Losartan "Aurobindo"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Losartan "Aurobindo" 100 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 100 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Losartan "Aurobindo" 100 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 54077
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

21. november 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Losartan "Aurobindo", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

29249

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Losartan "Aurobindo"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver Losartan "Aurobindo" 25 mg tablet indeholder 25 mg losartankalium svarende til

22,9 mg losartan.

Hver Losartan "Aurobindo" 50 mg tablet indeholder 50 mg losartankalium svarende til

45,8 mg losartan.

Hver Losartan "Aurobindo" 100 mg tablet indeholder 100 mg losartankalium svarende til

91,7 mg losartan.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

Hver Losartan "Aurobindo" 25 mg tablet indeholder 20 mg lactosemonohydrat.

Hver Losartan "Aurobindo" 50 mg tablet indeholder 40 mg lactosemonohydrat.

Hver Losartan "Aurobindo" 100 mg tablet indeholder 80 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Losartan "Aurobindo" 25 mg filmovertrukne tabletter

Hvide til råhvide, ovale, bikonvekse filmovertrukne tabletter, præget med ‘5’ og ‘7’ på

hver side af en delekærv på den ene side og ‘J’ med en delekærv på den anden side.

Tabletten kan deles i to lige store doser. Størrelsen er 8,1 mm × 4,1 mm.

Losartan "Aurobindo" 50 mg filmovertrukne tabletter

Hvide til råhvide, ovale, bikonvekse filmovertrukne tabletter præget med "E" på den ene

side og ‘4’ og ‘6’ adskilt af en delekærv på den anden side. Tabletten kan deles i to lige

store doser. Størrelsen er 10,3 mm × 5,4 mm.

54077_spc.docx100 mg

Side 1 af 20

Losartan "Aurobindo" 100 mg filmovertrukne tabletter

Hvide til råhvide, ovale, bikonvekse filmovertrukne tabletter, præget med "E" på den ene

side og "47" på den anden side. Størrelsen er 13,1 mm × 6,9 mm.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension hos voksne samt hos børn og unge i alderen 6-18

år.

Behandling af nyresygdom hos patienter med hypertension og type 2-diabetes mellitus

med proteinuri ≥ 0,5 g/dag som del af en antihypertensiv behandling.

Behandling af kronisk hjerteinsufficiens hos voksne patienter, når behandling med

angiotensin konverterende enzymhæmmere (ACE-hæmmere) ikke anses for at være

velegnet på grund af uforligelighed, især hoste, eller kontraindikation. Patienter med

hjerteinsufficiens, som er stabile i behandling med en ACE-hæmmer, bør ikke skiftes

til losartan. Patienterne bør have en ejektionsfraktion på ≤40 % i venstre ventrikel og

være klinisk stabile samt være i normal standardbehandling for kronisk

hjerteinsufficiens.

Reduktion i risikoen for slagtilfælde hos hypertensive patienter med venstre ventrikel

hypertrofi dokumenteret ved EKG (se pkt. 5.1 LIFE-undersøgelsen, Race).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Hypertension

Normal start- og vedligeholdelsesdosis er 50 mg en gang daglig til de fleste patienter.

Maksimal antihypertensiv virkning opnås 3-6 uger efter initiering af behandling. Visse

patienter kan få yderligere virkning ved øgning af dosis til 100 mg en gang daglig (om

morgenen). Losartan kan administreres sammen med andre antihypertensiva, især sammen

med diuretika (f.eks. hydrochlorthiazid) (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Hypertensive type II diabetikere med proteinuri ≥ 0,5 g/dag

Den sædvanlige startdosis er 50 mg en gang daglig. Dosis kan øges til 100 mg en gang

daglig på basis af blodtryksrespons fra en måned efter indledningen af terapi og fremefter.

Losartan kan administreres sammen med andre antihypertensiva (f.eks. diuretika,

calciumkanalblokkere, alfa- eller beta-blokkere og centralt virkende midler) såvel som med

insulin og andre almindeligt anvendte hypoglykæmiske midler (f.eks. sulfonylurinstoffer,

glitazoner og glucosidasehæmmere) (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Hjerteinsufficiens

Den normale startdosis for losartan til patienter med hjerteinsufficiens er 12,5 mg én gang

daglig. Generelt bør dosis titreres med ugentlige intervaller (f.eks. 12,5 mg daglig, 25 mg

daglig, 50 mg daglig, 100 mg daglig op til højst 150 mg én gang daglig), som det kan

tolereres af patienten.

54077_spc.docx100 mg

Side 2 af 20

Reduktion i risikoen for slagtilfælde hos hypertensive patienter med venstre ventrikel

hypertrofi dokumenteret ved EKG

Den sædvanlige startdosis er 50 mg losartan en gang daglig. En lav dosis hydrochlorthiazid

bør tilføjes og/eller dosis af losartan bør øges til 100 mg en gang daglig på basis af

blodtryksrespons.

Særlige poulationer

Patienter med intravaskulær væskemangel

Til patienter med intravaskulær væskemangel (f.eks. i forbindelse med højdosis

diuretikabehandling) bør en startdosis på 25 mg en gang daglig overvejes (se pkt. 4.4).

Patienter med nyreinsufficiens og patienter i hæmodialyse

Initial dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nyreinsufficiens og patienter i

hæmodialyse.

Patienter med leverinsufficiens

Lavere dosis bør overvejes til patienter med leverinsufficiens i anamnesen. Der er ikke

erfaring med behandling til patienter med svær leverinsufficiens. Derfor er losartan

kontraindiceret til patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.3 og 4.4).

Pædiatrisk population

6 måneder – under 6 år

Sikkerhed og virkning hos børn i alderen 6 måneder til under 6 år er ikke klarlagt. De

foreliggende data er beskrevet i pkt. 5.1 og 5.2, men der kan ikke gives nogen anbefalinger

vedrørende dosering.

6 år til 18 år

Til patienter, der kan sluge en tablet, er den anbefalede dosis 25 mg en gang daglig til

patienter >20 til <50 kg. I særlige tilfælde kan dosis øges til maksimalt 50 mg en gang

daglig. Dosis bør justeres i henhold til blodtryksrespons.

Til patienter >50 kg er den normale startdosis 50 mg en gang daglig. I særlige tilfælde kan

dosis justeres til maksimalt 100 mg en gang daglig. Doser over 1,4 mg/kg (eller mere end

100 mg) daglig er ikke blevet undersøgt hos pædiatriske patienter.

Losartan bør ikke gives til børn under 6 år, da der ikke findes dokumentation for disse

patientgrupper.

Bør ikke gives til børn med glomerulær filtrationshastighed <30 ml/min/1,73 m

, da der

ikke findes dokumentation herfor (se også pkt. 4.4).

Losartan bør ikke gives til børn med leverinsufficiens (se også pkt. 4.4).

Ældre

Selvom det bør overvejes, hvorvidt behandling skal initieres med 25 mg hos patienter over

75 år, er dosisjustering normalt ikke nødvendig hos ældre.

Losartan "Aurobindo" tabletter findes i 25 mg, 50 mg og 100 mg.

54077_spc.docx100 mg

Side 3 af 20

Administration

Losartan tabletter bør sluges med et glas vand.

Losartan "Aurobindo" tabletter kan administreres med eller uden mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

2. og 3 trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Svær leverinsufficiens.

