Mogilarta

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Mogilarta 40 mg+12,5 mg tabletter
  • Dosering:
  • 40 mg+12,5 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Mogilarta 40 mg+12,5 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 52401
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

21. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Mogilarta, tabletter

0.

D.SP.NR.

28780

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Mogilarta

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 40 mg telmisartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Hver tablet indeholder 80 mg telmisartan og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Hver tablet indeholder 80 mg telmisartan og 25 mg hydrochlorthiazid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

40 mg/12,5 mg

Hvide eller næsten hvide, 6,55 x 13,6 mm, ovale og bikonvekse tabletter, præget med

”TH” på den ene side.

80 mg/12,5 mg

Hvide eller næsten hvide, 9,0 x 17,0 mm, kapselformede tabletter, præget med ”TH 12.5”

på begge sider.

80 mg/25 mg

Hvide eller næsten hvide, 9,0 x 17,0 mm, ovale og bikonvekse tabletter, præget med ”TH”

på den ene side og ”25” på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension.

52401_spc.docx

Side 1 af 22

Fastdosiskombinationen Mogilarta (40 mg telmisartan/12,5 mg hydrochlorthiazid) er

indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke kan reguleres tilfredsstillende med telmisartan

alene.

Fastdosiskombinationen Mogilarta (80 mg telmisartan/12,5 mg hydrochlorthiazid) er

indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke kan reguleres tilfredsstillende med telmisartan

alene.

Fastdosiskombinationen Mogilarta (80 mg telmisartan/25 mg hydrochlorthiazid) er

indiceret til voksne, hvis blodtryk ikke kan reguleres tilfredsstillende med Mogilarta 80

mg/12,5 mg (80 mg telmisartan/12,5 mg hydrochlorthiazid) eller til patienter, som tidligere

er blevet stabiliseret med telmisartan og hydrochlorthiazid givet hver for sig.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Mogilarta bør tages af patienter, hvis blodtryk ikke kan reguleres tilfredsstillende med

telmisartan alene. Individuel dosistitrering med hver af de to komponenter anbefales, før

der skiftes til den faste dosiskombination. Hvis det er klinisk relevant, kan et direkte skift

fra monoterapi til den faste kombination overvejes.

40 mg/12,5 mg og 80 mg/12,5 mg

Mogilarta 40 mg/12,5 mg kan administreres en gang daglig til patienter, hvis blodtryk

ikke kan reguleres tilfredsstillende med telmisartan 40 mg.

Mogilarta 80 mg/12,5 mg kan administreres en gang daglig til patienter, hvis blodtryk

ikke kan reguleres tilfredsstillende med telmisartan 80 mg.

80 mg/25 mg

Mogilarta 80 mg/25 mg kan administreres en gang daglig til patienter, hvis blodtryk

ikke kan reguleres tilfredsstillende med Mogilarta 80 mg/12,5 mg eller til patienter,

som tidligere er stabiliseret med telmisartan og hydrochlorthiazid hver for sig.

Særlige populationer

Patienter med nedsat nyrefunktion

Periodisk monitorering af nyrefunktionen tilrådes (se pkt. 4.4).

Patienter med nedsat leverfunktion

Hos patienter med let eller moderat nedsat leverfunktion bør dosis ikke overskride

Mogilarta 40 mg/12,5 mg en gang daglig. Mogilarta er ikke indiceret til patienter med

svært nedsat leverfunktion. Thiazider skal anvendes med forsigtighed til patienter med

nedsat leverfunktion (se pkt. 4.4).

Ældre patienter

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Pædiatrisk population

Mogilartas sikkerhed og virkning hos børn og teenagere under 18 år er ikke klarlagt. Der

foreligger ingen data.

Administration

52401_spc.docx

Side 2 af 22

Mogilarta tabletter administreres oralt en gang daglig med væske, med eller uden mad.

52401_spc.docx

Side 3 af 22

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for ét eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Overfølsomhed over for andre derivater af sulphonamid (da hydrochlorthiazid er et

sulphonamidderivat).

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Kolestase og galdeobstruktion.

Svært nedsat leverfunktion.

Svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min).

Refraktær hypokaliæmi, hypercalcæmi.

Samtidig brug af telmisartan og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR <60 ml/min/1,73

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Graviditet

Behandling med AIIRA’er bør ikke påbegyndes under graviditet. Medmindre fortsat

behandling med AIIRA-behandling anses for at være absolut nødvendig, bør patienter, der

planlægger at blive gravide, skiftes til alternativ antihypertensiv behandling med fastlagt

sikkerhedsprofil ved brug under graviditet. Når graviditet er konstateret, bør behandling

med AIIRA’er straks seponeres og anden behandling iværksættes, hvis det skønnes

hensigtsmæssigt (se pkt. 4.3 og 4.6).

Nedsat leverfunktion

Mogilarta bør ikke gives til patienter med kolestase, biliære obstruktive sygdomme eller

svær leverinsufficiens (se pkt. 4.3), idet telmisartan overvejende udskilles med galden. Hos

disse patienter kan man forvente at se nedsat hepatisk clearance af telmisartan.

Desuden skal Mogilarta anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion

eller progredierende leversygdom, idet små forskydninger i væske- og elektrolytbalancen

kan udløse hepatisk koma. Der er ingen klinisk erfaring med brug af Mogilarta til patienter

med nedsat leverfunktion.

Renovaskulær hypertension

Der er øget risiko for alvorlig hypotension og nyreinsufficiens, når patienter med bilateral

nyrearteriestenose eller stenose af arterien til en enkelt fungerende nyre behandles med

lægemidler, som påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet.

Nedsat nyrefunktion og nyretransplantation

Mogilarta må ikke anvendes til patienter med svært nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance <30 ml/min) (se pkt. 4.3). Der er ingen erfaring med anvendelse af

telmisartan/hydrochlorthiazid til patienter, der kort tid forinden har fået foretaget en

nyretransplantation. Erfaringer med telmisartan/hydrochlorthiazid er begrænsede hos

patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion, og derfor anbefales periodisk kontrol af

serumværdierne for kalium, kreatinin og urinsyre. Hos patienter med nedsat nyrefunktion

kan thiazid medføre azotæmi.

52401_spc.docx

Side 4 af 22

Intravaskulær hypovolæmi

Specielt efter første dosis kan der forekomme symptomatisk hypotension hos patienter,

som har for lavt volumen i blodbanen eller natriummangel på grund af kraftig diuretisk

behandling, saltfattig diæt, diarré eller opkastning. Sådanne tilstande bør korrigeres, før

behandling med Mogilarta initieres.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes

derfor (se pkt. 4.5 og 5.1). Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut

nødvendig, bør dette kun ske under supervision af en speciallæge og under tæt

monitorering af patientens nyrefunktion, elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Andre tilstande med stimulering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende afhænger af renin-

angiotensin-aldosteronsystemets aktivitet (f.eks. patienter med svær højresidig

hjerteinsufficiens eller tilgrundliggende nyresygdom, herunder nyrearteriestenose), har

behandling med lægemidler, som påvirker dette system, været forbundet med akut

hypotension, hyperazotæmi, oliguri eller i sjældne tilfælde akut nyresvigt (se pkt. 4.8).

Primær aldosteronisme

Patienter med primær aldosteronisme vil generelt ikke respondere på antihypertensiva, som

virker ved at hæmme renin-angiotensin-systemet. Derfor frarådes brug af Mogilarta.

