Metoprololsuccinat "1A Farma"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Metoprololsuccinat "1A Farma" 150 mg depottabletter
  • Dosering:
  • 150 mg
  • Lægemiddelform:
  • depottabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Metoprololsuccinat "1A Farma" 150 mg depottabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 37305
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

1. september 2015

PRODUKTRESUMÉ

for

Metoprololsuccinat ”1A Farma”, depottabletter

0.

D.SP.NR.

22655

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Metoprololsuccinat ”1A Farma”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver depottablet indeholder

23,75 mg metoprololsuccinat svarende til 25 mg metoprololtartrat.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Saccharose, glucose og 4,45 mg

lactose som lactosemonohydrat.

47,5 mg metoprololsuccinat svarende til 50 mg metoprololtartrat.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Saccharose, glucose og 7,18 mg

lactose som lactosemonohydrat.

95 mg metoprololsuccinat svarende til 100 mg metoprololtartrat.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Saccharose, glucose og 7,11 mg

lactose som lactosemonohydrat.

142,5 mg metoprololsuccinat svarende til 150 mg metoprololtartrat.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Saccharose, glucose og 10,26

mg lactose som lactosemonohydrat.

190 mg metoprololsuccinat svarende til 200 mg metoprololtartrat.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Saccharose, glucose og 10,426

mg lactose som lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottabletter.

25 mg, 50 mg, 200 mg:

Hvid, aflang tablet med delekærv på begge sider.

37305_spc.doc

Side 1 af 17

Tabletten kan deles i to lige store doser.

100 mg:

Lysegul, aflang tablet med delekærv på begge sider.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

150 mg:

Hvid, aflang tablet med to delekærve på begge sider.

Tabletten kan deles i tre lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension.

Angina pectoris.

Hjertearytmier, især supraventrikulær takykardi.

Profylakse til forebyggelse af hjertedød og reinfarkt efter den akutte fase af

myokardieinfarkt.

Palpitationer på grund af funktionelle hjertelidelser.

Profylakse af migræne.

Stabil symptomgivende hjerteinsufficiens (NYHA II-IV, venstre ventrikels

ejektionsfraktion < 40 %), kombineret med andre behandlinger af hjerteinsufficiens

(se pkt. 5.1).

Børn og unge i alderen 6-18 år:

Behandling af hypertension

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Metoprololsuccinat tabletter skal tages én gang daglig helst sammen med morgenmaden.

Tabletterne skal synkes hele eller delte. De må ikke tygges eller knuses. Tabletterne skal

tages med vand (mindst et halvt glas).

Dosis kan justeres i henhold til følgende retningslinjer:

Hypertension:

47,5 mg metoprololsuccinat (svarende til 50 mg metoprololtartrat) én gang daglig til

patienter med mild til moderat hypertension. Hvis det er nødvendigt, kan dosis øges til 95-

190 mg metoprololsuccinat (svarende til 100-200 mg metoprololtartrat) daglig, eller der

kan tilføjes et andet antihypertensionsmiddel til behandlingsregimet.

Angina pectoris:

95-190 mg metoprololsuccinat (svarende til 100-200 mg metoprololtartrat) én gang daglig.

Hvis det er nødvendigt, kan der føjes nogle andre lægemidler til behandlingsregimet til

behandling af arteriosklerose.

Hjertearytmier:

95-190 mg metoprololsuccinat (svarende til 100-200 mg metoprololtartrat) én gang daglig.

37305_spc.doc

Side 2 af 17

Profylakse efter myokardieinfarkt:

190 mg metoprololsuccinat (svarende til 200 mg metoprololtartrat) én gang daglig.

Palpitationer på grund af funktionelle hjertelidelser:

95 mg metoprololsuccinat (svarende til 100 mg metoprololtartrat) én gang daglig. Hvis det

er nødvendigt, kan dosis øges til 190 mg metoprololsuccinat (svarende til 200 mg

metoprololtartrat).

Profylakse af migræne:

95-190 mg metoprololsuccinat (svarende til 100-200 mg metoprololtartrat) én gang daglig.

Stabil symptomgivende hjerteinsufficiens:

Dosis af metoprololsuccinat fastsættes individuelt til patienter med stabil symptomgivende

hjerteinsufficiens, der reguleres af en anden behandling mod hjerteinsufficiens. Den

anbefalede initialdosis til NYHA III-IV-patienter er 11,88 mg metoprololsuccinat

(svarende til 12,5 mg metoprololtartrat) én gang daglig i den første uge. Dosis kan

eventuelt øges til 23,75 mg metoprololsuccinat (svarende til 25 mg metoprololtartrat)

daglig i den anden uge. Den anbefalede initialdosis til NYHA II-patienter er 23,75 mg

metoprololsuccinat (svarende til 25 mg metoprololtartrat) én gang daglig i de første to

uger. Der anbefales en fordobling af dosis efter de første to uger. Dosis øges hver anden

uge op til 190 mg metoprololsuccinat (svarende til 200 mg metoprololtartrat) daglig eller

indtil den maksimalt tolererede dosis. Ved langtidsbehandling bør måldosis fastsættes til

