nebivolol uden at ændre den

kliniske effekt. Samtidig indgivelse af ranitidin påvirkede ikke farmakokinetikken for

nebivolol. Forudsat at Nebivolol ”Pliva” tages i forbindelse med et måltid, og et antacid

tages mellem måltiderne, kan de to behandlinger ordineres samtidigt.

Kombination af nebivolol med nicardipin øgede plasmaniveauerne af begge præparater en

anelse, uden at den kliniske effekt blev ændret. Samtidig indgivelse af alkohol, furosemid

eller hydrochlorthiazid påvirkede ikke nebivolols farmakokinetik. Nebivolol påvirker ikke

warfarins farmakokinetik og farmakodynamik.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Nebivolol har farmakologiske egenskaber, der kan være skadelige under graviditet og/eller

for fostret/det nyfødte barn. Generelt reducerer beta-adrenoceptorblokkere perfusionen i

placenta, hvilket har været forbundet med forsinket vækst, intrauterin dødsfald, abort eller

præmatur fødsel. Det kan føre til bivirkninger (f.eks. hypoglykæmi og bradykardi) hos

fostret og det nyfødte barn. Hvis behandling med beta-adrenoceptorblokkere er nødvendig,

er beta1-selektive adrenoceptorblokkere at foretrække.

Nebivolol bør kun anvendes på tvingende indikation under graviditet. Hvis behandling

med nebivolol anses for at være nødvendig, skal blodgennemstrømningen i uterus og

fostrets vækst overvåges nøje. En alternativ behandling bør overvejes i tilfælde af

skadelige virkninger på graviditet eller foster. Det nyfødte barn skal overvåges nøje.

Symptomer på hypoglykæmi og bradykardi kan normalt forventes inden for de første 3

dage.

Amning

Dyrestudier har vist, at nebivolol udskilles i modermælk. Det vides ikke, om dette

lægemiddel udskilles i human modermælk. De fleste betablokkere, især lipofile

forbindelser som nebivolol og dets aktive metabolitter, udskilles i modermælken, om end i

forskelligt omfang. Amning anbefales derfor ikke, når nebivolol anvendes.

40956_spc.doc

Side

7 af 13

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Farmakodynamiske undersøgelser har vist, at Nebivolol ”Pliva” ikke

påvirker den psykomotoriske funktion. Der kan forekomme svimmelhed og træthed,

hvilket man bør tage hensyn til ved føring af motorkøretøj eller betjening af maskiner.

Risikoen for forekomsten af disse bivirkninger er størst ved behandlingsstart og efter

dosisforøgelse.

4.8

Bivirkninger

Bivirkninger er angivet separat for hypertension og CHF på grund af forskelle i de

tilgrundliggende sygdomme.

Hypertension

De indberettede bivirkninger, som i de fleste tilfælde er milde til moderate i intensitet, er

angivet nedenfor inddelt efter systemorganklasse og hyppighed:

Systemorgan-

klasse

Almindelig

(≥1/100 til

<1/10)

Ikke almindelig

(

1/1.000 til

<1/100)

Meget sjælden

(<1/10.000)

Ikke kendt

Immunsystemet

Angioneurotisk

ødem,

hypersensitivitet

Psykiske

forstyrrelser

Mareridt, depression

Nervesystemet

Hovedpine,

svimmelhed,

paræstesi

Besvimelse/syn-

kope

Øjne

Nedsat syn

Hjerte

Bradykardi,

hjerteinsufficiens,

nedsat AV-

ledning/AV-blok

Vaskulære

sygdomme

Hypotension,

(stigning i)

claudication

intermittens

Luftveje, thorax

og mediastinum

Dyspnø

Bronkospasme

Mave-

tarmkanalen

Konstipation,

kvalme, diarré

Dyspepsi, flatulens,

opkastning

Hud og

subkutane væv

Pruritus, erytematøst

udslæt

Forværring af

psoriasis

Urticaria

Det reproduktive

system og

mammae

Impotens

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrations-

stedet

Træthed, ødem

40956_spc.doc

Side

8 af 13

Følgende bivirkninger er desuden blevet indberettet for nogle beta-adrenerge antagonister:

hallucinationer, psykoser, konfusion, kolde/cyanotiske ekstremiteter, Raynauds fænomen,

øjentørhed og okulomucokutan toksicitet af practolol-typen.

Betablokkere kan medføre nedsat tåreflåd.

Kronisk hjerteinsufficiens

Der findes data om bivirkningerne hos CHF-patienter fra et enkelt placebokontrolleret

studie med deltagelse af 1.067 patienter, som fik nebivolol, og 1.061 patienter, der fik

placebo. I dette studie indberettede i alt 449 nebivolol-patienter (42,1 %) bivirkninger, der

som et minimum var kausalt forbundet med lægemidlet, sammenlignet med 334

placebopatienter (31,5 %). De hyppigst indberettede bivirkninger hos nebivolol-patienterne

var bradykardi og svimmelhed, som begge opstod for cirka 11 % af patienterne. De

tilsvarende hyppigheder hos placebopatienterne var henholdsvis cirka 2 % og 7 %.

