Monteresp

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Monteresp 10 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 10 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Monteresp 10 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 48822
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

21. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Monteresp, filmovertrukne tabletter

1.

D.SP.NR.

27840

2.

LÆGEMIDLETS NAVN

Monteresp

3.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En filmovertrukket tablet indeholder 10,40 mg montelukastnatrium svarende til 10 mg

montelukast.

Hjælpestoffer

Hver filmovertrukket tablet indeholder 122,2 mg lactose (som lactosemonohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

4.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

Beige, rund, filmovertrukket tablet, præget med ”93” på den ene side og ”7426” på den anden

side af tabletten.

5.

KLINISKE OPLYSNINGER

5.1

Terapeutiske indikationer

Monteresp er indiceret til behandling af astma som tillægsbehandling hos patienter i alderen

15 år og derover med mild til moderat vedvarende astma, hvor der ikke er opnået tilstrækkelig

astmakontrol ved behandling med inhalationskortikosteroider, og hvor der ikke er opnået

klinisk kontrol af astmaen ved behandling med korttidsvirkende β-agonister p.n. (“efter

behov”). Hos astmapatienter, hvor Monteresp er indiceret til astma, kan Monteresp også give

symptomatisk lindring af sæsonbetinget allergisk rhinitis.

Monteresp er også indiceret til forebyggelse af astma hos patienter i alderen 15 år og derover,

hvor den dominerende årsag er anstrengelsesudløst bronkokonstriktion.

48822_spc.docx

Side 1 af 11

5.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Doseringen til voksne fra 15 år og opefter med astma, eller med astma og samtidig

sæsonbetinget allergisk rhinitis, er en filmovertrukken tablet a 10 mg daglig om aftenen.

Montelukast kan indtages med eller uden mad.

Generelle retningslinjer:

Den terapeutiske effekt af montelukast på astmakontrollerende parametre indtræder i løbet

af en dag. Patienter bør tilrådes at fortsætte med at tage montelukast, selv når deres astma

er under kontrol samt i perioder med forværring af astmaen. Monteresp må ikke anvendes

samtidig med andre produkter, der indeholder samme aktive indholdsstof, montelukast.

Behandling med Monteresp i relation til anden behandling for astma:

Monteresp kan tilføjes patientens allerede eksisterende behandlingsregimen.

Kortikosteroidinhalation:

Behandling med montelukast kan anvendes som tillæg til behandling, når andre midler, såsom

inhalationskortikosteroider plus p.n. korttidsvirkende β-agonister, ikke giver tilstrækkelig

klinisk kontrol. Når behandling med montelukast anvendes som tillægsbehandling til

inhalationskortikosteroider, bør montelukast ikke pludseligt substituere

inhalationskortikosteroider (se pkt. 4.4).

Særlige populationer

Justering af dosis er ikke nødvendig til ældre patienter eller til patienter med nyreinsufficiens

eller mild til moderat nedsat leverfunktion. Der er ingen data vedrørende patienter med svært

nedsat leverfunktion. Dosis er den samme for begge køn.

Pædiatrisk population:

Monteresp anbefales ikke til børn under 15 år på grund af utilstrækkelige data om sikkerhed

og effekt (se pkt. 5.1)

Der fås 5 mg tyggetabletter til pædiatriske patienter i alderen 6 til 14 år.

Der fås 4 mg tyggetabletter til pædiatriske patienter i alderen 2 til 5 år.

Der fås 4 mg granulat til pædiatriske patienter, der har problemer med at indtage en

tyggetablet.

5.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

5.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Patienter bør informeres om aldrig at anvende montelukast oralt til behandling af akutte

astmaanfald og om at holde deres sædvanlige, relevante anfaldsmedicin til rådighed til dette

formål. Hvis der opstår et akut astmaanfald, bør korttidsvirkende inhalations-β-agonist

anvendes. Hvis patienten har behov for mere korttidsvirkende inhalations-β-agonist end

sædvanlig, bør patienten søge rådgivning hos egen læge så hurtigt som muligt.

