Losartankalium "Liconsa"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Losartankalium "Liconsa" 50 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 50 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Losartankalium "Liconsa" 50 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 39021
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

8. november 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Losartankalium "Liconsa", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

23301

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Losartankalium "Liconsa"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

25 mg

Hver filmovertrukket tablet indeholder 25 mg af det aktive stof losartankalium.

50 mg

Hver filmovertrukket tablet indeholder 50 mg af det aktive stof losartankalium.

100 mg

Hver filmovertrukket tablet indeholder 100 mg af det aktive stof losartankalium.

Hjælpestof(fer), som behandleren skal være opmærksom på

25 mg: Hver tablet indeholder 12,75 mg lactosemonohydrat og andre hjælpestoffer.

50 mg: Hver tablet indeholder 25,5 mg lactosemonohydrat og andre hjælpestoffer.

100 mg: Hver tablet indeholder 51,0 mg lactosemonohydrat og andre hjælpestoffer.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

25 mg: Runde, hvide, filmovertrukne tabletter.

50 mg: Runde, hvide, filmovertrukne tabletter.

100 mg: Runde, hvide, filmovertrukne tabletter.

39021_spc.doc

Side 1 af 20

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension hos voksne og hos børn og unge i alderen 6-18

år.

Behandling af nyresygdom hos voksne patienter med hypertension og type 2-diabetes

mellitus med proteinuri ≥0,5 g/dag som del af en antihypertensiv behandling (se pkt.

4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Behandling af kronisk hjerteinsufficiens hos voksne patienter, når behandling med

ACE-hæmmere ikke anses for at være velegnet på grund af uforligelighed, især hoste,

eller kontraindikation. Patienter med hjerteinsufficiens, som er stabile i behandling

med en ACE-hæmmer, behøver ikke skiftes til losartan. Patienterne bør have en

ejektionsfraktion på ≤ 40 %, være klinisk stabile og være i behandling af kronisk

hjerteinsufficiens baseret på en etableret behandlingsmetode.

Reduktion af risiko for stroke hos voksne, hypertensive patienter med hypertrofi af

venstre ventrikel, som er dokumenteret ved EKG (se pkt. 5.1: LIFE undersøgelsen,

Race).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Hypertension

Normal start- og vedligeholdelsesdosis er 50 mg en gang daglig til de fleste patienter.

Maksimal antihypertensiv virkning opnås 3-6 uger efter initiering af behandling. Nogle

patienter kan få yderligere virkning ved øgning af dosis til 100 mg en gang daglig (om

morgenen). Losartankalium "Liconsa" kan administreres sammen med andre

antihypertensiva, især sammen med diuretika (f.eks. hydrochlorthiazid) (se pkt. 4.3, 4.4,

4.5 og 5.1).

Hypertensive type 2-diabetikere med proteinuri ≥ 0,5 g/dag

Normal startdosis er 50 mg en gang daglig. Dosis kan øges til 100 mg en gang daglig

afhængigt af blodtryksrespons efter en måneds behandling. Losartankalium "Liconsa" kan

administreres sammen med andre antihypertensiva (f.eks. diuretika, calciumkanalblokkere,

alfa- eller betablokkere samt centralt virkende lægemidler) (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1)

såvel som med insulin og andre almindeligt anvendte hypoglykæmiske lægemidler (f.eks.

sulfonylurinstoffer, glitazoner og glucosidasehæmmere).

Hjerteinsufficiens

Den normale startdosis for Losartankalium "Liconsa" til patienter med hjerteinsufficiens er

12,5 mg en gang daglig. Generelt bør dosis titreres med ugentlige intervaller (f.eks. 12,5

mg daglig, 25 mg daglig, 50 mg daglig) til normal vedligeholdelsesdosis på 50 mg en gang

daglig, som det kan tolereres af patienten.

12,5 mg styrken kan ikke opnås med Losartankalium "Liconsa", og derfor skal der bruges

andre lægemidler for denne dosering.

39021_spc.doc

Side 2 af 20

Reduktion af risikoen for stroke hos hypertensive patienter med hypertrofi af venstre

ventrikel, som er dokumenteret ved EKG

Normal startdosis er 50 mg Losartankalium "Liconsa" en gang daglig. En lav dosis

hydrochlorthiazid bør tilføjes og/eller dosis af Losartankalium "Liconsa" bør øges til 100

mg en gang daglig på basis af blodtryksrespons.

Særlige populationer

Patienter med intravaskulær væskemangel

Til patienter med intravaskulær væskemangel (f.eks. i forbindelse med højdosis

diuretikabehandling) bør en startdosis på 25 mg en gang daglig overvejes (se pkt. 4.4).

Patienter med nyreinsufficiens og patienter i hæmodialyse

Initial dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nyreinsufficiens og patienter i

hæmodialyse.

Patienter med leverinsufficiens

Lavere dosis bør overvejes til patienter med leverinsufficiens i anamnesen. Der er ikke

erfaring med behandling til patienter med svær leverinsufficiens. Derfor er losartan

kontraindiceret til patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.3 og 4.4).

Ældre

Selvom det bør overvejes, hvorvidt behandling med 25 mg skal initieres hos patienter over

75 år, er dosisjustering ikke nødvendig hos ældre.

Pædiatrisk population

6 måneder-under 6 år

Sikkerheden og effektiviteten for børn i alderen 6 måneder til under 6 år er ikke klarlagt.

De foreliggende data er beskrevet under pkt. 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen

anbefalinger vedrørende dosering.

6-18 år

Til patienter, der kan sluge en tablet, er den anbefalede dosis 25 mg en gang daglig til

patienter >20 til <50 kg. I særlige tilfælde kan dosis øges til maksimalt 50 mg en gang

daglig. Dosis bør justeres i henhold til blodtryksrespons.

Til patienter >50 kg er den sædvanlige dosis 50 mg 1 gang daglig. I særlige tilfælde kan

dosis justeres til maksimalt 100 mg 1 gang daglig. Doser over 1,4 mg/kg (eller mere end

100 mg) daglig er ikke blevet undersøgt hos pædiatriske patienter.

Losartankalium bør ikke gives til børn under 6 år, da der ikke findes dokumentation for

disse patientgrupper.

Bør ikke gives til børn med glomerulær filtrationshastighed <30 ml/min/1,73 m

, da der

ikke findes dokumentation herfor (se også pkt. 4.4).

Losartankalium bør ikke gives til børn med leverinsufficiens (se også pkt. 4.4).

39021_spc.doc

Side 3 af 20

Administration

Losartantabletter bør sluges med et glas vand.

Losartankalium "Liconsa" kan administreres med eller uden mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Svær leverinsufficiens.

Samtidig brug af Losartankalium "Liconsa" og lægemidler indeholdende aliskiren er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Overfølsomhed

Angioødem. Patienter med angioødem i anamnesen (hævelse af ansigt, læber, svælg

og/eller tunge) bør monitoreres nøje (se pkt. 4.8).

Hypotension og elektrolyt-/væskeforstyrrelser

Symptomatisk hypotension, især efter første dosis og efter forhøjelse af dosis, er mest

sandsynligt hos patienter med væske- og/eller natriummangel ved kraftig behandling med

diuretika, saltrestriktiv diæt, diarré eller opkastning. Disse tilstande bør korrigeres før

administration af Losartankalium "Liconsa", eller der bør anvendes lavere startdosis (se

pkt. 4.2). Dette gælder også for børn i alderen 6 til 18 år.

