Metoprolol GEA

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Metoprolol GEA 50 mg depottabletter
  • Dosering:
  • 50 mg
  • Lægemiddelform:
  • depottabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Metoprolol GEA 50 mg depottabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 57583
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

9. maj 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Metoprolol GEA, depottabletter (2care4 ApS)

0.

D.SP.NR.

20071

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Metoprolol GEA

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 50 mg eller 100 mg metoprolol (som metoprololtartrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Depottabletter (2care4 ApS).

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension.

Angina pectoris.

Supraventrikulære og ventrikulære takyarytmier.

Profylaktisk efter akut myokardieinfarkt.

Tyreotoksikose

Forebyggelse af migræne.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering voksne:

Hypertension

Hos patienter med mild til moderat hypertension er dosis 50 mg én gang daglig.

For patienter, der ikke responderer på 50 mg daglig, kan dosis øges til 100-200 mg én gang

daglig eller kombineres med andre antihypertensiva.

Det er vist, at langtids-antihypertensiv behandling med metoprolol i doser på 100-200 mg

daglig reducerer den totale mortalitet, inklusiv pludselig hjertedød, apopleksi og iskæmiske

episoder hos hypertensive patienter.

Angina pectoris

Individuelt, afhænger af den enkeltes behov. Normal dosis er 50-200 mg én gang daglig.

Supraventrikulære og ventrikulære takyarytmier

57583_spc.doc

Side 1 af 16

100-200 mg én gang daglig. Denne dosis kan om nødvendigt øges.

Profylaktisk efter akut myokardieinfarkt

Individuel efter graden af betablokade og bivirkninger, sædvanligvis 200 mg metoprolol én

gang daglig. Det er vist, at denne dosering i langtidsbehandling reducerer risikoen for død

(inklusiv pludselig død) og reducerer risikoen for reinfarkt (også hos patienter med dia-

betes mellitus).

Forebyggelse af migræne

100-200 mg én gang daglig.

Tyreotoksikose

Den anbefalede dosis er 50-200 mg én gang daglig. Om nødvendigt kan dosis øges.

Ældre:

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Der foreligger utilstrækkelige data om patienter over 80 år. Der skal tages særlige

forholdsregler ved øgning af dosis.

Børn:

Metoprolol bør ikke anvendes til børn, da erfaring med behandling af børn er begrænset.

Nedsat nyrefunktion:

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Nedsat leverfunktion:

Da metoprolol har en lav proteinbindingsgrad (5-10%) er det sædvanligvis ikke nødvendigt

at justere dosis af metoprolol til patienter med levercirrhose. Hvis der er tegn på stærkt

nedsat leverfunktion (f.eks. shunt-opererede patienter), skal en dosisreduktion overvejes.

Metoprolol depottabletter må ikke tygges eller knuses, men indtages hele eller som halve

tabletter (kun for 50 mg tabletter) sammen med et glas vand. Det anbefales at tage

tabletterne om morgenen.

4.3

Kontraindikationer

AV-blok af 2. eller 3.grad.

Ubehandlet hjerteinsufficiens (lungeødem, nedsat blodgennemstrømning eller

hypotension) og kontinuerlig eller periodisk inotrop behandling, der virker gennem

betareceptor agonist systemet.

Manifest og klinisk signifikant sinusbradykardi (hjertefrekvens < 50/min.).

Syg sinus-syndrom

Kardiogent shock

Svær lidelse i det perifere arterielle kredsløb.

Hypotension.

Metabolisk acidose

Svær astma bronkiale eller kronisk obstruktiv lungesygdom.

Ubehandlet fæokromocytom (se pkt. 4.4).

Ved mistanke om akut myokardieinfarkt og en hjertefrekvens på < 45 slag/min., et PQ-

interval > 0,24 sekunder eller et systolisk blodtryk < 100 mmHg.

Overfølsomhed over for det aktive stof, relaterede derivater eller over for et eller flere

af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

57583_spc.doc

Side 2 af 16

Overfølsomhed over for andre betablokkere (der kan opstå krydsfølsomhed mellem

betablokkere).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Seponering

Pludselig seponering bør undgås. Hvis seponering er nødvendig, bør det foretages gradvist

over 1-3 uger ved reducering af dosis til 25 mg én gang daglig de sidste 6 dage, for at

undgå forværring af angina pectoris. Pludselig seponering kan, især hos patienter med

iskæmisk hjertesygdom, forårsage en akut forværring af patientens tilstand og om

nødvendigt skal der på samme tid iværksættes erstatningsbehandling. Hypertension og

arytmier kan forekomme. Disse patienter skal derfor observeres meget nøje i denne

periode. Risikoen for iskæmiske episoder inklusiv pludselig hjertedød kan øges under

nedtrapning af betablokade.

Anæstesi

Forud for kirurgiske indgreb skal anæstesiologen informeres om, at patienten er i

behandling med metoprolol. Det er ikke altid nødvendigt at afbryde behandlingen med

betablokker hos patienter, der skal opereres. Betablokkere der anvendes til kronisk

behandling, bør ikke uden nærmere overvejelse.seponeres inden et større kirurgisk indgreb

Hjertets forringede evne til at reagere på adrenerge refleks-stimuli kan forhøje risiciene ved

generel anæstesi og det kirurgiske indgreb. Hvis det er nødvendigt at seponere før

bedøvelse, skal det ske gradvist og være fuldført 48 timer før bedøvelsen. Det kan i visse

tilfælde være tilrådeligt at give en betablokker som pre-medicinering til nogle patienter,

som skal opereres.

Ved at skåne hjertet for stress kan betablokkeren forebygge en for stor sympatisk

stimulering og derfor arytmier eller akut hjerteinsufficiens.

Til patienter som bruger betablokkere, skal der bruges et anæstetikum med den mindst

negative inotrop effekt før bedøvelse.