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som ved brug af andre vasodilatatorer bør særlig forsigtighed udvises hos patienter, der

lider af aorta- eller mitralstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Metaboliske og endokrine virkninger

Thiazidbehandling kan svække glucosetolerancen, mens hypoglykæmi kan forekomme hos

diabetikere, der får insulin- eller antidiabetisk behandling og telmisartanbehandling. Derfor

bør monitorering af glucose hos disse patienter overvejes, og når det er indiceret, kan

dosisjusteringer af insulin eller antidiabetika være nødvendig. En latent diabetes mellitus

kan eventuelt blive manifest ved thiazidbehandling.

Stigning i kolesterol- og triglyceridniveauerne kan optræde i forbindelse med thiazid-

diuretikabehandling. Der er dog kun rapporteret om minimal eller ingen påvirkning ved

den dosis thiazid a 12,5 mg, som findes i Mogilarta. Hyperurikæmi kan optræde, ligesom

arthritis urica kan udløses hos nogle patienter i thiazidbehandling.

Forstyrrelser i elektrolytbalancen

Som hos andre patienter i behandling med diuretika skal der regelmæssigt foretages

bestemmelse af serumelektrolytter.

52401_spc.docx

Side 5 af 22

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan forårsage forstyrrelser i væske- eller

elektrolytbalancen (bl.a. hypokaliæmi, hyponatriæmi og hypochloræmisk alkalose).

Advarselstegn på væske- eller elektrolytforstyrrelser er mundtørhed, tørst, asteni, sløvhed,

døsighed, uro, muskelsmerter eller kramper, muskeltræthed, hypotension, oliguri,

takykardi og gastrointestinale problemer i form af kvalme eller opkastning (se pkt. 4.8).

Hypokaliæmi

Hypokaliæmi kan forekomme ved anvendelse af thiaziddiuretika, men samtidig behandling

med telmisartan kan reducere den diuretika-inducerede hypokaliæmi. Der er større risiko

for at få hypokaliæmi for patienter med levercirrose, med kraftig diurese eller med

utilstrækkelig oralt indtag af elektrolytter samt for patienter, der får samtidig behandling

med kortikosteroider eller adrenokortikotropt hormon (ACTH) (se pkt. 4.5).

Hyperkaliæmi

Omvendt kan hyperkaliæmi optræde på grund af telmisartans antagonistiske virkning på

angiotensin II (AT

)-receptorerne. Skønt der ikke er set nogen klinisk signifikant

hyperkaliæmi i forbindelse med telmisartan/hydrochlorthiazid, så omfatter risikofaktorerne

for udvikling af hyperkaliæmi blandt andet nyreinsufficiens og/eller hjertesvigt samt

diabetes mellitus. Kaliumbesparende diuretika, kaliumsupplementer eller kaliumholdige

saltsubstitutter skal indgives med forsigtighed sammen med Mogilarta (se pkt. 4.5).

Hyponatriæmi og hypochloræmisk alkalose

Der er intet, der tyder på, at Mogilarta kan reducere eller forhindre diuretika-forårsaget

hyponatriæmi. Chloridmangelsymptomer er sædvanligvis milde og kræver normalt ingen

behandling.

Hypercalciæmi

Thiaziderne kan reducere udskillelsen af calcium i urinen og forårsage en intermitterende

og let forhøjelse af serumcalcium, uden andre kendte forstyrrelser i calciumstofskiftet.

Tydelig hypercalciæmi kan være et tegn på skjult hyperparatyroidisme. Thiaziderne skal

seponeres, inden der foretages undersøgelser af biskjoldbruskkirtlernes funktion.

Hypomagnesiæmi

Det har vist sig, at thiazider øger magnesiumudskillelsen i urinen, hvilket kan resultere i

hypomagnesiæmi (se pkt. 4.5).

Etniske forskelle

Som ved alle andre angiotensin II-receptorantagonister synes telmisartan at virke mindre

blodtrykssænkende hos negroide end hos ikke-negroide personer. Dette skyldes muligvis

en hyppigere forekomst af lavt reninniveau i den hypertensive negroide population.

Andet

Som ved andre antihypertensiva kan en for kraftig reduktion af blodtrykket hos patienter

med iskæmisk kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom resultere i

myokardieeinfarkt eller apopleksi (slagtilfælde).

Generelt

Overfølsomhedsreaktioner over for hydrochlorthiazid kan både forekomme hos patienter,

som har, og hos patienter, som ikke har, allergi eller bronkial astma i anamnesen. Dog er

de mere sandsynlige hos førstnævnte patientgruppe. Forværring eller aktivering af

52401_spc.docx

Side 6 af 22

systemisk lupus erythematosus er rapporteret ved anvendelsen af thiaziddiuretika, herunder

hydrochlorthiazid.

Der er set tilfælde af lysoverfølsomhed med thiaziddiuretika (se pkt. 4.8). Det anbefales at

stoppe behandlingen, hvis en lysoverfølsomhedsreaktion forekommer. Hvis fornyet indgift

af diuretika er nødvendig, anbefales det at beskytte eksponerede områder mod solen og

mod kunstig UVA.

Akut nærsynethed og snævervinklet glaukom

Hydrochlorthiazid, som er et sulfonamid, kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, der kan

resultere i akut forbigående nærsynethed og akut snævervinklet glaukom. Symptomerne

kan være akut synsnedsættelse eller øjensmerter og opstår sædvanligvis inden for få timer

til uger efter første indtagelse af lægemidlet. Ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan

føre til permanent synstab. Den primære behandling er hurtigst mulig seponering af

hydrochlorthiazid. Hvis det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, kan akut medicinsk

eller kirurgisk behandling blive nødvendig. Risikofaktorer for udvikling af akut

snævervinklet glaukom kan være kendt sulfonamid- eller penicillinallergi.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Lithium

Der er rapporteret reversible stigninger i serum-lithiumkoncentrationerne samt toksicitet

ved samtidig behandling med lithium og ACE-hæmmere. I sjældne tilfælde er dette også

rapporteret ved behandling med angiotensin II-receptorantagonister (herunder

telmisartan/hydrochlorthiazid). Samtidig administration af lithium og Mogilarta kan ikke

anbefales. Hvis denne kombination skønnes nødvendig, tilrådes tæt monitorering af serum-

lithium ved samtidig administration.

Lægemidler, der forbindes med kaliumtab og hypokaliæmi (f.eks.andre kaliuretiske

diuretika, laksantia, kortikosteroider, ACTH, amphotericin, carbenoxolon,

benzylpenicillinnatrium, salicylsyre og derivater)

Hvis disse stoffer gives sammen med hydrochlorthiazid/telmisartan-kombinationen,

tilrådes monitorering af kaliumplasmaniveauet. Disse lægemidler kan øge

hydrochlorthiazids påvirkning af serumkalium (se pkt. 4.4).

Lægemidler, som kan øge kaliumniveauet eller udløse hyperkaliæmi (f.eks. ACE-

hæmmere, kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, saltsubstitutter der indeholder

kalium, ciclosporin eller andre lægemidler, f.eks. heparin-natrium)

Hvis disse lægemidler gives sammen med hydrochlorthiazid/telmisartan-kombinationen,

tilrådes monitorering af kalium-plasmaniveauet. Erfaringer med andre lægemidler, som

hæmmer renin-angiotensinsystemet viser, at samtidig brug af ovennævnte produkter kan

føre til stigning i serumkalium. En sådan samtidig brug må derfor frarådes (se pkt. 4.4).

