Lionova

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Lionova 50 mikrogram/ml injektions-/infusionsvæske, opløsning
  • Dosering:
  • 50 mikrogram/ml
  • Lægemiddelform:
  • injektions-/infusionsvæske, opløsning
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Lionova 50 mikrogram/ml injektions-/infusionsvæske, opløsning
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 55626
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

18. februar 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Lionova, injektions-/infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

29683

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Lionova

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En ampul med 1 ml Lionova indeholder 0,05 mg baclofen (50 mikrogram/ml).

En ampul med 20 ml Lionova indeholder 10 mg baclofen (0,5 mg/ml).

En ampul med 5 ml Lionova indeholder 10 mg baclofen (2 mg/ml).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

En ampul med 1 ml (50 mikrogram/ml) indeholder 3,54 mg (0,15 mmol) natrium.

En ampul med 20 ml (0,5 mg/ml) indeholder 70,81 mg (3,08 mmol) natrium.

En ampul med 5 ml (2 mg/ml) indeholder 17,70 mg (0,77 mmol) natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektions-/infusionsvæske, opløsning.

Klar og farveløs opløsning i ampuller med pH 5,0-7,0.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne

Lionova er indiceret til patienter med alvorlig kronisk spasticitet, der er forårsaget af

traume, multipel sklerose eller andre rygmarvslidelser, som ikke responderer på oralt

baclofen eller andre orale spasmolytika, og/eller til patienter, der oplever uacceptable

bivirkninger ved virksomme orale doser. Lionova er virksom hos patienter med alvorlig

kronisk spasticitet af cerebral årsag, eksempelvis som følge af cerebral parese,

hjernetraume eller cerebrovaskulær hændelse.

Pædiatrisk population

Intratekalt baclofen er indiceret til patienter i alderen 4 til <18 år med alvorlig kronisk

spasticitet af spinal eller cerebral årsag (forbundet med traume, multipel sklerose eller

55626_spc.docx

Side 1 af 19

andre rygmarvslidelser), som ikke responderer på orale spasmolytika (herunder oralt

baclofen), og/eller til patienter, der oplever uacceptable bivirkninger ved virksomme orale

doser.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Virkningen af intratekalt baclofen er blevet påvist i kliniske studier med en EU-certificeret

pumpe. Dette er et implanterbart administrationssystem med et genopfyldeligt reservoir,

der implanteres subkutant, sædvanligvis i abdominalvæggen. Instrumentet er forbundet til

et intratekalt kateter, der passerer subkutant ind i det subaraknoidale rum.

Intratekal administration af Lionova via et implanteret administrationssystem må kun

foretages af læger med den nødvendige viden og erfaring. Pumpefremstillerens specifikke

anvisninger i implantation, programmering og/eller genopfyldning af den implanterbare

pumpe skal følges nøje.

Lionova 50 mikrogram/1 ml er beregnet til administration af enkelte bolustestdoser (via

spinalkateter eller lumbalpunktur) og til kronisk brug i implanterbare pumper, der er egnet

til kontinuerlig administration af Lionova 0,5 mg/ml eller 2 mg/ml i intratekalrummet (EU-

certificerede pumper). For at fastlægge det optimale dosisskema skal hver patient

gennemgå en indledende screeningsfase med intratekale bolusinjektioner, efterfulgt af en

meget nøje tilpasset dosistitrering inden vedligeholdelsesbehandling.

Test-, implantations- og dosistitreringsfaserne med intratekal administration skal

foregå under indlæggelse af patienten på et hospital med særlig erfaring heri under

tæt overvågning af velkvalificerede læger. Der skal være umiddelbar adgang til

intensiv medicinsk behandling pga. risikoen for livstruende hændelser eller alvorlige

bivirkninger.

Der må kun anvendes pumper af materialer, der er påvist at være forligelige med

lægemidlet, og som har et indbygget bakteriefilter.

Før Lionova administreres, skal det subaraknoidale rum hos patienter med post-traumatisk

spasticitet undersøges vha. en behørig billeddiagnostisk teknik, som det er klinisk

indiceret. Hvis der findes radiologiske tegn på araknoiditis, må der ikke iværksættes

behandling med Lionova.

Opløsningen er stabil, isotonisk, pyrogen og antioxidantfri og har en pH-værdi på 5,0-7,0.

Hver ampul er kun beregnet til engangsbrug.

Screeningsfase hos voksne

Inden pumpeimplantation og påbegyndelse af kronisk infusion af baclofen skal patienterne

udvise et positivt respons på intratekale testdoser i en indledende testfase. Sædvanligvis

administreres der en bolustestdosis via lumbalpunktur eller et intratekalt kateter for at

fremprovokere et respons. Patienterne skal være infektionsfri før screeningen, da

tilstedeværelse af en systemisk infektion kan forhindre en nøjagtig vurdering af responset.

Den indledende testfase må kun udføres med en opløsning med en lav koncentration, der

indeholder 50 mikrogram baclofen i 1 ml.

55626_spc.docx

Side 2 af 19

Screeningsproceduren er som følger. Den sædvanlige indledende testdosis hos voksne er

25 eller 50 mikrogram, som administreres langsomt ind i intratekalrummet via barbotage

(skiftevis intratekal administration af baclofen og aspiration af cerebrospinalvæske for at

opnå en passende blanding) over mindst ét minut. Et positivt respons består af en markant

reduktion i muskeltonus og/eller spasmefrekvens og/eller spasmernes sværhedsgrad.

Doseringen kan øges trinvist med 25 mikrogram ad gangen med intervaller på mindst 24

timer til en maksimal testdosis på 100 mikrogram, hvis responset er mindre end ønsket.

Efter hver bolusinjektion skal patienten overvåges i 4 til 8 timer.

Virkningen af en enkelt intratekal dosis indtræder som regel 1/2 til 1 time efter

administration. Den maksimale spasmolytiske virkning indtræder omkring 4 timer efter

administration og varer mellem 4 og 8 timer. Tiden til indtræden af virkning, den

maksimale virkning og virkningsvarigheden varierer fra patient til patient og er afhængig

af doseringen, af symptomernes alvorlighedsgrad og af administrationsmåden og

-hastigheden.

Der er stor variation i følsomheden over for intratekalt baclofen patienterne imellem. Der

er set tegn på alvorlig overdosering (koma) hos én voksen patient efter indgift af en enkelt

testdosis på 25 mikrogram.

Hos patienter, der ikke responderer på en testdosis på 100 mikrogram, bør der ikke gives

yderligere dosisøgninger, og de bør ikke indstilles til behandling med kontinuerlig

intratekal infusion.

Der skal være umiddelbar adgang til genoplivningsudstyr og uddannet personale under

screening, dosistitrering og genopfyldning.