Hjerte og kredsløb

Intravenøs indgift af calcium-antagonister af typen verapamil og diltiazem bør ikke gives

til patienter i behandling med betablokkere på grund af risikoen for bradyarytmi,

hypotension og hjertestop i denne situation (undtagelse: intensivafdeling, se pkt. 4.5).

Betablokkere, herunder metoprolol, bør ikke anvendes til patienter med ubehandlet

kongestiv hjerteinsufficiens (se pkt. 4.3, Kontraindikationer). Denne tilstand skal først

stabiliseres.

En svær - af og til livstruende - forværring af hjertefunktionen kan forekomme, især hos

patienter hvis hjertefunktion er afhængig af sympatikusstimulering. Dette skyldes ikke så

meget den kraftige betablokerende effekt, men mere fordi patienter med stærkt nedsat

hjertefunktion ikke tåler selv meget små reduceringer i graden af sympatisk stimulering.

Dette vil forårsage fald i inotrop effekt, fald i hjertefrekvens og forsinkelse af

AV-overledning. Lungeødem, AV-blok og chok kan blive resultatet. I få isolerede tilfælde

kan en forværring af eksisterende AV-overledningsforstyrrelser forekomme, hvilket kan

medføre AV-blok. Som følge af betablokkeres (herunder metoprolol) negative virkning på

den atrioventrikulære ledningsevne, bør de kun anvendes med forsigtighed til patienter

med atrioventrikulær blok af 1. grad (se pkt. 4.3, Kontraindikationer).

57583_spc.doc

Side 3 af 16

Hvis patienten får tiltagende bradykardi (en hjertefrekvens på under 50-55 bpm), bør bør

doseringen nedsættes gradvis eller behandlingen seponeres gradvis (se pkt. 4.3,

Kontraindikationer).

Hvis signifikant hypotension opstår hos patienter med myokardieinfakt, skal metoprolol

behandlingen seponeres, og omfanget af den kardielle iskæmi samt den hæmodynamiske

status nøje vurderes. Intensiv hæmodynamisk monitorering kan være nødvendig og

passende behandling bør iværksættes. Hvis hypotension er forbundet med betydelig

bradykardi eller AV-blok, bør behandlingen fokuseres på at behandle disse.

Metoprolol skal anvendes med forsigtighed til patienter med perifere kredsløbsforstyrrelser

som Raynauds syndrom eller Claudicatio intermittens, da betablokkere kan forværre

symptomerne, især på grund af den blodtryksnedsættende virkning. Betablokkere skal

gives med største forsigtighed, hvis symptomerne forværres (se pkt. 4.3)

Ved samtidig digitalis behandling bør det overvejes, at begge lægemidler vil forlænge

AV-overledningstiden. Mindre hjerte-karkomplikationer som svimmelhed, bradykardi og

tendens til kollaps kan også udvikles. Ved øget bradykardi bør doseringen reduceres eller

gradvist stoppes.

Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter med Prinzmetals angina.

Betablokkere kan øge antallet og varigheden af angina-anfald hos patienter med

Prinzmetals angina (variant angina pectoris). Relativt selektive beta

-receptor-blokkere,

såsom metoprolol, kan anvendes til sådanne patienter, men kun med yderste forsigtighed.

Astma / bronkospastisk sygdom

Betablokkere skal gives med forsigtighed til astmatikere. Selv om metoprolol ved normal

dosering har mindre negativ effekt på bronkialmuskulaturen end non-selektive

betablokkere, er det nødvendigt med fortsat opmærksomhed. Hvis en astmatiker skal i

behandling med metoprolol, bør der samtidig gives en beta

-agonist (tablet og/eller

inhalation). Doseringen af beta

-agonisten kan kræve justering (øgning), når

metoprololbehandlingen påbegyndes. Metoprolol depottabletter påvirker beta

-receptorer i

mindre grad end almindelige tabletformer med beta

-selektive betablokkere.

Generelt bør patienter med bronkospastiske sygdomme ikke behandles med betablokkere,

herunder metoprolol. Men på grund af dets relative kardioselektivitet kan oral metoprolol

indgives med forsigtighed til patienter med mild eller moderat bronkospastisk sygdom,

som ikke reagerer på eller ikke kan tåle andre egnede behandlinger. Da beta

-selektivitet

ikke er absolut, bør en beta

-agonist indgives samtidig, og den lavest mulige dosis af

metoprolol bør anvendes.

Diabetes

Metoprolol kan nedsætte virkningen ved behandling af diabetes og tilsløre symptomerne

på hypoglykæmi. Risikoen for en lidelse i kulhydratmetabolismen eller tilsløring af

symptomerne på hypoglykæmi er lavere ved brug af metoprolol depottabletter, end når der

bruges almindelige tabletformer for beta

-selektive betablokkere og signifikant lavere end

ved brug af ikke-selektive betablokkere.

Særlig medicinsk overvågning er nødvendigt efter langvarig, restriktiv diæt og kraftig

fysisk udfoldelse (pga. risiko for alvorlige hypoglykæmiske episoder).

57583_spc.doc

Side 4 af 16

Metoprolol skal anvendes med forsigtighed til patienter med diabetes mellitus, især

patienter, som får insulin eller orale hypoglykæmiske midler (se pkt. 4.5, Interaktion med

andre lægemidler og andre former for interaktion).

Diabetespatienter skal advares om, at betablokkere, herunder metoprolol, kan tilsløre den

takykardi, der opstår ved hypoglykæmi. Dog er andre manifestationer af hypoglykæmi, for

eksempel svimmelhed og svedtendens, ikke nødvendigvis markant undertrykte, og der kan

være øget svedtendens.

Fæokromocytom

Når metoprolol ordineres til patienter med kendt eller mistænkt fæokromocytom, skal der

før og under behandlingen med metoprolol gives en alfa-blokker.

Tyreotoksikose

Metoprolol kan maskere symptomerne på tyreotoksikose. Derfor skal både

thyreoideafunktion og hjertefunktion monitoreres nøje, hvis metoprolol indgives til

patienter, der har eller mistænkes for at kunne udvikle tyreotoksikose.

