Mirapen
Primær information
- Handelsnavn:
- Mirapen 2,5 mg tabletter
- Aktiv bestanddel:
- RAMIPRIL
- Tilgængelig fra:
- Teva Pharma B.V.
- ATC-kode:
- C09AA05
- INN (International Name):
- ramipril
- Dosering:
- 2,5 mg
- Lægemiddelform:
- tabletter
- Brugt til:
- Mennesker
- Medicin typen:
- Allopatiske stof
Dokumenter
- for sundhedspersonale:
- Produktresumé
-
- for den brede offentlighed:
- Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.
Anmode informationsbrochure for offentligheden.
Lokation
- Fås i:
-
Danmark
- Sprog:
- dansk
Andre oplysninger
Status
- Kilde:
- Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
- Autorisationsnummer:
- 34245
- Sidste ændring:
- 22-02-2018
Produktresumé
18. december 2017
PRODUKTRESUMÉ
for
Mirapen, tabletter
0.
D.sp.nr.
21589
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Mirapen
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
En tablet indeholder 2,5 mg, 5 mg eller 10 mg ramipril.
Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på
2,5 mg:
Lactosemonohydrat 155,0 mg.
5 mg:
Lactosemonohydrat 94,0 mg.
10 mg:
Lactosemonohydrat 193,2 mg.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
3.
LÆGEMIDDELFORM
Tabletter
2,5 mg: Gul, kapselformet, ikke filmovertrukket, flad tablet, 10,0 × 5,0 mm, med delekærv
på den ene side og på kanterne, mærket R2.
5 mg:
Lyserød, kapselformet, ikke filmovertrukket, flad tablet, 8,8 × 4,4 mm, med
delekærv på den ene side og på kanterne, mærket R3.
10 mg:
Hvid til cremefarvet, kapselformet, ikke filmovertrukket, flad tablet, 11,0 × 5,5 mm,
med delekærv på den ene side og på kanterne, mærket R4.
Tabletten kan deles i to lige store doser.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Behandling af hypertension
Kardiovaskulær forebyggelse
Reduktion af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet hos patienter med:
34245_spc.doc
Side 1 af 19
Manifest aterotrombotisk kardiovaskulære lidelser (koronar hjertesygdom eller
slagtilfælde eller perifer vaskulær sygdom i anamnesen) eller
Diabetes med mindst én kardiovaskulær risikofaktor (se pkt. 5.1)
Behandling af nyrelidelser
-Begyndende glomerulær diabetisk nefropati defineret ved tilstedeværelsen af
mikroalbuminuri
-Manifest glomerulær diabetisk nefropati defineret ved makroproteinuri hos patienter
med mindst én kardiovaskulær risikofaktor (se pkt. 5.1)
-Manifest glomerulær nondiabetisk nefropati defineret ved makroproteinuri ≥ 3 g/dag
(se pkt. 5.1)
Behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens.
Sekundær forebyggelse efter akut myokardieinfarkt: reduktion af mortalitet fra den
akutte fase af myokardieinfarktet hos patienter med kliniske tegn på hjerteinsufficiens
ved start > 48 timer efter akut myokardieinfarkt.
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Voksne
Patienter i behandling med diuretika
Hypotension kan forekomme efter påbegyndelse af behandling med Mirapen; Dette er
mere sandsynligt hos patienter, der samtidigt behandles med diuretika. Forsigtighed
anbefales derfor, da disse patienter kan være udtømte for væske og/eller salt.
Diuretika skal om muligt seponeres 2 til 3 dage før påbegyndelse af behandling med
Mirapen (se pkt. 4.4).
Hos hypertensive patienter, for hvem diuretika ikke seponeres, bør Mirapen behandling
initieres med 1,25 mg. Nyrefunktionen og serumkalium bør monitoreres. Den
efterfølgende dosis Mirapen bør justeres i overensstemmelse med blodtryksmålet.
Hypertension
Dosis bør individualiseres alt efter patientprofilen (se pkt. 4.4) og blodtrykskontrol.
Mirapen kan anvendes til monoterapi eller i kombination med andre typer antihypertensiva
(se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).
Startdosis
Mirapen bør opstartes gradvist med en anbefalet startdosis på 2,5 mg daglig.
Patienter med et stærkt aktiveret renin-angiotension-aldosteron system kan efter den første
dosis opleve et særligt stort blodtryksfald. En startdosis på 1,25 mg anbefales til sådanne
patienter, og påbegyndelse af behandlingen bør foregå under medicinsk tilsyn.
Titrering og vedligeholdelsesdosis
Dosis kan fordobles efter intervaller på to til fire uger for progressivt at nå blodtryksmålet;
den maksimalt tilladte dosis Mirapen er 10 mg daglig. Denne dosis administreres
sædvanligvis en gang daglig.
34245_spc.doc
Side 2 af 19
Kardiovaskulær forebyggelse
Startdosis
Den anbefalede startdosis er 2,5 mg Mirapen en gang daglig.
Titrering og vedligeholdelsesdosis
Dosis bør gradvist øges, afhængigt af patientens tolerance over for det aktive indholdsstof.
Det anbefales at fordoble dosis efter en eller to ugers behandling og – efter yderligere to til
tre uger – at forøge den op til den ønskede vedligeholdelsesdosis på 10 mg Mirapen en
gang daglig.
Se også dosering til patienter i behandling med diuretika ovenfor.
Behandling af nyrelidelser
Hos patienter med diabetes og microalbuminuri:
Startdosis
Den anbefalede startdosis er 1,25 mg Mirapen en gang daglig.
Titrering og vedligeholdelsesdosis
Dosis bør gradvist øges, afhængigt af patientens tolerance over for det aktive indholdsstof.
Det anbefales at fordoble dosis til 2,5 mg efter to uger, og siden til 5 mg efter yderligere to
uger.
Hos patienter med diabetes og mindst én kardiovaskulær risikofaktor:
Startdosis
Den anbefalede startdosis er 2,5 mg Mirapen en gang daglig.
Titrering og vedligeholdelsesdosis
Dosis bør gradvist øges, afhængigt af patientens tolerance over for det aktive indholdsstof.