Samtidig brug af Losartan "Aurobindo" og lægemidler indeholdende aliskiren er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Overfølsomhed

Angioødem. Patienter med angioødem i anamnesen (hævelse af ansigt, læber, svælg

og/eller tunge) bør monitoreres nøje (se pkt. 4.8).

Hypotension og elektrolyt-/væskeforstyrrelser

Symptomatisk hypotension, især efter første dosis og efter forhøjelse af dosis, er mest

sandsynlig hos patienter med væske- og/eller natriummangel ved kraftig behandling med

diuretika, saltrestriktiv diæt, diarré eller opkastning. Disse tilstande bør korrigeres før

administration af losartan, eller der bør anvendes lavere startdosis (se pkt. 4.2). Dette

gælder også for børn i alderen 6-18 år.

Elektrolytforstyrrelser

Elektrolytforstyrrelser er almindeligt forekommende hos patienter med nyreinsufficiens,

med eller uden diabetes, og bør behandles. I en klinisk undersøgelse med type 2-

diabetikere med nefropati, var incidensen af hyperkaliæmi højere i den gruppe, der blev

behandlet med losartan end i placebogruppen (se pkt. 4.8). Derfor bør kaliums

plasmakoncentration såvel som kreatininclearance monitoreres tæt, især patienter med

hjertesvigt og kreatininclearance på 30-50 ml/min bør monitoreres tæt.

Brug af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud og kaliumholdige salterstatninger

sammen med losartan frarådes (se pkt. 4.5).

Nedsat leverfunktion

Baseret på farmakokinetiske data, som viser signifikant forhøjede plasmakoncentrationer

af losartan hos cirrhotiske patienter, bør det overvejes at anvende en lavere dosis til

patienter med nedsat leverfunktion i anamnesen. Der er ingen terapeutisk erfaring med

losartan til patienter med svær leverinsufficiens. Derfor bør losartan ikke administreres til

patienter med svær leverinsufficiens (se pkt. 4.2, 4.3 og 5.2).

Losartan bør heller ikke anvendes til børn med leverinsufficiens (se pkt. 4.2).

Nedsat nyrefunktion

Som følge af hæmningen af renin-angiotensinsystemet, er der rapporteret forandringer i

nyrefunktionen herunder nyrefunktionsnedsættelse (især hos patienter hvis nyrefunktion er

afhængig af reninangiotensin-aldosteronsystemet, som patienter med svær

hjerteinsufficiens eller allerede eksisterende nedsat nyrefunktion). Som for andre

lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteronsystemet, er der rapporteret om øget

54077_spc.docx100 mg

Side 4 af 20

serumcarbamid og serumkreatinin hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller

unilateral nyrearteriestenose (hvis funktionelt en-nyret). Disse ændringer i nyrefunktionen

kan være reversible ved seponering af behandlingen. Losartan bør anvendes med

forsigtighed hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller unilateral nyrearterie

stenose (hvis funktionelt en-nyret).

Anvendelse til pædiatriske patienter med nedsat nyrefunktion

Losartan bør ikke gives til børn med glomerulær filtrationshastighed <30 ml/min/1,73 m

da der ikke findes dokumentation herfor (se pkt. 4.2).

Nyrefunktionen skal monitoreres regelmæssigt under behandling med losartan, da den kan

forværres. Dette gælder især, når losartan gives, hvor andre tilstande er til stede (feber,

dehydrering), der kan nedsætte nyrefunktionen.

Samtidig anvendelse af losartan og ACE-hæmmere nedsætter nyrefunktionen. Derfor

frarådes samtidig anvendelse (se pkt. 4.5).

Nyretransplantation

Der er ingen erfaring med patienter, der for nylig er blevet nyretransplanteret.

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme vil generelt ikke respondere på

antihypertensiva, der virker ved hæmning af renin-angiotensinsystemet. Derfor kan

anvendelse af losartan ikke anbefales.

Koronar hjertesygdom og cerebrovaskulær sygdom

Som det er tilfældet med andre antihypertensiva kan et kraftigt fald i blodtrykket hos

patienter med iskæmisk kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom medføre

myokardieinfarkt eller slagtilfælde.

Hjerteinsufficiens

Hos patienter med hjerteinsufficiens, med eller uden nyreinsufficiens, er der - som med

andre lægemidler der påvirker renin-angiotensinsystemet - risiko for svær arteriel

hypotension og (ofte akut) nyreinsufficiens.

Der er begrænset terapeutisk erfaring med losartan til patienter med hjerteinsufficiens og

samtidig svær nyreinsufficiens, til patienter med svær hjerteinsufficiens (NYHA klasse IV)

samt til patienter med hjerteinsufficiens og symptomatisk livstruende hjertearytmi. Derfor

bør losartan anvendes med forsigtighed til disse patientgrupper. Kombinationen af losartan

og en beta-blokker bør anvendes med forsigtighed (se pkt. 5.1).

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati

Som det er tilfældet med andre vasodilatorer er særlig forsigtighed indiceret hos patienter,

der har aorta- eller mitralstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Hjælpestoffer

Losartan "Aurobindo" indeholder lactosemonohydrat. Patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form for arvelig lactasemangel (Lapp lactase deficiency)

eller glucose-/galactosemalabsorption bør ikke anvende dette lægemiddel.

54077_spc.docx100 mg

Side 5 af 20

Graviditet

Behandling med losartan bør ikke initieres under graviditet. Med mindre losartan-

behandling anses for essentiel, bør patienter, der planlægger graviditet, skiftes til alternativ

antihypertensiv behandling, som har en etableret sikkerhedsprofil for anvendelse under

graviditet. Når graviditet diagnosticeres, bør behandling med losartan seponeres omgående,

og hvis det er hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Andre advarsler og forholdsregler

Som det blev bemærket i forbindelse med angiotensinkonverterende enzymhæmmere er

losartan og de andre angiotensinantagonister tilsyneladende mindre effektive til sænkning

af blodtrykket hos negroide personer i forhold til ikke-negroide, muligvis på grund af

større prævalens af lav-renin tilstande i den negroide hypertensive population.

Dobbeltblokade af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS):

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbeltblokade af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbeltblokade behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Andre antihypertensiva kan øge losartans hypotensive virkning. Samtidig brug af andre

lægemidler, der som bivirkning kan inducere hypotension (f.eks. tricykliske antidepressiva,

antipsykotika, baclofen og amifostin) kan øge risikoen for hypotension.

Losartan metaboliseres hovedsageligt via cytokrom P450 (CYP) 2C9 til den aktive

carboxylsyremetabolit. I en klinisk undersøgelse reducerede fluconazol (CYP2C9-

hæmmer) eksponeringen over for den aktive metabolit med ca. 50%. Samtidig behandling

med losartan og rifampicin (inducer af metabolismeenzymer) gav en reduktion på 40% i

plasmakoncentrationen af den aktive metabolit. Den kliniske relevans af denne virkning er

ukendt. Der blev ikke fundet forskel i eksponeringen ved samtidig behandling med

fluvastatin (svag hæmmer af CYP2C9).

Som for andre lægemidler, der blokerer angiotensin-II eller dets virkning, kan samtidig

brug af andre lægemidler, som tilbageholder kalium (f.eks. kaliumbesparende diuretika:

amilorid, triamteren, spironolacton), eller som kan forhøje kaliumkoncentrationerne (f.eks.

heparin), kaliumtilskud eller kaliumholdige salterstatninger, medføre stigninger i

serumkalium. Samtidig medicinering er ikke tilrådelig.