Øvrigt

Betablokkere kan øge følsomheden for allergener og alvorligheden af en anafylaktisk

reaktion. Derfor bør betablokkere kun bruges på tvingende indikation til patienter med

kraftige hypersensitivitetsreaktioner i anamnesen eller som er under hyposensibilisering.

Hos patienter der er i behandling med en betablokker, kan anafylaktisk shock antage en

mere alvorlig form.

Behandling med adrenalin giver ikke altid den ønskede terapeutiske virkning hos personer,

der tager betablokkere (se pkt. 4.5).

Betablokkere kan udløse eller forværre psoriasis. Betablokkere må kun bruges efter

grundig afvejning af forventede fordele og risici hos patienter med aktiv, anamnetisk eller

familiær psoriasis.

Det fulde okulomucokutane syndrom, som er beskrevet andetsteds for practolol, er ikke

indberettet for metoprolol. En del af dette syndrom (øjentørhed alene eller lejlighedsvis

med udslæt) er dog forekommet. Symptomerne svandt i de fleste tilfælde, når behandling

med metoprolol blev seponeret. Patienterne skal observeres nøje for potentielle okulære

virkninger. Seponering af metoprolol bør overvejes, hvis sådanne virkninger opstår.

Hos patienter med alvorlige leversygdomme kan det være nødvendigt at reducere dosis af

metoprolol (se pkt. 4.2). Metoprolol gennemgår en betydelig first pass-metabolisme

gennem leveren og elimineres fortrinsvis ved hjælp af hepatisk metabolisme (se pkt. 5.2,

Farmakokinetiske egenskaber). Levercirrose kan således øge den systemiske

biotilgængelighed af metoprolol og nedsætte dets totale clearance, hvilket vil føre til

forhøjede plasmakoncentrationer.

Da patienter med allerede eksisterende alvorlig nyreinsufficiens i sjældne tilfælde har

oplevet forværring af nyrefunktionen under behandling med betablokkere, bør behandling

med metoprolol ledsages af monitorering af nyrefunktionen (se pkt. 4.2).

Ældre

Der skal udvises forsigtighed ved behandling af ældre patienter. Et kraftigt fald i blodtryk

eller puls kan nedsætte blodforsyningen til vitale organer til niveauer, som er

utilstrækkelige

57583_spc.doc

Side 5 af 16

Stomipatienter

Før en eventuel behandling af stomipatienter skal der som for andre depotpræparater

foretages en individuel vurdering af præparatets egnethed. Initialt bør behandlingen følges

nøje.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er observeret interaktioner som betyder, at samtidig brug ikke anbefales

Calciumantagonister (til intravenøs anvendelse):

Calciumkanalblokkere som verapamil og diltiazem kan forstærke den undertrykkende

virkning af betablokkere på blodtryk, hjertefrekvens, hjertets kontraktilitet og den

atrioventrikulære ledningsevne. En calciumkanalblokker af typen verapamil

(phenylalkylamin) bør ikke gives intravenøst til patienter, der får metoprolol, da der er

risiko for hjertestop i denne situation. Der bør gå mindst 48 timer mellem administrationen

af betablokkere og disse calciumantagonister indgivet intravenøst (se pkt. 4.4). Ved

samtidig behandling med nifedipin kan et stort fald i blodtrykket forekomme.

Kombinationen af nifedipin og metoprolol kan dog anvendes såfremt metoprolol dosis

justeres. Hos patienter med nedsat hjertefunktion er ovenstående kombinationer

kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Interaktioner der bør tages hensyn til

Interaktioner der påvirkes metoprolols effekt

Antihypertensiva

Metoprolols og andre antihypertensive præparaters virkninger på blodtrykket er normalt

additiv. Patienter, der får samtidig behandling med katekolamin-udtømmende præparater

(som f.eks. guanethidin og reserpin), andre betablokkere (herunder betablokkere i form af

øjendråber f.eks. timolol) eller monoaminoxidasehæmmere (MAO-hæmmere), bør

overvåges nøje. Signifikant hypertension kan teoretisk forekomme op til 14 dage efter

seponering af en samtidig administration med en irreversibel MAO-hæmmer.

Calciumantagonister (til oral anvendelse):

Samtidig administration af beta adrenerg antagonister og calcium-kanal blokkere kan

potentielt producere en additiv reduktion af hjertets kontraktilitet på grund af negativ

chronotropisk og inotropisk effekt. Patienter, der får en oral calciumkanalblokker af typen

verapamil i kombination med metoprolol, bør overvåges nøje.

Ved samtidig behandling med nifedipin kan et stort fald i blodtrykket forekomme.

Kombinationen kan anvendes med dosisjustering af metoprolol. Hos patienter med nedsat

hjertefunktion er disse kombinationer kontraindiceret (se pkt. 4.3).

Antiarytmika:

Forsigtighed skal udøves ved samtidig behandling med flere antiarytmika. Den

hjertedæmpende effekt af metoprolol og antiarytmika kan være additiv. Amiodaron,

propafenon og andre klasse I-antiarytmika såsom quinidin og disopyramid kan forstærke

effekterne af betablokkere på hjertefrekvensen og den atrioventrikulære ledningsevne.

Quinidin eller propafenon nedsætter den hepatiske metabolisering af metoprolol

medførende metoprololtoksicitet (bl.a. bradykardi). Amiodaron har forstærkende effekt på

AV-overledningstiden og den negative inotrope effekt medførende nedsat sinusfrekvens og

forværring af AV-blok hos disponerede patienter. Plasmakoncentration af lidocain stiger

30-40 % og lidocainclearance falder tilsvarende ved samtidig behandling med lidocain og

metoprolol medførende lidocaintoksicitet (hypotension, kramper, AV-blok).

Patienter i behandling med metoprolol må ikke gives antiarytmika intravenøst (se pkt. 4.4).

