Malcox

11. december 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Malcox, tabletter

0.

D.SP.NR.

21575

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Malcox

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 7,5 mg eller 15 mg meloxicam.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Lysegule, runde tabletter med central brudlinje på den ene side og glat på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Kortvarig symptomatisk behandling af forværring af osteoarthrose.

Langvarig symptomatisk behandling af rheumatoid arthritis eller af spondylitis

ankylopoetica.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Forværring af osteoarthrose

7,5 mg en gang daglig (1 tablet 7,5 mg eller ½ tablet 15 mg).

I tilfælde af udebleven forbedring kan dosis øges til 15 mg en gang daglig (2 tabletter 7,5 mg

eller 1 tablet 15 mg).

34188_spc.doc

Side 1 af 14

Rheumatoid arthritis, spondylitis ankylopoetica

15 mg en gang daglig (2 tabletter 7,5 mg eller 1 tablet 15 mg) (se også punkt ”Særlige

befolkningsgrupper” nedenfor).

Alt efter den terapeutiske virkning kan dosis reduceres til 7,5 mg en gang daglig (1 tablet 7,5

mg eller ½ tablet 15 mg).

OVERSKRID IKKE DEN DAGLIGE DOSIS PÅ 15 MG.

Bivirkningerne kan reduceres ved at anvende den lavest effektive dosis i den korteste periode,

der er nødvendig for at kontrollere symptomerne (se pkt. 4.4). Patientens behov for

symptomlindring samt behandlingsrespons bør jævnligt reevalueres, især hos patienter med

osteoarthritis.

Særlige populationer

Ældre patienter og patienter med øget risiko for bivirkninger (se pkt. 5.2)

Hos ældre patienter er den anbefalede dosis for langtidsbehandling af rheumatoid arthritis

og spondylitis ankylopoetica 7,5 mg daglig. Patienter med øget risiko for bivirkninger bør

starte behandlingen med 7,5 mg daglig (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2.)

Hos dialysepatienter med alvorlig nyreinsufficiens må dosis ikke overskride 7,5 mg

dagligt. Hos patienter med mild til moderat nyreinsufficiens (dvs. patienter med en

kreatininclearance større end 25 ml/min.) er dosisreduktion ikke påkrævet. (For patienter

med svær nyreinsufficiens, der ikke er i dialysebehandling, se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2.)

Hos patienter med mild til moderat leverinsufficiens er dosisreduktion ikke påkrævet. (For

patienter med alvorlig nedsat leverfunktion, se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Meloxicam 7,5 mg og 15 mg tabletter er kontraindiceret hos børn og unge under 16 år (se

pkt. 4.3).

Meloxicam findes i andre doseringer og formuleringer, der kan være mere passende.

Administration

Oral brug.

Den samlede daglige mængde bør indtages som en enkelt dosis med vand eller anden væske,

sammen med et måltid.

4.3

Kontraindikationer

Lægemidlet er kontraindiceret i følgende situationer:

Tredje trimester af graviditet (se pkt. 4.6);

Børn og unge under 16 år;

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført under pkt. 6.1;

Overfølsomhed over for stoffer med lignende virkning, f.eks. NSAID’er,

acetylsalicylsyre. Meloxicam bør ikke gives til patienter, som har haft symptomer på

34188_spc.doc

Side 2 af 14

astma, nasale polypper, angioneurotisk ødem eller urticaria efter indtagelse af

acetylsalicylsyre eller andre NSAID’er;

Gastrointestinal blødning eller perforation i anamnesen, som relateres til tidligere

behandling med NSAID’er;

Aktivt eller tidligere recidiverende peptisk ulcus eller blødning (mindst to klart

afgrænsede tilfælde af påvist ulcus eller blødning).

Alvorlig leverinsufficiens;

Ikke-dialyseret alvorligt nyresvigt;

Gastrointestinal blødning, cerebrovaskulær blødning i anamnesen eller andre

blødningsforstyrrelser;

Alvorlig hjerteinsufficiens;

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Bivirkningerne ved Malcox kan minimeres ved at bekæmpe symptomerne i så kort tid og

med så lav dosis som muligt (se pkt. 4.2 samt nedenstående om gastrointestinale og

kardiovaskulære risici).

Den anbefalede daglige maksimumdosis bør ikke overskrides i tilfælde af utilstrækkelig

terapeutisk effekt, og der må heller ikke tilføjes yderligere NSAID til behandlingen, da det

kan øge toksiciteten, mens de terapeutiske fordele ikke er påvist. Det bør undgås at

anvende meloxicam samtidig med NSAID’er, der indeholder selektive COX-2 hæmmere.

