Lisopress

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Lisopress 5 mg tabletter
  • Dosering:
  • 5 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Lisopress 5 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 19494
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

21. november 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Lisopress, tabletter

0.

D.sp.nr.

09947

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Lisopress

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 2,5 mg, 5 mg, 10 mg eller 20 mg lisinopril i form af 2,72 mg, 5,44

mg, 10,89 mg eller 21,77 mg lisinoprildihydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

2,5 mg tabletterne er hvide, runde og stemplet med 2,5 på den ene side og en delekærv på

den anden. Delekærven er der, for at tabletten kan deles, så den er nemmere at sluge, ikke

for at kunne dele i to lige store doser.

5 mg tabletterne er hvide, runde og stemplet med 5 på den ene side og en delekærv på den

anden. Tabletten kan deles i lige store doser.

10 mg tabletterne er hvide, firkantede og stemplet med 10 på den ene side og en delekærv

på den anden. Tabletten kan deles i lige store doser.

20 mg tabletterne er hvide, femkantede og stemplet med 20 på den ene side og en delekærv

på den anden. Tabletten kan deles i lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Hypertension

Behandling af hypertension.

19494_spc.doc

Side 1 af 19

Hjerteinsufficiens

Behandling af symptomatisk hjerteinsufficiens.

Akut myokardieinfarkt

Korttidsbehandling (6 uger) af hæmodynamisk stabile patienter, inden for 24 timer efter et

akut myokardieinfarkt.

Renale komplikationer som følge af diabetes mellitus

Behandling af nyresygdom hos hypertensive patienter med type 2 diabetes mellitus og

begyndende nefropati (se pkt. 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Dosis bør tilpasses den enkelte patient i forhold til profil og blodtryksrespons (se pkt. 4.4).

Hypertension

Lisopress kan anvendes som monoterapi eller i kombination med andre typer af

antihypertensive lægemidler (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Startdosis

Hos patienter med hypertension er den anbefalede startdosis normalt 10 mg. Hos patienter

med et stærkt aktiveret renin-angiotensin-aldosteron-system (især ved renovaskulær

hypertension, salt og/eller volumendepletion, hjerteinsufficiens eller svær hypertension)

kan der forekomme et markant blodtryksfald efter startdosis. Der anbefales en startdosis på

2,5-5 mg til denne patienttype, og behandlingsstart bør ske under medicinsk overvågning.

En lavere startdosis bør anvendes i tilfælde af nedsat nyrefunktion (se tabel 1 nedenfor).

Vedligeholdelsesdosis

Den almindelige effektive vedligeholdelsesdosis er 20 mg og administreres en gang daglig.

Hvis den ønskede terapeutiske effekt ikke kan opnås efter en periode på 2-4 uger ved et

bestemt dosisniveau, kan dosis sættes yderligere op. Maksimal dosis i længerevarende,

kontrollerede kliniske forsøg var 80 mg/dag.

Patienter i behandling med diuretika

Symptomatisk hypotension kan forekomme efter behandlingsstart med Lisopress. Dette

forekommer oftere hos patienter, som er i behandling med diuretika. Forsigtighed

anbefales, eftersom sådanne patienter kan være volumen- og/eller saltdepleterede.

Diuretikum bør om muligt seponeres 2-3 dage før behandlingsstart med Lisopress. Hos

hypertensive patienter, hvor seponering af diuretikum ikke er mulig, bør Lisopress-

behandlingen initieres med en dosis på 5 mg. Nyrefunktion og serum-kalium bør

monitoreres. Den efterfølgende dosering af Lisopress bør justeres efter blodtryksrespons.

Om nødvendigt kan diuretikumbehandling genoptages (se pkt. 4.4 og pkt. 4.5).

Dosisjustering ved nedsat nyrefunktion

Doseringen til patienter med nedsat nyrefunktion bør baseres på kreatinin-clearance,

således som vist i tabel 1 nedenfor.

19494_spc.doc

Side 2 af 19

Tabel 1 Dosisjustering ved nedsat

nyrefunktion.

Kreatinin-clearance (ml/min.)

Startdosis (mg/dag)

Mindre end 10 ml/min (inkl. patienter i

dialysebehandling)

2,5 mg*

10-30 ml/min

2,5-5 mg

31-80 ml/min

5-10 mg

* Dosering og/eller administrationshyppighed bør justeres afhængigt af blodtryksrespons.

Dosis kan titreres op, indtil blodtrykket er kontrolleret eller til maksimalt 40 mg i døgnet.

Hypertensive pædiatriske patienter mellem 6 og 16 år

Den anbefalede startdosis er 2,5 mg en gang daglig til patienter på 20 til <50 kg, og 5 mg

en gang daglig til patienter ≥50 kg. Doseringen skal justeres individuelt til maksimalt 20

mg daglig for patienter, der vejer 20 til <50 kg, og 40 mg til patienter ≥50 kg. Doser over

0,61 mg/kg (eller over 40 mg) er ikke blevet undersøgt hos pædiatriske patienter (se pkt.

5.1).

Hos børn med nedsat nyrefunktion bør man overveje en lavere startdosis eller øgede

doseringsintervaller.

Hjerteinsufficiens

Hos patienter med symptomatisk hjerteinsufficiens bør Lisopress anvendes som

tillægsbehandling til diuretika og, når hensigtsmæssigt, til digitalis eller beta-blokkere.

Lisopress kan initieres med en startdosis på 2,5 mg en gang daglig og bør administreres

under medicinsk overvågning for at bestemme den initiale blodtrykseffekt. Lisopress dosis

bør øges:

Trinvist med højst 10 mg ad gangen

Med mindst 2 ugers interval

Til den højeste dosis tolereret af patienten med et maksimum på 35 mg en gang daglig

Dosisjustering bør være baseret på de enkelte patienters kliniske respons.