Det er meget vigtigt at monitorere vejrtrækningen og hjertefunktionen i løbet af denne fase,

især hos patienter med kardiopulmonal sygdom og respiratorisk muskelsvaghed og hos

patienter, der bliver behandlet med benzodiazepiner eller opiater, idet de har større risiko

for respirationsdepression.

Screeningsfase i den pædiatriske population

Den initiale testdosis til lumbalpunktur hos patienter i alderen 4 til <18 år bør være 25-50

mikrogram/dag baseret på barnets alder og størrelse. Hos patienter, der ikke responderer,

kan dosen forøges med 25 mikrogram/dag hver 24. time. Den maksimale screeningsdosis

må ikke overstige 100 mikrogram/dag hos pædiatriske patienter.

Dosistitreringsfase

Når patientens modtagelighed over for baclofen er blevet klarlagt, kan der gives en

intratekal infusion. Baclofen administreres oftest vha. en infusionspumpe, som implanteres

i vævet i brystvæggen eller abdominalvæggen. Implantation af pumper må kun foretages

på hospitaler med erfaring i dette for at minimere risiciene i den perioperative fase.

Infektion kan øge risikoen for kirurgiske komplikationer og komplicere forsøg på at justere

dosis.

Dosistitrering skal tilpasses nøje til den enkelt patient, idet der kan være stor forskel på

responset på en given dosis fra patient til patient.

Hvis virkningsvarigheden af testdosen efter implantationen overstiger 12 timer, vælges

denne dosis som den indledende daglige dosis. Hvis virkningsvarigheden af testdosen er

kortere end 12 timer, skal den indledende daglige dosis være dobbelt så høj som testdosen.

55626_spc.docx

Side 3 af 19

Dosen må ikke øges i de første 24 timer. Efter de første 24 timer justeres dosen langsomt

på dagligt basis, indtil den ønskede virkning opnås.

Baclofens antispastiske virkning indtræder 6 til 8 timer efter opstart af kontinuerlige

infusion, og den maksimale virkning indtræder i løbet af 24 til 48 timer.

Voksne patienter med spasticitet af spinal årsag: Efter de første 24 timer skal den

daglige dosis til voksne langsomt øges med 10 % til 30 % ad gangen og kun én gang hver

24. time, indtil den ønskede kliniske virkning opnås.

Voksne patienter med spasticitet af cerebral årsag: Efter de første 24 timer skal den

daglige dosis øges langsomt med 5 % til 15 % ad gangen og kun én gang hver 24. time,

indtil den ønskede kliniske virkning opnås.

Hvis der anvendes en programmerbar pumpe, bør doseringen kun justeres én gang pr.

døgn. Hvis der anvendes ikke-programmerbare pumper med en kateterlængde, der afgiver

1 ml opløsning pr. dag, anbefales intervaller på 48 timer for at kunne vurdere reaktionen på

den givne dosering. Hvis en betragtelig stigning i den daglige dosis ikke øger den kliniske

virkning, skal pumpefunktionen og katetrets permeabilitet verificeres.

Hvis dosen er blevet signifikant øget uden tilsyneladende klinisk virkning, skal

pumpefunktionen og katetrets åbenhed undersøges.

I testfasen og i titreringsperioden efter implantation skal patienterne holdes under tæt

monitorering på et hospital med alt det nødvendige udstyr og personale. Der skal være

umiddelbar adgang til genoplivningsudstyr i tilfælde af reaktioner, der truer den vitale

prognose, eller indtræden af meget alvorlige bivirkninger. For at begrænse risiciene i den

perioperative fase må pumpen kun implanteres på hospitaler med erfarent personale.

Vedligeholdelsesbehandling hos voksne

Det kliniske mål er at vedligeholde en muskeltonus, der er så tæt på normalen som muligt,

og at minimere hyppigheden og alvorlighedsgraden af spasmer uden at fremkalde

intolerable bivirkninger. Den laveste dosis, der fremkalder tilstrækkeligt respons, skal

anvendes. Bibeholdelsen af nogen spasticitet er ønskelig for at undgå en følelse af

"paralyse" hos patienten. Derudover kan en vis grad af muskeltonus og lejlighedsvise

kramper bidrage til at understøtte kredsløbsfunktionen og muligvis forebygge dannelsen af

dyb venetrombose.

Hos patienter med spasticitet af spinal årsag er vedligeholdelsesdosen til langvarig,

kontinuerlig infusion af intratekalt baclofen normalt 300 til 800 mikrogram baclofen/dag.

De laveste og højeste daglige doser, der er blevet registreret administreret til individuelle

patienter i forbindelse med dosistitrering er henholdsvis 12 mikrogram og 2003 mikrogram

(amerikanske studier). Der er begrænset erfaring med doseringer over 1000

mikrogram/dag. I de første måneder af behandlingen skal doseringen tjekkes og justeres

særligt ofte.

Hos patienter med spasticitet af cerebral årsag lå de vedligeholdelsesdoser, der blev

indberettet i forbindelse med langvarig behandling med kontinuerlig intratekal infusion af

Lionova, fra 22 til 1400 mikrogram baclofen pr. dag med en middel daglig dosis på 276

mikrogram efter en observationsperiode på 1 år og 307 mikrogram efter 2 år. Børn under

55626_spc.docx

Side 4 af 19

12 år har som regel brug for lavere doseringer (område: 24 til 1199 mikrogram/dag;

middel: 274 mikrogram/dag).

Indledende vedligeholdelsesbehandling i den pædiatriske population

Hos børn i alderen 4 til <18 år med spasticitet af cerebral og spinal årsag er den indledende

vedligeholdelsesdosis til langvarig, kontinuerlig infusion af baclofen fra 25 til 200

mikrogram/dag (middeldosis: 100 mikrogram/dag). Den totale daglige dosis har tendens til

at stige i løbet af behandlingens første år. Derfor skal vedligeholdelsesdosen justeres på

baggrund af individuelt klinisk respons. Der er begrænset erfaring med doser over 1000

mikrogram/dag.

Administration

Baclofen administreres oftest som en kontinuerlig infusion umiddelbart efter implantation.

Når patienten er stabiliseret, hvad angår den daglige dosis og funktionsstatus, og hvis

pumpen gør det muligt, kan der iværksættes en mere kompleks indgivelsesmetode for at

optimere kontrollen over spasticitet på forskellige tidspunkter af dagen. For eksempel kan

patienter, der har flest kramper om aftenen/natten, have brug for en øgning af

infusionshastigheden på 20 %. Ændringer i flowhastigheden skal programmeres til at starte

to timer før den ønskede indtræden af den kliniske virkning.