190 mg metoprololsuccinat (svarende til 200 mg metoprololtartrat) daglig eller til den

maksimalt tolererede dosis. Det anbefales, at den behandlende læge har kendskab til

behandlingen af stabil symptomgivende hjerteinsufficiens. Efter hver dosisøgning bør

patientens tilstand kontrolleres nøje. Hvis der sker et fald i blodtrykket, kan det være

nødvendigt at reducere dosis for anden medicin, der tages samtidigt. Et fald i blodtrykket

er ikke nødvendigvis en hindring for langtidsbrug af metoprolol, men dosis bør reduceres,

indtil patientens tilstand er stabil.

Nedsat nyrefunktion:

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Nedsat leverfunktion:

Hos patienter med svær leverinsufficiens, f.eks. ved behandling af patienter med

portokaval shunt, skal der overvejes en dosisreduktion (se pkt. 5.2).

Ældre:

Der er ingen evidens for, at doseringsbehovet er anderledes hos raske ældre. Der skal dog

udvises forsigtighed hos ældre patienter, idet et markant fald i blodtrykket eller

pulsfrekvensen kan medføre, at blodtilførslen til de vitale organer falder til

uhensigtsmæssigt lave niveauer.

Der foreligger utilstrækkelige data om patienter over 80 år. Der skal tages særlige

forholdsregler ved øgning af dosis.

Børn og unge:

Den anbefalede startdosis til hypertensive patienter ≥ 6 år er 0,48 mg/kg

metoprololsuccinat én gang daglig. Den endeligt administrerede dosis i milligram skal

37305_spc.doc

Side 3 af 17

være så tæt på den beregnede dosis i mg/kg som muligt. Hos patienter, der ikke

responderer på 0,48 mg/kg, kan dosis øges til 0,95 mg/kg metoprololsuccinat, dog ikke

mere end 47,5 mg metoprololsuccinat. Hos patienter, der ikke responderer på 0,95 mg/kg

metoprololsuccinat, kan dosis øges til en maksimal daglig dosis på 1,9 mg/kg

metoprololsuccinat. Doser over 190 mg metoprololsuccinat én gang daglig er ikke blevet

undersøgt hos børn og unge.

Sikkerhed og virkning hos børn < 6 år er ikke blevet undersøgt. Det frarådes derfor at

anvende Metoprololsuccinat ”1A Farma” i denne aldersgruppe.

4.3

Kontraindikationer

Metoprolol er kontraindiceret i tilfælde af:

Kendt overfølsomhed over for metoprolol og relaterede derivater eller over for ét

eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1, overfølsomhed over for andre

betablokkere (der kan opstå krydsfølsomhed mellem betablokkere).

Atrioventrikulært blok af grad II eller III.

Ubehandlet hjerteinsufficiens (lungeødem, nedsat blodgennemstrømning eller

hypotension) og kontinuerlig eller periodisk behandling, der øger hjertets kontraktilitet

(beta-receptoragonisme).

Manifest og klinisk signifikant sinusbradykardi (hjertefrekvens < 50/min.).

Syg sinus-syndrom.

Kardiogent shock.

Svær lidelse i det perifere arterielle kredsløb.

Hypotension (systolisk < 90 mmHg).

Metabolisk acidose.

Svær astma bronkiale eller kronisk, obstruktiv lungesygdom.

Ubehandlet fæokromocytom (se pkt. 4.4).

Samtidig brug af MAO-hæmmere (bortset fra MAO-B-hæmmere).

Patienter med formodet eller konstateret myokardieinfarkt, som har en

hjertefrekvens under 45 til 50 slag/min., et PR-interval over 0,24 sekunder, et systolisk

blodtryk under 100 mmHg og/eller svær hjerteinsufficiens.

Desuden er metoprolol kontraindiceret til patienter med hjerteinsufficiens og med et

systolisk blodtryk, der gentagne gange falder til under 100 mmHg (undersøgelse påkrævet

inden iværksættelse af behandling).

Samtidig intravenøs indgift af calciumblokkere af typen verapamil eller diltiazem eller

andre antiarytmika (som disopyramid) er kontraindiceret (undtagelse: intensivafdeling).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Hjerte-kar-systemet

Betablokkere, herunder metoprolol, bør ikke anvendes til patienter med ubehandlet

kongestiv hjerteinsufficiens (se pkt. 4.3). Denne tilstand skal først stabiliseres. På grund af

deres negative effekt på den atrioventrikulære overledning må betablokkere, inklusive

metoprolol, kun anvendes med forsigtighed hos patienter med atrioventrikulært blok af

grad I (se pkt. 4.3).

Hvis patienten udvikler stigende bradykardi (hjertefrekvens under 50-55 slag/min.), bør

dosis nedsættes gradvist, eller behandlingen seponeres gradvist (se pkt. 4.3).

