Migea

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Migea 200 mg tabletter
  • Dosering:
  • 200 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Migea 200 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 59660
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

28. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Migea, tabletter (Orifarm A/S)

0.

D.SP.NR.

09111

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Migea

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 200 mg tolfenamsyre.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter (Orifarm A/S).

Hvid, oval, konveks tablet med delekærv og mærket FM7 og GEA på den ene side

Formålet med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af akutte migræneanfald.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Bivirkningerne ved Migea kan minimeres ved at bekæmpe symptomerne i så kort tid og

med så lav dosis som muligt (se pkt. 4.4).

Voksne

200 mg når de første symptomer på et akut migræneanfald viser sig. Behandlingen kan

gentages én gang efter 1-2 timer, hvis tilfredsstillende effekt ikke er opnået.

Maksimal anbefalet dosis er 400 mg daglig.

59660_spc.doc

Side 1 af 10

Børn

Tolfenamsyre anbefales ikke til brug hos børn, da ingen studier har inkluderet denne

population.

Ældre

Normal voksendosering.

Administration

Tabletten bør synkes hel og sammen med vand.

4.3

Kontraindikationer

overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

tidligere tilfælde af astmaanfald, nældefeber eller akut rhinit associeret med

acetylsalicylsyre eller andre non-steroide anti-inflammatoriske stoffer.

fortilfælde af gastrointestinal blødning eller perforation i forbindelse med NSAID-

behandling.

aktivt eller tilbagevendende gastrointestinalt ulcus eller gastrointestinal blødning (dvs. to

eller flere særskilte episoder af diagnosticeret ulcus eller blødning).

signifikant nedsat lever- eller nyrefunktion.

alvorlig hjertesvigt.

tredje trimester af graviditeten.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Bivirkningerne ved Migea kan minimeres ved at bekæmpe symptomerne i så kort tid og

med så lav dosis som muligt (se pkt. 4.2 samt nedenstående om gastrointestinale og

kardiovaskulære risici).

Som det er tilfældet med andre NSAID’er, skal tolfenamsyre anvendes med forsigtighed

hos patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion i anamnesen.

Tolfenamsyre bør kun anvendes efter en omhyggelig risiko-/fordelsvurdering hos patienter

akut intermitterende porphyri

systemisk lupus erythematosus samt hos patienter med blandede

bindevævssygdomme.

Særlig medicinsk overvågning er nødvendig

umiddelbart efter en større operation

der er risiko for blødninger, når tolfenamsyre bruges sammen med perorale

antikoagulantia.

Gastrointestinal blødning, ulceration og perforation

Ligesom ved brugen af alle andre NSAID-præparater er der rapporteret gastrointestinale

blødninger, ulcerationer eller perforationer, som kan være fatale, ved behandling med

tolfenamsyre. Disse bivirkninger er opstået på ethvert tidspunkt under behandlingen, med

eller uden advarende symptomer eller alvorlige gastrointestinale fortilfælde.

Risikoen for gastrointestinal blødning, ulceration eller perforation er øget ved højere doser

af NSAID, hos patienter med fortilfælde af ulcus (særligt med samtidig blødning eller

59660_spc.doc

Side 2 af 10

perforation) (se pkt. 4.3) og hos ældre. Disse patienter bør indlede behandlingen med den

lavest mulige dosis.

Kombinationsbehandling med slimhindebeskyttende midler (f.eks. misoprostol eller

protonpumpehæmmere) bør overvejes til disse patienter samt til patienter med behov for

samtidig behandling med lave doser acetylsalicylsyre eller andre stoffer, som sandsynligt

vil øge risikoen for gastrointestinale bivirkninger (se nedenstående og pkt. 4.5).

Patienter, særligt ældre, med fortilfælde af gastrointestinal toksicitet bør rapportere alle

usædvanlige abdominale symptomer (særligt gastrointestinal blødning) i særdeleshed i

behandlingens startfase.

Patienter, der samtidig bruger medicin, som øger risikoen for gastrointestinalt ulcus eller

blødning, såsom orale kortikosteroider, antikoagulantia som warfarin, selektive

serotoningenoptagshæmmere (SSRI) eller trombocythæmmende midler som

acetylsalicylsyre, bør rådes til forsigtighed (se pkt. 4.5).

Hvis gastrointestinal blødning eller ulceration opstår hos patienter i behandling med

Migea, skal behandlingen seponeres.