De fleste patienter har brug for gradvise dosisøgninger for at opretholde et optimalt

respons under kronisk behandling pga. nedsat respons eller sygdomsprogression. Hos

patienter med spasticitet af spinal årsag kan den daglige dosis øges gradvist med 10-30 %

for at opretholde tilstrækkelig symptomkontrol. Hvis spasticiteten er af cerebral årsag, skal

dosisøgninger begrænses til 20 % (interval: 5-20 %).

I begge tilfælde kan den daglige dosis også reduceres med 10-20 %, hvis patienterne

oplever bivirkninger.

Hvis en signifikant dosisøgning pludselig bliver nødvendig, er det et tegn på

kateterkomplikation (buk, revne eller løsrivelse) eller pumpefejl.

For at forhindre kraftig svækkelse skal baclofendosen justeres forsigtigt i tilfælde, hvor der

er brug for spasticitet for at bibeholde funktion.

Omkring 5 % af de patienter, der får langvarig behandling, bliver refraktære over for

dosisøgning. Dette kan skyldes behandlingssvigt. Der foreligger utilstrækkelig erfaring til

at kunne give anbefalinger vedrørende håndtering af behandlingssvigt. Undertiden er dette

fænomen dog blevet behandlet på hospitaler med en "lægemiddelpause", der består af en

gradvis nedsættelse af intratekalt baclofen i en periode på 2 til 4 uger og et skift til

alternative metoder til behandling af spasticitet. Efter denne periode kan følsomheden over

for intratekalt baclofen være genoprettet. Behandlingen bør genoptages med den

indledende infusionsdosis efterfulgt af en titreringsfase for at undgå overdosering. Dette

skal igen foregå under indlæggelse.

Der skal udvises forsigtighed, når der skiftes fra baclofen til morfin og omvendt (se pkt.

4.5).

Der skal udføres regelmæssige kontrol af den terapeutiske virkning og bivirkninger ved

Lionova i hele behandlingsperioden. Disse kontroller kan udføres hyppigere i

titreringsfasen end i fasen med kronisk vedligeholdelsesbehandling. Det skal regelmæssigt

kontrolleres, at infusionssystemet fungerer korrekt. Lokal infektion eller katetersvigt kan

55626_spc.docx

Side 5 af 19

forårsage afbrydelser i den intratekale indgivelse af baclofen med livstruende konsekvenser

(se pkt. 4.4).

Seponering af behandlingen

Med undtagelse af akutte overdoseringstilfælde skal behandling med baclofen altid

seponeres ved gradvise dosisreduktioner. Baclofen må ikke seponeres pludseligt (se pkt.

4.4).

Seponeringssymptomer

Ved pludselig seponering af intratekal indgivelse af baclofen kan der opstå sequelae såsom

høj feber, ændringer i mentaltilstand, øget spasticitet som et reboundfænomen og

muskelstivhed, uanset årsagen til seponering, og i sjældne tilfælde kan disse forværres til

kramper/status epilepticus, rhabdomyolyse, svigt af flere organer og dødsfald (se pkt. 4.4).

Seponeringssymptomer kan muligvis forveksles med forgiftningssymptomer. De kræver

også indlæggelse af patienten.

Behandling i tilfælde af seponeringssymptomer

Hurtig og korrekt diagnosticering og behandling på en akut- eller intensivafdeling er vigtig

for at forhindre potentielt livstruende virkninger på centralnervesystemet og systemiske

virkninger som følge af seponering af intratekalt baclofen (se pkt. 4.4).

Særlige patientgrupper

Hos patienter med langsom CSV-cirkulation, f.eks. på grund af blokering forårsaget af

inflammation eller traume, kan den forsinkede vandring af baclofen reducere den

antispastiske virkning og øge bivirkningerne (se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion

Der er ikke foretaget studier hos patienter med nedsat leverfunktion i baclofenbehandling.

Dosisjustering anbefales ikke, da leveren ikke spiller nogen signifikant rolle i baclofens

metabolisme efter intratekal administration af baclofen. Det forventes derfor ikke, at nedsat

leverfunktion har nogen indvirkning på den systemiske eksponering for baclofen (se pkt.

5.2).

Nedsat nyrefunktion

Der er ikke foretaget studier hos patienter med nedsat nyrefunktion i baclofenbehandling.

Hos patienter med nedsat nyrefunktion kan det være nødvendigt at reducere dosen under

hensyntagen til den kliniske tilstand og omfanget af nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Baclofens sikkerhed og virkning til behandling af alvorlig spasticitet af cerebral eller spinal

årsag hos børn under 4 år er ikke klarlagt.

Implantationen af pumpen kræver en vis kropsstørrelse.

Intratekal administration af baclofen i den pædiatriske population må kun ordineres af

speciallæger med den nødvendige viden og erfaring.

Der er begrænset erfaring hos børn under 4 år.

Ældre patienter

I forbindelse med kliniske studier er visse patienter over 65 år blevet behandlet med

baclofen, uden at der blev observeret særlige problemer. Erfaringen med baclofen-tabletter

55626_spc.docx

Side 6 af 19

viser imidlertid, at bivirkninger kan optræde hyppigere i denne patientgruppe. Ældre

patienter skal derfor monitoreres nøje for udvikling af bivirkninger.

Administration: Særlige specifikationer

Lionova 0,5 mg/ml og 2 mg/ml er beregnet til anvendelse i infusionspumper. Den

koncentration, der skal anvendes, afhænger af dosisbehovet og pumpereservoirets størrelse.

Se fremstillerens vejledning, der indeholder alle specifikke anbefalinger.

Den nødvendige koncentration af baclofen i forbindelse med fyldning af pumpen afhænger

af den totale daglige dosis og af pumpens infusionshastighed. Hvis der er brug for andre

baclofen-koncentrationer end 50 mikrogram/ml, 0,5 mg/ml eller 2 mg/ml, kan Lionova

ampuller fortyndes til en lavere koncentration; fortyndingen skal udføres under aseptiske

forhold med steril natriumchlorid injektionsvæske, opløsning uden konserveringsmiddel.

Pumpefremstillerens anvisninger skal overholdes her. For instruktioner om fortynding af

lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Behandlingsresistent epilepsi.

Lægemidlet må kun administreres intratekalt. Lionova må ikke administreres

intravenøst, intramuskulært, subkutant eller epiduralt.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Baclofen må kun administreres med særlig forsigtighed til patienter med:

Nedsat CSV-cirkulation pga. passageindsnævring.

Epilepsi eller andre cerebrale krampesygdomme.

Symptomer på bulbær paralyse eller delvis paralyse af respirationsmusklerne.

Akutte eller kroniske forvirringstilstande.

Psykotiske tilstande, skizofreni eller Parkinsons sygdom.

Dysrefleksi i det autonome nervesystem i anamnesen.

Cerebrovaskulært og respiratorisk svigt.

Overaktiv lukkemuskel i blæren.

Nedsat nyrefunktion.

Peptiske mavesår.

Alvorligt nedsat leverfunktion.