Lægemidler, som påvirkes af serumkaliumforstyrrelser

Når Mogilarta anvendes sammen med lægemidler, hvis virkning påvirkes af

serumkaliumforstyrrelser (såsom digitalisglykosider, antiarytmika) bør serumkalium og

EKG monitoreres. Samme anbefaling gælder for nedenstående torsades de pointes-

inducerende lægemidler (herunder visse antiarytmika), hvor hypokaliæmi er en

prædisponerende faktor for torsades de pointes.

klasse Ia-antiarytmika (f.eks. quinidin, hydroquinidin, disopyramid)

klasse III-antiarytmika (f.eks. amiodaron, sotalol, doftilid, ibutilid)

52401_spc.docx

Side 7 af 22

visse antipsykotika (f.eks. thioridazin, chlorpromazin, levomepromazin, trifluoperazin,

cyamemazin, sulpirid, sultoprid, amisulprid, tiaprid, pimozid, haloperidol, droperidol)

andre (f.eks. bepridil, cisaprid, diphemanil, erythromycin i.v., halofantrin, mizolastin,

pentamidin, sparfloxacin, terfenadin, vincamin i.v.).

Digitalisglykosider

Thiazidbetinget hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi øger forekomsten af

digitalisinducerede arytmier (se pkt. 4.4).

Digoxin

Når telmisartan blev administreret sammen med digoxin, blev der observeret

gennemsnitlige stigninger i digoxins peak plasmakoncentration (49 %) og i ’trough-

koncentrationen’ (20 %). Ved påbegyndelse, justering og seponering af telmisartan-

behandling bør digoxin-niveauet observeres for at bevare niveauet inden for terapeutisk

interval.

Andre antihypertensiva

Telmisartan kan øge den hypotensive virkning af andre antihypertensiva.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren, er forbundet med en højere hyppighed af

bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,

4.4 og 5.1).

Antidiabetika (orale præparater og insuliner)

Dosisjustering af antidiabetika kan blive nødvendig (se pkt. 4.4).

Metformin

Metformin skal bruges med forsigtighed: Der er risiko for lactacidose forårsaget af et

muligt funktionelt nyresvigt i forbindelse med hydrochlorthiazid.

Colestyramin og colestipolresiner

Absorptionen af hydrochlorthiazid svækkes ved tilstedeværelsen af anioniske ombytnings-

resiner.

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID’er)

NSAID’er (f.eks. acetylsalicylsyre i doser beregnet til anti-inflammatorisk behandling,

COX-2-hæmmere og ikke-selektive NSAID’er) kan hos nogle patienter nedsætte den

diuretiske, natriuretiske og antihypertensive virkning af thiaziddiuretika og den

antihypertensive virkning af angiotensin II-receptorantagonister.

Samtidig behandling med angiotensin II-receptorantagonister og stoffer, der hæmmer

cyclo-oxygenasen, kan medføre en yderligere svækkelse hos nogle patienter, der allerede

har nedsat nyrefunktion (f.eks. dehydrerede patienter eller ældre patienter med nedsat

nyrefunktion). Der kan opstå akut nyresvigt, som i de fleste tilfælde er reversibelt. Derfor

bør samtidig behandling foregå under nøje overvågning, især af ældre patienter.

Patienterne skal indtage tilstrækkeligt med væske, og den behandlende læge bør være

opmærksom på nødvendigheden af at monitorere nyrefunktionen ved initiering af

behandlingen og regelmæssigt derefter.

52401_spc.docx

Side 8 af 22

I et studie medførte samtidig administration af telmisartan og ramipril en stigning i AUC

0-24

og C

af ramipril og ramiprilat på op til 2,5 gange. Den kliniske relevans af denne

observation er ikke kendt.

Pressor-aminer (f.eks. noradrenalin)

Virkningen af pressor-aminer kan være nedsat.

Ikke-depolariserende muskelrelaksantia (f.eks. tubocurarin)

Virkningen af ikke-depolariserende muskelrelaksantia kan forstærkes af hydrochlorthiazid.

Lægemidler, der anvendes til behandling af urinsyregigt (f.eks. probenecid, sulfinpyrazon

og allopurinol)

Dosisjustering af urikosuriske lægemidler kan være nødvendig, idet hydrochlorthiazid kan

øge koncentrationen af serumurinsyre. Øgning af probenecid- eller sulfinpyrazondosis kan

være nødvendig. Samtidig administration af thiazid kan øge forekomsten af

overfølsomhedsreaktioner over for allopurinol.

Calciumsalte

Thiaziddiuretika kan øge serumcalciumniveauet på grund af nedsat udskillelse. Hvis der

gives calciumsupplement, skal serumcalcium monitoreres og calciumdoseringen justeres

herefter.

Betablokkere og diazoxid

Thiazider kan øge den hyperglykæmiske virkning af betablokkere og diazoxid.

Antikolinergika (f.eks. atropin, biperiden) kan øge biotilgængeligheden af diuretika af

thiazidtypen ved at nedsætte den gastrointestinale motilitet og mavetømningshastigheden.

Amantadin

Thiazider kan øge risikoen for bivirkninger ved behandling med amantadin.

Cytotoksiske lægemidler (f.eks. cyclophosphamid, methotrexat)

Thiazider kan formindske cytotoksiske lægemidlers udskillelse gennem nyrerne og

forstærke deres myelosuppressive virkning.

Følgende præparater har farmakologiske egenskaber, der kan forventes at forstærke den

hypotensive virkning af alle antihypertensiva, herunder telmisartans: baclofen, amifostin.

Endvidere kan ortostatisk hypotension forværres af alkohol, barbiturater, narkotika eller

antidrepessiva.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

I prækliniske studier blev der ikke påvist nedsat fertilitet hos hunner eller hanner ved brug

af telmisartan og hydrochlorthiazid.

Graviditet

Det frarådes at bruge angiotensin II-antagonister (AIIA) under første trimester af

graviditeten (se pkt. 4.4). Brug af AIIA er kontraindiceret under andet og tredje

trimester af graviditeten (se pkt. 4.3 og 4.4).

52401_spc.docx

Side 9 af 22

Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af Mogilarta til gravide kvinder. Dyrestudier har

påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3).

Epidemiologisk data vedrørende risikoen for teratogenicitet efter eksponering for ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er ikke entydige. En let forhøjet risiko kan

dog ikke udelukkes. Der er ingen kontrollerede epidemiologiske data angående risikoen

ved brug af AIIA, men lignende risici kan eksistere for denne gruppe af lægemidler.

Medmindre fortsat behandling med AIIA vurderes at være nødvendig, bør patienter, som

planlægger at blive gravide, skiftes til en alternativ hypertensionsbehandling med en

dokumenteret sikkerhedsprofil til brug ved graviditet. Ved konstateret graviditet skal

behandlingen med AIIA afbrydes med det samme, og om nødvendigt skal en anden

behandling påbegyndes.

Eksponering for behandling med AIIA under andet og tredje trimester er kendt for at

medføre human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket

kranieossifikation) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkalæmi), se også

pkt. 5.3. Det anbefales at udføre ultralydsscanning for at tjekke nyrefunktionen og kraniet,

hvis fosteret har været udsat for AIIA fra andet trimester.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIA, skal observeres tæt for hypotension (se pkt. 4.3 og

4.4).

Der er begrænset erfaring med anvendelse af hydrochlorthiazid til gravide, specielt i første

trimester. Dyrestudier er utilstrækkelige. Hydrochlorthiazid passerer placenta. På grund af

stoffets farmakologiske virkningsmekanisme kan anvendelse af hydrochlorthiazid under

andet og tredje trimester nedsætte føtoplacental perfusion, hvilket kan føre til virkninger på

den føtale og/eller den postnatale udvikling i form af ikterus, forstyrrelser i

elektrolytbalancen og trombocytopeni. Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes mod ødemer

eller hypertension under graviditeten eller præeklampsi på grund af risikoen for nedsat

plasmavolumen og placental hypoperfusion, uden at det har en gunstig påvirkning af

sygdomsforløbet. Hydrochlorthiazid må ikke anvendes til behandling af essentiel

hypertension hos gravide kvinder undtagen i sjældne situationer, hvor anden behandling

ikke kan gives.