Forsigtighed tilrådes ved behandling af patienter med fortilfælde af gastrointestinale

lidelser (særligt colitis ulcerosa, Crohns sygdom), da behandling med NSAID-præparater

kan forværre disse tilstande (se pkt. 4.8).

Kardiovaskulære og cerebrovaskulære påvirkninger

Patienter med fortilfælde af hypertension og/eller mild til moderat hjerteinsufficiens bør

monitoreres og rådgives fyldestgørende, da væskeretention og ødemer er rapporteret i

forbindelse med brug af NSAID.

Kliniske forsøg og epidemiologiske data antyder, at der er en let forøget risiko for arterielle

tromboser (f.eks. myokardieinfarkt og slagtilfælde) ved brug af visse typer NSAID. Denne

risiko øges ved brug af høje doser og ved langtidsbehandling. Der er ikke tilstrækkelig

dokumentation til at udelukke en sådan risiko for tolfenamsyre.

Patienter med ukontrolleret hypertension, hjerteinsufficiens, diagnosticeret iskæmisk

hjertelidelse, perifer arteriel lidelse og/eller cerebrovaskulær lidelse bør kun behandles med

tolfenamsyre efter nøje overvejelse. Ligeledes bør langtidsbehandling af patienter med

risiko for kardiovaskulære lidelser (f.eks. hypertension, hyperlipidæmi, diabetes mellitus

eller rygning) kun ske efter nøje overvejelse.

Behandling med tolfenamsyre kan maskere feber.

Hvis symptomerne varer længere end 48 timer trods behandling, skal patienten undersøges

af en læge.

Hvis der opstår dysuri under behandlingen, anbefales det at væskeindtagelsen øges, se pkt.

4.8.

Tolfenamsyre bør ikke anvendes til børn under 12 år pga. manglende dokumentation for

dosering og sikkerhed.

59660_spc.doc

Side 3 af 10

Ældre:

Ældre får oftere bivirkninger ved brug af NSAID-præparater, især gastrointestinal

blødning og perforation, der kan være fatale (se pkt. 4.2), og nedsættelse af nyre-, lever-

eller hjertefunktionen. Derfor bør disse patienter monitoreres omhyggeligt ved brug af

tolfenamsyre eller andre NSAID’er.

Alvorlige hudreaktioner, som kan være fatale, er raporteret meget sjældent i forbindelse

med brugen af NSAID-præparater, bl.a. exfoliativ dermatitis, Stevens-Johnson syndrom og

toksisk epidermal nekrolyse (TEN) (se pkt. 4.8). Risikoen for sådanne reaktioner synes at

være størst tidligt i behandlingen, idet de fleste hudreaktioner forekommer inden for

behandlingens første måned. Behandling med Migea bør straks seponeres ved symptomer

som udslæt, slimhindelæsioner eller anden overfølsomhedsreaktion.

Samtidig brug af andre NSAID-præparater inklusive selektive cyclooxygenase-2-hæmmere

bør undgås.

Brug af tolfenamsyre kan nedsætte kvinders frugtbarhed (se pkt. 4.6).

Ved længerevarende brug af enhver type smertestillende hovedpinemedicin kan hovedpine

blive værre og hyppigere (medicinoverforbrugshovedpine). Hvis denne tilstand udvikles

eller mistænkes, skal lægen kontaktes med henblik på afbrydelse af

hovedpinebehandlingen. Medicinoverforbrugshovedpine bør mistænkes hos patienter med

hyppige eller daglige hovedpineanfald på trods af (eller på grund af) regelmæssig brug af

smertestillende medicin.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Generelle NSAID-interaktioner, dog ikke specifikt for tolfenamsyre

Methotrexat serumniveauer kan forhøjes af NSAID’er og resultere i øget toksicitet. Der

skal derfor udvises forsigtighed, hvis tolfenamsyre og methotrexat administreres inden for

de samme 24 timer, og nyrefunktionen skal omhyggeligt monitoreres.

Administration af NSAID’er sammen med ciclosporin eller tacrolimus kan øge risikoen for

nefrotoksicitet pga. nedsat prostacyclinsyntese i nyrerne. Ved kombinationsbehandling bør

nyrefunktionen omhyggeligt monitoreres.