Myokardieinfarkt

37305_spc.doc

Side 4 af 17

Hos patienter med myokardieinfarkt skal metoprolol seponeres, hvis der opstår signifikant

hypotension, og patientens hæmodynamiske status og graden af myokardieiskæmi skal

vurderes omhyggeligt. Det kan være nødvendigt med intensiv hæmodynamisk

monitorering, og der bør iværksættes passende behandlingsmodaliteter. Hvis hypotension

er forbundet med signifikant bradykardi eller atrioventrikulært blok, skal behandlingen

rettes mod at modvirke disse tilstande.

Nedsat leverfunktion

Metoprolol undergår betydelig first pass-metabolisme i leveren og elimineres primært ved

hepatisk metabolisering (se pkt. 5.2). Derfor kan nedsat leverfunktion øge den systemiske

biotilgængelighed af metoprolol og nedsætte dets totale clearance, hvilket medfører

forhøjede plasmakoncentrationer.

Prinzmetals angina

Betablokkere kan øge antallet og varigheden af angina-anfald hos patienter med

Prinzmetals angina (variant af angina).

Okulomucokutant syndrom

Det fulde okulomucokutane syndrom er ikke blevet indberettet i forbindelse med

metoprolol. En del af dette syndrom (tørre øjne enten alene eller lejlighedsvist ledsaget af

hududslæt) er dog forekommet. I de fleste tilfælde forsvandt symptomerne, når

behandlingen med metoprolol blev seponeret. Patienterne skal observeres nøje for

potentielle okulære effekter. Hvis sådanne effekter opstår, bør det overvejes at seponere

metoprolol.

Bronkospastiske sygdomme

Generelt set bør patienter med bronkospastiske sygdomme ikke behandles med

betablokkere, herunder metoprolol. Der kan dog administreres oral metoprolol med

forsigtighed på grund af dets relative kardioselektivitet til patienter med milde eller

moderate bronkospastiske sygdomme, som ikke responderer på, eller som ikke kan tåle

andre ellers velegnede behandlinger. Da beta-1-selektiviteten ikke er absolut, skal der

samtidigt administreres en beta-2-agonist og den lavest mulige dosis af metoprolol

anvendes.

Diabetespatienter

Metoprolol skal anvendes med forsigtighed hos patienter med diabetes mellitus, særligt hos

patienter, der får insulin eller orale hypoglykæmiske midler (se pkt. 4.5). Diabetespatienter

skal advares om, at betablokkere, inklusive metoprolol, kan maskere takykardi, der opstår i

forbindelse med hypoglykæmi. Dog vil andre tegn på hypoglykæmi, såsom svimmelhed og

svedtendens, ikke være signifikant undertrykt, og svedtendensen kan være øget.

Perifere kredsløbsforstyrrelser

Metoprolol skal anvendes med forsigtighed hos patienter med kredsløbsforstyrrelser i de

perifere arterier (f.eks. Raynauds syndrom, claudicatio intermittens), idet

betablokkerbehandling kan forværre sådanne tilstande (se pkt. 4.3).

Fæokromocytom

Hos patienter med konstateret eller formodet fæokromocytom skal metoprolol altid gives i

kombination med en alfablokker og først efter, at alfablokkerbehandlingen er indledt (se

pkt. 4.3).

37305_spc.doc

Side 5 af 17

Tyrotoksikose

Betablokkere maskerer visse af de kliniske tegn på tyrotoksikose. Når metoprolol

administreres til patienter med konstateret eller formodet udvikling af tyrotoksikose, skal

thyroidea- og hjertefunktionen derfor monitoreres nøje.

Anæstesi og operation

Kronisk administreret behandling med betablokkere skal ikke seponeres rutinemæssigt

inden større kirurgiske indgreb. Hjertets nedsatte evne til at reagere på adrenerge refleks-

stimuli kan øge de risici, der er forbundet med universel anæstesi og det kirurgiske

indgreb. Hvis en patient, der behandles med metoprolol, har behov for universel anæstesi,

skal anæstesilægen informeres om, at patienten er i behandling med en betablokker. Der

bør anvendes et anæstesimiddel med så lav en kardiodepressiv effekt som muligt (se pkt.

4.5). Hvis det skønnes nødvendigt at seponere behandlingen med en betablokker, inklusive

metoprolol, inden en operation, skal dette gøres gradvist og være fuldført ca. 48 timer

inden den universelle anæstesi.

Pludselig seponering

Behandling med betablokkere må ikke seponeres pludseligt. Hvis behandlingen skal

seponeres, skal den, i de tilfælde det er muligt, reduceres gradvist i en periode på mindst to

uger, hvor dosis gradvist halveres, indtil der nås den laveste dosis, som er en halv

depottablet i laveste styrke, dvs. 11,875 mg metoprololsuccinat (svarende til 12,5 mg

metoprololtartrat). Slutdosis bør anvendes i mindst fire dage, før behandlingen seponeres

helt. Hvis patienten udvikler symptomer, bør dosis reduceres langsommere. Et pludseligt

ophør af betablokkere kan muligvis forværre hjerteinsufficiens og øge risikoen for

myokardieinfarkt og pludselig død.

