Metoprololsuccinat "Stada"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Metoprololsuccinat "Stada" 25 mg depottabletter
  • Dosering:
  • 25 mg
  • Lægemiddelform:
  • depottabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Metoprololsuccinat "Stada" 25 mg depottabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 41623
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

11. marts 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Metoprololsuccinat ”Stada”, depottabletter

0.

D.SP.NR.

25304

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Metoprololsuccinat ”Stada”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 depottablet indeholder:

25 mg:

23,75 mg metoprololsuccinat svarende til 25 mg metoprololtartrat.

50 mg:

47,5 mg metoprololsuccinat svarende til 50 mg metoprololtartrat.

100 mg: 95 mg metoprololsuccinat svarende til 100 mg metoprololtartrat.

200 mg: 190 mg metoprololsuccinat svarende til 200 mg metoprololtartrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottabletter

Metoprololsuccinat ”Stada” 25 mg depottablet er en hvid, oval, bikonveks, filmovertrukket

tablet, der måler ca. 9 x 5 mm og har delekærv på begge sider.

Metoprololsuccinat ”Stada” 50 mg depottablet er en hvid, oval, bikonveks, filmovertrukket

tablet, der måler ca. 11 x 6 mm og har delekærv på begge sider.

Metoprololsuccinat ”Stada” 100 mg depottablet er en hvid, oval, bikonveks,

filmovertrukket tablet, der måler ca. 16 x 8 mm og har delekærv på begge sider.

Metoprololsuccinat ”Stada” 200 mg depottablet er en hvid, oval, bikonveks,

filmovertrukket tablet, der måler ca. 19 x 10 mm og har delekærv på begge sider.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

41623_spc.doc

Side 1 af 14

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne

Hypertension

Angina pectoris

Hjertearytmi, især supraventrikulær takykardi

Profylakse for at hindre hjertedød og reinfarkt efter den akutte fase af myokardieinfarkt

Palpitationer, på grund af funktionelle hjertelidelser

Profylakse af migræne

Stabil, symptomgivende hjerteinsufficiens (NYHA-klasse II-IV, venstre ventrikel-

ejektionsfraktion < 40 %), kombineret med anden behandling for hjerteinsufficiens (se

pkt. 5.1).

Børn og unge i alderen 6-18 år

Behandling af hypertension

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Metoprololsuccinat tabletter skal tages en gang daglig, og det anbefales at tage tabletten

om morgenen. Tabletterne skal sluges hele eller delte. De må ikke tygges eller knuses.

Tabletterne skal tages sammen med vand (mindst et halvt glas).

Dosis kan justeres som beskrevet i nedenstående retningslinjer:

Voksne

Hypertension

47,5 mg metoprololsuccinat (svarende til 50 mg metoprololtartrat) en gang daglig til

patienter med mild til moderat hypertension. Dosis kan om nødvendigt øges til 95-190 mg

metoprololsuccinat (svarende til 100-200 mg metoprolotartrat) daglig eller kombineres

med et andet antihypertensiva.

Angina pectoris

95 -190 mg metoprololsuccinat (svarende til 100-200 mg metoprololtartrat) en gang daglig.

Om nødvendigt kombineres med andre lægemidler til behandling af arteriosklerose.

Hjertearytmi

95-190 mg metoprololsuccinat (svarende til 100-200 mg metoprololtartrat) en gang daglig.

Profylakse efter myokardieinfarkt

190 mg metoprololsuccinat (svarende til 200 mg metoprololtartrat) en gang daglig.

Palpitationer, som skyldes funktionelle hjertelidelser

95 mg metoprololsuccinat (svarende til 100 mg metoprololtartrat) en gang daglig. Dosis

kan om nødvendigt øges til 190 mg metoprololsuccinat (svarende til 200 mg

metoprololtartrat).

Profylakse af migræne

95-190 mg metoprololsuccinat (svarende til 100-200 mg metoprololtartrat) en gang daglig.

41623_spc.doc

Side 2 af 14

Stabil, symptomgivende hjerteinsufficiens

Dosis af metoprololsuccinat fastsættes individuelt til patienter med stabil, symptomgivende

hjerteinsufficiens, som reguleres af anden behandling af hjerteinsufficiens. Den anbefalede

initialdosis til NYHA-klasse III-IV-patienter er 11,88 mg metoprololsuccinat (svarende til

12,5 mg metoprololtartrat) en gang daglig i den første uge. Dosis kan eventuelt øges til

23,75 mg metoprololsuccinat (svarende til 25 mg metoprololtartrat) daglig i den anden uge.