Der er rapporteret om reversible forhøjelser i serum lithiumkoncentrationerne samt

toksicitet ved samtidig administration af lithium og ACE-hæmmere. Der er også

rapporteret om meget sjældne tilfælde med antiotensin-II-receptorantagonister. Samtidig

administration af lithium og losartan bør foretages med forsigtighed. Hvis denne

kombination viser sig at være essentiel, bør serumlithiumkoncentrationen monitoreres ved

samtidig anvendelse.

54077_spc.docx100 mg

Side 6 af 20

Når angiotensin II-antagonister administreres samtidigt med NSAID’ere (dvs. selektive

COX-2 hæmmere, acetylsalicylsyre i antiinflammatoriske doser og non-selektive

NSAID’ere) kan afsvækning af den antihypertensive virkning forekomme. Samtidig

anvendelse af angiotensin II-antagonister eller diuretika og NSAID’ere kan medføre øget

risiko for forværring af nyrefunktionen, herunder mulig akut nyresvigt og stigning i

serumkalium, især hos patienter med eksisterende dårlig nyrefunktion. Kombinationen bør

anvendes med forsigtighed især hos ældre. Patienterne bør hydreres hensigtsmæssigt, og

det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen efter initiering af samtidig behandling samt

regelmæssigt herefter.

Nogle undersøgelser har vist, at dobbelt blokade af renin-agiotensin-aldosteron systemet

(RAAS) gennem kombineret brug af ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren er forbundet med en højere frekvens af bivirkninger, såsom hypotension,

hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (herunder akut nyresvigt) i forhold til anvendelse af

et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Anvendelse af losartan frarådes i 1. trimester af graviditeten (se pkt. 4.4). Anvendelse af

losartan er kontraindiceret i 2. og 3. trimester af graviditeten (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologisk evidens for risiko for teratogenicitet efter eksponering for ACE-hæmmere

i 1. trimester af graviditeten har ikke været konklusive; en lille risikostigning kan dog ikke

udelukkes. Selvom der ikke findes kontrollerede epidemiologiske data vedrørende risikoen

ved angiotensin II receptorhæmmere (AIIRA’ere), kan de samme risici være forbundet

med denne lægemiddelklasse. Med mindre fortsat AIIRA-behandling anses for at være

essentiel, bør patienter, der planlægger graviditet, skiftes til alternative antihypertensive

behandlinger, som har en etableret sikkerhedsprofil for anvendelse under graviditet. Når

graviditet diagnosticeres, bør behandling med losartan seponeres omgående, og hvis det er

hensigtsmæssigt, bør alternativ behandling påbegyndes.

Eksponering for AIIRA-behandling i 2. og 3. trimester inducerer føtotoksicitet hos

mennesker (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket kranieossifikation) og

neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Hvis eksponering for losartan har fundet sted fra 2. trimester af graviditeten, anbefales

ultralydskontrol af nyrefunktionen og kraniet. Spædbørn, hvis mødre har taget losartan, bør

observeres omhyggeligt for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Da der ikke er tilgængelig information vedrørende anvendelse af losartan under amning,

frarådes det at anvende losartan, og andre behandlinger med en kendt sikkerhedsprofil

vedrørende brug under amning foretrækkes, især hvis barnet er nyfødt eller præmaturt.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. Når man kører bil eller betjener maskiner, skal man dog tænke på, at

svimmelhed eller døsighed lejlighedsvis kan forekomme i forbindelse med antihypertensiv

behandling, i særdeleshed ved initiering af behandlingen, eller når dosis øges.

54077_spc.docx100 mg

Side 7 af 20

4.8

Bivirkninger

Losartan er blevet evalueret i kliniske undersøgelser som følger:

I et kontrolleret klinisk forsøg med > 3000 voksne patienter på 18 år eller derover med

essentiel hypertension.

I et kontrolleret klinisk forsøg med 177 hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6-

16 år.

I et kontrolleret klinisk forsøg med > 9000 hypertensive patienter i alderen 55-80 år

med venstre ventrikel hypertrofi (se LIFE-undersøgelsen, pkt. 5.1).

I et kontrolleret klinisk forsøg med > 7700 voksne patienter med kronisk hjertesvigt

(se ELITE I-, ELITE II- og HEAAL-undersøgelsen, pkt. 5.1).

I et kontrolleret klinisk forsøg med > 1500 type 2 diabetikere på 31 år eller derover

med proteinuri (se RENAAL-undersøgelsen, pkt. 5.1).

I disse kliniske forsøg var svimmelhed den mest almindelige bivirkning.

Frekvensen af de nedenfor nævnte bivirkninger er defineret i henhold til følgende

konvention: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Tabel 1. Hyppigheden af bivirkninger, der er identificeret i placebokontrollerede kliniske

undersøgelser og efter markedsføring af præparatet

Bivirkning

Bivirkningens hyppighed efter indikation

Andet

Hypertension

Hypertensive

patienter med

hypertrofi af

venstre

ventrikel

Kronisk

hjerteinsufficiens

Hypertension

og type 2-

diabetes med

nyresygdom

Efter

markeds-

føring

Blod og lymfesystem

Anæmi

almindelig

hyppighed

ikke kendt

Trombocytopeni

hyppighed

ikke kendt

Immunsystemet

Overfølsomhedsreak-

tioner, anafylaktiske

reaktioner, angioødem*

og vasculitis**

sjælden

Psykiske forstyrrelser

Depression

hyppighed

ikke kendt

Nervesystemet

Svimmelhed

almindelig

almindelig

almindelig

almindelig

Somnolens

ikke

almindelig

Hovedpine

ikke

almindelig

ikke almindelig

Søvnforstyrrelser

ikke

almindelig

54077_spc.docx100 mg

Side 8 af 20

Paræstesi

sjælden

Migræne

hyppighed

ikke kendt

Dysgeusia

hyppighed

ikke kendt

Øre og labyrint

Vertigo

almindelig

almindelig

Tinnitus

hyppighed

ikke kendt

Hjerte

Palpitationer

ikke

almindelig

Angina pectoris

ikke

almindelig

Synkope

sjælden

Atriefibrillering

sjælden

Hjerneblødning

sjælden

Vaskulære sygdomme

(Ortostatisk)

hypotension (herunder

dosisrelaterede

ortostatiske effekter)

ikke

almindelig

almindelig

almindelig

Luftveje, thorax og mediastinum

Dyspnø

ikke almindelig

Hoste

ikke almindelig

hyppighed

ikke kendt

Mave-tarm-kanalen

Abdominalsmerte

ikke

almindelig

Obstipation

ikke

almindelig

Diaré

ikke almindelig

hyppighed

ikke kendt

Nausea

ikke almindelig

Opkastning

ikke almindelig

Lever og galdeveje

Pancreatitis

hyppighed

ikke kendt

Hepatitis

sjælden

Forstyrrelser i

leverfunktion

hyppighed

ikke kendt

Hud og subkutane væv

Urticaria

ikke almindelig

hyppighed

ikke kendt

Pruritus

ikke almindelig

hyppighed

ikke kendt

Udslæt

ikke

almindelig

ikke almindelig

hyppighed

ikke kendt

Fotosensibilitet

hyppighed

ikke kendt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Myalgi

hyppighed

ikke kendt

Arthralgi

hyppighed

ikke kendt

54077_spc.docx100 mg

Side 9 af 20

Rhabdomyolyse

hyppighed

ikke kendt

Nyrer og urinveje

Nyreinsufficiens

almindelig

Nyresvigt

almindelig

Det reproduktive system og mammae

Erektil dysfunktion/

impotens

hyppighed

ikke kendt

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Asteni

ikke

almindelig

almindelig

ikke almindelig

almindelig

Træthed

ikke

almindelig

almindelig

ikke almindelig

almindelig

Ødem

ikke

almindelig

Utilpashed

hyppighed

ikke kendt

Undersøgelser

Hyperkaliæmi

almindelig

ikke almindelig

almindelig

Forhøjet

alaninaminotransferase

(ALAT)