Patienter med høj risiko for symptomatisk hypotension, såsom saltdepleterede patienter

med eller uden hyponatriæmi, volumendepleterede patienter eller patienter, som er blevet

behandlet med høje doser diuretika, bør om muligt have disse forhold korrigeret, inden

behandling med Lisopress påbegyndes. Nyrefunktion og serum-kalium bør monitoreres (se

pkt. 4.4).

Akut myokardieinfarkt

Patienter bør modtage passende anbefalede standardbehandlinger som trombolytika,

aspirin og betablokkere. Intravenøs eller transdermal glyceryl trinitrat kan anvendes

sammen med Lisopress.

Startdosis (første 3 dage efter infarkt)

Behandling med Lisopress kan påbegyndes inden for 24 timer efter, at symptomerne er

indtrådt Behandling bør ikke påbegyndes, hvis det systoliske blodtryk er under 100 mm

Hg. Den første dosis er 5 mg peroralt og derefter 5 mg efter 24 timer, 10 mg efter 48 timer

og derefter 10 mg en gang daglig. Patienter, som har et lavt systolisk blodtryk (120 mm Hg

19494_spc.doc

Side 3 af 19

eller derunder) ved behandlingens start eller i løbet af de første 3 dage efter infarktet, bør

gives en lavere dosis - 2,5 mg peroralt (se pkt. 4.4).

I tilfælde af nyresvigt (kreatinin clearance < 80 ml/min), bør den initiale Lisopress dosis

tilpasses patientens kreatinin clearance (se tabel 1).

Vedligeholdelsesdosis

Vedligeholdelsesdosis er 10 mg en gang daglig. Ved hypotension (systolisk blodtryk på

100 mm Hg eller derunder) kan der gives en daglig vedligeholdelsesdosis på 5 mg med

midlertidig reduktion til 2,5 mg om nødvendigt. Ved længerevarende hypotension

(systolisk blodtryk mindre end 90 mm Hg i mere end 1 time) bør Lisopress behandlingen

seponeres.

Behandlingen skal fortsættes i 6 uger, hvorefter patienten bør reevalueres. Patienter, der

udvikler symptomer på hjerteinsufficiens, bør fortsætte med Lisopress behandlingen (se

pkt. 4.2).

Renale komplikationer som følge af diabetes mellitus

Hos hypertensive patienter med type 2 diabetes mellitus og begyndende nefropati er dosis

10 mg Lisopress en gang daglig, som om nødvendigt kan forhøjes til 20 mg en gang daglig

for at opnå et diastolisk blodtryk, ved hvile, under 90 mm Hg.

I tilfælde af nyresvigt (kreatinin clearance < 80 ml/min), bør den initiale Lisopress dosis

tilpasses patientens kreatinin clearance (se tabel 1).

Pædiatrisk population

Der er begrænset erfaring med effekt og sikkerhed hos hypertensive børn >6 år, men ingen

erfaring ved andre indikationer (se pkt. 5.1). Lisinopril anbefales ikke til børn med andre

indikationer end hypertension.

Lisinopril anbefales ikke til børn under 6 år eller til børn med alvorlig nyreinsufficiens

(GFR <30 ml/min/1,73 m

) (se pkt. 5.2).

Ældre

I kliniske undersøgelser sås ingen aldersrelaterede ændringer i lægemidlets effekt eller

sikkerhedsprofil. Når høj alder er ledsaget af nedsat nyrefunktion, bør retningslinjerne i

tabel 1 dog anvendes til at fastsætte startdosis af Lisopress. Derefter bør dosis justeres efter

blodtryksrespons.

Patienter med transplanteret nyre

Der er ingen erfaring med brugen af Lisopress hos patienter, der for nylig har fået en

nyretransplantation. Lisopress-behandling kan derfor ikke anbefales.

Administration

Lisopress bør administreres peroralt som en enkel daglig dosis. Som med al anden

medicin, der tages en gang daglig, bør Lisopress tages på omkring samme tidspunkt hver

dag. Absorption af Lisopress tabletter påvirkes ikke af mad.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1 eller andre angiotensinkonverterende enzym (ACE)-hæmmer.

Tidligere angioneurotisk ødem i relation til behandling med ACE-hæmmere.

19494_spc.doc

Side 4 af 19

Arveligt eller idiopatisk angioneurotisk ødem.

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Lisopress og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Symptomatisk hypotension

Symptomatisk hypotension ses sjældent hos patienter med ukompliceret hypertension.

Blandt hypertensive patienter i Lisopress-behandling forekommer hypotension oftere, hvis

patienten er volumendepleteret, f.eks. som følge af behandling med diuretika, saltfattig

diæt, dialyse, diarré eller opkastning, eller hvis patienten har svær renin-afhængig

hypertension (se pkt. 4.5 og pkt. 4.8). Hos patienter med hjerteinsufficiens, med eller uden

samtidig nyreinsufficiens, er der observeret symptomatisk hypotension. Dette forekommer

oftest hos patienter med mere udtalt hjerteinsufficiens, som er afspejlet af behandling med

høje doser loop-diuretika, med hyponatriæmi eller med nedsat nyrefunktion. Hos patienter

med forøget risiko for symptomatisk hypotension bør behandlingens start og justering af

dosis monitoreres nøje. Lignende overvejelser bør gøres med hensyn til patienter med

iskæmisk hjerte- eller cerebrovaskulær sygdom, for hvilke et stort fald i blodtrykket kan

forårsage myokardieinfarkt eller blodprop i hjernen.

Hvis der opstår hypotension, bør patienten placeres i rygleje og, om nødvendigt, have

tilført en intravenøs infusion af fysiologisk saltvand. Et forbigående hypotensivt respons

kontraindicerer ikke yderligere doser, som almindeligvis kan administreres uden

vanskeligheder, så snart blodtrykket er steget efter volumenekspansion.

Hos nogle patienter med hjerteinsufficiens, der har normalt eller lavt blodtryk, kan der

under behandling med Lisopress opstå yderligere sænkning af det systemiske blodtryk.