Anafylaktiske reaktioner

Anafylaktiske reaktioner, der er udløst af andre lægemidler, kan optræde i særligt svær

grad og være resistente over for normale doser af adrenalin hos patienter, der får

betablokkere. Når det er muligt, skal betablokkere, inklusive metoprolol, undgås hos

patienter, der har en øget risiko for anafylaksi.

Advarsler

Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær

lactasemangel, glucose/galactosemalabsorption, fructoseintolerans eller sukrase-

isomaltase-mangel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Observerede interaktioner, der medfører kontraindikation af samtidig brug:

Calciumkanalblokkere (intravenøs brug)

Calciumkanalblokkere som verapamil og diltiazem kan forstærke den undertrykkende

virkning af betablokkere på blodtryk, hjertefrekvens, hjertets kontraktilitet og den

atrioventrikulære ledningsevne. En calciumkanalblokker af typen verapamil

(phenylalkylamin) bør ikke gives intravenøst til patienter, der får metoprolol, da der er

risiko for hjertestop i denne situation (se pkt. 4.3).

37305_spc.doc

Side 6 af 17

Interaktioner, der skal tages i betragtning (interaktioner, der resulterer i virkninger på

metoprolol):

Andre antihypertensiva

Effekterne af metoprolol og andre antihypertensiva på blodtrykket er normalt additive.

Patienter, der får samtidig behandling med katekolamindepleterende lægemidler, andre

betablokkere (inklusive timololholdige øjendråber) eller monoaminooxidasehæmmere

(MAO-hæmmere), bør overvåges nøje. Desuden kan der muligvis i teorien forekomme

signifikant hypertension op til 14 dage efter seponering af den samtidige administration af

en irreversibel MAO-hæmmer.

Calciumkanalblokkere (oral brug)

Samtidig administration af en betaadrenerg antagonist og en calciumkanalblokker kan

reducere hjertets kontraktilitet yderligere på grund af negative chronotrope og inotrope

effekter. Patienter, der tager en oral calciumblokker af verapamiltypen i kombination med

metoprolol, skal monitoreres nøje.

Antiarytmika

Betablokkere kan forstærke den negative inotrope effekt af antiarytmika og deres effekt på

atrial overledningstid. Især hos patienter med eksisterende dysfungerende sinusknude kan

samtidig administration af amiodaron resultere i additive elektro-fysiologiske effekter,

herunder bradykardi, sinusarrest og atrioventrikulært blok. Antiarytmika, såsom quinidin,

tocainid, procainamid, ajmalin, amiodaron, flecainid, propafenon og disopyramid, kan øge

effekterne af metoprolol på hjertefrekvensen og den atrioventrikulære overledning. Dette

kan resultere i alvorlige hæmodynamiske bivirkninger hos patienter med nedsat funktion af

venstre ventrikel. Kombinationen bør også undgås ved syg sinus-syndrom og patologiske

AV-overledningsforstyrrelser. Interaktionen er bedst dokumenteret for disopyramid.

Nitroglycerin

Nitroglycerin kan øge den hypertensive effekt af metoprolol.

Universelle anæstesimidler

Visse anæstesimidler til inhalation kan øge den kardiodepressive effekt af betablokkere (se

pkt. 4.4).

CYP2D6-hæmmere

Potente hæmmere af dette enzym kan øge metoprolols plasmakoncentration. Stærk

hæmning af CYP2D6 vil resultere i en ændring af fænotypen til ringe metabolisering

(fænokopi, se pkt. 5.2). Der skal derfor udvises forsigtighed ved samtidig administration af

potente CYP2D6-hæmmere og metoprolol. De stoffer, der vides at have en klinisk

signifikant hæmmende virkning på CYP2D6, er antidepressiva såsom fluvoxamin,

fluoxetin, sertralin, paroxetin, bupropion, clomipramin og desipramin, antipsykotika såsom

fluphenazin, haloperidol, thioridazin, chlorpromazin, triflupromazin og chlorprotixen,

antiarytmika såsom quinidin eller propafenon, antiretrovirale midler såsom ritonavir,

antihistaminer såsom diphenhydramin, midler mod malaria såsom hydroxychloroquin eller

quinidin og antimykotika såsom terbinafin.

Der er også rapporteret en hæmmende virkning på CYP2D6 for amiodaron og quinidin

(antiarytmika).

37305_spc.doc

Side 7 af 17

Hydralazin

Samtidig administration af hydralazin kan hæmme first-pass-metabolismen af metoprolol,

hvilket medfører forhøjede koncentrationer af metoprolol.

Alfa-adrenoceptorantagonister

Den akutte posturale hypotension, der kan opstå efter den første dosis af prazosin eller

doxazosin, kan øges hos patienter, der allerede tager en betablokker.

Digitalisglykosider

Samtidig anvendelse af digitalisglykosider kan medføre udtalt bradykardi og/eller en

stigning i den atrioventrikulære overledningstid. Det anbefales at monitorere

hjertefrekvensen og PR-intervallet.