Meloxicam anbefales ikke til behandling af patienter, der kræver lindring af akutte smerter.

Hvis der ikke sker fremskridt efter nogle dage, skal den kliniske fordel ved behandlingen

revurderes.

Alle tidligere tilfælde af esophagitis, gastritis og/eller peptisk ulcus skal udredes for at

sikre, at patienten er fuldstændigt helbredt, inden der startes behandling med meloxicam.

Man skal hele tiden være opmærksom på muligheden for en tilbagevenden af disse

sygdomme hos patienter, som modtager behandling med meloxicam, og som har haft disse

lidelser.

Gastrointestinale bivirkninger

Gastrointestinal blødning, ulcus eller perforation, som kan være fatal, er rapporteret med

alle NSAID’er på et eller andet tidspunkt i løbet af behandlingen, med eller uden

advarselstegn, og uanset om der tidligere er forekommet alvorlige gastrointestinale

hændelser.

Risikoen for gastrointestinal blødning, ulceration eller perforation er øget ved højere doser

af NSAID, hos patienter med fortilfælde af ulcus (særligt med samtidig blødning eller

perforation) (se pkt. 4.3) og hos ældre. Disse patienter bør indlede behandlingen med den

lavest mulige dosis. Kombinationsbehandling med slimhindebeskyttende midler (f.eks.

misoprostol eller syrepumpehæmmere) bør overvejes til disse patienter samt til patienter

med behov for samtidig behandling med lave doser acetylsalicylsyre eller andre

lægemidler, som kan øge risikoen for gastrointestinale bivirkninger (se nedenstående og

pkt. 4.5).

Patienter, særligt ældre, med fortilfælde af gastrointestinal toksicitet bør rapportere alle

usædvanlige abdominale symptomer (særligt gastrointestinal blødning) i særdeleshed i

behandlingens startfase.

34188_spc.doc

Side 3 af 14

Forsigtighed tilrådes hos patienter, der samtidig bruger medicin, som øger risikoen for

gastrointestinalt ulcus eller blødning, såsom heparin som kurativ behandling eller

administreret til ældre patienter, orale kortikosteroider, antikoagulantia så som warfarin,

selektive serotonin-reuptake-hæmmere eller andre non-steroide antiinflammatoriske

lægemidler, herunder acetylsalicylsyre givet i antiinflammatoriske doser (≥1 g som

enkeltindtagelse eller ≥3 g som total daglig dosis (se pkt. 4.5).

Hvis gastrointestinal blødning eller ulceration opstår hos patienter i behandling med

Malcox, skal behandlingen seponeres.

Forsigtighed tilrådes ved behandling af patienter med fortilfælde af gastrointestinale

lidelser (særligt colitis ulcerosa, Crohns sygdom), da behandling med NSAID’er kan

forværre disse tilstande (se pkt. 4.8).

Kardiovaskulære og cerebrovaskulære bivirkninger

Hos patienter med hypertension og/eller let til moderat kongestiv hjertesvigt i anamnesen

er egnet kontrol og vejledning påkrævet, fordi der foreligger rapporter om væskeretention

og ødem i forbindelse med NSAID-behandling.

Hos patienter i risikogruppen anbefales klinisk monitorering af blodtrykket ved baseline og

især under opstart af behandlingen med meloxicam.

Kliniske studier og epidemiologiske data tyder på, at brugen af nogle NSAID’er, herunder

meloxicam (især ved høje doser og ved langvarig behandling) kan forbindes med en lille

øget risiko for tilfælde af arterietrombose (for eksempel myokardieinfarkt eller

slagtilfælde). Der er ikke tilstrækkelig data til at en sådan risiko kan udelukkes for

meloxicam.

Patienter med ukontrolleret hypertension, kongestiv hjertefejl, konstateret iskæmisk

hjertesygdom, perifer arteriesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom bør kun behandles

med meloxicam efter omhyggelige overvejelser. Der skal tages lignende overvejelser før

start af langvarig behandling af patienter med risikofaktorer for kardiovasculære

sygdomme (f.eks. hypertension, hyperlipidæmi, diabetes mellitus, rygning).

