Lirpalane

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Lirpalane 20+12,5 mg tabletter
  • Dosering:
  • 20+12,5 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Lirpalane 20+12,5 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 33350
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

30. november 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Lirpalane, tabletter

0.

D.SP.NR.

21281

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Lirpalane

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 tablet indeholder 20 mg enalaprilmaleat og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 122,16

mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Hvide, runde tabletter, plane med skrå kanter og delekærv på den ene side.

Tabletterne kan deles i 2 lige store dele.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension.

Den faste dosiskombination (20 mg enalprilmaleat/12,5 mg hydrochlorthiazid) er indiceret til

patienter, hvis blodtryk ikke kan kontrolleres tilstrækkeligt med enalaprilmaleat eller hydro-

chlorthiazid alene.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Doseringen af Lirpalane skal hovedsageligt fastsættes ud fra patientens respons på indholdet

af enalaprilmaleat i kombinationen.

33350_spc.docx

Side 1 af 19

Individuel dosistitrering af begge aktive indholdsstoffer anbefales.

Direkte skift fra monoterapi til den faste kombination kan overvejes, når det er klinisk

relevant.

Essentiel hypertension

Den normale dosis er en tablet daglig.

Tabletterne kan tages uafhængigt af fødeindtagelse.

Ved forudgående diuretikabehandling

Den diuretiske behandling bør seponeres 2-3 dage før initiering af behandling med Lirpalane

(se pkt. 4.4).

Dosering ved nedsat nyrefunktion

Diuretika af thiazidgruppen vil muligvis ikke være egnet til patienter med nedsat

nyrefunktion, og de er uden virkning ved kreatininclearance ≤ 30 ml/min (moderat til alvorlig

nyreinsufficiens) (se pkt. 4.3).

Før overgang til Lirpalane bør doseringen af enalapril titreres hos patienter med nedsat

nyreLfunktion, hvis kreatininclearance er mellem 30-80 ml/min. Loop-diuretika foretrækkes

frem for thiazider hos denne population. Dosis af enalaprilmaleat og hydrochlorthiazid bør

holdes så lav som muligt (se pkt. 4.4). Ved anvendelse af Lirpalane skal nyrefunktionen

overvåges.

Børn

Sikkerhed og virkning hos børn er ikke fastlagt.

Anvendelse til ældre

Kliniske forsøg har påvist, at virkning og tolerance ved samtidig anvendelse af

enalaprilmaleat og hydrochlorthiazid er lige gode hos ældre og yngre patienter. Dosis skal

svare til den ældre patients nyrefunktion (se pkt. 4.4).

Administrationsmåde

Oral.

4.3

Kontraindikationer

Lirpalane må ikke anvendes i følgende tilfælde:

Overfølsomhed over for enalaprilmaleat, andre ACE-hæmmere, hydrochlorthiazid,

andre sulfonamider eller over for et eller flere af de øvrige indholdsstoffer anført i pkt.

6.1.

Angioneurotisk ødem i forbindelse med tidligere ACE-hæmmerbehandling.

Hereditært eller idiopatisk angioødem.

Alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min).

Anuria.

Alvorligt nedsat leverfunktion.

Overfølsomhed over for sulfonamidderivater.

Graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Lirpalane og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

33350_spc.docx

Side 2 af 19

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Enalaprilmaleat/hydrochlorthiazid

Hypotension og ubalance i elektrolyt væske

Symptomatisk hypotension forekommer sjældent hos patienter med ukompliceret

hypertension. Hos hypertensive patienter, der får enalaprilmaleat/hydrochlorthiazid 20 mg /

12,5 mg, opstår symptomatisk hypotension især, hvis patienten er volumendepleteret som

f.eks. kan skyldes behandling med diuretika, saltfattig diæt, dialyse, diaré eller opkastninger

(se pkt. 4.5 og pkt.4.8). Regelmæssig bestemmelse af serumelektrolytter bør udføres med

passende intervaller hos disse patienter. Særlig opmærksomhed bør rettes mod patienter med

iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulær sygdom, hos hvem et stort fald i blodtrykket

kan resultere i et myokardieinfarkt eller cerebrovaskulært tilfælde. Symptomatisk hypotension

er observeret hos hypertensive patienter med hjertesvigt, med eller uden nyreinsufficiens.

I tilfælde af hypotension skal patienten anbringes i rygleje, og om nødvendigt gives

fysiologisk saltvand som intravenøs infusion. Et forbigående hypotensivt respons medfører

ikke kontraindikation for yderligere doser, som sædvanligvis vil kunne gives uden problemer

når blodtrykket atter er steget efter volumenekspansion.

Nedsat nyrefunktion

Enalaprilmaleat/hydrochlorthiazid 20 mg/12,5 mg bør ikke administreres til patienter med

nedsat nyrefunktion (kreatininclearence <80 ml/min. og >30 ml/min.) før titrering af enalapril

har vist behovet for kombinationspræparatet i denne dosis (se pkt. 4.2).

Nogle hypertensive patienter uden tilsyneladende eksisterende nyresygdom, har udviklet

stigninger i blodurinstof og kreatinin, når enalapril gives samtidigt med et diuretikum (se pkt.

4.2). Hvis dette sker, skal behandlingen med enalaprilmaleat/hydrochlorthiazid 20 mg/12,5

mg ophøre. Denne situation bør give anledning til at overveje muligheden for en

underliggende nyrearteriestenose (se pkt. 4.4).

Brugen af enalaprilmaleat/hydrochlorthiazid 20 mg/12,5 mg i kombination med aliskiren

er kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR <60

ml/min/1,73 m

) (se pkt. 4.3).

Hyperkaliæmi

Kombinationen af enalapril og et lav-dosis diuretikum kan ikke udelukke muligheden for at

hyperkaliæmi opstår (se pkt. 4.4).