Patienter med spasticitet på grund af hovedtraume bør ikke overgå til langvarig behandling

med intratekalt baclofen, før symptomerne på spasticitet er stabile (dvs. mindst et år efter

traumet).

Børn skal have en tilstrækkelig kropsmasse til at modtage den implanterbare pumpe til

kronisk infusion. Brug af intratekalt baclofen i den pædiatriske population bør kun

ordineres af speciallæger med den nødvendige viden og erfaring. Der er meget begrænsede

kliniske data vedrørende sikkerheden og virkningen af brug af intratekalt baklofen hos

børn under fire år.

55626_spc.docx

Side 7 af 19

Test-, implantations- og dosistitreringsfasen af intratekal behandling skal foregå på

hospitalet under tæt medicinsk overvågning af velkvalificerede læger på afdelinger

med specifik erfaring for at sikre kontinuerlig monitorering af patienterne.

På grund af risikoen for livstruende hændelser eller alvorlige bivirkninger skal der

være umiddelbar adgang til egnede faciliteter til intensiv behandling. Der skal

træffes egnede forholdsregler før behandlingsstarten.

Efter genopfyldning af pumpen skal patienten overvåges i 24 timer. En læge skal

stå til hurtig rådighed i denne periode.

I tilfælde af brat seponering af den intratekale indgivelse af baclofen kan der opstå

sequelae såsom høj feber, ændringer i mentaltilstand, øget spasticitet som et

reboundfænomen og muskelstivhed, uanset årsagen til seponering. I sjældne

tilfælde kan disse forværres til kramper/status epilepticus, rhabdomyolyse, svigt af

flere organer og dødsfald.

For at forhindre pludselige afbrydelser i den intratekale administration af baclofen

skal der udvises særlig opmærksomhed, hvad angår korrekt programmering og

monitorering af infusionspumpen, tidsskemaer og procedurer for genopfyldning af

pumpen og pumpens alarmsignaler. Patienterne og deres omsorgspersoner skal

instrueres i nødvendigheden af at overholde de planlagte aftaler til genopfyldning

og om de tidlige seponeringssymptomer. Der skal holdes særligt øje med patienter

med en åbenbar risiko (f.eks. patienter med rygmarvsskader i området omkring

sjette thorakale vertebra eller højere, patienter, der har svært ved at gøre sig

forståelige, eller patienter, der allerede har oplevet seponeringssymptomer efter

seponering af oralt eller intratekalt baclofen).

Producenterne af infusionssystemer giver særlige anvisninger i programmering og

genopfyldning af pumperne, og disse skal følges nøje. Der er kun erfaring med

kontinuerlig intratekal infusion af baclofen ved brug af én bestemt pumpemodel.

Der foreligger ingen dokumenteret erfaring med andre implanterbare

pumpesystemer.

Forhåndsbetingelserne for behandling med intratekalt baclofen omfatter evnen til at tåle og

respondere på en enkelt intratekal injektion af en dosis på op til 100 mikrogram baclofen

som en bolusinjektion i form af en intratekal opløsning, der indeholder 50 mikrogram

baclofen i 1 ml.

Inden der iværksættes behandling med baclofen, skal eventuel utilfredsstillende behandling

med andre antispastiske lægemidler nedtrappes.

Medicinsk support

Infusionssystemet må ikke implanteres, før patientens reaktion på de enkelte intratekale

injektioner af baclofen 50 mikrogram/1 ml er tilstrækkeligt klarlagt. Den første intratekale

administration, implantationen af infusionssystemet og den første infusion og dosistitrering

af baclofen er forbundet med risici, såsom CNS-suppression, kardiovaskulært kollaps og

respirationsinsufficiens. Disse trin skal derfor udføres, mens patienten er indlagt, og der

skal være umiddelbar adgang til intensiv, medicinsk behandling, og anvisningerne

vedrørende dosering skal overholdes. Der skal være umiddelbar adgang til nødvendige

faciliteter og nødvendig støtte til genoplivning i tilfælde af livstruende symptomer. Den

behandlende læge skal have særlig erfaring i behandling med intratekal administration og

relaterede infusionssystemer.

Patientmonitorering

Efter kirurgisk implantation af pumpen, og særligt i den indledende fase med

pumpeaktivitet og ved ændring af baclofenkoncentrationen eller infusionshastigheden, skal

55626_spc.docx

Side 8 af 19

patienten monitorers nøje, indtil vedkommendes tilstand er stabil. Den behandlende læge,

patienten og hospitalspersonalet samt andre personer, der er involveret i behandlingen af

patienten, skal være tilstrækkeligt informerede om risiciene ved denne behandlingsmetode.

Det er især vigtigt, at alle disse personer kender symptomerne på overdosering eller brat

afbrydelse af medicintilførslen, og de foranstaltninger, der skal træffes i sådanne tilfælde,

og at de ved, hvordan pumpen og implantationsstedet skal plejes.

Inflammatorisk ansamling ved spidsen af det implanterede kateter:

Der er rapporteret om tilfælde af inflammatoriske ansamlinger ved spidsen af det

implanterede kateter, som kan resultere i alvorlig, neurologisk svækkelse. En

årsagssammenhæng med intratekalt baclofen er ikke klarlagt. De hyppigste symptomer

forbundet med inflammatoriske ansamlinger er: 1) nedsat terapeutisk respons (forværret

spasticitet, tilbagefald af spasticitet, der tidligere var velkontrolleret,

seponeringssymptomer, ringe respons på stigende doser eller hyppige eller store

dosisstigninger), 2) smerte, 3) neurologisk deficit/dysfunktion. Klinikere skal omhyggeligt

monitorere patienter i intraspinal behandling for nye neurologiske tegn eller symptomer,

specielt hvis der anvendes farmaceutiske lægemidler eller tilblandinger, som inkluderer

opioider. Patienter med nye neurologiske tegn eller symptomer, der tyder på en

inflammatorisk ansamling, bør vurderes af en neurokirurg, da mange af symptomerne på

inflammatorisk ansamling minder om de symptomer, som patienter med alvorlig spasticitet

kan opleve i forbindelse med deres sygdom. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt

at udføre billeddiagnostik for at bekræfte eller udelukke diagnosen inflammatorisk

ansamling.

Implantation af pumpen

Patienterne skal være infektionsfri før implantation af pumpen, da tilstedeværelse af

infektion kan øge risikoen for kirurgiske komplikationer. Desuden kan en systemisk

infektion komplicere forsøg på at justere dosis.

Genopfyldning af pumpens reservoir

Genopfyldning af pumpens reservoir skal udføres af særligt oplærte læger i henhold til

anvisningerne fra pumpeproducenten. Intervallerne for genopfyldning skal beregnes

omhyggeligt for at undgå tørlægning af reservoiret, hvilket kan resultere i tilbagevendende

svær spasticitet (se afsnittet ”Seponeringsfænomen”).