Det anbefales at fordoble dosis til 5 mg efter en eller to ugers behandling og – efter
yderligere to til tre uger – at forøge den op til den ønskede vedligeholdelsesdosis på 10 mg
Mirapen en gang daglig.
Hos patienter med non-diabetisk nefropati defineret ved makroproteinuri ≥ 3 g/dag:
Startdosis
Den anbefalede startdosis er 1,25 mg Mirapen en gang daglig.
Titrering og vedligeholdelsesdosis
Dosis bør gradvist øges, afhængigt af patientens tolerance over for det aktive indholdsstof.
Det anbefales at fordoble dosis til 2,5 mg efter to ugers behandling og siden til 5 mg efter
yderligere to uger.
34245_spc.doc
Side 3 af 19
Symptomatisk hjerteinsufficiens
Startdosis
Den anbefalede startdosis hos patienter i stabiliseret diuretisk behandling er 1,25 mg
daglig.
Titrering og vedligeholdelsesdosis
Mirapen bør titreres ved at fordoble dosis hver en til to uger op til en maksimal dosis på 10
mg. To daglige administrationer er at foretrække.
Sekundær forebyggelse efter akut myokardieinfarkt og ved hjerteinsufficiens
Startdosis
Efter 48 timer, efter myokardieinfarkt hos en klinisk og hæmodynamisk stabil patient, er
startdosis 2,5 mg to gange daglig i tre dage. Hvis startdosis på 2,5 mg ikke tolereres, bør
der gives 1,25 mg to gange daglig i to dage, før dosis øges til 2,5 mg og 5 mg to gange
daglig. Hvis dosis ikke kan øges til 2,5 mg to gange daglig bør behandlingen seponeres.
Se også dosering til patienter i behandling med diuretika ovenfor.
Titrering og vedligeholdelsesdosis
Den daglige dosis fordobles med intervaller på en til tre dage op til den ønskede
vedligeholdelsesdosis på 5 mg to gange daglig.
Vedligeholdelsesdosis opdeles i to daglige doser, hvor det er muligt.
Hvis dosis ikke kan øges til 2,5 mg to gange daglig, bør behandlingen seponeres. Der er
stadig utilstrækkelig erfaring med behandlingen af patienter med alvorlig (NYHA IV)
hjerteinsufficiens umiddelbart efter myokardieinfarkt. Hvis der tages en beslutning om at
behandle disse patienter, anbefales det at behandlingen startes ved 1,25 mg en gang daglig,
og at der vises særlige hensyn ved alle dosisforøgelser.
Særlige populationer
Patienter med nedsat nyrefunktion
Den daglige dosis hos patienter med nedsat nyrefunktion bør baseres på kreatininclearance
(se pkt. 5.2):
Hvis kreatininclearance er ≥ 60 ml/min, er det ikke nødvendigt at justere startdosis
(2,5 mg/dag); den maksimale daglige dosis er 10 mg.
Hvis kreatininclearance er mellem 30-60 ml/min, er det ikke nødvendigt at justere
startdosis (2,5 mg/dag); den maksimale daglige dosis er 5 mg.
Hvis kreatininclearance er mellem 10-30 ml/min er startdosis 1,25 mg/dag, og den
maksimale daglige dosis 5 mg.
Hos hæmodialyserede, hypertensive patienter: Ramipril er svagt dialysérbart;
startdosis er 1,25 mg daglig, og maksimal dosis er 5 mg, lægemidlet bør administreres
få timer efter udført hæmodialyse.
Patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2)
Behandling med Mirapen skal initieres under tæt medicinsk tilsyn med en maksimal daglig
dosis på 2,5 mg Mirapen.
34245_spc.doc
Side 4 af 19
Ældre
Startdosis bør være lavere og efterfølgende dosistitrering bør se ske mere gradvist, grundet
større risiko for bivirkninger, særligt hos meget gamle og skrøbelige patienter. En
reduceret startdosis på 1,25 mg ramipril bør overvejes.
Pædiatrisk population
Sikkerhed og effekt af ramipril hos børn er ikke fastlagt.
De nuværende tilgængelige data for ramipril er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1, 5.2 og 5.3, men
der kan ikke gives en specifik anbefaling vedrørende dosering.
Administration
Oral anvendelse.
Det anbefales, at Mirapen tages hver dag på samme tidspunkt.
Mirapen kan tages før, under eller efter måltider, da fødeindtag ikke ændrer biotilgænge-
ligheden (se pkt. 5.2).
Mirapen skal synkes med væske. Må ikke tygges eller knuses.
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for det aktive stof, over for et eller flere af hjælpestofferne
anført i pkt. 6.1 eller andre ACE (Angiotensin Converting Enzyme)-hæmmere.
Ved angioødem (arveligt eller idiopatisk angioødem, eller grundet tidligere
angioødem med ACE-hæmmere eller AIIRA’er) i anamnesen.
Ekstrakorporal behandling, der fører til blodkontakt med negativt ladede
overflader (se pkt. 4.5).
Signifikant bilateral renal ateriestenose eller renal arteriestenose i en enkelt
fungerende nyre.
Graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).
Ramipril må ikke anvendes til hypotensive eller hæmodynamisk ustabile
patienter.
Samtidig brug af Mirapen og lægemidler indeholdende aliskiren er
kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR <
60 ml/min/1,73 m
) (se pkt. 4.5 og 5.1).
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Særlige populationer
Graviditet
ACE-hæmmere såsom ramipril eller angiotensin II-receptorantagonister (AIIRA) bør ikke
påbegyndes under graviditet. Patienter der planlægger graviditet bør skiftes til alternativ
antihypertensiv behandling, der besidder en etableret sikkerhedsprofil for gravide,
medmindre fortsat behandling med ACE-hæmmere/AIIRA betragtes som essentiel. Ved
diagnosticering af graviditet skal behandling med ACE-hæmmere og AIIRA seponeres
øjeblikkeligt, og der bør opstartes en alternativ behandling (se pkt. 4.3 og 4.6).
Patienter med særlig risiko for hypotension
Patienter med stærkt aktiveret renin-angiotensin-aldosteronsystem
Patienter med stærkt aktiveret renin-angiotensin-aldosteronsystem har risiko for udtalt
34245_spc.doc
Side 5 af 19
blodtryksfald, og forværrelse af nyrefunktionen grundet ACE-hæmning, særligt når en
ACE-hæmmer eller samtidigt diuretikum gives første gang eller ved første dosisøgning.