Følgende hyppigheder blev indberettet for bivirkninger (som et minimum forbundet med

lægemidlet), der anses for at være særligt relevante i behandlingen af kronisk

hjerteinsufficiens:

Forværring af hjerteinsufficiens opstod for 5,8 % af nebivolol-patienterne

sammenlignet med 5,2 % af placebopatienterne.

Postural hypotension blev indberettet for 2,1 % af nebivolol-patienterne sammenlignet

med 1,0 % af placebopatienterne.

Lægemiddelintolerance opstod for 1,6 % af nebivolol-patienterne sammenlignet med

0,8 % af placebopatienterne.

1. grads atrioventrikulær blok opstod for 1,4 % af nebivolol-patienterne sammenlignet

med 0,9 % af placebopatienterne.

Ødem i nedre ekstremitet blev indberettet for 1,0 % af nebivolol-patienterne

sammenlignet med 0,2 % af placebopatienterne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der findes ingen data vedrørende overdosering med nebivolol.

Symptomer

Symptomerne på overdosering med betablokkere er: Bradykardi, hypotension,

bronospasme og akut hjerteinsufficiens.

Behandling

Patienten skal i tilfælde af overdosering eller overfølsomhed være under nøje tilsyn og

behandles på intensivafdeling. Blodglukoseniveauerne skal kontrolleres. Yderligere

40956_spc.doc

Side

9 af 13

absorption af tilbageværende lægemiddel i mave-tarmkanalen kan forebygges ved

maveskylning og indgivelse af aktivt kul og et laksativ. Kunstigt åndedræt kan være

påkrævet. Bradykardi eller omfattende vagusreaktioner skal behandles med indgivelse af

atropin eller methylatropin. Hypotension og shock skal behandles med plasma/plas-

masubstitutter og om nødvendigt katecholaminer. Den betablokerende effekt kan

modvirkes med langsom intravenøs indgivelse af isoprenalinhydrochlorid ved en startdosis

på cirka 5 μg/minut eller dobutamin ved en startdosis på 2,5 μg/minut, indtil den ønskede

effekt er opnået. I refraktære tilfælde kan isoprenalin kombineres med dopamin. Hvis dette

heller ikke giver den ønskede virkning, kan intravenøs indgivelse af glucagon 50-100

μg/kg overvejes. Injektionen skal om nødvendigt gentages inden for 1 time og om

nødvendigt efterfølges af intravenøs infusion af glucagon 70 μg/kg/t. I ekstreme tilfælde af

behandlingsresistent bradykardi kan en pacemaker indsættes.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 07 AB 12. Betablokerende middel, selektivt.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Nebivolol er en racemisk blanding af to enantiomerer, SRRR-nebivolol (eller d-nebivolol)

og RSSS-nebivolol (eller l-nebivolol). Det kombinerer to farmakologiske aktiviteter:

Det er en kompetitiv og selektiv beta-receptorantagonist: Denne virkning tilskrives

SRRR-enatiomeren (d-enantiomer).

Det har milde vasodilaterende egenskaber, som skyldes en interaktion med L-

arginin/nitrogenoxid-banen.

Farmakodynamisk virkning

Enkelte og gentagne doser nebivolol reducerer hjertefrekvensen og blodtrykket i hvile og

under arbejde - både hos normotensive forsøgspersoner og hypertensive patienter. Den

antihypertensive virkning bevares under kronisk behandling.

Nebivolol er i terapeutiske doser blottet for alfaadrenerg antagonisme.

Under akut og kronisk behandling af hypertensive patienter med nebivolol reduceres den

systemiske vaskulære modstand. På trods af den nedsatte hjertefrekvens kan reduktionen i

minutvolumen i hvile og under arbejde være begrænset på grund af en stigning i

slagvolumen. Den kliniske relevans af disse hæmodynamiske forskelle sammenlignet med

andre beta1-receptorantagonister er ikke fastlagt fuldt ud.

Hos hypertensive patienter øger nebivolol den NO-medierede vaskulære reaktion på

acetylcholin (ACh), som er reduceret hos patienter med endotel dysfunktion.

Klinisk virkning og sikkerhed

Et placebokontrolleret mortalitet- morbiditetsforsøg blev gennemført med 2.128 patienter

70 år (gennemsnitsalder 75,2 år) med stabil kronisk hjerteinsufficiens med eller uden

forringet venstre ventrikulær ejektionsfraktion (gennemsnitlig LVEF: 36 ± 12,3 % med

følgende fordeling: LVEF under 35 % for 56 % af patienterne, LVEF mellem 35 % og

45 % for 25 % af patienterne og LVEF over 45 % for 19 % af patienterne). Patienterne

40956_spc.doc

Side

10 af 13

blev fulgt i en gennemsnitlig periode på 20 måneder, og nebivolol, der blev givet ud over

standardbehandlingen, forlængede tiden indtil dødsfald eller indlæggelser på grund af

hjerte-kar-problemer forekom (det primære endpoint for effekt) med en relativ

risikoreduktion på 14 % (absolut reduktion: 4,2 %). Denne risikoreduktion udvikledes efter

6 måneders behandling og blev opretholdt for alle behandlingsvarigheder (gennemsnitlig

varighed: 18 måneder). Virkningen af nebivolol var uafhængig af forsøgspopulationens

alder, køn og venstre ventrikulære ejektionsfraktion. Virkningen på mortalitet uanset årsag

opnåede ikke statistisk signifikans sammenlignet med placebo (absolut reduktion: 2,3 %).