Sympatomimetika

Adrenalin eller andre sympatomimetika (for eksempel antitussiva eller næse- og

øjendråber) kan udløse hypertensive reaktioner, når de anvendes samtidigt med

betablokkere. Dette er imidlertid mindre sandsynligt ved brug af terapeutiske doser af beta-

1-selektive lægemidler end med ikke-selektive betablokkere.

Non-steroide antiinflammatoriske midler

Samtidig administration af non-steroide antiinflammatoriske midler, herunder COX-2-

hæmmere, og en betablokker kan reducere den antihypertensive effekt af metoprolol,

muligvis som et resultat af hæmningen af renal prostaglandinsyntese og natrium- og

væskeretention forårsaget af non-steroide antiinflammatoriske midler.

Leverenzym-inducerende midler

Enzym-inducerende lægemidler kan påvirke plasmakoncentrationerne af metoprolol.

Plasmakoncentrationen af metoprolol nedsættes for eksempel af rifampicin.

Interaktioner, der resulterer i virkninger på andre lægemidler:

Anti-adrenerge midler

Den antihypertensive effekt af alfaadrenerge blokkere som f.eks. guanethidin, betanidin,

reserpin, alfa-methyldopa eller clonidin kan forstærkes af betablokkere. Omvendt kan

betaadrenerge blokkere også forstærke det hypertensive respons på seponering af clonidin

hos patienter, der får samtidig behandling med clonidin og betaadrenerge blokkere. Hvis en

patient behandles med clonidin og metoprolol samtidigt, og behandlingen med clonidin

skal seponeres, skal metoprolol seponeres adskillige dage før clonidin.

Antidiabetika og insulin

Betablokkere kan påvirke det normale hæmodynamiske respons på hypoglykæmi og

forårsage en stigning i blodtrykket i forbindelse med svær bradykardi. Hos

diabetespatienter, der bruger insulin, kan behandling med en betablokker være forbundet

med forhøjet eller forlænget hypoglykæmi. Betablokkere kan også antagonisere de

hypoglykæmiske effekter af sulfonylurinstoffer. Risikoen for begge disse effekter er

mindre med et beta-1-selektivt lægemiddel, såsom metoprolol, end med en ikke-selektiv

betablokker. Diabetespatienter, der får metoprolol, bør dog overvåges for at sikre, at

diabeteskontrollen opretholdes (se også pkt. 4.4).

37305_spc.doc

Side 8 af 17

Lidocain (xylocain)

Metoprolol kan reducere clearance af lidocain og medføre øgede effekter af lidocain.

Ergotalkaloid

Samtidig administration af betablokkere kan forstærke ergotalkaloidernes vasokonstriktive

virkemåde.

Dipyridamol

Generelt bør administration af en betablokker seponeres før dipyridamoltest med

omhyggelig monitorering af hjertefrekvensen efter dipyridamol-injektionen.

Alkohol

Ved samtidig indtagelse af alkohol og metoprolol kan alkoholkoncentrationen i blodet nå

højere niveauer og falde langsommere.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Så snart graviditeten er bekræftet, skal kvinden straks underrette lægen.

Der foreligger ingen velkontrollerede studier om brugen af metoprolol til gravide, og der er

begrænsede data om brugen af metoprolol til gravide. Derfor må metoprolol kun anvendes

til gravide på tvingende indikation.

Betablokkere forårsager reduceret placentaperfusion og kan forårsage føtal død og for

tidlig fødsel. Der er observeret intrauterin vækstretardering efter langtidsbehandling af

gravide kvinder med mild til moderat hypertension. Der foreligger rapporter om, at

betablokkere forårsager forlænget fødsel samt bradykardi hos fosteret og det nyfødte barn.

Hos nyfødte er der også rapporteret om hypoglykæmi, hypotension, øget bilirubinæmi og

en hæmmet respons på anoksi. Hvis der behandles med metoprolol under graviditeten, skal

der anvendes den lavest mulige dosis, og det skal overvejes at seponere behandlingen 48-

72 timer før beregnet fødsel. Hvis dette ikke er muligt, bør det nyfødte barn overvåges i

48-72 timer post partum for tegn og symptomer på beta-blokering (f.eks. hjerte- og

lungekomplikationer).

Betablokkere har ikke vist tegn på et teratogent potentiale hos dyr, men nedsat

blodgennemstrømning i navlestrengen, vækstretardering, nedsat forbening samt øgede

tilfælde af føtale og postnatale dødsfald.

Amning

Der er en ca. tre gange så høj koncentration af metoprolol i modermælk i forhold til den,

der er i plasma hos moderen. Selvom risikoen for bivirkninger hos det ammede spædbarn

synes at være lav efter indtagelse af terapeutiske doser af lægemidlet (undtagen hos

personer med en ringe metaboliseringsevne), bør ammede spædbørn overvåges nøje for

tegn på beta-blokering.

Fertilitet

Effekten af metoprolol på fertiliteten hos mennesker er ikke undersøgt.