Den anbefalede initialdosis til NYHA-klasse II-patienter er 23,75 mg metoprololsuccinat

(svarende til 25 mg metoprololtartrat) en gang daglig i de første 2 uger. Det anbefales at

fordoble dosis efter de første to uger. Dosis øges hver anden uge til190 mg

metoprololsuccinat (svarende til 200 mg metoprololtartrat) daglig eller indtil den

maksimalt tolerede dosis. Ved langtidsbehandling bør måldosis fastsættes til 190 mg

metoprololsuccinat (svarende til 200 mg metoprololtartrat) daglig eller til den maksimalt

tolererede dosis. Det anbefales, at den behandlende læge er bekendt med behandling af

stabil, symptomgivende hjerteinsufficiens. Patientens tilstand bør kontrolleres nøje efter

hver dosisforhøjelse. Hvis blodtrykket falder, kan det være nødvendigt at reducere dosis af

andre samtidigt indgivne lægemidler. Et blodtryksfald hindrer ikke nødvendigvis

langtidsbrug af metoprolol, men dosis skal nedsættes, indtil patientens tilstand er stabil.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Nedsat leverfunktion

Hos patienter med svær leverinsufficiens, f.eks. ved behandling af patienter med

portokaval shunt, bør dosisreduktion overvejes (se pkt. 5.2).

Ældre

Der foreligger ikke tilstrækkelige data for anvendelse hos patienter over 80 år. Tag særlige

forholdsregler, når dosis øges.

Pædiatrisk population

Hypertension

Den anbefalede startdosis til hypertensive patienter ≥ 6 år er 0,5 mg/kg metoprololtartrat

(0,48 mg/kg metoprololsuccinat) en gang daglig. Den endeligt administrerede dosis i

milligram skal være så tæt på den beregnede dosis i mg/kg som muligt. Hos patienter, der

ikke responderer på 0,5 mg/kg, kan dosis øges til 1,0 mg/kg (0,95 mg/kg

metoprololsuccinat), dog ikke mere end 50 mg (47,5 mg metoprololsuccinat). Hos

patienter, der ikke responderer på 1,0 mg/kg, kan dosis øges til en maksimal daglig dosis

på 2,0 mg/kg (1,9 mg/kg metoprololsuccinat). Doser over 200 mg (190 mg

metoprololsuccinat) en gang daglig er ikke blevet undersøgt hos børn og unge.

Sikkerhed og virkning hos børn < 6 år er ikke blevet undersøgt. Det frarådes derfor at

anvende Metoprololsuccinat STADA i denne aldersgruppe.

4.3

Kontraindikationer

Metoprolol er kontraindiceret i tilfælde af:

Overfølsomhed over for metoprololsuccinat, andre betablokkere eller et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Artrioventrikulær blok af grad II eller III.

41623_spc.doc

Side 3 af 14

Ubehandlet hjerteinsufficiens (pulmonært ødem, reduceret blodgennemstrømning eller

hypotension) og kontinuerlig eller periodisk behandling, der øger hjertets kontraktilitet

(beta-receptoragonisme).

Manifest og klinisk signifikant sinusbradykardi (hjertefrekvens < 50/min.)

Syg sinus-syndrom

Kardiogent shock

Svær lidelse i det perifere arterielle kredsløb.

Hypotension (systolisk < 90 mmHg).

Metabolisk acidose

Svær astma bronkiale eller kronisk obstruktiv lungesygdom

Samtidig brug af MAO-hæmmere (bortset fra MAO-B-hæmmere)

Metoprolol må ikke administreres til patienter med mistanke om akut myokardieinfarkt og

hjertefrekvens på < 45 slag/min., PQ-interval > 0,24 sekunder eller et systolisk blodtryk <

100 mmHg.

Desuden er metoprolol kontraindiceret hos patienter med hjerteinsufficiens og med et

systolisk blodtryk, der gentagne gange falder under 100 mmHg (undersøgelse er påkrævet,

før behandling indledes).

Samtidig intravenøs indgift af calciumblokkere af typen verapamil eller diltiazem eller

andre antiarytmika (såsom disopyramid) er kontraindiceret (intensivafdeling undtaget).