Hudreaktioner

Alvorlige hudreaktioner, som kan være fatale, er rapporteret meget sjældent i forbindelse

med brugen af NSAID’er, bl.a. exfoliativ dermatitis, Stevens-Johnson syndrom og toksisk

epidermal nekrolyse (TEN) (se pkt. 4.8). Risikoen for sådanne reaktioner synes at være

størst tidligt i behandlingen, idet de fleste hudreaktioner indtræffer i løbet af den første

måned af behandlingen. Behandling med Malcox bør straks seponeres ved symptomer som

udslæt, slimhindelæsioner eller anden overfølsomhedsreaktion.

Livstruende hudsygdomme, Stevens-Johnson's syndrom (SJS) og toksisk epidermal

nekrolyse (TEN) er rapporteret ved brug af meloxicam.

Patienter bør informeres om tegn og symptomer og moniteres tæt for hudreaktioner.

Risikoen for udvikling af SJS eller TEN er størst de første uger af behandlingen.

Hvis der er symptomer eller tegn på SJS eller TEN (f.eks. progressivt hududslæt, ofte

med blister eller mucosale læsioner), bør behandling med meloxicam seponeres.

Ved håndtering af SJS og TEN, opnås de bedste resultater gennem tidlig diagnose og

øjeblikkelig seponering af det lægemiddel mistanken er knyttet til. Tidlig seponering er

forbundet med en bedre prognose.

34188_spc.doc

Side 4 af 14

Hvis patienten har udviklet SJS eller TEN ved brug af meloxicam, må behandlingen

med meloxicam ikke initieres på et senere tidspunkt.

Parametre for lever- og nyrefunktion

Som ved de fleste NSAID’er er der rapporteret kortvarig stigning i serumtransaminase-

niveauer, stigning i serumbilirubin eller andre leverfunktionsparametre samt stigning i

serumkreatinin og blodurinstof og andre afvigende resultater i laboratorieprøver. I de fleste

af disse tilfælde handlede det om kortvarige og ubetydelige afvigelser. Hvis en afvigelse

skulle vise sig være signifikant eller vedvarende, bør indtagelsen af meloxicam standses,

og der bør gennemføres en passende undersøgelse.

Funktionelt nyresvigt

Ved at hæmme den vasodilaterende virkning af nyrens prostaglandiner kan NSAID’er

forårsage nyresvigt ved at reducere den glomerulære filtration. Denne bivirkning er

dosisafhængig. Ved behandlingens begyndelse eller efter dosisøgning anbefales nøje

overvågning af diurese og nyrefunktion hos patienter med følgende risikofaktorer:

Ældre

Samtidig behandling med for eksempel ACE hæmmere, angiotensin-II antagonister

(såsom sartaner), diuretika (se pkt. 4.5)

Hypovolæmi (uanset årsagen).

Kongestiv hjerteinsufficiens

Nyresvigt

Nefrotisk syndrom

Lupus nefropati

Alvorlig lever dysfunktion (serum albumin <25 g/l eller Child-pugh score

I sjældne tilfælde kan NSAID’er fremkalde interstitiel nephritis, glomerulonephritis,

nyremedullær nekrose eller nefrotisk syndrom.

Dosis for meloxicam til dialysepatienter med terminalt nyresvigt bør ikke overskride 7,5

mg. Hos patienter med mild til moderat nyreinsufficiens (dvs. patienter med en

kreatininclearance større end 25 ml/min.) er dosisreduktion ikke påkrævet.

Natrium, kalium og vandretention

Induktion af natrium-, kalium- og vandretention og interferens med den natriuretiske effekt

for diuretika kan forekomme ved brug af NSAID’er. Endvidere kan der forekomme

nedsættelse af den antihypertensive virkning for antihypertensive midler (se pkt. 4.5).

Konsekvensen kan være, at ødemer, hjerteinsufficiens eller hypertension kan udløses eller

forværres hos modtagelige patienter. Klinisk monitorering er derfor nødvendig for

risikopatienter (se pkt. 4.2 og 4.3).

Hyperkaliæmi

Hyperkaliæmi kan forværres af diabetes eller af andre samtidige behandlinger, der er kendt

for at forøge kaliumkoncentrationen i blodet (se pkt. 4.5). I sådanne tilfælde bør der

udføres regelmæssig monitorering af kaliumværdierne.

Andre advarsler og forsigtighedsregler

Bivirkninger tolereres ofte i mindre grad hos ældre, skrøbelige eller svækkede patienter,

som derfor bør overvåges omhyggeligt. Som ved andre NSAID’er skal der udvises særlig

forsigtighed med hensyn til ældre patienter, som ofte har svækket nyre-, lever- og

34188_spc.doc

Side 5 af 14

hjertefunktion. Ældre patienter har øget forekomst af bivirkninger i forbindelse med

NSAID’er, især blødning og perforering i mave-tarm-kanalen kan være fatale (se pkt. 4.2).