37305_spc.doc

Side 9 af 17

Metoprololtartrat viste effekter på spermatogenese hos hanrotter ved et terapeutisk

dosisniveau, men havde ingen effekt på befrugtningsraten ved meget højere doser i

dyrefertilitetsforsøg.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Patienten bør være opmærksom på, hvordan metoprolol påvirker ham/hende, før

vedkommende fører motorkøretøj og betjener maskiner, da der muligvis kan opstå

svimmelhed, træthed eller synsnedsættelse under metoprololbehandling (se pkt. 4.8). Disse

virkninger forstærkes muligvis ved samtidig indtagelse af alkohol eller efter præparatskift.

4.8

Bivirkninger

Bivirkningerne har almindeligvis været milde og forbigående. De bivirkninger, der er

angivet nedenfor, er opstået under kliniske forsøg eller ved klinisk brug, især i forbindelse

med brugen af metoprololtartrat tabletter. I mange tilfælde kunne årsagssammenhængen

med metoprolol ikke bekræftes.

Meget

almindelig

(≥ 1/10)

Almindelig

≥ 1/100 til

< 1/10

Ikke almindelig

≥ 1/1.000 til

< 1/100

Sjælden

≥1/10.000 til <

1/1.000

Meget sjælden

(< 1/10.000),

inklusive

enkeltstående

rapporter

Blod og

lymfesystem

Trombocytopen

i, leukopeni.

Det endokrine

system

Forværring af

latent diabetes

mellitus.

Metabolisme og

ernæring

Vægtøgning.

Psykiske

forstyrrelser

Depression,

døsighed,

søvnmangel,

mareridt.

Nervøsitet,

spænding.

Glemsomhed

eller

hukommelsessv

ækkelse,

konfusion,

hallucinationer,

personlighedsæ

ndringer (f.eks.

humør-

svingninger).

Nervesystemet

Svimmelhed,

hovedpine.

Paræstesi.

Nedsat

bevidsthedsniveau

Øjne

Synsnedsættelse,

øjentørhed, øjen-

irritation, con-

junctivitis.

Øre og labyrint

Tinnitus, høre-

forstyrrelser.

Hjerte

Bradykardi,

balance-

forstyrrelser

(meget

Hjertesvigt, atrio-

ventrikulært blok

af grad I,

brystsmerter.

Funktionelle,

hjertesymptomer,

arytmier, lednings-

forstyrrelser.

37305_spc.doc

Side 10 af 17

sjældent med

associeret

synkope),

palpitationer.

Vaskulære

sygdomme

Udtalt fald i

blodtryk og

ortostatisk

hypotension,

meget

sjældent

synkope.

Kolde

hænder og

fødder.

Forværring af

claudicatio

intermittens eller

Raynauds

syndrom.

Nekrose hos

patienter med

svære perifere

vaskulære

lidelser før

behandling.

Luftveje, thorax og

mediastinum

Funktions-

dyspnø.

Bronkospasmer.

Rhinitis.

Mave-tarmkanalen

Kvalme og

opkastning,

abdominal-

smerter,

diarré,

obstipation.

Mundtørhed.

Smags-

forstyrrelser,

retroperitoneal

fibrose

(sammenhænge

n med

metoprolol er

ikke definitivt

fastlagt).

Lever og galdeveje

Abnorme værdier

for lever-

funktionsprøver.

Hepatitis.

Hud og subkutane

væv

Hududslæt

(psoriasislignend

e urticaria og

dystropiske

kutane læsioner),

øget perspiration.

Hårtab.

Lysover-

følsomheds-

reaktioner,

forværring af

psoriasis, nyt

udbrud af

psoriasis,

psoriasis-

lignende hud-

forandringer.

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Muskelspasmer.

Artralgi,

muskelsvaghed,

arthritis.

Det reproduktive

system og mammae

Impotens og

libidoforstyrrelser,

induratio penis

plastica (Peyronies

sygdom).

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstede

Træthed.

Ødem.

Bivirkninger fra spontane indberetninger og litteratur (hyppighed ikke kendt)

Følgende bivirkninger er udledt af erfaringer med metoprolol via spontane indberetninger

og litteratur efter markedsføring.

37305_spc.doc

Side 11 af 17

Da disse bivirkninger er indberettet frivilligt fra en population af ukendt størrelse og er

underlagt sammenfaldende faktorer, er det ikke muligt på pålidelig vis at vurdere deres

hyppighed, hvorfor de er angivet med hyppigheden ”ikke kendt”.

37305_spc.doc

Side 12 af 17

Nervesystemet

Konfusion.

Undersøgelser

Forhøjede koncentrationer af triglycerider i blodet, lavere HDL-kolesterol

(højdensitetslipoprotein).

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: sst@sst.dk

4.9

Overdosering

Tegn og symptomer:

En overdosis metoprolol kan medføre svær hypotension, sinusbradykardi, atrioventrikulært

blok, myokardieinfarkt, hjerteinsufficiens, kardiogent shock, hjertestop, bronkospasme,

nedsat bevidsthedsniveau (eller endda koma), kramper, kvalme, opkastning, cyanose og

dødsfald.