sjælden

Stigning i bloodurea,

serumkreatinin og

serumkalium

almindelig

Hyponatriæmi

hyppighed

ikke kendt

Hypoglykæmi

almindelig

Herunder hævelse i larynx, glottis, ansigt, læber, pharynx og/eller tunge (med luftvejsobstruktion

til følge); hos nogle af disse patienter var angioødem blevet indberettet tidligere i forbindelse med

administration af andre lægemidler, herunder ACE-hæmmere



Herunder Henoch-Schönleins purpura

Især hos patienter med intravaskulær depletering, f.eks. patienter med svær hjerteinsufficiens, eller

som er i behandling med høj-dosis-diuretika

Almindelig hos patienter, der fik 150 mg losartan i stedet for 50 mg

I en klinisk undersøgelse, der blev udført med patienter med type 2-diabetes med nefropati,

udviklede 9,9% af de patienter, der blev behandlet med losartan-tabletter, hyperkaliæmi på >5,5

mmol/l, og 3,4% af de patienter, der blev behandlet med placebo

Svinder normalt efter seponering

Følgende yderligere bivirkninger opstod hyppigere hos patienter, der fik losartan, end hos

patienter, der fik placebo (hyppigheder ikke kendte): Rygsmerter, urinvejsinfektion og

influenzalignende symptomer.

54077_spc.docx100 mg

Side 10 af 20

Nyre- og urinvejslidelser

Som følge af hæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet er der rapporteret om

ændringer i nyrefunktionen, herunder nyresvigt, hos risikopatienter; disse ændringer i

nyrefunktionen kan være reversible ved seponering af behandlingen (se pkt. 4.4)

Pædiatrisk population

Bivirkningsprofilen for pædiatriske patienter ser ud til at være den samme som for voksne

patienter.

Data for den pædiatriske population er begrænsede.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer på forgiftning

Der er kun begrænsede tilgængelige data med hensyn til overdosering hos mennesker. De

mest sandsynlige symptomer på overdosering vil være hypotension og takykardi.

Bradykardi kan opstå af parasympatisk (vagus) stimulation.

Behandling af forgiftning

Hvis symptomatisk hypotension skulle opstå, bør understøttende behandling iværksættes.

Forholdsreglerne afhænger af tidspunktet for indtagelse af lægemidlet samt symptomernes

type og sværhedsgrad. Stabilisering af kredsløbet bør prioriteres. Efter peroral indtagelse er

administration af en tilstrækkelig stor dosis aktivt kul indiceret. Derefter bør de vitale

parametre monitoreres nøje. De vitale parametre bør korrigeres efter behov.

Hverken losartan eller den aktive metabolit kan fjernes ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 CA 01. Angiotensin II receptorantagonister.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Losartan er en syntetisk, peroral angiotensin-II-receptorantagonist (type AT

Angiotensin-II, der er en potent vasokonstriktor, er det primære aktive hormon i renin-

54077_spc.docx100 mg

Side 11 af 20

angiotensinsystemet og en betydningsfuld determinant for hypertensions patofysiologi.

Angiotensin-II bindes til den AT

-receptor, som findes i mange væv (f.eks. vaskulær glat

muskulatur, binyrerne, nyrerne og hjertet), og frembringer mange betydningsfulde

biologiske reaktioner, herunder vasokonstriktion og frigørelse af aldosteron. Angiotensin-II

stimulerer også formeringen af celler i den glatte muskulatur.

Losartan blokerer selektivt AT

-receptoren. In vitro og in vivo blokerer losartan og dets

farmakologisk aktive carboxylsyremetabolit E-3174 alle fysiologisk relevante virkninger af

angiotensin-II, uafhængig af kilde eller syntesevej.

Losartan har ikke en agonistvirkning eller blokerer andre hormonreceptorer eller

ionkanaler, som er vigtige for den kardiovaskulære regulering. Desuden hæmmer losartan

ikke ACE (kininase II), enzymet som nedbryder bradykinin. Af denne grund finder ingen

potensering af bradykinin-medierede virkninger sted.

Under administration af losartan leder fjernelse af angiotensin-II’s negative feed-back på

reninsekretionen til øget plasmareninaktivitet (PRA). Øget PRA fører til øget

koncentration af angiotensin-II i plasma. Selv med disse stigninger bibeholdes den

antihypertensive aktivitet og suppressionen af plasmaaldosteronkoncentrationen, hvilket

tyder på angiotensin-II-receptorblokering. Efter seponering af losartan faldt PRA og

angiotensin-II-værdierne inden for tre dage til værdierne ved baseline.

Både losartan og dets aktive metabolit har en meget større affinitet for AT

-receptoren end

for AT

-receptoren. Den aktive metabolit er 10-40 gange mere aktiv end losartan på en

vægt til vægt-basis.

Hypertensionsundersøgelser

I kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor losartan blev administreret en gang daglig til

patienter med let til moderat essentiel hypertension, opnåedes statistisk signifikant

reduktion af systolisk og diastolisk blodtryk. Blodtryksmåling 24 timer efter dosering i

forhold til 5-6 timer efter dosering viste reduktion af blodtrykket i løbet af 24 timer; den

naturlige døgnrytme blev bibeholdt. Reduktion af blodtrykket i slutningen af

dosisintervallet var 70-80% af effekten set 5-6 timer efter dosering.

Seponering af losartan hos hypertensive patienter medførte ikke en brat stigning af

blodtrykket (rebound). På trods af det markante fald i blodtrykket havde losartan ingen

klinisk signifikant virkning på hjertefrekvensen.

Losartan er lige effektiv hos mænd og kvinder samt hos yngre (<65 år) og ældre

hypertensive patienter.

LIFE-undersøgelsen

LIFE (The Losartan Intervention For Endpoint Reduction In Hypertension) var en

randomiseret, trippelblind, aktiv kontrolleret undersøgelse foretaget hos 9193 hypertensive

patienter i alderen 55 til 80 år med EKG-diagnosticeret hypertrofi af venstre ventrikel.

Patienterne blev randomiseret til losartan 50 mg en gang daglig eller atenolol 50 mg en

gang daglig. Hvis det forud fastsatte blodtryk (<140/90 mmHg) ikke blev nået, tilføjedes

først hydrochlorthiazid (12,5 mg) og hvis nødvendigt blev dosis af losartan eller atenolol

øget til 100 mg en gang daglig. Andre antihypertensiva, undtagen ACE-hæmmere,

angiotensin II-antagonister eller beta-blokkere, blev tilføjet hvis dette var nødvendigt for at

opnå det ønskede blodtryk.

54077_spc.docx100 mg

Side 12 af 20

Den gennemsnitlige opfølgningstid var 4,8 år.

