Linezolid "Teva"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Linezolid "Teva" 2 mg/ml infusionsvæske, opløsning
  • Dosering:
  • 2 mg/ml
  • Lægemiddelform:
  • infusionsvæske, opløsning
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Linezolid "Teva" 2 mg/ml infusionsvæske, opløsning
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 48366
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

21. august 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Linezolid ”Teva”, infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

26213

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Linezolid ”Teva”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 ml infusionsvæske, opløsning indeholder 2 mg linezolid.

Hver 300 ml pose med infusionsvæske, opløsning indeholder 600 mg linezolid.

Hjælpestoffer som behandleren skal være opmærksom på

1 ml infusionsvæske, opløsning indeholder 45,7 mg (dvs. 13,7 g/300 ml) glucose.

1 ml infusionsvæske, opløsning indeholder 0,0165 mmol (0,38 mg) natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Infusionsvæske, opløsning

Klar opløsning, fri for synlige partikler.

pH: 4,6-5,0

Osmolalitet: 270-330 mOsmol/kg

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Nosokomiel pneumoni.

Pneumoni erhvervet uden for sygehus.

Linezolid ”Teva” er indiceret til voksne til behandling af pneumoni erhvervet uden for

sygehus og nosokomiel pneumoni forårsaget af eller mistænkt for at være forårsaget af

følsomme Gram-positive bakterier. Ved afgørelse af, hvorvidt Linezolid ”Teva” er en

passende behandling, bør der tages hensyn til resultaterne af mikrobiologiske test eller

48366_spc.docx

Side 1 af 19

information om resistensprævalensen over for antibakterielle midler blandt Gram-positive

bakterier (se pkt. 5.1 vedrørende relevante organismer).

Linezolid har ingen effekt på infektioner forårsaget af Gram-negative patogener. Ved

mistanke eller fund af Gram-negative patogener skal der samtidigt indledes specifik

behandling af Gram-negative organismer.

Komplicerede hud- og bløddelsinfektioner (se pkt. 4.4).

Linezolid ”Teva” er indiceret til voksne til behandling af komplicerede hud- og

bløddelsinfektioner, men kun når mikrobiologiske test har vist, at infektionen skyldes

følsomme Gram-positive bakterier.

Linezolid har ingen effekt på infektioner forårsaget af Gram-negative patogener. Linezolid

bør kun anvendes til behandling af patienter med komplicerede hud- og

bløddelsinfektioner med en samtidig kendt eller mulig infektion med Gram-negative

organismer, hvis der ikke findes andre behandlingsmuligheder (se pkt. 4.4). I disse tilfælde

skal der samtidig indledes behandling mod Gram-negative organismer.

Linezolidbehandling bør kun initieres på hospital og efter relevant specialistvejledning af

for eksempel en mikrobiolog eller specialist i infektionssygdomme.

Lokale retningslinjer vedrørende korrekt brug af antibiotika bør tages i betragtning.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Linezolid ”Teva” infusionsvæske, opløsning, kan bruges som initialbehandling. Patienter,

som begynder behandlingen med den parenterale lægemiddelform, kan skifte til en oral

lægemiddelform, når det er klinisk indiceret. I sådanne tilfælde er dosisjustering ikke

nødvendig, da linezolid har en oral biotilgængelighed på ca. 100 %.

Anbefalet dosering og behandlingsvarighed for voksne

Behandlingsvarigheden er afhængig af patogenet, infektionsstedet, infektionens

sværhedsgrad og patientens kliniske respons.

Følgende anbefalede behandlingsvarigheder reflekterer de, der er anvendt i de kliniske

forsøg. Kortere behandlingsregimer kan være passende til visse infektionstyper, men er

ikke undersøgt i kliniske forsøg.

Den maksimale behandlingsvarighed er 28 dage. Sikkerhed og effektivitet af linezolid, når

det gives i perioder længere end 28 dage, er ikke fastslået (se pkt. 4.4).

Det er ikke nødvendigt at øge den anbefalede dosis eller behandlingsvarighed ved

infektioner associeret med samtidig bakteriæmi.

Anbefalet dosering for infusionsvæske, opløsning er som følger:

Infektioner

Dosering

Behandlingsvarighed

Nosokomiel pneumoni.

600 mg to gange daglig

10-14 sammenhængende dage

Pneumoni erhvervet uden

600 mg to gange daglig

10-14 sammenhængende dage

48366_spc.docx

Side 2 af 19

for sygehus.

Komplicerede hud- og

bløddelsinfektioner

600 mg to gange daglig

10-14 sammenhængende dage

Pædiatrisk population

Der findes ikke tilstrækkelige data over linezolids sikkerhed og effekt hos børn og unge (<

18 år) til at fastlægge dosisanbefalinger (se pkt. 5.1 og 5.2). Linezolid anbefales derfor ikke

til denne aldersgruppe, før yderligere data er tilgængelige.

Ældre

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 4.4 og 5.2).

Patienter med svær nyreinsufficiens (dvs. kreatininclearance (CL

ml/min)

Dosisjustering er ikke nødvendig.

Linezolid bør anvendes med særlig forsigtighed til patienter med svær nyreinsufficiens, og

kun når den forventede fordel er større end den teoretiske risiko, da den kliniske betydning

af den højere eksponering (op til 10 gange) af de to primære linezolidmetabolitter hos

patienter med svær nyreinsufficiens ikke kendes.