57583_spc.doc

Side 6 af 16

Nitroglycerin

Nitroglycerin kan forstærke den hypotensive virkning af metoprolol.

Antihypertensiva:

Metoprolol kan øge effekten af andre antihypertensiva, som gives samtidig med

metoprolol.

Alfa-stimulation forekommer, hvis clonidin seponeres ved samtidig behandling med en

ikke-selektiv betablokker og muligvis også med en selektiv betablokker medførende

alvorlig hypertension (rebound-effekt). Hvis samtidig behandling med clonidin skal

stoppes, skal metoprolol seponeres adskillige dage før, clonidin seponeres.

Samtidig brug af metoprolol og hjerteglykosider, α-methyldopa eller clonidin kan medføre

yderligere nedsat hjerterytme eller forsinke hjerteimpulsoverledningen.

Samtidig brug af metoprolol og glyceroltrinitrat, diuretika, vasodilatorer eller andre

antihypertensiva kan medføre øget blodtryksfald.

Inhalationsanæstetika

Nogle inhalations anæstetika, kan forstærke den hjertedæmpende virkning (se pkt. 4.4). Da

en betablokkering kan forhindre store udsving i blodtrykket under intubation, og hurtig

antagonisme kan finde sted med betasympatomimetiske stoffer, er samtidig brug ikke

kontraindiceret (se pkt. 4.4).

Enzym-inducerende og enzym-hæmmende lægemidler

Plasmakoncentrationen af metoprolol kan påvirkes af enzym-inducerende og enzym-

hæmmende substanser. Plasmakoncentrationen nedsættes af rifampicin og kan øges af

cimetidin.

Potente hæmmere af enzym CYP2D6 kan øge plasmakoncentrationen af metoprolol.

Kraftig hæmning af CYP2D6 ville medføre ændring af fænotypen til en ringe

metabolisator (fænokopi – se pkt. 5.2, Farmakokinetiske egenskaber). Der skal derfor

udvises forsigtighed i forbindelse med samtidig indgift af potente CYP2D6-hæmmere og

metoprolol. Kendte klinisk signifikante potente hæmmere af CYP2D6 er antidepressiva

såsom fluvoxamin, fluoxetin, paroxetin, sertralin, bupropion, clomipramin, desipramin,

antipsykotika såsom chlorpromazin, fluphenazin, haloperidol, thioridazin, antiarytmika

såsom quinidin eller propafenon, antiretrovirale midler såsom ritonavir, antihistaminer

såsom diphenhydramin, malariamidler såsom hydroxychloroquin eller quinidin,

antimykotika såsom terbinafin.

Digitalisglykosider

Samtidig anvendelse af digitalisglykosider kan medføre kraftig bradykardi og/eller en

stigning i den atrioventrikulære ledningstid. Det anbefales at monitorere hjertefrekvens og

PR interval.

Sympatomimetika

Samtidig administration af en betablokker og sympatomimetika som adrenalin,

noradrenalin, isoprenalin, efedrin, phenylephrin, phenylpropanolamin og xanthinderivater

(inklusiv antitussiva eller næse- og øjendråber) kan forstærke tryk responset via en

gensidig hæmning af de terapeutiske effekter og dermed medfører hypertension. Dette er

imidlertid mindre sandsynligt med terapeutiske doser af beta

-selektive præparater end med

non-selektive betablokkere.

57583_spc.doc

Side 7 af 16

Patienter i behandling med metoprolol kan udvise nedsat respons på adrenalin brugt i

forbindelse med allergiske reaktioner.

Non-steroide antiinflammatoriske stoffer

Samtidig administration af metoprolol og non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler,

inklusiv COX-2-hæmmere, kan nedsætte den antihypertensive virkning af metoprolol,

muligvis som følge af hæmning af den renale prostaglandinsyntese og natrium-og

væskeretention forårsaget af non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler.

Leverenzym-inducerende præparater

Enzym-inducerende præparater kan påvirke plasmakoncentrationerne af metoprolol.

Plasmakoncentrationen af metoprolol sænkes for eksempel af rifampicin.

Prostaglandin-syntetase hæmmere

Samtidig behandling med betablokkere og indometacin eller andre prostaglandin-syntetase

hæmmere kan nedsætte den antihypertensive virkning af betablokkere.

Interaktioner der resultere i påvirkninger af andre lægemidler

Adrenerge blokkere

Den antihypertensive effekt af alfa-adrenerge blokkere, såsom alfa-methyldopa eller

clonidin kan forstærkes af betablokkere.

Beta-adrenerge blokkere kan også forstærke det hypertensive respons på tilbagetrækning af

clonidin i patienter, der samtidig får clonidin og beta-adrenerg blokker.

Hvis en patient behandles med clonidin og metoprolol samtidigt, og behandlingen med

clonidin skal seponeres, bør metoprolol seponeres adskillige dage før clonidin.

Antidiabetika og insulin

Betablokkere kan forstyrre det sædvanlige hæmodynamiske respons på hypoglykæmi samt

give en stigning i blodtrykket forbundet med svær bradykardi. Hos diabetespatienter, der

bruger insulin, kan behandling med en betablokker være forbundet med forhøjet eller

længerevarende hypoglykæmi. Betablokkere kan også modvirke de hypoglykæmiske

virkninger af sulfonylureaer. Risikoen for begge virkninger er mindre med et beta

selektivt præparat såsom metoprolol end med en non-selektiv betablokker.

Diabetespatienter, der får metoprolol, bør dog overvåges for at sikre, at diabeteskontrollen

opretholdes (se pkt. 4.4, Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen). Den

anti-diabetiske behandling skal justeres derefter.

Lidocain (xylocain)

Metoprolol kan nedsætte clearancen af lidocain, hvilket fører til en stigning i virkningerne

af lidocain.

Sekalealkaloider

Samtidig administration med betablokkere, kan øge sekalealkaloidernes vasokonstriktive

virkning.