Det primære effektmål var sammensætningen af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet

målt ved en reduktion i den kombinerede incidens af kardiovaskulær død, slagtilfælde og

myokardieinfarkt. Blodtrykket reduceredes signifikant til samme niveau i de to grupper.

Behandlingen med losartan resulterede i en risikoreduktion på 13% (p=0,021, 95%

konfidensinterval 0,77-0,98) sammenlignet med atenolol for patienter, der nåede det

primære sammensatte effektmål.

Dette skyldtes hovedsageligt en reduktion i incidensen af slagtilfælde. Behandling med

losartan reducerede risikoen for slagtilfælde med 25% i forhold til atenolol (p=0,001, 95%

konfidensinterval 0,63-0,89). Hyppigheden af kardiovaskulær død og myokardieinfarkt var

ikke signifikant forskelligt behandlingsgrupperne imellem.

Race

I LIFE-undersøgelsen havde de negroide patienter, der havde fået behandling med losartan,

større risiko for at blive ramt af det primære sammensatte effektmål, dvs. en

kardiovaskulær hændelse (f.eks. hjerteinfarkt, kardiovaskulær død) og især slagtilfælde,

end de negroide patienter, som blev behandlet med atenolol. Derfor var de resultater, der

sås for losartan sammenlignet med atenolol i LIFE-undersøgelsen med hensyn til

kardiovaskulær morbiditet/mortalitet, ikke gældende for negroide patienter med

hypertension og hypertrofi af venstre ventrikel.

RENAAL-undersøgelsen

RENAAL-undersøgelsen (The Reduction of Endpoints in NIDDM with the Angiotensin II

Receptor Antagonist Losartan) var en kontrolleret, klinisk verdensomspændende

undersøgelse med 1513 type 2-diabetikere med proteinuri, med eller uden hypertension.

751 patienter blev behandlet med losartan. Målet med undersøgelsen var at vise

losartankaliums nyrebeskyttende virkning ud over dets gavnlige indvirkning på

blodtrykket.

Patienter med proteinuri og serumkreatinin på 1,3-3,0 mg/dl blev, i tillæg til konventionel

antihypertensiv behandling med undtagelse af ACE-hæmmere og angiotensin II-

antagonister, randomiseret til losartan 50 mg en gang daglig, og blev titreret til, hvis

nødvendigt, til blodtryksrespons, eller placebo.

Investigatorerne blev instrueret i at titrere forsøgsmedicinen til 100 mg en gang daglig,

hvis dette var relevant; 72% af patienterne fik 100 mg daglig det meste af tiden. Andre

antihypertensive lægemidler (diuretika, calciumantagonister, alfa- og betablokkere samt

centralt virkende antihypertensiva) var tilladt som tillægsbehandling efter behov i begge

grupper. Patienterne blev fulgt i op til 4,6 år (i gennemsnit 3,4 år).

Undersøgelsens primære effektmål var det kombinerede effektmål med fordobling af

serumkreatinin, endstage nyresvigt (behov for dialyse eller transplantation) eller død.

Resultaterne viste, at behandling med losartan (327 hændelser) sammenlignet med placebo

(359 hændelser) gav 16,1% risikoreduktion (p=0,022) for, at patienter nåede det primære,

samlede effektmål. For følgende individuelle og kombinerede komponenter af de primære

effektmål viste resultaterne ligeledes signifikant risikoreduktion i gruppen, der blev

behandlet med losartan: 25,3% risikoreduktion i fordobling af serumkreatinin (p=0,006);

28,6% risikoreduktion for nyresvigt i slutstadiet (p=0,002); 19,9% risikoreduktion for

54077_spc.docx100 mg

Side 13 af 20

nyresvigt i slutstadiet eller død (p=0,009); 21,0% risikoreduktion i fordobling af

serumkreatinin eller nyresvigt i slutstadiet (p=0,01). Ratio af mortalitet af enhver årsag var

ikke signifikant forskellig mellem de to behandlingsgrupper.

Losartan var i denne undersøgelse generelt veltålt, dokumenteret ved en seponerings-

incidens på grund af bivirkninger svarende til placebos.

HEAAL undersøgelsen

Heart Failure Endpoint Evaluation of Angiotensin II Antagonist Losartan (HEAAL)

undersøgelsen var en kontrolleret klinisk undersøgelse, der blev gennemført verden over

med 3834 patienter i alderen 18-98 år med hjerteinsufficiens (NYHA klasse II-IV), som

var intolerante over for behandling med ACE-hæmmere. Patienterne blev randomiseret til

at få losartan 50 mg én gang daglig eller 150 mg på baggrund af konventionel terapi med

undtagelse af ACE-hæmmere.

Patienterne blev fulgt i over 4 år (median 4,7 år). Undersøgelsens primære effektmål var

det kombinerede effektmål med død af alle årsager eller indlæggelse for hjerteinsufficiens.

Resultaterne viste, at behandling med 150 mg losartan (828 hændelser) sammenlignet med

50 mg losartan (889 hændelser) resulterede i en risikoreduktion på 10,1% (p=0,027, 95%

konfidensinterval 0,82-0,99) i antallet af patienter, der opnåede det primære sammensatte

effektmål. Dette skyldtes hovedsageligt en reduktion af hospitalsindlæggelserne for

hjerteinsufficiens. Behandling med 150 mg losartan reducerede risikoen for indlæggelse

for hjerteinsufficiens med 13,5% i forhold til 50 mg losartan (p=0,025 95%

konfidensinterval 0,76-0,98). Hyppigheden af død af alle årsager var ikke signifikant

forskellig i behandlingsgrupperne. Nyreinsufficiens, hypotension og hyperkaliæmi var

mere almindelige i 150 mg-gruppen end i 50 mg-gruppen, men disse bivirkninger førte

ikke til signifikant flere seponeringer i 150 mg-gruppen.

ELITE I og II-undersøgelserne

I ELITE-undersøgelsen, som var af 48 ugers varighed, sås hos patienter (n=722) med

hjerteinsufficiens (NYHA klasse II-IV) ingen forskel mellem de patienter, der blev

behandlet med losartan og de patienter, der fik captopril med hensyn til det primære

effektmål for en langtidsændring i nyrefunktionen. Observationen i ELITE I-

undersøgelsen, at losartan reducerede risikoen for dødsfald sammenlignet med captopril,

blev ikke bekræftet i den efterfølgende ELITE II-undersøgelse, som beskrives nedenfor.

I ELITE II-undersøgelsen blev losartan 50 mg en gang daglig (startdosis 12,5 mg titreret til

25 mg og derefter 50 mg en gang daglig) sammenlignet med captopril 50 mg tre gange

daglig (startdosis 12,5 mg titreret til 25 mg og derefter 50 mg tre gange daglig). Det

primære effektmål for denne prospektive undersøgelse var mortalitet af enhver årsag.

I denne undersøgelse blev 3152 patienter med hjerteinsufficiens (NYHA klasse II-IV) fulgt

i næsten to år (median 1,5 år) for at undersøge, om losartan reducerede den totale

mortalitet bedre end captopril. Det primære effektmål viste ingen statistisk signifikant

forskel mellem losartan og captopril i reduktion af mortalitet af enhver årsag.

I begge disse sammenlignende kontrollerede (ikke placebokontrollerede) kliniske

undersøgelser af hjerteinsufficienspatienter tåltes losartan generelt bedre end captopril målt

ved en signifikant lavere incidens af seponering på grund af bivirkninger og en signifikant

lavere incidens af hoste.

