Metoprololsuccinat "Farmaprojects"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Metoprololsuccinat "Farmaprojects" 25 mg depottabletter
  • Dosering:
  • 25 mg
  • Lægemiddelform:
  • depottabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Metoprololsuccinat "Farmaprojects" 25 mg depottabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 41619
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

12. august 2014

PRODUKTRESUMÉ

for

Metoprololsuccinat ”Farmaprojects”, depottabletter

0.

D.SP.NR.

25303

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Metoprololsuccinat ”Farmaprojects”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 depottablet indeholder:

25 mg: 23,75 mg metoprololsuccinat svarende til 25 mg metoprololtartrat.

50 mg: 47,5 mg metoprololsuccinat svarende til 50 mg metoprololtartrat.

100 mg: 95 mg metoprololsuccinat svarende til 100 mg metoprololtartrat.

200 mg: 190 mg metoprololsuccinat svarende til 200 mg metoprololtartrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottabletter.

Metoprololsuccinat ”Farmaprojects” 25 mg depottablet er en hvid, oval bikonveks

filmovertrukket tablet, der måler ca. 9 x 5 mm og har delekærv på begge sider.

Metoprololsuccinat ”Farmaprojects” 50 mg depottablet er en hvid, oval bikonveks

filmovertrukket tablet, der måler ca. 11 x 6 mm og har delekærv på begge sider.

Metoprololsuccinat ”Farmaprojects” 100 mg depottablet er en hvid, oval bikonveks

filmovertrukket tablet, der måler ca. 16 x 8 mm og har delekærv på begge sider.

Metoprololsuccinat ”Farmaprojects” 200 mg depottablet er en hvid, oval bikonveks

filmovertrukket tablet, der måler ca. 19 x 10 mm og har delekærv på begge sider.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

41619_spc.doc

Side

1 af 16

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne

Hypertension

Angina pectoris

Hjertearytmi, specielt supraventrikulær takykardi

Profylaktisk behandling til forebyggelse af hjertedød og nyt infarkt efter den akutte

fase af et myokardieinfarkt

Palpitationer på grund af nedsat hjertefunktion

Profylakse af migræne

Stabil symptomatisk hjerteinsufficiens (NYHA-klasse II-IV, venstre ventrikels

uddrivningsfraktion < 40 %), kombineret med andre behandlinger for hjerte-

insufficiens (se pkt. 5.1).

Børn og unge i alderen 6-18 år

Behandling af hypertension

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Metoprololsuccinat ”Farmaprojects” tabletter bør tages en gang dagligt om morgenen.

Tabletterne skal synkes hele eller deles. De må ikke tygges eller knuses. Tabletterne bør

tages med mindst et halvt glas vand.

Dosis kan justeres som beskrevet i nedenstående retningslinjer:

Voksne

Hypertension:

47,5 mg metoprololsuccinat (svarende til 50 mg metoprololtartrat) en gang dagligt til

patienter med let til moderat hypertension. Dosis kan øges efter behov til 95-190

metoprololsuccinat (svarende til 100-200 mg metoprololtartrat) dagligt, eller behandlingen

kan suppleres med et andet antihypertensivum.

Angina pectoris:

95 -190 mg metoprololsuccinat (svarende til 100-200 mg metoprololtartrat) en gang

dagligt. Behandlingen kan om nødvendigt suppleres med andre lægemidler til behandling

af aterosklerose.

Hjertearytmi:

95-190 mg metoprololsuccinat (svarende til 100-200 mg metoprololtartrat) en gang

dagligt.

Profylaktisk behandling efter myokardieinfarkt:

190 mg metoprololsuccinat (svarende til 200 mg metoprololtartrat) en gang dagligt.

Palpitationer på grund af nedsat hjertefunktion:

95 mg metoprololsuccinat (svarende til 100 mg metoprololtartrat) en gang dagligt. Dosis

kan øges efter behov til 190 mg metoprololsuccinat (svarende til 200 mg

metoprololtartrat).

41619_spc.doc

Side

2 af 16

Profylaktisk behandling af migræne:

95-190 mg metoprololsuccinat (svarende til 100-200 mg metoprololtartrat) en gang

dagligt.

Stabil symptomatisk hjerteinsufficiens:

Doseringen af metoprololsuccinat fastsættes individuelt for patienter med stabil,

symptomatisk hjerteinsufficiens, der reguleres med anden behandling af hjerteinsufficiens.

Den anbefalede startdosis til patienter i NYHA-klasse III-IV er 11,88 mg metoprolol-

succinat (svarende til 12,5 mg metoprololtartrat) en gang dagligt i den første uge. Dosis

kan eventuelt øges til 25 mg Metoprololsuccinat ”Farmaprojects” dagligt i den anden uge.