Meloxicam kan, som andre NSAID’er, maskere symptomer på en underliggende

infektionssygdom.

Brugen af meloxicam kan, som alle andre lægemidler, der er kendt for at hæmme

cyklooxygenase-/prostaglandinsyntesen, nedsætte fertiliteten og frarådes til kvinder, som

forsøger at blive gravide. Hos kvinder som har problemer med at blive gravide eller som

undersøges for infertilitet, bør seponering af meloxicam overvejes.

Forsigtighed er påkrævet, hvis meloxicam administreres til patienter, der lider af eller

tidligere har haft bronkial astma, da der er risiko for, at NSAID’er kan medføre

bronkospasme hos disse patienter.

Malcox tabletter indeholder lactose. Patienter med sjældne, arvelige problemer, som

galaktoseintolerance, Lapp Lactasemangel eller glukose-galaktose malabsorption, bør ikke

tage denne medicin.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsundersøgelserne er kun udført hos voksne.

Farmakodynamiske interaktioner

Andre non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er) og acetylsalicylsyre >

3g/d

Kombination (se pkt. 4.4) med andre non-steroide antiinflammatoriske lægemidler,

herunder acetylsalicylsyre givet i antiinflammatoriske doser (≥ 1g som enkelt indtagelse

eller ≥ 3g som total dagligt dosis) frarådes, idet samtidig administration af flere NSAID’er

kan øge risikoen for gastrointestinal ulcus og blødning på grund af den synergistiske effekt.

Kortikosteroider (f.eks. glukokortikoider)

Samtidig brug af kortikosteroider skal gøres med forsigtighed på grund af en øget risiko for

blødning eller gastrointestinal ulcus.

Antikoagulantia eller heparin administreret til ældre patienter eller ved kurative doser

Væsentlig øget risiko for blødning på grund af hæmning af blodpladefunktionen og

ødelæggelse af den gastroduodenale slimhinde. NSAID’er kan forøge virkningen af

antikoagulantia, såsom warfarin (se pkt. 4.4). Samtidig brug af NSAID’er og

antikoagulantia eller heparin, administreret til ældre patienter eller ved kurative doser,

anbefales ikke (se pkt. 4.4). I andre tilfælde af brug af heparin er forsigtighed nødvendig på

grund af en øget blødningsrisiko.

Omhyggelig monitorering af INR er påkrævet, hvis det er umuligt at undgå denne

kombination.

Trombolytika og trombocythæmmende midler

Øget risiko for blødning via hæmning af trombocytfunktion og skader på den

gastroduodenale slimhinde (se pkt. 4.4).

Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI)

Øget risiko for gastrointestinal blødning.

34188_spc.doc

Side 6 af 14

Diuretika, ACE-hæmmere og angiotensin-II antagonister

NSAID’er kan reducere virkningen af diuretika og andre antihypertensive præparater. Hos

visse patienter med kompromitteret nyrefunktion (for eksempel dehydrerede patienter eller

ældre patienter med kompromitteret nyrefunktion) kan samtidig behandling med ACE-

hæmmere og angiotensin-II antagonister og midler, der hæmmer cyclo-oxygenase resultere

i yderligere reduktion af nyrefunktionen, samt risiko for akut nyresvigt, som oftest er

reversibelt. Derfor bør samtidig administration ske med forsigtighed, specielt hos ældre.

Patienterne skal have rigeligt at drikke, og kontrol af nyrefunktion skal overvejes ved

opstart af kombinationsbehandling og regelmæssigt derefter (se også pkt. 4.4).

Andre antihypertensive lægemidler (f.eks. beta-blokkere)

Som for sidstnævnte, kan en mindsket antihypertensiv virkning af beta-blokkere

(pga. hæmning af prostaglandiner med vasodilatorisk effekt) forekomme.

Calcineurinhæmmere (f.eks. ciclosporin, tacrolimus)

Nefrotoksicitet grundet calcineurin-hæmmere kan forøges af NSAID’er via renal

prostaglandinmedieret effekter. Under kombinationsbehandling skal nyrefunktion måles.

Omhyggelig overvågning af nyrefunktion anbefales, især hos ældre.

