Mirena

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Mirena 20 mikrog./24 timer intrauterint indlæg
  • Dosering:
  • 20 mikrog./24 timer
  • Lægemiddelform:
  • intrauterint indlæg
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

Lokation

  • Fås i:
  • Mirena 20 mikrog./24 timer intrauterint indlæg
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisation status:
  • Markedsført
  • Autorisationsnummer:
  • 60088
  • Sidste ændring:
  • 24-02-2018

Indlægsseddel

Mirena

er et registreret varemærke, der tilhører Bayer

Schering Pharma OY.

Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder

at bruge dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

oplysninger.

Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen.

Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du

vil vide.

Lægen har ordineret Mirena til dig personligt. Lad derfor

være med at give medicinen til andre. Det kan være

skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer,

som du har.

Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning

bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt

her. Se punkt 4.

Den senest opdaterede indlægsseddel findes på

www.indlaegsseddel.dk.

Oversigt over indlægssedlen:

1. Virkning og anvendelse

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Mirena

3. Sådan skal du bruge Mirena

4. Bivirkninger

5. Opbevaring

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

1. Virkning og anvendelse

Mirena er et T-formet livmoderindlæg, som afgiver hormonet

levonorgestrel inde i livmoderen. T-formen gør, at indlægget

passer til livmoderens indvendige form. Den lodrette del af T’et

har en kappe, som indeholder levonorgestrel. Der sidder to

tråde i den nederste ende af T’ets lodrette del.

Du kan bruge Mirena til at forebygge svangerskab og til at

behandle meget kraftige blødninger ved men struationen. Hvis

du er i overgangsalderen og tager østrogen, kan du bruge

Mirena for at undgå øget vækst af slimhinden i livmoderen.

Generelt

Før du begynder at bruge Mirena, vil din læge stille dig nogle

spørgsmål om din personlige helbredstilstand og om dine

tætte familiemedlemmers tilstand.

Omkring 2 ud af 1.000 kvinder, der anvender Mirena

korrekt, bliver gravide i det første år.

Omkring 7 ud af 1.000 kvinder, der anvender Mirena

korrekt, bliver gravide i løbet af 5 år.

I denne indlægsseddel er der beskrevet flere situationer, hvor

Mirena bør fjernes, eller hvor Mirenas pålidelighed kan være

nedsat. I sådanne situationer bør du enten undgå samleje

eller anvende en anden form for svangerskabsforebyggelse,

f.eks. kondom eller en anden barrieremetode. Anvend ikke

rytme- eller temperaturmetoden. Disse metoder kan være

upålidelige.

Børn og unge

Mirena er ikke beregnet til brug før den første menstruation

(menarchen).

2. Det skal du vide, før du begynder at bruge Mirena

Som ved andre hormonale svangerskabsforebyggende midler

beskytter Mirena ikke mod HIV-infektioner (AIDS) eller andre

seksuelt overførte sygdomme.

Brug ikke Mirena, hvis:

du er gravid, eller har mistanke om, at du er det

du har en svulst, der afhænger af gestagener for at vokse,

herunder brystkræft

du aktuelt har eller gentagne gange har haft

underlivsbetændelse eller betændelse:

i skeden,

i livmoderen efter fødsel,

i livmoderen efter abort inden for de sidste 3 måneder,

i livmoderhalsen.

du er meget tilbøjelig til at få betændelser

du har celleforandringer i livmoderhalsen

du har kræft eller mistanke om kræft i livmoderhalsen eller

livmoderen

du bløder fra skeden af ukendt årsag

du har muskelknuder (fibromer) i livmoderen eller andre

ændringer i livmoderen, der påvirker livmoderhulen

du lider af en leversygdom eller har en levertumor

du er allergisk overfor levonorgestrel eller et af de øvrige

indholdsstoffer i Mirena (angivet i pkt. 6).

Advarsler og forsigtighedsregler

Hvis du anvender Mirena i forbindelse med

substitutionsbehandling med østrogen, skal du også læse

indlægssedlen for østrogenet.

Hvis nogle af forholdene nedenfor gælder for dig eller

fremkommer for første gang, mens du har en Mirena oplagt,

skal du kontakte din læge. Lægen kan beslutte om du kan

fortsætte med Mirena eller om indlægget skal fjernes.

migræne, asymetriske synsforstyrrelser eller andre

symptomer, som kan være et tegn på en midlertidig

nedsættelse af blodforsyningen til hjernen (forbigående

slagtilfælde).

usædvanlig kraftig hovedpine.

gulsot (huden, det hvide i øjnene og/eller neglene bliver

gule).

meget forhøjet blodtryk.

alvorlige sygdomme i pulsårerne herunder slagtilfælde

eller hjerteanfald.

akut blodprop i en vene.

