Loxime

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Loxime 7,5 mg tabletter
  • Dosering:
  • 7,5 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Loxime 7,5 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 32248
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

6. december 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Loxime, tabletter

0.

D.SP.NR.

20870

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Loxime

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Loxime 7,5 mg tabletter

Hver tablet indeholder 7,5 mg meloxicam.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: 43,0 mg lactose (som

lactosemonohydrat).

Loxime 15 mg tabletter

Hver tablet indeholder 15 mg meloxicam.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: 86,0 mg lactose (som

lactosemonohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Loxime 7,5 mg tabletter:

Lysegul, rund tablet med en delekærv midt på den ene side og glat på den anden side.

Formålet med delekærven er ikke at kunne brække tabletten over.

Loxime 15 mg tabletter:

Lysegul, rund tablet med en delekærv midt på den ene side og glat på den anden side.

Tabletten kan deles i lige store doser.

32248_spc.doc

Side 1 af 15

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Kortvarig symptomatisk behandling af forværring af osteoartritis.

Langvarig symptomatisk behandling af reumatoid artritis eller spondylitis ankylopoietica.

Loxime er indiceret til voksne og børn over 16 år.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

7,5 mg tabletter

Forværring af osteoartritis: 7,5 mg daglig (1 tablet a 7,5 mg). Hvis der ikke opnås

bedring, kan dosis øges til 15 mg daglig (2 tabletter a 7,5 mg).

Reumatoid artritis, spondylitis ankylopoietica: 15 mg daglig (2 tabletter a 7,5 mg) (se

også "Særlige populationer"). Afhængigt af det terapeutiske respons kan dosis reduceres

til 7,5 mg daglig (1 tablet a 7,5 mg).

15 mg tabletter

Forværring af osteoartritis: 7,5 mg daglig (½ tablet a 15 mg). Hvis der ikke opnås

bedring, kan dosis øges til 15 mg daglig (1 tablet a 15 mg).

Reumatoid artritis, spondylitis ankylopoietica: 15 mg daglig (1 tablet a 15 mg) (se også

"Særlige populationer"). Afhængigt af det terapeutiske respons kan dosis reduceres til

7,5 mg daglig (½ tablet a 15 mg).

OVERSKRID IKKE EN DAGLIG DOSIS PÅ 15 MG.

Bivirkningerne ved Loxime kan minimeres ved at bekæmpe symptomerne i så kort tid og

med så lav dosis som muligt (se pkt. 4.4).

Patienternes behov for symptomlindring og respons på behandlingen bør derfor løbende

evalueres, specielt hos patienter med osteoartritis.

Særlige populationer

Ældre patienter og patienter med øget risiko for bivirkninger (se pkt. 5.2)

Hos ældre patienter er den anbefalede dosis til langtidsbehandling af reumatoid artritis og

spondylitis ankylopoietica 7,5 mg daglig. Patienter med øget risiko for bivirkninger bør starte

behandlingen med 7,5 mg daglig (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2)

Hos dialysepatienter med alvorligt nyresvigt må dosis ikke overstige 7,5 mg daglig.

Dosisreduktion er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion

(patienter med kreatininclearance over 25 ml/min). (Patienter med ikke-dialyseret alvorligt

nyresvigt: se pkt. 4.3).

32248_spc.doc

Side 2 af 15

Nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2)

Dosisreduktion er ikke nødvendig hos patienter med let til moderat leverinsufficiens.

(Patienter med alvorligt nedsat leverfunktion: se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Meloxicam er kontraindiceret til børn og unge under 16 år (se pkt. 4.3).

Dette lægemiddel findes i andre styrker, som kan være bedre egnet.

Administration

Døgndosis skal indtages som en enkelt dosis med vand eller anden væske i forbindelse

med et måltid.

4.3

Kontraindikationer

Loxime er kontraindiceret i følgende situationer:

Tredje trimester af graviditet samt amning (se pkt. 4.6).

Børn og unge under 16 år.

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1 eller overfølsomhed over for stoffer med lignende virkning, f.eks.

NSAID, acetylsalicylsyre. Meloxicam bør ikke gives til patienter, som har haft

symptomer på astma, nasale polypper, angioneurotisk ødem eller urticaria efter

indtagelse af acetylsalicylsyre eller andre NSAID.

Gastrointestinal blødning eller perforation i anamnesen i forbindelse med tidligere

NSAID-behandling.

Aktivt mavesår eller blødninger eller gentagne tilfælde i anamnesen (to eller flere klart

afgrænsede tilfælde af påvist sårdannelse eller blødning).