Elektrolytforstyrrelser

Elektrolytforstyrrelser er almindeligt forekommende hos patienter med nyreinsufficiens,

med eller uden diabetes, og bør behandles. I en klinisk undersøgelse med type 2-

diabetikere med nefropati, var incidensen af hyperkaliæmi højere i den gruppe, der blev

behandlet med Losartankalium "Liconsa" end i placebogruppen. Derfor bør kaliums

plasmakoncentration såvel som kreatininclearance monitoreres tæt, især patienter med

hjertesvigt og kreatinin-clearance på 30-50 ml/min bør monitoreres tæt.

Brug af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud og kaliumholdige salterstatninger

sammen med losartan anbefales ikke (se pkt. 4.5).

Leverinsufficiens

Baseret på farmakokinetiske data, som viser signifikant forhøjede plasmakoncentrationer

af losartan hos cirrhotiske patienter, bør det overvejes at anvende en lavere dosis til

patienter med nedsat leverfunktion i anamnesen. Der er ingen terapeutisk erfaring med

losartan til patienter med svær leverinsufficiens. Derfor bør losartan ikke gives til patienter

med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.2, 4.3 og 5.2).

Losartan bør heller ikke gives til børn med leverinsufficiens (se pkt. 4.2).

Nyreinsufficiens

Som følge af hæmningen af renin-angiotensinsystemet, er der rapporteret forandringer i

nyrefunktionen herunder nyrefunktionsnedsættelse (især hos patienter hvis nyrefunktion er

39021_spc.doc

Side 4 af 20

afhængig af reninangiotensin-aldosteronsystemet som patienter med svær

hjerteinsufficiens eller tidligere nedsat nyrefunktion). Som for andre lægemidler, der

påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, er der rapporteret om øget carbamid og

serumkreatinin hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller unilateral

nyrearteriestenose (hvis funktionelt ennyret); disse ændringer i nyrefunktionen kan være

reversible ved seponering af behandlingen. Losartan bør anvendes med forsigtighed hos

patienter med bilateral nyrearteriestenose eller unilateral nyrearterie stenose (hvis

funktionelt ennyret).

Anvendelse til pædiatriske patienter med nyreinsufficiens

Losartan bør ikke gives til børn med glomerulær filtrationshastighed <30 ml/min/1,73 m

da der ikke findes dokumentation herfor (se pkt. 4.2).

Nyrefunktionen skal monitoreres regelmæssigt under behandling med losartan, da den kan

forværres.

Dette gælder især, når losartan gives, hvor andre tilstande er til stede (feber, dehydrering),

der kan nedsætte nyrefunktionen.

Samtidig anvendelse af losartan og ACE-hæmmere nedsætter nyrefunktionen. Derfor

frarådes samtidig anvendelse (se pkt. 4.5).

Nyretransplantation

Der er ingen erfaring med patienter, der for nylig er blevet nyretransplanteret.

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme vil generelt ikke respondere på

antihypertensiva, der virker ved hæmning af renin-angiotensinsystemet. Derfor kan

anvendelse af losartan ikke anbefales.

Koronar hjertesygdom og cerebrovaskulær sygdom

Som det er tilfældet med andre antihypertensiva kan et kraftigt fald i blodtrykket hos

patienter med iskæmisk kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom medføre

myokardieinfarkt eller stroke.

Hjerteinsufficiens

Hos patienter med hjerteinsufficiens, med eller uden nyreinsufficiens, er der, som med

andre lægemidler der påvirker renin-angiotensinsystemet, risiko for svær arteriel

hypotension og (ofte akut) nyreinsufficiens.

Der er begrænset terapeutisk erfaring med losartan til patienter med hjerteinsufficiens og

samtidig svær nyreinsufficiens, til patienter med svær hjerteinsufficiens (NYHA klasse IV)

samt til patienter med hjerteinsufficiens og symptomatisk livstruende hjertearytmi. Derfor

bør losartan anvendes med forsigtighed til disse patientgrupper. Kombinationen af losartan

og en beta-blokker bør anvendes med forsigtighed (se pkt. 5.1).

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som det er tilfældet med andre vasodilatorer er særlig forsigtighed indiceret hos patienter,

der har aorta- eller mitralstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

39021_spc.doc

Side 5 af 20

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Hjælpestoffer

Dette lægemiddel indeholder lactose. Patienter med sjælden arvelig galactoseintolerans,

Lapp lactase-deficiens eller glucose-galactose-malabsorption bør ikke tage denne medicin.

Graviditet

Behandling med losartan bør ikke initieres under graviditet. Med mindre losartan-

behandling anses for essentiel, bør patienter, der planlægger graviditet, skiftes til alternativ

antihypertensiv behandling, som har en veletableret sikkerhedsprofil for anvendelse under

graviditet. Når graviditet diagnosticeres, bør behandling med losartan seponeres omgående,

og hvis det er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6)

Andre advarsler og forholdsregler

Som det blev bemærket i forbindelse med angiotensinkonverterende enzymhæmmere er

losartan og de andre angiotensinantagonister tilsyneladende mindre effektive til sænkning

af blodtrykket hos negroide personer i forhold til ikke-negroide, muligvis på grund af

større prævalens af lav-renin tilstande i den negroide hypertensive population.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Andre antihypertensiva kan øge losartans hypotensive virkning. Samtidig brug med andre

lægemidler, der kan medføre hypotension som bivirkning (som tricykliske antidepressiva,

antipsykotiske midler, baclofen og amifostin), kan øge risikoen for hypotension.

Losartan metaboliseres hovedsageligt via cytokrom P450 (CYP) 2C9 til den aktive

carboxylsyremetabolit. I en klinisk undersøgelse reducerede fluconazol (CYP2C9-

hæmmer) eksponeringen over for den aktive metabolit med ca. 50%. Samtidig behandling

med losartan og rifampicin (induktor af metabolismeenzymer) gav en reduktion på 40% i

plasmakoncentrationen af den aktive metabolit. Den kliniske relevans af denne virkning er

ukendt. Der blev ikke fundet forskel i eksponeringen ved samtidig behandling med

fluvastatin (svag hæmmer af CYP2C9).

Som ved andre lægemidler, der blokerer angiotensin-II eller dets virkning, kan samtidig

brug af andre lægemidler, som tilbageholder kalium (f.eks. kaliumbesparende diuretika:

Amilorid, triamteren, spironolacton), eller som kan forhøje kaliumkoncentrationerne (f.eks.

heparin), kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger, medføre stigninger i

serumkalium. Samtidig medicinering er ikke tilrådelig.

Der er rapporteret om reversible forhøjelser i serum lithiumkoncentrationerne samt

toksicitet ved samtidig administration af lithium og ACE-hæmmere. Der er også

rapporteret om meget sjældne tilfælde med antiotensin-II-receptorantagonister. Samtidig

administration af lithium og losartan bør foretages med forsigtighed. Hvis denne

kombination viser sig at være essentiel, bør serum lithiumkoncentrationen monitoreres ved

samtidig anvendelse.