Den anbefalede startdosis til patienter i NYHA-klasse II er 25 mg Metoprololsuccinat

”Farmaprojects” en gang dagligt i de første to uger. Det anbefales at fordoble dosis efter de

første to uger. Doseringen bør øges hver anden uge op til 200 mg Metoprololsuccinat

”Farmaprojects” dagligt eller op til den maksimale tolererede dosis. Ved

langtidsbehandling bør måldosen fastsættes til 200 mg Metoprololsuccinat ”Farmapro-

jects” dagligt eller op til den maksimale tolererede dosis. Det anbefales, at den

behandlende læge har erfaring med behandling af stabil, symptomatisk hjerteinsufficiens.

Efter hver dosisøgning bør patientens tilstand kontrolleres omhyggeligt. Hvis blodtrykket

falder, kan det blive nødvendigt at nedsætte dosis af eventuel ledsagende medicin. Et

blodtryksfald behøver ikke at udgøre en hindring for langtidsbehandling med metoprolol,

men dosis bør reduceres, indtil patientens tilstand er stabil.

Nedsat nyrefunktion:

Det er ikke nødvendigt at justere dosis.

Nedsat leverfunktion:

Det bør overvejes at reduceres dosis hos patienter med nedsat leverfunktion, f.eks.

patienter i behandling med portokaval shunt (se pkt. 5.2).

Ældre:

Der er utilstrækkelig dokumentation fra brug af metoprolol til patienter over 80 år. Vær

særlig forsigtig ved dosisøgning.

Pædiatrisk population (6-18 år)

Den anbefalede startdosis til hypertensive patienter ≥ 6 år er 0,5 mg/kg Metoprololsuccinat

“Farmaprojects” (0,48 mg/kg metoprololsuccinat) én gang dagligt. Den endelige, indgivne

dosis i milligram skal være så tæt som muligt på den beregnede dosis i mg/kg. Hos

patienter, der ikke responderer på 0,5 mg/kg, kan dosis øges til 1,0 mg/kg (0,95 mg/kg

metoprololsuccinat), dog højst 50 mg (47,5 mg metoprololsuccinat). Hos patienter, der

ikke responderer på 1,0 mg/kg, kan dosis øges til højst 2,0 mg/kg dagligt (1,9 mg/kg

metoprololsuccinat). Doser over 200 mg (190 mg metoprololsuccinat) én gang dagligt er

ikke blevet undersøgt hos børn og unge.

Sikkerhed og virkning hos børn < 6 år er ikke undersøgt, og Metoprololsuccinat

”Farmaprojects” bør derfor ikke anvendes i denne aldersgruppe.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for metoprololsuccinat, andre betablokkere eller over for et

eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Atrioventrikulært blok af grad II eller III.

Ubehandlet hjerteinsufficiens (lungeødem, nedsat blodgennemstrømning eller

hypotension) og løbende eller periodisk behandling for at øge hjertets kontraktilitet

41619_spc.doc

Side

3 af 16

(betareceptor-agonisme).

Manifest og klinisk signifikant sinusbradykardi (hjertefrekvens < 50/min).

Syg sinus-syndrom.

Kardiogent shock.

Svær perifer arteriesygdom.

Hypotension (systolisk < 90 mmHg).

Metabolisk acidose.

Svær astmatisk bronkitis eller kronisk obstruktiv lungesygdom.

Ubehandlede fæokromocytomer (se også pkt. 4.4).

Samtidig behandling med MAO-hæmmere (undtagen MAO-B-hæmmere) (se også

pkt. 4.5).

Metoprolol må ikke gives til patienter med mistænkt akut myokardieinfarkt og en

hjertefrekvens på < 45 slag i minuttet, PQ-interval > 0,24 sekunder eller systolisk blodtryk

< 100 mmHg.

Desuden er metoprolol kontraindiceret til patienter med hjerteinsufficiens og med systolisk

blodtryk, der gentagne gange falder til under 100 mmHg (patienten bør undersøges inden

indledning af behandlingen).

Samtidig intravenøs administration of calciumantagonister af verapamil- eller diltiazem-

typen eller andre antiarytmika (såsom disopyramid) er kontraindiceret (undtagen på

intensiv afdeling) (se også pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Seponering

Pludselig seponering bør undgås. Hvis seponering er nødvendig, bør det foretages gradvist

over 10-14 dage ved reducering af dosis til 25 mg én gang daglig de sidste 6 dage.

Pludselig seponering kan, især hos patienter med iskæmisk hjertesygdom, forårsage en

akut forværring af patientens tilstand. Hypertension og arytmier kan forekomme. Disse

patienter skal derfor observeres meget nøje i denne periode. Risikoen for iskæmiske

episoder inklusiv pludselig hjertedød kan øges under nedtrapning af betablokade.

Anæstesi

Forud for kirurgiske indgreb skal anæstesiologen informeres om, at patienten er i

behandling med metoprolol. Det er ikke altid nødvendigt at afbryde behandlingen med

betablokker hos patienter, der skal opereres.

Hvis det er nødvendigt at seponere før bedøvelse, skal administrationen af metoprolol

stoppes 48 timer før. Det kan i visse tilfælde være tilrådeligt at give en betablokker som

pre-medicinering til nogle patienter, som skal opereres.