Alvorligt nedsat leverfunktion.

Ikke-dialyseret alvorligt nyresvigt.

Gastrointestinal eller cerebrovaskulær blødning eller andre blødningsforstyrrelser i

anamnesen.

Alvorlig hjerteinsufficiens.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Bivirkningerne ved Loxime kan minimeres ved at bekæmpe symptomerne i så kort tid og

med så lav dosis som muligt (se pkt. 4.2 samt nedenstående om gastrointestinale og

kardiovaskulære risici).

Den anbefalede maksimale daglige dosis må ikke overskrides ved utilstrækkelig

terapeutisk effekt, og behandlingen må ikke udvides med endnu et NSAID, da dette kan

øge toksiciteten, mens den terapeutiske fordel ikke er bevist. Anvendelse af meloxicam

samtidig med NSAID’er, herunder også cyclooxygenase-2-selektive hæmmere, bør

undgås.

Meloxicam er ikke hensigtsmæssig til behandling af patienter, der har behov for lindring af

akutte smerter.

Hvis der ikke indtræder en bedring efter flere dage, skal den kliniske fordel af

behandlingen revurderes.

32248_spc.doc

Side 3 af 15

Alle tidligere tilfælde af øsofagitis, gastritis og/eller peptisk ulcus skal udredes for at sikre,

at patienten er fuldstændigt helbredt, inden der startes behandling med meloxicam.

Opmærksomhed skal være rettet mod muligheden for en tilbagevenden af disse sygdomme

hos patienter i behandling med meloxicam, som tidligere har haft disse lidelser.

Gastrointestinale bivirkninger

Gastrointestinal blødning, ulcus eller perforation, som kan være fatale, er forekommet med

alle NSAID på alle tidspunkter i løbet af behandlingen, med eller uden varsel, og uanset

om patienten har alvorlige gastrointestinale hændelser i anamnesen.

Risikoen for gastrointestinal blødning, ulcus eller perforation er dosisafhængig ved brug af

NSAID, og den er større hos patienter med tidligere ulcus, især ved komplikationer såsom

blødning eller perforation (se pkt. 4.3), og hos ældre. Hos disse patienter bør behandlingen

indledes med den lavest mulige dosis. Kombinationsbehandling med beskyttende midler

(f.eks. misoprostol eller syrepumpehæmmere) bør overvejes hos denne patientgruppe samt

hos patienter, der samtidig har behov for lave doser acetylsalicylsyre eller andre

lægemidler, der sandsynligvis øger risikoen for gastrointestinale bivirkninger (se nedenfor

og pkt. 4.5).

Patienter med gastrointestinal toksicitet i anamnesen, især ældre patienter, skal indberette

eventuelle usædvanlige mavesymptomer (særligt gastrointestinal blødning), især i

behandlingens første faser.

Der skal udvises forsigtighed hos patienter, som samtidig får medicin, der kan øge risikoen

for ulceration eller blødning, såsom orale kortikosteorider, heparin som en helbredende

behandling eller givet til alderdommens sygdomme, antikoagulantia, såsom warfarin, andre

nonsteroide antiinflammatoriske midler, herunder acetylsalicylsyre givet i

antiinflammatoriske doser (≥ 1 g som enkeltdosis eller ≥ 3 g som samlet daglig dosis),

selektive serotoningenoptagshæmmere eller trombocytfunktionshæmmende stoffer såsom

acetylsalicylsyre (se pkt. 4.5).

Når den gastrointestinale blødning eller ulceration forekommer hos patienter, som får

meloxicam, skal behandlingen seponeres.

NSAID’er skal gives med forsigtighed til patienter med gastrointestinal sygdom (colitis

ulcerosa, Crohns sygdom) i anamnesen, da disse lidelser kan forværres (se pkt. 4.8).

Kardiovaskulære og cerebrovaskulære virkninger

Patienter, der har hypertension og/eller let til moderat kongestiv hjerteinsufficiens i

anamnesen, skal have grundig kontrol og rådgivning, da der er rapporteret væskeretention

og ødem i forbindelse med NSAID-behandling.

Klinisk monitorering af blodtryk hos patienter i risikogruppen anbefales ved baseline og

især under indledning af behandlingen med meloxicam.

Kliniske forsøg og epidemiologiske data peger på, at brug af visse NSAID, herunder

meloxicam, (specielt ved høje doser og langvarig behandling) kan være forbundet med en

lettere øget risiko for hændelser, der involverer arteriel trombose (f.eks. myokardieinfarkt

eller apopleksi). Der er utilstrækkelig dokumentation til at kunne udelukke en sådan risiko

ved meloxicam.

