Marilamed

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Marilamed 2,5+12,5 mg tabletter
  • Dosering:
  • 2,5+12,5 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Marilamed 2,5+12,5 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 37529
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

5. april 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Marilamed, tabletter

0.

D.SP.NR

22749

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Marilamed

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Marilamed 2,5 mg/12,5 mg:

Hver tablet indeholder 2,5 mg ramipril og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Marilamed 5 mg/25 mg:

Hver tablet indeholder 5 mg ramipril og 25 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Marilamed 2,5 mg/12,5 mg

Én tablet indeholder 61,28 mg lactose.

Marilamed 5 mg/25 mg

Én tablet indeholder 122,56 mg lactose.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Marilamed 2,5 mg/12,5 mg tabletter: hvide til næsten hvide, kapselformede, ikke-

overtrukne flade tabletter med delekærv på den ene side, mærket med "12,5". Delekærven

er der, for at tabletten kan deles, så den er nemmere at sluge, ikke for at kunne deles i to

lige store doser.

Marilamed 5 mg/25 mg tabletter: hvide til næsten hvide, kapselformede, ikke-overtrukne

flade tabletter med delekærv på den ene side og på kanterne, mærket med "25". Tabletten

kan deles i to lige store doser.

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 1 af 20

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af hypertension.

Dette kombinationspræparat er indiceret til patienter, der ikke kan behandles sufficient

med monoterapi.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Dosis bør individualiseres alt efter patientprofil (se pkt. 4.4) og blodtrykskontrol.

Doseringen af kombinationspræparatet af ramipril og hydrochlorthiazid anbefales

sædvanligvis efter dosistitrering med et af de individuelle stoffer.

Marilamed skal initieres med lavest mulige dosis. Hvis nødvendigt kan dosis øges gradvist

for at opnå målblodtrykket. Maksimal dosis er 10 mg ramipril og 25 mg hydrochlorthiazid

daglig.

Særlige patientgrupper

Patienter i behandling med diuretika

Da hypotension kan forekomme efter start af behandlingen, anbefales forsigtighed hos

patienter, der samtidigt behandles med diuretika. Det bør overvejes at reducere dosis af

diuretika eller stoppe behandling med diuretika, før behandling med Marilamed startes.

Hvis seponering ikke er mulig, anbefales det at initiere behandlingen med den lavest

mulige ramipril-dosis (1,25 mg daglig) i fri kombination. Det anbefales, at der

efterfølgende skal skiftes til en initialdosis på højst 2,5 mg ramipril/12,5 mg

hydrochlorthiazid.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Marilamed er kontraindiceret ved alvorligt nedsat nyrefunktion på grund af stoffet

hydrochlorthiazid (kreatininclearance < 30 ml/min) (se pkt. 4.3).

Patienter med nedsat nyrefunktion kan behøve dosisreduktion af Marilamed. Patienter med

kreatininclearence mellem 30 og 60 ml/min bør kun behandles med laveste

dosiskombination af ramipril og hydrochlorthiazid efter administration af ramipril alene.

Maksimal tilladt dosis er 5 mg ramipril og 25 mg hydrochlorthiazid daglig.

Patienter med nedsat leverfunktion

Hos patienter med let til moderat nedsat leverfunktion skal behandling med Marilamed

initieres under tæt medicinsk tilsyn med en maksimal daglig dosis på 2,5 mg ramipril og

12,5 mg hydrochlorthiazid.

Marilamed er kontraindiceret ved alvorlig nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

Ældre patienter

Startdosis bør være lavere og efterfølgende dosistitrering bør ske mere gradvist, grundet

større risiko for bivirkninger, særligt hos meget gamle og skrøbelige patienter.

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 2 af 20

Pædiatrisk population

Marilamed frarådes til behandling af børn og unge under 18 år, da der foreligger

utilstrækkelige data om sikkerhed og virkning.

Administration

Oral anvendelse.

Det anbefales at Marilamed tages hver dag på samme tidspunkt, sædvanligvis om

morgenen.

Marilamed kan tages før, under eller efter måltider, da fødeindtag ikke ændrer

biotilgængeligheden (se pkt. 5.2).

Marilamed skal synkes med væske og må ikke tygges eller knuses.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller andre ACE (Angiotensin Converting

Enzyme)-hæmmere, hydrochlorthiazid andre thiaziddiuretika, sulfonamider eller over

for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Ved angioødem (arveligt eller idiopatisk angioødem, eller grundet tidligere

angioødem med ACE-hæmmere eller AIIRA’ere) i anamnesen.

Ekstrakorporal behandling, der fører til blodkontakt med negativt ladede overflader

(se pkt. 4.5).

Betydelig bilateral renal ateriestenose eller renal arteriestenose i en enkelt fungerende

nyre.

Graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Amning (se pkt. 4.6).

Alvorligt nedsat nyrefunktion med en kreatininclearance <30 ml/min hos ikke-

dialyserede patienter.

Klinisk relevante elektrolytforstyrrelser, som kan forværres efter behandling med

Marilamed (se pkt. 4.4).

Alvorligt nedsat leverfunktion, hepatisk encefalopati.