Montelukast bør ikke pludselig substituere inhalations- eller orale kortikosteroider.

48822_spc.docx

Side 2 af 11

Der er ingen data der viser, at orale kortikosteroider kan reduceres ved samtidig

administration af montelukast.

I sjældne tilfælde kan patienter i behandling med anti-astmapræparater, herunder

montelukast, fremstå med systemisk eosinofili, nogle gange med kliniske tegn på vaskulitis

konsistent med Churg-Strauss syndrom, en tilstand der ofte behandles med systemiske

kortikosteroider. Disse tilfælde er nogle gange blevet været sat i forbindelse med reduktion

eller seponering af oral kortikosteroid-behandling. Selv om en kausal forbindelse med

leukotrien-receptorantagonister ikke er blevet fastlagt, bør læger være opmærksomme på

eosinofili, vaskulitisk udslæt, forværrede pulmonære symptomer, kardielle komplikationer

og/eller neuropati hos patienterne. Patienter, som udvikler disse symptomer bør revurderes,

og deres behandlingsregimer evalueres.

Behandling med montelukast ændrer ikke, at patienter med aspirin-følsom astma skal

undgå aspirin og andre nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler.

Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær

lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

5.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monteresp kan administreres samtidig med andre terapier til profylaktisk og kronisk

behandling af astma. I lægemiddelinteraktionsundersøgelser havde den anbefalede, kliniske

dosis af montelukast ingen signifikant klinisk effekt på farmakokinetikken i følgende

lægemidler: teofyllin, prednison, prednisolon, orale antikonceptionsmidler

(etinyløstradiol/noretindron 35/1), terfenadin, digoxin og warfarin.

Hos forsøgspersoner faldt arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC) for montelukast

med ca. 40 % ved samtidig administration af phenobarbital. Da montelukast metaboliseres

ved CYP 3A4, 2C8 og 2C9, bør der, især hos børn, udvises forsigtighed, når montelukast

administreres samtidig med CYP 3A4, 2C8 og 2C9-induktorer, som phenytoin, phenobarbital

og rifampicin.

In vitro-undersøgelser har vist, at montelukast er en potent hæmmer af CYP2C8. Data fra en

interaktionsundersøgelse med montelukast og rosiglitazon (et referencesubstrat repræsentativt

for lægemidler primært metaboliseret af CYP2C8) har dog vist, at montelukast ikke hæmmer

CYP2C8 in vivo. Derfor forventes det ikke, at montelukast markant ændrer metaboliseringen

af lægemidler metaboliseret via dette enzym (f.eks. paclitaxel, rosiglitazon og repaglinid).

In vitro-undersøgelser har vist, at montelukast er substrat for CYP2C8 og i mindre betydelig

grad for 2C9 og 3A4. Data fra en klinisk lægemiddel-lægemiddel-interaktionsundersøgelse

med montelukast og gemfibrozil (en hæmmer for både CYP 2C8 og 2C9), viste at

gemfibrozil øgede montelukasts systemiske optagelse 4,4 gange. Der kræves ingen

dosisjustering for montelukast i forbindelse med samtidig administration med gemfibrozil

eller andre potente CYP 2C8-hæmmere, men lægen bør være opmærksom på en mulig

stigning i bivirkningshyppigheden.

Baseret på in vitro-data, forventes der ikke nogen klinisk relevante lægemiddelinteraktioner

med mindre potente CYP 2C8-hæmmere (f.eks. trimethoprim) Samtidig administration af

montelukast og itraconazol, som er en stærk hæmmer af CYP 3A4, viste ikke nogen

signifikant stigning i montelukasts systemiske optagelse.

48822_spc.docx

Side 3 af 11

5.6

Graviditet og amning

Graviditet

Dyreundersøgelser har ikke indikeret skadelige virkninger på graviditet eller fosterudvikling.