32248_spc.doc

Side 4 af 15

Patienter med ukontrolleret hypertension, kongestiv hjerteinsufficiens, erkendt iskæmisk

hjertesygdom, perifer arteriel sygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom må kun behandles

med meloxicam efter nøje overvejelser. Tilsvarende overvejelser bør foretages før

indledning af længerevarende behandling af patienter med risikofaktorer for

kardiovaskulær sygdom (f.eks. hypertension, hyperlipidæmi, diabetes mellitus, rygning).

Hudreaktioner

Mulige alvorlige hudreaktioner og alvorlige livstruende hypersensitivitetsreaktioner (dvs.

anafylaktiske reaktioner) kan forekomme med NSAID’er, herunder oxicam-medicin.

Livstruende hudreaktioner som Stevens-Johnsons syndrom (SJS), eksfoliativ dermatitis og

toksisk epidermal nekrolyse (TEN) er rapporteret i forbindelse med brugen af meloxicam.

Patienter bør informeres om tegn og symptomer og overvåges nøje med hensyn til

hudreaktioner. Risikoen for udvikling af SJS, eksfoliativ dermatitis eller TEN er størst

inden for de første måneder af behandlingen. Hvis der er symptomer eller tegn på SJS eller

TEN (f.eks. progressivt hududslæt, ofte med blister eller mukosale læsioner), bør

behandlingen med meloxicam seponeres. Ved håndtering af SJS, eksfoliativ dermatitis og

TEN opnås de bedste resultater gennem tidlig diagnose og øjeblikkelig seponering af det

lægemiddel, mistanken er knyttet til. Tidlig seponering er forbundet med en bedre

prognose.

Hvis patienten har udviklet SJS, eksfoliativ dermatitis eller TEN ved brug af meloxicam

må behandlingen med meloxicam ikke reinitieres på et senere tidspunkt.

Meloxicam bør seponeres ved første tegn på udslæt, læsioner i slimhinder eller andre tegn

på overfølsomhed.

Parametre ved lever- og nyrefunktion

Som ved de fleste NSAID-præparater er der lejlighedsvis rapporteret kortvarig stigning i

serumtransaminaseniveauer, stigning i serumbilirubin eller andre leverfunktionsparametre

samt stigning i serumkreatinin og blodurinstof samt andre afvigende resultater i

laboratorieprøver. I de fleste af disse tilfælde handlede det om kortvarige og små

anormaliteter.

Hvis en sådan anormalitet skulle vise sig være signifikant eller vedvarende, bør indtagelsen

af meloxicam standses, og passende undersøgelser gennemføres.

Funktionelt nyresvigt

NSAID’er kan ved at hæmme de renale prostaglandiners vasodilaterende effekt forårsage

et funktionelt nyresvigt ved at reducere den glomerulære filtration. Denne bivirkning er

dosisafhængig. I begyndelsen af behandlingen eller efter en dosisforhøjelse anbefales det at

monitorere diurese og nyrefunktion nøje hos patienter med følgende risikofaktorer:

ældre

samtidig behandling med f.eks. ACE-hæmmere, angiotensin-II-antagonister, sartaner,

diuretika (se pkt. 4.5)

hypovolæmi (uanset årsag)

kongestiv hjerteinsufficiens

nyresvigt

nefrotisk syndrom

32248_spc.doc

Side 5 af 15

lupus nefropati

alvorlig hepatisk dysfunktion (serumalbumin <25 g/l eller Child-Pugh-score ≥10).

I sjældne tilfælde kan NSAID’er forårsage interstitiel nefritis, glomerulonefrit, renal

medullær nekrose eller nefrotisk syndrom.

Dosis af meloxicam til patienter med terminalt nyresvigt, og som bliver behandlet med

hæmodialyse, bør maksimalt være 7,5 mg. Dosisreduktion er ikke nødvendig til patienter

med mild til moderat nedsat nyrefunktion (dvs. patienter med en kreatininclearance højere

end 25 ml/min).

Natrium-, kalium- og væskeretention

Induktion af natrium, kalium og væskeretention samt forstyrrelse af diuretikas natriuretiske

virkning kan forekomme med NSAID’er. Ydermere kan en reduktion af den

antihypertensive effekt af antihypertensiva forekomme (se pkt. 4.5). Som et resultat kan

ødem, nedsat hjertefunktion og hypertension derfor blive fremskyndet eller forværret hos

modtagelige patienter. Klinisk monitorering er derfor nødvendig hos patienter i

risikogruppen (se pkt. 4.2 og 4.3).