Da ca. 30 % af linezoliddosis fjernes ved 3 timers hæmodialyse, bør linezolid gives efter

dialyse hos hæmodialysepatienter. De primære linezolidmetabolitter fjernes til en vis grad

ved hæmodialyse, men koncentrationen af disse metabolitter er stadig meget højere efter

dialyse end koncentrationen hos patienter med normal nyrefunktion eller mild til moderat

nyreinsufficiens.

Linezolid bør derfor anvendes med særlig forsigtighed til patienter med svær

nyreinsufficiens i dialyse og kun, når den forventede fordel er større end den teoretiske

risiko.

Indtil nu er der ingen erfaring med administration af linezolid til patienter i kontinuerlig

ambulant peritoneal dialyse (CAPD) eller alternative behandlinger for nyresvigt (ud over

hæmodialyse).

Patienter med nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig. Der er imidlertid begrænsede kliniske data, og det

anbefales, at linezolid kun bør anvendes til disse patienter, når den forventede fordel er

større end den teoretiske risiko (se pkt. 4.4 og 5.2).

Administration

Den anbefalede linezoliddosering bør administreres intravenøst to gange daglig.

Administrationsvej: Intravenøs brug.

Infusionsvæske, opløsning bør administreres over en periode på 30 til 120 minutter.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

48366_spc.docx

Side 3 af 19

Linezolid bør ikke bruges af patienter, der anvender lægemidler, som hæmmer

monoaminoxidase A eller B (f.eks. phenelzin, isocarboxazid, selegilin, moclobemid) eller

inden for to uger efter brug af sådanne lægemidler.

Medmindre der er faciliteter til rådighed til en intensiv overvågning og kontrol af

blodtrykket, bør linezolid ikke gives til patienter med følgende underliggende kliniske

tilstande eller til patienter i samtidig medicinsk behandling med følgende

lægemiddelstoffer:

Patienter med ukontrolleret hypertension, fæokromocytom, carcinoid, thyreotoksikose,

bipolar depression, skizoaffektive lidelser, akutte forvirringstilstande.

Patienter, der bruger ét af følgende lægemidler: serotoningenoptagshæmmere (se pkt.

4.4), tricykliske antidepressiva, serotonin 5-HT

-receptoragonister (triptaner), direkte og

indirekte virkende sympatomimetiske midler (inklusive adrenerge bronkodilatatorer,

pseudoefedrin og phenylpropanolamin), vasopressive midler (f.eks. adrenalin,

noradrenalin), dopaminerge midler (f.eks. dopamin, dobutamin), pethidin eller buspiron.

Dyreforsøg indikerer, at linezolid og dets metabolitter kan passere over i modermælken, og

amning bør derfor afbrydes før og under behandlingen (se pkt. 4.6).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Myelosuppression

Myelosuppression (inklusive anæmi, leukopeni, pancytopeni og trombocytopeni) er set hos

patienter i behandling med linezolid. I de tilfælde, hvor udfaldet er kendt, steg de

påvirkede hæmatologiske parametre op til niveauer fra før påbegyndt behandling, når

linezolidbehandlingen blev afbrudt. Risikoen ved disse virkninger synes relateret til

behandlingsvarigheden. Ældre patienter, der behandles med linezolid, kan have større

risiko for at blive ramt af bloddyskrasi end yngre patienter. Trombocytopeni kan

forekomme hyppigere hos patienter med svær nyreinsufficiens, hvad enten patienten er i

dialyse eller ej. Nøje monitorering af blodtallene anbefales derfor hos patienter, som:

har eksisterende anæmi, granulocytopeni eller trombocytopeni

som får samtidig behandling, der kan nedsætte hæmoglobinniveauerne, sænke

blodtallene eller påvirke blodpladetal eller -funktion negativt

har svær nyreinsufficiens

modtager mere end 10-14 dages behandling.

Linezolid bør kun gives til sådanne patienter, når nøje monitorering af hæmoglobinniveau,

blodtal og blodpladetælling er mulig.

Hvis signifikant myelosuppression forekommer under linezolidbehandling, bør

behandlingen seponeres, medmindre det vurderes, at det er absolut nødvendigt at fortsætte

behandlingen. I sådanne tilfælde bør intensiv monitorering af blodtal og passende

behandlingsstrategier iværksættes.

Det anbefales yderligere at monitorere alle blodtal (inklusive hæmoglobinniveauer,

blodplader samt både total leukocyt- og differentialtælling) ugentligt hos patienter, som får

linezolid, uden hensyn til blodtallene ved behandlingsstart.

I ”compassionate use”-studier er der set en højere incidens af alvorlig anæmi hos patienter,

der er i behandling med linezolid længere end de maksimalt anbefalede 28 dage. Disse

patienter har oftere brug for blodtransfusion. Efter markedsføring er der også set tilfælde af

48366_spc.docx

Side 4 af 19

blodtranfusionskrævende anæmi, hvoraf de fleste tilfælde er set hos patienter behandlet

med linezolid i længere tid end 28 dage.

Efter markedsføring er der indberettet tilfælde af sideroblastisk anæmi. I de tilfælde, hvor

starttidspunktet var kendt, havde de fleste patienter modtaget linezolidbehandling i mere

end 28 dage. De fleste patienter kom sig helt eller delvist efter seponering af linezolid med

eller uden behandling for deres anæmi.