Lithium

Kombinationen af lithium med enalapril og diuretika frarådes generelt (se pkt. 4.5).

Lactose

Enacecor indeholder lactose. Patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af

hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption bør

ikke anvende denne medicin.

33350_spc.docx

Side 3 af 19

Enalaprilmaleat

Aortastenose/Hypertrofisk kardiomyopati

Som alle andre vasodilatatorer skal ACE-hæmmere gives med forsigtighed til patienter med

udløbshindring i venstre ventrikelklap eller aorta og bør undgås i tilfælde af kardiogent shock

og en væsentlig hæmodynamisk hindring.

Nedsat nyrefunktion

Nyresvigt er blevet rapporteret i forbindelse med enalapril og forekom hovedsageligt hos

patienter med alvorlig hjerteinsufficiens eller underliggende nyresygdom, herunder

nyrearteriestenose. Hvis det opdages i tide og behandles behørigt, vil nyresvigt, som opstår i

forbindelse med enalaprilbehandling, sædvanligvis være reversibelt (se pkt. 4.2 og pkt. 4.4).

Renovaskulær hypertension

Behandling med ACE-hæmmere øger risikoen for hypotension og nyreinsufficiens hos

patienter med bilateral nyrearteriestenose eller arteriestenose i arterien til en enkelt fungerende

nyre. Nyrefunktionen kan være nedsat med mindre forandringer i serum-kreatinin. Hos denne

patientgruppe bør behandlingen indledes under nøje lægetilsyn med lave doser, omhyggelig

dosistitrering og overvågning af nyrefunktionen.

Nyretransplantation

Der er ingen erfaringer med administration af enalapril til patienter med nylig

nyretransplantation, og behandling med enalapril anbefales derfor ikke.

Hæmodialysepatienter

Enalapril er ikke indiceret til patienter med leversvigt i dialysebehandling. Anafylaktoide

reaktioner er beskrevet for patienter dialyseret med high-flux membraner (f.eks. AN 69) og i

samtidig behandling med en ACE-hæmmer. Det bør overvejes at anvende en anden type

dialysemembran eller en anden type antihypertensiva til denne patientgruppe.

Leversvigt

ACE-hæmmere er i sjældne tilfælde sat i forbindelse med et syndrom, der begynder med

kolestatisk icterus og progredierer til fulminant hepatisk nekrose og (til tider) død.

Mekanismen bag dette syndrom er ikke afklaret. Hos patienter, der tager ACE-hæmmere og

får icterus eller stærkt forhøjede leverenzymer, bør ACE-hæmmeren seponeres, og der

iværksættes passende lægetilsyn (se pkt. 4.4).

Neutropeni/agranulocytose

Der er observeret neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni og anæmi hos patienter i

behandling med ACE-hæmmere. Neutropeni forekommer kun sjældent hos patienter med

normal nyrefunktion og uden andre komplikationer (se pkt. 4.8). Enalapril skal anvendes med

stor forsigtighed hos patienter, der har kollagen vaskulær sygdom, får immunosuppressiva

eller behandles med allopurinol eller procainamid, eller som har en kombination af disse

komplicerende faktorer, navnlig hvis der allerede forekommer nedsat nyrefunktion. Nogle af

disse patienter fik alvorlige infektioner, som i nogle få tilfælde ikke reagerede på intensiv

antibiotikabehandling. Hvis enalapril anvendes til denne patientgruppe, anbefales periodisk

kontrol af leukocyttal, og patienterne vejledes om at indberette ethvert tegn på infektion.

33350_spc.docx

Side 4 af 19

Hyperkaliæmi

Forhøjet serum-kalium er observeret hos patienter i behandling med ACE-hæmmere,

inklusive enalapril. Følgende risikofaktorer øger sandsynligheden for at udvikle

hyperkaliæmi: nyreinsufficiens, forværring af nyrefunktion, alder (>70 år), diabetes mellitus,

interkurrente tilfælde – især dehydrering, akut kardiel dekompensation, metabolisk acidose og

samtidig brug af kalium-besparende diuretika (f.eks. spironolacton, eplerenon, triamteren eller

amilorid), kaliumtilskud eller kaliumholdige salt-tilskud, eller patienter som tager andre

lægemidler associeret med stigninger i serum-kalium (f.eks. heparin). Brugen af

kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika eller kaliumholdige salttilskud kan især hos

patienter med nedsat nyrefunktion føre til en betydelig stigning i serumkalium. Hyperkaliæmi

kan forårsage alvorlige og til tider fatale arytmier. Hvis samtidig brug af enalapril og nogen af

de ovennævnte midler anses for passende, bør de anvendes med forsigtighed og med hyppig

kontrol af serumkalium (se pkt. 4.4 og 4.5).

Patienter med diabetes

Hos diabetikere, der behandles med perorale antidiabetika eller insulin, bør blodsukker-

niveauet overvåges nøje for hypoglykæmier, navnlig under den første måneds behandling

med en ACE-hæmmer (se pkt. 4.4 og 4.5).

Overfølsomhed/angioneurotisk ødem

Angioneurotisk ødem i ansigt, ekstremiteter, læber, tunge, glottis og/eller larynx er indberettet

for patienter behandlet med ACE-hæmmere inklusive enalapril (se pkt. 4.8). Det kan opstå

når som helst under behandlingen. I så fald skal enalaprilmaleat/hydrochlorthiazid 20 mg/12.5

mg seponeres øjeblikkeligt, og passende overvågning af patienten indledes for at sikre, at

samtlige symptomer har fortaget sig, før patienten udskrives. Selv i de tilfælde, hvor hævelsen

er afgrænset til tungen uden åndedrætsbesvær, kan patienten have behov for forlænget

observation da behandling med antihistaminer og kortikosteroider muligvis ikke er

tilstrækkelig.