Hyperkaliæmi

Hyperkaliæmi kan fremprovokeres af diabetes eller samtidig behandling, der er kendt for

at øge kaliumkoncentrationen i blodet (se pkt. 4.5). Der bør foretages regelmæssig

monitorering af kaliumværdier i sådanne tilfælde.

Andre advarsler og forsigtighedsregler

Bivirkninger tåles ofte mindre godt af ældre, skrøbelige eller svækkede personer, som

derfor skal monitoreres nøje. Som ved andre NSAID’er kræves særlig opmærksomhed hos

ældre, hvor nyre-, lever- og hjertefunktionen ofte er nedsat.

Ældre har flere bivirkninger fra NSAID’er, især gastrointestinal blødning og perforation,

der kan være fatal (se pkt. 4.2).

Meloxicam kan, som alle andre NSAID-præparater, maskere symptomer på en

underliggende infektionssygdom.

Brugen af meloxicam kan, som med et hvilket som helst lægemiddel, der er kendt for at

hæmme cyklooxygenase/prostaglandin-syntesen, svække fertiliteten, og det anbefales ikke

til kvinder, som forsøger at blive gravide. Hos kvinder, som har problemer med at blive

gravid, eller som undersøges for infertilitet, bør ophør med meloxicam overvejes.

Dette lægemiddel indeholder lactose og bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp lactase deficiency)

eller glucose-galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Pædiatrisk population

Interaktionsundersøgelser er kun udført hos voksne.

32248_spc.doc

Side 6 af 15

Farmakodynamiske interaktioner

Andre nonsteroide antiinflammatoriske midler (NSAID’er), og acetylsalicylsyre ≥ 3 g/dag

Indtagelse af flere nonsteroide antiinflammatoriske midler, herunder acetylsalicylsyre givet

ved antiinflammatoriske doser (≥ 1 g som enkeltdosis eller ≥ 3 g som samlet daglig dosis),

samtidig anbefales ikke, da det kan øge risikoen for gastrointestinale sår eller blødning via en

synergistisk effekt (se pkt. 4.4).

Kortikosteroider (f.eks. glukokortikoider)

Der bør udvises forsigtighed ved samtidig brug med kortikosteroider på grund af en øget

risiko for gastrointestinal ulceration eller blødning.

Antikoagulantia eller heparin administreret til ældre eller i kurative doser

Der er væsentlig øget risiko for blødning som følge af hæmning af trombocytfunktionen og

skade på den gastroduodenaleslimhinde. NSAID’er kan forstærke virkningen af

antikoagulantia, såsom warfarin (se pkt. 4.4). Samtidig anvendelse af NSAID’er og

antikoagulantia eller heparin til ældre eller i kurative doser anbefales ikke (se pkt. 4.4).

I de resterende tilfælde af heparin-anvendelse skal der udvises forsigtighed på grund af en

forøget risiko for blødning.

Omhyggelig overvågning af INR er påkrævet, hvis det er umuligt at undgå kombinationen.

Trombolytika og trombocytfunktionshæmmende lægemidler

Øget risiko for blødning via hæmning af trombocytfunktionen og skader på den gastro-

duodenale slimhinde.

Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI)

Der er forøget risiko for gastrointestinal blødning.

Diuretika, ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

NSAID kan nedsætte virkningen af diuretika og andre antihypertensive lægemidler. Hos

nogle patienter med dårlig nyrefunktion (f.eks. dehydrerede patienter eller ældre med

dårlig nyrefunktion) kan samtidig behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin II-

receptorantagonister og midler, der hæmmer cyclooxygenase, resultere i yderlige

forværring af nyrefunktionen, inklusive mulighed for akut nyresvigt, der normalt er

reversibelt. Derfor bør kombinationen gives med forsigtighed, specielt til ældre.

Patienterne bør hydreres tilstrækkeligt, og overvågning af nyrefunktionen i begyndelsen af

behandlingen samt løbende herefter bør overvejes (se også pkt. 4.4).

Andre antihypertensive lægemidler (f.eks. betablokkere)

Som for ovennævnte kan der opstå et fald i den antihypertensive virkning af betablokkere

(pga. hæmning af prostaglandiner med vasodilatatorisk virkning).

Calcineurinhæmmere (f.eks. cyklosporin, tacrolimus)

Calcineurinhæmmeres nefrotoksicitet kan forøges af NSAID via en renal prostaglandin-

medieret virkning.