Samtidig brug af Marilamed og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Særlige patientgrupper

Graviditet: ACE-hæmmere såsom ramipril eller Angiotension II Receptor Antagonister

(AIIRA) bør ikke påbegyndes under graviditet. Patienter, der planlægger graviditet, bør

skiftes til alternativ antihypertensiv behandling, der besidder en etableret sikkerhedsprofil

for gravide, med mindre fortsat behandling med ACE-hæmmere/AIIRA betragtes som

essentiel. Ved diagnosticering af graviditet skal behandling med ACE-hæmmere og AIIRA

seponeres øjeblikkeligt, og der bør om nødvendigt startes en alternativ behandling (se pkt.

4.3 og 4.6).

Patienter med særlig risiko for hypotension

Patienter med stærkt aktiveret renin-angiotensin-aldosteronsystem.

Patienter med stærkt aktiveret renin-angiotensin-aldosteronsystem har risiko for udtalt

blodtryksfald, og forværring af nyrefunktionen grundet ACE-hæmning, særligt når en

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 3 af 20

ACE-hæmmer eller samtidigt diuretikum gives første gang, eller ved første dosisøgning.

Betydelig aktivering af renin-angiotenson-aldosteronsystemet er forventeligt, og medicinsk

opsyn inklusive blodtryksmonitorering er nødvendigt, særligt hos:

patienter med alvorlig hypertension

patienter med dekompenseret kongestiv hjerteinsufficiens

patienter med hæmodynamisk relevant hindret venstreventrikulært indløb eller udløb

(f.eks. ved stenose i aorta- eller mitralklap)

patienter med unilateral renal arteriestenose med en anden fungerende nyre.

patienter med eksisterende salt- og væskemangel, eller hvor det kan opstå (inklusive

patienter som anvender diuretika)

patienter med levercirrhose og/eller ascites

patienter planlagt til større operationer eller under anæstesi med stoffer der medfører

hypotension.

Generelt anbefales det, at korrigere dehydrering, hypovolæmi eller saltmangel før

behandlingen påbegyndes (dog bør sådanne korrigerende tiltag nøje vurderes mod risikoen

for volumenoverbelastning hos patienter med hjerteinsufficiens).

Kirurgiske indgreb

Det anbefales, at behandling med angiotensin converting enzym-hæmmere såsom ramipril

seponeres, om muligt en dag før operationen.

Patienter med risiko for kardiel- eller cerebral iskæmi i tilfælde af akut hypotension

Opstartsfasen af behandlingen kræver særligt medicinsk opsyn.

Primær hyperaldosteronisme

Kombinationen af ramipril + hydrochlorthiazid repræsenterer ikke en mulig behandling til

primær hyperaldosteronisme. Hvis ramipril + hydrochlorthiazid anvendes til patienter med

primær hyperaldosteronisme, er det nødvendigt nøje at overvåge plasmakalium.

Ældre patienter

Se pkt. 4.2.

Patienter med leversygdom

Elektrolytforstyrrelser pga. af diuretika-behandling med hydrochlorthiazid kan forårsage

hepatisk encefalopati hos patienter med leversygdom

Monitorering af nyrefunktionen

Nyrefunktionen bør bestemmes før og under behandlingen, og dosis bør justeres især i de

første uger af behandlingen. Særligt grundig monitorering er påkrævet hos patienter med

nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2). Der er risiko for nedsat nyrefunktion, særligt hos

patienter med kongestiv hjertesvigt eller efter nyretransplantation eller med renovaskulær

sygdom herunder patienter med hæmodynamisk relevant unilateral nyre-arteriestenose.

Nedsat nyrefunktion

Hos patienter med nedsat nyrefunktion kan thiazider fremskynde uræmi. Kumulativ

virkning af det aktive indholdsstof kan opstå hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hvis

progressiv nedsat nyrefunktion forekommer, påvist ved en stigende non-protein nitrogen,

skal behandlingen nøje genovervejes med overvejelser om at stoppe diuretikabehandlingen

(se pkt. 4.3).

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 4 af 20

Elektrolytforstyrrelser

Som ved al diuretikabehandling bør periodiske bestemmelser af serum-elektrolytter

foretages med passende intervaller. Thiazider, inklusive hydrochlorthiazid kan medføre

væske- eller elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hyponatriæmi og hypokloræmisk

alkalose). Selvom hypokaliæmi kan forekomme under behandling med thiaziddiuretika,

kan samtidig anvendelse af ramipril nedsætte den diuretikainducerede hypokaliæmi.

Risikoen for forekomst af hypokaliæmi er størst hos patienter med levercirrhose, hos

patienter med hurtig diurese, hos patienter med utilstrækkelig elektrolytindtagelse samt hos

patienter, der samtidig behandles med kortikosteroider eller ACTH (se pkt. 4.5). Den første

bestemmelse af plasmakalium bør udføres i den første behandlingsuge. Hvis lavt kalium-

niveau måles, er korrektioner nødvendige. Dilutional hyponatriæmi kan forekomme.

Reduktion i natriumniveau kan initialt være asymptomatisk og jævnlig måling er derfor

nødvendig. Måling bør foretages oftere hos ældre og cirrhotiske patienter. Thiazider kan

forøge urin udskillelsen af magnesium, som kan føre til hypomagnesiæmi.