54077_spc.docx100 mg

Side 14 af 20

Der sås en stigning i mortalitet i ELITE II i den lille undergruppe (22% af alle HF-

patienter), der tog beta-blokkere ved baseline.

Pædiatrisk population

Pædiatrisk hypertension

Losartans antihypertensive virkning blev fastslået i en klinisk undersøgelse med 177

hypertensive pædiatriske patienter i alderen 6-16 år med en kropsvægt >20 kg og

glomerulær filtrationshastighed >30 ml/min/1,73 m

. Patienter, som vejede >20 - <50 kg

fik enten 2,5, 25 eller 50 mg losartan daglig, og patienter som vejede >50 kg fik enten 5, 50

eller 100 mg losartan daglig. Efter tre ugers administration af losartan en gang daglig

reduceredes det laveste blodtryk på en dosisafhængig måde.

Totalt set var der dosisrespons. Dosisresponsforholdet var meget tydeligt i den gruppe, der

fik lav dosis sammenlignet med den gruppe, der fik middeldosis (periode I: -6,2 mmHg

versus -11,65 mmHg), men det var mindre tydeligt, når man sammenlignede gruppen, der

fik middeldosis med gruppen, der fik høj dosis (periode I: -11,65 mmHg versus -12,21

mmHg). De lavest undersøgte doser, 2,5 mg og 5 mg, svarende til en gennemsnitlig daglig

dosis på 0,07 mg/kg, gav ingen konsistent antihypertensiv effekt.

Disse resultater blev bekræftet under periode II i undersøgelsen, hvor patienter blev

randomiseret til at fortsætte med losartan eller placebo efter tre ugers behandling.

Forskellen i blodtryksstigning sammenlignet med placebo var størst i den gruppe, der fik

middeldosis (6,70 mmHg middeldosis versus 5,38 mmHg høj dosis). Stigningen i det

laveste diastoliske blodtryk var dog den samme hos de patienter, der fik placebo, og hos

dem, der fortsatte på losartan på den laveste dosis i hver gruppe, hvilket igen antyder, at

den laveste dosis i hver gruppe ikke havde en signifikant antihypertensiv virkning.

Losartans langtidsvirkning på vækst, pubertet og generel udvikling er ikke undersøgt.

Langtidsvirkningen af antihypertensiv behandling med losartan i barndommen til reduktion

af kardiovaskulær morbiditet og mortalitet er heller ikke undersøgt.

Hos hypertensive (N=60) og normotensive (N=246) børn med proteinuri blev effekten af

losartan på proteinuri vurderet i en 12-ugers placebo- og aktivtkontrolleret klinisk

undersøgelse (amlodipin). Proteinuri var defineret som en protein/kreatinin-ratio på ≥0,3 i

urinen. De hypertensive patienter (i alderen 6-18 år) blev randomiseret til at få enten

losartan (n=30) eller amlodipin (n=30). De normotensive patienter (i alderen 1-18 år) blev

randomiseret til at få enten losartan (n=122) eller placebo (n=124). Losartan blev givet i

doser på 0,7 mg/kg til 1,4 mg/kg (op til en maksimal dosis på 100 mg pr. dag). Amlodipin

blev givet i doser på 0,05 mg/kg til 0,2 mg/kg (op til en maksimal dosis på 5 mg pr. dag).

Overordnet havde patienterne efter 12 ugers behandling med losartan en statistisk

signifikant reduktion af proteinuri i forhold til baseline på 36% versus 1% stigning i

placebo/amlodipingruppen (p≤0,001). Hypertensive patienter, som fik losartan, havde en

statistisk signifikant reduktion af proteinuri i forhold til baseline på -41,5% (95%

konfidensinterval -29,9; -51,1) versus +2,4% (95% konfidensinterval -22,2; 14,1) i

amlodipingruppen. Faldet i både det systoliske og det diastoliske blodtryk var større i

losartangruppen (-5,5/-3,8 mmHg) versus amlodipingruppen (-0,1/+0,8 mmHg). Hos

normotensive børn sås et lille fald i blodtrykket i losartangruppen (-3,7/-3,4 mmHg)

sammenlignet med placebo. Der var ikke signifikant korrelation mellem faldet i proteinuri

54077_spc.docx100 mg

Side 15 af 20

og blodtrykket, men blodtryksfaldet var muligvis delvis årsag til faldet i proteinuri i den

gruppe, der blev behandlet med losartan.

Langtidsvirkningen af losartan hos børn med proteinuri blev undersøgt i op til 3 år i den

forlængede open-label safety fase af den samme undersøgelse, hvori alle patienter, der var

med i 12-ugers basisundersøgelsen blev bedt om at deltage. I alt var 268 patienter med i

den forlængede open-label fase og blev gen-randomiserede til at få losartan (N=134) eller

enalapril (N=134) og 109 patienter fik ≥3 års opfølgning (præspecificeret afslutningspunkt

på >100 patienter, der gennemførte 3 års opfølgning i den forlængede periode). Losartans

og enalaprils dosisområde, givet ud fra investigators skøn, var henholdsvis 0,30 til 4,42

mg/kg/dag og 0,02 til 1,13 mg/kg/dag. De maksimale daglige doser på 50 mg for <50 kg

kropsvægt og 100 mg for >50 kg blev for de fleste patienters vedkommende ikke

overskredet under undersøgelsens forlængede fase.

Sammenfattet viser resultaterne af safety-forlængelserne, at losartan var veltolereret og

førte til vedvarende reduktion af proteinuri uden betydelig ændring i glomerulær filtration-

hastighed (GFR) over 3 år. For normotensive patienter (n=205) havde enalapril en

numerisk større virkning end losartan på proteinuri (-33,0 % (95 %CI -47,2;-15,0) versus

-16,6 % (95 %CI -34,9; 6,8)) og på GFR ( 9,4 (95 %CI 0,4; 18,4) versus -4,0 (95 %CI

-13,1; 5,0) ml/min/1,73m

)). For hypertensive patienter (n=49) havde losartan en numerisk

større virkning på proteinuri (-44,5 % (95 %CI -64,8; -12,4) versus -39,5 % (95 %CI -62,5;

-2,2)) og GFR (18,9 (95 %CI 5,2; 32,5) versus -13,4 (95 %CI -27,3; 0,6)) ml/min/1,73m

Et open-label dosisbestemmende klinisk studie blev udført med henblik på at undersøge

sikkerheden og virkningen af losartan hos pædiatriske patienter i alderen 6 måneder til 6 år

med hypertension.101 patienter i alt blev randomiseret til en af de tre forskellige startdoser

af open-label losartan: en lav dosis på 0,1 mg/kg/dag (N=33), en middeldosis på

0,3 mg/kg/dag (N=34) eller en høj dosis på 0,7 mg/kg/dag (N=34). Ud af disse var 27

spædbørn, som blev defineret som børn i alderen 6 måneder til 23 måneder.

Studiemedicinen blev titreret til det næste dosisniveau i uge 3, 6 og 9 for de patienter, som

ikke havde opnået blodtryksmålet og som endnu ikke var i behandling med den maksimale

dosis (1,4 mg/kg/dag, må ikke overstige 100 mg/dag) af losartan.

Ud af de 99 patienter, som blev behandlet med studiemedicin, fortsatte 90 (90,9%)

patienter til studieforlængelsen med opfølgningsbesøg hver 3. måned. Den gennemsnitlige

varighed af behandlingen var 264 dage.