Opfyldningen skal ske under strengt aseptiske forhold for at forhindre mikrobiologisk

kontaminering og infektioner. Hver genopfyldning og enhver manipulation af pumpens

reservoir skal efterfølges af en observationsfase i henhold til den kliniske situation. Der

skal udvises ekstrem forsigtighed ved opfyldning af implanterede pumper, der er udstyret

med en adgangsport med direkte adgang til det intratekale kateter. Direkte injektion i

kateteret gennem adgangsporten kan medføre livstruende overdosering.

Supplerende overvejelser vedrørende dosisjustering

Undertiden er et vist niveau af spasticitet nødvendigt for at kunne holde sig oprejst og i

balance eller for andre funktioner. For at undgå udtalt svækkelse og dermed forhindre, at

patienten falder, skal baclofen administreres med forsigtighed i disse tilfælde. Desuden kan

en vis grad af muskeltonus og lejlighedsvise kramper bidrage til at understøtte

kredsløbsfunktionen og forebygge dyb venetrombose.

Seponeringsfænomen

Pludselig seponering af baclofen, uanset årsag, kan manifestere sig ved øget spasticitet som

et reboundfænomen, pruritus, paræstesier (snurren eller svie) og hypotension. Dette kan

medføre sequelae, herunder hyperaktiv tilstand med hurtige, ukontrollerede spasmer,

forhøjet kropstemperatur og symptomer svarende til malignt neuroleptikasyndrom, f.eks.

55626_spc.docx

Side 9 af 19

ændret mentalstatus og muskelrigiditet. I sjældne tilfælde har disse symptomer udviklet sig

yderligere til kramper/status epilepticus, henfald af muskler (rhabdomyolyse),

koagulationsforstyrrelser (koagulopati), multipelt organsvigt og død.

Alle patienter i intratekal baclofenbehandling har en potentiel risiko for bivirkninger ved

pludselig seponering. Af denne grund skal patienterne og deres omsorgspersoner instrueres

i nødvendigheden af at overholde de planlagte aftaler til genopfyldning og i tegn og

symptomer på seponering af baclofen, især de symptomer, der forekommer i den tidlige

fase.

De tidlige seponeringssymptomer omfatter tilbagevenden af den spasticitet, der oprindeligt

var til stede, kløe, lavt blodtryk og paræstesi. Visse kliniske tegn på fremskredent

seponeringssyndrom ligner autonom dysrefleksi, infektion eller sepsis, malign hypertermi,

malignt neuroleptikasyndrom eller andre tilstande associeret med en hypermetabolisk

tilstand eller udbredt rhabdomyolyse.

Andre symptomer på pludselig seponering kan være: hallucinationer, psykotiske, maniske

eller paranoide sindstilstande, alvorlig hovedpine og søvnløshed. Der er i ét tilfælde blevet

observeret en autonom krise med hjertesvigt hos en patient med et syndrom, der lignede

stiff-person-syndrom.

I de fleste tilfælde forekommer seponeringssymptomerne i løbet af nogle timer eller nogle

få dage efter afbrydelsen af den intratekale administration. Almindelige grunde til

pludselig afbrydelse af intratekal administration er katetersvigt (særligt problemer med

tilslutningen), lav volumen i pumpereservoiret eller et afladet batteri i pumpen. For at

forhindre pludselig afbrydelse af intratekal administration af baclofen skal der udvises

særlig opmærksomhed, hvad angår korrekt programmering og monitorering af

infusionssystemet, tidsskemaer og procedurer for genopfyldning af pumpen samt pumpens

alarmsignaler

Behandling af seponerings-/ophørssymptomer

En hurtig og korrekt bekræftelse på diagnosen og behandling på en akut- eller intensiv

afdeling er vigtig for at forhindre potentielt livstruende CNS-virkninger og systemiske

virkninger ved seponering af baclofen. Den anbefalede behandling er genoptagelse af

behandlingen ved eller tæt på den samme dosis som den, der blev anvendt inden

behandlingen med baclofen blev afbrudt. Hvis genoptagelse af administration af baclofen

bliver forsinket, kan behandling med GABA-agonister, såsom oralt eller enteralt baclofen,

eller oral, enteral eller intravenøs indgift af benzodiazepiner forhindre potentielle fatale

sequelae. Der er imidlertid ingen garanti for, at administration af oralt eller enteralt

baclofen alene er tilstrækkelig til at standse progressionen af seponeringssymptomerne.

Nedsat nyrefunktion

Der er rapporteret om alvorlige neurologiske udfald efter oral dosering af baclofen hos

patienter med nedsat nyrefunktion. Derfor bør der udvises forsigtighed, når baclofen

administreres intratekalt hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Ældre patienter ≥ 65 år

Ældre patienter kan være mere udsatte for bivirkningerne af oralt baclofen i

titreringsfasen, og dette kan ligeledes være tilfældet for intratekalt indgivet baclofen.

Natrium

50 mikrogram/ml (ampul à 1 ml):

Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol natrium (23 mg) pr. dosis, dvs. at det

stort set er ”natriumfrit”.

55626_spc.docx

Side 10 af 19

0,5 mg/ml (ampul à 20 ml):

Dette lægemiddel indeholder 180 mg natriumchlorid, svarende til 70,81 mg natrium pr.

dosis. Der skal tages højde for dette hos patienter på natriumkontrolleret diæt.

2 mg/ml (ampul à 5 ml):

Dette lægemiddel indeholder 45 mg natriumchlorid, svarende til 17,70 mg natrium pr.

dosis. Der skal tages højde for dette hos patienter på natriumkontrolleret diæt.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier.

Der er utilstrækkelig erfaring med anvendelse af intratekalt indgivet baclofen i

kombination med systemiske lægemidler til at kunne forudse specifikke interaktioner,

selvom det antydes, at den lave systemiske eksponering for baclofen efter intratekal

administration kan nedsætte risikoen for farmakokinetiske interaktioner (se pkt. 5.2).

Når det er muligt, skal alle samtidige orale antispastiske lægemidler seponeres for at

forhindre potentiel overdosering eller uønskede interaktioner, helst før påbegyndelsen af

baclofeninfusion og under nøje medicinsk overvågning. Enhver pludselig reduktion eller

seponering af samtidigt antispastisk lægemiddel skal imidlertid undgås under kronisk

behandling med baclofen.

Alkohol og andre stoffer, der påvirker CNS

Samtidig administration af baclofen og andre lægemidler med hæmmende virkning på

funktioner i centralnervesystemet (f.eks. analgetika, neuroleptika, barbiturater,

benzodiazepiner, anxiolytika) kan forstærke baclofens virkning. Samtidig indtagelse af

alkohol skal især undgås, da interaktionerne med alkohol er uforudsigelige.