Elektrolytmonitorering: Hyperkaliæmi

Hyperkaliæmi er blevet observeret hos nogle patienter i behandling med ACE-hæmmere

inklusive Marilamed. Patienter med risiko for udvikling af hyperkaliæmi inkluderer

patienter med nyreinsufficiens, ældre (> 70 år), ukontrolleret diabetes mellitus, eller som er

i behandling med kaliumsalte, kaliumbesparende diuretika og andre aktive stoffer, der øger

plasmakalium, eller patienter, der tager andre aktive stoffer, der øger serumkalium (f.eks.

heparin, co-trimoxazol, også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol), eller tilstande

såsom dehydrering, akut dekompenseret hjertesvigt eller metabolisk acidose. Regelmæssig

monitorering af serumkalium anbefales hvis samtidig behandling med de ovenfor nævnte

midler vurderes egnet (se pkt. 4.5).

Elektrolytmonitorering: Hyponatriæmi

Syndrom med uhensigtsmæssig udskillelse af antidiuretisk hormon (SIADH) og

efterfølgende hyponatriæmi er blevet observeret hos nogle patienter behandlet med

ramipril. Det anbefales, at niveauet af serumnatrium kontrolleres regelmæssigt hos ældre

og hos andre patienter med risiko for hyponatriæmi.

Hepatisk encefalopati

Elektrolytforstyrrelser pga. af diuretikabehandling inklusive hydrochlorthiazid kan

forårsage hepatisk encefalopati hos patienter med leversygdom. Behandlingen skal straks

stoppes i tilfælde af hepatisk encefalopati.

Hypercalciæmi

Hydrochlorthiazid stimulerer calcium-reabsorptionen og kan forårsage hypercalciæmi. Det

kan interferere med skjoldbruskkirtel-funktionstests.

Overfølsomhed/angioødem

Angioødem er blevet rapporteret hos patienter i behandling med ACE-hæmmere inklusive

ramipril (se pkt. 4.8).

I tilfælde af angioødem skal Marilamed seponeres.

Nødbehandling skal iværksættes hurtigt. Patienten skal holdes under observation i mindst

12 til 24 timer, og udskrives efter fuldstændig ophør af symptomerne.

Intestinalt angioødem er blevet rapporteret hos patienter i behandling med ACE-hæmmere

inklusive Marilamed (se pkt. 4.8). Disse patienter klagede over mavesmerter (med eller

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 5 af 20

uden kvalme og opkastning). Symptomerne på intestinalt angioødem forsvandt efter ophør

med ACE-hæmmeren.

Samtidig brug af mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får samtidig behandling med ACE-hæmmer og mTOR-hæmmere (f.eks.

temsirolimus, sirolimus, everolimus), kan have en øget risiko for angioneurotisk ødem

(f.eks. hævelse af luftvejene eller tungen, med eller uden respirationshæmning) (se pkt.

4.5).

Anafylaktiske reaktioner under desensibilisering

Sandsynligheden og sværhedsgraden af anafylaktisk og anafylaktoide reaktioner på

insektgift og andre allergener er øget under ACE-hæmning. En midlertidig seponering af

Marilamed bør overvejes før desensibilisering.

Neutropeni/agranulocytose

Neutropeni/agranulocytose, såvel som trombocytopeni og anæmi, er sjældent set og

knoglemarvsdepression er også rapporteret. Det anbefales, at monitorere det hvide

blodlegemetal for at kunne påvise muligt leukopeni. Mere hyppig monitorering tilrådes i

den initiale fase af behandlingen og hos patienter med nedsat nyrefunktion, samtidig

kollagen sygdom (f.eks. lupus erythematosus eller sklerodermi), og for alle i behandling

med andre lægemidler, der kan medføre ændringer i blodbilledet (se pkt. 4.5 og 4.8).

Akut myopi og snævervinklet glaukom

Hydrochlorthiazid, et sulfonamid, kan forårsage idiosynkratisk reaktion, der resulterer i

akut, forbigående myopi samt akut snævervinklet glaukom. Symptomer omfatter akut

indsættende nedsat synsskarphed eller okulærer smerter og forekommer typisk inden for

timer til uger efter behandlingsstart. Ubehandlet snævervinklet glaukom kan føre til

permanent synstab. Den primære behandling er seponering af hydrochlorthiazid så hurtigt

som muligt. Øjeblikkelig medicinsk eller operativ behandling bør overvejes, hvis det

intraokulære tryk forbliver ukontrolleret. Risikofaktorer for udvikling af akut

snævervinklet glaukom omfatter overfølsomhed over for sulfonamid eller penicillin i

anamnesen.

Etniske forskelle

ACE-hæmmere medfører en højere incidens af angioødem hos sorte patienter end hos

ikke-sorte patienter. Som med andre ACE-hæmmere kan ramipril være mindre effektivt til

sænkning af blodtrykket hos sorte patienter end hos ikke-sorte patienter, sandsynligvis på

grund af en højere prævalens af hypertension med lavt reninniveau hos den sorte,

hypertensive population.

Atleter

Hydrochlorthiazider kan inducere et positivt resultat i anti-dopingtest.

Metaboliske og endokrine virkninger

Thiazidbehandling kan påvirke glukosetolerancen. Hos diabetespatienter kan det være

nødvendigt at justere dosis af insulin eller orale hyperglykæmiske lægemidler.

Latent diabetes mellitus kan blive manifest under behandling med thiazider.

Stigning i kolesterol- og triglyceridniveauer kan være associeret med behandling med

thiazider.

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 6 af 20

Der kan forekomme hyperuricæmi eller regulær gigt kan pludselig opstå hos patienter i

thiazidbehandling.