Akut opstart af høj-dosis metoprolol bør undgås hos patienter der skal have foretaget non-

kardiel kirurgi, da dette har været forbundet med bradykardi, hypotension og slagtilfælde

inklusiv tilfælde med fatal udgang hos kardiovaskulære risiko patienter.

Ved at skåne hjertet for stress kan betablokkeren forebygge en for stor sympatisk

stimulering og derfor arytmier eller akut hjerteinsufficiens.

41619_spc.doc

Side

4 af 16

Til patienter som bruger betablokkere, skal der bruges et anæstetikum med den mindst

negative inotrop effekt før bedøvelse.

Hjerte og kredsløb

Intravenøs indgift af calcium-antagonister af typen verapamil og diltiazem må ikke gives til

patienter i behandling med betablokkere (undtagelse: intensivafdeling, se pkt. 4.5).

En svær - af og til livstruende - forværring af hjertefunktionen kan forekomme, især hos

patienter hvis hjertefunktion er afhængig af sympatikusstimulering. Dette skyldes ikke så

meget den kraftige betablokerende effekt, men mere fordi patienter med stærkt nedsat

hjertefunktion ikke tåler selv meget små reduceringer i graden af sympatisk stimulering.

Dette vil forårsage fald i inotrop effekt, fald i hjertefrekvens og forsinkelse af

AV-overledning. Lungeødem, AV-blok og chok kan blive resultatet. I få isolerede tilfælde

kan en forværring af eksisterende AV-overledningsforstyrrelser forekomme, hvilket kan

medføre AV-blok.

Hvis patienten får tiltagende bradykardi, bør metoprolol gives i lavere doser eller gradvis

seponeres.

Ved perifere kredsløbsforstyrrelser som Raynauds syndrom eller Claudicatio intermittens

kan der ske en forværring af symptomerne, især på grund af den blodtryksnedsættende

virkning. Betablokkere skal gives med største forsigtighed, hvis symptomerne forværres.

Ved samtidig digitalis behandling bør det overvejes, at begge lægemidler vil forlænge

AV-overledningstiden. Hjerte-karkomplikationer som svimmelhed, bradykardi og tendens

til kollaps kan også udvikles. Ved øget bradykardi bør doseringen reduceres eller gradvist

stoppes.

Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter med Prinzmetals angina ved β

selektive midler

Astma

Betablokkere skal gives med forsigtighed til astmatikere. Selv om metoprolol ved normal

dosering har mindre negativ effekt på bronkialmuskulaturen end non-selektive

betablokkere, er det nødvendigt med fortsat opmærksomhed. Hvis en astmatiker skal i

behandling med metoprolol, bør der samtidig gives en beta

-agonist (tablet og/eller

inhalation). Doseringen af beta

-agonisten kan kræve justering (øgning), når

metoprololbehandlingen påbegyndes. Metoprolol depottabletter påvirker beta

-receptorer i

mindre grad end almindelige tabletformer med beta

-selektive betablokkere.

Diabetes

Metoprolol kan nedsætte virkningen af diabetesbehandling og maskere symptomerne på

hypoglykæmi. Risikoen for forstyrrelser i kulhydratstofskiftet eller maskering af

symptomerne på hypoglykæmi er lavere ved brug af metoprolol depottabletter end ved

brug af konventionelle tabletformuleringer af β

-selektive betablokkere og signifikant

lavere end ved brug af ikke-selektive betablokkere.

Særlig medicinsk overvågning er nødvendigt efter langvarig, restriktiv diæt og kraftig

fysisk udfoldelse (pga. risiko for alvorlige hypoglykæmiske episoder).

41619_spc.doc

Side

5 af 16

Fæokromocytom

Når metoprolol ordineres til patienter med fæokromocytom skal der gives en α-blokker før

indledning af behandlingen samt under behandling med metoprolol.

Tyreotoksikose

Metoprolol kan maskere symptomerne på tyrotoksikose.

Øvrigt

Betablokkere kan øge følsomheden for allergener og alvorligheden af en anafylaktisk

reaktion. Derfor bør betablokkere kun bruges på tvingende indikation til patienter med

kraftige hypersensitivitetsreaktioner i anamnesen eller som er under hyposensibilisering.

Hos patienter der er i behandling med en betablokker, kan anafylaktisk shock antage en

mere alvorlig form.

Behandling med adrenalin giver ikke altid den ønskede terapeutiske virkning hos personer,

der tager betablokkere (se pkt. 4.5).

Betablokkere kan udløse eller forværre psoriasis. Betablokkere må kun bruges efter grundig

afvejning af forventede fordele og risici hos patienter med aktiv, anamnetisk eller familiær

psoriasis.

Hos patienter med alvorlige leversygdomme kan det være nødvendigt at reducere dosis af

metoprolol (se pkt. 4.2).