Intrauterin kontraception

NSAID’er er rapporteret at kunne nedsætte virkningen af spiraler. En nedsat virkning af

spiraler o.l. pga. NSAID’er er tidligere blevet rapporteret, men der er behov for yderligere

bekræftelse.

Farmakokinetiske interaktioner (virkning af meloxicam på farmakokinetikken af andre

lægemidler)

Lithium

NSAID’er er rapporteret at øge serum-lithiumniveauet (via reduceret renal udskillelse af

lithium), som kan nå toksiske værdier. Samtidig behandling med lithium og NSAID’er

anbefales ikke (se pkt. 4.4). Hvis denne kombination er nødvendig, bør

plasmakoncentrationen af lithium nøje overvåges i begyndelsen, ved nedjustering og ophør

af behandling med meloxicam.

Methotrexat

NSAID’er kan nedsætte den tubulære sekretion af methotrexat hvorved

plasmakoncentrationen af methotrexat stiger. Derfor anbefales samtidig behandling med

NSAID’er ikke til patienter, der får høje doser af methotrexat (mere end 15 mg/uge) (se

pkt. 4.4).

Risikoen for interaktion mellem NSAID’er og methotrexat bør også overvejes hos

patienter på lave doser af methotrexat, især hos patienter med svækket nyrefunktion.

Såfremt samtidig behandling er nødvendig bør blodtallet og nyrefunktionen monitoreres.

Forsigtighed bør udvises i tilfælde hvor NSAID’er og methotrexat gives indenfor 3 dage,

da plasmakoncentrationen af methotrexat kan stige og forårsage øget toksicitet.

Selvom farmakokinetikken af methotrexat (15 mg/uge) ikke var relevant påvirket af

samtidig meloxicam behandling, bør det overvejes at den hæmatologiske toksicitet af

methotrexat kan forstærkes af behandling med NSAID’er (se ovenstående). (Se pkt. 4.8).

34188_spc.doc

Side 7 af 14

Farmakokinetiske interaktioner (andre lægemidlers påvirkning af meloxicams

farmakokinetik):

Cholestyramin

Cholestyramin accelererer elimineringen af meloxicam ved at forstyrre den

enterohepatiske cirkulation, så clearance for meloxicam forøges med 50 % og

halveringstiden formindskes til 13+3 timer. Denne interaktion er af klinisk betydning.

Ingen kliniske relevante farmakokinetiske lægemiddel-lægemiddel interaktioner blev

påvist med hensyn til den samtidige brug af antacida, cimetidin og digoxin

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Som med andre lægemidler, der hæmmer cyclooxygenase/prostaglandin syntesen, kan brug af

meloxicam nedsætte fertiliteten og frarådes til kvinder, der prøver at blive gravide. Hos

kvinder, der har problemer med at blive gravide, eller er i gang med undersøgelser for

infertilitet, bør seponering af meloxicam overvejes.

Graviditet

Hæmning af prostaglandinsyntesen kan have en skadelig indvirkning på graviditeten og/eller

den embryonale/føtale udvikling. Data fra epidemiologiske studier tyder på en øget risiko for

spontan abort og for medfødte misdannelser i barnets hjerte samt gastroschisis ved brug af

prostaglandinsyntesehæmmere, under den tidlige graviditet. Den absolutte risiko for medfødte

misdannelser i hjertet stiger fra mindre end 1 % op til ca. 1,5 %. Risikoen menes at stige med

øget dosis og behandlingsvarighed. Hos dyr har administrationen af prostaglandinsyntese-

hæmmere vist at medføre en øget hyppighed af pre- og post-implantations tab samt

embryo/fosterdød. Endvidere er der rapporteret om øget forekomst af flere misdannelser,

inklusiv kardiovaskulære, hos dyr, der har været eksponeret for en prostaglandinsyntese-

hæmmer under den organudviklende periode.

Meloxicam bør kun anvendes under første og andet trimester af graviditeten på tvingende

indikationer. Hvis meloxicam anvendes af en kvinde, der forsøger at blive gravid, eller tages

under graviditetens første og andet trimester, bør dosis være så lav og behandlingsvarigheden

så kort som muligt.

Under graviditetens tredje trimester kan alle prostaglandinsyntesehæmmere udsætte fostret

for:

kardiopulmonær toksicitet (for tidlig lukning af ductus arteriosus og pulmonær

hypertension).

renal dysfunktion som kan lede til nyresvigt og dermed en reduceret mængde

fostervand.