Et fald i forekomsten af pludselige dødsfald blev observeret hos patienter, der blev

behandlet med nebivolol (4,1 % kontra 6,6 %, en relativ reduktion på 38 %).

Studier in vitro og in vivo på dyr viste, at nebivolol ikke har nogen egentlig

sympatomimetisk aktivitet.

Studier in vitro og in vivo på dyr viste desuden, at farmakologiske doser nebivolol ikke har

nogen membranstabiliserende funktion.

På raske frivillige har nebivolol ingen signifikant effekt på den maksimale arbejdskapacitet

eller -udholdenhed.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Nebivolol er en lipofil, kardioselektiv betablokker uden ISA eller membranstabiliserende

egenskaber (l-enantiomer). Det har også en nitrogenoxid-medieret vasodilaterende effekt

(d-enantiomer).

Absorption

Begge nebivolol-enantiomere absorberes hurtigt efter oral indgivelse. Absorptionen af

nebivolol påvirkes ikke af føde; nebivolol kan tages med eller uden for måltiderne.

Biotransformation

Nebivolol metaboliseres i vid udstrækning, delvist til aktive hydroxymetabolitter.

Nebivolol metaboliseres via alicyklisk og aromatisk hydroxylering, N-dealkylering og

glucuronidation, og desuden dannes der glucuronider af hydroxymetabolitterne. Nebivolols

metabolisme ved aromatisk hydroxylering er underkastet den CYP2D6-afhængige

genetiske oxidative polymorfisme. Den orale biotilgængelighed af nebivolol er

gennemsnitligt 12 % i hurtige omsættere og i realiteten komplet hos langsomme

omsættere. Ved steady state og samme dosisniveau er den maksimale plasmakoncentration

af uændret nebivolol cirka 23 gange højere hos langsomme omsættere end hos hurtige

omsættere. Når uændret lægemiddel og de aktive metabolitter tages i betragtning, er

forskellen i de maksimale plasmakoncentrationer 1,3 til 1,4 gange. På grund af variationen

i omsætningshastighederne skal dosis af Nebivolol ”Pliva” altid justeres efter patientens

individuelle behov: Langsomme omsættere kan derfor kræve mindre doser.

Desuden bør dosis justeres for patienter over 65 år, patienter med nyreinsufficiens og

patienter med leverinsufficiens (se pkt. 4.2).

Hos hurtige omsættere er halveringstiden for nebivolols enantiomere gennemsnitligt 10

timer. Hos langsomme omsættere er tiden 3-5 gange længere. Hos hurtige omsættere er

plasmaniveauerne for RSSS-enantiomeren en anelse højere end for SRRR-enantiomeren.

Hos langsomme omsættere er denne forskel større. Hos de hurtige omsættere er

40956_spc.doc

Side

11 af 13

halveringstiden for hydroxymetabolitterne af begge enantiomere gennemsnitligt 24 timer

og cirka dobbelt så lang som hos de langsomme omsættere.

Steady-state-plasmaniveauerne hos de fleste forsøgspersoner (hurtige omsættere) nås inden

for 24 timer for nebivolol og inden for få dage for hydroxymetabolitterne.

Plasmakoncentrationerne er dosisproportionelle mellem 1 og 30 mg. Farmakokinetikken

for nebivolol påvirkes ikke af alder.

Fordeling

I plasma bindes begge nebivolol-enantiomere hovedsagligt til albumin.

Plasmaproteinbindingen er 98,1 % for SRRR-nebivolol og 97,9 % for RSSS-nebivolol.

Fordelingsvolumen er mellem 10,1 og 39,4 l/kg.

Elimination

En uge efter indgivelse er 38 % af dosis udskillet i urin og 48 % i fæces. Udskillelsen af

uændret nebivolol i urin er mindre end 0,5 % af dosis.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

undersøgelser af genotoksicitet og karcinogenicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Crospovidon type A

Poloxamer 188

Povidon K 30

Mikrokrystallinsk cellulose

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister af PVC/PE/PVDC/aluminium med 7, 10 og 14 tabletter.

Pakningsstørrelser

7, 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 90, 100, 120 tabletter

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

40956_spc.doc

Side

12 af 13

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

20310 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83a

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

40956

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

12. december 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

19. marts 2018

40956_spc.doc

Side

13 af 13

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her