Begrænsede data fra tilgængelige graviditetsdatabaser tyder ikke på, at der er en

årsagssammenhæng mellem brug af montelukast og medfødte misdannelser (dvs.

ekstremitetsdefekter), som på verdensplan er rapporteret sjældent efter markedsføring.

Monteresp bør kun bruges under graviditet, såfremt det skønnes klart nødvendigt.

Amning

Dyreundersøgelser med rotter har vist, at montelukast udskilles i dyrenes modermælk (se pkt.

5.3). Det vides ikke, om montelukast udskilles i human modermælk.

Montelukast bør kun bruges af ammende kvinder, såfremt det skønnes klart nødvendigt.

5.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Montelukast forventes ikke at påvirke patientens evne til at køre bil eller betjene maskiner.

Der er imidlertid, i meget sjældne tilfælde, rapporteret om døsighed eller svimmelhed.

5.8

Bivirkninger

Montelukast er evalueret i kliniske undersøgelser hos patienter med vedvarende astma som

følger:

10 mg filmovertrukne tabletter hos ca. 4.000 voksne og unge astmapatienter i alderen

15 år og opefter.

10 mg filmovertrukne tabletter hos ca. 400 voksne og unge astmapatienter i alderen 15

år og opefter med sæsonbetinget allergisk rhinitis.

5 mg tyggetabletter hos ca. 1.750 pædiatriske astmapatienter i alderen 6-14 år.

4 mg tyggetabletter hos 851 pædiatriske patienter i alderen 2-5 år.

4 mg granulat hos 175 pædiatriske patienter i alderen 6 måneder-2 år.

Montelukast er blevet evalueret i en klinisk undersøgelse hos patienter med intermitterende

astma som følger:

4 mg granulat og tyggetabletter hos 1038 pædiatriske patienter i aldersgruppen 6

måneder til 5 år.

Følgende lægemiddelrelaterede bivirkninger i kliniske undersøgelser er rapporteret som

almindelige (≥1/100 til <1/10) hos astmapatienter behandlet med montelukast og med en

højere incidens end hos patienter behandlet med placebo.

48822_spc.docx

Side 4 af 11

SYSTEMORGAN-

KLASSE

Voksne patienter

15 år og opefter

(To 12-ugers

undersøgelser;

n=795)

Pædiatriske

patienter

6-14 år

(En 8-ugers

undersøgelse;

n=201)

(To 56-ugers

undersøgelser;

n=615)

Pædiatriske

patienter

2-5 år

(en 12-ugers

undersøgelse;

n=461)

(En 48 ugers

undersøgelse;

n=278)

Pædiatriske

patienter

6 mdr. til 2 år

(en 6-ugers

undersøgelse;

n=175)

Nervesystemet

Hovedpine

Hovedpine

Hyperkinesi

Luftveje, thorax og

mediastinum

Astma

Mave-tarmkanalen

Abdominalsmerter

Abdominalsmerter

Diarré

Hud og subkutane

væv

Eksematøs

dermatitis,

udslæt

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Tørst

I kliniske undersøgelser med forlænget behandling hos et begrænset antal patienter i op til

2 år for voksne og op til 12 måneder for børn i alderen 6-14 år ændrede sikkerhedsprofilen

sig ikke.

Kumulativt behandledes 502 pædiatriske patienter i alderen 2-5 år med montelukast i

mindst 3 måneder, 338 patienter i 6 måneder eller længere og 534 patienter i 12 måneder

eller længere. Med forlænget behandling ændrede sikkerhedsprofilen sig heller ikke for

disse patienter.

Sikkerhedsprofilen hos pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til 2 år forblev uændret

med behandling i op til 3 måneder.

Erfaring efter markedsføring:

Bivirkninger rapporteret efter markedsføring er i tabellen nedenfor opstillet efter

systemorganklasse og specifik bivirkningsterm. Hyppigheden blev estimeret ud fra

relevante kliniske studier.