Betydelig aktivering af renin-angiotenson-aldosteronsystemet er forventeligt, og medicinsk
opsyn inklusive blodtryksmonitorering er nødvendigt, særligt hos:
Patienter med alvorlig hypertension
Patienter med dekompenseret kongestiv hjerteinsufficiens
Patienter med hæmodynamisk relevant hindret venstreventrikulært indløb eller udløb
(f.eks. ved stenose i aorta- eller mitralklap)
Patienter med væske- eller saltmangel eller hos patienter, hvor det kan opstå
(inklusive patienter på diuretika)
Patienter med unilateral renal arteriestenose med en anden fungerende nyre.
Patienter med levercirrhose og/eller ascites
Patienter planlagt til større operationer, eller under anæstesi med stoffer, der
medfører hypotension.
Generelt anbefales det at udbedre dehydrering, hypovolæmi eller saltmangel, før
behandlingen påbegyndes (dog bør sådanne korrigerende handlinger nøje vurderes mod
risikoen for volumenoverbelastning hos patienter med hjerteinsufficiens).
Forbigående eller vedvarende hjerteinsufficiens post MI
Patienter med risiko for kardiel- eller cerebral iskæmi i tilfælde af akut hypotension
Opstartsfasen af behandlingen kræver særligt medicinsk opsyn.
Ældre
Se pkt. 4.2.
Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)
Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister
eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion
(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere
med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).
Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under
supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,
elektrolytter og blodtryk.
ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos
patienter med diabetisk nefropati.
Kirurgiske indgreb
Det anbefales at behandling med angiotensin converting enzyme-hæmmere, såsom
ramipril, seponeres, om muligt en dag før operationen.
Monitorering af nyrefunktionen
Nyrefunktionen bør fastslås før og under behandlingen, og dosis bør justeres i de første
uger af behandlingen. Særligt grundig monitorering er påkrævet hos patienter med nedsat
nyrefunktion (se pkt. 4.2). Der er risiko for nedsat nyrefunktion, særligt hos patienter med
kongestiv hjerteinsufficiens eller efter nyretransplantation.
34245_spc.doc
Side 6 af 19
Hypersensitivitet/
Angioødem
Angioødem er blevet rapporteret hos patienter i behandling med ACE-hæmmere inklusive
ramipril (se pkt. 4.8).
Denne risiko kan være øget hos patienter, der samtidig tager medicin såsom mTOR-
hæmmere (mammale mål for rapamycin) (f.eks. temsirolimus, everolimus, sirolimus;
angioødemsymptomer: f.eks. hævelse i luftvejene eller tungen, med eller uden
åndedrætshæmning; se også pkt. 4.5) eller vildagliptin.
I tilfælde af angioødem skal Mirapen seponeres.
Nødbehandling bør iværksættes hurtigt. Patienten bør holdes under observation i mindst 12
til 24 timer og udskrives efter fuldstændig opløsning af symptomerne.
Intestinalt angioødem er blevet rapporteret hos patienter i behandling med ACE-hæmmere
inklusive Mirapen (se pkt. 4.8). Disse patienter meddelte om mavesmerter (med eller uden
kvalme og opkastning).
Anafylaktiske reaktioner under desensibilisering
Sandsynligheden og sværhedsgraden af anafylaktisk og anafylaktoide reaktioner på
insektgift og andre allergener er øget under ACE-hæmning. En midlertidig seponering af
Mirapen bør overvejes før desensibilisering.
Hyperkaliæmi
Hyperkaliæmi er blevet observeret hos et antal patienter i behandling med ACE-hæmmere
inklusive Mirapen. Patienter med risiko for udvikling af hyperkaliæmi inkluderer patienter
med nyreinsufficiens, alderdom (> 70 år), ukontrolleret diabetes mellitus,
hypoaldosteronisme eller dem i behandling med kaliumsalte, kaliumbesparende diuretika
og andre aktive stoffer (f.eks. heparin, co-trimoxazol, også kendt som
trimethoprim/sulfamethoxazol), der øger plasmakalium, eller tilstande såsom dehydrering,
akut dekompenserende hjerte eller metabolisk acidose. Regelmæssig monitorering af
serumkalium anbefales, hvis samtidig behandling med de ovenfor nævnte midler vurderes
passende (se pkt. 4.5).
Neutropeni/agranulocytose
Neutropeni/agranulocytose, såvel som trombocytopeni og anæmi, er sjældent set, og
knoglemarvsdepression er også rapporteret. Det anbefales at monitorere det hvide
blodlegemetal for at kunne detektere muligt leukopeni. Mere hyppig monitorering tilrådes i
den initielle fase af behandlingen, og hos patienter med nedsat nyrefunktion, samtidig
kollagen sygdom (f.eks. lupus erythematosus eller skleroderma), og for alle i behandling
med andre lægemidler, der kan medføre ændringer i blodbilledet (se pkt. 4.5 og 4.8).
Etniske forskelle
ACE-hæmmere medfører en højere incidens af angioødem hos patienter af negroid
afstamning end hos patienter, der ikke er af negroid afstamning. Som med andre ACE-
hæmmere kan ramipril være mindre effektiv til sænkning af blodtrykket hos patienter af
negroid afstamning end hos patienter, der ikke er af negroid afstamning, sandsynligvis på
grund af en højere prævalens af hypertension med lavt renin-niveau hos den negroide,
hypertensive population.
Hoste
Hoste er blevet rapporteret ved anvendelse af ACE-hæmmere, Det er typisk en non-
34245_spc.doc
Side 7 af 19
produktiv, vedvarende hoste, der forsvinder ved ophør af behandlingen. ACE-
hæmmerinduceret hoste skal betragtes som en differentialdiagnose til hoste.
Mirapen indeholder lactosemonohydrat
Patienter med sjældne arvelige problemer med fructoseintolerance, galactoseintolerance,
Lapp lactasemangel, glucose-galactose malabsorption eller sucrase-isomaltasemangel bør
ikke tage dette lægemiddel.