39021_spc.doc

Side 6 af 20

Når angiotensin II-antagonister administreres samtidigt med NSAID (dvs. selektive COX-2

hæmmere, acetylsalicylsyre i antiinflammatoriske doser og non-selektive NSAID) kan

afsvækning af den antihypertensive virkning forekomme. Samtidig anvendelse af

angiotensin II-antagonister eller diuretika og NSAID kan medføre øget risiko for

forværring af nyrefunktionen, herunder mulig akut nyresvigt og stigning i serumkalium,

især hos patienter med eksisterende dårlig nyrefunktion. Kombinationen bør anvendes med

forsigtighed især hos ældre. Patienterne bør hydreres hensigtsmæssigt, og det bør overvejes

at monitorere nyrefunktionen efter initiering af samtidig behandling samt periodisk

herefter.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren, er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Anvendelse af losartan kan ikke anbefales i første trimester af graviditeten (se pkt. 4.4).

Anvendelse af losartan er kontraindiceret i andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt.

4.3 og 4.4).

Epidemiologisk evidens for risiko for teratogenicitet efter eksponering for ACE-hæmmere

i 1. trimester af graviditeten har ikke været konklusive; en lille risikostigning kan dog ikke

udelukkes. Selvom der ikke findes kontrollerede epidemiologiske data vedrørende risikoen

ved angiotensin II receptorhæmmere (AIIRAer), kan de samme risici være forbundet med

denne lægemiddelklasse. Med mindre fortsat AIIRA-behandling anses for at være

essentiel, bør patienter, der planlægger graviditet, skiftes til alternative anithypertensive

behandlinger, som har en veletableret sikkerhedsprofil for anvendelse under graviditet. Når

graviditet diagnosticeres, bør behandling med Losartankalium "Liconsa" seponeres

omgående, og hvis det er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes.

Eksponering for AIIRA-behandling i 2. og 3. trimester inducerer føtotoksicitet hos

mennesker (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket kranieossifikation) og

neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Hvis eksponering for losartan har fundet sted fra 2. trimester af graviditeten, anbefales

ultralydskontrol af nyrefunktionen og kraniet.

Spædbørn, hvis mødre har taget losartan, bør observeres omhyggeligt for hypotension (se

også pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Da der ikke er nogen oplysninger tilgængelige angående brugen af Losartankalium

"Liconsa" under amning, anbefales Losartankalium "Liconsa" ikke, og alternative

behandlinger med mere veletablerede sikkerhedsprofiler under amning er at foretrække,

særligt ved amning af et nyfødt eller et for tidligt født barn.

39021_spc.doc

Side 7 af 20

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Når man kører bil eller betjener maskiner, skal man dog tænke på, at

svimmelhed eller døsighed lejlighedsvis kan forekomme i forbindelse med antihypertensiv

behandling, i særdeleshed ved initiering af behandlingen, eller når dosis øges.

4.8

Bivirkninger

Losartan er vurderet i kliniske undersøgelser som følger:

I en kontrolleret klinisk undersøgelse hos > 3.000 voksne patienter i alderen 18 år og

ældre med essentiel hypertension

I en kontrolleret klinisk undersøgelse hos 177 hypertensive pædiatriske patienter i

alderen 6-16 år

I en kontrolleret klinisk undersøgelse hos > 9.000 hypertensive patienter i alderen 55-80

år med hypertrofi af venstre ventrikel (se LIFE-undersøgelsen, pkt. 5.1)

I kontrollerede kliniske undersøgelser hos >7.700 voksne patienter med kronisk

hjerteinsufficiens (se ELITE I, ELITE II og HEAAL-undersøgelserne, pkt. 5.1)

I en kontrolleret klinisk undersøgelse hos > 1.500 type-2 diabetikere i alderen 31 år og

ældre med proteinuri (se RENAAL-undersøgelsen, pkt. 5.1)

I disse kliniske undersøgelser var den mest almindelige bivirkning svimmelhed.

Frekvensen af de nedenfor nævnte bivirkninger er defineret i henhold til følgende

konvention:

Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til

<1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000); ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 1. Hyppighed af bivirkninger set i placebokontrollerede kliniske studier og rapporteret

efter markedsføring

Bivirkning

Hyppighed af bivirkninger efter indikation

Andet

Hypertension

Hypertensive

patienter med

hypertrofi af

venstre

ventrikel

Kronisk

hjerte-

insufficiens

Hypertension

og type-2

diabetes med

nyresygdom

Rapporterede

bivirkninger efter

markedsføring

Blod og lymfesystem

Anæmi

almindelig

hyppighed ikke

kendt

Trombocytopeni

hyppighed ikke

kendt

Immunsystemet

Overfølsomhedsreaktioner,

anafylaktiske reaktioner,

angioødem

og vaskulitis



sjælden

Psykiske forstyrrelser

Depression

hyppighed ikke

kendt

39021_spc.doc

Side 8 af 20

Bivirkning

Hyppighed af bivirkninger efter indikation

Andet

Hypertension

Hypertensive

patienter med

hypertrofi af

venstre

ventrikel

Kronisk

hjerte-

insufficiens

Hypertension

og type-2

diabetes med

nyresygdom

Rapporterede

bivirkninger efter

markedsføring

Nervesystemet

Svimmelhed

almindelig

almindelig

almindelig

almindelig

Somnolens

ikke almindelig

Hovedpine

ikke almindelig

ikke

almindelig

Søvnproblemer

ikke almindelig

Paræstesi

sjælden

Migræne

hyppighed ikke

kendt

Dysgeusi

hyppighed ikke

kendt

Øre og labyrint

Vertigo

almindelig

almindelig

Tinnitus

hyppighed ikke

kendt

Hjerte

Palpitationer

ikke almindelig

Angina pectoris

ikke almindelig

Synkope

sjælden

Atrieflimren

sjælden

Cerebrovaskulært tilfælde

sjælden

Vaskulære sygdomme

(Ortostatisk) hypotension

(inklusive dosisrelaterede

ortostatiske virkninger)

ikke almindelig

almindelig

almindelig

Luftveje, thorax og mediastinum

Dyspnø

ikke

almindelig

Hoste

ikke

almindelig

hyppighed ikke

kendt

Mave-tarm-kanalen

Abdominal smerte

ikke almindelig

Obstipation

ikke almindelig

Diarré

ikke

almindelig

hyppighed ikke

kendt

Kvalme

ikke

almindelig

Opkastning

ikke

almindelig

Lever og galdeveje

Pankreatit

hyppighed ikke

kendt

Hepatitis

sjælden

39021_spc.doc

Side 9 af 20

Bivirkning

Hyppighed af bivirkninger efter indikation

Andet

Hypertension

Hypertensive

patienter med

hypertrofi af

venstre

ventrikel

Kronisk

hjerte-

insufficiens

Hypertension

og type-2

diabetes med

nyresygdom

Rapporterede

bivirkninger efter

markedsføring

Abnorm leverfunktion

hyppighed ikke

kendt

Hud og subkutane væv

Urticaria

ikke

almindelig

hyppighed ikke

kendt

Pruritus

ikke

almindelig

hyppighed ikke

kendt

Udslæt

ikke almindelig

ikke

almindelig

hyppighed ikke

kendt

Lysfølsomhed

hyppighed ikke

kendt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Myalgi

hyppighed ikke

kendt

Artralgi

hyppighed ikke

kendt

Rhabdomyolyse

hyppighed ikke

kendt

Nyrer og urinveje

Nyreinsufficiens

almindelig

Nyresvigt

almindelig

Det reproduktive system og mammae

Erektil dysfunktion/impotens

hyppighed ikke

kendt

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Asteni

ikke almindelig

almindelig

ikke

almindelig

almindelig

Træthed

ikke almindelig

almindelig

ikke

almindelig

almindelig

Ødemer

ikke almindelig

Utilpashed

hyppighed ikke

kendt

Undersøgelser

Hyperkaliæmi

almindelig

ikke

almindelig

almindelig

Forhøjet alanin

aminotransferase (ALAT)