Tricykliske antidepressiva

Ved samtidig behandling med baclofen-tabletter kan visse specifikke lægemidler til

behandling af depression (tricykliske antidepressiva) potensere virkningen, hvilket kan

resultere i udtalt muskelafslapning. Derfor kan en sådan interaktion under samtidig

administration af baclofen og tricykliske antidepressiva ikke udelukkes.

Antihypertensiva

Da samtidig behandling med oralt baclofen og antihypertensiva kan øge blodtryksfaldet

yderligere, kan det være nødvendigt at monitorere blodtrykket. Hvis relevant skal dosis af

det antihypertensive middel reduceres.

Levodopa/dopa-decarboxylasehæmmere

Samtidig anvendelse af oralt baclofen og levodopa/dopa-decarboxylasehæmmere

resulterede i en øget risiko for bivirkninger som synshallucinationer, konfusion, hovedpine

og kvalme. Forværring af symptomer på parkinsonisme er også indberettet. Der skal derfor

udvises forsigtighed, når intratekalt baclofen administreres til patienter, der er i behandling

med levodopa/dopa-decarboxylasehæmmere.

Morfin

Kombineret brug af morfin og intratekalt baclofen har været ansvarlig for ét tilfælde af

hypotension.

55626_spc.docx

Side 11 af 19

Det kan ikke udelukkes, at respiratoriske forstyrrelser eller CNS-forstyrrelser også kan

forekomme i sådanne tilfælde. Af denne grund skal der tages højde for den øgede risiko for

disse forstyrrelser under samtidig administration af opiater eller benzodiazepiner.

Anæstetika

Samtidig brug af intratekalt baclofen og generelle anæstetika (f.eks. fentanyl, propofol) kan

øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Der skal derfor udvises forsigtighed, når

der administreres anæstetika til patienter, der får intratekalt baclofen.

Der er til dags dato ingen oplysninger om samtidig administration af baclofen med andre

lægemidler, der indgives intratekalt.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Dyreforsøg indikerer, at intratekalt indgivet baclofen sandsynligvis ikke påvirker

fertiliteten (se pkt. 5.3).

Graviditet

Der er begrænsede data fra anvendelse af baclofen til gravide kvinder. Der kan spores små

mængder baclofen i maternelt plasma efter intratekal administration (se pkt. 5.2). Baclofen

passerer placentabarrieren og har vist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Baclofen bør

ikke anvendes under graviditet, medmindre den forventede fordel for moderen opvejer de

mulige risici for barnet

Amning

Baclofen udskilles i human mælk, men klinisk relevante niveauer forventes ikke pga. den

lave plasmakoncentration af baclofen hos mødre, der behandles med intratekalt indgivet

baclofen. Lionova kan anvendes under amning.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning.

Evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner kan være betragteligt nedsat under

behandling med intratekalt indgivet baclofen. Indtagelse af alkohol øger denne påvirkning

endnu mere.

Der er rapporteret om hæmmende virkninger på centralnervesystemet (CNS), såsom

døsighed og sedation, hos visse patienter i intratekal behandling med baclofen. Andre

nævnte hændelser omfatter ataksi, hallucinationer, diplopi og abstinenssymptomer.

Hos patienter i intratekal baclofenbehandling skal evnen til fortsat at føre motorkøretøj

eller betjene komplekse maskiner rutinemæssigt evalueres af den behandlende læge.

4.8

Bivirkninger

Bivirkninger er opført efter hyppighed; de hyppigste først, vha. følgende konventioner:

meget almindelig (

1/10); almindelig (

1/100 til <1/10); ikke almindelig (

1/1.000 til

<1/100), sjælden (

1/10.000 til <1/1.000).

55626_spc.docx

Side 12 af 19

Frekvens

Organklasse

Meget

almindelig

(≥ 1/10)

Almindelig

(≥ 1/100 til <

1/10)

Ikke almindelig

(

1/1.000 til

<1/100)

Sjælden

(

1/10.000 til

<1/1.000)

Metabolisme og

ernæring

Nedsat appetit.

Dehydrering.

Psykiske forstyrrelser

Depression,

konfusion,

desorientering,

agitation, angst.

Selvmords-

tanker,

selvmordsforsøg

, hallucinationer,

paranoia,

dysfori, euforisk

humør.

Nervesystemet

Døsighed.

Kramper,

letargi, dysartri,

hovedpine,

paræstesi,

søvnløshed,

sedation,

svimmelhed.

Kramper og

hovedpine

forekommer

hyppigere hos

patienter med

cerebral

spasticitet.

Ataksi,

hypotermi,

dysfagi,

hukommelses-

forringelse,

nystagmus.

Øjne

Akkommo-

dations-

forstyrrelser

med sløret syn

eller diplopi.

Hjerte

Bradykardi.

Vaskulære

sygdomme

Ortostatisk

hypotension.

venetrombose,

hypertension,

rødmen,

bleghed.

Luftveje, thorax og

mediastinum

Respirations-

depression,

aspiration-

pneumoni,

dyspnø,

bradypnø.

Mave-tarm-kanalen

Opkastning,

forstoppelse,

diarré, kvalme,

mundtørhed,

forøget

spytafsondring.

Kvalme og

opkastning

forekommer

hyppigere hos

Ileus, hypogeusi.

55626_spc.docx

Side 13 af 19

Frekvens

Organklasse

Meget

almindelig

(≥ 1/10)

Almindelig

(≥ 1/100 til <

1/10)

Ikke almindelig

(

1/1.000 til

<1/100)

Sjælden

(

1/10.000 til

<1/1.000)

patienter med

cerebral

spasticitet.

Hud og subkutane

væv

Urticaria,

pruritus.

Alopeci,

hyperhidrose.

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Hypotoni.

Hypertoni,

asteni.

Nyrer og urinveje

Urinretention,

urininkontinens

. Urinretention

forekommer

hyppigere hos

patienter med

cerebral

spasticitet.

Det reproduktive

system og mammae

Seksuel

dysfunktion.

Almene symptomer

og reaktioner på

administrationsstedet

Perifert ødem,

ansigtsødem,

smerte, pyreksi,

kulderystelser.

Livstruende

seponerings-

symptomer

grundet

behandlings-

svigt.

En pålidelig årsagssammenhæng mellem de observerede bivirkninger og administration af

intratekalt baclofen er ikke altid mulig, da nogle af de observerede bivirkninger også kan

være symptomer på den underliggende sygdom, der behandles. Særligt hyppigt

forekommende bivirkninger som svimmelhed, fortumlethed, døsighed, hovedpine, kvalme,

fald i blodtryk samt muskelsvækkelse skyldes sædvanligvis lægemidlet.