Moderen og det nyfødte barn, ved graviditetens slutning for:

forlænget blødningstid; som følge af en nedsat koagulansevne som kan forekomme

selv ved meget lave doser.

hæmning af livmoderkontraktioner, hvilket kan resultere i for sen eller forlænget

fødsel.

Grundet ovenstående er meloxicam kontraindiceret under tredje trimester af graviditeten.

34188_spc.doc

Side 8 af 14

Amning

Selv om der ikke eksisterer nogen erfaring med meloxicam, passerer NSAID’er over i

modermælken. Administration af meloxicam frarådes derfor hos kvinder, der ammer.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ingen specielle undersøgelser vedrørende evnen til at køre motorkøretøjer eller

betjene maskiner. På basis af den farmakodynamiske profil og rapporterede bivirkninger

har meloxicam sandsynligvis ingen eller ubetydelig påvirkning på disse evner. Det

anbefales imidlertid at undlade at køre bil eller betjene maskiner, når der opstår

synsforstyrrelser eller døsighed, svimmelhed eller andre forstyrrelser af

centralnervesystemet.

4.8

Bivirkninger

a) Generel beskrivelse

Kliniske studier og epidemologiske data tyder på, at brug af nogle NSAID’er (især ved

høje doser og ved langvarig behandling) kan forbindes med en lille øget risiko for tilfælde

af arterietrombose (for eksempel myokardieinfarkt eller slagtilfælde) (se pkt. 4.4).

Der er rapporteret tilfælde af ødemer, hypertension og hjerteinsufficiens i forbindelse med

NSAID-behandling.

De mest almindelige bivirkninger er gastrointestinalt relaterede.

Der kan forekomme peptisk ulcus, perforation eller gastrointestinal blødning, som kan

være fatal, især hos ældre (se pkt. 4.4). Der er rapporteret kvalme, opkast, diarré, flatulens,

konstipation, dyspepsi, abdominalsmerter, melæna, hæmatemesis, ulcerøs stomatitis samt

forværring af colitis og Crohns sygdom (se pkt. 4.4). Mindre hyppigt ses gastritis.

Frekvensangivelserne af bivirkninger er baseret på rapporterede hændelser i 27 kliniske

forsøg med en behandlingsvarighed på mindst 14 dage.

Informationerne er baseret på kliniske undersøgelser af 15197 patienter, som er blevet

behandlet med daglige doser på 7,5 eller 15 mg meloxicam-tabletter i en periode på op til

et år.

Bivirkninger, som er fremkommet som resultat af rapporter, der er modtaget i forbindelse

med administrering af det markedsførte produkt, er indeholdt.

Bivirkninger er sorteret efter overskrifter for hyppigheden ved brug af følgende angivelser:

Meget almindelig (≥1/10)

Almindelig

(≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100)

Sjælden

(≥1/10.000 til <1/1.000)

Meget sjælden

(<1/10.000, inklusive enkeltstående rapporter)

Ikke kendt

(hyppigheden kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data).

b) Tabel med bivirkninger

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

Anæmi.

34188_spc.doc

Side 9 af 14

Sjælden:

Unormalt blodtal (herunder differentialtælling af hvide

blodlegemer (leucopeni, trombocytopeni).

Der er rapporteret om meget sjældne tilfælde afagranulocytose (se pkt. c).

Immunsystemet

Ikke almindelig:

Allergiske reaktioner udover

anaphylaktiske/anaphylaktoide reaktioner.

Ikke kendt:

Anaphylaktiske/anaphylaktoide reaktioner

Psykiske forstyrrelser

Sjælden:

Humørsvingninger, mareridt.

Ikke kendt:

Konfusion, desorientering.

Nervesystemet

Almindelig:

Hovedpine.

Ikke almindelig:

Svimmelhed, døsighed.

Øjne

Sjælden:

Synsforstyrrelser, herunder sløret syn, conjunktivitis.

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Vertigo.

Sjælden:

Tinnitus.

Hjerte

Sjældent:

Palpitationer.

Der er rapporteret hjerteinsufficiens i forbindelse med NSAID-behandling.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

Blodtryksstigning (se pkt. 4.4), rødmen.

Luftveje, thorax og mediastinum

Sjælden:

Astma hos patienter, der er allergiske over for

acetylsalicylsyre eller andre NSAID’er.

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Dyspepsi, kvalme, opkastning, abdominalsmerter,

konstipation, flatulens, diarré.