sjælden

Øget carbamid og

serumkreatinin samt

serumkalium

almindelig

Hyponatriæmi

hyppighed ikke

kendt

Hypoglykæmi

almindelig

39021_spc.doc

Side 10 af 20

Inklusive hævelse af strubehoved, glottis, ansigt, læber, svælg og/eller tunge (der medfører

luftvejsobstruktion). Hos nogle af disse patienter var der tidligere rapporteret om tilfælde af

angioødem i forbindelse med administration af andre lægemidler, inklusive ACE-hæmmere



Inklusive Schönlein-Henoch purpura

Især hos patienter med intravaskulær væskemangel, f.eks. patienter med svær hjerteinsufficiens

eller som er under behandling med diuretika i store doser

Almindeligt hos patienter, der har fået 150 mg losartan i stedet for 50 mg

I et klinisk studie med type 2-diabetikere med nefropati, udviklede 9,9 % af patienterne, der

blev behandlet med losartantabletter og 3,4 % af de patienter, der blev behandlet med placebo,

hyperkaliæmi >5,5 mmol/l

Forsvinder sædvanligvis efter seponering

Følgende yderligere bivirkninger forekom hyppigere hos patienter, der fik losartan end hos

patienter, der fik placebo (hyppighed ikke kendt): rygsmerter, urinvejsinfektioner, og

influenzalignende symptomer.

Nyrer og urinveje

Som følge af hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet er der rapporteret om

ændringer i nyrefunktionen, herunder nyresvigt, hos risikopatienter; disse ændringer i

nyrefunktionen kan være reversible ved seponering af behandlingen (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Bivirkningsprofilen for pædiatriske patienter ser ud til at være den samme som for voksne

patienter. Data for den pædiatriske population er begrænsede.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer på forgiftning

Der er begrænsede data tilgængelige vedrørende overdosering hos mennesker. De mest

sandsynlige symptomer på overdosering vil være hypotension og tachykardi. Bradykardi

kan opstå fra parasympatisk (vagal) stimulation.

Behandling af forgiftning

Hvis der opstår symptomatisk hypotension, skal der indledes understøttende behandling.

Forholdsreglerne afhænger af tidspunktet for indtagelse af medicinen samt symptomernes

type og sværhedsgrad. Stabilisering af kardiovaskulære system

bør prioriteres. Efter

peroral indtagelse er administration af en tilstrækkelig stor dosis aktivt kul indiceret.

Derefter bør de vitale parametre monitoreres nøje. De vitale parametre bør korrigeres efter

behov.

Hverken losartan eller den aktive metabolit kan fjernes ved hæmodialyse.

39021_spc.doc

Side 11 af 20

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 CA 01. Angiotensin II-receptorantagonister.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Losartan er en syntetisk, peroral angiotensin-II-receptorantagonist (type AT1).

Angiotensin-II, der er en potent vasokonstriktor, er det primære aktive hormon i renin-

angiotensinsystemet og en betydningsfuld determinant for hypertensions patofysiologi.

Angiotensin-II bindes til den AT1-receptor, som findes i mange væv (f.eks. vaskulær glat

muskulatur, binyrerne, nyrerne og hjertet), og frembringer mange betydningsfulde

biologiske reaktioner, herunder vasokonstriktion og frigørelse af aldosteron. Angiotensin-II

stimulerer også formeringen af celler i den glatte muskulatur.

Losartan blokerer selektivt AT1-receptoren. In vitro og in vivo blokerer losartan og dets

farmakologisk aktive carboxylsyremetabolit E-3174 alle fysiologisk relevante virkninger af

angiotensin-II, uafhængig af kilde eller syntesevej.

Losartan har ikke en agonistvirkning eller blokerer andre hormonreceptorer eller

ionkanaler, som er vigtige for den kardiovaskulære regulering. Desuden hæmmer losartan

ikke ACE (kininase II), enzymet som nedbryder bradykinin. Af denne grund finder ingen

potensering af bradykinin-medierede virkninger sted.

Under administration af losartan leder fjernelse af angiotensin-II’s negative feed-back på

reninsekretionen til øget plasmareninaktivitet (PRA). Øget PRA fører til øget

koncentration af angiotensin-II i plasma. Selv med disse stigninger bibeholdes den

antihypertensive aktivitet og suppressionen af plasmaaldosteronkoncentrationen, hvilket

tyder på angiotensin-II receptorblokering. Efter seponering af losartan faldt PRA og

angiotensin-II-værdierne inden for tre dage til værdierne ved baseline.

Både losartan og dens vigtigste aktive metabolit har langt større affinitet for AT

receptoren end for AT

receptoren. Den aktive metabolit er 10 til 40 gange mere aktiv end

losartan på vægt-for-vægt basis.

Hypertensionsundersøgelser

I kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor losartan blev administreret en gang daglig til

patienter med mild til moderat essentiel hypertension, opnåedes statistisk signifikant

reduktion af systolisk og diastolisk blodtryk. Blodtryksmåling 24 timer efter dosering i

forhold til 5-6 timer efter dosering viste reduktion af blodtrykket i løbet af 24 timer; den

naturlige døgnrytme blev bibeholdt. Reduktion af blodtrykket i slutningen af

dosisintervallet var 70-80 % af effekten set 5-6 timer efter dosering.

Seponering af losartan hos hypertensive patienter medførte ikke en brat stigning af

blodtrykket (rebound). På trods af det markante fald i blodtrykket havde losartan ingen

klinisk signifikant virkning på hjertefrekvensen.

39021_spc.doc

Side 12 af 20

Losartan er lige effektiv hos mænd og kvinder samt hos yngre (<65 år) og ældre

hypertensive patienter.

LIFE-undersøgelsen

LIFE (The Losartan Intervention For Endpoint Reduction In Hypertension) var en

randomiseret, trippelblindet, aktiv kontrolleret undersøgelse foretaget hos 9193

hypertensive patienter i alderen 55 til 80 år med EKG-diagnosticeret hypertrofi af venstre

ventrikel. Patienterne blev randomiseret til losartan 50 mg en gang daglig eller atenolol 50

mg en gang daglig. Hvis det forud fastsatte blodtryk (<140/90 mmHg) ikke blev nået,

tilføjedes først hydrochlorthiazid (12,5 mg) og hvis nødvendigt blev dosis af losartan eller

atenolol øget til 100 mg en gang daglig. Andre antihypertensiva, undtagen ACE-hæmmere,

angiotensin II-antagonister eller beta-blokkere, blev tilføjet hvis dette var nødvendigt for at

opnå det ønskede blodtryk.