Ubehandlet fæokromocytom

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Betablokkere skal gives med forsigtighed til astmatikere. Hvis en astmatiker bruger en

beta

-agonist (som tabletter eller inhalation), når behandlingen med metoprolol indledes,

skal dosis for beta

-agonisten kontrolleres og øges, hvis det er nødvendigt. Metoprolol

depottabletter påvirker i mindre grad beta

-receptorerne end almindelige tabletformer for

beta

-selektive betablokkere.

Metoprolol kan nedsætte virkningen af behandling af diabetes og maskere

hypoglykæmisymptomer. Risikoen for forstyrrelser i kulhydratmetabolismen eller

maskering af symptomer på hypoglykæmi er lavere ved brug af metoprolol

depottabletter, end når der anvendes beta

-selektive blokkere i almindelige tabletformer og

signifikant lavere, end når der anvendes non-selektive betablokkere.

AV-ledningsforstyrrelser kan forværres i sjældne tilfælde i forbindelse med

metoprololbehandling (mulig atrioventrikulær blokering).

Metoprolols antihypertensive virkning kan forværre symptomer på perifere vaskulære

forstyrrelser.

Når metoprolol ordineres til patienter med fæokromocytom, skal der anvendes en

alfablokker før metoprololbehandlingen indledes og under behandlingen.

Hos patienter med Prinzmetals angina skal β

-selektive lægemidler anvendes med

forsigtighed.

Metoprololbehandling kan muligvis maskere symptomer på thyreotoksikose.

41623_spc.doc

Side 4 af 14

Inden et kirurgisk indgreb skal narkoselægen informeres om, at patienten tager

betablokkere. Det anbefales ikke at seponere betablokkere under et kirurgisk indgreb.

Behandling med betablokkere må ikke seponeres pludseligt. Hvis behandlingen skal

ophøre, skal den, hvis det er muligt, reduceres gradvist over en periode på mindst to uger,

hvor dosis gradvist halveres indtil laveste dosis nås, hvilket er en halv depottablet med

laveste styrke, dvs. 11,875 mg metoprololsuccinat (svarende til 12,5 mg metoprololtartrat).

Slutdosis skal tages i mindst fire dage, før behandlingen seponeres helt. Hvis patienten

udvikler symptomer, bør dosis reduceres langsommere. Pludselig seponering af

betablokkere kan muligvis forværre hjerteinsufficiens og forøge risikoen for

myokardieinfarkt og pludselig død.

Som andre betablokkere kan metoprolol også forøge følsomheden over for allergener såvel

som sværhedsgraden af anafylaktiske reaktioner. Adrenalinbehandling giver ikke altid den

ønskede terapeutiske effekt hos patienter, der tager betablokkere (se også pkt. 4.5).

Betablokkere kan udløse eller forværre psoriasis.

Der foreligger indtil videre utilstrækkelige data om brugen af metoprolol til patienter med

hjerteinsufficiens og følgende ledsagende faktorer:

Ustabil hjerteinsufficiens (NYHA IV)

Akut myokardieinfarkt eller ustabil angina pectoris i de foregående 28 dage

Nedsat nyrefunktion

Nedsat leverfunktion

Patienter over 80 år

Patienter under 40 år

Hæmodynamisk signifikante hjerteklapsygdomme

Hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati

Under eller efter hjertekirurgi inden for de seneste fire måneder inden behandling med

metoprololsuccinat.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Hvis der gives sympatisk ganglieblokerende stoffer sammen med andre betablokkere

(f.eks. øjendråber) eller MAO-hæmmere, skal patientens tilstand overvåges nøje.

Hvis en samtidig behandling med clonidin skal seponeres, skal betablokkerbehandlingen

seponeres flere dage før.

Patienten skal overvåges for enhver form for negative inotropiske eller kronotropiske

virkninger, hvis metoprolol indgives samtidigt med calciumblokkere af typen verapamil

eller diltiazem eller med antiarytmika. Calciumblokkere af typen verapamil må ikke

indgives intravenøst til patienter, der får betablokkere.

Antiarytmika, klasse I: Antiarytmika af klasse I og betareceptorblokkere forøger yderligere

den negative inotropiske virkning, hvilket kan forårsage alvorlige hæmodynamiske

bivirkninger hos patienter med nedsat venstre ventrikelfunktion. Denne kombination skal

også undgås ved sygt sinus-syndrom og patologiske AV-ledningsforstyrrelser.