Flere NSAID’er hæmmer renal clearance af lithium, hvilket fører til forhøjet

serumkoncentration af lithium. Denne kombination bør undgås, med mindre regelmæssig

monitorering af lithium niveauer kan udføres.

Samtidig terapi med andre NSAID’er eller med kortikosteroider kan øge frekvensen af

gastrointestinale bivirkninger (se pkt. 4.4).

Som for andre NSAID’er kan samtidig behandling med kaliumsparende diuretika forbindes

med forhøjet serumkalium niveau, hvorfor serumkalium skal monitoreres.

NSAID’er kan forringe den antihypertensive effekt af andre diuretika og antihypertensiva

inklusiv ACE-hæmmere. Samtidig administration af NSAID’er og ACE-hæmmere kan

medføre nedsættelse af nyrefunktionen.

59660_spc.doc

Side 4 af 10

Samtidig administration af probenecid eller sulfinpyrazon kan være forbundet med

forhøjede NSAID-serum niveauer.

Der har været isolerede rapporter om kramper, som kan skyldes samtidig brug af

quinoloner og NSAID’er.

NSAID’er kan forstærke effekten af antikoagulantia, såsom warfarin (se pkt. 4.4).

Patienter, som får kombineret antikoagulant og tolfenamsyre, skal monitoreres tæt.

Trombocytfunktionshæmmere og selektive serotonin-genoptagelseshæmmer (SSRI’er):

Øget risiko for gastrointestinal blødning (se pkt. 4.4).

Serumkoncentrationerne af digoxin og phenytoin kan forhøjes af tolfenamsyre.

Samtidig behandling med orale antidiabetika kan øge risikoen for hypoglykæmi. Ved

behandling med tolfenamsyre skal det vurderes, om doseringen af antidiabetika bør

justeres.

Forsinkelse i absorptionen af tolfenamsyre administreret samtidig med antacida

indeholdende aluminiumhydroxid kan påvirke starttidspunktet for effekten.

Enzymerne involveret i metabolismen af tolfenamsyre er ikke blevet undersøgt, og

tolfenamsyres effekt på andre lægemidlers metabolisme er ukendt. Derfor er mulige

farmakokinetiske interaktioner vanskelige at forudsige.

Tolfenamsyre er i stor udstrækning bundet til plasmaalbumin, og derfor bør man være

opmærksom på forskydningsreaktioner ved lægemidler med tilsvarende høj

proteinbinding.

Der er ikke påvist interaktioner i forbindelse med samtidig indtagelse af sumatriptan eller

ergotamin.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Brug af tolfenamsyre kan nedsætte kvinders frugtbarhed og det anbefales ikke til kvinder,

der ønsker at blive gravide. Det bør overvejes at seponere tolfenamsyre hos kvinder, der

har svært ved at blive gravide, eller hos kvinder, der bliver undersøgt for ufrugtbarhed.

Graviditet

Hæmning af prostaglandinsyntesen kan have skadelig indvirkning på graviditeten og/eller

den embryonale/føtale udvikling. Data fra epidemiologiske studier tyder på en øget risiko

for spontan abort og for medfødte misdannelser i barnets hjerte og gastroschisis ved brug

af prostaglandinsyntesehæmmere under den tidlige graviditet. Den absolutte risiko for

medfødte misdannelser i hjertet steg fra mindre end 1 % til cirka 1,5 %. Risikoen menes at

stige med dosis og behandlingsvarigheden. Hos dyr har administration af

prostaglandinsyntesehæmmere vist sig at medføre en øget hyppighed af præ- og

postimplantationstab samt embryo-/fosterdødelighed. Endvidere er der fundet en øget

forekomst af forskellige misdannelser, herunder kardiovaskulære hos dyr, der har været

eksponeret for en prostaglandinsyntesehæmmer under den organudviklende periode. Under

første og andet trimester af graviditeten bør tolfenamsyre kun anvendes på tvingende

59660_spc.doc

Side 5 af 10

indikation. Hvis tolfenamsyre anvendes af en kvinde, som ønsker at blive gravid, eller

tages under første og andet trimester af graviditeten, bør dosis være så lav og

behandlingstiden så kort som muligt.