Hoste

Hoste er blevet rapporteret ved anvendelse af ACE-hæmmere, Det er typisk en non-

produktiv, vedvarende hoste, der forsvinder ved ophør af behandlingen. ACE-hæmmer-

induceret hoste skal betragtes som en differentialdiagnose til hoste.

Andet

Der kan ved thiazidbehandling forekomme allergiske reaktioner hos patienter med eller

uden tilfælde af allergi eller astma bronchiale i anamnesen. Muligheden for forværring

eller aktivering af systemisk lupus erythematosus er rapporteret.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Marilamed indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactose-

intolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller

glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Kontraindicerede kombinationer

Ekstrakorporale behandlinger, der medfører blodkontakt med negativt ladede overflader,

såsom dialyse og hæmofiltrering med bestemte high-flux membraner (f.eks.

polyakrylnitrilmembraner) og low density-lipoprotein-aferese med dextransulfat på grund

af øget risiko for alvorlige anafylaktoide reaktioner (se pkt. 4.3). Hvis sådanne

behandlinger er påkrævet, bør det det overvejes at anvende en anden type dialysemembran

eller en anden type antihypertensivum.

Forholdsregler

Kaliumsalte, heparin, kaliumbesparende diuretika og andre lægemidler, der øger

plasmakalium (inklusive angiotensin II antagonister, trimethoprim

og fast

dosiskombination med sulfamethoxazol, tacrolimus, ciclosporin): Hyperkaliæmi kan opstå,

derfor kræves tæt monitorering af serumkalium.

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 7 af 20

Co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol): patienter, som samtidig tager co-

trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), kan have en øget risiko for hyperkaliæmi (se

pkt. 4.4).

Antihypertensiva (f.eks. diuretika) og andre stoffer, der kan sænke blodtrykket, (f.eks.

nitrater, tricykliske antidepressiva, anæstetika, akut alkoholindtag, baclofen, alfuzosin,

doxazosin, prazosin, tamsulosin, terazosin): Forstærket risiko for hypotension er

forventelig (se pkt. 4.2, diuretika).

Vasopressor sympatomimetika og andre stoffer (epinephrin), der kan reducere den

antihypertensive virkning af ramipril: Der anbefales monitorering af blodtrykket.

Endvidere kan virkningen af vasopressor sympatomimemetika blive reduceret af

hydrochlorthiazid.

Allopurinol, immunosuppressiva, kortikosteroider, procainamid, cytostatika og andre

stoffer der kan ændre antallet af blodlegemer: Øget risiko for hæmatologiske reaktioner (se

pkt. 4.4).

Lithiumsalte: Udskillelsen af lithium kan reduceres med ACE-hæmmere, og derfor kan

lithiumtoksicitet øges. Lithiumniveauet skal monitoreres. Samtidig anvendelse af thiazid-

diuretika kan forøge risikoen for litiumforgiftning og forøge den allerede forøgede risiko

for litiumforgiftning med ACE-hæmmere. Kombinationen med ramipril og hydrochlor-

thiazid med lithium frarådes derfor.

Antidiabetika inklusive insulin: Hypoglykæmiske reaktioner kan opstå. Hydrochlorthiazid

kan svække virkningen af antidiabetisk medicin. Der anbefales derfor nøje monitorering af

blodglukose i den initiale fase af samtidig administration.

Nonsteroide antiinflammatoriske stoffer og acetylsalicylsyre: Reduktion af den

antihypertensive virkning af Marilamed er forventelig. Desuden kan samtidig behandling

med ACE-hæmmere og NSAID’ere medføre øget risiko for forværring af nyrefunktion og

øget kaliæmi.

Orale antikoagulantia: Virkningen af antikoagulanter kan nedsættes ved samtidig

behandling med hydrochlorthiazid.

Kortikosteroider, ACTH Amphotericin B, carbenoxolon, store mængder lakrids, laxativa

(ved lang tids anvendelse) og andre kaliuretiske eller plasma-kalium nedsættende stoffer:

forøget risiko for hypokaliæmi.

Lægemidler der indeholder digitalis, aktive indholdsstoffer, som er kendt for at forlænge

QT-intervallet, og antiarytmika: Deres proarytmiske toksicitet kan forøges eller deres

antiarytmiske virkning nedsættes ved tilstedeværelse af elektrolytforstyrrelser (f.eks.

hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi).

Methyldopa: Hæmolyse er muligt.

Cholestyramin og andre entero-administrerede ionbyttere: nedsat absorption af

hydrochlorthiazid. Sulfonamid-diuretika bør tages mindst en time før eller fire til seks

timer efter disse lægemidler.

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 8 af 20

Muskelafslappende midler af kuraretypen: Mulig forøgelse og forlængelse af den

muskelafslappende virkning.

Calciumsalte og plasma-calcium forøgende lægemidler: Forøget serumcalcium-

koncentration er forventelig, hvis hydrochlorthiazid administreres samtidigt. Derfor er tæt

kontrol af serum-calcium nødvendig.

Carbamazepin: Risiko for hyponatriæmi pga. den additive virkning med hydrochlorthiazid.

Kontrastmidler indeholdende jod: I tilfælde af dehydrering induceret af diuretika, inklusive

hydrochlorthiazid, er der en forøget risiko for akut nyresvigt, specielt ved anvendelse af

store mængder kontrastmiddel indeholdende jod.