Denne effekt er forudsigelig og sædvanligvis ikke årsag til seponering af behandlingen.

Hvis hypotensionen bliver symptomatisk, kan en reduktion af dosis eller seponering af

behandlingen blive nødvendig.

Hypotension ved akut myokardieinfarkt

Behandling med Lisopress må ikke påbegyndes hos patienter med akut myokardieinfarkt,

hvis der er risiko for yderligere alvorlig hæmodynamisk forværring efter behandling med

en vasodilator. Dette er patienter med et systolisk blodtryk på 100 mm Hg eller mindre

eller med kardiogent chok. I løbet af de første 3 dage efter infarktet bør dosis reduceres,

hvis det systoliske blodtryk er 120 mm Hg eller lavere. Vedligeholdelsesdosis bør

reduceres til 5 mg eller midlertidigt 2,5 mg, hvis det systoliske blodtryk er 100 mm Hg

eller lavere. Hvis hypotensionen vedvarer (systolisk blodtryk under 90 mm Hg i mere end

1 time), bør Lisopress seponeres.

Aorta- og mitralklapstenose / hypertrofisk kardiomyopati

Som det er tilfældet med andre ACE-hæmmere, bør Lisopress gives med forsigtighed til

patienter med mitralklap-stenose eller obstruktion i outflow fra venstre ventrikel så som

aortastenose eller hypertrofisk kardiomyopati.

Nedsat nyrefunktion

I tilfælde af nyresvigt (kreatinin-clearance < 80 ml/min), bør den initiale Lisopress-dosis

tilpasses patientens kreatinin-clearance (se tabel 1 i punkt 4.2) og derefter patientens

19494_spc.doc

Side 5 af 19

respons på behandlingen. Rutinemæssig monitorering af kalium og kreatinin er normal

medicinsk praksis hos disse patienter.

Hos patienter med hjerteinsufficiens kan hypotension, som følge af start på behandling

med ACE-hæmmere, føre til yderligere nedsættelse af nyrefunktionen. Akut nyresvigt,

sædvanligvis reversibel, har været rapporteret i sådanne situationer.

Hos visse patienter med bilateral nyrearteriestenose eller med stenose i arterien til en

enkelt nyre, som er blevet behandlet med ACE-hæmmere, er der observeret forhøjet

blodurea og serumkreatinin, i reglen ved seponering af behandlingen. Dette er specielt

sandsynligt hos patienter med nyreinsufficiens. Hvis renovaskulær hypertension også er til

stede, er der en øget risiko for svær hypotension og nyreinsufficiens. Hos sådanne patienter

bør behandlingen initieres under tæt medicinsk overvågning med lave doser og forsigtig

dosistitrering. Da diuretika behandling kan medvirke til ovenstående, bør

diuretikabehandling afbrydes, og nyrefunktionen bør monitoreres igennem de første uger

af behandlingen med Lisopress.

Visse hypertensive patienter uden nogen åbenbar præeksisterende vaskulær nyrelidelse har

udviklet forhøjet blodurinstof og serumkreatinin, i reglen mindre og forbigående, specielt

når der er indgivet angiotensinkonverterende enzymhæmmere samtidigt med et diuretikum.

Det er mere sandsynligt, at dette vil forekomme hos patienter med eksisterende

nyreinsufficiens. Dosisreduktion og/eller seponering af diuretikum og/eller Lisopress kan

også være påkrævet.

Ved akut myokardieinfarkt bør behandling med Lisopress ikke indledes hos patienter med

tegn på renal dysfunktion, defineret som en serumkreatinin-koncentration over 177

mikromol/l og/eller proteinuri over 500 mg/24 t. Hvis der udvikles renal dysfunktion under

behandling med Lisopress (serumkreatininkoncentration over 265 mikromol/l eller en

fordobling af værdien fra før behandlingen) skal lægen overveje seponering af Lisopress.

Hypersensitivitet/Angioødem

Angioødem i ansigt, ekstremiteter, læber, tunge, glottis og/eller larynx er blevet indberettet

i sjældne tilfælde hos patienter behandlet med ACE-hæmmere, herunder Lisopress. Dette

kan forekomme når som helst under behandlingen. I sådanne tilfælde skal Lisopress

omgående seponeres, og passende behandling og monitorering skal indledes for at sikre

komplet ophør af symptomerne, før patienterne udskrives. Selv i tilfælde, hvor kun

hævelse af tungen er involveret uden respiratorisk belastning kan patienterne behøve

længere observation, idet behandling med antihistaminer og kortikosteroider muligvis ikke

er tilstrækkeligt.

I yderst sjældne tilfælde er der indberettet fataliteter, som skyldtes angioødem i forbindelse

med laryngealt ødem eller tungeødem. Patienter med involveret tunge, glottis eller larynx

vil sandsynligvis opleve luftvejsobstruktion, især hvis de har luftvejskirurgi i anamnesen. I

sådanne tilfælde skal der omgående indsættes akut behandling. Dette kan omfatte

administration af adrenalin og/eller etablering af åbne luftveje. Patienten skal være under

nøje medicinsk overvågning, indtil komplet og vedvarende afhjælpning af symptomerne er

sket.

ACE-hæmmere forårsager hyppigere angioødem hos farvede patienter end hos ikke-

farvede patienter.

19494_spc.doc

Side 6 af 19

Patienter med angioødem i anamnesen uden relation til behandling med ACE-hæmmere

kan være udsat for større risiko for angioødem, når de modtager en ACE-hæmmer (se pkt.

4.3).

Samtidig brug af mTOR (mammalian target of rapamycin)-hæmmere (f.eks. sirolimus,

everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får behandling med samtidige mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus,

everolimus, temsirolimus) kan have en øget risiko for angioødem (f.eks. hævelse i

luftvejene eller tungen, med eller uden åndedrætshæmning (se pkt. 4.5).