Under tredje trimester af graviditeten kan prostaglandinsyntesehæmmere udsætte

fosteret for:

kardiopulmonær toksicitet (for tidlig lukning af ductus arteriosus og pulmonær

hypertension).

renal dysfunktion som kan udvikles til nyresvigt med oligohydramnios og dermed en

reduceret mængde fostervand.

moderen og det nyfødte barn, ved graviditetens slutning, for:

mulig forlænget blødningstid som følge af en nedsat aggregationsevne, hvilket kan

forekomme selv ved meget lave doser

hæmning af livmoderkontraktioner, som resulterer i forsinket eller forlænget fødsel

Som følge heraf er tolfenamsyre kontraindiceret under tredje trimester af graviditeten.

Amning

Mindre end 0,05 ‰ af en enkeltdosis tolfenamsyre udskilles i modermælk. Risikoen for

det ammede barn betragtes som værende lav.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke observeret nogen effekt på evnen til at køre bil eller betjene maskiner.

Patienter, som oplever svimmelhed eller andre forstyrrelser fra centralnervesystemet,

herunder synsforstyrrelser, skal ikke køre bil eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

De mest almindelige bivirkninger er gastrointestinalt relaterede. Ca. 10 % af patienterne

oplevede gastrointestinale bivirkninger (diarré, kvalme) i kliniske forsøg. Andre ofte

rapporterede bivirkninger er hudreaktioner (udslæt, urticaria). Disse forekom hos ca. 2 %

af patienterne i kliniske forsøg. I kliniske forsøg sås dysuri hos ca. 3 % af patienterne,

hovedsageligt hos mænd. Hyppigheden af dysuri stiger med stigende doser.

Følgende konventionelle regel er brugt for at beskrive frekvenser:

Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til

< 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

Blod og lymfesys-

Thrombocytopeni,

granulocytopeni,

leukopeni,

eosinofili, anæmi.

Hæmolytisk

anæmi,

agranulocytose.

Nervesystemet

Hovedpine,

svimmelhed,

træthed.

Øget

svedproduktion,

parestesi,

konfusion,

rødmen.

Søvnløshed,

rastløshed,

tremor,

tinnitus.

Eufori, hyper-

og hypoæstesi,

depression,

hypertoni.

Øjne

Konjunktivitis,

59660_spc.doc

Side 6 af 10

myopi,

Hjerte

Palpitationer,

takykardi,

brystsmerter.

Hypertension,

hypotension.

Luftveje, thorax og

mediastinum

Bronkospasme,

astmaanfald,

dyspnø.

Alveolitis

allergica,

pulmonær

eosinofili,

pulmonær

infiltration,

pulmonær

fibrose,

hæmoptyse,

ondt i halsen.

Mave-tarm-kanalen

Diarré,

dyspepsi,

kvalme,

opkastning,

mavesmerter.

Meteorisme,

udspiling af

maven, anoreksi,

forstoppelse.

Gastrointestinal

ulcus med eller

uden blødning

og perforation,

blødende

colitis,

enteritis,

oesophageale

sår,

pancreatitis,

glossitis,

stomatitis,

Der kan

forekomme

peptisk ulcus,

perforation

eller

gastrointestinal

blødning, som

kan være fatal,

især hos ældre

(se pkt. 4.4).

Der er

rapporteret

flatulens,

melaena,

haematemesis,

stomatitis

ulcerosa,

forværring af

colitis og

Crohns

sygdom (se

pkt. 4.4) efter

administration.

Lever og galdeveje

Abnorm

leverfunktion.

Toksisk

hepatitis.

Hud og subkutane

væv

Urticaria,

eksem,

udslæt.

Pruritus, perifere

ødemer.

Angioødem,

bulløse

reaktioner

såsom Stevens-

Johnsons

syndrom,

toksisk

epidermal

nekrolyse

(TEN) og

erythema

multiforme,

makuløs

papuløs udslæt,

indlejret

eruption.

59660_spc.doc

Side 7 af 10

Knogler, led,

muskler og binde-

væv

Myalgi, arthralgi.

Arthritis.

Nyrer og urinveje

Dysuri*,

misfarvning

af urin*.

Forhøjet serum-

kreatinin, forhøjet

BUN.

Anuria,

haematuria,

nyresmerter,

urinretention,

ekstraordinært

hyppig

vandladning.

Almene symptomer

og reaktioner på ad-

ministrationsstedet

Feber.

Udtørrede

slimhinder.

Undersøgelser

Vægtøgning og

vægttab.