4.5
Interaktioner med andre lægemidler, og andre former for interaktion
Kontraindicerede kombinationer
Ekstrakorporale behandling, der medfører blodkontakt med negativt ladede overflader
såsom dialyse og hæmofiltrering med bestemte high-flux membraner (f.eks.
polyakrylnitrilmembraner) og lavdensitets lipoprotein aferese med dextransulfat grundet
øget risiko for anafylaktoide reaktioner (se pkt. 4.3) Hvis sådanne behandlinger er
påkrævet, bør det det overvejes at anvende en anden type dialysemembran eller en anden
type antihypertensivum.
Forholdsregler
Kaliumsalte, heparin, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, der øger
plasmakalium (inklusive angiotensin II antagonister, tacrolimus, ciclosporin)
Hyperkaliæmi kan opstå, og derfor kræves tæt monitorering af serumkalium.
Antihypertensiva (f.eks. diuretika) og andre stoffer, der kan sænke blodtrykket (f.eks.
nitrater, tricykliske antidepressiva, anæstetika, akut alkoholindtag, baclofen, alfuzosin,
doxazosin, prazosin, tamsulosin, terazosin)
Forstærket risiko for hypotension er forventelig (se pkt. 4.2 for diuretika).
Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-
systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-
receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger
som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)
sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).
Vasopressor sympatomimetika og andre stoffer (f.eks. isoproterenol, dobutamin, dopamin,
epinephrin) der kan reducere den antihypertensive effekt af Mirapen
Der anbefales monitorering af blodtrykket.
Allopurinol, immunosuppressiva, kortikosteroider, procainamid, cytostatika og andre
stoffer der kan ændre antallet af blodlegemer
Øget risiko for hæmatologiske reaktioner (se pkt. 4.4).
Lithiumsalte
Udskillelsen af lithium kan reduceres med ACE-hæmmere, og derfor kan lithiumtoksicitet
øges. Lithiumniveauet skal monitoreres.
Antidiabetika inklusive insulin
Hypoglykæmiske reaktioner kan opstå. Der anbefales monitorering af blod-glukose.
34245_spc.doc
Side 8 af 19
Nonsteroide antiinflammatoriske stoffer og acetylsalicylsyre
Reduktionen af den antihypertensive effekt af Mirapen er forventelig. Desuden kan
samtidig behandling med ACE-hæmmere og NSAID’er føre til øget risiko for forværret
nyrefunktion og øget kaliæmi.
Trimethoprim og i fast dosiskombination med sulfamethoxazol (co-trimoxazol)
Der blev observeret en øget forekomst for hyperkaliæmi hos patienter, der tog ACE-
hæmmere og trimethoprim og i fast dosiskombination med sulfamethoxazol (co-
trimoxazol; se pkt. 4.4).
mTOR-hæmmere eller DPP-IV-hæmmere
En øget risiko for angioødem er muligt hos patienter, der samtidig tager medicin såsom
mTOR-hæmmere (f.eks. temsirolimus, everolimus, sirolimus) eller vildagliptin. Der skal
udvises forsigtighed, når behandlingen påbegyndes (se pkt. 4.4).
4.6
Graviditet og amning
Graviditet
Ramipril bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4) og er
kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3).
Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenitet ved behandling med ACE-
hæmmere under graviditetens første trimester er inkonklusive, men en lille forøget risiko
kan ikke udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til alternativ
antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under
graviditet, medmindre fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig.
Ved påvist graviditet bør behandling med ACE-hæmmere seponeres omgående, og
alternativ antihypertensiv behandling eventuelt indledes.
Det er kendt, at eksponering for ACE-hæmmere/angiotensin II-receptorantagonister
(AIIRA) i graviditetens andet og tredje trimester forårsager human føtotoksicitet (nedsat
nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket ossifikation af kraniet) og neonatal toksicitet
(nyreinsufficiens, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3). Ved eksponering for ACE-
hæmmere i andet eller tredje trimester anbefales ultralydsscanning af fosterets nyre-
funktion og kranium. Spædbørn, hvis mødre har taget ACE-hæmmere, bør observeres nøje
for hypotension, oliguri og hyperkaliæmi (se pkt. 4.3 og 4.4).
Amning
Grundet utilstrækkelig tilgængelig information angående brugen af ramipril ved amning
(se pkt. 5.2), kan ramipril-tabletter ikke anbefales, og der foretrækkes derfor alternativ
behandling med bedre etableret sikkerhedsprofil under amning, særligt ved amning af
nyfødte eller for tidligt fødte børn.
4.7
Virkning på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Ikke mærkning.
Visse bivirkninger (f.eks. nogle symptomer på reduktion af blodtryk så som uklarhed og
svimmelhed) kan påvirke evnen til koncentrere sig og reagere og udgør derfor en risiko i
situationer, hvor disse evner er særligt vigtige (f.eks. ved betjening af motorkøretøj eller
maskiner).
34245_spc.doc
Side 9 af 19
Dette forekommer især ved starten af behandlingen, ved overgang fra andre lægemidler.
Efter første dosis eller efterfølgende stigninger i dosis frarådes det, at føre motorkøretøjer,
eller betjene maskiner i adskillige timer.
4.8
Bivirkninger
Sikkerhedsprofilen for ramipril inkluderer vedvarende tør hoste og reaktioner på grund af
hypotension. Alvorlige bivirkninger inkluderer angioødem, hyperkaliæmi, renal eller
hepatisk svækkelse, pankreatitis, alvorlige hudreaktioner og neutropeni/agranulocytose.
Hyppigheden af bivirkningerne er defineret ud fra følgende konvention:
Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til <
1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan
ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).
Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.
De alvorligste bivirkninger er anført først.