Anafylaktoide reaktioner hos hæmodialyserede patienter

Anafylaktoide reaktioner er indberettet hos patienter, der er dialyseret med high-flux

membraner (f.eks. AN 69) og har fået en samtidig behandling med en ACE-hæmmer. Hos

disse patienter skal det overvejes at give en anden type dialysemembran eller en anden

klasse af antihypertensionsmiddel.

Anafylaktoide reaktioner under lav-densitets lipoprotein- (LDL) aferese

Det er sket i sjældne tilfælde, at patienter, som fik ACE-hæmmere under lav-densitets

lipoprotein-(LDL) aferese med dextransulfat har oplevet livstruende anafylaktoide

reaktioner. Disse reaktioner blev undgået ved en temporær seponering af ACE-hæmmer-

behandlingen forud for hver aferese.

Desensibilisering

Patienter, der modtager ACE-hæmmere under desensibiliseringsbehandling (f.eks.

hymenoptera-gift) har oplevet anafylaktoide reaktioner. Hos de samme patienter er disse

reaktioner blevet undgået, når ACE-hæmmere midlertidigt blev seponeret, men de vendte

tilbage igen ved utilsigtet re-administration af lægemidlet.

Leverinsufficiens

ACE-hæmmere er i yderst sjældne tilfælde blevet associeret med et syndrom, der starter

med cholestatisk gulsot og progredierer til fulminant nekrose og (sommetider) død.

Mekanismen i dette syndrom kendes ikke. Patienter, der får Lisopress-tabletter, og som

udvikler gulsot eller markant forhøjede leverenzymværdier, bør have seponeret Lisopress

og få passende medicinsk opfølgning.

Neutropeni/Agranulocytose

Neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni og anæmi er indberettet hos patienter, der fik

ACE-hæmmere. Hos patienter med normal nyrefunktion og uden andre komplicerende

faktorer, forekommer der sjældent neutropeni. Neutropeni og agranulocytose er reversible

efter seponering af ACE-hæmmeren. Lisopress bør anvendes med yderste forsigtighed til

patienter med kollagen vaskulær sygdom, behandling med immunsuppressiva, behandling

med allopurinol eller procainamid eller en kombination af disse komplicerende faktorer,

specielt hvis der er præeksisterende nedsat nyrefunktion. Nogle af disse patienter udviklede

alvorlige infektioner, som i nogle få tilfælde ikke responderede på intensiv

antibiotikabehandling. Hvis Lisopress benyttes til sådanne patienter, tilrådes periodisk

monitorering af leykocyttal, og patienterne bør instrueres om at rapportere eventuelle tegn

på infektion.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

19494_spc.doc

Side 7 af 19

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Race

ACE-hæmmere forårsager hyppigere angioødem hos farvede patienter end hos ikke-

farvede patienter.

Som andre ACE-hæmmere er Lisopress tilsyneladende mindre effektivt til sænkning af

blodtrykket hos farvede personer end hos ikke-farvede, sandsynligvis på grund af en højere

forekomst af lav-renin tilstande hos den sorte hypertensive population.

Hoste

Hoste indberettes hyppigt ved brug af ACE-hæmmere. Typisk er hosten ikke-produktiv og

ophører efter seponering af behandlingen. ACE-hæmmer-induceret hoste bør betragtes som

en del af den differentiale diagnosticering af hoste.

Kirurgi/Anæstesi

Hos patienter, som gennemgår større kirurgiske indgreb, eller under anæstesi med midler,

der fremkalder hypotension, kan Lisopress blokere angiotensin II-dannelse sekundært til

den kompensatoriske renin-frigørelse. Hvis der forekommer hypotension, og den anses at

skyldes denne mekanisme, kan problemet rettes ved volumenekspansion.

Hyperkaliæmi

Forhøjet kaliumserum er observeret hos visse patienter, som behandledes med ACE-

hæmmere, herunder Lisopress. Patienter, som er udsat for risiko for at udvikle

hyperkaliæmi, omfatter patienter med nyreinsufficiens, diabetes mellitus eller patienter, der

samtidig får kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud eller kaliumholdige

salterstatninger; eller patienter, der tager andre lægemidler, der er forbundet med forhøjet

serum-kalium (f.eks. heparin, co-trimoxazol, også kendt som

trimethoprim/sulfamethoxazol). Hvis samtidig brug af ovennævnte lægemidler anses for

nødvendigt, anbefales en jævnlig monitorering af serum-kalium (se pkt. 4.5).

Diabetespatienter

Hos diabetespatienter, der behandles med orale antidiabetiske midler eller insulin, skal

glykæmisk kontrol overvåges nøje under de første måneders behandling med en ACE-

hæmmer (se pkt. 4.5).

Lithium

Kombinationen af lithium og Lisopress is kan generelt ikke anbefales (se pkt. 4.5).

Graviditet

ACE-hæmmere bør ikke påbegyndes under graviditet. Medmindre fortsat behandling med

ACE-hæmmer vurderes at være nødvendig, bør patienter, som planlægger at blive gravide,

19494_spc.doc

Side 8 af 19

overflyttes til en alternativ hypertensionsbehandling med en dokumenteret sikkerhedsprofil

til brug ved graviditet. Ved konstateret graviditet skal behandlingen med ACE-hæmmere

afbrydes med det samme, og om nødvendigt skal en anden behandling påbegyndes (se pkt.

4.3 og 4.6).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Antihypertensiva

Samtidig brug af Lisopress og andre hypertensiva (f.eks. glyceryltrinitrat og andre nitrater

eller andre vasodilatorer) kan nedsætte blodtrykket yderligere.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Diuretika

Hvis der tilføjes et diuretikum til behandlingen af en patient, der får Lisopress, er den

antihypertensive effekt i reglen additiv.