Dipyridamol

Generelt bør administration af betablokkere tilbageholdes før en dipyridamol

farmakologisk stresstest. Dipyridamol injektion bør efterfølges af omhyggelig puls

monitorering.

57583_spc.doc

Side 8 af 16

Alkohol

Metoprolol kan ændre de farmakokinetiske parametre for alkohol.

Øvrige

Samtidig brug af metoprolol og tricykliske antidepressiva, barbiturater og phenothiaziner

kan medføre øget blodtryksfald.

Samtidig brug af metoprolol og narkotika kan medføre øget blodtryksreduktion. Den

negative inotrope effekt af disse lægemidler kan være additiv. Neuromuskulær blokade

forårsaget af perifere muskel relaxanter (f.eks. succinylcholin halid, tubocurrarin) kan øges

pga. metoprolols betareceptor hæmning.

Hvis metoprolol behandling ikke kan stoppes før universel anæstesi eller før brug af

perifere muskelrelaxanter, skal anæstesiologen have besked om metoprololbehandlingen.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er begrænset erfaring med brug af metoprolol til gravide kvinder.

Trods begrænset erfaring, er der ikke rapporteret om medfødte misdannelser, ved brug af

metoprolol i de første tre måneder af graviditeten.

Et begrænset antal dyreforsøg indikerer hverken direkte eller indirekte skadelige virkninger

hvad angår reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Risikoen for foster/mor er ukendt.

Metoprolol bør kun bruges under graviditet på tvingende indikation og efter grundig

afvejning af forventede fordele og risici. Undersøgelser har vist, at metoprolol nedsætter

perfusionen i placenta og derfor kan nedsætte fosterets vækst. Brug af betablokkere har

været forbundet med abort, for tidlig fødsel og dødfødsel.

I tilfælde af behandling med metoprolol under graviditet, skal den lavest mulige dosis af

metoprolol anvendes, og behandlingen bør stoppes 48-72 timer før forventet fødsel for at

undgå øgede livmodersammentrækninger og betablokerende effekter, såsom bradykardi,

hypotension og hypoglykæmi, hos den nyfødte. Hvis dette ikke er muligt, skal den nyfødte

overvåges de første 48-72 timer efter fødslen.

Amning

Metoprolol kan om nødvendigt anvendes i ammeperioden. Metoprolol udskilles i

modermælken, men sandsynligvis i klinisk ubetydelige mængder: Ved brug af terapeutiske

doser vil et ammet barn, der indtager 1 liter modermælk dagligt, få en dosis på under 1 mg

metoprolol. Det ammede barn bør dog overvåges for tegn på betablokade.

Fertilitet

Virkningerne af metoprolol på fertiliteten hos mennesker er ikke undersøgt.

Metoprolol tartrate påvirker hos hanrotter spermatogenesen ved terapeutisk dosis, men

havde ved fertilitetsstudier på dyr ved langt højere doser.ingen effekt på antallet af

undfangelser.

57583_spc.doc

Side 9 af 16

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Patienten bør være opmærksom på, at der kan opstå svimmelhed, træthed og

synsforstyrrelser under metoprololbehandlingen. Dette gælder specielt ved starten af

behandlingen, ved dosisøgning eller ved medicinskift.

4.8

Bivirkninger

Bivirkninger forekommer hos 10-20% af patienterne i behandling med metoprolol.

Bivirkningerne er ofte dosisafhængige og er sædvanligvis milde og reversible.

Blod og lymfesystem

Meget sjælden (<1/10.000, inklusiv

enkeltstående tilfælde)

Trombocytopeni, leukopeni.

Det endokrine system

Sjælden (>1/10.000 til <1/1000)

Frekvens ukendt

Forværring af latent diabetes mellitus.

Maskering af symptomer på

hyperthyroidisme (se pkt.4.4),

hypoglykæmi (se pkt.4.4).

Metabolisme og ernæring

Frekvens ukendt

Forstyrrelser i lipidmetabolismen.

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig (>1/1000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 til <1/1000)

Meget sjælden (<1/10.000, inklusiv

enkeltstående tilfælde)

Depression, koncentrationsbesvær,

søvnforstyrrelser (somnolens eller

insomni), mareridt, hallucinationer.

Nervøsitet, angst.

Amnesi, konfusion,

personlighedsændringer (f.eks.

humørsvingninger).

Nervesystemet

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1000 til <1/100)

Svimmelhed, hovedpine.

Paræstesi, muskelkramper.

Øjne

Sjælden (>1/10.000 til <1/1000)

Synsforstyrrelser (f.eks. sløret syn),

øjentørhed eller øjenirritation,

conjunctivitis.

Øre og labyrint

Meget sjælden (<1/10.000, inklusiv

enkeltstående tilfælde)

Tinnitus. Ved brug af doser over de

anbefalede niveauer desuden

høreforstyrrelser (f.eks. nedsat hørelse

eller døvhed).

57583_spc.doc

Side 10 af 16

Hjerte

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 til <1/1000)

Bradykardi, balanceforstyrrelser (meget

sjældent med associeret synkope),

palpitationer.

Hjertesvigt, midlertidig forværring af

symptomerne på hjertesvigt,

hjerteinsufficiens, atrio-ventrikulært blok

af 1.grad, hjertearytmier, smerter i

brystet, ledningsforstyrrelser.

Funktionelle hjertesymptomer.

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig (>1/10)

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Sjælden (>1/10.000 til <1/1000)

Meget sjælden (<1/10.000, inklusiv

enkeltstående tilfælde)

Udtalt fald i blodtryk og ortostatisk

hypotension (lejlighedsvist med

synkope).

Kolde hænder og fødder.

Ødem, forværring af claudicatio

intermittens eller Raynaud’s syndrom.

Nekrose hos patienter med svære

perifere vaskulære lidelser før

behandling.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 til <1/1000)

Funktionsdyspnø.