Den gennemsnitlige opfølgningstid var 4,8 år.

Det primære effektmål var sammensætningen af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet

målt ved en reduktion i den kombinerede incidens af kardiovaskulær død, stroke og

myokardieinfarkt. Blodtrykket reduceredes signifikant til samme niveau i de to grupper.

Behandlingen med losartan resulterede i en risikoreduktion på 13 % (p=0,021, 95 %

konfidensinterval 0,77-0,98) sammenlignet med atenolol for patienter, der nåede det

primære sammensatte effektmål. Dette skyldtes hovedsageligt en reduktion i incidensen af

stroke. Behandling med losartan reducerede risikoen for stroke med 25 % i forhold til

atenolol (p=0,001, 95 % konfidensinterval 0,63-0,89). Hyppigheden af kardiovaskulær død

og myokardieinfarkt var ikke signifikant forskellig behandlingsgrupperne imellem.

Race

I LIFE-undersøgelsen havde de negroide patienter, der havde fået behandling med losartan,

store risiko for at blive ramt af det primære sammensatte effektmål, dvs. en kardiovaskulær

hændelse (f.eks. hjerteinfarkt, kardiovaskulær død) og især stroke, end de negroide

patienter, som blev behandlet med atenolol. Derfor var de resultater, der sås for losartan

sammenlignet med atenolol i LIFE-undersøgelsen med hensyn til kardiovaskulær

morbiditet/mortalitet, ikke gældende for negroide patienter med hypertension og hypertrofi

af venstre ventrikel.

RENAAL-undersøgelsen

RENAAL-undersøgelsen (The Reduction of Endpoints in NIDDM with the Angiotensin II

Receptor Antagonist Losartan) var en kontrolleret, klinisk verdensomspændende

undersøgelse med 1513 type 2-diabetikere med proteinuri, med eller uden hypertension.

751 patienter blev behandlet med losartan. Målet med undersøgelsen var at vise

losartankaliums nyrebeskyttende virkning ud over dets gavnlige indvirkning på

blodtrykket. Patienter med proteinuri og serumkreatinin på 1,3-3,0 mg/dl blev, i tillæg til

konventionel antihypertensiv behandling med undtagelse af ACE-hæmmere og angiotensin

II-antagonister, randomiseret til losartan 50 mg en gang daglig, og blev titreret til, hvis

nødvendigt, til blodtryksrespons, eller placebo.

Investigatorerne blev instrueret i at titrere forsøgsmedicinen til 100 mg en gang daglig,

hvis dette var relevant; 72 % af patienterne fik 100 mg daglig det meste af tiden. Andre

antihypertensive lægemidler (diuretika, calciumantagonister, alfa- og betablokkere samt

39021_spc.doc

Side 13 af 20

centralt virkende antihypertensiva) var tilladt som tillægsbehandling efter behov i begge

grupper. Patienterne blev fulgt i op til 4,6 år (i gennemsnit 3,4 år). Undersøgelsens primære

effektmål var det kombinerede effektmål med fordobling af serumkreatinin, endstage

nyresvigt (behov for dialyse eller transplantation) eller død.

Resultaterne viste, at behandling med losartan (327 hændelser) sammenlignet med placebo

(359 hændelser) gav 16,1 % risikoreduktion (p=0,022) for, at patienter nåede det primære,

samlede effektmål. For følgende individuelle og kombinerede komponenter af de primære

effektmål viste resultaterne ligeledes signifikant risikoreduktion i gruppen, der blev

behandlet med losartan: 25,3 % risikoreduktion i fordobling af serumkreatinin (p=0,006);

28,6 % risikoreduktion i kronisk nyresvigt (p=0,002); 19,9 % risikoreduktion i kronisk

nyresvigt eller død (p=0,009); 21,0 % risikoreduktion i fordobling af serumkreatinin eller

kronisk nyresvigt (p=0,01). Ratio af mortalitet af enhver årsag var ikke signifikant

forskellig mellem de to behandlingsgrupper. Losartan var i denne undersøgelse generelt

veltålt, dokumenteret ved en seponeringsincidens på grund af bivirkninger svarende til

placebos.

HEAAL undersøgelsen

Heart Failure Endpoint Evaluation of Angiotensin II Antagonist Losartan (HEAAL)

undersøgelsen var en kontrolleret klinisk undersøgelse, der blev gennemført verden over

med 3.834 patienter i alderen 18-98 år med hjerteinsufficiens (NYHA klasse II-IV), som

var intolerante over for behandling med ACE-hæmmere. Patienterne blev randomiseret til

at få losartan 50 mg en gang daglig eller 150 mg på baggrund af konventionel terapi med

undtagelse af ACE-hæmmere.

Patienterne blev fulgt i over 4 år (median 4,7 år). Undersøgelsens primære effektmål var

det kombinerede effektmål med død af alle årsager eller indlæggelse for hjerteinsufficiens.

Resultaterne viste, at behandling med 150 mg losartan (828 hændelser) sammenlignet med

50 mg losartan (889 hændelser) resulterede i en risikoreduktion på 10,1 % (p=0,027, 95 %

konfidensinterval 0,82-0,99) i antallet af patienter, der opnåede det primære sammensatte

effektmål. Dette skyldtes hovedsageligt en reduktion af hospitalsindlæggelserne for

hjerteinsufficiens. Behandling med 150 mg losartan reducerede risikoen for indlæggelse

for hjerteinsufficiens med 13,5 % i forhold til 50 mg losartan (p=0,025 95 %

konfidensinterval 0,76-0,98). Hyppigheden af død af alle årsager var ikke signifikant

forskellig i behandlingsgrupperne. Nyreinsufficiens, hypotension og hyperkaliæmi var

mere almindelige i 150 mg-gruppen end i 50 mg-gruppen, men disse bivirkninger førte

ikke til signifikant flere seponeringer i 150 mg-gruppen.

ELITE I og II-undersøgelserne

I ELITE-undersøgelsen, som var af 48 ugers varighed, sås hos patienter (n=722) med

hjerteinsufficiens (NYHA klasse II-IV) ingen forskel mellem de patienter, der blev

behandlet med losartan og de patienter, der fik captopril med hensyn til det primære

effektmål for en langtidsændring i nyrefunktionen. Observationen i ELITE I-under-

søgelsen, at losartan reducerede risikoen for dødsfald sammenlignet med captopril, blev

ikke bekræftet i den efterfølgende ELITE II-undersøgelse, som beskrives nedenfor.

I ELITE II-undersøgelsen blev losartan 50 mg en gang daglig (startdosis 12,5 mg titreret til

25 mg og derefter 50 mg en gang daglig) sammenlignet med captopril 50 mg tre gange

39021_spc.doc

Side 14 af 20

daglig (startdosis 12,5 mg titreret til 25 mg og derefter 50 mg tre gange daglig). Det

primære effektmål for denne prospektive undersøgelse var mortalitet af enhver årsag.