Mirena kan anvendes med forsigtighed hos kvinder, der har

en medfødt hjertesygdom eller har en hjerteklaplidelse, og

dermed har en risiko for at få betændelse i hjertemusklen. Der

bør anvendes forebyggende antibiotikabehandling til disse

kvinder, når Mirena sættes op eller fjernes.

Hos diabetikere, der anvender Mirena, skal blodsukker-

koncentrationen overvåges. Der er imidlertid generelt ikke

behov for at ændre din diabetesbehandling, mens du bruger

Mirena.

Uregelmæssig blødning kan skjule symptomerne på polypper

i livmoderslimhinden eller kræft, og i disse tilfælde skal det

overvejes at undersøge den bagvedliggende årsag.

Mirena er ikke egnet som fortrydelsesmetode efter et samleje

(nødprævention).

Infektioner

Mirena skal fjernes, hvis du har tilbagevendende underlivs-

infektioner eller infektioner i livmoderslimhinden, eller hvis en

akut infektion er alvorlig eller ikke responderer på behandling

inden for få dage.

Som ved andre gynækologiske eller kirurgiske indgreb kan

der i meget sjældne tilfælde forekomme alvorlig infektion eller

blodforgiftning efter oplægning af et intrauterint indlæg.

Kontakt øjeblikkeligt din læge, hvis du har vedvarende smerter

i den nedre del af underlivet, feber, smerte i forbindelse med

samleje eller unormal blødning.

Udstødning

Muskelsammentrækninger i livmoderen under menstruation

kan nogen gange skubbe Mirena ud af position eller udstøde

den. Mulige symptomer er smerte og unormal blødning. Hvis

Mirena har forskubbet sig, kan den være mindre effektiv.

Hvis Mirena er skubbet ud, er du ikke mere beskyttet mod

graviditet. Det anbefales, at du mærker efter med en finger,

om trådene er der, f.eks. når du er i bad. Hvis der er noget,

der tyder på, at Mirena er gledet ud eller du ikke kan mærke

trådene, bør du undgå at have samleje eller anvende anden

form for svangerskabsforebyggelse og kontakte din læge. Da

Mirena nedsætter menstruationens styrke, kan en øgning af

menstruationen være tegn på at Mirena er gledet ud.

Perforering

Mirena kan gennemtrænge eller perforere livmodervæggen.

Det kan nedsætte beskyttelsen mod graviditet. En sådan

perforering sker for det meste under oplægningen, selv om

det måske først bliver opdaget senere. Et indlæg, der er

blevet placeret uden for livmoderhulen, har ingen virkning,

og skal fjernes hurtigst muligt. Mirena skal måske fjernes ved

operation. Risikoen for perforering er øget hos ammende

kvinder og hos kvinder, der har født op til 36 uger før

oplægningen, og hos kvinder med en bagoverbøjet livmoder

(mod tarmene). Hvis du tror, at du måske har en perforering,

skal du omgående kontakte lægen og fortælle, at du har fået

lagt en Mirena op, især hvis det ikke er den læge, der lagde

den op.

Mulige tegn på perforering kan omfatte:

alvorlige smerter (der minder om menstruationskramper)

eller flere smerter end forventet

kraftig blødning (efter oplægning)

smerter eller blødning, der fortsætter i mere end nogle få

uger

pludselig ændring i dine menstruationer

smerter under samleje

at du ikke længere kan mærke trådene fra Mirena (se

afsnit 3 ”Sådan skal du bruge Mirena - Hvordan kan jeg

kontrollere, om Mirena sidder rigtigt?”).

Brystkræft

Tilgængelige data viser, at Mirena ikke øger risikoen for bryst-

kræft hos menstruerende kvinder under 50 år. Der er begræn-

sede oplysninger fra studier med Mirena ved indikationen

beskyttelse mod øget vækst af slimhinden i livmoderen under

østrogensubstitutionsbehandling. Risikoen for brystkræft ved

anvendelse af Mirena ved denne indikation kan derfor hverken

be- eller afkræftes.