Sammenfattet var det gennemsnitlige blodtryksfald i forhold til baseline næsten ens på

tværs af alle behandlingsgrupper (ændring fra baseline til uge 3 i SBT var -7,3, -7,6 og

-6,7 mmHg for henholdsvis gruppen med den lave dosis, gruppen med middeldosis og

gruppen med den høje dosis; reduktionen fra baseline til uge 3 i DBT var -8,2, -5,1 og

-6,7 mmHg for henholdsvis gruppen med den lave dosis, gruppen med middeldosis og

gruppen med den høje dosis.). Der var dog ingen statistisk signifikant dosisafhængig

respons (virkning) for SBT og DBT.

Losartan, i så høje doser som 1,4 mg/kg, blev generelt godt tolereret hos hypertensive børn

i alderen 6 måneder til 6 år efter 12 ugers behandling. Den samlede sikkerhedsprofil synes

at være sammenlignelig mellem behandlingsgrupperne.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

54077_spc.docx100 mg

Side 16 af 20

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration absorberes losartan godt og undergår first-pass metabolisme,

hvorved der dannes en aktiv carboxylsyremetabolit og andre inaktive metabolitter. Den

systemiske biotilgængelighed af losartantabletter er ca. 33 %. Gennemsnitlig

maksimalkoncentration af losartan og den aktive metabolit nås i løbet af henholdsvis 1 time

og 3-4 timer.

Distribution

Både losartan og dets aktive metabolit bindes

99 % til plasmaproteiner, primært albumin.

Losartans fordelingsvolumen 34 liter.

Biotransformation

Ca. 14 % af en intravenøs eller peroralt administreret dosis af losartan omdannes til dets

aktive metabolit. Efter peroral og intravenøs administration af

C-mærket losartankalium, er

cirkulerende plasmaradioaktivitet primært knyttet til losartan og dets aktive metabolit. Der sås

minimal omdannelse af losartan til dets aktive metabolit hos ca. 1 % af de undersøgte

individer.

Ud over den aktive metabolit dannes inaktive metabolitter.

Elimination

Plasmaclearance af losartan og dets aktive metabolit er henholdsvis ca. 600 ml/min og 50 ml/

min. Renal clearance af losartan og dets aktive metabolit er henholdsvis ca. 74 ml/min og 26

ml/min.

54077_spc.docx100 mg

Side 17 af 20

Når losartan administreres peroralt, udskilles ca. 4 % af dosis uændret i urinen, og ca. 6 % af

dosis udskilles via urinen som aktiv metabolit. Losartan og dets aktive metabolits

farmakokinetik er lineær med perorale doser på op til 200 mg.

Efter peroral administration falder plasmakoncentrationen af losartan og dets aktive metabolit

polyeksponentielt med en terminal halveringstid på henholdsvis ca. 2 timer og 6-9 timer. Ved

dosering en gang daglig med 100 mg akkumuleres hverken losartan eller dets aktive metabolit

i plasma signifikant.

Udskillelse både i galde og urin bidrager til elimination af losartan og dets metabolitter. Efter

en peroral dosis/intravenøs administration af

C-mærket losartan til menneske, blev ca.

35 %/43 % af radioaktiviteten genfundet i urin og 58 %/50 % i fæces.

Patientkarakteristika

Losartans og dets aktive metabolits plasmakoncentration hos ældre hypertensive patienter

var ikke signifikant forskellig fra den, der sås hos unge hypertensive patienter.

Hos hypertensive kvinder var losartans plasmakoncentration op til to gange højere end hos

hypertensive mænd, mens den aktive metabolits plasmakoncentration ikke var forskellig

mellem mænd og kvinder.

Hos patienter med let til moderat alkoholinduceret levercirrose var losartans og dets aktive

metabolits plasmakoncentration efter peroral administration henholdsvis 5 og 1,7 gange

højere end hos unge frivillige mænd (se pkt. 4.2 og 4.4).

Losartans plasmakoncentration er uændret hos patienter med kreatinin-clearance >10

ml/minut. Sammenlignet med patienter med normal nyrefunktion er losartans AUC ca. 2

gange højere hos patienter i hæmodialyse.

Den aktive metabolits plasmakoncentrationer er uændret hos patienter med

nyreinsufficiens eller hos patienter i hæmodialyse.

Hverken losartan eller dets aktive metabolit kan fjernes ved hæmodialyse.

Farmakokinetikken hos pædiatriske patienter

Losartans farmakokinetik er undersøgt hos 50 hypertensive pædiatriske patienter >1 måned

til <16 år efter peroral administration en gang daglig af ca. 0,54-0,77 mg/kg losartan

(gennemsnitlige doser).

Resultaterne viste, at den aktive metabolit dannes fra losartan i alle aldersgrupper.

Resultaterne viste groft set lignende farmakokinetiske parametre for losartan efter peroral

administration hos spædbørn og små børn, børn i førskolealderen, børn i skolealderen samt

unge. Metabolittens farmakokinetiske parametre adskilte sig i højere grad mellem

aldersgrupperne. Når børn i førskolealderen blev sammenlignet med unge, blev disse

forskelle statistisk signifikante. Eksponering hos spædbørn/små børn var forholdsvis høj.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker på basis af konventionelle

undersøgelser af generel farmakologi, genotoksicitet samt karcinogent potentiale. I

gentagne dosistoksicitetsundersøgelser inducerede administration af losartan et fald i de

røde blodcelleparametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit), en stigning i urinstof-N i

54077_spc.docx100 mg

Side 18 af 20

serum og lejlighedsvise stigninger i serumkreatinin, fald i hjertevægt (uden histologisk

korrelat) og gastrointestinale forandringer (læsion af slimhindemembranen, mavesår,

erosioner, blødninger). Som andre lægemidler, der direkte påvirker renin-angiotensin-

systemet, inducerer losartan bivirkninger i det sene stadie af fosterudviklingen, som

medfører fosterdød og misdannelser.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mikrokrystallinsk cellulose

Lactosemonohydrat

Pregelatineret stivelse (majsstivelse)

Lavsubstitueret hydroxypropylcellulose

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hydroxypropylcellulose

Hypromellose

Titandioxid (E171)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Hvide uigennemsigtige PVC/PVdC-Aluminium blisterpakninger

Pakningsstørrelser: 28, 56, 98 og 100 tabletter

HDPE-flaske med polypropylen låg

Pakningsstørrelser: 30 og 1000 tabletter

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Aurobindo Pharma (Malta) Limited

Vault 14, Level 2, Valletta Waterfront

Floriana FRN 1913

Malta

54077_spc.docx100 mg

Side 19 af 20

Repræsentant

Orion Pharma A/S

Ørestads Boulevard 73

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg:

54075

50 mg:

54076

100 mg:

54077

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

26. november 2014

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

21. november 2017

54077_spc.docx100 mg

Side 20 af 20

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

Der er ingen sikkerhedsadvarsler relateret til dette produkt.