Hyppigheden af bivirkningerne er opstillet i henhold til følgende: meget almindelig (≥

1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥

1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Bivirkningsterm

Hyppighed*

Infektioner og parasitære

sygdomme

Infektion i øvre luftveje

Meget almindelig

Blod og lymfesystem

Øget blødningstendens

Sjælden

Immunsystemet

Hypersensitivitetsreaktioner,

herunder anafylaksi

Ikke almindelig

Hepatisk eosinofilinfiltration.

Meget sjælden

Psykiske forstyrrelser

Abnorme drømme, herunder

Ikke almindelig

48822_spc.docx

Side 5 af 11

mareridt, søvnløshed,

søvngængeri, angst, ophidselse

med aggressiv opførsel eller

fjendtlighed, depression,

psykomotorisk hyperaktivitet

(herunder irritabilitet,

rastløshed, tremor

Forstyrrelse i opmærksomhed,

hukommelsesbesvær

Sjælden

Hallucinationer,

desorientering,

selvmordstanker og -adfærd

Meget sjælden

Nervesystemet

Svimmelhed, døsighed,

paræstesi/hypæstesi, kramper

Ikke almindelig

Hjerte

Palpitationer

Sjælden

Luftveje, thorax og

mediastinum

Epistaxis

Ikke almindelig

Churg-Strauss syndrom (CSS)

(se pkt. 4.4), pulmonær

eosinofili

Meget sjælden

Mave-tarmkanalen

Diarré

, kvalme

, opkastning

Almindelig

Tør mund, dyspepsi

Ikke almindelig

Lever og galdeveje

Forhøjet serumtransaminase

(ALAT og ASAT)

Almindelig

Hepatitis (herunder

kolestatisk, hepatocellulær og

blandet leverskade)

Meget sjælden

Hud og subkutane væv

Udslæt

Almindelig

Blå mærker, urticaria, pruritus

Ikke almindelig

Angioødem

Sjælden

Erythema nodosum, erythema

multiforma

Meget sjælden

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Artralgi, myalgi, herunder

muskelkramper

Ikke almindelig

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Pyreksi

Almindelig

Asteni/træthed, utilpashed,

ødem

Ikke almindelig

Denne bivirkning, som er rapporteret som meget almindelig hos patienter, der fik montelukast,

blev også rapporteret som meget almindelig hos patienter, der fik placebo i kliniske forsøg.

Denne bivirkning, som er rapporteret som almindelig hos patienter, der fik montelukast, blev også

rapporteret som almindelig hos patienter, der fik placebo i kliniske forsøg.

Hyppighed: sjælden.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

48822_spc.docx

Side 6 af 11

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

5.9

Overdosering

Der er ingen specifik information om behandling af overdosis af montelukast. I undersøgelser

hos patienter med kronisk astma er montelukast administreret i doser på op til 200 mg daglig

til patienter i 22 uger, og i korttidsundersøgelser i doser på op til 900 mg daglig til patienter i

ca. 1 uge, uden klinisk signifikante hændelser.

Der har efter markedsføring og i kliniske undersøgelser med montelukast været rapporter om

akut overdosis. Disse inkluderer rapporter fra voksne og børn med dosis op til 1.000 mg (ca.

61 mg/kg til et 42 måneder gammelt barn). De kliniske og laboratoriemæssige fund var i

overensstemmelse med sikkerhedsprofilen hos voksne og pædiatriske patienter. Der var ingen

bivirkninger i størstedelen af overdosisrapporterne. De hyppigst observerede hændelser var i

overensstemmelse med sikkerhedsprofilen for montelukast og inkluderede abdominalsmerter,

somnolens, tørst, hovedpine, opkastning og psykomotorisk hyperaktivitet.

Det vides ikke, om montelukast kan dialyseres ved peritoneal- eller hæmodialyse.