Patienter, der allerede får diuretika, og specielt patienter, hos hvem diuretikabehandlingen

er påbegyndt for nylig, kan sommetider opleve en kraftig nedsættelse af blodtrykket, når

der tilføjes Lisopress. Muligheden for symptomatisk hypotension med Lisopress kan

minimeres ved at seponere diuretikummet forud for påbegyndelse af behandlingen med

Lisopress (se pkt. 4.4 og 4.2).

Kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika eller kaliumholdige salterstatninger

Selv om serum-kalium ved kliniske forsøg forblev inden for normalgrænserne, forekom

der hyperkaliæmi hos nogle patienter. Risikofaktorer for udvikling af hyperkaliæmi

omfatter nyreinsufficiens, diabetes mellitus og samtidig anvendelse af kaliumbesparende

diuretika (f.eks. spironolacton, triamteren eller amilorid), kaliumtilskud eller

kaliumholdige salterstatninger. Brugen af kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika eller

kaliumholdige salterstatninger, kan – især hos patienter med nedsat nyrefunktion –

medføre signifikant forhøjet serumkalium.

Hvis Lisopress gives sammen med et kalium-frigørende diuretikum, kan diuretikum-

induceret hypokaliæmi bedres.

Lithium

Reversible forhøjelser i serumlitium-koncentrationer og toksicitet er indberettet under

samtidig indgivelse af lithium og ACE-hæmmere. Samtidig anvendelse af thiazid-

diuretikan kan øge risikoen for lithium-toksicitet og forøge den allerede forhøjede lithium-

toksicitet ved ACE-hæmmere. Brug af Lisopress sammen med lithium anbefales ikke, men

hvis kombinationen viser sig nødvendig, skal der foretages omhyggelig monitorering af

serum-lithiumniveauer (se pkt. 4.4).

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID) inklusive acetylsalicylsyre ≥ 3

g/dag

Når ACE-hæmmere administreres samtidigt med non-steroide antiinflammatoriske

19494_spc.doc

Side 9 af 19

lægemidler (dvs. acetylsalicylsyre i doser beregnet til antiinflammatorisk behandling,

COX-2-hæmmere og non-selektive NSAID’er), kan den antihypertensive virkning blive

reduceret. Samtidig brug af ACE-hæmmere og NSAID’er kan medføre en øget risiko for

en forværring af nyrefunktionen, inklusive muligt akut nyresvigt og forhøjet serum-kalium,

især hos patienter, som i forvejen har dårlig nyrefunktion. Disse virkninger er sædvanligvis

reversible. Kombinationen bør administreres med forsigtighed, især til ældre. Patienten bør

være tilstrækkeligt hydreret, og det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen efter start

af den samtidige behandling og derefter regelmæssigt.

Guld

Nitritoide reaktioner (symptomer på vasodilatation, herunder rødmen, kvalme, svimmelhed

og hypotension, som kan være meget alvorlig) efter injicérbar guldbehandling (for

eksempel natriumaurothiomalat) er indberettet hyppigere hos patienter, der fik behandling

med ACE-hæmmere.

Tricykliske antidepressiva/antipsykotika/anæstetika

Anvendelse af visse anæstetika, tricykliske antidepressiva og antipsykotika samtidigt med

ACE-hæmmere kan medføre yderligere reduktion af blodtrykket (se pkt. 4.4).

Sympatomimetika

Sympatomimetika kan reducere den antihypertensive virkning af ACE-hæmmere.

Antidiabetika

Epidemiologiske undersøgelser har tydet på, at samtidig administration af ACE-hæmmere

og antidiabetika (insuliner, orale hypoglykæmiske midler) kan medføre en øget

blodglucosesænkende virkning med risiko for hypoglykæmi. Dette fænomen lod til at

forekomme hyppigere under de første uger af en kombineret behandling og hos patienter

med nedsat nyrefunktion.

Vævsplasminogen-aktivatorer

Samtidig behandling med en vævsplasminogen-aktivator kan øge risikoen for angioødem.

mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får samtidig behandling med mTOR-hæmmere, kan have en øget risiko for

angioødem (se pkt. 4.4).

Co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol)

Patienter, der får samtidig co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), kan have en øget

risiko for hyperkaliæmi (se pkt. 4.4).

Acetylsalicylsyre, trombolytika, beta-blokkere, nitrater

Lisopress kan bruges samtidigt med acetylsalicylsyre (i kardiologiske doser), trombolytika,

beta-blokkere og/eller nitrater.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Det frarådes at bruge ACE-hæmmere under første trimester af graviditeten (se pkt. 4.4).

Brug af ACE-hæmmere er kontraindiceret under andet og tredje trimester af graviditeten

(se pkt. 4.3 og 4.4).

19494_spc.doc

Side 10 af 19

Epidemiologisk evidens vedrørende risikoen for teratogenicitet efter eksponering for ACE-

hæmmere under første trimester af graviditeten har ikke været sikre; men det kan ikke

udelukkes, at der er en let forøget risiko. Medmindre fortsat behandling med ACE-

hæmmer vurderes at være nødvendig, bør patienter, som planlægger at blive gravide,

overflyttes til en alternativ hypertensionsbehandling med en dokumenteret sikkerhedsprofil

til brug ved graviditet. Ved konstateret graviditet skal behandlingen med ACE-hæmmere

afbrydes med det samme, og om nødvendigt skal en anden behandling påbegyndes.

Eksponering for behandling med ACE-hæmmere under andet og tredje trimester vides at

inducere human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket

kranieossifikation) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkalæmi). (Se pkt.

5.3). Det anbefales at udføre ultralydsscanning for at tjekke nyrefunktionen og kraniet, hvis

fosteret har været udsat for ACE-hæmmere fra andet trimester. Spædbørn, hvis mødre har

taget ACE-hæmmere, skal observeres tæt for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

Amning

Da der ikke foreligger tilgængelig dokumentation vedrørende brug af Lisopress under

amning, kan det ikke anbefales at bruge Lisopress, og alternative behandlinger med bedre

etableret sikkerhedsprofil bør foretrækkes i ammeperioden, især ved amning af neonatale

eller præterme spædbørn.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Når man fører motorkøretøj eller betjener maskiner, bør der tages hensyn til, at

svimmelhed og træthed undertiden kan forekomme.