Ubalance i dødeligheden i et klinisk studie med patienter med kateterrelaterede Gram-

positive infektioner i blodet

I et åbent studie med alvorligt syge patienter med intravaskulære kateterrelaterede

infektioner, sås en overdødelighed hos patienter behandlet med linezolid i forhold til

patienter behandlet med vancomycin/dicloxacillin/oxacillin [78/363 (21,5 %) vs. 58/363

(16,0 %)]. Den faktor, der havde størst indflydelse på dødeligheden, var status af Gram-

positiv infektion ved baseline. Der sås samme dødelighed hos patienter med rene Gram-

positive bakterier (odds ratio 0,96; 95 % konfidensinterval: 0,58-1,59), men signifikant

højere dødelighed (p=0,0162) i linezolidgruppen af patienter med enten andre patogener

eller ingen patogener ved baseline (odds ratio 2,48; 95 % konfidensinterval: 1,38-4,46).

Den største forskel sås under behandling og inden for 7 dage efter ophør med

behandlingen. Flere patienter i linezolidgruppen fik Gram-negative patogener under studiet

og døde af infektioner med Gram-negative patogener og polymikrobielle infektioner.

Derfor bør linezolid kun anvendes til patienter med komplicerede hud- og

bløddelsinfektioner med en samtidig kendt eller mulig infektion med Gram-negative

organismer, hvis der ikke findes andre behandlingsmuligheder (se pkt. 4.1). I disse tilfælde

skal der samtidigt indledes behandling mod Gram-negative organismer.

Antibiotika-associeret diarré og colitis

Der er set antibiotika-associeret diaré og antibiotika-associeret colitis, herunder

pseudomembranøs colitis samt diaré associeret med Clostridium difficile, ved brug af

næsten alle antibiotika, herunder linezolid. Sværhedsgraden kan variere fra mild diaré til

fatal colitis. Det er derfor vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, der får kraftig

diaré under eller efter brug af linezolid. Ved mistænkt eller bekræftet antibiotika-associeret

diaré eller colitis, skal behandling med antibakterielle lægemidler, herunder linezolid,

afbrydes, og der bør træffes passende terapeutiske forholdsregler. Lægemidler med

hæmmende virkning på peristaltikken er kontraindiceret i dette tilfælde.

Laktacidose

Der er set laktacidose ved brug af linezolid. Patienter, der udvikler tegn og symptomer på

metabolisk acidose, herunder recidiverende kvalme eller opkastning, mavesmerter, lavt

bikarbonatniveau eller hyperventilation, under behandling med linezolid, bør straks få

medicinsk behandling. Hvis laktacidose forekommer, skal fordelene ved fortsat brug af

linezolid afvejes mod de potentielle risici.

Mitokondriel dysfunktion

Linezolid hæmmer mitokondriel proteinsyntese. Bivirkninger, såsom laktacidose, anæmi

og neuropati (optisk og perifer), kan forekomme som resultat af denne hæmning. Dette er

mere almindeligt, når lægemidlet anvendes i længere tid end 28 dage.

Serotoninsyndrom

Der er indberettet spontane tilfælde af serotoninsyndrom i forbindelse med samtidig brug

af linezolid og serotonerge midler, herunder antidepressiva som selektive

48366_spc.docx

Side 5 af 19

serotoningenoptagshæmmere (SSRI). Derfor er samtidig brug af linezolid og serotonerge

midler kontraindiceret (se pkt. 4.3), undtaget situationer, hvor denne kombination er

tvingende nødvendig. I disse tilfælde skal patienten observeres nøje for tegn og symptomer

på serotoninsyndrom f.eks. kognitiv dysfunktion, hyperpyreksi, hyperrefleksi og nedsat

koordinationsevne. Hvis disse tegn og symptomer opstår bør det overvejes at seponere

enten den ene eller den anden behandling; hvis den samtidige behandling med serotonergt

middel seponeres, kan der opstå seponeringssymptomer.

Perifer og optisk neuropati

Perifer neuropati og/eller optisk neuropati, undertiden progredierende til tab af syn, er set

hos patienter behandlet med linezolid. Disse tilfælde er primært set hos patienter, der er i

behandling i længere tid end de maksimalt anbefalede 28 dage.

Alle patienter bør informeres om at rapportere symptomer på svækkelse af synet, såsom

ændring af synets skarphed, ændret farvesyn, sløret syn eller synsfeltdefekt. I sådanne

tilfælde anbefales øjeblikkelig vurdering af, om henvisning til øjenlæge er nødvendig. Hvis

patienterne får Linezolid ”Teva” i mere end de anbefalede 28 dage, bør synsfunktionen

monitoreres regelmæssigt.

Hvis der opstår perifer eller optisk neuropati, bør fortsat behandling med Linezolid ”Teva”

vurderes mod potentielle risici.

Der kan være en øget risiko for neuropati, når linezolid anvendes til patienter, der samtidigt

tager eller som kort tid inden har taget antimycobakterielle lægemidler til behandling af

tuberkulose.

Kramper

Kramper er rapporteret hos patienter i behandling med linezolid. De fleste tilfælde sås hos

patienter med fortilfælde af krampeanfald eller med risikofaktorer for krampeanfald.

Patienter skal opfordres til at oplyse lægen om fortilfælde af kramper.

Monoaminoxidasehæmmere

Linezolid er en reversibel, ikke-selektiv monoaminoxidasehæmmer (MAOI). Det udviser

imidlertid ingen antidepressiv virkning i doser anvendt til antibakteriel behandling. Der er

meget begrænsede data fra lægemiddelinteraktionsstudier og omkring sikkerheden af

linezolid givet til patienter med underliggende tilstande og/eller i samtidig medicinsk

behandling, som medfører, at MAO-hæmning er en risiko. Linezolid anbefales derfor ikke

i disse tilfælde, medmindre nøje observation og monitorering af patienten er mulig (se pkt.