Under kombinationsbehandling skal nyrefunktion måles. Omhyggelig overvågning af

nyrefunktionen anbefales, specielt hos ældre.

32248_spc.doc

Side 7 af 15

Intrauterin antikonception

Der foreligger rapporter om, at NSAID kan nedsætte virkningen af intrauterin

antikonception (spiraler).

En nedsat virkning af intrauterine indlæg grundet NSAID-præparater er tidligere blevet

rapporteret, men der er behov for yderligere bekræftelse.

Farmakokinetiske interaktioner (meloxicams virkning på andre lægemidlers

farmakokinetik)

Lithium

Der er rapporteret forhøjet serumlithium (via reduceret renal udskillelse af lithium) med

brug af NSAID, og det kan nå toksiske værdier. Samtidig brug af lithium og NSAID

frarådes (se pkt. 4.4). Hvis kombinationen er nødvendig, bør lithiums plasmakoncentration

overvåges omhyggeligt ved indledning, justering og seponering af behandling med

meloxicam.

Methotrexat

NSAID kan reducere tubulær sekretion af methotrexat, og derved øge methotrexats

plasmakoncentration. Derfor frarådes samtidig brug af NSAID hos patienter i behandling

med høje doser methotrexat (mere end 15 mg/uge) (se pkt. 4.4).

Risikoen for interaktioner bør også overvejes hos patienter, der får lave doser methotrexat,

specielt hos patienter med nedsat nyrefunktion. Hvis kombinationen er nødvendig, bør

antallet af blodlegemer og nyrefunktionen overvåges. Forsigtighed bør udvises, hvis både

NSAID og methotrexat gives i løbet af 3 dage; i disse tilfælde kan plasmakoncentrationen

af methotrexat øges og forårsage øget toksicitet.

Selv om farmakokinetikken af methotrexat (15 mg/uge) ikke blev påvirket i relevant

omfang af samtidig meloxicam-behandling, bør det tages i betragtning, at methotrexats

hæmatologiske toksicitet kan forstærkes af NSAID (se ovenfor) (se pkt. 4.8).

Farmakokinetiske interaktioner (andre lægemidlers virkning på meloxicams

farmakokinetik).

Colestyramin

Colestyramin øger eliminationen af meloxicam ved at forstyrre den enterohepatiske

cirkulation, så clearance af meloxicam øges med 50 % og halveringstiden nedsættes til

13±3 timer. Interaktionen har klinisk signifikans.

Samtidig indtagelse af antacida, cimetidin og digoxin har ikke givet anledning til klinisk

relevante farmakokinetiske interaktioner med meloxicam.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Hæmning af prostaglandinsyntesen kan have skadelig indvirkning på graviditet og/eller

den embryonale/føtale udvikling. Data fra epidemiologiske studier tyder på en øget risiko

for spontan abort og for medfødte misdannelser i barnets hjerte samt gastroschisis ved brug

af prostaglandinsyntesehæmmere under den tidlige graviditet. Den absolutte risiko for

32248_spc.doc

Side 8 af 15

medfødte misdannelser i hjertet stiger fra mindre end 1 % op til ca. 1,5 %. Risikoen menes

at stige med øget dosis og behandlingsvarighed. Hos dyr har administration af

prostaglandinsyntesehæmmere vist sig at medføre en øget hyppighed af præ- og post-

implantationstab samt embryo-/fosterdød. Endvidere er der fundet en øget forekomst af

flere misdannelser, herunder kardiovaskulære, hos dyr, der har været eksponeret for en

prostaglandinsyntesehæmmer under den organudviklende periode.

Meloxicam må ikke anvendes under graviditetens første og andet trimester, medmindre det er

klart nødvendigt. Hvis meloxicam anvendes af en kvinde, der forsøger at blive gravid, eller

under graviditetens første og andet trimester, skal dosis sættes så lavt som muligt og

behandlingens varighed skal være så kort som muligt.

Under tredje trimester af graviditeten kan prostaglandinsyntesehæmmere udsætte fostret

for:

kardiopulmonal toksicitet (for tidlig lukning af ductus arteriosus og pulmonal

hypertension)

renal dysfunktion, som kan føre til nyresvigt og dermed en reduceret mængde

fostervand

og moderen og det nyfødte barn kan ved graviditetens slutning udsættes for:

forlænget blødningstid som følge af en nedsat aggregationsevne for trombocytterne,

hvilket kan forekomme selv ved meget lave doser

hæmning af livmoderkontraktioner, hvilket kan resultere i for sen eller forlænget fødsel.