Amning

Da der ikke foreligger oplysninger om brug af Mogilarta under amning, anbefales

Mogilarta ikke. Andre behandlinger med bedre fastlagte sikkerhedsprofiler under amning

anbefales, især ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte børn.

Hydrochlorthiazid udskilles i små mængder i modermælk. Høje doser thiazider forårsager

kraftig diurese og kan derved hæmme mælkeproduktionen. Brugen af Mogilarta ved

amning anbefales ikke. Hvis Mogilarta anvendes ved amning, skal dosis holdes så lav som

muligt.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Når der føres motorkøretøj eller betjenes maskiner bør man være opmærksom på, at der

ved antihypertensiv behandling med f.eks. Mogilarta lejlighedsvis kan forekomme

svimmelhed eller døsighed.

52401_spc.docx

Side 10 af 22

4.8

Bivirkninger

Resumé af sikkerhedsprofilen

Den almindeligst rapporterede bivirkning er svimmelhed. Alvorligt angioødem kan

forekomme i sjældne tilfælde (≥1/10.000 til <1/1.000).

40 mg/12,5 mg og 80 mg/12,5 mg

I randomiserede, kontrollerede studier med 1.471 patienter var den totale rapporterede

forekomst af bivirkninger ved brug af telmisartan/hydrochlorthiazid (835 patienter)

sammenlignelig med forekomsten for telmisartan alene (636 patienter). Hyppigheden af

bivirkninger var ikke dosisrelateret, og der var ingen korrelation med patienternes køn,

alder eller race.

80 mg/25 mg

Den totale incidens og mønster af bivirkninger rapporteret ved brug af

telmisartan/hydrochlorthiazid 80 mg/25 mg var sammenlignelig med

telmisartan/hydrochlorthiazid 80 mg/12,5 mg. Bivirkninger var ikke dosisrelaterede og

viste ingen korrelation med patienternes køn, alder eller race.

Tabuleret sammendrag af bivirkninger

Tabellen nedenfor viser efter organsystem de bivirkninger, der forekom hyppigere (p

≤0,05) for telmisartan plus hydrochlorthiazid end for placebo i alle de kliniske studier.

Bivirkninger, der er kendt for de enkelte komponenter, men som ikke er forekommet i de

kliniske studier, kan forekomme ved behandling med Mogilarta.

Bivirkningerne er opdelt efter organklasse og opført efter hyppighed ud fra følgende

konvention: Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først.

Infektioner og parasitære sygdomme

Sjælden:

Bronkit, faryngit, sinuit

Immunsystemet

Sjælden:

Forværring eller aktivering af systemisk lupus

erythematosus

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

Hypokaliæmi

Sjælden:

Hyperurikæmi, hyponatræmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig:

Angst

Sjælden:

Depression

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed

Ikke almindelig:

Synkope, paræstesi

52401_spc.docx

Side 11 af 22

Sjælden:

Søvnløshed, søvnforstyrrelser

Øjne

Sjælden:

Synsforstyrrelser, sløret syn

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Vertigo

Hjerte

Ikke almindelig:

Takykardi, arytmi

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

Hypotension, ortostatisk hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø

Sjælden:

Åndedrætsbesvær (herunder pneumonit og lungeødem)

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig:

Diarré, mundtørhed, flatulens

Sjælden:

Abdominalsmerter, obstipation, dyspepsi, opkastning,

gastrit

Lever og galdeveje

Sjælden:

Unormal leverfunktion/leversygdom

Hud og subkutane væv

Sjælden:

Angioødem (også med fatalt udfald), erytem, pruritus,

udslæt, hyperhidrose, urticaria

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig:

Rygsmerter, muskelspasmer, myalgi

Sjælden:

Artralgi, muskelkramper, smerter i ekstremiteter

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Erektil dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Brystsmerter

Sjælden:

Influenzalignende symptomer, smerter

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Forhøjet urinsyre i blodet

Sjælden:

Forhøjet serumkreatinin, forhøjet kreatinphosphokinase i

blodet, forhøjede leverenzymer

1: Baseret på erfaringer efter markedsføringen

2: For yderligere beskrivelse, se underafsnittet ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

52401_spc.docx

Side 12 af 22

Yderligere oplysninger om de enkelte komponenter

Tidligere rapporterede bivirkninger for de enkelte indholdsstoffer kan også være

potentielle bivirkninger i forbindelse med Mogilarta, selvom de ikke er observeret i

kliniske studier med dette produkt.

Telmisartan

Bivirkningerne forekom med samme hyppighed hos patienterne i placebo- og i

telmisartangruppen.

I placebo-kontrollerede studier var den samlede forekomst af bivirkninger, som blev

rapporteret i forbindelse med telmisartan (41,4 %) sædvanligvis sammenlignelig med

placebo (43,9 %). Følgende bivirkninger er samlet fra alle kliniske studier med patienter

behandlet med telmisartan for hypertension eller med patienter på 50 år eller ældre med høj

risiko for kardiovaskulære hændelser.

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke almindelig:

Infektion i øvre luftveje, urinvejsinfektion herunder cystitis

Sjælden:

Sepsis, herunder sepsis med fatalt udfald

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

Anæmi

Sjælden:

Eosinofili, trombocytopeni

Immunsystemet

Sjælden:

Overfølsomhed, anafylaktiske reaktioner

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

Hyperkaliæmi

Sjælden:

Hypoglykæmi (hos diabetes-patienter)

Hjerte

Ikke almindelig:

Bradykardi

Nervesystemet

Sjælden:

Søvnighed

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Hoste

Meget sjælden:

Interstitial lungesygdom

Mave-tarm-kanalen

Sjælden:

Gastrointestinalt ubehag

Hud og subkutane væv

Sjælden:

Eksem, medikamentelt udslæt, toksisk hududslæt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden:

Artrose, senesmerter

52401_spc.docx

Side 13 af 22

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Nedsat nyrefunktion (herunder akut nyresvigt)

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Asteni

Undersøgelser

Sjælden:

Nedsat hæmoglobin

3: For yderligere beskrivelse, se underafsnittet ”Beskrivelse af udvalgte bivirkninger”

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid kan forårsage eller forværre hypovolæmi, som kan føre til

elektrolytforstyrrelser (se pkt. 4.4).

Følgende bivirkninger af ukendt hyppighed er rapporteret ved brug af hydrochlorthiazid

alene:

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke kendt:

Sialoadenitis

Blod og lymfesystem

Ikke kendt:

Aplastisk anæmi, hæmolytisk anæmi, knoglemarvssvigt,

leukopeni, neutropeni, agranulocytose, trombocytopeni

Immunsystemet

Ikke kendt:

Anafylaktiske reaktioner, overfølsomhed

Det endokrine system

Ikke kendt:

Utilstrækkelig diabetes mellitus-kontrol

Metabolisme og ernæring

Ikke kendt:

Anoreksi, nedsat appetit, forstyrrelser i elektrolytbalancen,

hyperkolesterolæmi, hyperglykæmi, hypovolæmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke kendt:

Rastløshed

Nervesystemet

Ikke kendt:

Svimmelhed

Øjne

Ikke kendt:

Xantopsi, akut nærsynethed og snævervinklet glaukom

Vaskulære sygdomme

Ikke kendt:

Nekrotiserende vaskulit

Mave-tarmkanalen

Ikke kendt:

Pankreatit, gastrointestinalt ubehag

52401_spc.docx

Side 14 af 22

Lever og galdeveje

Ikke kendt:

Hepatocellulær gulsot, kolestatisk gulsot

Hud og subkutant væv

Ikke kendt:

Lupus-lignende syndrom, lysfølsomhedsreaktion, kutan

vaskulit, toksisk epidermal nekrolyse

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke kendt:

Svaghed

Nyre og urinveje

Ikke kendt:

Interstitiel nefrit, nedsat nyrefunktion, glukosuri

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke kendt:

Pyreksi

Undersøgelser

Ikke kendt:

Forhøjede triglycerider

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Unormal leverfunktion/leversygdom

De fleste tilfælde af unormal leverfunktion/leversygdom fra post-marketing erfaring for

telmisartan forekom hos japanske patienter. Japanske patienter er mere udsatte for at få

sådanne bivirkninger.