Penicillin: Hydrochlorthiazid udskilles i distale tubuli og reducerer udskillelsen af

penicillin.

Quinin: Hydrochlorthiazid reducerer quinin-udskillelsen.

Heparin: Mulighed for stigning i serumkoncentrationen af kalium.

mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus) eller vildagliptin: patienter,

som samtidig tager mTOR-hæmmere, kan have en øget risiko for angioneurotisk ødem (se

pkt. 4.4).

4.6

Graviditet og amning

Marilamed bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). ACE-

hæmmere er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og

4.4).

Graviditet

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenicitet ved behandling med ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er inkonklusive, men en lille forøget risiko

kan ikke udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til alternativ

antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under

graviditet, med mindre fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være

nødvendig. Ved påvist graviditet bør behandling med ACE-hæmmere seponeres

omgående, og alternativ antihypertensiv behandling eventuelt indledes.

Det er kendt, at eksponering for ACE-hæmmere/Angiotensin II Receptor Antagonister

(AIIRA) i graviditetens andet og tredje trimester forårsager human føtotoksicitet (nedsat

nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket ossifikation af kraniet) og neonatal toksicitet

(nyreinsufficiens, hypotension, hyperkaliæmi) (se også pkt. 5.3). Ved eksponering for

ACE-hæmmere i andet eller tredje trimester anbefales ultralydsscanning af fosterets

nyrefunktion og kranium. Nyfødte, hvis mødre har taget ACE-hæmmere, bør observeres

nøje for hypotension, oliguri og hyperkaliæmi (se pkt. 4.3 og 4.4).

Der er begrænset erfaring med anvendelse af hydrochlorthiazid under graviditet især i

graviditetens første trimester. Dyrestudier er insufficiente.

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 9 af 20

Hydrochlorothiazid passerer placenta. Hydrochlorthiazid kan, i tilfælde af længere

eksponering under andet og tredje trimester, forårsage føtoplacental iskæmi og risiko for

væksthæmning.

Desuden er der rapporteret om sjældne tilfælde af hypoglykæmi og thrombocytopeni hos

nyfødte ved eksponering tæt på termin.

Hydrochlorthiazid kan reducere plasmavolumen såvel som uteroplacental blood flow.

Hydrochlortiazid bør ikke anvendes mod essentiel hypertension til gravide kvinder

undtaget i sjældne situationer, hvor anden behandling ikke kan anvendes.

Amning

Marilamed er kontraindiceret under amning.

Ramipril og hydrochlorthiazid udskilles i modermælk i en sådan grad, at virkning på det

ammede barn er sandsynliggjort, hvis der administreres terapeutiske doser af ramipril og

hydrochlorthiazid til den ammende kvinde. Der findes utilstrækkelig tilgængelig

information angående brugen af ramipril ved amning, og der anbefales derfor alternativ

behandling med bedre etableret sikkerhedsprofil under amning, særligt ved amning af

nyfødte eller for tidligt fødte børn. Hydrochlorthiazid udskilles i modermælk. Thiazider

gennem modermælk er blevet forbundet med en nedgang eller endda udeblivelse af

amning. Der kan opstå hypokaliæmi og nukleær icterus ved overfølsomhed over for

sulfonamidderivater. På grund af den potentielle risiko for alvorlige reaktioner over for de

to aktive stoffer hos ammede nyfødte, bør der tages en beslutning om, hvorvidt amning

eller behandling bør ophøre, med hensyntagen til vigtigheden af denne behandling for

moderen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Ramipril/hydrochlorthiazid påvirker i mindre eller moderat grad evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner.

Visse bivirkninger (f.eks. symptomer på reduktion af blodtryk så som svimmelhed) kan

påvirke evnen til koncentrere sig og reagere, og udgør derfor en risiko i situationer, hvor

disse evner er særligt vigtige (f.eks. ved at føre motorkøretøjer eller betjene maskiner).

Dette forekommer især ved behandlingsstart eller ved overgang fra andre lægemidler. Efter

første dosis eller efterfølgende stigninger i dosis frarådes det at føre motorkøretøjer eller

betjene maskiner i adskillige timer.

4.8

Bivirkninger

Sikkerhedsprofilen for ramipril + hydrochlorthiazid inkluder bivirkninger, der skyldes

hypotension og/eller væskemangel efter øget diuresis. Ramipril kan inducere en

vedvarende tør hoste, mens hydrochlorthiazid kan medføre forværring af glucose-, lipid-

og urinsyremetabolisme. De to aktive stoffer har invers virkning på plasma-kalium.

Alvorlige bivirkninger inkluderer angioødem eller anafylaktisk reaktion, nedsat nyre- eller

leverfunktion, pancreatitis, alvorlige hudreaktioner og neutropeni/agranulocytose.

Hyppigheden af bivirkningerne er defineret ud fra følgende konvention:

Meget almindelig (≥ 1/10)

Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100)

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 10 af 20

Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først.