Kramper, hovedpine, kvalme, opkastning og urinretention forekommer oftere hos patienter

med spasticitet af cerebral årsag end hos patienter med spasticitet af spinal årsag.

Ovariecyster er blevet opdaget vha. palpering hos omkring 5 % af de patienter med

multipel sklerose, der blev behandlet med oralt baclofen i op til ét år. I de fleste tilfælde

forsvandt disse cyster spontant, mens patienterne fortsatte med at få lægemidlet.

Ovariecyster er kendt for at forekomme spontant i en del af den normale kvindelige

population.

Bivirkninger relateret til infusionssystemet

Disse kan omfatte inflammatorisk ansamling på spidsen af kateteret, dislokation/buk/ruptur

(revnedannelse) af katetret med mulige komplikationer, infektion på implantationsstedet,

meningitis, septikæmi, serom og hæmatom i pumpefolden med en mulig risiko for

inflammation, pumpefejl og CSV-lækage, samt hudperforation efter lang tids brug og

overdosering eller underdosering grundet forkert håndtering af udstyret, hvor der i visse

tilfælde ikke kan udelukkes en årsagssammenhæng med baclofen (se pkt. 4.4).

55626_spc.docx

Side 14 af 19

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Ved de første tegn på overdosering af intratekalt baclofen skal patienten indlægges, hvis

denne behandles ambulant.

Patienten skal monitoreres nøje for tegn og symptomer på overdosering i løbet af hele

behandlingen, særligt i den indledende testfase og titreringsfase, men også under

genoptagelse af baclofen efter en afbrydelse af behandlingen.

Tegn på overdosering kan indtræde pludseligt eller komme snigende.

Overdosering kan for eksempel forekomme som et resultat af utilsigtet indgivelse af

katetrets indhold, mens katetrets åbenhed eller placering undersøges. Andre mulige årsager

er fejl i programmeringen, meget hurtige dosisforøgelser, samtidig oral administration af

baclofen eller pumpefejl.

I ét tilfælde vise en voksen patient tegn på alvorlig overdosering (koma) efter injektion af

en enkelt dosis på 25 mikrogram baclofen indgivet intratekalt.

Symptomer på overdosering:

Udtalt muskelhypotoni, fortumlethed, svimmelhed, døsighed, sedation, kramper,

bevidsthedstab, hypotermi, udtalt spytafsondring, kvalme og opkastning.

Respirationsdepression, apnø og koma forekommer ved alvorlig overdosering. Der kan

forekomme kramper ved øget dosering eller, mere almindeligt, under restitution efter en

overdosering.

Behandling:

Der er ikke nogen specifik modgift til behandling af overdosering af baclofen. Generelt bør

følgende trin følges:

-

Resten af den intratekale opløsning med baclofen skal fjernes fra pumpen så hurtigt

som muligt.

-

Patienter med respirationsdepression skal om nødvendigt intuberes, indtil baclofen er

elimineret.

Hvis lumbalpunktur ikke er kontraindiceret, kan der udtrækkes 30 til 40 ml af

cerebrospinalvæsken for at reducere koncentrationen af baclofen i

cerebrospinalvæsken.

Opretholdelse af den kardiovaskulære funktion.

Hvis der opstår kramper, skal intravenøst diazepam administreres forsigtigt

4.10

Udlevering

BEGR - kun til sygehuse

55626_spc.docx

Side 15 af 19

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 03 BX 01. Muskler, led og knoglesystemet; muskelrelaksantia, centralt

virkende midler; andre centralt virkende midler.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Baclofens præcise virkningsmekanisme som muskelrelaksantia og antispastisk lægemiddel

er ikke helt forstået. Baclofen hæmmer både den monosynaptiske og polysynaptiske

refleksoverførsel i rygmarven ved at stimulere GABA

-receptorerne. Baclofen er en

kemisk analog af den hæmmende neurotransmitter gamma-aminobutylsyre (GABA).

Den neuromuskulære transmission påvirkes ikke af baclofen. Baclofen udøver en

antinociceptiv virkning. Ved neurologiske sygdomme forbundet med spasmer i

skeletmusklerne, udtrykker den kliniske virkning af baclofen sig som en gavnlig virkning

på muskelkontraktioner og udtalt lindring af smertefulde spasmer, automatisme og klonus.

Baclofen forbedrer patienternes mobilitet og dermed deres selvstændighed og letter

fysioterapi. Hos både mennesker og dyr er det blevet påvist, at baclofen har generelle

undertrykkende egenskaber på centralnervesystemet, som forårsager sedation, døsighed og

respirationsdepression og kardiovaskulær depression.

Intratekal bolus

Virkningen indsætter typisk en halv til en time efter administration af en intratekal bolus.

Den maksimale spasmolytiske virkning ses omkring 4 timer efter administration og varer

mellem 4 og 8 timer. Virkningens indtræden, det maksimale respons og

virkningsvarigheden kan variere hos individuelle patienter, afhængigt af dosen og

symptomernes alvorlighedsgrad.

Kontinuerlig infusion

Den antispastiske virkning af intratekalt baclofen ses først 6 til 8 timer efter påbegyndelse

af kontinuerlig infusion. Maksimal aktivitet ses efter 24 til 48 timer.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Når de farmakokinetiske data vedrørende intratekalt indgivet baclofen skal fortolkes, skal

der tages højde for virkningerne af den langsomme CSV-cirkulation.

Absorption

Direkte infusion i det spinale subaraknoidalrum går uden om absorptionsprocesserne og

giver adgang til receptorerne i rygmarvens dorsalhorn.

Når baclofen indgives direkte i intratekalrummet, er det muligt at opnå virkningsfulde

CNS-koncentrationer, som resulterer i plasmakoncentrationer, der er mindst 100 gange

lavere end dem, der forekommer ved oral administration.

Fordeling

Efter en enkelt intratekal bolusinjektion/hurtig infusion varierer fordelingsvolumenet

(beregnet ud koncentrationen i CSV) fra 22 ml til 157 ml. Middelværdien på omkring 75

ml svarer ca. til menneskets CSV-volumen og tyder på, at det er heri, at baclofen

hovedsageligt bliver fordelt.

55626_spc.docx

Side 16 af 19

Kontinuerlig intratekal infusion af daglige doser på mellem 50 til 1200 mikrogram

medfører lumbale steady-state-koncentrationer af baclofen i CSV på 130 til 1240

nanogram/ml i løbet af 1 til 2 dage.

Under kontinuerlig intratekal infusion af daglige doser på mellem 95 til 190 mikrogram, og

når steady-state er opnået, opbygges en baclofen-koncentrationsgradient i området mellem

1,8:1 og 8,7:1 (middelværdi = 4:1) mellem den lumbale CSV og den subaraknoide,

cisternale CSV. Dette er af klinisk betydning, idet spasticitet i de nedre ekstremiteter kan

behandles effektivt med lille virkning på de øvre ekstremiteter og med færre CNS-

bivirkninger på grund af lægemidlets virkning på hjernecentrene.