Følgelig er meloxicam kontraindiceret under graviditetens tredje trimester.

Amning

Der findes ingen specifikke erfaringer med meloxicam, men det vides, at NSAID går over i

modermælken. Meloxicam frarådes til kvinder, der ammer.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ingen specielle undersøgelser vedrørende dette. På basis af den farmakodynamiske

profil og de rapporterede bivirkninger har meloxicam sandsynligvis ingen eller ubetydelig

påvirkning af disse evner. Patienten bør imidlertid rådgives om at undlade at køre bil eller

betjene maskiner, hvis der opstår synsforstyrrelser eller døsighed, vertigo eller andre

forstyrrelser af centralnervesystemet.

4.8

Bivirkninger

Generel beskrivelse

Kliniske forsøg og epidemiologiske data antyder, at der er en let forøget risiko for arterielle

tromboser (f.eks. myokardieinfarkt og slagtilfælde) ved brug af visse typer NSAID. Denne

risiko øges ved brug af høje doser og ved langtidsbehandling (se pkt. 4.4).

Der er rapporteret om ødemer, hypertension og hjertesvigt i forbindelse med NSAID-

behandling.

De hyppigst observerede bivirkninger forekommer i mave-tarmkanalen. Det drejer sig om

peptisk ulcus, perforation eller gastrointestinal blødning, som kan være fatale, især hos

ældre (se pkt. 4.4). Endvidere er der efter brug af meloxicam rapporteret kvalme,

32248_spc.doc

Side 9 af 15

opkastning, diarré, flatulens, obstipation, dyspepsi, abdominalsmerter, melæna,

hæmatemese, ulcerativ stomatitis, forværring af colitis og Morbus Crohn (se pkt. 4.4).

Gastritis er observeret mindre hyppigt.

Den nedenfor anførte hyppighed af bivirkninger er baseret på forekomsten af sådanne

hændelser ifølge indberetninger i 27 kliniske forsøg med en behandlingsvarighed på

mindst 14 dage. Oplysningerne er baseret på kliniske forsøg, der omfatter 15.197 patienter,

som blev behandlet oralt med døgndoser på 7,5 eller 15 mg meloxicam tabletter eller

kapsler i en periode på op til 1 år.

Bivirkninger relateret til brug af meloxicam indberettet i markedsføringsperioden er

inkluderet.

Liste over bivirkninger

Bivirkninger er blevet inddelt under overskrifter mht. hyppighed i henhold til følgende

konvention: meget almindelig (≥ 1/10), almindelig ((≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig ((≥

1/1.000 til < 1/100), sjælden ((≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000), ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

Anæmi.

Sjælden:

Unormalt antal celler i blodet (herunder differentialtælling af

hvide blodlegemer), leukopeni, trombocytopeni.

Meget sjældne tilfælde af agranulocytose er indberettet (se afsnittet "Beskrivelse af

udvalgte bivirkninger").

Immunsystemet

Ikke almindelig:

Allergiske reaktioner ud over anafylaktiske og anafylaktoide

reaktioner.

Ikke kendt:

Anafylaktiske/anafylaktoide reaktioner.

Psykiske forstyrrelser:

Sjælden:

Humørsvingninger, mareridt.

Ikke kendt:

Forvirring, desorientering.

Nervesystemet

Almindelig:

Hovedpine, svimmelhed

Ikke almindelig:

Svimmelhed, somnolens, døsighed.

Øjne

Sjælden:

Synsforstyrrelse, herunder sløret syn, conjunctivitis.

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Vertigo.

Sjælden:

Tinnitus.

Hjerte

Sjældne:

Palpitationer.

32248_spc.doc

Side 10 af 15

Hjertesvigt er rapporteret i forbindelse med NSAID-behandling.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

Forhøjet blodtryk (se pkt. 4.4), rødmen.

Luftveje, thorax og mediastinum

Sjælden:

Astma er set hos patienter, der er allergiske over for

acetylsalicylsyre (dvs. aspirin) eller andre NSAID-præparater.

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Dyspepsi, kvalme, opkastning, abdominalsmerter, obstipation,

flatulens, diarré.

Ikke almindelig:

Okkult eller makroskopisk gastrointestinal blødning, stomatitis,

gastritis, opstød.

Sjælden:

Colitis, gastroduodenalt ulcus, øsofagitis.

Meget sjælden:

Gastrointestinal perforation.

Ikke kendt:

Pancreatitis

Gastrointestinal blødning, sårdannelse eller perforation kan sommetider være alvorlige og

potentielt dødelige, specielt hos ældre (se pkt. 4.4).