Almindelig

Ikke almindelig

Meget sjælden

Ikke kendt

Blod og

lymfesystem

Fald i hvide

blodlegemer, fald

i røde

blodlegemer, fald

i hæmoglobin,

hæmolytisk

anæmi, fald i antal

blodplader

Knoglemarvssvigt,

neutropeni med

agranulocytose,

pancytopeni,

eosinophili

Hæmokoncentra-

tion som følge af

væskemangel

Immunsystemet

Anafylaktiske

eller anafylaktoide

reaktioner over for

ramipril eller

anafylaktisk

reaktion over for

hydrochlorthiazid,

forhøjet

antinukleært

antistof (ANA)

Det endokrine

system

Syndrom med

uhensigtsmæssig

udskillelse af

antidiuretisk

hormon

(Syndrome of

inappropriate anti-

diuretic hormone

secretion –

SIADH)

Metabolisme og

ernæring

Utilstrækkelig

diabetes mellitus

kontrol, nedsat

glukose-tolerance,

øget blod-glukose,

forhøjet

blodurinsyre,

forværret podagra,

forhøjet blodkole-

sterol og/eller

triglycerider pga.

hydrochlorthiazid

Anoreksi, nedsat

appetit

Blodkalium

nedsat, tørst pga.

hydrochlorthiazid

Blodkalium

forhøjet pga.

ramipril

Nedsat

blodnatrium.

Glykosuri,

metabolisk

alkalose,

hypochloræmi,

hypomagnesiæmi,

hypercalcæmi,

dehydrering pga.

hydrochlorthiazid

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 11 af 20

Almindelig

Ikke almindelig

Meget sjælden

Ikke kendt

Psykiske

forstyrrelser

Nedtrykthed,

apati, angst,

nervøsitet,

søvnforstyrrelser

inklusive døsighed

Forvirring,

rastløshed,

opmærksomheds-

forstyrrelser

Nervesystemet

Hovedpine,

svimmelhed

Vertigo, paræstesi,

tremor, balance

problemer,

brændende

fornemmelse,

dysgeusi, ageusi

Cerebral iskæmi

inklusive

iskæmisk anfald

og transient

iskæmisk anfald,

svækkelse af de

psykomotoriske

evner, parosmi

Øjne

Synsforstyrrelser

inklusive sløret

syn, konjunktivitis

Xanthopsi, nedsat

tåresekretion pga.

hydrochlorthiazid,

akut snævervinklet

glaukom pga.

hydrochlorthiazid

Øre og labyrint

Tinnitus

Nedsat hørelse

Hjerte

Myokardiel

iskæmi inklusive

angina pectoris og

myokardieinfarkt,

takykardi, arytmi,

palpitationer,

perifert ødem

Myokardieinfarkt

Vaskulære

sygdomme

Hypotension, lavt

ortostatisk

blodtryk, synkope,

rødmen

Trombose efter

alvorlig væske-

mangel, vaskulær

stenose, hypoper-

fusion, Raynauds

fænomen,

vaskulitis

Luftveje, thorax

og mediastinum

Non-produktiv,

kildende hoste,

bronkitis

Sinusitis, dyspnø,

tilstoppet næse

Bronkospasme

inklusive

forværring af

astma

Alveolitisk allergi,

non-kardiogent

lungeødem pga.

hydrochlorthiazid

Mave-tarmkanalen

Gastrointestinal

betændelse,

fordøjelsesforstyr-

relser, abdominalt

Opkastning, aftøs

stomatitis,

glossitis, diarré,

øvre

Pancreatitis

(sjældne tilfælde

med dødelig

udgang er

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 12 af 20

Almindelig

Ikke almindelig

Meget sjælden

Ikke kendt

ubehag, dyspepsi,

gastritis, kvalme,

forstoppelse

Gingivitis pga.

hydrochlorthiazid

abdominalsmerter,

mundtørhed

rapporteret med

ACE-hæmmere),

forhøjede

pancreasenzymer,

tyndtarmsangio-

ødem

Sialoadenitis pga.

hydrochlorthiazid

Nyrer og urinveje

Nedsat nyre-

funktion inkl. akut

nyresvigt, øget

urinsekretion, øget

urinstofindhold i

blodet, blod-

kreatinin forhøjet

Forværring af

præeksisterende

proteinuri

Interstitiel nefritis

pga.

hydrochlorthiazid

Lever og galdeveje

Cholestatisk eller

cytolytisk

hepatitis (i meget

få tilfælde med

dødelig udgang),

forhøjede

leverenzymer

og/eller

konjugeret

bilirubin

Galdestensudløst

cholecystitis

medført af

hydrochlorthiazid

Akut

leverinsufficiens

eller cholestatisk

gulsot,

hepatocellulær

skade

Hud og subkutane

væv

Angioødem: I

meget sjældne

tilfælde kan

luftvejsobstruktio

n forårsaget af

angioødem have

dødelig udgang;

psoriasiform

dermatitis,

hyperhidrosis,

udslæt, især

makulopapulært,

pruritus, alopeci

Toksisk epidermal

nekrolyse,

Stevens-Johnson

syndrom,

erythema

multiforme,

pemphigus,

forværret

psoriasis,

eksfoliativ

dermatitis,

fotosensitivitets-

reaktion,

onycholyse,

pemphigoid eller

lichenoid

exanthem eller

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 13 af 20

Almindelig

Ikke almindelig

Meget sjælden

Ikke kendt

enanthem,

urticaria

Systemisk lupus

erythematosus

pga.

hydrochlorthiazid

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Myalgi

Artralgi,

muskelspasmer

Muskulær

svækkelse,

muskuloskeletal

stivhed, tetani pga.

hydrochlorthiazid

Det reproduktive

system og

mammae

Forbigående

erektil impotens

Nedsat libido,

gynækomasti

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrations-

stedet

Træthed, asteni

Brystsmerter,

feber

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Symptomerne på overdosering af ACE-hæmmere kan være kraftig perifer vasodilation

(med kraftig hypotension, shock) bradykardi, elektrolytforstyrrelser, nyresvigt,

hjertearytmier, svækket bevidsthed inklusive koma, cerebrale kramper, pareser og

paralytisk ileus.