Interaktionen er bedst dokumenteret for disopyramid.

41623_spc.doc

Side 5 af 14

Hos patienter, der får betablokkere, kan inhalation af anæstetika forøge betablokkernes

bradykardiske effekt.

Metoprolol kan forstærke effekten af blodtrykssænkende medicin, som administreres

samtidigt.

Hvis metoprolol, noradrenalin, adrenalin eller andre sympatomimetika indgives samtidigt,

kan blodtrykket stige betydeligt.

Der kan forekomme et tydeligt fald i hjertefrekvensen og hjertets ledningsevne ved

samtidig behandling med metoprolol og reserpin, alfa-methyldopa, clonidin, guanfacin

eller hjerteglykosider.

Patienter i samtidig behandling med andre beta-adrenerge antagonister (f.eks. timolol

øjendråber) skal være under nøje lægetilsyn.

Metoprololsuccinat kan dæmpe symptomer på hypoglykæmi, især takykardi.

Betareceptorblokkere kan hæmme insulinfrigivelsen hos type II-diabetikere. Blodsukkeret

bør måles regelmæssigt, og den antidiabetiske behandling (insulin og orale antidiabetika)

bør justeres i forhold hertil.

Samtidig brug af indometacin eller en anden hæmmer af prostaglandinsyntesen kan

reducere betablokkeres antihypertensive effekt.

Når adrenalin under visse omstændigheder indgives til en patient i betablokkerbehandling,

påvirker kardioselektive betablokkere blodtryksreguleringen betydeligt mindre end non-

selektive betablokkere.

Effekten af adrenalin ved behandling af anafylaktiske reaktioner kan være svækket hos

patienter, der får betablokkere (se også pkt. 4.4).

Farmakokinetiske interaktioner

Enzyminducerende eller hæmmende stoffer kan påvirke metoprolols plasmakoncentration.

Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af metoprolol, mens cimetidin, alkohol og

hydralazin muligvis kan forøge plasmakoncentrationen af metoprolol. Metoprolol

metaboliseres primært, men ikke udelukkende af leverenzymet cytokrom (CYP) 2D6 (se

også pkt. 5.2). Stoffer, der hæmmer CYP 2D6, f.eks. selektive

serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI'er) som paroxetin, fluoxetin og sertralin,

diphenhydramin, hydroxychlorokin, celecoxib, terbinafin, neuroleptika (f.eks.

chlorpromazin, triflupromazin, chlorprothixin) og muligvis også propafenon kan forøge

plasmakoncentrationen af metoprolol.

Desuden er der også rapporteret en hæmmende effekt på CYP 2D6 for amiodaron og

chinidin (antiarytmika).

Metoprolol kan muligvis nedsætte clearance af andre lægemidler (f.eks. lidokain).

41623_spc.doc

Side 6 af 14

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Da der ikke foreligger velkontrollerede studier for anvendelsen af metoprolol hos gravide

kvinder, må metoprolol kun anvendes under graviditet, hvis fordelene for moderen opvejer

risikoen for fostret.

Betablokkere reducerer placentaperfusionen og kan forårsage fosterdød og for tidlig fødsel.

Intrauterin vækstretardering er set efter langtidsbehandling af gravide kvinder med mild til

moderat hypertension. Der foreligger rapporter om, at betablokkere har forårsaget

forlænget fødsel og bradykardi hos fostret og det nyfødte barn. Desuden foreligger der

rapporter om hypoglykæmi, hypotension, øget bilirubinanæmi og nedsat respons på anoksi

hos nyfødte. Behandling med metoprolol bør seponeres 48-72 timer før den beregnede

fødselstermin. Hvis dette ikke er muligt, skal det nyfødte barn overvåges i 48-72 timer

efter fødslen for tegn og symptomer på betablokering (f.eks. kardielle og pulmonære

komplikationer).

Betablokkere har ikke vist tegn på et teratogen potentiale hos dyr, men der er rapporteret

nedsat blodgennemstrømning i navlestrengen, vækstretardering, nedsat ossifikation og

forhøjet antal føtale og postnatale dødsfald.

Amning

Metoprololkoncentrationen i modermælk er ca. tre gange højere end i moderens plasma.