I denne undersøgelse blev 3152 patienter med hjerteinsufficiens (NYHA klasse II-IV) fulgt

i næsten to år (median 1,5 år) for at undersøge, om losartan reducerede den totale

mortalitet bedre end captopril. Det primære effektmål viste ingen statistisk signifikant

forskel mellem losartan og captopril i reduktion af mortalitet af enhver årsag.

I begge disse sammenlignende kontrollerede (ikke placebokontrollerede) kliniske

undersøgelser af hjerteinsufficienspatienter tåltes losartan generelt bedre end captopril målt

ved en signifikant lavere incidens af seponering på grund af bivirkninger og en signifikant

lavere incidens af hoste.

Der sås en stigning i mortalitet i ELITE II i den lille undergruppe (22% af alle HF-

patienter), der tog beta-blokkere ved baseline.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Pædiatrisk population

Pædiatrisk hypertension

Losartans antihypertensive virkning blev fastslået i en klinisk undersøgelse med 177

hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6-16 år med en kropsvægt >20 kg og

glomerulær filtrationshastighed >30 ml/min/1,73m2. Patienter, som vejede >20 - <50 kg

39021_spc.doc

Side 15 af 20

fik enten 2,5, 25 eller 50 mg losartan daglig, og patienter som vejede >50 kg fik enten 5, 50

eller 100 mg losartan daglig. Efter tre ugers administration af losartan en gang daglig

reduceredes det laveste blodtryk på en dosisafhængig måde.

Totalt set var der dosisrespons. Dosisresponsforholdet var meget tydeligt i den gruppe, der

fik lav dosis sammenlignet med den gruppe, der fik middeldosis (periode I: -6,2 mmHg

versus -11,65 mmHg), men det var mindre tydeligt, når man sammenlignede gruppen, der

fik middeldosis med gruppen, der fik høj dosis (periode I: -11,65 mmHg versus -12,21

mmHg). De lavest undersøgte doser, 2,5 mg og 5 mg, svarende til en gennemsnitlig daglig

dosis på 0,07 mg/kg, gav ingen konsistent antihypertensiv effekt.

Disse resultater blev bekræftet under periode II i undersøgelsen, hvor patienter blev

randomiseret til at fortsætte med losartan eller placebo efter tre ugers behandling.

Forskellen i blodtryksstigning sammenlignet med placebo var størst i den gruppe, der fik

middeldosis (6,70 mmHg middeldosis versus 5,38 mmHg høj dosis). Stigningen i det

laveste diastoliske blodtryk var dog den samme hos de patienter, der fik placebo, og hos

dem, der fortsatte på losartan på den laveste dosis i hver gruppe, hvilket igen antyder, at

den laveste dosis i hver gruppe ikke havde en signifikant antihypertensiv virkning.

Losartans langtidsvirkning på vækst, pubertet og generel udvikling er ikke undersøgt.

Langtidsvirkningen af antihypertensiv behandling med losartan i barndommen til reduktion

af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet er heller ikke undersøgt.

Hos hypertensive (N=60) og normotensive (N=246) børn med proteinuri blev effekten af

losartan på proteinuri vurderet i en 12-ugers placebo- og aktivtkontrolleret klinisk

undersøgelse (amlodipin). Proteinuri var defineret som en protein/kreatinin-ratio på ≥0,3 i

urinen. De hypertensive patienter (i alderen 6-18 år) blev randomiseret til at få enten

losartan (n=30) eller amlodipin (n=30). De normotensive patienter (i alderen 1-18 år) blev

randomiseret til at få enten losartan (n=122) eller placebo (n=124). Losartan blev givet i

doser på 0,7 mg/kg til 1,4 mg/kg (op til en maksimal dosis på 100 mg pr. dag). Amlodipin

blev givet i doser på 0,05 mg/kg til 0,2 mg/kg (op til en maksimal dosis på 5 mg pr. dag).

Overordnet havde patienterne efter 12 ugers behandling med losartan en statistisk

signifikant reduktion af proteinuri i forhold til baseline på 36 % versus 1 % stigning i

placebo/amlodipingruppen (p≤0,001). Hypertensive patienter, som fik losartan, havde en

statistisk signifikant reduktion af proteinuri i forhold til baseline på -41,5% (95 %

konfidensinterval -29,9; -51,1) versus +2,4% (95 % konfidensinterval -22,2; 14,1) i

amlodipingruppen. Faldet i både det systoliske og det diastoliske blodtryk var større i

losartangruppen (-5,5/-3,8 mmHg) versus amlodipingruppen (-0,1/+0,8 mmHg). Hos

normotensive børn sås et lille fald i blodtrykket i losartangruppen (-3,7/-3,4 mmHg)

sammenlignet med placebo. Der var ikke signifikant korrelation mellem faldet i proteinuri

og blodtrykket, men blodtryksfaldet var muligvis delvis årsag til faldet i proteinuri i den

gruppe, der blev behandlet med losartan.

Langtidsvirkningen af losartan hos børn med proteinuri blev undersøgt i op til 3 år i den

forlængede open-label safety fase af den samme undersøgelse, hvori alle patienter, der var

med i 12-ugers basisundersøgelsen blev bedt om at deltage. I alt var 268 patienter med i

den forlængede open-label fase og blev gen-randomiserede til at få losartan (N=134) eller

enalapril (N=134) og 109 patienter fik ≥3 års opfølgning (præspecificeret afslutningspunkt

på >100 patienter, der gennemførte 3 års opfølgning i den forlængede periode). Losartans

39021_spc.doc

Side 16 af 20

og enalaprils dosisområde, givet ud fra investigators skøn, var henholdsvis 0,30 til

4,42 mg/kg/dag og 0,02 til 1,13 mg/kg/dag. De maksimale daglige doser på 50 mg for

<50 kg kropsvægt og 100 mg for >50 kg blev for de fleste patienters vedkommende ikke

overskredet under undersøgelsens forlængede fase.

Sammenfattet viser resultaterne af safety-forlængelserne, at losartan var veltolereret og

førte til vedvarende reduktion af proteinuri uden betydelig ændring i glomerulær filtration-

hastighed (GFR) over 3 år. For normotensive patienter (n=205) havde enalapril en

numerisk større virkning end losartan på proteinuri (-33,0% (95 % CI -47,2;-15,0) versus

-16,6 % (95 % CI -34,9; 6,8)) og på GFR ( 9,4 (95 % CI 0,4; 18,4) versus -4,0 (95 % CI

-13,1; 5,0) ml/min/1,73m

)). For hypertensive patienter (n=49) havde losartan en numerisk

større virkning på proteinuri (-44,5 % (95 % CI -64,8; -12,4) versus -39,5 % (95 % CI

-62,5; -2,2)) og GFR (18,9 (95 % CI 5,2; 32,5) versus -13,4 (95 % CI -27,3; 0,6))

ml/min/1,73m

Der blev udført et open-label, dosisrangeret klinisk forsøg for at undersøge sikkerheden og

effektiviteten af losartan hos pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til 6 år med

hypertension. I alt 101 patienter blev randomiseret til en ud af tre forskellige startdoser

med open-label losartan: en lav dosis på 0,1 mg/kg/dag (N=33), en middelhøj dosis på 0,3

mg/kg/dag (N=34) eller en høj dosis på 0,7 mg/kg/dag (N=34). Heraf var 27 spædbørn,

som blev defineret som børn i alderen 6 måneder til 23 måneder. Forsøgsmedicinen blev

titreret til næste dosisniveau i uge 3, 6 og 9 for patienter, som ikke havde opnået

blodtryksmålet og endnu ikke var på maksimal dosis (1,4 mg/kg/dag, ikke overstigende

100 mg/dag) losartan.