Hos prædisponerede patienter (f.eks. prostatahyperplasi) kan hydrochlorthiazid medføre

akut urinretention.

Behandling

Patienten bør monitoreres tæt og behandles symptomatisk og understøttende. Der foreslås

primær detoksifikation (ved f.eks. ventrikelskylning, administration af adsorbanter) og

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 14 af 20

foranstaltninger til at genskabe hæmodynamisk stabilitet, såsom administration af alpha 1-

adrenerge agonister eller angiotensin II (angiotensinamid). Den aktive metabolit af

ramipril, ramiprilat, kan kun i ringe grad fjernes fra generel cirkulation ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 BA 05. ACE-hæmmere og diuretika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Ramipril

Ramiprilat, der er den aktive metabolit af prodrug'et ramipril, hæmmer enzymet

dipeptidylcarboxypeptidase I (synonymer: Angiotensin-converting enzyme, kininase II).

Dette enzym katalyserer omdannelsen af angiotensin I til den aktive vasokonstriktor

angiotensin II i plasma og væv samt nedbryder den aktive vasodilatator bradykinin. Nedsat

angiotensin II-dannelse og hæmning af bradykinins nedbrydning fører til vasodilatation.

Da angiotensin II også stimulerer frigivelsen af aldosteron, medfører ramiprilat en

reduktion i aldosteronfrigivelsen. Det gennemsnitlige respons på ACE-hæmmer

monoterapi var lavere hos sorte (Afro-Caribbean) hypertensive patienter (sædvanligvis en

lav-renin hypertensiv befolkning) end hos ikke-sorte patienter.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid er et thiaziddiuretikum. Mekanismen bag den antihypertensive virkning

af thiazid er ikke fuldstændigt beskrevet. Det hæmmer reabsorptionen af natrium og

chlorid i de distale tubuli. Den øgede renale udskillelse af disse ioner ledsages af øget

urinudskillelse (på grund af osmotisk binding af vand). Udskillelsen af kalium og

magnesium er øget, mens urinsyreudskillelsen er nedsat. Hydrochlorthiazids mulige

antihypertensive virkningsmekanismer kunne være: ændret natriumbalance, reduktion af

ekstracellulært vand- og plasmavolumen, ændring i den renale vaskulære modstand såvel

som et reduceret respons over for noradrenalin og angiotensin II.

Farmakodynamiske virkninger

Ramipril

Administration af ramipril medfører en udtalt reduktion i den perifere arterielle modstand.

Almindeligvis er der ingen større ændring i det renale plasmaflow og den glomerulære

filtrationsrate. Administration af ramipril til patienter med hypertension kan medføre en

nedsættelse i det liggende og stående blodtryk uden en kompenserende stigning i

hjertefrekvens.

Hos de fleste patienter ses den antihypertensive virkning fra behandlingsstart med en

enkelt dosis 1 til 2 timer efter oral administration. Maksimal virkning af en enkelt dosis nås

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 15 af 20

almindeligvis fra 3 til 6 timer efter oral administration. Den antihypertensive virkning af en

enkelt dosis varer sædvanligvis 24 timer.

Den maksimale antihypertensive virkning af fortsat behandling med ramipril ses

almindeligvis efter 3 til 4 uger. Det har vist sig, at den antihypertensive virkning

opretholdes under langtidsterapi på to år.

Pludseligt ophør med ramipril giver ikke et hurtigt og excessivt tilbageslag med stigning i

blodtryk til følge.

Hydrochlorthiazid

Udskillelsen af diurese starter ca. 2 timer efter administration af hydrochlorthiazid og

maksimum nås efter ca. 4 timer og varer ca. 6-12 timer.

Den antihypertensive virkning optræder efter 3-4 dage og varer i op til 1 uge efter

behandlingsophør.

Den blodtrykssænkende virkning ledsages af en let øgning af filtrationsfraktionen, den

renale vaskulære modstand og plasmareninaktivitet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Samtidig administration af ramipril-hydrochlorthiazid

I kliniske studier førte kombinationen til større blodtryksreduktioner end ved

administration af hvert lægemiddel alene. Formentlig, via en blokade af renin-

angiotension-aldosteronsystemet, har co-administration af ramipril og hydrochlorthiazid en

tilbøjelighed til at kunne reversere kaliumtabet, der normalt ses med disse diuretika.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og et thiaziddiuretikum giver en synergistisk virkning

og mindsker også risikoen for hypokaliæmi som ved administration af ét diuretikum alene.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 16 af 20

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 17 af 20

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Farmakokinetik og biotransformation

Ramipril

Absorption

Ramipril absorberes hurtigt fra mave-tarmkanalen efter oral administration: maksimal

plasmakoncentration for ramipril opnås inden for én time. Absorptionen er, baseret på

urinopsamling, mindst 56 % og er ikke betydeligt influeret af tilstedeværelsen af mad i

mave-tarmkanalen. Biotilgængeligheden af den aktive metabolit ramiprilat efter oral

administration af 2,5 mg og 5 mg ramipril er 45 %.