Selv om risikoen for bivirkninger hos barnet synes at være lav efter administration af

terapeutiske doser af lægemidlet (undtagen hos spædbørn med ringe metaboliseringsevne),

skal spædbørn, der ammes, overvåges for tegn på betablokering.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Metoprololsuccinat ”Stada” har ingen eller ubetydelig indvirkning på evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner.

Patienten bør være opmærksom på, hvordan metoprolol påvirker ham/hende, før han/hun

fører motorkøretøj eller betjener maskiner, da svimmelhed og træthed muligvis kan

forekomme under behandling med metoprolol. Denne virkning kan muligvis være forøget

ved samtidig indtagelse af alkohol, eller efter at patienten har skiftet til et andet

lægemiddel.

4.8

Bivirkninger

Bivirkningerne har generelt været milde og forbigående. De bivirkninger, der er nævnt

nedenfor, forekom i forbindelse med kliniske forsøg eller klinisk brug, især ved anvendelse

af metoprololtartrattabletter. I mange af tilfældene kunne årsagssammenhængen med

metoprolol ikke bekræftes.

Meget

almindelig

(≥ 1/10)

Almindelig

(≥ 1/100 og

< 1/10)

Ikke

almindelig

(≥ 1/1.000 og

< 1/100)

Sjælden

(≥ 1/10.000

og < 1/1.000)

Meget

sjælden

(<1/10.000,

ikke kendt

(kan ikke

estimeres ud

41623_spc.doc

Side 7 af 14

forhånden-

værende

data)

Hjerte

Bradykardi,

balancefor-

styrrelser

(meget

sjældent i

forbindelse

synkope),

palpitationer

Midlertidig

forværring af

symptomer

hjerteinsuffi-

ciens,

atrioventri-

kulær

blokering,

grad I,

prækardiale

smerter

Funktionelle

hjertesympto

mer,

hjertearytmi,

ledningsfor-

styrrelser

Blod og

lymfesystem

Trombocyto-

peni,

leukopeni

Nerve-

systemet

Svimmelhed,

hovedpine

Paræstesi

Øjne

Synsforstyr-

relser, tørre

eller

irriterede

øjne,

konjunktiviti

Øre og

labyrint

Tinnitus,

problemer

med hørelse

Luftveje,

thorax og

mediastinum

Funktionel

dyspnø

Bronkospas-

Rhinitis

Mave-tarm-

kanalen

Kvalme,

mavesmerter,

diarré og

konstipation

Opkastning

Mundtørhed

Smagsforstyr

relser

Hud og

subkutane

væv

Udslæt

(psoriasis-

lignende

urtikaria og

dystrofiske

hudlæsioner)

, forøget

perspiration

Hårtab

Lette

overfølsom-

hedsreaktio-

ner,

forværring af

psoriasis, nyt

psoriasis-

udbrud,

psoriasis-

lignende

hud-

forandringer

Knogler, led,

muskler og

Muskelspas-

Artralgi,

muskelsvag-

41623_spc.doc

Side 8 af 14

bindevæv

Metabolisme

og ernæring

Vægtøgning

Det endokrine

system

Forværring

af latent

diabetes

mellitus

Vaskulære

sygdomme

Udtalt

blodtryksfald

og ortostatisk

hypotension,

meget

sjældent med

synkope

Kolde

hænder og

fødder

Nekrose hos

patienter med

svære

perifere

vaskulære

forstyrrelser

før

behandlingen

, forværring

af claudicatio

intermittens

eller

Raynouds

syndrom.

Almene

symptomer og

reaktioner på

administra-

tionsstedet

Træthed

Ødem

Lever og

galdeveje

Unormale

LFT-værdier

Lever-

betændelse

reproduktive

system og

mammae

Impotens og

andre

seksuelle

dysfunktione

r, induratio

penis plastica

(Peyronies

syndrom).

Psykiske

forstyrrelser

Depression,

koncentratio

nsbesvær,

døsighed

eller

søvnløshed,

mareridt.

Nervøsitet,

angst

Glemsomhed

eller nedsat

hukommelse,

konfusion,

hallucinatio-

ner,

personlig-

hedsforandri

nger (f.eks.

humørsvingn

inger).