5.10

Udlevering

6.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: R 03 DC 03. Leukotrienreceptorantagonist.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Cysteinylleukotrienerne (LTC

, LTD

, LTE

) er potente, inflammatoriske eicosanoider, der

frigøres fra diverse celler, blandt andet mastceller og eosinofiler. Disse vigtige, proastmatiske

mediatorer binder sig til cysteinylleukotrienreceptorer (CysLT). CysLT type 1 (CysLT

receptoren findes i de humane luftveje (herunder glat muskulatur og makrofager) og på andre

proinflammatoriske celler (herunder eosinofiler og visse myeloide stamceller). CysLT'er er

forbundet med patofysiologien af astma og allergisk rhinitis. Ved astma omfatter

leukotrienmedierede virkninger bl.a. bronkokonstriktion, mucussekretion, karpermeabilitet

samt eosinofil recruitment. Ved allergisk rhinitis frigøres CysLT'er fra den nasale slimhinde

efter allergenpåvirkning under både tidlige og senfasereaktioner og er forbundet med

symptomer på allergisk rhinitis. Intranasal påvirkning med CysLT'er har vist sig at øge den

nasale luftvejsmodstand og symptomer på nasal obstruktion.

Montelukast er et oralt aktivt stof, som med stor affinitet og selektivitet binder sig til CysLT

receptoren. I kliniske undersøgelser hæmmer montelukast bronkokonstriktion på grund af

inhalation af LTD

ved doser helt ned til 5 mg. Bronkodilatation observeredes inden for 2

timer efter oral administration. Den bronkodilaterende virkning af en β-agonist var additiv til

den fremkaldt af montelukast. Behandling med montelukast hæmmer både den tidlige og den

sene fase af bronkokonstriktionen ved antigen belastning. Sammenlignet med placebo,

48822_spc.docx

Side 7 af 11

nedsætter montelukast eosinofiler i det perifere blod hos voksne og børn. I en separat

undersøgelse nedsatte behandling med montelukast signifikant eosinofiler i luftvejene (målt i

sputum) og i det perifere blod og forbedrede den kliniske astmakontrol.

I undersøgelser hos voksne viste montelukast 10 mg, en gang daglig, sammenlignet med

placebo, signifikant forbedring i morgen-FEV

(10,4 % versus 2,7 % ændring fra baseline),

morgen-ekspiratorisk peak flow-hastighed (PEFR) (24,5 l/min versus 3,3 l/min ændring fra

baseline), og signifikant fald i total brug af β-agonist (-26,1 % versus -4,6 % ændring fra

baseline). Forbedring i patientrapporteret dag- og nat-astmasymptom score var signifikant

bedre end med placebo.

Undersøgelser hos voksne viste montelukasts evne til at supplere den kliniske effekt af

inhalationskortikosteroider (% ændring fra baseline for inhalationsbeclomethason plus

montelukast versus beclomethason, henholdsvis for FEV

: 5,43 % versus 1,04 %; brug af β-

agonist: -8,70 % versus 2,64 %). Sammenlignet med inhalationsbeclomethason (200 μg, 2

gange daglig med spacer), viste montelukast hurtigere initial respons, selvom beclomethason

ved 12-ugers undersøgelsen gav større gennemsnitlig behandlingseffekt (% ændring fra

baseline for montelukast versus beclomethason henholdsvis for FEV

: 7,49 % versus 13,3 %;

brug af β-agonist: -28,28 % versus -43,89 %). Sammenlignet med beclomethason, opnåede en

høj procentdel af patienter behandlet med montelukast imidlertid samme kliniske respons (det

vil sige 50 % af patienterne behandlet med beclomethason opnåede en forbedring i FEV

ca. 11 % eller mere over baseline, mens ca. 42% af patienterne behandlet med montelukast

opnåede samme respons).