Risikoen for brystkræft er øget hos kvinder efter overgangsal-

deren, der anvender hormonal substitutionsbehandling. Denne

risiko er større ved kombineret østrogen-gestagen-behandling

end ved østrogenbehandling alene. Hvis du anvender et østro-

genpræparat, skal du også læse indlægssedlen for dette præ-

parat.

Graviditet uden for livmoderen

Det er meget sjældent, at en kvinde bliver gravid, mens hun

bruger Mirena. Men hvis du bliver gravid, mens du bruger

Mirena, er risikoen for en graviditet uden for livmoderen relativt

større. Omkring 1 ud af 1000 kvinder, der anvender Mirena

korrekt, får en graviditet uden for livmoderen pr. år. Denne

hyppighed er lavere end hos kvinder, der ikke anvender nogen

form for svangerskabsforebyggelse (omkring 3-5 ud af 1000

kvinder pr. år). Kvinder, der allerede har haft en graviditet uden

for livmoderen, er blevet opereret i æggelederne eller har haft

underlivsbetændelse, har en større risiko. En graviditet uden

for livmoderen er en alvorlig tilstand, der kræver øjeblikkelig

behandling. Følgende symptomer kan tyde på, at du har en

graviditet uden for livmoderen, og du skal omgående kontakte

lægen:

Dine menstruationer er holdt op, og du får derefter

vedholdende blødning eller smerter.

Du har diffuse eller kraftige smerter i underlivet.

Du har normale tegn på graviditet, men bløder samtidig og

er svimmel.

Svimmelhed

Nogle kvinder bliver svimle lige efter at Mirena er lagt op. Dette

er en normal fysisk reaktion. Din læge vil bede dig hvile dig lidt

efter at du har fået Mirena lagt op.

Yderligere oplysninger om særlige patientgrupper

Ældre kvinder (65 år eller derover)

Mirena er ikke undersøgt hos kvinder over 65 år.

Kvinder med nedsat leverfunktion

Mirena må ikke anvendes til kvinder med nedsat leverfunktion

(se pkt. 2).

Kvinder med nedsat nyrefunktion

Mirena er ikke undersøgt hos kvinder med nedsat nyrefunktion.

Brug af anden medicin sammen med Mirena

Fortæl altid lægen eller apotekspersonalet, hvis du bruger

anden medicin eller har gjort det for nylig. Dette gælder også

medicin, som ikke er købt på recept, f.eks. naturlægemidler og

vitaminer og mineraler.

Levonorgestrels omdannelse kan være øget, hvis du samtidig

tager anden medicin, som f.eks. epilepsimedicin (f.eks.

phenobarbital, phenytoin, carbamazepin) og antibiotika (f.eks.

rifampicin, rifabutin, nevirapin, efavirenz).

Da Mirena primært virker lokalt, har det ikke nogen stor

betydning for Mirenas svangerskabsforebyggende virkning.

Graviditet og amning

Hvis du er gravid eller ammer, har mistanke om, at du er gravid

eller planlægger at blive gravid, skal du spørge din læge eller

apotekspersonalet til råds, før du bruger Mirena.

Graviditet

Du må ikke anvende Mirena, hvis du er gravid eller tror at du er

gravid.

Det er meget sjældent, at en kvinde bliver gravid, mens

hun anvender Mirena. Men hvis Mirena falder ud, er du

ikke længere beskyttet, og må anvende en anden form for

svangerskabsforebyggelse, indtil du har konsulteret din læge.

Nogle kvinder har måske ikke menstruation, mens de anvender

Mirena. Dette er ikke nødvendigvis et tegn på graviditet. Hvis

du har andre symptomer på graviditet (f.eks. kvalme, træthed,

ømhed i brysterne), skal du kontakte lægen for at få foretaget

en undersøgelse og få en graviditetstest.

Hvis du bliver gravid samtidig med at du anvender Mirena, skal

Mirena fjernes så hurtigt som muligt. Hvis Mirena bliver sid-

dende under graviditeten, vil der være en øget risiko for abort,

infektioner eller for tidlig fødsel. Hormonet i Mirena frigives i

livmoderen. Dette betyder, at fostret udsættes for en relativ

høj koncentration af hormonet lokalt, selv om den mængde

hormon, det får via blodet og moderkagen er lille. Virkningen

af dette hormon på fostret bør tages med i betragtning, men

der er til dato ingen tegn på fødselsskader på grund af Mirena i

de tilfælde, hvor Mirena er blevet siddende under graviditet og

fødsel.