Samtidig indtagelse af alkohol, antihypertensiva, quinidin eller barbiturater forværrer

tegnene og symptomerne.

De første tegn på en overdosis viser sig 20 minutter til 2 timer efter indtagelse af

metoprolol.

Effekterne af massiv overdosering kan vare ved i adskillige dage på trods af faldende

plasmakoncentrationer.

Behandling

Patienterne skal indlægges på hospitalet og generelt behandles på intensivafsnit med

kontinuerlig overvågning af hjertefunktion, blodgasser og blodbiokemi. Om nødvendigt

skal der iværksættes akutte understøttende tiltag, såsom kunstig ventilation eller

hjertestimulering. Selv patienter, der har taget en lille overdosis, og som tilsyneladende har

det godt, skal observeres nøje for tegn på forgiftning i mindst 4 timer.

I tilfælde af en potentielt livstruende oral overdosis skal der fremkaldes opkastning eller

foretages maveskylning (hvis der ikke er gået mere end 4 timer siden indtagelsen af

metoprolol) og/eller anvendes aktivt kul for at fjerne lægemidlet fra mave-tarm-kanalen.

Hæmodialyse medvirker sandsynligvis ikke til eliminationen af metoprolol.

Andre kliniske manifestationer af overdosering skal behandles symptomatisk baseret på

moderne intensive behandlingsmetoder.

37305_spc.doc

Side 13 af 17

Der kan opstå det samme seponeringssyndrom som ved seponering af en betablokker (se

pkt. 4.4) efter en overdosering.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 07 AB 02. Betablokkere, selektive.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Metoprolol er en beta

-selektiv betablokker, dvs. at det blokerer beta

-receptorer i hjertet

ved væsentligt lavere doser end dem, der er nødvendige til blokering af beta

-receptorer.

Metoprolol har kun en insignifikant membranstabiliserende virkning, og det har ingen

agonistvirkning.

Metoprolol reducerer eller blokerer den stimulerende virkning ved katekolaminer (frigives

især i tilfælde af fysisk eller mental stress) på hjertet. Metoprolol reducerer takykardi, øger

minutvolumen og øger hjertekontraktilitet, der normalt er forårsaget af den pludselige

stigning i katekolaminer, og sænker blodtrykket.

Plasmakoncentrationen og virkningen (beta

-blokering) ved depottabletter med

metoprololsuccinat er mere jævn over en given periode på et døgn, end de, der opnås med

traditionelle tabletformer med beta

-selektive betablokkere.

Eftersom plasmakoncentrationerne er stabile, er klinisk beta

-selektivitet bedre end den,

der opnås med traditionelle tabletformer med beta

-selektive betablokkere. Risikoen for

bivirkninger, der er forbundet med maksimale koncentrationer, er desuden minimal (f.eks.

bradykardi og svaghed i lemmerne).

Hvis det er nødvendigt, kan metoprolol gives samtidigt med en beta

-agonist til patienter

med symptomer på obstruktiv lungesygdom.

Virkning på hjerteinsufficiens:

MERIT-HF-studiet (3.991 NYHA II-IV-patienter, ejektionsfraktion ≤ 40 %), hvor

metoprolol blev kombineret med en standardbehandling for hjerteinsufficiens (dvs.

diuretika, ACE-hæmmere eller hydralazin, hvis patienten ikke tolererede ACE-hæmmere,

langtidsvirkende nitrat eller angiotensin-II-receptorantagonister og, hvis det var

nødvendigt, hjerteglykosider), viste blandt andet, at den samlede dødelighed blev reduceret

med 34 % (p = 0,0062 (justeret); p = 0,00009 (nominel)). Mortaliteten uanset årsag var 145

i metoprololgruppen (7,2 % pr. patientår ved opfølgning) mod 217 (11,0 %) i

placebogruppen, den relative risiko var på 0,66 [95 % konfidensinterval 0,53-0,81].

Pædiatrisk population

I et 4-ugers studie med 144 pædiatriske patienter (6 til 16 år) med primær essentiel

hypertension er det påvist, at metoprololsuccinat reducerer det systoliske blodtryk med 5,2

mmHg ved en dosis på 0,2 mg/kg (p = 0,145), med 7,7 mmHg ved en dosis på 1,0 mg/kg

(p = 0,027) og med 6,3 mmHg ved en dosis på 2,0 mg/kg (p = 0,049), dog højst 200

37305_spc.doc

Side 14 af 17

mg/dag, sammenlignet med 1,9 mmHg ved placebo. Faldet i det diastoliske blodtryk var

hhv. 3,1 (p = 0,655), 4,9 (p = 0,280), 7,5 (p = 0,017) og 2,1 mmHg. Der blev ikke set

nogen tilsyneladende forskel i blodtryksfaldet relateret til alder, Tanner-stadium eller race.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og fordeling:

Metoprolol absorberes fuldstændigt efter en peroral dosis. På grund af en udtalt første-

passage-metabolisme for metoprolol er biotilgængeligheden for en enkelt oraldosis ca. 50

%. Biotilgængeligheden for depottabletter er ca. 20-30 % lavere end med for almindelige

tabletter, men dette har ikke nogen signifikant klinisk virkning, da AUC-værdierne (puls)

er de samme som for almindelige tabletter. Kun en lille del af metoprolol, ca. 5-10 %,

binder sig til plasmaproteiner.