Da patienter med allerede eksisterende alvorlig nyreinsufficiens i sjældne tilfælde har

oplevet forværring af nyrefunktionen under behandling med betablokkere, bør behandling

med metoprolol ledsages af monitorering af nyrefunktionen (se pkt. 4.2).

Stomipatienter

Før en eventuel behandling af stomipatienter skal der som for andre depotpræparater

foretages en individuel vurdering af præparatets egnethed. Initialt bør behandlingen følges

nøje.

Der er endnu utilstrækkelig dokumentation fra brug af metoprolol til patienter med

hjerteinsufficiens ledsaget af følgende faktorer:

Ustabil hjerteinsufficiens (NYHA-klasse IV)

Akut myokardieinfarkt eller ustabil angina pectoris inden for de seneste 28 dage.

Nedsat nyrefunktion.

Nedsat leverfunktion.

Patienter over 80 år.

Patienter under 40 år.

Hæmodynamisk signifikante karsygdomme.

Hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati.

Under eller efter hjertekirurgi inden for de sidste fire måneder før behandling med

metoprololsuccinat.

41619_spc.doc

Side

6 af 16

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Hjerte og kredsløb

Calciumantagonister:

Som andre betablokkere skal metoprolol bruges med stor forsigtighed, hvis

calciumantagonister gives samtidigt, idet hypotension, bradykardi og andre hjerterytme-

forstyrrelser kan forekomme. Dette gælder især for verapamil og i mindre grad for

diltiazem, som har en ugunstig virkning på kontraktionsevnen og på AV-overledningen.

Intravenøs indgift af calciumantagonister af typen verapamil eller diltiazem bør ikke gives

til patienter i behandling med betablokkere. Der bør gå mindst 48 timer mellem

administrationen af betablokkere og disse calciumantagonister indgivet intravenøst (se pkt.

4.4). Ved samtidig behandling med nifedipin kan et stort fald i blodtrykket forekomme.

Kombinationen kan anvendes med dosisjustering af metoprolol. Hos patienter med nedsat

hjertefunktion er disse kombinationer kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Antiarytmika:

Forsigtighed skal udøves ved samtidig behandling med flere antiarytmika. Den

hjertedæmpende effekt af metoprolol og antiarytmika kan være additiv. Eks.: Quinidin

eller propafenon nedsætter den hepatiske metabolisering af metoprolol medførende

metoprololtoksicitet (bl.a. bradykardi). Amiodaron har forstærkende effekt på AV-

overledningstiden og den negative inotrope effekt medførende nedsat sinusfrekvens og

forværring af AV-blok hos disponerede patienter.

Plasmakoncentration af lidocain stiger 30-40 % og lidocainclearance falder tilsvarende ved

samtidig behandling med lidocain og metoprolol medførende lidocaintoksicitet

(hypotension, kramper, AV-blok)

Patienter i behandling med metoprolol må ikke gives antiarytmika intravenøst (se pkt. 4.3).

Antihypertensiva:

Metoprolol kan øge effekten af andre antihypertensiva som gives samtidig med metoprolol.

Alfa-stimulation forekommer, hvis clonidin seponeres ved samtidig behandling med en

ikke-selektiv betablokker og muligvis også med en selektiv betablokker medførende

alvorlig hypertension (rebound-effekt). Hvis samtidig behandling med clonidin skal

stoppes, skal metoprolol seponeres adskillige dage før, clonidin seponeres.

Der kan ske et udtalt fald i hjertefrekvens og hjertets overledning i tilfælde af samtidig

behandling med metoprolol og reserpin, alfa-methyldopa, clonidin, guanfacin eller

hjerteglykosider.

Samtidig brug af metoprolol og glyceroltrinitrat, diuretika, vasodilatorer eller andre

antihypertensiva kan medføre øget blodtryksfald.

Enzym-inducerende og enzym-hæmmende lægemidler

Plasmakoncentrationen af metoprolol kan påvirkes af enzym-inducerende og enzym-

hæmmende substanser. Rifampicin kan øge metabolismen af metoprolol og dermed

reducere plasmakoncentrationen, mens cimetidin, alkohol og hydralazin muligvis kan øge

plasmakoncentrationen af metoprolol.

41619_spc.doc

Side

7 af 16

Metoprolol metaboliseres primært, men ikke udelukkende af leverenzymet cytokrom

(CYP) 2D6 (se også afsnit 5.2). Stoffer, der hæmmer CYP 2D6, f.eks. selektive

serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI'er) som paroxetin, fluoxetin og sertralin,

diphenhydramin, hydroxychlorokin, celecoxib, terbinafin, neuroleptika (f.eks.

chlorpromazin, triflupromazin, chlorprothixin) og muligvis også propafenon kan forøge

plasmakoncentrationen af metoprolol.

Prostaglandin-syntetase hæmmere

Samtidig brug af indometacin eller en anden hæmmer af prostaglandinsyntesen kan

reducere betablokkeres antihypertensive effekt.