Ikke almindelig:

Okkulte eller makroskopiske gastrointestinal

blødningerstomatitis, gastritis, sure opstød.

Sjælden:

Colitis, gastroduodenalt ulcus, øsophagitis.

Meget sjælden:

Gastrointestinal perforation.

Ikke kendt:

Pancreatitis

Gastrointestinale blødninger, sår eller perforation kan sommetider være alvorlige og

potentielt fatale, især hos ældre (se pkt. 4.4).

34188_spc.doc

Side 10 af 14

Lever- og galdeveje

Ikke almindelig:

Leverfunktionsforstyrrelser (f.eks. forhøjede transaminaser

eller bilirubin)

Meget sjælden:

Hepatitis.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Angioødem, pruritus, hududslæt

Sjælden:

Urticaria, alvorlige bivirkninger på huden (SCARs):

Stevens-Johnsons syndrom (SJS) samt toksisk epidermal

nekrolyse (TEN) er rapporteret (se pkt. 4.4).

Meget sjælden:

Bulløs dermatitis, erythema multiforme.

Ikke kendt:

Lysoverfølsomhedsreaktioner.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Natrium- og væskeretention, hyperkaliæmi (se pkt. 4.4 og

pkt. 4.5), unormal nyrefunktionstest (forhøjet

serumkreatinin og/eller serumcarbamid).

Meget sjælden

Akut nyresvigt især hos patienter med risikofaktorer (se pkt.

4.4).

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Ødemer, herunder ødemer i underbenet.

c) Information der karakteriserer individuelle alvorlige og/eller hyppigt opståede

bivirkninger

Meget sjældne tilfælde af agranulocytose er blevet rapporteret hos patienter behandlet med

meloxicam og andre potentielle myelotoksiske lægemidler (se pkt. 4.5).

d) Bivirkninger der ikke er set i forhold til dette produkt, men som generelt anses for at

kunne tilskrives andre stoffer i denne klasse.

Organiske nyreskader, formodentlig resulterende i akut nyresvigt: Der er rapporteret meget

sjældne tilfælde af interstitiel nephritis, akut tubulær necrose, nefrotisk syndrom og

papillær necrose (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer, der følger efter en akut NSAID overdosering, er normalt begrænset til apati,

døsighed, kvalme, opkastning og epigastrisk smerte, som generelt er reversible med støttende

34188_spc.doc

Side 11 af 14

pleje. Gastrointestinale blødninger kan opstå. Alvorlig forgiftning kan resultere i

hypertension, akut nyresvigt, lever dysfunktion, respiratorisk depression, koma, krampe,

kardiovaskulær kollaps og hjertestop. Anafylaktoide reaktioner er blevet rapporteret ved

terapeutisk indtagelse af NSAID’er og kan opstå som følge af en overdosering.

Patienter bør behandles med symptomatisk og støttende pleje efter en NSAID overdosering. I

en klinisk undersøgelse blev der demonstreret accelereret elimination af meloxicam ved oral

indgift af 4 g cholestyramin 3 gange daglig.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 01 AC 06. Anti-inflammatoriske og antirheumatiske produkter, non-

steroider; oxicam.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Meloxicam er et non-steroidt antiinflammatorisk middel (NSAID) i oxicam-gruppen, med

antiinflammatorisk, analgetisk og antipyretisk egenskab.

Meloxicams antiinflammatoriske egenskaber er vist i klassiske inflammationsmodeller.

Som ved andre NSAID’er er den eksakte virkningsmekanisme ukendt. Der er dog mindst

en fælles virkningsmekanisme hos alle NSAID’er (inklusive meloxicam): Hæmning af

biosyntesen af prostaglandiner, som er kendte inflammationsmediatorer.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Meloxicam absorberes godt fra gastrointestinalkanalen, hvilket afspejles ved en høj absolut

biotilgængelighed på 89 % efter oral indtagelse (kapsel). Tabletter, oral suspension og

kapsler har vist at være bioækvivalente.

Efter enkeltdosis opnås maksimal plasmakoncentration indenfor 2 timer for suspensionen

og indenfor 5-6 timer med faste orale lægemiddelformer (kapsler og tabletter).