En klinisk undersøgelse blev udført for at evaluere montelukast til symptomatisk behandling

af sæsonbetinget allergisk rhinitis hos voksne astmapatienter i alderen 15 år og opefter med

samtidig sæsonbetinget allergisk rhinitis. I denne undersøgelse viste montelukast 10 mg

filmovertrukne tabletter, indgivet en gang daglig, en statistisk signifikant bedring i daglig

rhinitis symptomscore sammenlignet med placebo. Daglig rhinitis symptomscore er

gennemsnittet af nasal symptomscore i dagtimerne (gennemsnit i forhold til næseforstoppelse,

rinorré, nysen, næsekløe) og symptomscore i nattetimerne (gennemsnit i forhold til

næseforstoppelse ved opvågning, besvær med indsovning og antal opvågninger i løbet af

natten). Global evaluering af allergisk rhinitis fra patienter og læger var signifikant forbedret

sammenlignet med placebo. Evaluering af astmaeffekten var ikke et primært formål i denne

undersøgelse.

I en 8-ugers undersøgelse med børn i alderen 6-14 år forbedrede montelukast 5 mg, en gang

daglig, sammenlignet med placebo, signifikant respirationsfunktionen (FEV

8,71 % versus

4,16 % ændring fra baseline; morgen-PEFR 27,9 l/min versus 17,8 l/min ændring fra

baseline), og nedsatte p.n. brug af β-agonist (-11,7 % versus +8,2 % ændring fra baseline).

En 12-ugers undersøgelse hos voksne viste signifikant reduktion i anstrengelsesudløst

bronkokonstriktion (maksimalt fald i FEV

22,33 % for montelukast versus 32,40 % for

placebo; tid til restitution til inden for 5 % af baseline FEV

44,22 min versus 60,64 min).

Denne effekt var vedvarende gennem hele 12-ugers undersøgelsen. Reduktion i

anstrengelsesudløst bronkokonstriktion blev også vist i en korttidsundersøgelse hos børn i

alderen 6-14 år (maksimalt fald i FEV

18,27 % versus 26,11 %; tid til restitution til inden for

5 % af baseline FEV

17,76 min versus 27,98 min). Effekten i begge undersøgelser blev vist i

slutningen af doseringsintervallet ved dosis en gang daglig.

48822_spc.docx

Side 8 af 11

Hos aspirinfølsomme astmapatienter, der samtidig fik inhalations- og/eller orale

kortikosteroider, resulterede behandling med montelukast, sammenlignet med placebo, i

signifikant forbedring i astmakontrollen (FEV

8,55 % versus -1,74 % ændring fra baseline og

fald i total brug af β-agonist -27,78 % versus 2,09 % ændring fra baseline).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption:

Montelukast absorberes hurtigt efter oral administration. Den gennemsnitlige peak

plasmakoncentration (C

) opnås, for den 10 mg filmovertrukne tablet, 3 timer (T

) efter

administration hos fastende voksne. Den gennemsnitlige, orale biotilgængelighed er 64 %.

Den orale biotilgængelighed og C

påvirkes ikke af et standardmåltid. Sikkerhed og effekt

er vist i kliniske undersøgelser, hvor den 10 mg filmovertrukne tablet administreredes uden

hensyn til tidspunktet for fødeindtag.

Med 5 mg tyggetabletten nås C

2 timer efter administration hos fastende voksne. Den

gennemsnitlige, orale biotilgængelighed er 73 % og falder til 63 % ved indtagelse af et

standardmåltid.

Fordeling:

Montelukast bindes mere end 99 % til plasmaproteiner. Steady state-distributionsvolumen

af montelukast er 8-11 liter i gennemsnit. Undersøgelser med radioaktivt mærket

montelukast til rotter indikerer minimal distribution over blod-hjernebarrieren. Derudover

var koncentrationerne af radioaktivt mærket materiale minimale i alle andre væv 24 timer

efter administration.

Biotransformation:

Montelukast metaboliseres meget hurtigt. I undersøgelser med terapeutiske doser er

plasmakoncentrationer af montelukastmetabolitter vedvarende under detektionsgrænsen hos

voksne og børn.