4.3 og 4.5).

Brug med tyraminholdig mad

Patienter bør advares mod at indtage store mængder tyraminholdig mad (se pkt. 4.5).

Superinfektion

Virkningen af linezolidbehandling på normalfloraen er ikke blevet evalueret i de kliniske

forsøg.

Brug af antibiotika kan til tider medføre en overvækst af ikke-følsomme organismer. For

eksempel oplevede ca. 3 % af patienterne i de kliniske forsøg, der fik de anbefalede

linezoliddoser, lægemiddelrelateret candidiasis. Opstår der superinfektion under

behandling, bør der tages passende forholdsregler.

48366_spc.docx

Side 6 af 19

Særlige patientgrupper

Linezolid bør anvendes med særlig forsigtighed til patienter med svær nyreinsufficiens og

kun, når den forventede fordel er større end den teoretiske risiko (se pkt. 4.2 og 5.2).

Det anbefales, at linezolid kun bør anvendes til patienter med svær leverinsufficiens, når

den forventede fordel er større end den teoretiske risiko (se pkt. 4.2 og 5.2).

Nedsat fertilitet

Linezolid reducerer fertiliteten reversibelt og inducerer abnorm sædmorfologi hos voksne

hanrotter ved eksponeringsniveauer, der er omtrent sammenlignelige med de niveauer, som

forventes hos mennesker. Det vides ikke, om linezolid påvirker mænds

reproduktionssystem (se pkt. 5.3).

Kliniske studier

Sikkerhed og effektivitet af linezolid, når det gives i perioder længere end 28 dage, er ikke

fastslået.

De kontrollerede kliniske forsøg inkluderede ikke patienter med diabetiske fodlæsioner,

decubitus eller iskæmiske læsioner, svære forbrændinger eller koldbrand. Erfaringen med

brug af linezolid til sådanne patienter er derfor begrænset.

Hjælpestoffer

1 ml opløsning indeholder 45,7 mg (dvs. 13.710,0 mg/300 ml) glucose. Dette bør der tages

højde for ved patienter med diabetes mellitus eller andre sygdomme forbundet med

glucoseintolerans.

1 ml opløsning indeholder også 0,38 mg (dvs. 114,0 mg/300 ml) natrium. Indholdet af

natrium bør tages i betragtning hos patienter på saltfattig kost.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminoxidasehæmmere

Linezolid er en reversibel ikke-selektiv monoaminoxidasehæmmer (MAOI). Der er meget

begrænsede data fra lægemiddelinteraktionsstudier og om linezolids sikkerhed, når det

gives til patienter samtidig med anden medicin, som kan medføre, at MAO-hæmning er en

risiko. Linezolid anbefales derfor ikke i disse tilfælde, medmindre nøje observation og

monitorering af patienten er mulig (se pkt. 4.3 og 4.4).

Potentielle interaktioner, der øger blodtrykket

Hos normotensive raske frivillige forsøgspersoner øgede linezolid den blodtryksstigning,

der blev induceret af pseudoefedrin og phenylpropanolaminhydrochlorid. Samtidig

administration af linezolid og enten pseudoefedrin eller phenylpropanolamin resulterede i

gennemsnitlige stigninger i systolisk blodtryk i størrelsesordenen 30-40 mmHg,

sammenlignet med 11-15 mmHg stigninger med linezolid alene, 14-18 mmHg med enten

pseudoefedrin eller phenylpropanolamin alene og 8-11 mmHg med placebo. Lignende

studier er ikke udført hos hypertensive personer. Det anbefales, at dosis af lægemidler, der

har vasopressiv virkning, inklusive dopaminerge midler, nøje titreres for at opnå det

ønskede respons, når de gives samtidigt med linezolid.

Potentielle serotonerge interaktioner

Den potentielle interaktion med dextromethorphan er undersøgt hos raske frivillige

forsøgspersoner. Personerne fik dextromethorphan (2 doser a 20 mg med 4 timers

48366_spc.docx

Side 7 af 19

mellemrum) med eller uden linezolid. Der sås ingen serotoninsyndromvirkninger

(forvirring, delirium, rastløshed, rystelser, rødme, diaforese, hyperpyreksi) hos normale

personer, der fik linezolid og dextromethorphan.

Erfaring efter markedsføring: Der er set ét tilfælde af en patient, som oplevede

serotoninsyndrom-lignende virkninger, under indtagelse af linezolid og dextromethorphan,

som svandt efter afbrydelse af begge behandlinger.

Under klinisk brug er der set tilfælde af serotoninsyndrom ved samtidig behandling med

linezolid og serotonerge midler, herunder antidepressiva f.eks. selektive

serotoningenoptagshæmmere (SSRI). Kombinationen er derfor kontraindiceret (se pkt.

4.3). Håndteringen af patienter, for hvem behandling med linezolid og serotonerge midler

er klinisk påkrævet, er beskrevet i pkt. 4.4.

Brug med tyraminholdig mad

Der er ikke set signifikant pressorrespons hos personer, der fik både linezolid og mindre

end 100 mg tyramin. Dette tyder på, at det kun er nødvendigt at undgå at indtage

overdrevne mængder mad og drikke med højt tyraminindhold (f.eks. gammelost/moden

ost, gærekstrakter, udestillerede alkoholiske drikke og gærede sojabønneprodukter såsom

sojasauce).