Insulin og perorale anti-diabetika

Insulin og perorale antidiabetikas blodsukker-reducerende effekt kan blive forstærket af

betablokkere, især af ikke-selektive betablokkere med maskering af hypoglykæmi (specielt

takykardi og rystelser) til følge. Det er derfor vigtigt med regelmæssige

blodsukkermålinger, og den anti-diabetiske behandling skal justeres derefter.

Inhalationsanæstetika

Nogle inhalationsanæstetika kan forstærke den hjertedæmpende virkning af betablokkere.

Da en betablokkering kan forhindre store udsving i blodtrykket under intubation, og hurtig

antagonisme kan finde sted med betasympatomimetiske stoffer, er samtidig brug ikke

kontraindiceret (se pkt. 4.4).

Blokkere af sympaticus-ganglier, MAO-hæmmere og andre betablokkere

Hvis der gives sympatisk ganglieblokerende stoffer sammen med andre betablokkere (inkl.

øjendråber) eller MAO-hæmmere, skal patientens tilstand overvåges nøje (se pkt. 4.3).

Når adrenalin under visse omstændigheder indgives til en patient i betablokkerbehandling,

påvirker kardioselektive betablokkere blodtryksreguleringen betydeligt mindre end non-

selektive betablokkere.

Effekten af adrenalin ved behandling af anafylaktiske reaktioner kan være svækket hos

patienter, der får betablokkere (se også pkt. 4.4).

Hvis metoprolol, noradrenalin, adrenalin eller andre sympatomimetika indgives samtidigt,

kan blodtrykket stige betydeligt.

Patienter i samtidig behandling med andre beta-adrenerge antagonister (f.eks. timolol

øjendråber) skal være under nøje lægetilsyn.

Øvrige

Samtidig brug af metoprolol og tricykliske antidepressiva, barbiturater og phenothiaziner,

kan medføre øget blodtryksfald.

Samtidig brug af metoprolol og narkotika kan medføre øget blodtryksreduktion. Den

negative inotrope effekt af disse lægemidler kan være additiv. Neuromuskulær blokade

forårsaget af perifere muskel relaxanter (f.eks. succinylcholin halid, tubocurrarin) kan øges

pga. metoprolols betareceptor hæmning.

Hvis metoprolol behandling ikke kan stoppes før universel anæstesi eller før brug af

perifere muskelrelaxanter, skal anæstesiologen have besked om metoprololbehandlingen.

41619_spc.doc

Side

8 af 16

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Da der ikke foreligger velkontrollerede studier for anvendelsen af metoprolol hos gravide

kvinder, må metoprolol kun anvendes under graviditet, hvis fordelene for moderen opvejer

risikoen for fostret.

Betablokkere reducerer placentaperfusionen og kan forårsage fosterdød og for tidlig fødsel.

Intrauterin vækstretardering er set efter langtidsbehandling af gravide kvinder med mild til

moderat hypertension. Der foreligger rapporter om, at betablokkere har forårsaget

forlænget fødsel og bradykardi hos fostret og det nyfødte barn. Desuden foreligger der

rapporter om hypoglykæmi, hypotension, øget bilirubinanæmi og nedsat respons på anoksi

hos nyfødte. Behandling med metoprolol bør seponeres 48-72 timer før den beregnede

fødselstermin. Hvis dette ikke er muligt, skal det nyfødte barn overvåges i 48-72 timer

efter fødslen for tegn og symptomer på betablokering (f.eks. kardielle og pulmonære

komplikationer).

Betablokkere har ikke vist tegn på et teratogen potentiale hos dyr, men der er rapporteret

nedsat blodgennemstrømning i navlestrengen, vækstretardering, nedsat ossifikation og

forhøjet antal føtale og postnatale dødsfald.

Amning:

Metoprololkoncentrationen i modermælk er ca. tre gange højere end i moderens plasma.

Selv om risikoen for bivirkninger hos barnet synes at være lav efter administration af

terapeutiske doser af lægemidlet (undtagen hos spædbørn med ringe metaboliseringsevne),

skal spædbørn, der ammes, overvåges for tegn på betablokering.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Metoprololsuccinat ”Farmaprojects” har ingen eller ubetydelig indvirkning på evnen til at

føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Patienten bør være opmærksom på, hvordan metoprolol påvirker ham/hende, før han/hun

fører motorkøretøj eller betjener maskiner, da svimmelhed og træthed muligvis kan

forekomme under behandling med metoprolol. Denne virkning kan muligvis være forøget

ved samtidig indtagelse af alkohol, eller efter at patienten har skiftet til et andet

lægemiddel.

4.8

Bivirkninger

De nedenfor anførte bivirkninger optrådte i forbindelse med kliniske forsøg eller klinisk

brug, især ved brug af tabletter med metoprololtartrat. I mange tilfælde var det ikke muligt

at bekræfte årsagssammenhængen.

Bivirkningernes hyppighed er angivet i henhold til MedDRA-konventionen.