Sjældne tilfælde af dødsfald er blevet rapporteret i forbindelse med angioødem forbundet med

ødem af larynx eller tunge. Et ødem der berører tunge, glottis eller larynx, kan medføre

blokering af luftveje, især ved tidligere luftvejsoperationer, og der skal omgående iværksættes

en passende behandling, som kan omfatte subkutan administration af adrenalinopløsning

1:1000 (0,3-0,5 ml) og/eller foranstaltninger til at holde luftvejene frie.

Det er blevet rapporteret, at sorte patienter i behandling med ACE-hæmmere havde en højere

risiko for angioødemer end hvide patienter. Men generelt ser det ud til, at sorte patienter har

en øget risiko for angioødem.

Patienter med angioødem i anamnesen uden forbindelse til behandling med ACE-hæmmere

kan have en øget risiko for at udvikle angioødemer under behandling med en ACE-hæmmer

(se også pkt. 4.3).

Anafylaktoide reaktioner under desensibilisering m

ed hymenoptera-gift

I sjældne tilfælde har patienter, der får ACE-hæmmere under desensibilisering med

hymenoptera-gift, udvist livstruende anafylaktoide reaktioner. Disse reaktioner blev

undgået ved midlertidigt at seponere ACE hæmmer behandlingen før hver

desensibilisering.

33350_spc.docx

Side 5 af 19

Anafylaktoide reaktioner under LDL-aferese

I sjældne tilfælde har patienter, der får ACE-hæmmere under LDL-aferese med dextransulfat,

udvist livstruende anafylaktoide reaktioner. Disse reaktioner blev undgået ved midlertidigt

at seponere ACE hæmmer behandlingen før hver aferese.

Hoste

Der er indberettet hoste i forbindelse med ACE-hæmmere. Det drejer sig typisk om en

vedvarende hoste uden ekspektorat, som forsvinder efter behandlingens ophør. Hoste, som

skyldes en ACE-hæmmer, bør betragtes som en differentialdiagnose til hoste.

Kirurgi/anæstesi

Enalapril blokerer for dannelsen af angiotensin II og svækker dermed muligheden for at

kompensere via renin-angiotensin-systemet, når patienter gennemgår større operationer eller

anæstesi med midler som giver hypotension. Hypotension der opstår som følge af denne

mekanisme kan korrigeres ved volumenekspansion (se pkt. 4.5).

Graviditet

Behandling med ACE-hæmmere bør ikke påbegyndes under graviditet. Ved planlægning

af graviditet bør patienten overgå til alternativ antihypertensiv behandling med en kendt

sikkerhedsprofil vedrørende brug under graviditet, medmindre fortsat behandling med

ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig. Ved påvist graviditet bør behandling med

ACE-hæmmere seponeres omgående og alternativ antihypertensiv behandling eventuelt

indledes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Etniske forskelle

Lige som andre angiotensinkonverterende enzymhæmmere giver enalapril øjensynligt mindre

effektiv blodtrykssænkning hos sorte end hos ikke-sorte, hvilket kunne skyldes en højere

forekomst af tilstande med lave reninværdier hos den sorte population med hypertension.

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Hydrochlorthiazid

Nedsat nyrefunktion

Thiazider er ikke et hensigtsmæssigt diuretika til patienter med nedsat nyrefunktion og har

ingen effekt ved kreatininclearence på 30 ml/min eller derunder (f.eks. moderat eller svær

nyreinsufficiens) (se pkt. 4.2 og 4.4).

33350_spc.docx

Side 6 af 19

Leverinsufficiens

Thiazider bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion eller

progredierende leversygdom, eftersom mindre ændringer i væske- og elektrolytbalancen kan

udløse coma hepaticum (se pkt. 4.4).

Metaboliske og endokrine virkninger af hydrochlorthiazid

Thiazidbehandling kan påvirke glucosetolerancen. Dosis justeringen af antidiabetika inkl.

insulin, kan være nødvendigt (se pkt. 4.4).

Forhøjede koncentrationer af kolesterol og triglycerid er muligvis forbundet med diuretisk

behandling med thiazider. Dog ses der ved doser på 12,5 mg hydrochlorthiazid, minimal eller

ingen påvirkning. Desuden blev der i kliniske forsøg med 6 mg hydrochlorthiazid ikke vist

nogen påvirkning af glukose, kolesterol, triglycerider, natrium, magnesium eller kalium.

Thiazid behandling kan fremskynde hyperurikæmi og/eller urinsur gigt hos nogle patienter.

Denne effekt på hyperurikæmi ser ud til at være dosis-relateret og er ikke klinisk signifikant

ved 6 mg hydrochlorthiazid. Desuden kan enalapril øge mængden af urinsyre og dermed

svække den hyperurikæmiske effekt af hydrochlorthiazid.

Som hos alle patienter i diuretikabehandling bør der foretages periodisk kontrol af serum-

elektrolytter med passende intervaller.

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan forårsage forstyrrelser i væske- eller elektrolyt-

balancen (hypokaliæmi, hyponatriæmi og hypochloræmisk alkalose). Symptomer på

forstyrrelser i væske- eller elektrolytbalancen viser sig som xerostomi, tørst, svækkelse, apati,

somnolens, rastløshed, muskelsmerter eller -kramper, muskeltræthed, hypotension, oliguri,

takykardi og gastrointestinale forstyrrelser såsom kvalme og opkastninger.

Selvom hypokaliæmi kan forekomme under anvendelse af thiazid diuretika, kan ledsagende

behandling med enalapril reducere hypokaliæmi forårsaget af diuretika. Risikoen for

hypokaliæmi er størst hos patienter med levercirrose, patienter med kraftig vandladning,

patienter med utilstrækkelig peroral indtagelse af elektrolytter samt hos patienter i samtidig

behandling med kortikosteroider eller ACTH (se pkt. 4.5).