Bronkospasmer (hvilket kan opstå hos

patienter uden obstruktiv lungesygdom i

anamnesen).

Rhinitis.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 til <1/1000)

Meget sjælden (<1/10.000, inklusiv

enkeltstående tilfælde)

Kvalme, abdominalsmerter, diaré,

obstipation.

Opkastning.

Mundtørhed.

Smagsforstyrrelser. Retroperitoneal

fibrose (sammenhængen med metoprolol

er ikke definitivt fastlagt).

Lever og galdeveje

Sjælden (>1/10.000 til <1/1000)

Meget sjælden (<1/10.000, inklusiv

enkeltstående tilfælde)

Abnorme værdier for

leverfunktionsprøver.

Hepatitis.

Hud og subkutane væv

57583_spc.doc

Side 11 af 16

Ikke almindelig (>1/1000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 til <1/1000)

Meget sjælden (<1/10.000, inklusiv

enkeltstående tilfælde)

Eksantem, herunder psoriasiformt og

lichenoid udslæt. Urticaria.

Hårtab.

Fotosensitivitetsreaktioner, hyperhidrose,

forværring af psoriasis.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig (>1/1000 til <1/100)

Meget sjælden (<1/10.000, inklusiv

enkeltstående tilfælde)

Muskelspasmer.

Artralgi, mono- eller polyartritis,

muskelsvaghed.

Det reproduktive system og mammae

Sjælden (>1/10.000 til <1/1000)

Impotens og andre seksuelle

dysfunktioner, induratio penis plastica

(Peyronies sygdom) (sammenhængen

med metoprolol er ikke definitivt

fastlagt).

Almene symptomer og reaktioner på

administrationsstedet

Meget almindelig (>1/10)

Ikke almindelig (>1/1000 til <1/100)

Træthed.

Ødem, øget svedtendens.

Undersøgelser

Ikke almindelig (>1/1000 til <1/100)

Vægtøgning, abnorme resultater ved

leverfunktionstest.

Bivirkninger fra spontane rapporter og litteratur cases

Følgende bivirkninger er blevet indberettet i forbindelse medanvendelse af metoprolol efter

godkendelse:

Konfusion og stigning i blodtriglycerider og fald i HDL (high density lipoprotein). Da

disse indberetninger er frivillige og stammer fra en population af uvis størrelse og er

underlagt modsigende faktorer, er det ikke muligt at estimere bivirkningernes hyppighed

og bivirkningerne er derfor klassificeret som ikke kendt.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Tegn og symptomer

Forgiftning som følge af en overdosis af metoprolol kan føre til alvorlig hypotension,

sinusbradykardi, atrioventrikulær blok, myokardieinfact, hjerteinsufficiens, kardiogent

57583_spc.doc

Side 12 af 16

shock, hjertestop, bronchospasme, svækket bevidsthed (eller endda koma), kramper,

nausea, opkastning og cyanose og død.

Samtidig indtagelse af alkohol, antihypertensiva, quinidin eller barbiturater forværrer

tegnene og symptomerne.

De første manifestationer af overdosering viser sig 20 minutter til 2 timer efter indtagelse

af metoprolol.

Virkninger af en kraftig overdosis kan vedvare i adskillige dage på trods af faldende

plasmakoncentrationer.

Behandling

Patienten skal indlægges på hospitalet og generelt behandles på intensivafsnit med

kontinuerlig overvågning af hjertefunktion, blodgasser og blodkemi. Om nødvendigt bør

der træffes akutte supportive foranstaltninger, for eksempel i form af kunstig ventilation

eller hjertestimulering. Ved svær, behandlingsrefraktær bradykardi kan anlæggelse af en

temporær pacemaker være nødvendig. Selv tilsyneladende raske patienter, som har taget en

lille overdosis, bør observeres nøje i mindst 4 timer for tegn på forgiftning.

I tilfælde af en potentielt livstruende oral overdosis fremkaldes opkastning, eller der

anvendes gastrisk lavage (hvis inden for 4 timer efter indtagelse af metoprolol) og/eller

aktivt kul for at fjerne lægemidlet fra mave-tarm-kanalen. Hæmodialyse vil sandsynligvis

ikke kunne bidrage til eliminering af metoprolol.

Øvrige kliniske manifestationer på overdosering bør behandles symptomatisk og baseret på

moderne metoder for intensiv pleje.

Der kan opstå seponeringssyndrom som ved seponering af en betablokker (se pkt. 4.4,

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen) efter en overdosis.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE OPLYSNINGER

5.0

Terapeutisk klassifikation

C 07 AB 02 – Beta-blokerende midler, usammensatte, selektive

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Metoprolol er en

-selektiv

-receptor blokker, dvs. at metoprolol i terapeutiske doser

inhiberer især

-receptorer kardioselektivt og ikke

-receptorer perifert og pulmonalt.

Metoprolol har ingen membranstabiliserende effekt og er uden partiel agonist aktivitet

(egentlig sympatomimetisk aktivitet). Metoprolol reducerer eller hæmmer

katekolaminernes effekt på hjertet hvilket resulterer i nedsættelse af hjertefrekvens,

minutvolumen, hjertekontraktilitet og blodtryk.

I terapeutiske doser har metoprolol mindre indflydelse på det perifere kredsløb og bronkial

muskulaturen end de ikke-kardioselektive

-receptorer blokerende stoffer. Metoprolol kan

derfor gives til patienter med astma bronkiale. Metoprolol kan af og til øge modstanden i

luftvejene hos disse patienter. Modsat behandling med ikke-kardioselektive

-receptor

blokerende stoffer, kan en stigning i luftvejsmodstanden neutraliseres ved at inkludere

57583_spc.doc

Side 13 af 16

bronkodilaterende lægemidler i behandlingen, som stimulerer

-receptorer selektivt, f.eks.

terbutalin.