Sepsis

I PRoFESS-studiet blev set en øget incidens af sepsis hos patienter behandlet med

telmisartan sammenlignet med placebo. Observationen kan være en tilfældighed eller

relateret til en mekanisme, som på nuværende tidspunkt ikke er kendt (se også pkt. 5.1).

Interstitiel lungesygdom

Efter markedsføring er der set tilfælde af interstitiel lungesygdom hos patienter i

behandling med telmisartan, uden at der dog er fastslået en årsagssammenhæng.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er begrænset information for telmisartan i forbindelse med overdosis hos mennesker.

Det er ikke fastlagt, i hvilket omfang hydrochlorthiazid kan fjernes ved hæmodialyse.

52401_spc.docx

Side 15 af 22

Symptomer

De mest udtalte symptomer ved telmisartan-overdosering var hypotension og takykardi;

også bradykardi, svimmelhed, opkastning, forhøjelse i serum-kreatinin og akut nyresvigt er

set. Overdosering med hydrochlorthiazid medfører elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi,

hypokloræmi) og hypovolæmi pga. overdreven diurese. De hyppigst forekommende tegn

og symptomer på overdosis er kvalme og somnolens. Hypokaliæmi kan ved samtidig brug

af digitalisglykosider eller visse antiarytmika resultere i muskelkramper og/eller

accentueret arytmi.

Behandling

Telmisartan fjernes ikke ved hæmodialyse. Patienten bør monitoreres nøje, og

behandlingen bør være symptomatisk og understøttende. Behandlingen afhænger af den

tid, der er forløbet siden indtagelse, og af symptomernes sværhedsgrad. Provokeret

opkastning og/eller maveudskylning er mulige behandlinger. Aktivt kul kan ofte med

fordel anvendes ved behandlingen af overdosis. Serumelektrolytter og kreatinin skal

bestemmes regelmæssigt. Ved hypotension skal patienten lægges i rygleje, og der skal

hurtigt gives salt- og væskesubstitution.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 DA 07. Angiotensin II-antagonister og diuretika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Mogilarta er en kombination af en angiotensin II-receptorantagonist, telmisartan og

thiazidet hydrochlorthiazid. Kombinationen af disse stoffer har en additiv antihypertensiv

virkning og reducerer blodtrykket i højere grad end de enkelte lægemidler hver for sig.

Mogilarta administreret en gang daglig giver en effektiv og jævn reduktion i blodtrykket i

hele det terapeutiske dosisinterval.

Telmisartan er en oralt administreret effektiv specifik angiotensin II-receptorsubtype

1(AT

)-antagonist. Telmisartan displacerer angiotensin II med meget høj affinitet fra dets

bindingssted på AT

-receptorsubtypen, som er ansvarlig for de kendte virkninger af

angiotension II. Telmisartan udviser ingen partiel agonistaktivitet ved AT

-receptoren.

Telmisartan bindes selektivt til AT

-receptoren. Bindingen opretholdes i lang tid.

Telmisartan udviser ikke affinitet til andre receptorer, herunder AT

og andre mindre

karakteriserede AT-receptorer. Funktionen af disse receptorer er ikke kendt, dette gælder

også effekten af deres mulige overstimulering af angiotensin II, hvis niveau øges af

telmisartan. Plasma-aldosteronniveauet sænkes med telmisartan. Telmisartan hæmmer ikke

human plasmarenin, og det blokerer ikke ionkanalerne. Telmisartan hæmmer ikke

"angiotensin-converting- enzyme" (kininase-II-enzymet), som også nedbryder bradykinin.

Derfor forventes det ikke, at bradykininmedierede bivirkninger potenseres.

En dosis på 80 mg telmisartan givet til raske frivillige hæmmer næsten fuldstændigt en

angiotensin II-provokeret blodtryksforhøjelse. Denne hæmmende effekt vedvarer i mere

end 24 timer og kan måles i op til 48 timer.

52401_spc.docx

Side 16 af 22

Efter administration af den første dosis telmisartan indtræder den antihypertensive effekt

gradvist inden for 3 timer. Den maksimale reduktion i blodtrykket opnås generelt 4-8 uger

efter behandlingen er påbegyndt og fastholdes gennem langtidsbehandling. Den

antihypertensive effekt holder sig konstant i 24 timer efter dosering, hvilket også gælder de

sidste 4 timer forud for næste dosis som påvist ved døgnblodtryksmåling. Dette er

bekræftet ved målinger, der blev foretaget på tidspunktet for maksimal effekt og

umiddelbart forud for den næste dosis (trough/peak-ratio var over 80 % efter dosering af

40 mg og 80 mg telmisartan i alle placebokontrollerede kliniske studier).

Hos patienter med hypertension reducerer telmisartan både det systoliske og det diastoliske

blodtryk uden at påvirke pulsen. Telmisartans antihypertensive virkning er sammenlignelig

med effekten af andre klasser af antihypertensiva (påvist i kliniske studier, der

sammenlignede telmisartan med amlodipin, atenolol, enalapril, hydrochlorthiazid og

lisinopril).

80 mg/25 mg

I et dobbeltblindt kontrolleret klinisk studie (n=687 patienter evalueret for effekt) hos non-

respondenter i forhold til 80 mg/12,5 mg-kombinationen blev der påvist en øget

blodtrykssænkende effekt ved behandling med 80 mg/25 mg-kombinationen sammenlignet

med fortsat behandling med 80 mg/12,5 mg-kombinationen på 2,7/1,6 mm Hg (SBP/DBP)

(gennemsnitlig ændring i forhold til baseline for begge parametre). I et opfølgningsstudie

med 80 mg/25 mg-kombination sås en yderligere reduktion af blodtrykket (resulterende i

en samlet reduktion på 11,5/9,9 mm Hg (SBP/DBP)).

I en samlet analyse af to ens 8-ugers dobbeltblinde placebo-kontrollerede kliniske studier,

hvor der blev sammenlignet med valsartan/hydrochlorthiazid 160 mg/25 mg (n=2.121

patienter evalueret for effekt), blev der påvist en signifikant større sænkning af blodtrykket

på 2,2/1,2 mm Hg (SBP/DBP) (gennemsnitlig ændring i forhold til baseline for begge

parametre) til fordel for telmisartan/hydrochlorthiazid 80 mg/25 mg-kombinationen.

Ved pludselig seponering af telmisartan vil blodtrykket gradvist returnere til værdierne fra

før behandlingsstart over en periode på flere dage, uden at der ses tegn på "rebound"-

hypertension.

Forekomsten af tør hoste var signifikant lavere hos de patienter, der blev behandlet med

telmisartan end hos dem, der blev behandlet med ACE-hæmmere i kliniske studier, som

direkte sammenlignede disse to antihypertensive behandlinger.