Lægemidler, der metaboliseres af cytokrom P450

Linezolid metaboliseres ikke målbart af cytokrom P450 (CYP)-enzymsystemet, og det

hæmmer ikke nogen af de klinisk signifikante humane CYP-isoformer (1A2, 2C9, 2C19,

2D6, 2E1, 3A4). Ligeledes inducerer linezolid ikke P450-isoenzymer hos rotter. Derfor

forventes ingen CYP450-inducerede lægemiddelinteraktioner med linezolid.

Rifampicin

Rifampicins virkning på linezolids farmakokinetik er blevet undersøgt hos 16 raske,

frivillige mænd, der fik linezolid 600 mg 2 gange daglig i 2,5 dag sammen med eller uden

rifampicin 600 mg 1 gang daglig i 8 dage. Rifampicin nedsatte linezolid C

og AUC med

gennemsnitlig henholdsvis 21 % [90 % CI, 15, 27] og 32 % [90 % CI, 27, 37].

Mekanismen bag denne interaktion og dens kliniske betydning kendes ikke.

Warfarin

Når warfarin gives sammen med linezolidbehandling ved steady-state, er der en 10 %

reduktion i gennemsnitlig maksimal INR ved samtidig administration med en 5 %

reduktion i AUC INR. Der er utilstrækkelige data tilgængelige angående patienter, der har

fået warfarin og linezolid, til at vurdere den eventuelle kliniske betydning af disse

observationer.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Linezolid medfører nedsat fertilitet i dyrestudier (se pkt. 5.3).

Graviditet

Der findes ingen tilstrækkelige data fra brug af linezolid til gravide kvinder. Dyreforsøg

har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Der er en potentiel risiko for mennesker.

48366_spc.docx

Side 8 af 19

Linezolid bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt, dvs.

den potentielle fordel er større end den teoretiske risiko.

Amning

Dyreforsøg indikerer, at linezolid og dets metabolitter kan passere over i modermælken, og

amning bør derfor afbrydes før og under behandlingen.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Linezolid ”Teva” påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner.

Patienten bør advares mod risikoen for svimmelhed eller symptomer på synsforstyrrelser

(som beskrevet i pkt. 4.4 og 4.8) under linezolidbehandling og bør rådes til ikke at køre bil

eller betjene maskiner, hvis nogle af disse symptomer forekommer.

4.8

Bivirkninger

Tabellen herunder viser en oversigt over bivirkninger

med hyppigheder baseret på alle

kausalitetsdata fra

kliniske forsøg, som omfattede mere end 2.000 voksne patienter, der fik

de anbefalede linezoliddoser i op til 28 dage.

De mest almindelige rapporterede var diarré (8,4 %), hovedpine (6,5 %), kvalme (6,3 %)

og opkast (4,0 %).

De mest almindelige lægemiddelrelaterede bivirkninger, som førte til afbrydelse af

behandlingen, var hovedpine, diaré, kvalme og opkastning. Ca. 3 % af patienterne afbrød

behandlingen, fordi de fik en lægemiddelrelateret bivirkning.

Yderligere bivirkninger, som er rapporteret efter markedsføring, er inkluderet i tabellen

med hyppigheden ”ikke kendt”, da den faktiske hyppighed ikke kan estimeres ud fra

forhåndenværende data.

Følgende bivirkninger er set og indberettet under behandling med linezolid i følgende

hyppigheder: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000

til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

Infektioner og parasitære

sygdomme

Almindelig

Candidiasis, oral candidiasis, vaginal

candidiasis, svampeinfektion

Ikke almindelig

Vaginitis

Sjælden

Antibiotika-associeret colitis, inkl.

pseudomembranøs colitis*

Blod og lymfesystem

Almindelig

Anæmi*

Ikke almindelig

Leukopeni*, neutropeni, trombocytopeni*,

eosinofili

Sjælden

Pancytopeni*

Ikke kendt

Myelosuppression*, sideroblastisk anæmi*

Immunsystemet

Ikke kendt

Anafylaksi

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig

Hyponatriæmi

Ikke kendt

Laktacidose*

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Søvnløshed

Nervesystemet

Almindelig

Hovedpine, smagsforstyrrelser (metalsmag),

svimmelhed

48366_spc.docx

Side 9 af 19

Følgende bivirkninger er set og indberettet under behandling med linezolid i følgende

hyppigheder: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000

til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

Ikke almindelig

Kramper*, hypoæstesi, paræstesi

Ikke kendt

Serotoninsyndrom**, perifer neuropati*

Øjne

Ikke almindelig

Sløret syn*

Sjælden

Ændringer i synsfeltdefekt*

Ikke kendt

Optisk neuropati*, optisk neuritis*, synstab*,

ændringer i skarpsyn*, ændringer i farvesyn*

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Tinnitus

Hjerte

Ikke almindelig

Arytmi (takykardi)