Maksimal plasmakoncentration af ramiprilat, den eneste aktive metabolit af ramipril, opnås

2-4 timer efter indtagelse af ramipril. Steady-state plasmakoncentration af ramiprilat efter

en daglig dosering med sædvanlige ramiprildoser opnås omtrent på behandlingens fjerde

dag.

Fordeling

Serumproteinbindingen af ramipril er omkring 73 % og omkring 56 % for ramiprilat.

Biotransformation

Ramipril bliver næsten fuldstændigt biotransformeret til ramiprilat og til de tilsvarende

diketopiperazinestre, diketopiperazinsyrer og gluconoriderne af ramipril og ramiprilat.

Elimination

Udskillelse af metabolitterne foregår primært renalt. Plasmakoncentrationerne af ramiprilat

falder polyfasisk. Grundet den potente, mættede binding til ACE og langsomme adskillelse

fra enzymet, viser ramiprilat en forlænget terminal elimineringsfase ved meget lave

plasmakoncentrationer.

Efter flere doser ramipril én gang daglig er den effektive halveringstid af ramiprilat-

koncentrationerne 13-17 timer for 5-10 mg doser og længere for 1,25-2,5 mg doser. Denne

forskel relateres til den mættede kapacitet af enzymets binding til ramiprilat.

En enkelt oral dosis af ramipril gav et ikke-detekterbart niveau af ramipril og dets

metabolitter i modermælk. Dog kendes virkningen af flere doser ikke.

Patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2)

Renal udskillelse af ramiprilat er nedsat hos patienter med nedsat nyrefunktion, og renal

clearance af ramiprilat er proportional med kreatininclearance. Det bevirker forhøjede

plasmakoncentrationer af ramiprilat, som falder langsommere end hos patienter med

normal nyrefunktion.

Patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2)

Biotransformationen af ramipril til ramiprilat var forsinket hos patienter med nedsat

leverfunktion, grundet formindsket aktivitet af leveresteraser, og således blev

plasmakoncentrationen af ramipril hos disse patienter forøget. De maksimale

koncentrationer af ramiprilat hos disse patienter er dog ikke forskellige fra dem set hos

subjekter med normal leverfunktion.

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 18 af 20

Hydrochlorthiazid

Absorption

Omkring 70 % af hydrochlorthiazid bliver absorberet fra mave-tarmkanalen efter oral

administration. Maksimal plasmakoncentration af hydrochlorthiazid opnås inden for 1,5 til

5 timer.

Fordeling

Ca. 40 % hydrochlorthiazid er bundet til plasmaproteiner.

Biotransformation

Hydrochlorthiazid gennemgår ubetydelig hepatisk biotransformation.

Eliminiation

Hydrochlorthiazid udskilles næsten fuldstændigt (mere end 95 %) via nyrerne i uændret

form. Efter oral administration af en enkelt dosis udskilles 50-70 % indenfor 24 timer.

Eliminationshalveringstiden er 5-6 timer.

Patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2)

Renal udskillelse af hydrochlorthiazid er reduceret hos patienter med nedsat nyrefunktion,

og renal hydrochlorthiazid-clearance er proportional med kreatininclearance. Dette

medfører forhøjede plasmakoncentrationer af hydrochlorthiazid, som falder langsommere

end hos patienter med normal nyrefunktion.

Patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 4.2)

Farmakokinetikken for hydrochlorthiazid er ikke væsentligt anderledes hos patienter med

levercirrhose. Farmakokinetikken for hydrochlorthiazid er ikke blevet undersøgt hos

patienter med hjerteinsufficiens.

Ramipril og hydrochlorthiazid

Samtidig administration af ramipril og hydrochlorthiazid påvirker ikke biotilgænge-

ligheden. Kombinationen betragtes som bioækvivalent med produkter der indeholder de

individuelle komponenter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Kombinationen af ramipril og hydrochlorthiazid har ingen akut toksisk aktivitet i rotter og

mus i doser op til 10.000 mg/kg. Studier med gentagne administrationer i rotter og aber har

kun vist forstyrrelser i elektrolytbalancen.

Der er ikke udført studier for mutagenicitet og carcinogenicitet for kombinationen, da

studier med de individuelle stoffer ingen risiko har vist.

Reproduktionsstudier i rotter og kaniner viste, at kombinationen er en anelse mere toksisk end

hver af de enkelte komponenter, men ingen af studierne viste teratogene virkninger af

kombinationen.

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 19 af 20

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumhydrogencarbonat

Lactosemonohydrat

Croscarmellosenatrium

Prægelatineret stivelse

Natriumstearylfumarat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterpakning (Al/Al) i æske: 10, 14, 20, 28, 30, 42, 50, 84, 98 og 100 tabletter

PP-beholder (securitainer) med tørremiddel og PE-låg i æske: 10, 14, 20, 28, 30, 42, 50, 98 og

100 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

KRKA, d.d., Novo mesto

Šmarješka cesta 6

8501 Novo mesto

Slovenien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

2,5 mg/12,5 mg:

37529

5 mg/25 mg:

37530

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

15. december 2004

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

5. april 2018

Marilamed, tabletter 2,5 mg + 12,5 mg og 5 mg + 25 mg

Side 20 af 20

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

Der er ingen sikkerhedsadvarsler relateret til dette produkt.