Almindelig
Ikke almindelig
Sjælden
Meget sjælden
Ikke kendt
Blod og
lymfesystem
Eosinofili
Fald i hvide
blodlegemer
(inklusive
neutropeni eller
agranulocytose),
fald i hæmatokrit,
fald i
hæmoglobin, fald
i trombocyttal
Knoglemarvsfej
l, pancytopeni,
hæmolytisk
anæmi
Immunsystemet
Anafylaktiske
eller
anafylaktoide
reaktioner, øget
niveau af
antinukleare
antistoffer
Det endokrine
system
Syndrom med
uhensigtsmæssi
g udskillelse af
antidiuretisk
hormon
(Syndrome of
inappropriate
anti-diuretic
hormone
secretion -
SIADH)
Metabolisme og
ernæring
Øget
blodkalium
Anoreksi, nedsat
appetit
Nedsat
blodnatrium
Psykiske
forstyrrelser
Nedtrykthed,
angst, nervøsitet,
rastløshed,
søvnforstyrrelser
inklusive
somnolens
Forvirring
Opmærksom-
hedsforstyrrelse
34245_spc.doc
Side 10 af 19
Nervesystemet
Hovedpine,
svimmelhed
Vertigo,
paræstesi, ageusi,
dysgeusi
Tremor,
balancefor-
styrrelser
Cerebral
iskæmi
inklusive
iskæmisk
stroke og
forbigående
iskæmiske
anfald,
svækkelse af
psy-
komotoriske
evner, bræn-
dende følelse,
parosmi
Øjne
Synsforstyrrelser,
inklusive sløret
Konjunktivit
Øre og labyrint
Tinnitus, høre-
forstyrrelser
Hjerte
Myokardiel
iskæmi inklusive
angina pectoris og
myokardieinfarkt,
takykardi,
arrhytmia,
palpitationer,
perifert ødem
Vaskulære
sygdomme
Ortostatisk
hypotension,
nedsat blodtryk,
synkope
Rødmen
Vaskulær ste-
nose,
hyperperfusion,
vaskulit
Raynauds
syndrom
Luftveje, thorax
og mediastinum
Non-produktiv
kildende hoste,
bronchitis,
sinusitis,
dyspnø
Bronchospasme,
inklusive
forværret asthma,
nasal kongestion
Mave-tarm-
kanalen
Gastrointestinal
inflammation,
fordøjelses-
forstyrrelser,
ubehag i
maven,
dyspepsi,
diarre, kvalme,
opkastning
Pankreatit
(rapporter med
fatalt udfald med
ACE-hæmmere er
meget sjældent
blevet indrappor-
teret), stigning i
pankrea-
senzymer, tynd-
tarmsangioødem,
øvre abdomi-
nalsmerter
inklusive gastritis,
forstoppelse, tør
mund
Tungebetæn-
delse
Aftuøs stomatit
Lever og
galdeveje
Stigning i
leverenzymer
og/eller stigning i
konjugeret
bilirubin
Kolestatisk
gulsot,
beskadigelse af
leverceller
Akut
leverinsuffici-
ens eller
cytolitisk
hepatitis (i
meget få
tilfælde med
dødelig
34245_spc.doc
Side 11 af 19
udgang)
Hud og
subkutane væv
Udslæt, særligt
makulopa-
pulært
Angioødem;
særlig sjældent
kan luft-
vejsobstruktion på
grund af
angioødem have
dødeligt udfald;
pruritus,
svedtendens
Eksfoliativ
dermatit,
urticaria,
nedbrydning af
negle
Fotosensibilitetsreaktioner
Toksisk
epidermal
nekrolyse,
Stevens-
Johnson
Syndrom,
erythema
multiforme,
pemphigus,
forværret
psoriasis,
psoriasiform
dermatit eller
lichenoid
eksantem eller
enantem,
alopeci
Knogler, led,
muskler og
bindevæv
Muskelkram-
per, myalgi
Artralgi
Nyrer og
urinveje
Nyresvækkelse
inklusive akut
nyreinsufficiens,
øget
urinsektretion,
forværring af
præeksisterende
proteinuri, øget
hæmuri, øget
blodkreatinin
Det
reproduktive
system og
mammae
Forbigående
erektil
dysfunktion,
nedsat libido
Gynækomasti
Almene
symptomer og
reaktioner på
administra-
tionsstedet
Brystsmerter,
udmattethed
Feber
Asteni
Pædiatrisk population
Sikkerheden ved ramipril blev monitoreret hos 325 børn og unge i alderen 2-16 år i to kliniske
studier. Hvor bivirkningernes art og sværhedsgrad er lig dem for voksne, er hyppigheden ved
nedenstående bivirkninger højere hos børn:
Takykardi, tilstoppet næse og rhinitis "almindelig" (dvs. ≥ 1/100 til < 1/10) hos børn og
"ikke almindelig" (dvs. ≥ 1/1.000 til < 1/100) hos voksne.
Konjunktivitis "almindelig" (dvs. ≥ 1/100 til < 1/10) hos børn og "sjælden" (dvs. ≥
1/10.000 til < 1/1.000) hos voksne.
Tremor og urticaria "ikke almindelig" (dvs. ≥ 1/1000 til < 1/100) hos børn "sjælden"
(dvs. ≥ 1/10.000 til < 1/1.000) hos voksne.
Den overordnede sikkerhedsprofil for ramipril hos børn afviger ikke signifikant fra den hos
voksne.
Indberetning af formodede bivirkninger
34245_spc.doc
Side 12 af 19
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
Symptomerne på overdosering kan være kraftig perifer vasodilation (med kraftig
hypotension, shock) bradykardi, elektrolytforstyrrelse og nyreinsufficiens. Patienten bør
monitoreres tæt, og behandles symptomatisk og understøttende. Der foreslås primær
detoksifikation (ved f.eks. maveskylning, administration af adsorbanter) og
foranstaltninger til at genskabe hæmodynamisk stabilitet, såsom administration af alpha 1
adrenerge agonister eller angiotensin II (angiotensinamid). Den aktive metabolit af
ramipril, ramiprilat, kan kun i ringe grad cleares fra cirkulation ved dialyse.
4.10
Udlevering
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: C 09 AA 05. ACE-hæmmere.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanisme
Ramiprilat, den aktive metabolit fra prodrug ramipril, hæmmer enzymet
dipeptidylcarboxypeptidase I (som er synonym med angiotensin-converting enzym;
kininase II). I plasma og væv katalyserer dette enzym ændringen af angiotensin I til den
aktive vasokonstriktor substans angiotensin II og også nedbrydningen af det aktive
vasodilatator bradykinin. Nedsat angiotensin II dannelse og hæmningen af bradykinin
nedbrydning fører til vasodilatation.