4.8

Bivirkninger

Følgende bivirkninger er observeret og indberettet under behandling med lisinopril og

andre ACE-hæmmere med følgende frekvenser: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥

1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til <

1/1.000), meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ude fra

forhåndenværende data).

Systemorgan-

klasse

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

Blod- og

lymfesystem

Fald i hæmoglobin,

fald i hæmatokrit

Knoglemarvsdepre

ssion, anæmi,

thrombocytopeni,

leukopeni,

neutropeni,

agranulocytose (se

pkt. 4.4),

hæmolytisk

anæmi,

lymfadenopati

Immunsystem

et

Autoimmun

sygdom

Det endokrine

system

Syndrom med

utilstrækkelig

mængde af

19494_spc.doc

Side 11 af 19

Systemorgan-

klasse

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

antidiuretisk hormon

(SIADH)

Metabolisme

og ernæring

Hypoglykæmi

Psykiske

forstyrrelser

Stemningsændring

, søvnforstyrrelser,

hallucinationer

Mental konfusion

Depressive

symptomer

Nervesystemet

Svimmelhed,

hovedpine

Paræstesi, vertigo,

smagsforstyrrelse

Forstyrrelser af

lugtesansen

Synkope

Hjerte

Myokardieinfarkt

muligvis

sekundært til svær

hypotension hos

stærkt disponerede

patienter (se pkt.

4.4), takykardi,

palpitationer

Vaskulære

sygdomme

Ortostatiske

virkninger

(inklusive

hypotension)

Cerebrovaskulær

hændelse muligvis

sekundært til svær

hypotension hos

disponerede

patienter (se pkt.

4.4),

Raynaudfænomen

Luftveje,

thorax- og

mediastinum

Hoste

Rhinitis

Bronkospasme,

sinusitis, allergisk

alveolitis/eosinofil

pneumoni

Mave-

tarmkanalen

Diarré,

opkastning

Kvalme,

mavesmerter,

fordøjelsesbesvær

Mundtørhed

Pankreatitis,

intestinalt

angioødem

Lever og

galdeveje

Hepatitis,

(hepatocellulær

eller cholestatisk),

gulsot, leversvigt,

(se pkt. 4.4)

Hud og

subkutane

væv

Udslæt, pruritus

Urtikaria, alopeci,

psoriasis, over-

følsomhed/angio-

neurotisk ødem:

angioneurotisk ødem

i ansigt,

ekstremiteter, læber,

tunge, glottis

og/eller larynx (se

pkt. 4.4).

Svedudbrud,

pemphigus,

toksisk epidermal

nekrolyse,

Stevens-Johnsons

syndrom,

erythema

multiforme, kutant

pseudolymfom

Nyrer og

urinveje

Renal

dysfunktion

Uræmi, akut

nyresvigt,

Oliguri/anuri

Det

reproduktive

system og

Impotens

Gynækomasti

19494_spc.doc

Side 12 af 19

Systemorgan-

klasse

Almindelig

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Ikke kendt

mammae

Almene

symptomer og

reaktioner på

administration

sstedet

Træthed, asteni

Undersøgelser

Forhøjet blodurea,

forhøjet

serumkreatinin,

forhøjede

leverenzymer,

hyperkalæmi

Forhøjet

serumbilirubin,

hyponatræmi

** Der er indberettet et syndrom, som kan omfatte en eller flere af følgende lidelser: Der

kan forekomme feber, vaskulitis, myalgi, artralgi/arthritis, positive antinuklære antistoffer

(ANA), forhøjet erytrocytsedimentationshastighed (ESR), eosinofili og leukocytose,

udslæt, fotosensitivitet eller andre dermatologiske manifestationer.

Pædiatrisk population

Sikkerheddata fra kliniske undersøgelser tyder på ,at lisinopril generelt er veltolereret hos

hypertensive pædiatriske patienter, og at sikkerhedsprofilen i denne aldersgruppe er sam-

menlignelig med det, der ses hos voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der er begrænset adgang til dokumentation om overdosering hos mennesker. Symptomer

associeret med overdosering af ACE-hæmmere kan omfatte hypotension, kredsløbschok,

elektrolytforstyrrelser, nyresvigt, hyperventilation, takykardi, palpitationer, bradykardi,

svimmelhed, angst og hoste.

Den anbefalede behandling af overdosering er intravenøs infusion af normal NaCl-

opløsning. Hvis der forekommer hypotension, bør patienten placeres i chok-stilling. Hvis

behandling med angiotensin II-infusion og/eller intravenøse katekolaminer er tilgængelig,

kan det også tages i betragtning. Hvis indtagelsen er sket for nylig, træffes foranstaltninger

til eliminering af Lisopress (f.eks. emesis, gastrisk skylning, administration af absorbenter

og natriumsulfat). Lisopress kan fjernes fra det almene kredsløb ved hæmodialyse (se pkt.

4.4). Pacemakerbehandling er indiceret ved behandlingsresistent bradykardi. Vitale tegn,

serumelektrolytter og kreatininkoncentrationer bør monitoreres kontinuerligt.

4.10

Udlevering

19494_spc.doc

Side 13 af 19

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 AA 03. Midler med virkning på renin-angiotensin systemet, ACE-

hæmmere, usammensatte.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Lisinopril er en peptidyl-dipeptidasehæmmer. Det hæmmer det angiotensinkonverterende

enzym (ACE), som katalyserer konverteringen af angiotensin I til vasokonstriktorpeptidet

angiotensin II. Angiotensin II stimulerer også aldosteronudskillelsen fra binyrebarken.