Hyponatriæmi kan opstå hos ødematøse patienter i meget varmt vejr. Klorid mangel er

generelt mild og kræver sædvanligvis ikke behandling.

Thiazider kan nedsætte urinudskillelsen af calcium og forårsage intermitterende og let

forhøjet serum-calcium hos patienter uden kendte forstyrrelser i calciummetabolismen.

Markant hypercalcæmi kan være tegn på latent hyperparatyroidisme. Thiazider skal derfor

seponeres, før funktionen af biskjoldbruskkirtlerne kontrolleres.

Thiazider har vist sig at øge urinudskillelsen af magnesium, hvilket kan give

hypomagnesiæmi.

Anti-dopingtest

Indholdet af hydrochlorthiazid i dette lægemiddel kan give et positivt analyseresultat i en

dopingtest.

33350_spc.docx

Side 7 af 19

Overfølsomhed

Hos patienter med og uden allergi eller astmatisk bronkitis i anamnesen i behandling med

thiazider, kan overfølsomhedsreaktioner opstå. Forværring eller aktivering af systemisk lupus

erythematosus er rapporteret ved samtidig brug af thiazider.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Enalaprilmaleat hydrochlorthiazid

Andre antihypertensiva

Samtidig brug af disse midler (f.eks. beta-adrenere receptorblokkere, methyldopa, calcium

kanal blokkere) kan øge enalaprils og hydrochlorthiazids hypotensive virkning. Samtidig brug

af nitroglycerin og andre nitrater eller andre vasodilatatorer kan sænke blodtrykket yderligere.

Lithium

Reversible forhøjelser af serum-lithium og toksicitet er observeret under samtidig

administration af lithium og ACE-hæmmere. Samtidig brug af thiazid diuretika kan yderligere

forhøje niveauet af lithium og dermed øge risikoen for lithiumforgiftning på grund af ACE-

hæmmere.

Samtidig brug af enalaprilmaleat/hydrochlorthiazid og lithium frarådes, men hvis en sådan

kombination er nødvendig skal serum-lithium overvåges omhyggeligt (se pkt. 4.4).

Nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID)

Kronisk administration af NSAID kan reducere ACE-hæmmeres antihypertensive virkning.

Administration af NSAID kan reducere den diuretiske, natriuretiske og antihypertensive

virkning af diuretika.

NSAIDer (inklusive COX-2 hæmmere) og angiotensin II-receptor-antagonister eller ACE-

hæmmere udøver en additiv virkning på stigningen af serum-kalium, og kan resultere i en

aftagning af nyrefunktionen. Disse virkninger er normalt reversible. I sjældne tilfælde kan

akut nyreinsufficiens opstå, især hos patienter med kompromitteret nyrefunktion (såsom ældre

eller patienter, som er volumendepleterede, herunder på diuretisk behandling).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet

Det er blevet rapporteret i litteraturen, at hos patienter med etableret aterosklerotisk sygdom,

hjertesvigt, eller med diabetes med organ skader, er dobbelt blokade af renin-angiotensin-

systemet forbundet med en højere frekvens af hypotension, synkope, hyperkaliæmi og

ændringer i nyrefunktionen (herunder akut nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt

renin-aldosteron system stof. Dobbelt blokade (f.eks. ved tilsætning af en ACE-hæmmer til en

angiotensin II-receptorantagonist) bør begrænses til individuelt definerede patienter og med

tæt monitorering af nyrefunktionen.

Iodholdige kontraststoffer

Iodholdige kontraststoffer er forbundet med en øget risiko for akut nyreinsufficiens, specielt

ved høje doser.

33350_spc.docx

Side 8 af 19

Enalaprilmaleat

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet

(RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-receptor-

antagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger som

hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt) sammenlignet

med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Kaliumbesparende diuretika eller kaliumtilskud

ACE-hæmmere mindsker det diuretisk-inducerede kaliumtab. Kaliumbesparende diuretika

(f.eks. spironolakton, triamteren eller amilorid), kaliumtilskud eller kaliumholdige

salttilskud kan føre til signifikante stigninger i serum kalium, specielt hos patienter med

nedsat nyrefunktion. Hvis samtidig brug er nødvendig på grund af påvist hypokaliæmi bør

de anvendes med forsigtighed og med hyppig monitorering af serum kalium (se pkt. 4.4).

Diuretika (thiazid- eller loop-diuretika)

Forudgående behandling med høje doser diuretika kan medføre volumendepletering og risiko

for hypotension ved indledning af behandlingen med enalapril. Den hypotensive virkning kan

nedsættes ved at seponere diuretika eller øge volumen- eller ved at øge saltindtaget.

Tricykliske antidepressiva/antipsykotika/ anæstetika

Samtidig brug af visse anæstetika, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika med ACE-

hæmmere kan give yderligere blodtrykssænkning (se pkt. 4.4).

Sympatomimetika

Sympatomimetika kan nedsætte ACE-hæmmeres blodtrykssænkende virkning.

Antidiabetika

Epidemiologiske undersøgelser tyder på, at samtidig administration af ACE-hæmmere og

antidiabetika (insulin, perorale antidiabetika) kan sænke blodsukkeret yderligere og dermed

øge risikoen for hypoglykæmi. Dette syntes især at forekomme i løbet af de første ugers

kombinationsbehandling samt hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.8).

Ciclosporin

Ciclosporin øger risikoen for hyperkaliæmi i forbindelse med ACE-hæmmere.

Alkohol

Alkohol forstærker ACE-hæmmeres blodtrykssænkende virkning.

Acetylsalicylsyre, trombolytika og

-blokkere

Enalapril kan anvendes sikkert sammen med acetylsalicylsyre (i kardiologiske doser),

trombolytika og ß-blokkere.