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

Ændringer i leverfunktionsprøver (f.eks. forhøjede

aminotransferaser eller forhøjet bilirubin)

Meget sjældne:

Hepatitis.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Angioødem, pruritus, hududslæt.

Sjælden:

Alvorlige kutane bivirkninger (SCARs): Stevens-Johnsons

syndrom og toksisk epidermal nekrolyse (TEN) er rapporteret (se

pkt. 4.4), urticaria.

Meget sjælden:

Bulløs dermatitis, erythema multiforme.

Ikke kendt:

Lysoverfølsomhedsreaktioner.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Salt- og væskeophobning, hyperkaliæmi (se pkt. 4.4 og 4.5),

unormale nyrefunktionstests (forhøjet serumkreatinin og/eller

serumurea).

Meget sjælden:

Akut nyresvigt, især hos patienter med risikofaktorer (se pkt. 4.4).

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelige:

Ødem, blandt andet i benet.

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Information, der karakteriserer individuelle alvorlige og/eller hyppigt opståede

bivirkninger

Der er rapporteret om meget sjældne tilfælde af agranulocytose hos patienter i behandling

med meloxicam og andre potentielt myelotoksiske lægemidler (se pkt. 4.5).

32248_spc.doc

Side 11 af 15

Bivirkninger, der ikke er set i forbindelse med dette produkt, men som generelt anses for

at kunne tilskrives andre stoffer i denne klasse.

Organiske nyreskader, formodentlig resulterende i akut nyresvigt: Der er rapporteret om

meget sjældne tilfælde af interstitiel nefritis, akut tubulær nekrose, nefrotisk syndrom og

papillær nekrose (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer på akut overdosering med NSAID er normalt letargi, døsighed, kvalme,

opkastning og epigastriske smerter - symptomerne er normalt reversible ved understøttende

behandling. Gastrointestinal blødning kan opstå. Alvorlig forgiftning kan resultere i

hypertension, akut nyresvigt, hepatisk dysfunktion, respiratorisk depression, koma,

kramper, kardiovaskulært kollaps og hjertestop. Anafylaktoide reaktioner er set ved

terapeutisk brug af NSAID og kan forekomme efter en overdosis.

Patienterne skal have symptomatisk og understøttende behandling efter en overdosis af et

NSAID. I et klinisk forsøg blev det påvist, at eliminationen af meloxicam kan accelereres

med colestyramin 4 g per os 3 gange daglig.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 01 AC 06. Nonsteroide antiinflammatoriske og antirheumatiske midler,

oxicamer.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Meloxicam er et nonsteroidt antiinflammatorisk middel (NSAID) af oxicam-gruppen med

antiinflammatorisk, analgetisk og antipyretisk virkning.

Meloxicams antiinflammatoriske virkning er påvist i klassiske inflammationsmodeller.

Ligesom for andre NSAID er den eksakte mekanisme ukendt. Der er dog mindst én

virkning, der er fælles for alle NSAID (inklusive meloxicam): Hæmning af biosyntesen af

prostaglandiner, som er kendte inflammationsmediatorer.

32248_spc.doc

Side 12 af 15

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Meloxicam absorberes godt fra mave-tarm-kanalen, hvilket ses på den høje absolutte

biotilgængelighed på 89 % efter oral administration (kapsel). Der er påvist bioækvivalens

for tabletter, orale suspensioner og kapsler.

Efter en enkelt dosis meloxicam opnås gennemsnitlig maksimum plasmakoncentration i

løbet af 2 timer for suspensionen og 5-6 timer for faste lægemiddelformer til oral

anvendelse (kapsler og tabletter).

Efter gentagne doser opnås steady-state efter 3-5 dage. Med én daglig dosis opnås plasma-

koncentrationer med relativt små fluktuationer i området 0,4-1-0 μg/ml for 7,5 mg dosen

og 0,8-2,0 μg/ml for 15 mg dosen (henholdsvis C

og C

ved steady-state). Maksimale

plasmakoncentrationer af meloxicam ved steady-state opnås i løbet af 5-6 timer for både

tablet, kapsel og oral suspension. Fortsat behandling i perioder, der overstiger et år,

resulterer i koncentrationer lig dem, der opnås efter steady-state. Absorptionsgraden af

meloxicam efter oral administration ændres ikke ved samtidigt fødeindtagelse.

Fordeling

Meloxicam er stærkt bundet til plasmaproteiner, hovedsageligt albumin (99 %).