Baclofens plasmakoncentrationer under intratekal infusion af klinisk anvendte doser

baclofen er under 5 nanogram/ml (≤ 10 nanogram/ml hos børn) og er således under de

analytiske kvantificeringsgrænser. Under intratekal infusion overskrider

plasmakoncentrationen ikke 5 nanogram/ml, hvilket bekræfter, at baclofen kun passerer

blod-hjerne-barrieren langsomt.

Elimination

Eliminationshalveringstiden i CSV efter administration af en enkelt intratekal

bolusinjektion/hurtig infusion på 50 til 135 mikrogram baclofen er fra 1 til 5 timer.

Efter såvel en enkelt bolusinjektion som efter kontinuerlig infusion i det spinale

subaraknoidalrum via en implanteret pumpe er middelværdien for CSV-clearance omkring

30 ml/time (hvilket svarer til den fysiologiske omsætningshastighed af CSV).

Således bliver mængden af baclofen, der infunderes over 24 timer, næsten helt elimineret

med CSV i den samme tidsperiode. Systemisk baclofen elimineres næsten udelukkede via

nyrerne i uændret form. En metabolit (beta-(p-chlorophenyl)-gamma-hydroxybutansyre)

dannet i mindre mængder i leveren via oxidativ deaminering er inaktiv. Undersøgelser

tyder på, at baclofen ikke metaboliseres i CSV. Andre eliminationsveje betragtes ikke som

signifikante i henhold til oplysningerne, der pt. er tilgængelige.

Det er tydeligt fra dyreforsøg, at det aktive stof ophobes i CSV efter administration af høje

doser. Det er ikke blevet undersøgt, i hvor høj grad disse resultater er relevante for

mennesker og hvilke konsekvenser, der skal forventes.

Ældre

Der foreligger ingen farmakokinetiske data vedrørende intratekal administration af

baclofen til ældre patienter. Når en enkelt dosis af den orale formulering administreres,

tyder data på, at ældre patienter har en langsommere elimination, men samme systemiske

eksponering for baclofen som yngre voksne. Ekstrapolation af disse resultater til

multidosisbehandling tyder dog ikke på signifikante farmakokinetiske forskelle mellem

yngre voksne og ældre patienter.

Pædiatrisk population

De respektive plasmakoncentrationer hos børn er under 10 nanogram/ml.

Nedsat leverfunktion

Der foreligger ingen farmakokinetiske data vedrørende administration af baclofen hos

patienter med nedsat leverfunktion. Da leveren ikke spiller en signifikant rolle i

fordelingen af baclofen, er farmakokinetikken sandsynligvis ikke signifikant anderledes

hos patienter med nedsat leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Der foreligger ingen farmakokinetiske data vedrørende administration af baclofen hos

patienter med nedsat nyrefunktion. Da baclofen hovedsagligt elimineres uforandret

55626_spc.docx

Side 17 af 19

gennem nyrerne, kan akkumulation af uændret aktivt stof ikke udelukkes hos patienter med

nedsat nyrefunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Lokal tolerance

Der er ikke set tegn på lokal irritation eller inflammation i histologiske undersøgelser i

studier med kontinuerlig intratekal infusion af baclofen hos rotter (2-4 uger) og hunde (2-4

måneder).

Efter 3 måneders intratekal infusion hos får blev der observeret en let inflammatorisk

ansamling under den histopatologiske undersøgelse, uden at det resulterede i nogen

kliniske observationer.

Genotoksicitet og karcinogenicitet

Genotoksicitetstest in vivo og in vitro har ikke vist nogen mutagen virkning.

Et 2-årigt studie med rotter (oral indgivelse) har vist, at baclofen ikke er karcinogent. Dette

studie viste en dosisafhængig øgning i forekomsten af ovariecyster og en mindre udtalt

øgning i forekomsten af hypertrofiske og/eller hæmoragiske binyrer. Den kliniske relevans

af disse resultater er ukendt.

Reproduktionstoksicitet

Baclofen havde ingen indvirkning på fertiliteten hos hunrotter. Mulige virkninger på

mænds fertilitet er ikke blevet undersøgt. Baclofen er ikke teratogent hos mus, rotter og

kaniner i doser, der er mindst 125 gange højere end den maksimale intratekale dosis

(mg/kg). Det er blevet påvist, at oralt administreret baclofen øger forekomsten af

omfalocele (navlebrok) hos fostre i rotter, der fik ca. 500 gange den maksimale intratekale

dosis udtrykt som en mg/kg-dosis. Denne abnormitet blev ikke observeret hos mus og

kaniner.

Det er blevet påvist, at oralt baclofen forsinker fostrets vækst (ossifikation af knogler) ved

doser, der også forårsagede maternel toksicitet hos rotter og kaniner. Baclofen forårsagede

en udvidelse af hvirvelbuen hos rottefostre ved høje intraperitoneale doser.

Baseret på orale studier hos rotter er det usandsynligt, at intratekalt indgivet baclofen har

bivirkninger på den prænatale eller postnatale udvikling.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Ampuller med baclofen injektions-/infusionsvæske, opløsning må ikke blandes med andre

infusions-/injektionsvæsker (se pkt. 6.6).

Glucose har vist sig at være uforligelig med baclofen, da der opstår en kemisk

reaktion mellem de to stoffer.

6.3

Opbevaringstid

Ampul à 1 ml (50 mikrogram/ml): 3 år

Ampul à 20 ml (0,5 mg/ml): 4 år

Ampul à 5 ml (2 mg/ml): 3 år

Efter første åbning: Bør anvendes straks.

55626_spc.docx

Side 18 af 19

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

Opbevaringsforhold efter anbrud af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Ampuller af farveløst glas type I.

50 mikrogram/ml: 5 ampuller à 1 ml.

0,5 mg/ml: 1 ampul à 20 ml.

2 mg/ml: 1 ampul à 5 ml.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

Baclofen injektions-/infusionsvæske, opløsning er beregnet til intratekal injektion eller

kontinuerlig infusion.

Ampullerne er kun beregnet til engangsbrug.

Fortyndingsvejledning

Hvis patienten har brug for andre koncentrationer end 50 mikrogram/ml, 0,5 mg/ml eller 2

mg/ml, skal baclofen injektions-/infusionsvæske, opløsning fortyndes med steril isotonisk

natriumchloridopløsning til injektion uden konserveringsmiddel under aseptiske forhold.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Alternova A/S

Lodshusvej 11

4230 Skælskør

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

50 mikrog/ml:

55626

0,5 mg/ml:

55627

2 mg/ml:

55628

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

18. februar 2016

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

55626_spc.docx

Side 19 af 19

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her