In vitro-undersøgelser med humane levermikrosomer indikerer, at cytokrom P450 3A4, 2A6

og 2C9 er involverede i metaboliseringen af montelukast. Baseret på yderligere in vitro-

resultater i humane levermikrosomer, hæmmer terapeutiske plasmakoncentrationer af

montelukast ikke cytokrom P450 3A4, 2C9, 1A2, 2A6, 2C19 eller 2D6. Metabolitternes

bidrag til den terapeutiske virkning af montelukast er minimal.

Elimination:

Plasmaclearance af montelukast er i gennemsnit 45 ml/min hos raske voksne. Efter oral dosis

af radioaktivt mærket montelukast blev 86 % af radioaktiviteten genvundet i 5 dages

fæcesindsamling og <0,2 % blev genvundet i urinen. Sammenholdt med estimater af

montelukasts orale biotilgængelighed, indikerer dette, at montelukast og dets metabolitter

næsten udelukkende udskilles gennem galden.

Patientkarakteristika:

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter eller patienter med mild til moderat

leverinsufficiens. Der er ikke udført undersøgelser hos patienter med nyreinsufficiens. Da

montelukast og dets metabolitter elimineres via galden, er dosisjustering formentlig ikke

nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion. Der er ingen data vedrørende montelukasts

farmakokinetik hos patienter med alvorlig leverinsufficiens (Child-Pugh score >9).

48822_spc.docx

Side 9 af 11

Ved høje doser af montelukast (20 og 60 gange den anbefalede voksendosis) sås fald i

plasmateofyllinkoncentrationen. Denne effekt sås ikke ved den anbefalede daglige dosis på 10

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der er i dyretoksicitetsundersøgelser observeret mindre serum-biokemiske forandringer af

kortvarig natur i ALAT, glukose, phosphor og triglycerider. Tegn på toksicitet hos dyr var

øget spytsekretion, gastrointestinale symptomer, tynd afføring og ionubalance. Disse opstod

ved doser som gav >17 gange den systemiske påvirkning opnået ved klinisk dosis. Hos aber

opstod bivirkninger ved doser fra 150 mg/kg/dag (>232 gange den systemiske påvirkning set

ved klinisk dosis). I dyreforsøg påvirkede montelukast ikke fertilitet eller reproduktionsevne

ved systemisk påvirkning >24 gange højere end klinisk systemisk påvirkning. Der sås lille

fald i afkommets kropsvægt i fertilitetsundersøgelse med hunrotter ved 200 mg/kg/dag (>69

gange klinisk, systemisk påvirkning). I undersøgelser med kaniner sås højere forekomst af

ukomplet ossifikation sammenlignet med kontrolgruppen ved systemisk påvirkning >24

gange større end den kliniske, systemiske påvirkning set ved klinisk dosis. Der sås ingen

abnormiteter hos rotter. Montelukast er vist at passere placentabarrieren og udskilles i

modermælken hos dyr.

Der sås ingen dødsfald efter oral enkeltadministration af montelukastnatrium i doser op til

5000 mg/kg hos mus og rotter (henholdsvis 15.000 mg/m

og 30.000 mg/m

hos mus og

rotter), den maksimale testede dosis. Denne dosis svarer til 25.000 gange den anbefalede

daglige dosis til voksne mennesker (baseret på en voksen patientvægt på 50 kg).

Montelukast er vist ikke at være fototoksisk hos mus ved UVA, UVB eller synligt

lysspektrum ved doser på op til 500 mg/kg/dag (ca. >200 gange baseret på systemisk

påvirkning).

Montelukast var hverken mutagent i in vitro- eller in vivo-undersøgelser eller tumorgent hos

gnavere.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Natriumlaurilsulfat

Lactosemonohydrat

Hydroxypropylcellulose

Prægelatiniseret majsstivelse

Natriumstivelsesglycolat (majs) (Type A)

Magnesiumstearat.