Efter gentagne doseringer blev steady state nået indenfor 3-5 dage. Dosering en gang

daglig fører til plasmakoncentrationer med et relativt lille peak-trough udsving på 0,4-1,0

µg/ml for 7,5 mg doser og 0,8-2,0 µg/ml for 15 mg doser (henholdsvis C

og C

steady state). Maksimal plasmakoncentration af meloxicam ved steady state opnås indenfor

5-6 timer for henholdsvis tabletter, kapsler og oral suspension. Behandling i perioder af

mere end et år resulterer i lægemiddelkoncentrationer som ved steady state. Absorption af

meloxicam efter oral indtagelse påvirkes ikke af samtidig fødeindtagelse.

Distribution

Meloxicam er stærkt bundet til plasmaproteiner, hovedsageligt albumin (99 %).

Meloxicam penetrerer ind i ledvæsken og der opnås en koncentration på ca. halvdelen af

den i plasma.

Fordelingsvolumen er lille, i gennemsnit 11 l. Interindividuel variation er på omkring 30-

40 %.

34188_spc.doc

Side 12 af 14

Biotransformation

Meloxicam gennemgår omfattende biotransformation i leveren. Fire farmakodynamisk

inaktive metabolitter blev identificeret i urinen. Hovedmetabolitten, 5’-carboxymeloxicam

(60 % af dosis), dannes ved oxidation af en intermediær metabolit 5’-hydroxy-

methylmeloxicam, som også udskilles i mindre grad (9 % af dosis). In vitro studier

antyder, at CYP 2C9 samt til dels CYP 3A4 isoenzymet spiller en vigtig rolle i denne

metaboliske omdannelse. Patientens peroxydaseaktivitet er sandsynligvis ansvarlig for de

andre to metabolitter, som udgør henholdsvis 16 % og 4 % af den indtagne dosis.

Elimination

Meloxicam udskilles hovedsagelig som metabolitter og i lige grad med urin og fæces.

Mindre end 5 % udskilles uforandret i fæces, mens kun spor af det uomdannede stof

udskilles i urinen.

Den gennemsnitlige halveringstid er ca. 20 timer. Total plasmaclearance er i gennemsnit 8

ml/min.

Linearitet/ikke-linearitet

Meloxicam demonstrerer lineær farmakokinetik ved dosis fra 7,5 mg til 15 mg efter oral

eller intramuskulær administration.

Specielle poulationer

Lever-/nyreinsufficiens

Hverken leverinsufficiens, mild eller moderat nyreinsufficiens har en betydende virkning

på meloxicams farmakokinetik. Ved terminalt nyresvigt kan det forøgede

fordelingsvolumen medføre højere koncentration af frit meloxicam, og dosis på 7,5 mg må

ikke overstiges (se pkt. 4.2 og 4.3).

Ældre

Gennemsnitlig plasmaclearance ved steady state hos ældre var en anelse lavere end for

yngre patienter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Meloxicams toksikologiske profil har i prækliniske studier vist sig være identisk med andre

NSAID’er: Gastrointestinalt ulcera og erosioner, nyrepapilærnekrose ved høje doser ved

kronisk indtagelse hos to dyrearter.

Orale reproduktionsstudier hos rotten har vist fald i antallet af ovulationer og hæmning af

implantationer og embryotoksiske virkninger (forøgelse af resorptioner) ved

maternotoksiske dosis niveauer ved 1 mg/kg og højere. Reproduktionstoxicitetsstudier hos

rotter og kaniner viste ikke teratogenicitet i orale doser på op til 4 mg/kg hos rotter og 80

mg/kg hos kaniner.

De anvendte dosisniveauer overgik den kliniske dosis (7,5-15 mg) med en faktor 10 til 5

ved en mg/kg dosering (75 kg person). Føtotoksiske virkninger ved slutningen af

svangerskabet, som er kendt for alle prostaglandinsyntesehæmmere, er beskrevet. Der er

ikke fundet tegn på mutagen effekt, hverken in vitro eller in vivo. Ingen karcinogen risiko

er blevet fundet hos rotter og mus ved doser, der er betydelig højere end brugt klinisk

34188_spc.doc

Side 13 af 14

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Majsstivelse

Prægelatineret majsstivelse

Kolloid vandfri silica

Lactosemonohydrat

Natriumcitrat

Mikrokrystallinsk cellulose

Magnesiumsterat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVDC/aluminiumblister

Pakningsstørrelser

10, 20, 30, 50 og 100 stk. samt 50×1 stk. (enkeltdosis blister).

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Actavis Group PTC ehf.

Reykjavikurvegi 76-78

IS-220 Hafnarfjordur

Island

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

7,5 mg:

34188

15 mg:

34189

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

31. oktober 2003

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

11. december 2017

34188_spc.doc

Side 14 af 14