25-4-2018

CEFPODOXIME PROXETIL Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

CEFPODOXIME PROXETIL Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Apr 25, 2018 EST

US - DailyMed

24-4-2018

AMOXICILLIN AND CLAVULANATE POTASSIUM Powder, For Suspension [NorthStar Rx LLC]

AMOXICILLIN AND CLAVULANATE POTASSIUM Powder, For Suspension [NorthStar Rx LLC]

Updated Date: Apr 24, 2018 EST

US - DailyMed

23-4-2018

ESOMEPRAZOLE MAGNESIUM Capsule, Delayed Release [Aurobindo Pharma Limited]

ESOMEPRAZOLE MAGNESIUM Capsule, Delayed Release [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Apr 23, 2018 EST

US - DailyMed

18-4-2018

POTASSIUM CHLORIDE Capsule, Extended Release [BluePoint Laboratories]

POTASSIUM CHLORIDE Capsule, Extended Release [BluePoint Laboratories]

Updated Date: Apr 18, 2018 EST

US - DailyMed

17-4-2018

ALPRAZOLAM Tablet, Extended Release [Aurobindo Pharma Limited]

ALPRAZOLAM Tablet, Extended Release [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Apr 17, 2018 EST

US - DailyMed

12-4-2018

LAMIVUDINE Solution [Aurobindo Pharma Limited]

LAMIVUDINE Solution [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Apr 12, 2018 EST

US - DailyMed

12-4-2018

PENICILLIN V POTASSIUM Tablet, Film Coated [NorthStar Rx LLC]

PENICILLIN V POTASSIUM Tablet, Film Coated [NorthStar Rx LLC]

Updated Date: Apr 12, 2018 EST

US - DailyMed

11-4-2018

LOSARTAN POTASSIUM Tablet, Film Coated [Rising Health, LLC]

LOSARTAN POTASSIUM Tablet, Film Coated [Rising Health, LLC]

Updated Date: Apr 11, 2018 EST

US - DailyMed

11-4-2018

PENICILLIN V POTASSIUM Tablet, Film Coated [Preferred Pharmaceuticals, Inc.]

PENICILLIN V POTASSIUM Tablet, Film Coated [Preferred Pharmaceuticals, Inc.]

Updated Date: Apr 11, 2018 EST

US - DailyMed

10-4-2018

LOSARTAN POTASSIUM Tablet, Film Coated [QPharma Inc]

LOSARTAN POTASSIUM Tablet, Film Coated [QPharma Inc]

Updated Date: Apr 10, 2018 EST

US - DailyMed

10-4-2018

TELMISARTAN Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

TELMISARTAN Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Apr 10, 2018 EST

US - DailyMed

9-4-2018

KLOR-CON/EF (Potassium Bicarbonate) Tablet, Effervescent [Sandoz Inc.]

KLOR-CON/EF (Potassium Bicarbonate) Tablet, Effervescent [Sandoz Inc.]

Updated Date: Apr 9, 2018 EST

US - DailyMed

6-4-2018

ALUMEN (Potassium Alum) Pellet [Boiron]

ALUMEN (Potassium Alum) Pellet [Boiron]

Updated Date: Apr 6, 2018 EST

US - DailyMed

5-4-2018

LOSARTAN POTASSIUM AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet, Film Coated [NorthStar Rx LLC]

LOSARTAN POTASSIUM AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet, Film Coated [NorthStar Rx LLC]

Updated Date: Apr 5, 2018 EST

US - DailyMed

5-4-2018

PFIZERPEN (Penicillin G Potassium) Powder, For Solution [Roerig]

PFIZERPEN (Penicillin G Potassium) Powder, For Solution [Roerig]

Updated Date: Apr 5, 2018 EST

US - DailyMed

5-4-2018

FOSINOPRIL SODIUM AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

FOSINOPRIL SODIUM AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Apr 5, 2018 EST

US - DailyMed

5-4-2018

SIMVASTATIN Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

SIMVASTATIN Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Apr 5, 2018 EST

US - DailyMed

5-4-2018

LO-ZUMANDIMINE (Drospirenone And Ethinyl Estradiol) Kit [Aurobindo Pharma Limited]

LO-ZUMANDIMINE (Drospirenone And Ethinyl Estradiol) Kit [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Apr 5, 2018 EST

US - DailyMed

4-4-2018

TELMISARTAN AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

TELMISARTAN AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Apr 4, 2018 EST

US - DailyMed

4-4-2018

KALI ARSENICOSUM (Potassium Arsenite Anhydrous) Pellet [Boiron]

KALI ARSENICOSUM (Potassium Arsenite Anhydrous) Pellet [Boiron]

Updated Date: Apr 4, 2018 EST

US - DailyMed

4-4-2018

KALI BROMATUM (Potassium Bromide) Pellet [Boiron]

KALI BROMATUM (Potassium Bromide) Pellet [Boiron]

Updated Date: Apr 4, 2018 EST

US - DailyMed

30-3-2018

LOSARTAN POTASSIUM Tablet, Film Coated [A-S Medication Solutions]

LOSARTAN POTASSIUM Tablet, Film Coated [A-S Medication Solutions]

Updated Date: Mar 30, 2018 EST

US - DailyMed

30-3-2018

ALPRAZOLAM Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

ALPRAZOLAM Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Mar 30, 2018 EST

US - DailyMed

29-3-2018

ABACAVIR Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

ABACAVIR Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Mar 29, 2018 EST

US - DailyMed

29-3-2018

ESZOPICLONE Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

ESZOPICLONE Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Mar 29, 2018 EST

US - DailyMed

29-3-2018

VALACYCLOVIR HYDROCHLORIDE Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

VALACYCLOVIR HYDROCHLORIDE Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Mar 29, 2018 EST

US - DailyMed

28-3-2018

SULFAMETHOXAZOLE AND TRIMETHOPRIM Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

SULFAMETHOXAZOLE AND TRIMETHOPRIM Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Mar 28, 2018 EST

US - DailyMed

28-3-2018

POTASSIUM CHLORIDE Capsule, Extended Release [Major Pharmaceuticals]

POTASSIUM CHLORIDE Capsule, Extended Release [Major Pharmaceuticals]

Updated Date: Mar 28, 2018 EST

US - DailyMed

28-3-2018

VALSARTAN AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

VALSARTAN AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Mar 28, 2018 EST

US - DailyMed

28-3-2018

KALI BICHROMICUM 30C (Potassium Dichromate) Pellet [BrandStorm HBC]

KALI BICHROMICUM 30C (Potassium Dichromate) Pellet [BrandStorm HBC]

Updated Date: Mar 28, 2018 EST

US - DailyMed

27-3-2018

QUINAPRIL (Quinapril Hydrochloride) Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

QUINAPRIL (Quinapril Hydrochloride) Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Mar 27, 2018 EST

US - DailyMed

27-3-2018

MODAFINIL Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

MODAFINIL Tablet [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Mar 27, 2018 EST

US - DailyMed

22-3-2018

PENICILLIN V POTASSIUM Tablet, Film Coated [Rising Health, LLC]

PENICILLIN V POTASSIUM Tablet, Film Coated [Rising Health, LLC]

Updated Date: Mar 22, 2018 EST

US - DailyMed

21-3-2018

SILDENAFIL Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

SILDENAFIL Tablet, Film Coated [Aurobindo Pharma Limited]

Updated Date: Mar 21, 2018 EST

US - DailyMed

19-3-2018

LOSARTAN POTASSIUM AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet, Film Coated [QPharma Inc]

LOSARTAN POTASSIUM AND HYDROCHLOROTHIAZIDE Tablet, Film Coated [QPharma Inc]

Updated Date: Mar 19, 2018 EST

US - DailyMed

16-3-2018

POTASSIUM CHLORIDE Tablet, Extended Release [REMEDYREPACK INC.]

POTASSIUM CHLORIDE Tablet, Extended Release [REMEDYREPACK INC.]

Updated Date: Mar 16, 2018 EST

US - DailyMed