Guld

I sjældne tilfælde har patienter, behandlet med injicerbar guld (natrium aurothimalate og

samtidig ACE-hæmmer, herunder enalapril), oplevet nitritoid reaktion (symptomerne

omfatter ansigtsødem, kvalme, opkastning og hypertension).

33350_spc.docx

Side 9 af 19

Hydrochlorthiazid

Non-depolariserende muskelrelaksantia

Thiazider kan forstærke tubocurarins virkning.

Alkohol, barbiturater og opioidanalgetika

Forstærkning af ortostatisk hypotension kan forekomme.

Antidiabetiske lægemidler (insulin og peroral antidiabetika)

Dosis justeringer af antideabetika kan være nødvendig (se pkt. 4.8).

Calcium salte og vitamin D

Øget serum-calcium niveau grundet nedsat udskillelse kan forekomme ved samtidig

behandling med thiazid diuretika.

Colestyramin og colestipol

Absorption af hydrochlorthiazid nedsættes ved tilstedeværelsen af resin anionbyttere.

Sulfonamid diuretika skal indtages minimum 1 time før og 4 til 6 timer efter disse produkter.

Enkeltdoser af enten colestyramin eller colestipol binder hydrochlorthiazid og nedsætter

absorptionen af stoffet fra det gastrointestinalesystem med op til henholdsvis 85 % og 43 %.

Øgning af QT interval (f.eks. quinidin, procainamid, amiodarin, sotalol) og andre medicinske

produkter associeret med torsade de pointes

På grund af risikoen for hypokaliæmi, bør der udvises forsigtighed, når hydrochlorthiazid

gives samtidig med lægemidler, der forbindes med torsade de pointes, f.eks. visse

antiarytmika, nogle antipsykotika og andre lægemidler er kendt for at inducere og øge

risikoen for torsade de pointes.

Digitalisglycosider

Hypokaliæmi kan sensibilisere og overdrive hjertets reaktion til de toksiske effekter af

digitalis (f.eks. øget ventrikulær irritabilitet).

Kortikosteroider (ACTH)

Intensiveret elektrolyt udtømning, især hypokaliæmi.

Kaliuretiske diuretika (f.eks. furosemid), carbenoxolon, amphotericin (parenteral) eller

misbrug af laxativer

Hydrochlorthiazid kan øge tabet af kalium og / eller magnesium.

Pressoraminer (f.eks. noradrenalin)

Virkningen af vasopressorer kan være nedsat.

Immunosuppresiva, systemiske corticosteroider, procainamid

Fald i mængden af leukocytter i blodet, leukopeni.

Midler til behandling af urinsur gigt (f.eks. allopurinol, brenzbromaron)

Det kan være nødvendigt at øge dosis af lægemidler mod urinsur gigt, da hydrochlorthiazid

er tilbøjelig til at øge urinsyreniveauet.

33350_spc.docx

Side 10 af 19

Cytostatika (f.eks. cyclophosphamid, fluoruracil, methotrexat)

Forhøjet knoglemarvstoksicitet (især granulocytopeni). Thiazider kan reducere den renale

udskillelse af cytotoksiske lægemidler og forstærke deres myelosuppressive virkning.

Klinisk kemisk analyse

Hydrochlorthiazid kan forårsage diagnostisk interferens af bentiromid testen. Thiazider kan

nedsætte serum PBI (proteinbundet iod) niveauer uden tegn på thyroidea forstyrrelser.

Prostaglandinsyntesehæmmere

Hos nogle patienter kan administration af en prostaglandinsyntesehæmmer nedsætte den

diuretiske, natriuretiske og antihypertensive virkning af diuretika.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

ACE-hæmmere

Brug af ACE-hæmmere frarådes i 1. graviditetstrimester (se pkt. 4.4). Brug af ACE-

hæmmere er kontraindiceret i 2. og 3. graviditetstrimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenicitet ved behandling med ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er inkonklusive, men en lille forøget risiko

kan ikke udelukkes. Patienter, der planlægger at blive gravide, bør skifte til anden

antihypertensiv behandling med fastlagt sikkerhedsprofil for brug under graviditet, med

mindre fortsat behandling med ACE-hæmmere skønnes at være nødvendig. Når graviditet

er diagnosticeret, bør behandling med ACE-hæmmere straks seponeres, og anden

behandling bør igangsættes, hvor det skønnes hensigtsmæssigt.

Udsættelse for ACE-hæmmere i andet og tredje graviditetstrimester er kendt for at

forårsage human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket forbening

af kraniet) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se også pkt. 5.3).

I tilfælde af udsættelse for ACE-hæmmere i andet eller tredje graviditetstrimester,

anbefales det at foretage en ultralydsscanning af nyrefunktionen og kraniet. Børn, hvis

mødre har taget ACE-hæmmere, skal overvåges nøje for hypotension (se også pkt. 4.3 og

4.4).

Hydrochlorthiazid

Der er begrænset erfaring med hydrochlorthiazid under graviditet, især i det første

trimester. Erfaringsgrundlaget fra dyreforsøg er utilstrækkeligt.

Hydrochlorthiazid passerer placenta. Baseret på hydrochlorthiazids farmakologiske

virkningsmekanisme kan anvendelse af dette lægemiddel i andet eller tredje trimester

kompromittere føtoplacental perfusion og medføre føtale og neonatale effekter, såsom

icterus, forstyrrelse af elektrolytbalancen og trombocytopeni.

Hydrochlorthiazid må ikke anvendes til behandling af ødemer under graviditet,

svangerskabshypertension eller præeklampsi på grund af risikoen for nedsat

plasmavolumen og hypoperfusion af placenta, uden at der er en gunstig effekt på

sygdommens forløb.

Hydrochlorthiazid må ikke anvendes til behandling af essentiel hypertension hos gravide

kvinder, undtagen i sjældne tilfælde hvor der ikke kan anvendes anden behandling.