Kardiovaskulær forebyggelse

ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone and in Combination with Ramipril Global

Endpoint Trial) sammenlignede virkningen af telmisartan, ramipril og kombinationen af

telmisartan og ramipril på kardiovaskulære hændelser hos 25.620 patienter. Patienterne

tilhørte alle en population med risiko for at få en kardiovaskulær hændelse. De var 55 år

eller ældre og havde en anamnese med koronararteriesygdom, apopleksi, transitorisk

cerebral iskæmi (TCI), perifer arteriel sygdom eller diabetes mellitus type 2 med

organpåvirkning (f.eks. retinopati, venstre ventrikel hypertrofi, makro- eller

mikroalbuminuri).

De tre randomiseringsgrupper var følgende: Telmisartan 80 mg (n = 8.542), ramipril 10 mg

(n = 8.576) eller en kombination af telmisartan 80 mg og ramipril 10 mg (n = 8.502).

Patienterne blev fulgt i gennemsnitligt 4,5 år.

52401_spc.docx

Side 17 af 22

Mht. det prædefinerede sekundære endepunkt (reduktion af kardiovaskulær død, ikke-letalt

myokardieinfarkt og ikke-letal apopleksi) – som var identisk med det primære endepunkt i

HOPE-studiet (The Heart Outcomes Prevention Evaluation Study) - blev telmisartan

fundet ligeværdigt med ramipril [0,99 (97,5 % CI 0,90-1,08;p (non-inferioritet) = 0,0004)].

I HOPE-studiet blev virkningen af ramipril vs. placebo undersøgt.

I TRANSCEND-studiet randomiseredes patienter, der var intolerante over for ACE-

hæmmere, men i øvrigt med de samme inklusionskriterier som i ONTARGET-studiet, til

enten 80 mg telmisartan (n = 2.954) eller placebo (n = 2.972). Begge blev givet i tillæg til

standardbehandling.

Behandlingsperioden var i gennemsnit 4 år og 8 måneder. Der blev ikke fundet statistisk

signifikant forskel i det primære sammensatte endepunkt (kardiovaskulær død, ikke-letalt

myokardieinfarkt, ikke-letal apopleksi eller hospitalsindlæggelse pga. hjertesvigt) [15,7 % i

telmisartangruppen og 17,0 % i placebogruppen med en hazard ratio på 0,92 (95 % CI

0,81-1,05; p = 0,22)]. Der var evidens for en fordel ved telmisartan i forhold til

placebo i det præspecificerede sekundære sammensatte endepunkt (kardiovaskulær død,

ikke-letalt myokardieinfarkt og ikke-letal apopleksi) [0,87 (95 % CI 0,76-1,00; p = 0,048)].

Der var ikke evidens for reduktion af kardiovaskulær mortalitet i forhold til placebo

(hazard ratio 1,03, CI 0,85-1,24).

Hoste og angioødem blev sjældnere rapporteret af patienter behandlet med telmisartan end

af patienter behandlet med ramipril, mens hypotension oftere blev rapporteret af patienter

behandlet med telmisartan.

Kombinationen af telmisartan og ramipril havde ikke nogen additiv virkning i forhold til

ramipril og telmisartan alene. Kardiovaskulær død eller død af andre årsager var numerisk

højere ved kombinationen. Derudover fandtes en signifikant højere insidens af

hyperkaliæmi, nyresvigt, hypotension og synkope med kombinationsbehandlingen.

Kombination af ramipril og telmisartan kan derfor ikke anbefales til denne

patientpopulation.

I studiet "Prevention Regimen For Effectively avoiding Second Strokes" (PRoFESS) hos

patienter på 50 år og ældre, som for nylig har oplevet stroke, blev der observeret en øget

incidens af sepsis hos patienter behandlet med telmisartan sammenlignet med placebo,

0,70 % vs. 0,49 % (RR 1,43 (95 % konfidensinterval 1,00-2,06)); incidensen af letale

sepsistilfælde var øget hos patienter, som fik telmisartan (0,33 %) vs. patienter, som fik

placebo (0,16 %) (RR 2,07 (95 % konfidensinterval 1,14-3,76)). Den observerede øgede

forekomst af sepsis forbundet med brugen af telmisartan kan enten være en tilfældighed

eller relateret til en mekanisme, som på nuværende tidspunkt ikke er kendt.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning. Find mere information i afsnittet ”Kardiovaskulær forebyggelse”.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære

mål og mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi,

52401_spc.docx

Side 18 af 22

akut nyrepåvirkning og/eller forhøjet blodtryk observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom,

kardiovaskulær sygdom eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko

for bivirkninger. Både kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere

forekommende i aliskiren-gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante

alvorlige bivirkninger (såsom hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev

rapporteret hyppigere i aliskiren-gruppen end i placebogruppen.

Hydrochlorthiazid er et thiaziddiuretikum. Mekanismen bag thiaziddiuretikas

antihypertensive effekt kendes ikke fuldstændigt. Thiaziderne påvirker den renale tubulære

mekanisme, der styrer elektrolytreabsorption, med en direkte øgning af udskillelsen af

natrium og chlorid i omtrent lige store mængder. Hydrochlorthiazids diuretiske virkning

reducerer plasmavolumen, øger plasmareninaktiviteten og øger aldosteronsekretionen med

deraf følgende øget udskillelse af kalium og bicarbonat i urinen samt sænket niveau af

serum-kalium. Sandsynligvis pga. blokering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet synes

telmisartan at modvirke det kaliumtab, der er forbundet med disse diuretika. Med

hydrochlorthiazid starter diuresen i løbet af 2 timer, og den maksimale effekt ses efter ca. 4

timer, mens virkningen varer ved i ca. 6-12 timer.

Epidemiologiske studier har vist, at langtidsbehandling med hydrochlorthiazid reducerer

risikoen for kardiovaskulær mortalitet og morbiditet.

Effekten af en fastdosiskombination af telmisartan/hydrochlorthiazid på dødelighed og

kardiovaskulær morbiditet er indtil videre ukendt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Samtidig indgift af hydrochlorthiazid og telmisartan har hos raske personer ingen

indflydelse på de to lægemidlers farmakokinetik.

Absorption

Telmisartan: Ved oral administration opnås peak-koncentrationerne af telmisartan i løbet af

0,5-1,5 time efter indgift. Den absolutte biotilgængelighed for telmisartan for 40 mg og

160 mg var hhv. 42 % og 58 %. Når telmisartan indtages sammen med føde, sker der en

reduktion i arealet under plasmakoncentrationskurven (AUC) på ca. 6 % med 40 mg

tabletten og på ca. 19 % ved en dosis på 160 mg. 3 timer efter indgiften er

plasmakoncentrationerne ens, uanset om telmisartan tages fastende eller med føde. Den

lille reduktion i AUC forventes ikke at forårsage en reduktion i terapeutisk effekt.

Farmakokinetikken ved oralt indgivet telmisartan er ikke-lineær ved doser på 20-160 mg,

idet der ved stigende doser ses overproportionale stigninger af plasmakoncentrationen

og AUC). Telmisartan akkumuleres ikke signifikant i plasma ved gentagen indgift.

Hydrochlorthiazid: Ved oral administration af Mogilarta nås peak-koncentrationerne af

hydrochlorthiazid i løbet af 1,0-3,0 time efter indgift. Baseret på den kumulative

nyreudskillelse af hydrochlorthiazid var den absolutte biotilgængelighed ca. 60 %.

52401_spc.docx

Side 19 af 22

Fordeling

Telmisartan er i høj grad bundet til plasmaproteiner (>99,5 %), hovedsagelig albumin og

alfa-l-syre glycoprotein. Det tilsyneladende fordelingsvolumen for telmisartan er ca. 500 l,

hvilket tyder på ekstra vævsbinding.

68 % af hydrochlorthiazidet er bundet i plasma, og det tilsyneladende fordelingsvolumen

er 0,83-1,14 l/kg.