Filmovertræk

Opadry 20A23676 gul indeholdende

Hydroxypropylcellulose

Hypromellose

Titandioxid (E171)

Gul jernoxid (E172)

Rød jernoxid (E172)

48822_spc.docx

Side 10 af 11

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Aluminium/aluminiumblister.

Pakningsstørrelser

7, 10, 14, 20, 28, 30,49, 50, 56, 84, 90, 98, 100, 140 og 200 tabletter samt

kalenderpakning på 10, 14, 20 og 28 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

48822

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

13. juli 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

21. august 2017

48822_spc.docx

Side 11 af 11

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

12-7-2018

Montelukast

Montelukast

Safety review

Therapeutic Goods Administration - Australia

25-5-2018

Orphan designation:  Treprostinil sodium,  for the: Treatment of chronic thromboembolic pulmonary hypertension

Orphan designation: Treprostinil sodium, for the: Treatment of chronic thromboembolic pulmonary hypertension

On 8 February 2013, orphan designation (EU/3/13/1103) was granted by the European Commission to SciPharm S.a.r.L, Luxembourg, for treprostinil sodium for the treatment of chronic thromboembolic pulmonary hypertension.

Europe - EMA - European Medicines Agency

11-7-2018

Fosavance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Fosavance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Fosavance (Active substance: Alendronate Sodium / Colecalciferol) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)4518 of Wed, 11 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/619/T/42

Europe -DG Health and Food Safety

10-7-2018

Adrovance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Adrovance (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Adrovance (Active substance: Alendronate sodium / Colecalciferol) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)4477 of Tue, 10 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/759/T/39

Europe -DG Health and Food Safety

10-7-2018

Ammonaps (Swedish Orphan Biovitrum International AB)

Ammonaps (Swedish Orphan Biovitrum International AB)

Ammonaps (Active substance: Sodium phenylbutyrate) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)4483 of Tue, 10 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety

5-7-2018

Withdrawn application:  Prohippur, sodium benzoate, Initial authorisation

Withdrawn application: Prohippur, sodium benzoate, Initial authorisation

Europe - EMA - European Medicines Agency

19-6-2018

Xyrem (UCB Pharma S.A.)

Xyrem (UCB Pharma S.A.)

Xyrem (Active substance: Sodium oxybate) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3912 of Tue, 19 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/593/T/74

Europe -DG Health and Food Safety

1-6-2018

Valproate

Valproate

Valproate (Active substance: medicinal products containing substances related to valproate (sodium valproate, valproic acid, valproate semisodium, valpromide, valproate magnesium)) - Community Referrals - Art 31 - Commission Decision (2018)3623 of Fri, 01 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/A-31/1454

Europe -DG Health and Food Safety

28-3-2018

EU/3/17/1876 (FGK Representative Service GmbH)

EU/3/17/1876 (FGK Representative Service GmbH)

EU/3/17/1876 (Active substance: Sodium (1R,3R,4R,5S)-3-({2-N-acetylamino-2-deoxy-3-O-[(1S)-1-carboxylato-2-cyclohexylethyl]-beta-D-galactopyranosyl}oxy)-4-({6-deoxy-alpha-L-galactopyranosyl}oxy)-5-ethyl-cyclohexan-1-yl-(38-oxo-2,5,8,11,14,17,20,23,26,29,32,35-dodecaoxa-39-azahentetracontan-41-yl)carboxamide) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)2011 of Wed, 28 Mar 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/010/17/T/01

Europe -DG Health and Food Safety

21-3-2018

EU/3/16/1711 (Akcea Therapeutics UK Ltd)

EU/3/16/1711 (Akcea Therapeutics UK Ltd)

EU/3/16/1711 (Active substance: Volanesorsen sodium) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)1822 of Wed, 21 Mar 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/082/16/T/01

Europe -DG Health and Food Safety