33350_spc.docx

Side 11 af 19

Amning

Enalapril

Begrænsede farmakokinetiske data viser meget lave koncentrationer i brystmælk (se pkt.

5.2). Selvom disse koncentrationer synes at være klinisk irrelevante, anbefales det ikke at

bruge Lirpalane under amning af præmature spædbørn og i de første uger efter fødslen på

grund af den hypotetiske risiko for kardiovaskulære og nefrogene effekter, og fordi der

ikke er tilstrækkelig klinisk erfaring. Hvis spædbarnet er ældre, kan det overvejes at bruge

Lirpalane til en ammende moder, hvis denne behandling er nødvendig for moderen, og

hvis barnet observeres for eventuelle bivirkninger.

Hydrochlorthiazid

Hydrochlorthiazid udskilles i modermælk i små mængder. Thiazider i høje doser, som

forårsager intens diurese, kan hæmme mælkeproduktionen. Brugen af Lirpalane under

amning kan ikke anbefales. Hvis Lirpalane anvendes under amning, bør dosis være så lav som

muligt.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Ved bilkørsel og betjening af maskiner bør det tages i betragtning at svimmelhed og

træthed til tider kan forekomme.

4.8

Bivirkninger

Indberettede bivirkninger ved enalaprilmaleat/hydrochlorthiazid, enalapril alene eller

hydrochlorthiazid alene, enten under de kliniske studier eller efter lægemidlet blev

markedsført, defineres som følger:

Meget almindelige, (>1/10), almindelige (>1/100, <1/10), ikke almindelige (>1/1000 <1/100),

sjældne (>1/10.000, <1/1000) og meget sjældne (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres

ud fra forhåndenværende data).

Infektioner og parasitære sygdomme

Ikke kendt: Sialadenitis.

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig: Anæmi (inklusive aplastisk og hæmolytisk anæmi).

Sjælden: Neutropeni, fald i hæmoglobin, fald i hæmatokrit, trombocytopeni, agranulocytose,

knoglemarvsdepression, leukopeni, pancytopeni, lymfadenopati, autoimmune sygdomme.

Immunsystemet

Ikke kendt: Anafylaktiske reaktioner.

Endokrine sygdomme

Ikke kendt: Uhensigtsmæssig høj produktion af antidiuretisk hormon (SIADH).

Metabolisme og ernæring

Almindelig: Hypokaliæmi, øgning af kolesterol, øgning af triglycerider, hyperurikæmi.

Ikke almindelig: Hypoglykæmi (se pkt. 4.4), hypomagnesiæmi, urinsur gigt*.

Sjælden: Øgning af blod glukose.

Meget sjælden: Hypercalcæmi (se pkt. 4.4).

33350_spc.docx

Side 12 af 19

Nervesystemet og psykiatriske forstyrrelser

Almindelig: Hovedpine, depression, synkope, smagsforstyrrelser.

Ikke almindelig: Konfusion, insomni, nervøsitet, somnolens, paræstesier, vertigo, nedsat

libido*.

Sjælden: Unormale drømme, søvn forstyrrelser, delvis lammelse (pga. hypokaliæmi).

Ikke kendt: Rastløshed, uklar eller ør i hovedet.

Øjne

Meget almindelig: Sløret syn.

Ikke kendt: Xantopsi.

Øre og labyrint

Ikke almindelig: Tinnitus.

Hjerte og Vaskulære sygdomme

Meget almindelig: Svimmelhed.

Almindelig: Hypotension, ortostatisk hypotension, rytmeforstyrrelser, angina pectoris,

takykardi.

Ikke almindelig: Rødme, palpitationer, myokardieinfarkt eller cerebrovasculære hændelser

som kan være sekundær til voldsom hypotension hos patienter i risikogruppen (se pkt. 4.4).

Sjælden: Raynaud´s syndrom.

Ikke kendt: Nekrotiserende angiitis (vaskulitis, kutan vaskulitis).

Luftveje, thorax og mediastinum

Meget almindelig: Hoste.

Almindelig: Dyspnø.

Ikke almindelig: Næseflåd, ondt i halsen og hæshed, bronkospasmer/astma.

Sjælden: Lungeinfiltrat, åndedrætsbesvær (inklusive pneumoni og lungeødem), rinitis,

allergisk alveolitis/eosinofil pneumoni.

Mave-tarmkanalen

Meget almindelig: Kvalme.

Almindelig: Diaré, mavesmerter.

Ikke almindelig: Ileus, pankreatitis, opkastninger, dyspepsi, forstoppelse, anoreksi,

maveirritation, tør mund, mavesår, flatulens*.

Sjælden: Stomatitis/aphtøs ulceration, glossitis.

Meget sjælden: Intestinal angioødem.

Lever- og galdeveje

Sjælden: Leverinsufficiens, hepatisk nekrose (kan være dødelig), hepatitis – enten

hepatocellulær eller kolestatisk, gulsot, cholesytitis (særligt hos patienter med tidligere

cholelithiasis).

Hud og subkutane væv

Almindelig: Udslæt (eksantem), overfølsomhed/angioneurotisk ødem; angioneurotisk ødem i

ansigt, ekstremiteter, læber, tunge, glottis og/eller larynx er blevet rapporteret (se pkt. 4.4).

Ikke almindelig: Diaforese, pruritus, urticaria, alopeci, rødmen af ansigt.

Sjælden: Erythema multiforme, Stevens-Johnson´s syndrom, eksfoliativ dermatitis, toksisk

epidermal nekrolyse, purpura, kutan lupus erythematosus, pemfigus, erytrodermi.