Amning

Du kan amme, selv om du bruger Mirena. Den daglige dosis

levonorgestrel og koncentrationen af det i blodet er lavere

med Mirena end med anden hormonel prævention, selv om

hormonet er set i modermælken. Det er ikke sandsynligt, at

der vil være en risiko for barnet med den lave dosis, der frigi-

ves fra Mirena (0,1% af den samlede mængde bliver overført

til barnet). Der synes ikke at være nogen negative virkninger

på barnets vækst eller udvikling, når du anvender Mirena fra

6 uger efter fødslen. Gestagener alene synes ikke at påvirke

mængden eller kvaliteten af modermælken.

Trafik- og arbejdssikkerhed

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til

at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Mirena indeholder bariumsulfat

Det T-formede stykke i Mirena indeholder bariumsulfat, så det

kan ses ved en røntgenundersøgelse

3. Sådan skal du bruge Mirena

Brug altid Mirena nøjagtigt efter lægens anvisning. Er du i tvivl,

så spørg lægen eller apotekspersonalet.

Hvor pålidelig er Mirena?

Som præventionsmiddel er Mirena lige så effektivt som de

mest effektive kobberspiraler, der findes i dag. I studier (afprøv-

ning på patienter) var der omkring to graviditeter i det første

år for hver 1.000 kvinder, der anvender Mirena. Hyppigheden

for svigt kan stige i tilfælde af udstødning eller perforering (se

under pkt. 2).

Ved behandling af meget kraftige blødninger (idiopatisk

menoragi) medfører Mirena en kraftig nedsættelse af

menstruationen allerede efter tre måneder. Nogle brugere får

slet ikke menstruation.

Hvornår skal Mirena lægges op?

Du kan få lagt Mirena op senest 7 dage efter menstruationens

1. dag. Mirena kan også lægges op straks efter en abort i før-

ste trimester, forudsat at der ikke er infektion i kønsorganerne.

Mirena bør først lægges op efter, at livmoderen har genvundet

sin normale størrelse efter en fødsel, og ikke tidligere end

6 uger efter fødslen (se afsnit 2 ” Det skal du vide, før du

begynder at bruge Mirena – Perforering”). Du kan få skiftet

Mirena ud med et nyt indlæg når som helst i cyklus.

Hvis Mirena bruges for at beskytte livmoderslimhinden under

hormonbehandling i overgangsalderen, kan den lægges op når

som helst hos kvinder, som ikke har menstruation eller på en af

menstruationens sidste dage.

Mirena skal lægges op af en læge, som har erfaring med

Mirena-oplægninger.

Hvornår skal jeg gå til læge?

Du bør få Mirena kontrolleret 4-12 uger efter oplægningen og

derefter regelmæssigt mindst én gang om året. Din læge kan

afgøre hvor ofte og hvordan kontrollen skal foregå for dig.

Desuden bør du kontakte lægen i tilfælde af følgende:

Hvis du ikke længere kan mærke trådene i skeden

Hvis du kan mærke den nedre ende af indlægget

Hvis du tror, du er gravid

Hvis du har konstante mavesmerter, feber eller unormalt

udflåd fra skeden

Hvis du eller din partner har smerter eller ubehag under

samleje

Hvis din menstruation pludselig ændrer sig (hvis du f. eks.

har ringe eller ingen menstruation og derefter begynder at

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

Mirena

20 mikrog/24 timer intrauterint indlæg

Levonorgestrel

L91160A-1.0

bløde konstant eller får smerter, eller hvis du begynder at

bløde kraftigt)

Hvis du har andre tilstande som f. eks. migræne eller

kraftig, tilbagevendende hovedpine, pludselige problemer

med synet, gulsot eller for højt blodtryk

Hvis du oplever en af de tilstande, som er nævnt i pkt. 2

”Det skal du vide, før du begynder at bruge Mirena”

Husk lægen på, at du har en Mirena lagt op, især hvis det ikke

er den læge, der lagde den op.

Hvor længe kan Mirena anvendes?

Mirena virker i fem år, hvorefter den skal fjernes. Hvis du

ønsker det, kan du få en ny Mirena lagt op, når den gamle er

fjernet.

Hvad skal der ske, hvis jeg ønsker at blive gravid eller få

Mirena fjernet af anden årsag?

Mirena kan når som helst nemt fjernes af lægen, og du har

herefter mulighed for at blive gravid. Det er normalt smertefrit

at fjerne Mirena. Frugtbarheden bliver normal efter at Mirena er

blevet fjernet.