Biotransformation

Telmisartan metaboliseres ved konjugering, hvor der dannes et farmakologisk inaktivt

acylglucuronid. Glucuroniden af det oprindelige stof er den eneste metabolit, der er set hos

mennesker. Efter en enkelt dosis

C-mærket telmisartan repræsenterer glucuronidet ca. 11

% af den målte radioaktivitet i plasma. Cytokrom P450-isoenzymer er ikke involveret i

metaboliseringen af telmisartan.

Hydrochlorthiazid metaboliseres ikke.

Elimination

Telmisartan: Efter enten intravenøs eller oral administration af

C-mærket telmisartan blev

størstedelen af den indgivne dosis (> 97 %) udskilt i fæces via biliær ekskretion. Kun

ubetydelige mængder blev fundet i urinen. Telmisartans totale plasmaclearance efter oral

administration er >1.500 ml/min. Den terminale eliminationshalveringstid var >20 timer.

Hydrochlorthiazid udskilles næsten fuldstændigt uforandret i urinen. Ca. 60 % af den

perorale dosis udskilles i løbet af 48 timer. Den renale clearance er ca. 250-300 ml/min.

Den terminale eliminationshalveringstid for hydrochlorthiazid er 10-15 timer.

Særlige populationer

Ældre

Der er ingen forskelle med hensyn til telmisartans farmakokinetik hos personer over eller

under 65 år.

Køn

Telmisartans plasmakoncentration er generelt 2-3 gange højere hos kvinder end hos mænd.

I kliniske studier fandtes der imidlertid ikke signifikant større blodtryksrespons eller

forekomst af ortostatisk hypotension hos kvinder. Det er ikke nødvendigt med

dosisjustering. Der er en tendens mod højere plasmakoncentrationer af hydrochlorthiazid

hos kvinder end hos mænd. Dette anses ikke for at have klinisk relevans.

Nedsat nyrefunktion

Renal udskillelse bidrager ikke til clearance af telmisartan. Det er ikke nødvendigt at

justere dosis hos patienter med nedsat nyrefunktion. Dette baseres på beskeden erfaring

hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion (kreatininclearance på 30-60 ml/min,

gennemsnit ca. 50 ml/min). Telmisartan fjernes ikke fra blodet med hæmodialyse. Hos

patienter med nedsat nyrefunktion reduceres hastigheden af udskillelsen af

hydrochlorthiazid. I et typisk studie med patienter med en middel kreatininclearance på 90

ml/min var elimineringshalveringstiden for hydrochlorthiazid øget. Hos patienter med

totalt manglende nyrefunktion er elimineringshalveringstiden ca. 34 timer.

Nedsat leverfunktion

I farmakokinetiske studier med patienter med nedsat leverfunktion var der en forøgelse af

den absolutte biotilgængelighed på op til næsten 100 %. Elimineringshalveringstiden er

uændret hos patienter med nedsat leverfunktion.

52401_spc.docx

Side 20 af 22

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I prækliniske sikkerhedsstudier med samtidig indgift af telmisartan og hydrochlorthiazid i

normotensive rotter og hunde i doser, der gav en eksponering sammenlignelig med den i

det klinisk-terapeutiske område, fandt man ikke andre resultater end dem, der allerede var

set ved indgift af de to stoffer hver for sig. De observerede toksikologiske fund synes ikke

at have nogen relevans for terapeutisk anvendelse til mennesker.

80 mg/25 mg

Der er ikke udført yderligere kliniske studier med den faste kombination 80 mg/25 mg.

Tidligere prækliniske sikkerhedsstudier med samtidig administration af telmisartan og

hydrochlorthiazid i normotensive rotter og hunde i doser, der gav en eksponering

sammenlignelig med den i det klinisk-terapeutiske område, fandt man ikke andre resultater

end dem, der allerede var set ved indgift af de to stoffer hver for sig. De observerede

toksikologiske fund synes ikke at have nogen relevans for terapeutisk anvendelse til

mennesker.

Toksikologiske fund, som også er kendt fra prækliniske studier med "angiotensin

converting enzyme"-hæmmere og angiotensin II-receptor-antagonister, var: fald i røde

blodcelleparametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit), ændringer i den renale

hæmodynamik (forhøjet urea nitrogen i serum (BUN) og kreatinin), forøget

plasmareninaktivitet, hypertrofi/hyperplasi af de juxtaglomerulære celler og gastriske

slimhindelæsioner. Gastriske læsioner kunne forhindres/afhjælpes ved peroral salttilførsel

og gruppevis opstaldning af dyrene. I hunde blev der observeret tubulær dilatation og atrofi

af nyrene. Disse fund skønnes at være forårsaget af telmisartans farmakologiske aktivitet.

Der var ingen klare tegn på teratogenicitet, men ved toksiske doser sås en påvirkning af

den postnatale udvikling af afkommet, såsom lavere legemsvægt og forsinket åbning af

øjnene.

Telmisartan viste intet tegn på mutagenicitet og relevant klastogen aktivitet ved in vitro-

studier, og ingen tegn på karcinogenicitet i rotter og mus. Studier med hydrochlorthiazid

har vist tvetydige tegn på en genotoksisk eller karcinogen effekt i nogle eksperimentelle

modeller. Den omfattende humane erfaring med hydrochlorthiazid har imidlertid ikke vist

nogen forbindelse mellem anvendelsen af stoffet og en stigning i forekomsten af

neoplasmer.

Med hensyn til en potentiel føtotoksisk effekt af telmisartan/hydrochlorthiazid-

kombinationen henvises til pkt. 4.6.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Magnesiumstearat (E470b)

Natriumhydroxid

Meglumin

Povidon

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Mikrokrystallinsk cellulose

Mannitol (E421)

52401_spc.docx

Side 21 af 22

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

Al/PVDC Tristar-blister: 18 måneder.

Al/Al-blister og HDPE-tabletbeholder: 24 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Al/PVDC Tristar-blister: Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 ºC.

Al/Al-blister og HDPE-tabletbeholder: Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Al/PVDC Tristar-blister og Al/Al-blister

Pakningsstørrelser

40 mg/12,5 mg: 14, 28, 56, 84 og 98 tabletter.

80 mg/12,5 mg og 80 mg/25 mg: 14, 28 og 56 tabletter.

HDPE-tabletbeholder med LDPE-låg og HDPE-tørremiddel med silicafyld

Pakningsstørrelser

30, 90 og 250 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

40+12,5 mg: 52401

80+12,5 mg: 52402

80+25 mg:

52403

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

13. marts 2014

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

21. august 2017

52401_spc.docx

Side 22 af 22

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

16-3-2018

Pending EC decision:  Semintra, telmisartan, Opinion date: 15-Mar-2018

Pending EC decision: Semintra, telmisartan, Opinion date: 15-Mar-2018

Europe - EMA - European Medicines Agency

16-4-2018

Kinzalkomb (Bayer AG)

Kinzalkomb (Bayer AG)

Kinzalkomb (Active substance: Telmisartan / hydrochlorothiazide) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)2294 of Mon, 16 Apr 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/415/T/105

Europe -DG Health and Food Safety

10-4-2018

TELMISARTAN AND AMLODIPINE Tablet [Torrent Pharmaceuticals Limited]

TELMISARTAN AND AMLODIPINE Tablet [Torrent Pharmaceuticals Limited]

Updated Date: Apr 10, 2018 EST

US - DailyMed

10-4-2018

TELMISARTAN Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

TELMISARTAN Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Apr 10, 2018 EST

US - DailyMed

6-4-2018

Kinzalmono (Bayer AG)

Kinzalmono (Bayer AG)

Kinzalmono (Active substance: telmisartan) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)2138 of Fri, 06 Apr 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/211/T/111

Europe -DG Health and Food Safety

4-4-2018

TELMISARTAN AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

TELMISARTAN AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Apr 4, 2018 EST

US - DailyMed

3-4-2018

TELMISARTAN Tablet [Actavis Pharma, Inc.]