41619_spc.doc

Side

9 af 16

Meget

almindelige

(≥ 1/10)

Almindelige

≥ 1/100 til

< 1/10

Ikke almindelige

≥ 1/1.000 til

< 1/100

Sjældne

≥ 1/10.000 til <

1/1.000

Meget sjældne

(< 1/10.000),

ikke kendt (kan

ikke estimeres

ud fra forhån-

denværende

data)

Blod og lym-

fesystem

Trombocytopeni,

leukopeni

Det endokrine

system

Forværring af

latent diabetes

mellitus

Maskering af

symptomer på

hyperthyroidisme

(se pkt. 4.4),

maskering af

symptomer på

hypoglykæmi (se

pkt. 4.4).

Metabolisme og

ernæring

Vægtstigning

Psykiske

forstyrrelser

Depression, nedsat

koncentration,

sløvhed eller

søvnløshed,

mareridt,

hallucinationer,

Nervøsitet,

angst

Glemsomhed

eller

hukommelsessvig

t, konfusion,

personligheds-

forandringer

(f.eks.

stemningsskift)

Nervesystemet

Svimmelhed,

hovedpine

Paræstesier.

Øjne

Synsforstyr-

relser, tørre eller

irriterede øjne,

konjunktivitis

Øre og labyrint

Tinnitus, nedsat

hørelse

Hjerte

Bradykardi,

balance-

forstyrrelser

(i meget

sjældne

tilfælde med

synkope),

palpitationer

Midlertidig

forværring af

symptomer på

hjerteinsufficiens,

1. grads AV-blok,

prækordiale

smerter

Nedsat

hjertefunk-tion,

arytmi,

overlednings-

forstyrrelser

kardiogent

shock hos

patienter med

akut

myokardieinfark

Karsygdomme

Markant

blodtryksfald

og ortostatisk

hypotension, i

meget sjældne

tilfælde med

synkope

Kolde hæn-

der og fødder

Nekrose hos

patienter med

svær perifer

karsygdom før

behandlingen,

forværring af

claudicatio

intermittens eller

41619_spc.doc

Side

10 af 16

Raynauds

syndrom

Luftveje, thorax

og mediastinum

Funktionel

dyspnø

Bronkospasmer

Rhinitis

Mave-

tarmkanalen

Kvalme, ab-

dominal-

smerter, di-

arré, obstipa-

tion

Opkastning

Mundtørhed

Smags-

forstyrrelser

Lever og galde-

veje

Unormale lever-

funk-

tionsværdier

Hepatitis

Hud og subku-

tane væv

Udslæt (psoriasis-

lignende urticaria

og hudlæsioner

med dystrofi), øget

perspiration

Hårtab

Lysfølsomheds-

reaktioner,

forværring af

psoriasis, nye

manifestationer af

psoriasis,

psoriasislignende

hudforandringer

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Muskelspasmer

Artralgi,

muskelsvækkelse

Det reproduktive

system og mam-

Impotens og an-

dre seksuelle

forstyrrelser, in-

duratio penis

plastica (m.

Peyronie)

Almene symp-

tomer og reak-

tioner på admin-

istrationsstedet

Træthed

Ødem

*I et forsøg med 46.000 patienter med akut myokardieinfarkt sås en forøget hyppighed på 0,4 % i

forhold til placebo, idet hyppigheden for kardiogent shock i en patient undergruppe med lavt ’shock

risk index’ var 2,3% i metoprolol gruppen og 1,9 % i placebogruppen. Den tilsvarende hyppighed

for patienter i Killip klasse 1 var 0,7 % (metoprolol 3,5 % og placebo 2,8 %). ’Shock risk index’ var

baseret på den absolutte risiko for shock hos hver individuel patient ud fra alder, køn,

tidsforsinkelse, Killip klasse, blodtryk, hjertefrekvens, EKG abnormaliteter og tidligere

hypertension. Patient gruppen med lavt ’shock risk index’ svarer til de patienter der anbefales

metoprolol ved akut myokardie infarkt.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: sst@sst.dk

41619_spc.doc

Side

11 af 16

4.9

Overdosering

Symptomer:

Overdosering af metoprolol kan medføre svær hypotension, sinusbradykardi,

atrioventrikulært blok, hjerteinsufficiens, kardiogent shock, hjertestop, bronkospasmer,

bevidsthedstab (endog koma), kvalme, opkastning eller cyanose.

Symptomerne kan forstærkes ved samtidig indtagelse af alkohol, antihypertensiva,

quinidin eller barbiturater.

De første tegn på overdosering indtræffer i løbet af 20 minutter til 2 timer efter indtagelse

af lægemidlet.

Behandling:

Tæt overvågning. Behandling på intensiv afdeling.

For at forhindre absorbtion af lægemiddel som stadig befinder sig i mave-tarm kanalen bør

der anvendes af maveudskylning, aktivt kul og afføringsmiddel. Hypotension og shock

skal behandles med plasma/plasma-substituerende stoffer.