Hvis du ikke ønsker at blive gravid, må Mirena-indlægget

ikke fjernes efter dag 7 i menstruationen, medmindre du har

brugt anden prævention (f. eks. kondom) i mindst syv dage,

før indlægget er blevet fjernet. Hvis du ikke har menstruation,

skal du bruge en barrieremetode (f. eks. kondom eller pessar) i

syv dage, før indlægget bliver fjernet, og indtil menstruationen

kommer igen. Du kan også få lagt en ny Mirena op umiddelbart

efter, at den gamle er blevet fjernet. I det tilfælde er ekstra

prævention ikke nødvendigt.

Kan jeg blive gravid efter jeg er stoppet med Mirena?

Ja. Når Mirena-indlægget er fjernet, påvirker det ikke

din normale frugtbarhed. Du kan blive gravid i den første

menstruationsperiode efter, at Mirena er fjernet.

Kan Mirena påvirke mine menstruationer?

Mirena påvirker ikke din menstruationscyklus. Den kan ændre

menstruationsperioderne så du får pletblødning (en mindre

blødning), kortere eller længere menstruationer, lettere eller

kraftigere blødning eller slet ingen blødning.

Mange kvinder får hyppige pletblødninger eller lettere

blødninger udover deres menstruation i de første 3-6 måneder

efter oplægningen af Mirena. Hvis du får kraftig eller langvarig

blødning i denne periode, så fortæl det til lægen.

Når indlægget fjernes, bliver din menstruation normal igen.

Er det unormalt ikke at have menstruation?

Nej, ikke hvis du bruger Mirena. Hvis du ikke har menstruation,

mens du bruger Mirena, skyldes det hormonets virkning på

livmoderslimhinden. Den månedlige fortykkelse af slimhinden

udebliver. Der er derfor ikke noget væv, der skal afstødes. Det

betyder ikke nødvendigvis, at du er i overgangsalderen eller er

gravid. Dine egne hormonniveauer forbliver normale.

Hvordan kan jeg vide, om jeg er gravid?

Hvis du ikke har haft menstruation i seks uger og er bekymret,

kan du få foretaget en graviditetstest. Hvis den er negativ,

er der ingen grund til at få foretaget andre undersøgelser

medmindre, du har andre tegn på graviditet f. eks. kvalme,

træthed eller spænding i brysterne.

Kan Mirena give smerter eller ubehag?

Nogle kvinder får smerter (der ligner menstruationskramper) i

de første uger efter oplægningen. Du bør kontakte lægen, hvis

du får stærke smerter, eller hvis smerterne fortsætter i mere

end tre uger efter, at Mirena er lagt op.

Kan Mirena genere ved samleje?

Hverken du eller din partner bør kunne mærke Mirena under

samleje. Hvis dette alligevel er tilfældet, skal du undgå samleje,

indtil din læge har kontrolleret, at Mirena sidder rigtigt.

Kan jeg bruge tamponer?

Det anbefales at bruge hygiejnebind. Hvis du bruger tamponer,

skal du skifte dem forsigtigt, så du ikke kommer til at trække i

Mirenas tråde.

Hvad sker der, hvis Mirena falder ud af sig selv?

I sjældne tilfælde kan Mirena glide ud under menstruationen

uden, at du bemærker det. Hvis du bløder usædvanligt meget

under menstruationen, kan det betyde, at Mirena er gledet ud

gennem skeden. Det kan også ske, at en del af Mirena glider

ud af livmoderen (det kan måske mærkes af dig selv eller din

partner under samleje). Hvis Mirena glider helt eller delvist ud,

er du ikke længere beskyttet mod graviditet.

Du kan selv kontrollere, om trådene er på plads. Før forsigtigt

din finger ind i skeden, og mærk efter, om trådene er i bunden

af din skede lige ved din livmoderåbning (cervix).

Træk ikke i trådene, da du så ved et uheld kan trække Mirena

ud. Hvis du ikke kan mærke trådene, kan det betyde, at der

er sket en udstødning eller perforering. I så fald skal du undgå

samleje eller anvende en barrieremetode (som f.eks. kondom)

og kontakte din læge.

4. Bivirkninger

Mirena kan som al anden medicin give bivirkninger, men ikke

alle får bivirkninger.

Nedenfor finder du en oversigt over de mulige bivirkninger,

når Mirena bruges til forebyggelse af svangerskab og til

behandling af meget kraftige blødninger ved menstruation.