Da angiotensin II også stimulerer frigørelsen af aldosteron, forårsager ramiprilat en
nedsættelse i aldosteron-udskillelsen. Det gennemsnitlige respons på ACE hæmmer
monoterapi var lavere hos hypertensive negroide (Afro-Caribbean) patienter (sædvanligvis
en lav-renin hypertensiv befolkning) end hos patienter, der ikke var af negroid afstamning.
Farmakodynamisk virkning
Antihypertensive egenskaber
Administration af ramipril forårsager en udtalt reduktion i den perifere arterielle modstand.
Almindeligvis er der ingen større ændring i det renale plasma flow og den glomerulære
filtrationsrate. Administration af ramipril til patienter med hypertension medfører en
nedsættelse i det liggende og stående blodtryk uden en kompenserende stigning i
34245_spc.doc
Side 13 af 19
hjertefrekvens.
Hos de fleste patienter ses den antihypertensive effekt fra behandlingsstart med en enkelt
dosis 1 til 2 timer efter oral administration. Maksimal effekt af en enkelt dosis nås
almindeligvis fra 3 til 6 timer efter oral administration. Den antihypertensive virkning af en
enkelt dosis varer sædvanligvis 24 timer. Den maksimale antihypertensive effekt af fortsat
behandling med ramipril ses almindeligvis efter 3 til 4 uger. Det har vist sig, at den
antihypertensive effekt opretholdes under langtidsterapi på to år. Pludseligt ophør med
ramipril giver ikke et hurtigt og excessivt tilbageslag med stigning i blodtryk til følge.
Hjerteinsufficiens
Ud over den konventionelle behandling med diuretika og hjerteglykosider er ramipril vist
effektiv hos patienter i New-York Heart Associations funktionelle klasser II-IV. Stoffet
havde gunstige virkninger på kardiel hæmodynamik (nedsat fyldningstryk i venstre og
højre ventrikel, reduceret total perifer vaskulær modstand, øget hjerteydelse og øget
hjerteindeks). Det øgede også neuroendokrin aktivering.
Klinisk virkning og sikkerhed
Kardiovaskulær forebyggelse/nyrebeskyttelse;
Ramipril var standardbehandling hos 9.200 patienter i et præventivt, placebokontrolleret
studie (HOPE-studiet). Der blev inkluderet patienter i studiet med øget risiko for kardio-
vaskulær sygdom efter enten aterotrombotisk kardiovaskulær sygdom (koronar
hjertesygdom eller slagtilfælde eller perifer vaskulær sygdom i anamnesen) eller diabetes
mellitus med mindst én ekstra risikofaktor (dokumenteret mikroalbuminuri, hypertension,
forhøjet totalkolesterolniveau, lavt HDL-kolesterolniveau eller rygning).
Studiet viste, at ramipril statistisk signifikant nedsatte forekomsten af myokardieinfarkt,
død af kardiovaskulære årsager og slagtilfælde, isoleret eller kombineret (primære
kombinerede events).
HOPE-studiet: Hovedresultater
Ramipril
Placebo
Relativ risiko (95 %
konfidensinterval)
p-værdi
Alle patienter
N=4.645
N=4.652
Primære kombinerede events
14,0
17,8
0,78 (0,70-0,86)
<0,001
Myokardieinfarkt
12,3
0,80 (0,70-0,90)
<0,001
Død af kardiovaskulære årsager
0,74 (0,64-0,87)
<0,001
Slagtilfælde
0,68 (0,56-0,84)
<0,001
Sekundære endepunkter
Død af vilkårlig årsag
10,4
12,2
0,84 (0,75-0,95)
0,005
Behov for revaskularisering
16,0
18,3
0,85 (0,77-0,94)
0,002
Indlæggelse for ustabil angina
12,1
12,3
0,98 (0,87-1,10)
Indlæggelse for hjerteinsufficiens
0,88 (0,70-1,10)
0,25
Diabetesrelaterede komplikationer
0,84 (0,72-0,98)
0,03
34245_spc.doc
Side 14 af 19
Et prædefineret understudie af HOPE, MICRO-HOPE-studiet, undersøgte effekten af
tilføjelse af 10 mg ramipril til det eksisterende medicinske regime versus placebo hos
3.577 patienter, der var mindst 55 år gamle (ingen øvre aldersgrænse), med overvægt af
type 2 diabetes (og mindst én yderligere CV risikofaktor), normotensiv eller hypertensive.
Den primære analyse viste, at 117 (6,5 %) af deltagerne på ramipril og 149 (8,4 %) på
placebo udviklede utilsløret nefropati, hvilket stemmer overens med RRR 24 %; 95 % KI
[3-40], p=0,027.
Et randomiseret, dobbeltblindet parallelgruppe-, placebokontrolleret multicenterstudie,
REIN-studiet, havde som mål at vurdere effekten af behandling med ramipril på graden af
forværring i glomerulærfunktionsraten (GFR) hos 352 normotensive eller hypertensive
patienter (18-70 år), der led af mild til svær proteinuri (mild: gennemsnitlig
proteinudskillelse i urin > 1 og < 3 g/24 t, svær: ≥ 3 g/24 t) grundet kronisk, non-diabetisk
nefropati. Begge subpopulationer blev lagdelt prospektivt.
Den væsentligste analyse af patienter med mest alvorlig proteinuri (dette lag blev afbrudt
før tid grundet gavnlig effekt i ramiprilgruppen) viste, at gennemsnitsraten, hvormed GFR
faldt, var lavere i ramiprilgruppen, end i placebogruppen; -0,54 (0,66) vs. -0,88 (1,03)
ml/min/måned, p=0,038. Forskellen mellem grupperne var derved 0,34 [0,03-0,65] pr.
måned, og omkring 4 ml/min/år; 23.1 % af patienterne i ramiprilgruppen opnåede det
kombinerede sekundære endepunkt, fordobling af baseline serumkreatininkoncentration
og/eller end-stage nyresygdom (ESRD) (behov for dialyse eller nyretransplantation) vs.
45,5 % i placebogruppen (p= 0,02).
Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i
to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone
and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The Vet-
erans Affairs Nephropathy in Diabetes)).
ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller
cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på organ-
påvirkning.
VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk
nefropati.
Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og
mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut
nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles farmakody-
namiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere og an-
giotensin II-receptorantagonister.
ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt
hos patienter med diabetisk nefropati.
ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease
Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til
standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos
patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom
eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både
kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-
gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom
hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-
gruppen end i placebogruppen.
34245_spc.doc
Side 15 af 19
Sekundær forebyggelse efter akut myokardieinfarkt
AIRE-studiet undersøgte mere end 2.000 patienter med forbigående/vedvarende kliniske
tegn på hjerteinsufficiens efter dokumenteret myokardieinfarkt. Ramiprilbehandlingen blev
påbegyndt 3-10 dage efter akut myokardieinfarkt. Studiet viste, at efter en gennemsnitlig
opfølgningstid på 15 måneder, var dødeligheden hos ramiprilbehandlede patienter 16,9 %
og hos placebobehandlede patienter var den 22,6 %. Det betyder en absolut reduktion i
mortalitet på 5,7 % og en relativ risikoreduktion på 27 % (95 % KI [11-40 %].
Pædiatrisk population
I et randomiseret, dobbeltblindet, placebo-kontrolleret klinisk studium med 244
pædiatriske patienter med hypertension (73 % primær hypertension) i alderen 6-16 år fik
patienterne enten lav dosis, medium dosis eller høj dosis af ramipril for at opnå
plasmakoncentrationer for ramiprilat svarende til det voksne dosisområde 1,25 mg, 5 mg
og 20 mg på basis af legemsvægt. Hen imod slutningen af 4 uger var ramipril ineffektivt til
at sænke det systoliske blodtryk, men sænkede det diastoliske blodtryk ved højeste dosis.
Både medium og høje doser af ramipril viste signifikant reduktion af både det systoliske og
diastoliske blodtryk hos børn med påvist hypertension.
Denne effekt blev ikke set i et 4-ugers dosisstigende, randomiseret, dobbeltblindet
tilbagetrækningsstudium med 218 pædiatriske patienter i alderen 6-16 år (75 % primær
hypertension), hvor både diastoliske og systoliske blodtryk udviste beskeden rebound, men
ikke en statistisk signifikant tilbagevenden til basislinjen for alle tre testede dosisniveauer
[lav dosis (0,625 mg-2,5 mg), medium dosis (2,5 mg-10 mg) eller høj dosis (5 mg-20 mg)]
ramipril baseret på vægt. Ramipril havde ikke en lineær dosis respons i studiet hos de
pædiatriske patienter.
5.2 Farmakokinetiske egenskaber
Farmakokinetik og metabolisme
Absorption
Ramipril bliver absorberet hurtigt efter oral administration gennem mave-tarm-kanalen:
Maksimal plasmakoncentration for ramipril opnås inden for én time. Absorptionen er,
baseret på urinopsamling, mindst 56 % og er ikke betydeligt influeret af tilstedeværelsen af
mad i mave-tarm-kanalen. Biotilgængeligheden af den aktive metabolit ramiprilat efter
oral administration af 2,5 mg og 5 mg ramipril er 45 %.
Maksimal plasmakoncentration af ramiprilat, eneste aktive metabolit af ramipril, opnås 2-4
timer efter indtagelse af ramipril. Steady-state plasmakoncentration af ramiprilat efter en
daglig dosering med sædvanlig dosis ramipril opnås omtrent på behandlingens fjerdedag.
Fordeling
Serum proteinbindingen af ramipril er omkring 73 % og omkring 56 % for ramiprilat.
Biotransformation
Ramipril bliver næsten fuldstændigt metaboliseret til ramiprilat, og til de tilsvarende
diketopiperazinestre, diketopiperazinsyrer og gluconoriderne af ramipril og ramiprilat.
Elimination
Udskillelse af metabolitterne foregår primært renalt.
Plasmakoncentrationerne af ramiprilat falder polyfasisk. Grundet den potente mættelige
34245_spc.doc
Side 16 af 19
binding til ACE og langsomme adskillelse fra enzymet, viser ramiprilat en forlænget
terminal eliminationsfase ved meget lave plasmakoncentrationer.
Efter flere doser ramipril en gang daglig er den effektive halveringstid af
ramiprilatkoncentrationerne 13-17 timer for 5-10 mg doser, og endnu længere for 1,25-2,5
mg doser. Denne forskel relateres til den mættelige kapacitet af enzymets binding til
ramiprilat.
En enkelt oral dosering af ramipril gav et ikke-detekterbart niveau af ramipril og dets
metabolit i modermælk. Dog kendes virkningen af flere doser ikke.
Patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2)
Renal udskillelse af ramiprilat er nedsat hos patienter med nedsat nyrefunktion, og renal
clearance af ramiprilat er proportional med kreatininclearance. Det bevirker forhøjede
plasmakoncentrationer af ramiprilat, som falder langsommere end hos patienter med
normal nyrefunktion.
Patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2)
Metabolismen af ramipril til ramiprilat var forsinket hos patienter med nedsat lever-
funktion, grundet formindsket aktivitet af leveresteraser, og således blev plasma-
koncentrationen af ramipril hos disse patienter forøget. De maksimale koncentrationer af
ramiprilat hos disse patienter er dog ikke forskellige fra dem set hos subjekter med normal
leverfunktion.
Pædiatrisk population
Den farmakokinetiske profil af ramipril blev undersøgt hos 30 patienter med hypertension i
alderen 2-16 år med en vægt >10 kg. Efter doser på 0,05 mg til 0,2 mg/kg var ramipril
hurtigt og vidtgående metaboliseret til ramiprilat. Der forekom peak plasmakoncentrationer
af ramiprilat inden for 2-3 timer. Clearance af ramiprilat korrelerede i høj grad med
journalen på legemsvægten (p<0,01) såvel som dosis (p<0,001). Clearance og volumen af
distribution forøgedes i takt med børnenes alder i hver dosis gruppe.
Doser på 0,05 mg/kg til børn opnåede niveauer for eksponering sammenlignelige med
niveauerne for voksne i behandling med 5 mg ramipril. Doser på 0,2 mg/kg til børn
resulterede i niveauer for eksponering højere end de maksimalt anbefalede doser på 10 mg
pr. dag til voksne.