Hæmning af ACE medfører nedsatte koncentrationer af angiotensin II, hvilket resulterer i

nedsat vasopressoraktivitet og nedsat aldosteronudskillelse. Sidstnævnte reduktion kan

medføre en forhøjet serumkalium-koncentration.

Farmakodynamisk virkning

Selv om den mekanisme, hvorved lisinopril sænker blodtrykket, menes primært at være

undertrykkelse af renin-angiotensin-aldosteronsystemet, er lisinopril også antihypertensivt

hos patienter med lav-renin hypertension. ACE er identisk med kininase II, et enzym, der

nedbryder bradykinin. Det vides endnu ikke sikkert, om forhøjede niveauer af bradykinin,

et potent vasodilatorisk peptid, spiller en rolle for de terapeutiske virkninger af lisinopril.

Klinisk virkning og sikkerhed

Virkningen af lisinopril på mortalitet og morbiditet ved hjerteinsufficiens er blevet

undersøgt ved at sammenligne en høj dosis (32,5 mg eller 35 mg en gang daglig) med en

lav dosis (2,5 mg eller 5 mg en gang daglig). I en undersøgelse med 3.164 patienter - med

en middel-opfølgningstid på 46 måneder for overlevende patienter - gav højdosis lisinopril

en 12 % risikoreduktion i det kombinerede endepunkt mortalitet uanset årsag og

indlæggelse uanset årsag (p = 0,002) og en 8 % risikoreduktion i mortalitet uanset årsag og

kardiovaskulær indlæggelse (p = 0,036) sammenlignet med lavdosis. Risikoreduktioner for

mortalitet uanset årsag (8 %; p = 0,128) og kardiovaskulær mortalitet (10 %; p = 0,073)

blev observeret. I en post-hoc analyse reduceredes antallet af indlæggelser for

hjerteinsufficiens med 24 % (p=0,002) hos patienter behandlet med højdosis lisinopril

sammenlignet med lavdosis. De symptomatiske fordele var de samme hos patienter

behandlet med høje og lave doser af lisinopril.

Resultaterne af undersøgelsen viste, at den samlede bivirkningsprofil for patienter

behandlet med høj eller lav dosis af lisinopril var ens, både med hensyn til art og antal.

Forudsigelige hændelser som følge af ACE-hæmning, såsom hypotension eller ændret

nyrefunktion var behandlingsbare og førte sjældent til seponering af behandlingen. Hoste

var mindre hyppigt forekommende hos patienter, der blev behandlet med høje doser af

lisinopril end ved lavdosis.

I GISSI-3 forsøget, der benyttede et 2x2 faktorielt design til sammenligning af

virkningerne af lisinopril og glyceryltrinitrat givet alene eller i kombination i 6 uger versus

kontrol til 19.394 patienter, som fik administreret behandlingen inden for 24 timer efter et

myokardieinfarkt, skabte lisinopril en statistisk signifikant risikoreduktion af mortaliteten

19494_spc.doc

Side 14 af 19

på 11 % versus kontrolpræparatet (2p=0,03). Risikoreduktionen ved glyceryltrinitrat var

ikke signifikant, men kombinationen af lisinopril og glyceryltrinitrat skabte en signifikant

risikoreduktion i mortalitet på 17 % versus kontrol (2p=0,02). I undergrupperne ældre

(alder > 70 år) og kvinder, forud defineret som patienter med høj risiko for mortalitet, blev

der observeret signifikant fordel for et kombineret endepunkt bestående af mortalitet og

hjertefunktion. Det kombinerede endepunkt for alle patienter så vel som højrisiko-

undergrupperne viste efter 6 måneder også signifikante fordele for dem, der blev behandlet

med lisinopril eller lisinopril plus glyceryltrinitrat i 6 uger, hvilket tyder på, at lisinopril har

en præventiv virkning. Som det kunne forventes af enhver vasodilatorbehandling, var

øgede forekomster af hypotension og renal dysfunktion forbundet med lisinopril-

behandlingen, men disse var ikke forbundet med en proportional forhøjelse af mortaliteten.

I en dobbelt-blind, randomiseret, multicenterundersøgelse, der sammenlignede lisinopril

med en kalciumkanalblokker, på 335 hypertensive forsøgspersoner med type 2 diabetes

mellitus med begyndende nefropati kendetegnet ved mikroalbuminuri, blev der

administreret lisinopril 10 mg til 20 mg en gang daglig i 12 måneder, hvilket reducerede

det systoliske/diastoliske blodtryk 13/10 mmHg og albuminudskillelsesraten i urin med

40 %. Ved sammenligning med kalciumkanalblokkeren, der gav en tilsvarende reduktion

af blodtrykket, viste de, der var blevet behandlet med lisinopril, en signifikant større

reduktion i albuminudskillelsesraten i urin, hvilket viser, at ACE-hæmmerfunktionen i

lisinopril reducerede mikroalbuminurien via en direkte virkemekanisme på nyrevævet ud

over den blodtrykssænkende virkning.

Behandling med lisinopril påvirker ikke den glykæmiske kontrol, hvilket vises ved, at der

ikke findes nogen signifikant virkning på niveauerne af glykeret hæmoglobin (HbA

Renin-angiotensinsystemet (RAS)-aktive stoffer

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

19494_spc.doc

Side 15 af 19

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

ædiatrisk population

I en klinisk undersøgelse med 115 pædiatriske patienter med hypertension i alderen 6-16 år

fik patienter, der vejede under 50 kg, enten 0,625 mg, 2,5 mg eller 20 mg lisinopril en gang

daglig, og patienter, der vejede 50 kg eller derover fik enten 1,25 mg, 5 mg eller 40 mg

lisinopril en gang daglig. Efter 2 uger sænkede lisinopril indgivet en gang daglig

dalværdien af blodtrykket afhængigt af dosis med en vedvarende antihypertensiv effekt

påvist ved doser over 1,25 mg.