33350_spc.docx

Side 13 af 19

Der har været rapporter om et symptomkompleks indeholdende nogle eller alle af de følgende

symptomer: feber, serotitis, vaskulitis, myalgi/myostitis, arthralgi/arthritis, positiv ANA,

forhøjet ESR, eosinofili og leukocytose. Udslæt, fotosensitivitet og andre symptomer fra

huden kan også opstå.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig: Muskelkramper

Ikke almindelig: Myospasme, ledsmerter *.

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig: Nedsat nyrefunktion, nyresvigt, proteinuri.

Sjælden: Oliguri, interstitiel nefritis.

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig: Impotens.

Sjælden: Gynækomasti.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig: Asteni.

Almindelig: Brystsmerter, træthed.

Ikke almindelig: Utilpashed, feber.

Undersøgelser

Almindelig: Forhøjet serum-kreatinin, hyperkalæmi.

Ikke almindelig: Forhøjet blod-urea, hyponatræmi.

Sjælden: Forhøjede leverenzymer, forhøjet bilirubin.

Ikke kendt: Glukosuri.

* Kun set for doser på 12,5 mg og 25 mg hydrochlorthiazid.

Hyppigheden af muskelkramper er relateret til doser på 12,5 og 25 mg hydrochlorthiazid,

mens hyppigheden er ikke almindelig ved doser på 6 mg hydrochlorthiazid.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der foreligger ingen særlige oplysninger om behandling af overdosering med

enalaprilmaleat/hydrochlorthiazid 20 mg/12,5 mg. Behandlingen er supporterende og

symptomatisk. Behandlingen med enalaprilmaleat/hydrochlorthiazid 20 mg/12,5 mg skal

seponeres og patienten skal observeres nøje. Foreslåede tiltag omfatter følgende: fremkaldelse

af opkastning, administration af aktivt kul og administration af et afføringsmiddel, hvis

indtagelse er af nyere dato, og korrektion af dehydrering, elektrolytforstyrrelser og

hypotension med kendte procedurer.

33350_spc.docx

Side 14 af 19

Enalaprilmaleat

Det hidtil hyppigst indberettede symptom på overdosering med enalaprilmaleat er alvorlig

hypotension, der sætter ind ca. 6 timer efter indtagelse af tabletterne og er ledsaget af

blokering af renin-angiotensin-systemet samt stupor.

Symptomer, der forbindes med overdosering med af ACE-hæmmere, omfatter bl.a.

kredsløbsshock, forstyrrelser i elektrolytbalancen, nyresvigt, hyperventilation, takykardi,

palpitationer, bradykardi, svimmelhed, angst og hoste. Efter indtagelse af henholdsvis 300 mg

og 440 mg enalapril blev der observeret serumkoncentrationer af enalapril, som var

henholdsvis 100 og 200 gange højere end normalt efter terapeutiske doser.

Den anbefalede behandling af overdosering er intravenøs infusion af saltvandsopløsning. Hvis

hypotension opstår, bør patienten placeres i liggende position med benene opad. Hvis

behandlingen er til rådighed, kan angiotensin II infusion og eller intravenøs katekolaminer

overvejes. Hvis tabletterne blev taget for nyligt, bør enalapril fjernes om muligt (f.eks. ved

opkastning, maveskylning, administration af absorbanter eller natrium sulfat). Enalapril kan

fjernes fra det systemiske kredsløb ved hæmodialyse (se pkt. 4.4). Pacemaker behandling er

indiceret ved behandlingsresistent bradykardi. Vitale tegn, serum elektrolytter og kreatinin

koncentrationer bør monitoreres løbende.

Hydrochlorthiazid

De mest almindelige objektive og subjektive symptomer skyldes elektrolytdepletering

(hypokaliæmi, hypochloræmi, hyponatriæmi) og dehydrering som følge af voldsom diurese.

Ved samtidig administration af digitalis kan hypokaliæmi forstærke hjertearytmier.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 BA 02. ACE-hæmmer, kombineret.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Lirpalane er et kombinationspræparat med en ACE-hæmmer (enalapril) og et diuretikum

(hydrochlorthiazid).

Det angiotensin I-konverterende enzym (ACE) er en peptidyldipeptidase, som katalyserer

omdannelsen af angiotensin I til det vasokonstriktoriske angiotensin II. Efter absorption

hydrolyseres enalapril til enalaprilat, som hæmmer ACE. Som følge af ACE-hæmning falder

plasmaniveauet af angiotensin II, hvilket igen fører til øget plasmareninaktivitet (gennem

hæmning af det negative feedback fra frigivelse af renin) og til en stigning i aldosteron-

sekretion.

ACE er identisk med kininase II. Derfor kan enalapril også blokere nedbrydningen af

bradykinin, som er et effektivt vasodepressivt peptid, hvis rolle i den terapeutiske virkning

dog stadig skal afklares. Selv om det er opfattelsen, at enalapril primært sænker blodtrykket

gennem hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet, som spiller en vigtig rolle i

blodtryksregulering, kan enalapril dog også sænke blodtrykket hos hypertensive patienter med

lavt reninniveau.

33350_spc.docx

Side 15 af 19

Hydrochlorthiazid er et vanddrivende og blodtrykssænkende middel, som øger

plasmareninaktiviteten. De to stoffers blodtrykssænkende virkning er additiv og holder

sædvanligvis i 24 timer. Procentdelen af patienter med hypertension, som reagerer

tilfredsstillende på Lirpalane, er større end procentdelen, som reagerer tilfredsstillende på de

to aktive stoffer hver for sig.

Enalapril-delen i Lirpalane reducerer sædvanligvis det kaliumtab, der forbindes med

hydrochlorthiazid.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Enalapril

Absorption

Enalapril absorberes hurtigt, når det indtages peroralt, og maksimal serumkoncentration nås i

løbet af en time. At dømme ud fra den mængde, der genfindes i urin, er absorptionen af

peroralt enalapril 60-70 %.