90 ud af 99 patienter (90,9 %) behandlet med forsøgsmedicinen fortsatte til

forlængelsesforsøget med opfølgningsbesøg hver 3. måned. Behandlingen havde en

gennemsnitlig varighed på 264 dage.

Sammenfattende var det gennemsnitlige blodtryksfald ift. baseline næsten ens på tværs af

alle behandlingsgrupper (ændring ift. baseline frem til uge 3 i SBP var på hhv. -7,3, -7,6 og

-6,7 mmHg for grupper, der modtog hhv. en lav, middelhøj og høj dosis; reduktionen ift.

baseline frem til uge 3 i DBP var på -8,2, -5,1 og 6,7 mmHg for grupper, der modtog hhv.

en lav, middelhøj og høj dosis); dog var der ingen statistisk signifikant, dosisafhængig

respons/virkning for SBP og DBP.

Losartan ved doser op til 1,4 mg/kg var generelt veltolererede hos hypertensive børn i

alderen 6 måneder til 6 år efter 12 ugers behandling. Den overordnede sikkerhedsprofil var

sammenlignelig på tværs af alle behandlingsgrupper.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter peroral administration absorberes losartan godt og undergår first-pass metabolisme,

hvorved der dannes en aktiv carboxylsyremetabolit og andre inaktive metabolitter. Den

systemiske biotilgængelighed af losartantabletter er ca. 33 %. Losartans og dets aktive

metabolits gennemsnitlige maksimalkoncentration nås i løbet af henholdsvis 1 time og 3-4

timer.

39021_spc.doc

Side 17 af 20

Fordeling

Både losartan og dets aktive metabolit bindes ≥99 % til plasmaproteiner, primært albumin.

Losartans fordelingsvolumen er 34 liter.

Biotransformation

Ca. 14 % af en intravenøs eller peroralt administreret dosis af losartan omdannes til dets

aktive metabolit. Efter peroral og intravenøs administration af 14C-mærket losartankalium,

er cirkulerende plasmaradioaktivitet primært knyttet til losartan og dets aktive metabolit.

Der sås minimal omdannelse af losartan til dets aktive metabolit hos ca. 1 % af de

undersøgte individer.

Ud over den aktive metabolit dannes inaktive metabolitter.

Elimination

Losartans og dets aktive metabolits plasmaclearance er henholdsvis ca. 600 ml/min og 50

ml/ min. Losartans og dets aktive metabolits renalclearance er henholdsvis ca. 74 ml/min

og 26 ml/min. Når losartan administreres peroralt, udskilles ca. 4 % af dosis uændret i

urinen, og ca. 6 % af dosis udskilles via urinen som aktiv metabolit. Losartans og dets

aktive metabolits farmakokinetik er lineær med perorale doser af losartankalium på op til

200 mg.

Efter peroral administration falder losartans og dets aktive metabolits plasmakoncentration

polyeksponentielt med en terminal halveringstid på henholdsvis ca. 2 timer og 6-9 timer.

Ved dosering en gang daglig med 100 mg akkumuleres hverken losartan eller dets aktive

metabolit i plasma signifikant.

Udskillelse både i galde og urin bidrager til elimination af losartan og dets metabolitter.

Efter en peroral dosis/intravenøs administration af 14C-mærket losartan til mennesker,

blev ca. 35 %/43 % af radioaktiviteten genfundet i urin og 58 %/50 % i fæces.

Patientkarakteristika

Losartans og dets aktive metabolits plasmakoncentration hos ældre hypertensive patienter

var ikke signifikant forskellig fra den, der sås hos unge hypertensive patienter.

Hos hypertensive kvinder var losartans plasmakoncentration op til to gange højere end hos

hypertensive mænd, mens den aktive metabolits plasmakoncentration ikke var forskellig

mellem mænd og kvinder.

Hos patienter med mild til moderat alkoholinduceret levercirrose var losartans og dets

aktive metabolits plasmakoncentration efter peroral administration henholdsvis 5 og 1,7

gange højere end hos unge frivillige mænd (se pkt. 4.2 og 4.4).

Losartans plasmakoncentration er uændret hos patienter med kreatinin-clearance >10

ml/minut. Sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion er losartans AUC ca. 2

gange højere hos patienter i hæmodialyse.

Den aktive metabolits plasmakoncentrationer er uændret hos patienter med

nyreinsufficiens eller hos patienter i hæmodialyse.

Hverken losartan eller dets aktive metabolit kan fjernes ved hæmodialyse.

39021_spc.doc

Side 18 af 20

Farmakokinetikken hos pædiatriske patienter

Losartans farmakokinetik er undersøgt hos 50 hypertensive pædiatriske patienter >1 måned

til <16 år efter peroral administration en gang daglig af ca. 0,54-0,77 mg/kg losartan

(gennemsnitlige doser).

Resultaterne viste, at den aktive metabolit dannes fra losartan i alle aldersgrupper.

Resultaterne viste groft set lignende farmakokinetiske parametre for losartan efter peroral

administration hos spædbørn og små børn, børn i førskolealderen, børn i skolealderen samt

unge. Metabolittens farmakokinetiske parametre adskilte sig i højere grad mellem

aldersgrupperne. Når børn i førskolealderen blev sammenlignet med unge, blev disse

forskelle statistisk signifikante. Eksponering hos spædbørn/små børn var forholdsvis høj.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker på basis af konventionelle

undersøgelser af generel farmakologi, genotoksicitet samt karcinogent potentiale. I

gentagne dosistoksicitetsundersøgelser inducerede administration af losartan et fald i de

røde blodcelleparametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit), en stigning i urinstof-N i

serum og lejlighedsvise stigninger i serumkreatinin, fald i hjertevægt (uden histologisk

korrelat) og gastrointestinale forandringer (læsion af slimhindemembranen, mavesår,

erosioner, blødninger). Som andre lægemidler, der direkte påvirker renin-

angiotensinsystemet, inducere losartan bivirkninger I det sene stadie af fosterudviklingen,

som medfører fosterdød og misdannelser.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mikrokrystallinsk cellulose (E460)

Lactosemonohydrat

Prægelatineret majsstivelse

Magnesiumstearat (E572)

Hydroxypropylcellulose (E463)

Hypromellose (E464)

Titandioxid (E171)

25 mg, 50 mg og 100 mg indeholder kalium i følgende mængder

Henholdsvis 2,12 mg (0,054 mEq), 4,24 mg (0,108 mEq) og 8,48 mg (0,216 mEq).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PE/PVDC blisterpakning med aluminiumsfolie.

39021_spc.doc

Side 19 af 20

Pakningsstørrelser

25 mg: 7, 10, 14, 15, 21, 28, 50, 56, 90, 98, 100, 210 og 280 stk.

50 mg: 7, 10, 14, 15, 21, 28, 30, 50, 56, 90, 98, 100, 210 og 280 stk.