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Hypertension

Ikke almindelig

Transitorisk iskæmisk anfald, flebitis,

tromboflebitis

Mave-tarm-kanalen

Almindelig

Diaré, kvalme, opkastning, lokaliserede eller

generelle mavesmerter, forstoppelse, dyspepsi

Ikke almindelig

Pancreatitis, gastritis, abdominal distension,

mundtørhed, glossitis, løs afføring, stomatitis,

misfarvning af eller lidelser i tungen

Sjælden

Overfladisk misfarvning af tænder

Lever og galdeveje

Almindelig

Abnorme leverfunktionstest; forhøjet ASAT,

ALAT og basisk phosphatase

Ikke almindelig

Forhøjet totalbilirubin

Hud og subkutane væv

Almindelig

Pruritus, udslæt

Ikke almindelig

Urticaria, dermatitis, diaforese

Ikke kendt

Bulløse lidelser, som beskrevet ved Stevens-

Johnson's syndrom og toksisk epidermal

nekrolyse, angioødem, alopeci

Nyrer og urinveje

Almindelig

Forøget BUN

Ikke almindelig

Nyresvigt, polyuri, forhøjet kreatin

Det reproduktive system

og mammae

Ikke almindelig

Vulvovaginale lidelser

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Almindelig

Feber, lokal smerte

Ikke almindelig

Kuldegysninger, træthed, smerte på

injektionsstedet, øget tørst

Undersøgelser

Kemi

Almindelig

Forhøjet LDH, kreatinkinase, lipase, amylase og

ikke-fastende glucose

Nedsat totalprotein, albumin, natrium og

calcium

Forhøjet eller nedsat kalium eller bikarbonat

Ikke almindelig

Forhøjet natrium eller calcium

Nedsat ikke-fastende glucose

Forhøjet eller nedsat chlorid

Hæmatologi

Almindelig

Forhøjet antal neutrofiler eller eosinofiler

Nedsat hæmoglobin, hæmatokrit og erytrocyttal

Forhøjet eller nedsat trombocyttal eller

leukocyttal

48366_spc.docx

Side 10 af 19

Følgende bivirkninger er set og indberettet under behandling med linezolid i følgende

hyppigheder: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000

til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

Ikke almindelig

Forhøjet retikulocyttal

Nedsat antal neutrofiler

* Se pkt. 4.4

** Se pkt. 4.3 og 4.5

Se nedenfor

Følgende linezolidbivirkninger var i sjældne tilfælde alvorlige: lokaliserede mavesmerter,

transitorisk iskæmisk attak (TIA) og hypertension.

I kontrollerede kliniske studier, hvor linezolid blev givet i op til 28 dage, blev der

rapporteret anæmi hos 2,0 % af patienterne. I et ”compassionate use”-program hos

patienter med livstruende infektioner og underliggende co-morbiditet, opstod der anæmi

hos 2,5 % (33/1326) af patienterne, der var i behandling med linezolid ≤ 28 dage,

sammenlignet med 12,3 % (53/430) af patienterne, som var i behandling med linezolid >

28 dage. Andelen af tilfælde, hvor der blev rapporteret medicinrelateret, alvorlig anæmi,

som krævede blodtransfusion, var 9 % (3/33) hos patienter i behandling ≤ 28 dage og 15 %

(8/53) hos patienter i behandling > 28 dage.

Pædiatrisk population

Sikkerhedsdata fra kliniske studier baseret på mere end 500 pædiatriske patienter (fra

fødsel til 17 år) tyder ikke på, at linezolids sikkerhedsprofil for pædiatriske patienter

afviger fra sikkerhedsprofilen for voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der kendes ingen specifik antidot.

Der er ikke indberettet tilfælde af overdosering. Dog kan følgende information være nyttig:

Understøttende behandling anbefales sammen med opretholdelse af glomerulær filtration.

Ca. 30 % af en linezoliddosis fjernes i løbet af 3 timers hæmodialyse, men der er ingen

tilgængelige data for fjernelse af linezolid ved peritoneal dialyse eller hæmoperfusion. De

to primære linezolidmetabolitter fjernes også til en vis grad ved hæmodialyse.

Nedsat aktivitet og ataksi var tegn på toksicitet hos rotter efter linezoliddoser på 3000

mg/kg/dag, mens der hos hunde behandlet med 2.000 mg/kg/dag sås opkastninger og

tremor

48366_spc.docx

Side 11 af 19

4.10

Udlevering

48366_spc.docx

Side 12 af 19

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: J 01 XX 08. Andre antibiotika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Generelle egenskaber

Virkningsmekanisme

Linezolid er et syntetisk antibiotikum, som tilhører en ny klasse antibiotika,

oxazolidinonerne. Det har in vitro-aktivitet over for aerobe Gram-positive bakterier og

anaerobe mikroorganismer. Linezolid hæmmer selektivt bakterieproteinsyntesen via en

unik virkningsmekanisme. Det bindes specifikt til et sted på bakterieribosomet (23S af 50S

subunit) og forhindrer dannelsen af et funktionelt 70S initieringskompleks, som er en

essentiel komponent i translationsprocessen.

Linezolids in vitro postantibiotiske effekt (PAE) på Staphylococcus aureus var ca. 2 timer.

In vivo-PAE var i dyremodeller 3,6 og 3,9 timer for hhv. Staphylococcus aureus og

Streptococcus pneumoniae. Den farmakodynamiske nøgleparameter for effektivitet i

dyreforsøg var den tid, som linezolidplasmaniveauet overskred den mindste hæmmende

koncentration (MIC) for den inficerende organisme.

Breakpoints

MIC-værdier (Minimum Inhibitory Concentration) fastsat af den Europæiske Reference

Komité (EUCAST) for stafylokokker og enterokokker er; følsomme ≤4 mg/l og resistente

>4 mg/l. For streptokokker (herunder S. pnemoniae), er værdierne; følsomme ≤2 mg/l og

resistente >4 mg/l.