Ved meget kraftig bradykardi kan der gives atropin 1-2 mg intravenøst og/eller en

pacemaker. Om nødvendigt, kan dette efterfølges af 10 mg glucagon som intravenøs bolus

dosis. Ved behov kan dette gentages eller efterfølges af en intravenøs infusion af glucagon

1-10 mg/time afhængig af respons. Ses der ikke respons ved glucagon behandling eller

hvis glucagon ikke forefindes kan der gives et beta-adrenoreceptorstimulerende stof såsom

dobutamin 2,5-10 mikrogram/kg/minut som intravenøs infusion.

Dobutamin kan også anvendes til behandling af hypotension og akut hjerteinsufficiens på

grund af dets positive inotropiske effekt. Hvis der er taget en stor overdosis er disse doser

sandsynligvis utilstrækkelige til ophævelse af betablokadens hjertepåvirkning. Afhængig af

patientens kliniske tilstand bør Dobutamin dosis derfor om nødvendigt øges for at opnå

den nødvendige respons.

Brug af calciumioner kan også overvejes. Bronchospasme kan normalt behandles med

bronchodilatorer.

Bemærk: De doser, der er nødvendige ved behandling af overdosering er langt højere end

de terapeutiske doser, der sædvanligvis anvendes, da betablokkeren har blokeret for

betareceptorerne.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 07 AB 02. Betablokkere, selektive.

41619_spc.doc

Side

12 af 16

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Metoprolol er en β

-selektiv betablokker, dvs. den blokerer β

-receptorer i hjertet ved

signifikant lavere doser end dem, der kræves for at blokere β

-receptorer.

Metoprolol udviser kun ubetydelig membranstabiliserende virkning og har ingen

agonistisk virkning.

Metoprolol reducer eller blokerer katekolaminers stimulerende virkning (udløses især ved

fysisk eller psykisk stress) på hjertet. Metoprolol reducer takykardi, nedsætter hjertets

minutvolumen og kontraktilitet og sænker blodtrykket.

Depottabletter med metoprololsuccinat har en mere jævn fordeling af plasmakoncentration

og virkning (β

-blokering) over et givet tidsrum i løbet af dagen end konventionelle

tabletformuleringer med β

-selektive betablokkere.

Eftersom plasmakoncentrationen er stabil, er den kliniske β

-selektivitet bedre end den, der

opnås med konventionelle tabletter med β

-selektive betablokkere. Risikoen for

bivirkninger forbundet med maksimale koncentrationer er også minimal (f.eks. bradykardi

eller svækkelse af ekstremiteterne).

Om nødvendigt kan metoprolol gives samtidig med en β

-agonist til patienter med

symptomer på obstruktiv lungesygdom.

Korttidsundersøgelser har vist, at metoprolol kan fremkalde en svag stigning i blodets ind-

hold af triglycerider og et fald i mængden af frie fedtsyrer. I enkelte tilfælde er der målt et

svagt fald i HDL-fraktionen (High Density Lipoproteiner), men i mindre grad end for de

ikke-selektive

-blokkere. Men en signifikant reduktion af total serumkolesterolkoncentra-

tion er blevet påvist efter metoprololbehandling i en undersøgelse, der har strakt sig over

flere år.

Virkning på blodtrykket

Metoprolol sænker forhøjet blodtryk i stående og liggende stilling. En kortvarig (få timer)

og klinisk ubetydelig stigning i den perifere modstand kan måles efter starten af

metoprolol-behandling. Under langtidsbehandling kan den perifere modstand nedsættes

venstre ventrikelhypertrofi og forbedre venstre ventrikels diastoliske funktion og venstre

ventrikels fyldningsgrad.

Hos mænd med mild til moderat hypertension er det vist, at metoprolol nedsætter risikoen

for at dø af hjertekarsygdomme, overvejende på grund af en nedsat risiko for pludselig

hjertedød samt nedsætter risikoen for fatal og ikke-fatal myokardieinfarkt og for

slagtilfælde

Påvirkning af hjerteinsufficiens:

I MERIT-HF-forsøget (3.991 patienter med NYHA-klasse II-IV, uddrivningsfraktion ≤ 40

%), hvor metoprolol blev kombineret med standardbehandling for hjerteinsufficiens (dvs.

diuretika, ACE-hæmmere eller hydralazin, hvis patienten ikke tålte ACE-hæmmere,

langtidsvirkende nitrat eller angiotensin II-receptorantagonister og om nødvendigt

hjerteglykosider), opnåedes f.eks. 34 % reduktion i samlet mortalitet (p = 0,0062 (justeret);

p = 0,00009 (nominel)). Mortalitet (uanset årsag) i metoprololgruppen var 145 (7,2 % per

patientår ved follow-up) sammenholdt med 217 (11,0 %) i placebogruppen med en relativ

risiko på 0,66 [95 % KI 0,53-0,81].