Indberetning af formodede bivirkninger

41623_spc.doc

Side 9 af 14

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

41623_spc.doc

Side 10 af 14

4.9

Overdosering

Symptomer

En overdosering af metoprolol kan forårsage svær hypotension, sinusbradykardi,

atrioventrikulær blokering, hjerteinsufficiens, kardiogent shock, hjertestop,

bronkospasmer, bevidstløshed (endda koma), kvalme, opkastning eller cyanose.

Symptomerne kan forværres ved samtidig indtagelse af alkohol, antihypertensiva, chinidin

eller barbiturater.

De første tegn på overdosering viser sig inden for 20 minutter til 2 timer efter indtagelse af

lægemidlet.

Behandling

Aktivt kul, mavetømning, hvis det er nødvendigt. Ved svær hypotension, bradykardi, eller

hvis der er risiko for hjerteinsufficiens, skal patienten have en beta

-agonist (f.eks.

prenalterol) intravenøst med intervaller på 2-5 minutter eller som kontinuerlig infusion,

indtil den ønskede effekt opnås. Hvis en selektiv beta

-agonist ikke er til rådighed, kan

dopamin anvendes. Atropinsulfat kan også administreres (0,5 - 2,0 mg intravenøst) til

blokering af nervus vagus.

Hvis den ønskede effekt ikke opnås, kan et andet sympatomimetika anvendes, f.eks.

dobutamin eller noradrenalin.

Patienten kan også gives 1-10 mg glukagon. Brugen af pacemaker kan være nødvendig. En

beta

-agonist kan indgives intravenøst for at hindre bronkospasmer hos patienten.

Bemærk: De doser, der er nødvendige ved behandling af overdosering er langt højere end

de terapeutiske doser, der sædvanligvis anvendes, da betablokkeren har blokeret for

betareceptorerne.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 07 AB 02. Betablokkere, selektive.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Metoprolol er en beta

-selektiv betablokker, dvs. at den blokerer beta

-receptorerne i hjertet

ved betydeligt lavere doser end de doser, der kræves til blokering af beta

-receptorerne.

Metoprolol udviser kun ubetydelig membranstabiliserende effekt og har ingen

agonisteffekt.

Metoprolol reducerer eller blokerer for katekolaminernes stimulerende effekt på hjertet

(især hvis de frigives ved fysisk eller psykisk stress). Metoprolol reducerer takykardi,

nedsætter det kardielle output og kontraktiliteten, og sænker blodtrykket.

41623_spc.doc

Side 11 af 14

Plasmakoncentrationen og virkningen (beta

-blokeringen) af depottabletter med

metoprololsuccinat er mere ligeligt fordelt over en given periode på et døgn end med

traditionelle tabletformer med beta

-selektive betablokkere.

Da plasmakoncentrationerne er stabile, er den kliniske beta

-selektion bedre end den, der

opnås med traditionelle tabletformer med beta

-selektive betablokkere. Risikoen for

bivirkninger i forbindelse med maksimumkoncentrationerne er ligeledes minimal (f.eks.

bradykardi eller svaghed i lemmer).

Hvis det er nødvendigt, kan metoprolol indgives samtidigt med en beta

-agonist til

patienter med symptomer på obstruktiv lungesygdom.

Virkning ved hjerteinsufficiens

MERIT-HF-studiet (3.991 NYHA-klasse II-IV-patienter og ejektionsfraktion ≤ 40 %),

hvor metoprolol blev kombineret med standardbehandlingen for hjerteinsufficiens,

resulterede f.eks. i en reduktion af den samlede dødelighed. Mortaliteten (uanset årsag) i

metoprolol-gruppen var 145 (7,2 % pr. patientår ved opfølgningen) mod 217 (11,0 %) i

placebogruppen med en relativ risiko på 0,66 [95 % CI 0,53-0,81].

Pædiatrisk population

I et 4-ugers studie med 144 pædiatriske patienter (6 til 16 år) med primær essentiel

hypertension er det påvist, at metoprololsuccinat reducerer det systoliske blodtryk med

5,2 mmHg ved en dosis på 0,2 mg/kg (p = 0,145), med 7,7 mmHg ved en dosis på

1,0 mg/kg (p = 0,027) og med 6,3 mmHg ved en dosis på 2,0 mg/kg (p = 0,049), dog højst

200 mg/dag, sammenlignet med 1,9 mmHg ved placebo. Faldet i det diastoliske blodtryk

var hhv. 3,1 (p = 0,655), 4,9 (p = 0,280), 7,5 (p = 0,017) og 2,1 mmHg. Der blev ikke set

nogen tilsyneladende forskel i blodtryksfaldet relateret til alder, Tanner-stadium eller race.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og distribution

Metoprolol absorberes fuldstændigt efter en oral dosis. På grund af metoprolols udtalte

first-pass-metabolisme er biotilgængeligheden for en enkelt oral dosis ca. 50 %.