MIC-værdier for ikke-artsrelaterede organismer er; følsomme ≤2 mg/l og resistente >4

mg/l.

Ikke-artsrelaterede breakpoints er overvejende bestemt på basis af PK/PD-data og er ikke

afhængige af MIC-fordelingen på specifikke arter. De skal kun bruges for de arter, som

ikke har fået tildelt et specifikt breakpoint og ikke bruges for de arter, hvor der ikke

anbefales følsomhedstest.

Følsomhed

Forekomsten af resistens kan variere geografisk og med tiden for udvalgte arter, og lokal

information om resistens er ønskelig, i særdeleshed ved behandling af alvorlige

infektioner. Der bør søges ekspertrådgivning i de tilfælde, hvor lokal forekomst af resistens

gør anvendelse af linezolid ved visse typer af infektion tvivlsom.

Almindeligvis følsomme arter

Gram-positive aerobe

Enterococcus faecalis

Enterococcus faecium*

Staphylococcus aureus *

Coagulase negative stafylokokker

Streptococcus agalactiae*

Streptococcus pneumoniae*

48366_spc.docx

Side 13 af 19

Streptococcus pyogenes*

Gruppe C streptokokker

Gruppe G streptokokker

Gram-positive anaerobe

Clostridium perfringens

Peptostreptococcus anaerobius

Peptostreptococcus-arter

Resistente organismer

Haemophilus influenzae

Moraxella catarrhalis

Neisseria-arter

Enterobacteriaceae

Pseudomonas-arter

* Der er vist klinisk effekt for følsomme isolater ved godkendte kliniske indikationer.

Selvom linezolid viser nogen in vitro-aktivitet mod Legionella, Chlamydia pneumoniae og

Mycoplasma pneumonia, er der ikke tilstrækkelige data til at demonstrere den kliniske

effekt.

Resistensmekanisme

Krydsresistens

Linezolids virkningsmekanisme adskiller sig fra andre antibiotikaklassers. In vitro-studier

med kliniske isolater (inklusive methicillin-resistente stafylokokker, vancomycin-resistente

enterokokker samt penicillin- og erythromycin-resistente streptokokker) tyder på, at

linezolid som regel er aktivt over for organismer, som er resistente over for en eller flere

andre antibiotikaklasser.

Resistens over for linezolid er associeret med punktmutationer i genet, der koder for 23S

rRNA.

Som for andre antibiotika, der anvendes til behandling af vanskelige infektioner og/eller

anvendes over lang tid, er der set alvorligt fald i følsomheden over for linezolid. Resistens

over for linezolid er set hos enterokokker, Staphylococcus aureus og koagulase-negative

stafylokokker. Dette relateres generelt til forlænget behandlingsvarighed og tilstedeværelse

af proteser eller udrænede abscesser. Ved fund af antibiotikaresistente organismer på

hospitaler er det vigtigt at lægge vægt på instrukser for infektionskontrol.

Information fra kliniske studier

Studier i den pædiatriske population

I et åbent klinisk studie blev effekten af linezolid (10 mg/kg hver 8. time) sammenlignet

med vancomycin (10-15 mg/kg hver 6.-24. time) i behandling af infektioner forårsaget af

mistænkte eller bekræftet resistente Gram-positive patogener (inklusive nosokomiel

pneumoni, komplicerede hud- og bløddelsinfektioner, kateterrelateret bakteriæmi,

bakteriæmi af ukendt årsag og andre infektioner), hos børn fra fødsel til 11 år. Klinisk

helbredelsesrate i den målbare del af populationen var henholdsvis 89,3 % (134/150) og

84,5 % (60/71) for hhv. linezolid og vancomycin (95 % CI: -4,9, 14,6).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Linezolid ”Teva” indeholder hovedsageligt (S)-linezolid, som er biologisk aktivt og

metaboliseres til dannelse af inaktive derivater.

48366_spc.docx

Side 14 af 19

Absorption

Linezolid absorberes hurtigt og i udstrakt grad efter oral dosering. Maksimal

plasmakoncentration nås inden for 2 timer efter dosering. Den absolutte orale

linezolidbiotilgængelighed (oral og intravenøs dosering i et overkrydsningsstudie) er

fuldstændig (ca. 100 %). Absorptionen påvirkes ikke signifikant af fødeindtagelse, og

absorptionen for den orale suspension er sammenlignelig med, hvad der gælder for de

filmovertrukne tabletter.

Efter intravenøs dosering af 600 mg 2 gange daglig er plasma-linezolid C

og C

(gennemsnit og [SD]) ved steady state blevet bestemt til hhv. 15,1 [2,5] mg/l og 3,68 [2,68]

mg/l.

I en anden undersøgelse med oral dosering af 600 mg to gange daglig til steady state blev

og C

bestemt til hhv. 21,2 [5,8] mg/l og 6,15 [2,94] mg/l. Steady state blev opnået

på doseringens anden dag.

Fordeling

Fordelingsvolumen ved steady-state er gennemsnitligt på ca. 40-50 l hos raske voksne og

nærmer sig total volumen af kropsvæske. Plasmaproteinbinding er ca. 31 % og er ikke

koncentrationsafhængig.