Denne virkning blev bekræftet i en ophørsfase, hvor det diastoliske tryk steg cirka 9 mm

Hg mere hos patienter, der var randomiseret til placebo, end det gjorde hos patienter, der

var randomiseret til at forblive på mellemhøje og høje doser lisinopril. Den dosisafhængige

antihypertensive effekt af lisinopril var konsekvent over flere demografiske undergrupper:

alder, Tanner-trin, køn og race.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Lisinopril er en oralt aktiv ikke-sulphydryl-holdig ACE-hæmmer.

Absorption

Efter oral administration af lisinopril forekommer peak serumkoncentrationer inden for

cirka 7 timer, selv om der var en tendens til en lille tidsforsinkelse for at nå peak

serumkoncentrationer hos patienter med akut myokardierinfarkt. Baseret på genfinding i

urinen er et gennemsnitlige absorptionsomfang af lisinopril cirka 25 % med en variation

mellem patienterne på 6-60 % over det undersøgte dosisområde (5-80 mg). Den absolutte

biotilgængelighed er reduceret cirka 16 % hos patienter med hjerteinsufficiens. Lisinopril-

absorptionen påvirkes i ved tilstedeværelse af føde.

Fordeling

Lisinopril lader ikke til at være bundet til serumproteiner ud over cirkulerende

angiotensinkonverterende enzym (ACE). Forsøg med rotter tyder på, at lisinopril har

vanskeligt ved at passere blod-hjernebarrieren.

Biotransformation

Lisinopril gennemgår ikke nogen metabolisme og udskilles helt uforandret i urin. Ved

flergangsdosering har lisinopril en effektiv halveringstid for akkumulationen på 12,6 timer.

Clearance af lisinopril hos raske forsøgspersoner er cirka 50 ml/min. Faldende

serumkoncentrationer udviser en forlænget terminalfase, hvilket ikke bidrager til

akkumulation af lægemidlet. Denne terminalfase er sandsynligvis et udtryk for

mætningsbar binding til ACE og er ikke proportional med dosis.

Nedsat leverfunktion

Nedsat leverfunktion hos patienter med cirrose medførte et fald i lisinopril-absorptionen

(cirka 30 % bestemt ved genfinding i ruin), men en forøgelse af eksponeringen (cirka

50 %) sammenlignet med raske forsøgspersoner som følge af nedsat clearance.

Nedsat nyrefunktion

19494_spc.doc

Side 16 af 19

Nedsat nyrefunktion nedsætter udskillelsen af lisinopril, som udskilles via nyrerne, men

denne reduktion bliver kun klinisk væsentlig, når den glomerulære filtrationsrate er under

30 ml/min. Ved mild til moderat nyreinsufficiens (kreatinin-clearance 30-80 ml/min)

øgedes det gennemsnitlige AUC kun med 13 %, mens der observeredes en 4,5-ganges

forøgelse af det gennemsnitlige AUC ved svær nyreinsufficiens (kreatinin-clearance 5-30

ml/min).

Lisinopril kan fjernes ved dialyse. Under 4 timers hæmodialyse nedsattes lisinopril-

koncentrationerne i plasma gennemsnitligt med 60 % med en dialyse-clearance på mellem

40 og 55 ml/min.

Hjerteinsufficiens

Patienter med hjerteinsufficiens har en større eksponering for lisinopril ved sammenligning

med raske forsøgspersoner (en forhøjelse af AUC på gennemsnitligt 125 %), men baseret

på genfindingen af lisinopril i urin er der reduceret absorption på cirka 16 % sammenlignet

med raske forsøgspersoner.

Pædiatrisk population

Den farmakokinetisk profil for lisinopril blev undersøgt hos 29 pædiatriske hypertensive

patienter i alderen mellem 6 og 16 år med en GFR over 30 ml/min/1,73 m

. Efter doser på

0,1 til 0,2 mg/kg forekom der steady-state peak-plasmakoncentrationer af lisinopril inden

for 6 timer, og absorptionsomfanget baseret på genfinding i urin var cirka 28 %.

Disse værdier svarer til det, der er fundet tidligere hos voksne. AUC- og C

-værdier hos

børn i denne undersøgelse var overensstemmende med det, der observeredes hos voksne.

Ældre

Ældre patienter har højere blodniveauer og højere værdier for området under

plasmakoncentrationens tidskurve (forøget cirka 60 %) sammenlignet med yngre

forsøgspersoner.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

undersøgelser af generel farmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og

karcinogenicitet. Angiotensinkonvertende enzym-hæmmere har som klasse vist sig at

påføre utilsigtede virkninger på fosterets sene udvikling, hvilket medfører død og

kongenitte virkninger, som især påvirker kraniet. Føtotoksicitet, intrauterin

vækstretardering og åben ductus arteriosus er ligeledes indberettet. Disse

udviklingsanomalier menes delvist at skyldes en direkte virkning af ACE-hæmmerne på

fosterets renin-angiotensinsystem, og delvist at skyldes iskæmi som følge af maternel

hypotension og fald i den føtale-placentale blodgennemstrømning og leveringen af

oxygen/næringsstoffer til fosteret.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Magnesiumstearat

Talcum

Mannitol

Majsstivelse

19494_spc.doc

Side 17 af 19

Calciumhydrogenphosphatdihydrat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

19494_spc.doc

Side 18 af 19

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/aluminium blisterpakker med 28, 30, 50 eller 100 tabletter for Lisopress 2,5 mg og

10 mg tabletter.

PVC/aluminium blisterpakker med 28, 30, 50, 60 eller 100 tabletter for Lisopress 5 mg og 20

mg tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Gedeon Ricther Plc.

Gyömrõy út 19-21

H-1103 Budapest

Ungarn

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

2,5 mg:

30798

5 mg:

19494

10 mg:

19495

20 mg:

19496

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

15. december 1998

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

21. november 2017

19494_spc.doc

Side 19 af 19

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her