De mulige bivirkninger, når Mirena bruges for at undgå øget

vækst af slimhinden i livmoderen under østrogenbehandling,

er set med samme hyppighed, med mindre andet er angivet i

fodnoterne:

Meget almindelige: Forekommer hos flere end l ud af 10

behandlede):

Hovedpine

Mave-/underlivssmerter

Blødningsændringer herunder øget og nedsat

blødning, pletblødning, uregelmæssige menstruationer

(oligomenorré) og manglende blødning (amenoré)

Betændelse i skede og ydre kønsdele (vulvovaginitis)

Udflåd

Almindelige: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100

behandlede:

Nedtrykthed/depression

Migræne

Kvalme

Akne

Øget kropsbehåring (hirsutisme)

Rygsmerter

Underlivsbetændelse

Cyster på æggestokkene

Smertefuld menstruation (dysmenoré)

Smerter i brysterne

Udstødelse af Mirena fra livmoderen (helt og delvist)

Ikke almindelige: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af

1.000 behandlede:

Hårtab

Brunpigmentering af huden (chloasma)

Sjældne: Forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10.000

behandlede

Perforering af livmoderen*

Risikoen for perforering er højere (mellem 1 og 10 ud af 1000

kvinder) hos kvinder, der ammer på det tidspunkt, hvor Mirena

bliver lagt op, og når Mirena lægges op op til 36 uger efter en

fødsel.

Hyppighed ikke kendt:

Overfølsomhed (allergi) herunder udslæt, nældefeber og

hævelse af tunge, læber og ansigt; det kan medføre, at

luftvejene blokeres (angioødem)

Forhøjet blodtryk

Beskrivelse af udvalgte mulige bivirkninger:

Blodforgiftning efter oplægningen på grund af infektion.

Udtagningstrådene kan eventuelt mærkes af partneren under

samleje.

Hvis du bliver gravid, mens du anvender Mirena, kan

graviditeten sidde uden for livmoderen (se pkt. 2 ”Graviditet

uden for livmoderen”).

Risikoen for brystkræft er ikke kendt, når Mirena bruges

for at undgå øget vækst af slimhinden i livmoderen under

østrogenbehandling, Der er set tilfælde af brystkræft

(frekvensen er ikke kendt).

Der er set følgende mulige bivirkninger i forbindelse med

oplægning eller udtagning af Mirena:

Smerte i forbindelse med indgrebet, blødning i forbindelse

med indgrebet, reaktioner med svimmelhed eller besvimelse.

Indgrebet kan fremskynde anfald hos epileptikere.

Indberetning af bivirkninger

Hvis du oplever bivirkninger, bør du tale med din læge,

sygeplejerske eller apoteket. Dette gælder også mulige

bivirkninger, som ikke er medtaget i denne indlægsseddel. Du

eller dine pårørende kan også indberette bivirkninger direkte

til Lægemiddelstyrelsen på www.meldenbivirkning.dk, ved at

kontakte Lægemiddelstyrelsen via mail på dkma@dkma.dk

eller med almindeligt brev til Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides

Gade 1, 2300 København S.

Ved at indrapportere bivirkninger kan du hjælpe med at

fremskaffe mere information om sikkerheden af dette

lægemiddel.

5. Opbevaring

Opbevar Mirena utilgængeligt for børn.

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

Indsætning skal finde sted før den udløbsdato, der står

på pakningen efter EXP. Udløbsdatoen er den sidste dag i

den nævnte måned.

Spørg på apoteket, hvordan du skal bortskaffe

medicinrester. Af hensyn til miljøet må du ikke smide

medicinrester i afløbet, toilettet eller skraldespanden.

6. Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger

Mirena 20 mikg/24 timer intrauterint indlæg indeholder:

Aktivt stof: Levonorgestrel 52 mg.

Øvrige indholdsstoffer:

polydimethylsiloxan-elastomer

silica, kolloid vandfri

polyethylen

bariumsulfat

jernoxid (E 172)

Udseende og pakningsstørrelse:

Pakningen indeholder et intrauterint indlæg.

Indehaveren af markedsføringstilladelsen:

Abacus Medicine A/S

Vesterbrogade 149

1620 København V

Tel: +45 70 22 02 12

e-mail: kundeservice@abacusmedicine.com

Frigivet af

Abacus Medicine B.V.

Herculesstraat 25

1812 PD Alkmaar

Holland

Tel +31 6 50 57 41 87

e-mail: kundeservice@abacusmedicine.com

Denne indlægssedel blev senest ændret 11/2017