Enalaprils absorption påvirkes ikke af forekomsten af føde i gastrointestinalkanalen.

Efter absorption hydrolyseres enalapril hurtigt og hovedsageligt til enalaprilat, som er en

kraftig ACE-hæmmer. Maksimal serumkoncentration af enalaprilat nås 3-4 timer efter en

peroral dosis enalapril. Enalapril absorberes og hydrolyseres i samme grad i forskellige doser

inden for det anbefalede terapeutiske interval.

33350_spc.docx

Side 16 af 19

Elimination

Enalapril udskilles hovedsagelig gennem nyrerne. Hovedkomponenterne i urin er enalaprilat –

ca. 40 % af dosis – og uomdannet enalapril. Der er ikke indikation for større metaboliske

omdannelser af enalapril ud over omdannelsen til enalaprilat. Profilen af enalaprilats

serumkoncentration viser en forlænget slutfase, som synes at være forbundet med bindingen

til ACE. Hos individer med normal nyrefunktion opnåedes steady-state-serumkoncentrationer

for enalaprilat på 4. dag ved en daglig administration af enalapril. Efter gentagne doser af

enalapril er den effektive halveringstid (efter akkumulation) 11 timer.

Særlige populationer

Hos patienter med cirrose kan hydrolysen af enalapril til den aktive metabolit tage længere

tid.

Eksponering for enalapril og enalaprilat er højere hos patienter med nyreinsufficiens. Hos

patienter med kreatininclearance 40-60 ml/min var AUC for enalaprilat ved steady-state ca.

dobbelt så højt som hos patienter med normal nyrefunktion efter administration af 5 mg en

gang daglig. Hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance ≤30 ml/min)

var AUC omtrent 8 gange så høj, og enalaprilats effektive halveringstid efter gentagen

dosering var forlænget. Enalaprilat kan fjernes fra kredsløbet ved hæmodialyse.

Amning

Efter en enkelt oral dosis på 20 mg til fem kvinder post partum var det gennemsnitlige

maksimale niveau af enalapril i mælken 1,7 µg/l (område 0,54 til 5,9 µg/l) 4 til 6 timer

efter dosering. Det gennemsnitlige maksimale niveau af enalaprilat var 1,7µg/l (område 1,2

til 2,3µg/l). De maksimale niveauer forekom på forskellige tidspunkter i løbet af perioden

på 24 timer. Ved at anvende data om det maksimale niveau i mælken vil den estimerede

maksimale indtagelse hos et spædbarn, der udelukkende ammes, være ca.0,16 % af

moderens vægtjusterede dosis. En kvinde, som havde taget en oral dosis enalapril på 10 mg

om dagen i 11måneder, havde et maksimalt niveau af enalapril i mælken på 2 µg/l 4 timer

efter en dosis, og et maksimalt niveau af enalaprilat på 0,75 µg/l ca. 9 timer efter dosis.

Den totale mængde enalapril og enalaprilat, som blev målt i mælken i løbet af perioden på

24 timer, var henholdsvis 1,44 µg/l og 0,63 µg/l. Niveauet af enalaprilat i mælken kunne

ikke spores (< 0,2 µg/l) 4 timer efter en enkelt dosis enalapril på 5 mg hos en moder og 10

mg hos to mødre blev niveauet af enalapril ikke bestemt.

Hydrochlorthiazid

Absorption

Hydrochlorthiazids biotilgængelighed er 60-80 %. Samtidig fødeindtagelse øger absorptionen

i nogen grad (ca. 15 %).

Fordeling

Hydrochlorthiazid passerer placenta, men ikke blod-hjernebarrieren.

Biotransformation/elimination

Halveringstiden for hydrochlorthiazid er 5,6 til 14,8 timer. Hydrochlorthiazid metaboliseres

ikke, men udskilles hurtigt gennem nyrerne. Over 61 % af en peroral dosis udskilles

uomdannet i løbet af 24 timer.

Særlige populationer:

Halveringstiden forlænges hos patienter med nedsat nyrefunktion.

33350_spc.docx

Side 17 af 19

Enalapril/hydrochlorthiazid

Absorption

Samtidig administration af forskellige doser af enalapril og hydrochlorthiazid påvirker ikke

eller kun i ringe grad stoffernes biotilgængelighed. Kombinationstabletten er bioækvivalent

med samtidig administration af de to indholdsstoffer.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlige risici for mennesker baseret på konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og

karcinogenicitet. Undersøgelser af reproduktionstoksicitet tyder på, at enalapril ikke indvirker

på fertilitet og reproduktionsevne hos rotter, samt at stoffet ikke er teratogent. I et forsøg med

hunrotter, som fik præparatet før parring og under drægtighedsperioden, forekom øget

mortalitet blandt rotteunger under laktation. Enalapril har vist sig at passere placenta og

udskilles i mælk. Det er påvist for gruppen af ACE-hæmmere, at de inducerer bivirkninger

under senstadier i fosterudviklingen, hvilket medfører fosterdød og medfødte anomalier, der

især berører kraniet. Føtotoksicitet, intrauterin væksthæmning og persisterende ductus

arteriosus er ligeledes rapporteret. Det menes, at disse udviklingsmæssige anomalier delvist

kan tilskrives ACE-hæmmeres direkte indvirkning på det føtale renin-angiotensin-system og

delvist skyldes iskæmi, der stammer fra maternel hypotension og nedsætter føtoplacentar

blodgennemstrømning og tilførsel af ilt og næringsstoffer til fostret.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Majsstivelse

Stivelse, pregelatineret

Talcum

Natriumhydrogencarbonat

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Aluminium/lamineret OPA/PVC blisterfolie.

Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 90, 98, 100, 200 og 250 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

33350_spc.docx

Side 18 af 19

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Stada Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

33350

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

5. april 2002

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

30. november 2017

33350_spc.docx

Side 19 af 19

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her