100 mg: 7, 10, 14, 15, 21, 28, 30, 50, 56, 90, 98, 100, 210 og 280 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Laboratorios Liconsa, S.A.

Gran Vía Carlos III, 98, 7

floor

08028 Barcelona

Spanien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg:

39020

50 mg:

39021

100 mg: 39022

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

15. marts 2007

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

8. november 2017

39021_spc.doc

Side 20 af 20

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

15-3-2018

Duro-K 600 mg potassium chloride tablets

Duro-K 600 mg potassium chloride tablets

Advisory – lead content may exceed regulatory guidelines

Therapeutic Goods Administration - Australia

18-4-2018

POTASSIUM CHLORIDE Capsule, Extended Release [BluePoint Laboratories]

POTASSIUM CHLORIDE Capsule, Extended Release [BluePoint Laboratories]

Updated Date: Apr 18, 2018 EST

US - DailyMed

12-4-2018

PENICILLIN V POTASSIUM Tablet, Film Coated [NorthStar Rx LLC]

PENICILLIN V POTASSIUM Tablet, Film Coated [NorthStar Rx LLC]

Updated Date: Apr 12, 2018 EST

US - DailyMed

11-4-2018

LOSARTAN POTASSIUM Tablet, Film Coated [Rising Health, LLC]

LOSARTAN POTASSIUM Tablet, Film Coated [Rising Health, LLC]

Updated Date: Apr 11, 2018 EST

US - DailyMed

11-4-2018

PENICILLIN V POTASSIUM Tablet, Film Coated [Preferred Pharmaceuticals, Inc.]

PENICILLIN V POTASSIUM Tablet, Film Coated [Preferred Pharmaceuticals, Inc.]

Updated Date: Apr 11, 2018 EST

US - DailyMed

10-4-2018

LOSARTAN POTASSIUM Tablet, Film Coated [QPharma Inc]

LOSARTAN POTASSIUM Tablet, Film Coated [QPharma Inc]

Updated Date: Apr 10, 2018 EST

US - DailyMed

9-4-2018

KLOR-CON/EF (Potassium Bicarbonate) Tablet, Effervescent [Sandoz Inc.]

KLOR-CON/EF (Potassium Bicarbonate) Tablet, Effervescent [Sandoz Inc.]

Updated Date: Apr 9, 2018 EST

US - DailyMed

6-4-2018

ALUMEN (Potassium Alum) Pellet [Boiron]

ALUMEN (Potassium Alum) Pellet [Boiron]

Updated Date: Apr 6, 2018 EST

US - DailyMed

5-4-2018

LOSARTAN POTASSIUM AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet, Film Coated [NorthStar Rx LLC]

LOSARTAN POTASSIUM AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet, Film Coated [NorthStar Rx LLC]

Updated Date: Apr 5, 2018 EST

US - DailyMed

5-4-2018

PFIZERPEN (Penicillin G Potassium) Powder, For Solution [Roerig]

PFIZERPEN (Penicillin G Potassium) Powder, For Solution [Roerig]

Updated Date: Apr 5, 2018 EST

US - DailyMed

4-4-2018

KALI ARSENICOSUM (Potassium Arsenite Anhydrous) Pellet [Boiron]

KALI ARSENICOSUM (Potassium Arsenite Anhydrous) Pellet [Boiron]

Updated Date: Apr 4, 2018 EST

US - DailyMed

4-4-2018

KALI BROMATUM (Potassium Bromide) Pellet [Boiron]

KALI BROMATUM (Potassium Bromide) Pellet [Boiron]

Updated Date: Apr 4, 2018 EST

US - DailyMed

30-3-2018

LOSARTAN POTASSIUM Tablet, Film Coated [A-S Medication Solutions]

LOSARTAN POTASSIUM Tablet, Film Coated [A-S Medication Solutions]

Updated Date: Mar 30, 2018 EST

US - DailyMed

28-3-2018

POTASSIUM CHLORIDE Capsule, Extended Release [Major Pharmaceuticals]

POTASSIUM CHLORIDE Capsule, Extended Release [Major Pharmaceuticals]

Updated Date: Mar 28, 2018 EST

US - DailyMed

28-3-2018

KALI BICHROMICUM 30C (Potassium Dichromate) Pellet [BrandStorm HBC]

KALI BICHROMICUM 30C (Potassium Dichromate) Pellet [BrandStorm HBC]

Updated Date: Mar 28, 2018 EST

US - DailyMed

22-3-2018

PENICILLIN V POTASSIUM Tablet, Film Coated [Rising Health, LLC]

PENICILLIN V POTASSIUM Tablet, Film Coated [Rising Health, LLC]

Updated Date: Mar 22, 2018 EST

US - DailyMed

19-3-2018

LOSARTAN POTASSIUM AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet, Film Coated [QPharma Inc]

LOSARTAN POTASSIUM AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet, Film Coated [QPharma Inc]

Updated Date: Mar 19, 2018 EST

US - DailyMed

16-3-2018

POTASSIUM CHLORIDE Tablet, Extended Release [REMEDYREPACK INC.]

POTASSIUM CHLORIDE Tablet, Extended Release [REMEDYREPACK INC.]

Updated Date: Mar 16, 2018 EST

US - DailyMed

12-3-2018

LOSARTAN POTASSIUM Tablet [Legacy Pharmaceutical Packaging, LLC]

LOSARTAN POTASSIUM Tablet [Legacy Pharmaceutical Packaging, LLC]

Updated Date: Mar 12, 2018 EST

US - DailyMed

8-3-2018

CLAVAMOX (Amoxicillin And Clavulanate Potassium) Tablet, Film Coated [Zoetis Inc.]

CLAVAMOX (Amoxicillin And Clavulanate Potassium) Tablet, Film Coated [Zoetis Inc.]

Updated Date: Mar 8, 2018 EST

US - DailyMed

6-3-2018

AMOXICILLIN AND CLAVULANATE POTASSIUM Suspension [Preferred Pharmaceuticals Inc.]

AMOXICILLIN AND CLAVULANATE POTASSIUM Suspension [Preferred Pharmaceuticals Inc.]

Updated Date: Mar 6, 2018 EST

US - DailyMed

5-3-2018

POTASSIUM CHLORIDE Capsule, Extended Release [AvKARE, Inc.]

POTASSIUM CHLORIDE Capsule, Extended Release [AvKARE, Inc.]

Updated Date: Mar 5, 2018 EST

US - DailyMed

2-3-2018

MOONSTAR FACE AND BODY MIST (Potassium Carbonate) Spray [NATURAL ETHICS, INC.]

MOONSTAR FACE AND BODY MIST (Potassium Carbonate) Spray [NATURAL ETHICS, INC.]

Updated Date: Mar 2, 2018 EST

US - DailyMed

2-3-2018

MOONSTAR HAIR MIST (Potassium Carbonate) Spray [NATURAL ETHICS, INC.]

MOONSTAR HAIR MIST (Potassium Carbonate) Spray [NATURAL ETHICS, INC.]

Updated Date: Mar 2, 2018 EST

US - DailyMed

1-3-2018

POTASSIUM CHLORIDE Tablet, Extended Release [Cardinal Health]

POTASSIUM CHLORIDE Tablet, Extended Release [Cardinal Health]

Updated Date: Mar 1, 2018 EST

US - DailyMed