Hver depottablet med metoprololsuccinat indeholder et stort antal pellets, der indeholder

metoprololsuccinat med styret frigivelse. Hver pellet er overtrukket med en polymerfilm,

der styrer frigivelseshastigheden for metoprolol.

En depottablet udløses hurtigt, og depotgranulatet spreder sig til mave-tarm-kanalen og

frigiver metoprolol kontinuerligt i en periode på 20 timer. Eliminationshalveringstiden for

metoprolol er i gennemsnit 3,5 timer (Se afsnittet Biotransformation og elimination). Efter

én daglig dosis når de maksimale plasmakoncentrationer af metoprolol ca. det dobbelte af

minimumniveauerne.

Biotransformation og elimination:

Metoprolol metaboliseres ved oxidation i leveren. De tre kendte hovedmetabolitter har vist

sig ikke at have nogen klinisk signifikant betablokerende virkning.

Metoprolol metaboliseres primært, men ikke udelukkende af leverenzymet cytokrom

(CYP) 2D6. På grund af CYP 2D6-genets polymorfi varierer omsætningshastigheden fra

person til person. Personer med en ringe metaboliseringsevne (ca. 7-8 %) har højere

plasmakoncentrationer og en langsommere elimination end personer med en god

metaboliseringsevne. Hos de enkelte personer er plasmakoncentrationerne imidlertid

stabile og reproducerbare.

Over 95 % af en peroral dosis udskilles i urin. Cirka 5 % af dosis udskilles i uændret form,

i enkeltstående tilfælde helt op til 30 %. Metoprolols eliminationshalveringstid i plasma er

i gennemsnit 3,5 timer (interval 1-9 timer). Den totale clearance er ca. 1 l/min.

Metoprolols farmakokinetik hos ældre adskiller sig ikke signifikant fra den, der ses hos

yngre populationer. Metoprolols systemiske biotilgængelighed og elimination er normal

hos patienter med nyresvigt. Eliminationen af metabolitter er imidlertid langsommere end

normalt. Der er observeret signifikant akkumulering af metabolitter hos patienter med en

glomerulær filtrationshastighed på mindre end 5 ml/min. Metabolitakkumuleringen

potenserer ikke metoprolols betablokerende virkning.

Den farmakokinetiske profil af metoprolol hos pædiatriske hypertensive patienter i alderen

6-17 år er den samme som ovenfor beskrevne farmakokinetik hos voksne. Den

tilsyneladende orale clearance (CL/F) af metoprolol stiger lineært med legemsvægten.

37305_spc.doc

Side 15 af 17

Hos patienter med levercirrose kan metoprolols biotilgængelighed stige, og den totale

clearance falder. Stigningen i eksponeringen er imidlertid kun klinisk relevant hos patienter

med svært nedsat leverfunktion eller portokaval shunt. Hos patienter med portokaval shunt

er den totale clearance ca. 0,3 l/min., og AUC-værdierne er ca. seks gange større end hos

raske personer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der findes ikke andre relevante prækliniske data end dem, der allerede er nævnt i andre

punkter af dette produktresumé.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Cellulose, mikrokrystallinsk (E 460)

Crospovidon

Glucose, flydende

Hypromellose

Lactosemonohydrat

Macrogol 4000

Magnesiumstearat

Majsstivelse

Polyacrylat 30 %, dispergeret

Silica, kolloid vandfri

Saccharose

Talcum

Titandioxid (E 171)

100 mg depottabletter indeholder også: Jernoxid, gul (E 172).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

Blister (PP/Al og PVC/aclar/Al):

18 måneder.

Tabletbeholder (HPDE):

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Blister (PP/Al):

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

Blister (PVC/aclar/Al):

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

Tabletbeholder (HPDE):

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

37305_spc.doc

Side 16 af 17

Opbevares i original emballage, for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister (PP/Al):

Pakningsstørrelser: 10, 20, 28, 30, 50, 50x1, 60 og 100 depottabletter.

Blister (PVC/aclar/Al):

Pakningsstørrelser: 10, 20, 28, 30, 50, 50x1, 60 og 100 depottabletter.

Tabletbeholder (HPDE):

Pakningsstørrelser: 30, 60, 100, 250 og 500 depottabletter.

Ikke alle pakningstyper eller pakningsstørrelser bliver nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

1A Farma A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg:

37302

50 mg:

37303

100 mg:

37304

150 mg:

37305

200 mg:

37306

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

3. marts 2005

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

1. september 2015

37305_spc.doc

Side 17 af 17

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her