Biotilgængeligheden for depottabletter er ca. 20-30 % lavere end for almindelige tabletter.

Kun en lille del af metoprolol (ca. 5-10 %) bindes til plasmaproteinerne.

Hver depottablet med metoprololsuccinat indeholder et stort antal pellets, der indeholder

metoprololsuccinat med styret frigivelse. Hver pellet er overtrukket med en polymerfilm,

som styrer frigivelseshastigheden for metoprolol.

En depottablet opløses hurtigt, og depotgranulatet spreder sig til mave-tarm-kanalen, hvor

det kontinuertlig frigiver metoprolol over en 20-timers periode. Efter en daglig dosis når

metoprolols maksimale plasmakoncentrationer op på ca. det dobbelte af

minimumniveauerne.

Biotransformation og elimination

Metoprolol metaboliseres ved oxidation i leveren. De tre væsentligste kendte metabolitter

har ikke udvist nogen klinisk signifikant betablokerende effekt.

Metoprolol metaboliseres primært, men ikke udelukkende af leverenzymet cytokrom

(CYP) 2D6. På grund af CYP 2D6-genets polymorfisme medfører individuelle forskelle en

41623_spc.doc

Side 12 af 14

variation i omsætningshastigheden. Personer med ringe metaboliseringsevne (ca. 7-8 %)

har højere plasmakoncentrationer og langsommere eliminering end personer med en god

metaboliseringsevne. Plasmakoncentrationerne er imidlertid stabile og repeterbare hos den

enkelte person.

Mere end 95 % af den orale dosis udskilles i urinen. Ca. 5 % af dosis udskilles i uændret

form, i enkelte tilfælde gælder dette for helt op til 30 %. Metoprolols

eliminationshalveringstid i plasma er 3,5 timer i gennemsnit (interval 1-9 timer). Den totale

clearance er ca. 1 l/min.

Metoprolols farmakokinetik hos ældre er ikke signifikant anderledes fra den, der ses hos

yngre populationer. Metoprolols systemiske biotilgængelighed og elimination er normal

hos patienter med nyreinsufficiens. Eliminationen af metabolitter er imidlertid

langsommere end normalt. Der er observeret en signifikant akkumulering af metabolitter

hos patienter med en glomerulær filtreringshastighed på mindre end 5 ml/min.

Metabolitakkumuleringen forstærker ikke metoprolols betablokerende virkning.

Patienter med levercirrose kan opleve en forhøjet biotilgængelighed og en nedsættelse af

den totale clearance af metoprolol. Stigningen i eksponeringen er imidlertid kun klinisk

relevant hos patienter med stærkt nedsat leverfunktion eller portokaval shunt. Hos patienter

med portokaval shunt er den totale clearance ca. 0,3 l/min, og AUC-værdierne er ca. seks

gange højere end hos raske.

Pædiatrisk population

Den farmakokinetiske profil af metoprolol hos pædiatriske hypertensive patienter i alderen

6-17 år er den samme som ovenfor beskrevne farmakokinetik hos voksne. Den

tilsyneladende orale clearance (CL/F) af metoprolol stiger lineært med legemsvægten.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der findes ikke andre relevante prækliniske data end dem, som allerede er nævnt i andre

punkter af dette produktresumé.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk cellulose

Methylcellulose

Majsstivelse

Glycerol

Ethylcellulose

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Mikrokrystallinsk cellulose

Hypromellose

Stearinsyre

Titandioxid (E171)

41623_spc.doc

Side 13 af 14

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 30 °C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterpakning (PVC-PE-PVDC/Al)

Pakningsstørrelser

25 mg: 28, 30, 50 og 100 stk.

50, 100 og 200 mg: 28, 30, 50, 56 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Stada Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

61118 Bad Vilbel

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg:

41623

50 mg:

41624

100 mg:

41625

200 mg:

41626

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

28. november 2008

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

11. marts 2016

41623_spc.doc

Side 14 af 14

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her