41619_spc.doc

Side

13 af 16

Pædiatrisk population:

I et 4-ugers studie med 144 pædiatriske patienter (i alderen 6 til 16 år) med primær

essentiel hypertension blev det påvist, at metoprololsuccinat reducerede det systoliske

blodtryk med 5,2 mmHg ved brug af 0,2 mg/kg (p = 0,145), med 7,7 mmHg ved brug af

1,0 mg/kg (p = 0,027) og med 6,3 mmHg ved brug af 2,0 mg/kg (p = 0,049), dog højst 200

mg/dag, sammenlignet med 1,9 mmHg ved brug af placebo. Reduktionen i det diastoliske

blodtryk var hhv. 3,1 (p = 0,655), 4,9 (p = 0,280), 7,5 (p = 0,017) og 2,1 mmHg. Der blev

ikke set nogen tydelige forskelle i blodtryksfaldet på baggrund af alder, Tannerstadie eller

etnisk baggrund.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og fordeling:

Metoprolol absorberes helt efter en oral dosis. På grund af udtalt førstepassage-

metabolisme er biotilgængeligheden af en enkelt oral dosis metoprolol ca. 50 %.

Depottabletters biotilgængelighed er ca. 20-30 % lavere end konventionelle tabletters, men

det har ingen signifikant klinisk virkning, da AUC-værdierne (puls) er de samme som for

konventionelle tabletter. Kun en mindre del af metoprolol (ca. 5-10 %) bindes til

plasmaproteiner.

Hver depottablet med metoprololsuccinat indeholder et større antal pellets med metoprolol-

succinat med modificeret udløsning. Hver pellet er overtrukket med et polymerlag, der

kontrollerer metoprolols udløsningshastighed.

En depottablet begynder hurtigt at virke, og granulatet med modificeret udløsning spredes

til mave-tarmkanalen, hvor metoprolol udløses kontinuerligt hen over 20 timer.

Metoprolols halveringstid er i gennemsnit 3,5 timer (se afsnittet om biotransformation og

elimination). Med en daglig dosis når den maksimale plasmakoncentration af metoprolol

ca. to gange bundværdien.

Biotransformation og elimination:

Metoprolol metaboliseres i leveren ved oxidation. De tre kendte hovedmetabolitter har vist

sig ikke at have en klinisk signifikant betablokerende virkning.

Metoprolol omdannes primært, men ikke udelukkende, af leverenzymet cytochrom (CYP)

2D6. På grund af CYP 2D6-genets polymorfi varierer omsætningshastigheden fra person

til person. Personer med nedsat stofskifte (ca. 7-8 %) opnår større plasmakoncentrationer

og langsommere elimination end personer med et godt stofskifte. Plasmakoncentrationerne

er dog stabile og reproducerbare hos den enkelte.

Over 95 % af en oral dosis udskilles i urinen. Ca. 5 % af en dosis udskilles uomdannet. I

enkelte tilfælde udskilles helt op til 30 %. Metoprolols gennemsnitlige halveringstid i

plasma er 3,5 timer (interval 1-9 timer). Total clearance er ca. 1 l/min.

Pædiatrisk population

Metoprolols farmakokinetiske profil hos pædiatriske hypertensive patienter i alderen 6-17

år ligner den ovenfor beskrevne farmakokinetik hos voksne. Den tilsyneladende orale

clearance (CL/F) af metoprolol stiger lineært med legemsvægt.

41619_spc.doc

Side

14 af 16

Ældre

Metoprolols farmakokinetik hos ældre er ikke signifikant anderledes end hos yngre

populationer. Hos patienter med nyresvigt er systemisk biotilgængelighed og elimination

af metoprolol normal. Eliminationen af metabolitter er dog langsommere end normalt. Der

er observeret signifikant akkumulering af metabolitter hos patienter med en glomerulær

filtrationshastighed under 5 ml/min. Akkumulering af metabolitter forstærker ikke

metoprolols betablokerende virkning.

Nedsat leverfunktion

Patienter med levercirrose kan opleve en stigning i biotilgængeligheden af metoprolol og et

fald i total clearance. Den øgede eksponering har dog kun klinisk relevans hos patienter

med svært nedsat leverfunktion eller en portokaval shunt. Hos patienter med portokaval

shunt er total clearance ca. 0,3 l/min, og AUC-værdierne er ca. seks gange større end hos

raske individer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der findes ikke andre relevante prækliniske data end dem, som allerede er nævnt i andre

punkter af dette produktresumé.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne:

Mikrokrystallinsk cellulose

Methylcellulose

Majsstivelse

Glycerol

Ethylcellulose

Magnesiumstearat

Tabletovertræk:

Mikrokrystallinsk cellulose

Hypromellose

Stearinsyre

Titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 30 ºC.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterpakning (PVC-PE-PVDC/Al):

Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 50x1, 56, 60, 98 og 100 depottabletter.

41619_spc.doc

Side

15 af 16

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Farmaprojects, S.A.

Santa Eulalia 240-242,

08902 L’Hospitalet de Llobregat

Barcelona

Spanien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg:

41619

50 mg:

41620

100 mg:

41621

200 mg:

41632

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

28. november 2008

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

12. august 2014

41619_spc.doc

Side

16 af 16

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her