TELMISARTAN Tablet [Actavis Pharma, Inc.]

Updated Date: Apr 3, 2018 EST

US - DailyMed

2-4-2018

TELMISARTAN AND AMLODIPINE Tablet [Mylan Pharmaceuticals Inc.]

TELMISARTAN AND AMLODIPINE Tablet [Mylan Pharmaceuticals Inc.]

Updated Date: Apr 2, 2018 EST

US - DailyMed

20-3-2018

Kinzalkomb (Bayer Pharma AG)

Kinzalkomb (Bayer Pharma AG)

Kinzalkomb (Active substance: Telmisartan / hydrochlorothiazide) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)1743 of Tue, 20 Mar 2018

Europe -DG Health and Food Safety

9-3-2018

PritorPlus (Bayer Pharma AG)

PritorPlus (Bayer Pharma AG)

PritorPlus (Active substance: Telmisartan / hydrochlorothiazide) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)1527 of Fri, 09 Mar 2018

Europe -DG Health and Food Safety

5-3-2018

TELMISARTAN AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet [Macleods Pharmaceuticals Limited]

TELMISARTAN AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet [Macleods Pharmaceuticals Limited]

Updated Date: Mar 5, 2018 EST

US - DailyMed

5-2-2018

TELMISARTAN AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet [Solco Healthcare LLC]

TELMISARTAN AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet [Solco Healthcare LLC]

Updated Date: Feb 5, 2018 EST

US - DailyMed

30-1-2018

TELMISARTAN Tablet [Proficient Rx LP]

TELMISARTAN Tablet [Proficient Rx LP]

Updated Date: Jan 30, 2018 EST

US - DailyMed

19-1-2018

AX PHARMACEUTICAL CORP (Telmisartan) Powder [AX Pharmaceutical Corp]

AX PHARMACEUTICAL CORP (Telmisartan) Powder [AX Pharmaceutical Corp]

Updated Date: Jan 19, 2018 EST

US - DailyMed

18-1-2018

Semintra (Boehringer Ingelheim Vetmedica GmbH)

Semintra (Boehringer Ingelheim Vetmedica GmbH)

Semintra (Active substance: Telmisartan) - Centralised - Renewal - Commission Decision (2018)291 of Thu, 18 Jan 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/V/C/2436/R/9

Europe -DG Health and Food Safety

10-1-2018

Tolucombi (Krka d. d., Novo Mesto)

Tolucombi (Krka d. d., Novo Mesto)

Tolucombi (Active substance: telmisartan/hydrochlorothiazide) - Centralised - Renewal - Commission Decision (2018)130 of Wed, 10 Jan 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2549/R/20

Europe -DG Health and Food Safety

2-1-2018

TELMISARTAN (Telmisartan) Tablet [Micro Labs Limited]

TELMISARTAN (Telmisartan) Tablet [Micro Labs Limited]

Updated Date: Jan 2, 2018 EST

US - DailyMed

21-12-2017

TELMISARTAN Tablet [AvKARE, Inc.]

TELMISARTAN Tablet [AvKARE, Inc.]

Updated Date: Dec 21, 2017 EST

US - DailyMed

19-12-2017

Actelsar HCT (Actavis Group PTC ehf.)

Actelsar HCT (Actavis Group PTC ehf.)

Actelsar HCT (Active substance: telmisartan / hydrochlorothiazide) - Centralised - Renewal - Commission Decision (2017)8918 of Tue, 19 Dec 2017 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2676/R/15

Europe -DG Health and Food Safety

12-12-2017

TELMISARTAN Tablet [Ascend Laboratories, LLC]

TELMISARTAN Tablet [Ascend Laboratories, LLC]

Updated Date: Dec 12, 2017 EST

US - DailyMed

30-11-2017

TELMISARTAN Tablet [Cadila Healthcare Limited]

TELMISARTAN Tablet [Cadila Healthcare Limited]

Updated Date: Nov 30, 2017 EST

US - DailyMed

29-11-2017

TELMISARTAN Tablet [Amneal Pharmaceuticals Of New York LLC]

TELMISARTAN Tablet [Amneal Pharmaceuticals Of New York LLC]

Updated Date: Nov 29, 2017 EST

US - DailyMed

30-10-2017

MICARDIS (Telmisartan) Tablet [Boehringer Ingelheim Pharmaceuticals, Inc.]

MICARDIS (Telmisartan) Tablet [Boehringer Ingelheim Pharmaceuticals, Inc.]

Updated Date: Oct 30, 2017 EST

US - DailyMed

12-10-2017

TELMISARTAN AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet [Zydus Pharmaceuticals (USA) Inc.]

TELMISARTAN AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet [Zydus Pharmaceuticals (USA) Inc.]

Updated Date: Oct 12, 2017 EST

US - DailyMed

12-10-2017

TELMISARTAN AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet [Cadila Healthcare Limited]

TELMISARTAN AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet [Cadila Healthcare Limited]

Updated Date: Oct 12, 2017 EST

US - DailyMed

19-9-2017

Telmisartan Actavis (Actavis Group PTC ehf.)

Telmisartan Actavis (Actavis Group PTC ehf.)

Telmisartan Actavis (Active substance: telmisartan) - Corrigendum - Commission Decision (2014)6381 of Tue, 19 Sep 2017

Europe -DG Health and Food Safety

21-8-2017

TELMISARTAN Tablet TELMISARTAN Tablet [Solco Healthcare US, LLC]

TELMISARTAN Tablet TELMISARTAN Tablet [Solco Healthcare US, LLC]

Updated Date: Aug 21, 2017 EST

US - DailyMed

17-8-2017

TELMISARTAN Tablet [Camber Pharmaceuticals, Inc.]

TELMISARTAN Tablet [Camber Pharmaceuticals, Inc.]

Updated Date: Aug 17, 2017 EST

US - DailyMed

11-8-2017

TELMISARTAN Tablet [Cadila Pharmaceuticals Limited]

TELMISARTAN Tablet [Cadila Pharmaceuticals Limited]

Updated Date: Aug 11, 2017 EST

US - DailyMed

10-8-2017

TELMISARTAN AND AMLODIPINE (Telmisartan And Amlodipine) Tablet [AvKARE, Inc.]

TELMISARTAN AND AMLODIPINE (Telmisartan And Amlodipine) Tablet [AvKARE, Inc.]

Updated Date: Aug 10, 2017 EST

US - DailyMed

4-8-2017

MicardisPlus (Boehringer Ingelheim International GmbH)

MicardisPlus (Boehringer Ingelheim International GmbH)

MicardisPlus (Active substance: Telmisartan / hydrochlorothiazide) - Corrigendum - Commission Decision (2014)6373 of Fri, 04 Aug 2017

Europe -DG Health and Food Safety

4-8-2017

Micardis (Boehringer Ingelheim International GmbH)

Micardis (Boehringer Ingelheim International GmbH)

Micardis (Active substance: telmisartan) - Corrigendum - Commission Decision (2014)6372 of Fri, 04 Aug 2017

Europe -DG Health and Food Safety

24-7-2017

TELMISARTAN Tablet [Zydus Pharmaceuticals (USA) Inc.]

TELMISARTAN Tablet [Zydus Pharmaceuticals (USA) Inc.]

Updated Date: Jul 24, 2017 EST

US - DailyMed

23-5-2017

TELMISARTAN Tablet [Bryant Ranch Prepack]

TELMISARTAN Tablet [Bryant Ranch Prepack]

Updated Date: May 23, 2017 EST

US - DailyMed