Meloxicam trænger ind i synovialvæsken og giver koncentrationer på omkring halvdelen af

plasmakoncentrationen. Fordelingsvolumenet er lille, i gennemsnit 11 l. Interindividuel

variation er omkring 30-40 %.

Biotransformation

Meloxicam undergår udtalt hepatisk biotransformation. Fire forskellige farmakodynamisk

inaktive metabolitter af meloxicam er identificeret i urinen. Hovedmetabolitten, 5’-

carboxymeloxicam (60 % af dosis), dannes ved oxidation af en intermediær metabolit 5’-

hydroxymethylmeloxicam, som også udskilles i mindre grad (9 % af dosis). In vitro-forsøg

tyder på, at CYP 2C9 spiller en vigtig rolle i denne metabolisme, mens isoenzymet CYP 3A4

spiller en mindre rolle. Patientens peroxidaseaktivitet ligger formentlig bag de 2 andre

metabolitter, der udgør henholdsvis 16 % og 4 % af den administrerede dosis.

Elimination

Meloxicam udskilles hovedsageligt i form af metabolitter og i lige stort omfang via urin og

fæces. Mindre end 5 % af den daglige dosis bliver udskilt uomdannet i fæces, mens kun spor

af moderstoffet udskilles i urinen.

Den gennemsnitlige halveringstid er ca. 20 timer. Plasmaclearance er i gennemsnit 8 ml/min.

Linearitet/ikke-linearitet

Meloxicam viser lineær farmakokinetik i det terapeutiske dosisinterval på 7,5 mg til 15 mg

efter peroral og intramuskulær administration.

Særlige populationer

Hepatisk/renal insufficiens

Hverken leverinsufficiens eller let til moderat nyreinsufficiens har nævneværdig effekt på

meloxicams farmakokinetik. Ved terminalt nyresvigt kan det øgede fordelingsvolumen

resultere i højere koncentrationer af frit meloxicam, og en døgndosis på 7,5 mg må ikke

overskrides (se pkt. 4.2).

32248_spc.doc

Side 13 af 15

Ældre

Gennemsnitlig plasmaclearance ved steady-state hos ældre var lidt mindre end hos yngre

mennesker.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Meloxicams toksikologiske profil har i kliniske forsøg vist sig at være identisk med andre

NSAID: Gastrointestinalt ulcus og erosioner, nyrepapillærnekrose ved høje doser til kronisk

indtagelse hos to dyrearter.

Reproduktionsstudier hos rotter har vist en nedsættelse i ovulationer og hæmning af

implantationer og embryotoksiske virkninger (øget resorption) ved maternotoksiske

dosisniveauer på 1 mg/kg og højere. Reproduktionsforsøg med toksicitet i rotter og kaniner

viste ingen teratogenicitet ved perorale doser på op til 4 mg/kg i rotter og 80 mg/kg i kaniner.

Det anvendte dosisinterval overstiger den kliniske dosis (7,5-15 mg) med faktor 5-10 baseret

på mg/kg dosis (ved legemsvægt på 75 kg). Der er beskrevet føtotoksiske virkninger ved

slutningen af svangerskabet, som er kendt for alle prostaglandinsyntesehæmmere. Der er ikke

påvist mutagen effekt, hverken in vitro eller in vivo. Der er ikke påvist karcinogenicitet i

rotter og mus ved doser, der er betydelig højere end de kliniske doser.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Majsstivelse

Prægelatineret (majs)stivelse

Silica, vandfri kolloid

Lactosemonohydrat

Natriumcitrat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVDC aluminiumsblister.

7,5 mg

Pakningsstørrelser: 10, 20, 30, 50 eller 100 tabletter.

15 mg

Pakningsstørrelser: 10, 20, 30, 50 eller 100 tabletter.

32248_spc.doc

Side 14 af 15

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

ratiopharm GmbH

Graf-Arco-Strasse 3

89079 Ulm

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

7,5 mg:

32248

15 mg:

32249

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

31. oktober 2003

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

6. december 2017

32248_spc.doc

Side 15 af 15

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

29-5-2018

Meloxivet (Eli Lilly and Company Limited)

Meloxivet (Eli Lilly and Company Limited)

Meloxivet (Active substance: Meloxicam) - Centralised - Withdrawal - Commission Decision (2018)3408 of Tue, 29 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety

16-2-2018

Pending EC decision:  Metacam, meloxicam, Opinion date: 15-Feb-2018

Pending EC decision: Metacam, meloxicam, Opinion date: 15-Feb-2018

Europe - EMA - European Medicines Agency