Metoprolol interfererer mindre med insulinfrigørelsen og kulhydratomsætningen end de

ikke-selektive

-blokkere. Metoprolol interfererer meget mindre med det kardiova-

skulære respons på hypoglykæmi end de ikke-selektive

-blokkere. Metoprolol kan derfor

gives til patienter med diabetes mellitus.

Korttidsundersøgelser har vist, at metoprolol kan fremkalde en svag stigning i blodets

indhold af triglycerider og et fald i mængden af frie fedtsyrer. I enkelte tilfælde er der målt

et svagt fald i HDL-fraktionen (High Density Lipoproteiner), men i mindre grad end for de

ikke-selektive

-blokkere. Men en signifikant reduktion af total serumkolesterol-niveau er

blevet påvist efter metoprolol-behandling i en undersøgelse, der har strakt sig over flere år.

Livskvaliteten er bedømt ikke-forringet eller forbedret under behandling med metoprolol.

En forbedret livskvalitet er målt efter metoprolol-behandling hos patienter med overstået

myokardieinfarkt og hos patienter med idiopatisk dilateret kardiomyopati.

Metoprolol i form af Metoprolol GEA giver en jævn plasmakoncentration og virkning (

blokade) over 24 timer i modsætning til konventionelle tabletformuleringer af

-selektive

-blokkere. I sammenligning med konventionelle tabletformuleringer er den kliniske

selektivitet forbedret med metoprolol i Metoprolol GEA på grund af en mindre udtalt top i

plasmakoncentrationen. Desuden er risikoen for de bivirkninger, der kan relateres til

plasmakoncentrationen (bradykardi, træthed i benene), nedsat.

Virkning på blodtrykket

Metoprolol sænker forhøjet blodtryk i stående og liggende stilling. En kortvarig (få timer)

og klinisk ubetydelig stigning i den perifere modstand kan måles efter starten af

metoprolol-behandling. Under langtidsbehandling kan den perifere modstand nedsættes på

grund af en reduktion af hypertrofien i de arterielle modstandskar. Det er vist, at langtids-

antihypertensiv behandling med metoprolol kan reducere venstre ventrikel-hypertrofi og

forbedre venstre ventrikels diastoliske funktion og venstre ventrikels fyldningsgrad.

Hos mænd med mild til moderat hypertension er det vist, at metoprolol nedsætter risikoen

for at dø af hjertekarsygdomme, overvejende på grund af en nedsat risiko for pludselig

hjertedød samt nedsætter risikoen for fatal og ikke-fatal myokardieinfarkt og for

slagtilfælde.

Virkning på angina pectoris

Hos patienter med angina pectoris er det vist, at metoprolol reducerer hyppigheden,

varigheden og sværhedsgraden af såvel angina pectoris anfald som episoder med tavs

iskæmi, samt forbedrer den fysiske arbejdskapacitet.

Virkning på hjertefrekvens

Metoprolol reducerer den kardiogene virkning af en øget sympaticus aktivitet, som først

fører til en reduceret automatisering i pacemaker cellerne, og også til en forsinkelse i

supraventrikulære overledningshastighed. Metoprolol er derfor effektiv i kontrollen af

hjertefrekvensen i supraventrikulær takykardi hos patienter med atrieflimren eller

atrieflagren. Metoprolol reducerer ventrikelfrekvensen og frekvensen af ventrikulære

ekstrasystoler.

57583_spc.doc

Side 14 af 16

Virkning på myokardieinfarkt

Hos patienter med tegn på eller påvist myokardieinfarkt nedsætter metoprolol

dødeligheden, overvejende på grund af en reduktion af risikoen for pludselig død. Denne

virkning antages til dels at skyldes forebyggelse af ventrikelflimren. Det antages, at der

ligger en dobbeltmekanisme bag den anti-fibrillatoriske virkning: En virkning via vagus-

systemet inden for blod-hjerne barrieren, som påvirker hjertets elektriske stabilitet i en

gunstig retning, og en direkte kardiel anti-iskæmisk virkning via sympaticus, der påvirker

hjertets kontraktilitet, pulsen og blodtrykket i en gunstig retning. For såvel tidlig som sen

intervention er der også reduktion i mortalitet hos høj-risiko patienter med tidligere

kardiovaskulære sygdomme, samt hos patienter med diabetes mellitus.

Virkning på hjertesygdomme med palpitationer

Metoprolol er velegnet til at behandle funktionelle hjertesygdomme med palpitationer.

Virkning på migræne

Metoprolol kan anvendes til profylaktisk behandling af migræne.

Virkning på tyreotoksikose

Metoprolol reducerer de kliniske tegn på tyreotoksikose og kan derfor anvendes som

supplerende medicinsk behandling.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Metoprolol absorberes fuldstændig efter peroral indtagelse. På grund af en ekstensiv første

passage-metabolisering er den systemiske biotilgængelighed kun ca. 50% efter indgift af

en enkelt peroral dosis. Biotilgængeligheden er nedsat med 20-30% for depottabletten,

sammenlignet med en konventionel tablet, men det er vist, at det ikke har nogen klinisk

betydning, fordi arealet under effekt-kurven (AUEC) for pulsen er den samme som for

almindelige tabletformuleringer. Plasmaproteinbindingen er lav, ca. 5-10%.

Halveringstiden for elimination af metoprolol er ca. 3,5 timer. Således opnås en jævn

plasmakoncentration af metoprolol over 24 timer med én daglig dosering.

Metabolisering og elimination

Metoprolol oxideres i leveren til tre hovedmetabolitter, men ingen af disse har klinisk

vigtig farmakologisk effekt.

Som regel genfindes over 95% af en peroral dosis i urinen.

Ca. 5% af indgivet dosis udskilles uomdannet via nyrerne. I isolerede tilfælde kan det stige

til 30%. T/2 for elimination af metoprolol er ca. 3,5 timer (med en spredning på 1-9 timer).

Den totale clearance er ca. 1 l/minut.