*Forekomsten af dysuri er korreleret til koncentrationen af en metabolit og skyldes

sandsynligvis en lokal irritation af urethra. Øget væskeindtagelse eller dosisnedsættelse

formindsker risikoen for svien (se pkt. 4.4). På grund af de farvede metabolitter kan urinen

blive mere citrongul.

De følgende bivirkninger er ikke blevet observeret i relation til tolfenamsyre, men er

generelt accepteret at være tilskrevet NSAID’er: Interstitiel nephritis, som kan udvikle sig

til interstitiel fibrose eller papilnekrose. Misbrug eller længerevarende overdrevent brug

kan give nefropati, på længere sigt med nyresvigt. Endvidere har anafylaksi, aseptisk

meningitis, fotosensivititet, døsighed, rhinitis og sløret syn været forbundet med forskellige

NSAID’er.

Risikoen for bivirkninger er højere hos ældre patienter. Risikoen øges hos patienter som

samtidig har nyre- eller hjertesvigt. Disse patienter skal monitoreres omhyggeligt under

behandlingen.

Ødemer og hjerteinsufficiens er rapporteret i forbindelse med brug af NSAID.

Kliniske forsøg og epidemiologiske data antyder, at der er en let forøget risiko for arterielle

tromboser (f.eks. myokardieinfarkt og slagtilfælde) ved brug af visse typer NSAID. Denne

risiko øges ved brug af høje doser og ved langtidsbehandling (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er ikke set symptomer på overdosering hos mennesker. Hvis påkrævet, bør

behandlingen være symptomatisk. Der er ingen specifik antidot til tolfenamsyre.

59660_spc.doc

Side 8 af 10

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 01 AG 02. Non-steroide antiinflammatoriske/antireumatiske midler (NSAID).

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

NSAID med antiinflammatorisk, analgetisk og antipyretisk effekt. Tolfenamsyre er en

prostaglandinsyntesehæmmer og en leukotriensyntesehæmmer.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Tolfenamsyre absorberes næsten fuldstændigt efter peroral indgift. Der er ikke lavet studier

på absorptionen af tolfenamsyre under et akut migræneanfald. Når tolfenamsyre indtages

sammen med et fedtrigt måltid øges biotilgængeligheden (C

øges med ca. 44 % og AUC

med 11 %). Den hepatiske first-pass metabolisme er lav 15 % (biotilgængelighed 85 %).

Fordeling

Maksimal plasmakoncentration nås efter ca. 1,3 time. Plasmahalveringstiden er ca. 2 timer.

Tolfenamsyre er i stor udstrækning bundet til plasmaproteiner (99 %).

Biotransformation

Tolfenamsyre metaboliseres i leveren, og såvel tolfenamsyre som metabolitter konjugeres

til glucuronsyre. Enzymerne involveret i oxidative metabolisme af tolfenamsyre er ikke

identificeret.

Elimination

Ca. 90 % af en given dosis tolfenamsyre udskilles i urinen som glucuronidkonjugater, og

ca. 10 % udskilles med fæces. Enterohepatisk kredsløb forekommer.

Specielle populationer

Farmakokinetiske data i specielle populationer (nedsat nyrefunktion, ældre, nedsat

leverfunktion) er blevet studeret i et begrænset antal patienter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Hos rotter og kaniner gav administrering af tolfenamsyre tidligt i graviditeten reduceret

implantation og øgede resorptionsfrekvenserne. Undersøgelser af embryoføtal udvikling er

utilstrækkelige med hensyn til evaluering af det teratogene potentiale. Eksponering under

den peri-post natale periode resulterede i forstyrret parturitio og reduceret overlevelse af

afkom.

In vitro genotoksiske studier viste ingen mutagene effekter på bakterier. Resultater fra

pattedyrs-celler kan ikke udelukke, at tolfenamsyre har en genotoksisk aktivitet. In vivo

studier af genotoksicitet er ikke-konklusive og in-vivo studier af carcinogenicitet er

ufuldstændige.

59660_spc.doc

Side 9 af 10

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Majsstivelse

Natriumstivelsesglycollat (type A)

Macrogol 6000

Alginsyre

Cellulose, mikrokrystallinsk

Croscarmellosenatrium

Silica, kolloid vandfri

Natriumstearylfumarat

6.2

Uforligeligheder

Ingen kendte.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen

6.5

Emballagetyper

Blister.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orifarm A/S

Energivej 15

5260 Odense S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

59660

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

28. august 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

59660_spc.doc

Side 10 af 10

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her