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Oral administration af ramipril er blevet vist uden akut toksicitet hos gnavere og hunde.
Der blevet foretaget studier kronisk oral administration hos rotter, hunde og aber. Der er
fundet tegn på plasmaelektrolytskift og ændringer i blodbilledet i disse 3 arter.
Som udtryk for den farmakodynamiske aktivitet af ramipril er der noteret udtalt
forstørrelse af det nærglomerulære apparat hos hunde og aber fra daglige doser på 250
mg/kg/dag. Rotter, hunde og aber tolererede daglige doser på hhv. 2, 2,5 og 8 mg/kg/dag
uden skadelige virkninger.
Reproduktionsstudier hos rotter, kaniner og aber afslørede ingen teratogene egenskaber.
Permanent nyreskade er set hos meget unge rotter, der havde fået en enkelt dosis af
ramipril.
Fertiliteten blev ikke hæmmet hos hverken han- eller hunrotter.
Ramipriladministration til hunrotter under føtalperioden og amning gav irreversible
nyreskader (udvidelse af renalt pelvis) hos afkommet, ved daglige doser på 50 mg/kg eller
34245_spc.doc
Side 17 af 19
højere.
Omfattende mutagenicitetstestning med flere testsystemer har ikke givet nogen indikation
af, at ramipril besidder mutagene eller genotoksiske egenskaber.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
Natriumhydrogencarbonat
Lactosemonohydrat
Croscarmellosenatrium
Prægelatiniseret majsstivelse
Natriumstearylfumarat
Jernoxid, gul (kun tabletter á 2,5 mg og 5 mg)
Jernoxid, rød (kun 5 mg tabletter)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
2 år.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Må ikke opbevares over 25 °C.
Opbevares i original emballage for at beskytte mod fugt.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
Blister (aluminium/aluminium)
Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 42, 50, 98 og 100 stk.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ingen særlige forholdsregler.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Teva Pharma B.V.
Swensweg 5,
2031 GA Haarlem
Holland
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
2,5 mg:
34245
5 mg:
34246
10 mg:
34247
34245_spc.doc
Side 18 af 19
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
11. juli 2003
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
18. december 2017
34245_spc.doc
Side 19 af 19
- Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.
Anmode informationsbrochure for offentligheden.
Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her
- Adgang til dette dokument er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Tilmeld dig nu for fuld adgang
4-7-2017

Opinion/decision on a Paediatric investigation plan (PIP): -, Ramipril / indapamide, Therapeutic area: Cardiovascular diseases
Europe - EFSA - European Food Safety Authority EFSA Journal
18-12-2017
![RAMIPRIL Capsule [St. Mary'S Medical Park Pharmacy]](/web/assets/global/img/flags/us.png)
RAMIPRIL Capsule [St. Mary'S Medical Park Pharmacy]
Updated Date: Dec 18, 2017 EST
US - DailyMed
7-12-2017
![RAMIPRIL Tablet [Zydus Pharmaceuticals (USA) Inc.]](/web/assets/global/img/flags/us.png)
RAMIPRIL Tablet [Zydus Pharmaceuticals (USA) Inc.]
Updated Date: Dec 7, 2017 EST
US - DailyMed
30-11-2017
![RAMIPRIL Capsule [Exelan Pharmaceuticals, Inc.]](/web/assets/global/img/flags/us.png)
RAMIPRIL Capsule [Exelan Pharmaceuticals, Inc.]
Updated Date: Nov 30, 2017 EST
US - DailyMed
29-11-2017
![RAMIPRIL Capsule [Preferred Pharmaceuticals Inc.]](/web/assets/global/img/flags/us.png)
RAMIPRIL Capsule [Preferred Pharmaceuticals Inc.]
Updated Date: Nov 29, 2017 EST
US - DailyMed
24-11-2017
![RAMIPRIL Capsule [Cadila Healthcare Limited]](/web/assets/global/img/flags/us.png)
RAMIPRIL Capsule [Cadila Healthcare Limited]
Updated Date: Nov 24, 2017 EST
US - DailyMed
24-10-2017

Ramipril
Ramipril is used to treat high blood pressure (hypertension). Lowering high blood pressure helps prevent strokes, heart attacks, and kidney problems.
US - RxList
13-10-2017
![RAMIPRIL Capsule [PD-Rx Pharmaceuticals, Inc.]](/web/assets/global/img/flags/us.png)
RAMIPRIL Capsule [PD-Rx Pharmaceuticals, Inc.]
Updated Date: Oct 13, 2017 EST
US - DailyMed
17-7-2017
![RAMIPRIL Capsule [Zydus Pharmaceuticals (USA) Inc.]](/web/assets/global/img/flags/us.png)
RAMIPRIL Capsule [Zydus Pharmaceuticals (USA) Inc.]
Updated Date: Jul 17, 2017 EST
US - DailyMed
6-7-2017
![RAMIPRIL Capsule [Carilion Materials Management]](/web/assets/global/img/flags/us.png)
RAMIPRIL Capsule [Carilion Materials Management]
Updated Date: Jul 6, 2017 EST
US - DailyMed
30-6-2017

RAS-acting agents - Renin-angiotensin system
RAS-acting agents - Renin-angiotensin system (Active substance: benazepril, captopril, cilazapril, delapril, enalapril, fosinopril, imidapril, lisinopril, moexipril, perindopril, quinapril, ramipril, spirapril, trandolapril, zofenopril, candesartan, eprosartan, losartan, olmesartan, valsartan) - Corrigendum - Commission Decision (2017)4652 of Fri, 30 Jun 2017
Europe -DG Health and Food Safety
30-6-2017
![RAMIPRIL Capsule [Lupin Pharmaceuticals, Inc.]](/web/assets/global/img/flags/us.png)
RAMIPRIL Capsule [Lupin Pharmaceuticals, Inc.]
Updated Date: Jun 30, 2017 EST
US - DailyMed
22-5-2017
![ALTACE (Ramipril) Capsule [Pfizer Laboratories Div Pfizer Inc]](/web/assets/global/img/flags/us.png)
ALTACE (Ramipril) Capsule [Pfizer Laboratories Div Pfizer Inc]
Updated Date: May 22, 2017 EST
US - DailyMed