Der er ingen forskel på farmakokinetikken hos ældre og yngre individer. Den systemiske

biotilgængelighed og elimination af metoprolol er uændret hos patienter med nedsat

nyrefunktion. Men ekskretionen af metabolitter er nedsat. Signifikant akkumulering af

metabolitter er observeret hos patienter med en GFR på <5 ml/minut, men denne

akkumulering øger ikke metoprolols

-blokade. På grund af den lave proteinbinding

påvirkes farmakokinetikken for metoprolol kun lidt af nedsat leverfunktion. Men hos

patienter med svær levercirrhose og en portacava anastomose kan biotilgængeligheden af

metoprolol stige og den totale clearance falde.

57583_spc.doc

Side 15 af 16

Patienter med en potacava anastomose havde en total clearance på ca. 0,3 l/minut og AUC

op til 6 gange niveauet hos raske forsøgspersoner.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

-

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Hypromellose; povidon (K30); silica, kolloid vandfri; magnesiumstearat.

6.2

Uforligeligheder

Ingen kendte.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetype og pakningsstørrelser

Tabletbeholder: polyethylen.

Låg: polyethylen.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

2care4 ApS

Tømrervej 9

6710 Esbjerg V

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMRE

50 mg: 57583

100 mg: 57584

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

9. maj 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

57583_spc.doc

Side 16 af 16

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

23-10-2018

Operation Pangea XI reinforces the dangers of buying unauthorized health products online

Operation Pangea XI reinforces the dangers of buying unauthorized health products online

October 23, 2018 For immediate release

Health Canada

30-8-2018

Grant agreement for piloting the Framework Partnership Agreement between the National data provider organisations in Cyprus and EFSA – Final report

Grant agreement for piloting the Framework Partnership Agreement between the National data provider organisations in Cyprus and EFSA – Final report

Published on: Tue, 07 Aug 2018 00:00:00 +0200 Cyprus alongside with another 4 countries has participated successfully in the Grant Agreement GP/EFSA/DATA/2016/01‐GA 02, entitled: “Strategic Partnership with Cyprus on Data Quality”. The project was co‐financed by EFSA, aiming to help both EFSA and data providers from Member States to possess data of high quality in a quantitatively manageable way. The main objective of the grant agreement was the establishment of the data governance, coordination and imp...

Europe - EFSA - European Food Safety Authority Publications

10-6-2016

Operation targets illegal medicines

Operation targets illegal medicines

Global medicine operation just completed. Operation Pangea resulted in 393 arrests and the suspension of more than 4,900 websites.

Danish Medicines Agency

28-5-2014

More than 10,000 websites shut down in global operation

More than 10,000 websites shut down in global operation

The recent global Operation PANGEA VII resulted in the shutdown of more than 10,000 websites. The operation focused on combating online sale of counterfeit medicines and making consumers aware that they need to take care of themselves when buying medicines online. Globally, the operation led to 237 arrests, some 540,000 parcels were inspected and over 9.4 million units containing potentially life-threatening medicines were seized – worth an estimated value of more than USD 35 million. More than 10,000 we...

Danish Medicines Agency

7-8-2018

EU/3/16/1694 (GlaxoSmithKline Trading Services Limited)

EU/3/16/1694 (GlaxoSmithKline Trading Services Limited)

EU/3/16/1694 (Active substance: Autologous CD4+ and CD8+ T-cells transduced with lentiviral vector containing an affinity-enhanced T-cell receptor targeting the New York esophageal antigen-1) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)5405 of Tue, 07 Aug 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/064/16/T/01

Europe -DG Health and Food Safety

1-8-2018

Champix (Pfizer Europe MA EEIG)

Champix (Pfizer Europe MA EEIG)

Champix (Active substance: varenicline tartrate) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)5197 of Wed, 01 Aug 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/699/T/71

Europe -DG Health and Food Safety

22-7-2018

We'll establish a robust medical device patient safety net by continuing our work on NEST, or the National Evaluation System for health Technology. NEST links data from registries, EHRs and billing claimspic.twitter.com/m2UaZ6gEaV

We'll establish a robust medical device patient safety net by continuing our work on NEST, or the National Evaluation System for health Technology. NEST links data from registries, EHRs and billing claimspic.twitter.com/m2UaZ6gEaV

We'll establish a robust medical device patient safety net by continuing our work on NEST, or the National Evaluation System for health Technology. NEST links data from registries, EHRs and billing claims pic.twitter.com/m2UaZ6gEaV

FDA - U.S. Food and Drug Administration

4-6-2018

Champix (Pfizer Limited)

Champix (Pfizer Limited)

Champix (Active substance: varenicline tartrate) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)3620 of Mon, 04 Jun 2018

Europe -DG Health and Food Safety

28-5-2018

Procysbi (Chiesi Farmaceutici S.p.A.)

Procysbi (Chiesi Farmaceutici S.p.A.)

Procysbi (Active substance: mercaptamine (cysteamine bitartrate)) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3337 of Mon, 28 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2465/T/21

Europe -DG Health and Food Safety

18-5-2018

EU/3/14/1306 (Chiesi Farmaceutici S.p.A.)

EU/3/14/1306 (Chiesi Farmaceutici S.p.A.)

EU/3/14/1306 (Active substance: Cysteamine bitartrate) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3151 of Fri, 18 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/070/14/T/01

Europe -DG Health and Food Safety

18-5-2018

EU/3/14/1252 (Chiesi Farmaceutici S.p.A.)

EU/3/14/1252 (Chiesi Farmaceutici S.p.A.)

EU/3/14/1252 (Active substance: Cysteamine bitartrate) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3133 of Fri, 18 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/164/13/T/01

Europe -DG Health and Food Safety

18-5-2018

EU/3/10/778 (Chiesi Farmaceutici S.p.A.)

EU/3/10/778 (Chiesi Farmaceutici S.p.A.)

EU/3/10/778 (Active substance: Cysteamine bitartrate (gastroresistant)) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3137 of Fri, 18 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/034/10/T/01

Europe -DG Health and Food Safety