Linezolidkoncentrationen er blevet bestemt i forskellige væsker fra et begrænset antal

frivillige personer i undersøgelser efter gentagen dosering. Ratioen for linezolid i spyt og

sved i forhold til plasma var hhv. 1,2:1,0 og 0,55:1,0. Ratioen for epitelvæske og

alveolærcellevæske i lungen var hhv. 4,5:1,0 og 0,15:1,0 målt ved steady-state C

. I et

lille studie af forsøgspersoner med ventrikel-peritoneal shunt og ikke-inflammerede

meninges var linezolidratioen i cerebrospinalvæsken i forhold til plasma ved C

0,7:1,0

efter gentagen linezoliddosering.

Biotransformation

Linezolid metaboliseres primært ved oxidation af morpholinringen, hvilket hovedsageligt

medfører dannelse af 2 inaktive åben-ring carboxylsyrederivater:

aminoethoxyeddikesyremetabolitten (PNU-142300) og hydroxyethylglycinmetabolitten

(PNU-142586). Hydroxyethylglycinmetabolitten (PNU-142586) er den fremherskende

humane metabolit og menes at blive dannet ved en ikke-enzymatisk proces.

Aminoethoxyeddikesyremetabolitten (PNU-142300) er mindre udbredt. Der er fundet

andre underordnede inaktive metabolitter.

Elimination

Patienter med normal nyrefunktion eller mild til moderat nyreinsufficiens udskiller ved

steady-state primært linezolid i urinen som PNU-142586 (40 %), uomdannet stof (30 %)

og PNU-142300 (10 %). Stort set intet uomdannet stof findes i fæces, hvorimod ca. 6 % og

3 % af hver dosis findes som hhv. PNU-142586 og PNU-142300. Linezolids

eliminationshalveringstid er ca. 5-7 timer.

Non-renal clearance står for ca. 65 % af den totale linezolidclearance. Ved øget

linezoliddosis ses en beskeden grad af non-lineær clearance. Dette ser ud til at skyldes

lavere renal- og non-renal clearance ved højere linezolidkoncentrationer. Forskellen i

clearance er imidlertid lille og reflekteres ikke i eliminationshalveringstiden.

48366_spc.docx

Side 15 af 19

Særlige patientgrupper

Patienter med nyreinsufficiens

Efter enkeltdoser på 600 mg ses en 7-8 gange forøgelse i eksponering over for de to

primære linezolidmetabolitter i plasma hos patienter med svær nyreinsufficiens (dvs.

kreatininclearance <30 ml/min). Der var imidlertid ingen stigning i linezolids AUC.

Selvom der sker en vis fjernelse af de primære linezolidmetabolitter ved hæmodialyse, er

metabolitplasmaniveauerne efter de enkelte 600 mg doser stadig væsentlig højere efter

dialyse end niveauerne observeret hos patienter med normal nyrefunktion eller mild til

moderat nyreinsufficiens.

Hos 24 patienter med svær nyreinsufficiens, hvoraf 21 var i regelmæssig hæmodialyse, var

maksimal plasmakoncentration for de to primære metabolitter efter adskillige dages

dosering ca. 10 gange så høj som de, der ses hos patienter med normal nyrefunktion.

Maksimalt linezolidplasmaniveau blev ikke påvirket.

Den kliniske betydning af disse fund er ikke klarlagt, da der kun er en begrænset mængde

sikkerhedsdata tilgængelig (se pkt. 4.2 og 4.4).

Patienter med leverinsufficiens

Begrænsede data indikerer, at farmakokinetikken for linezolid, PNU-142300 og PNU-

142586 ikke ændres hos patienter med mild til moderat leverinsufficiens (dvs. Child-Pugh

klasse A eller B). Linezolids farmakokinetik hos patienter med svær leverinsufficiens (dvs.

Child-Pugh klasse C) er ikke undersøgt. Da linezolid imidlertid metaboliseres ved en ikke-

enzymatisk proces, forventes nedsat leverfunktion ikke at ændre dets metabolisme

signifikant (se pkt. 4.2 og 4.4).

Pædiatrisk population (<18

år)

Der er utilstrækkeligt med data mht. linezolids sikkerhed og effekt hos børn og unge (<18

år), og derfor anbefales linezolid ikke til denne aldersgruppe (se pkt. 4.2). Yderligere

studier er nødvendige for at fastlægge sikre og effektive doser. Farmakokinetiske studier

indikerer, at efter enkle og multiple doser til børn (1 uge til 12 år) var linezolids clearance

(baseret på kg legemsvægt) større hos pædiatriske patienter end hos voksne, men den faldt

med stigende alder.

Administration af 10 mg/kg hver 8. time daglig til børn mellem 1 uge og 12 år gamle

medførte en eksponering svarende omtrent til, hvad der blev opnået ved 600 mg to gange

daglig til voksne.

Linezolids systemiske clearance (baseret på kg legemsvægt) hos neonatale op til 1 uge

gamle øges hastigt i den første leveuge. Derfor vil neonatale der har fået 10 mg/kg hver 8.

time daglig have en større systemisk eksponering første dag efter fødslen. Men alt for stor

ophobning forventes ikke med denne dosering i den første leveuge, da clearance hastigt

øges i den periode.

Efter en 600 mg dosis er linezolids farmakokinetik ens hos unge (12-17 år) og voksne.

Derfor vil unge, der daglig får 600 mg hver 12. time, have den samme eksponering, som

ses hos voksne, der får samme dosis.

48366_spc.docx

Side 16 af 19

Hos pædiatriske patienter med ventrikuloperitoneale shunts, som fik administreret linezolid

10 mg/kg enten hver 12. time eller hver 8. time, sås variable linezolidkoncentrationer i

cerebrospinalvæsken (CSF) efter enten enkelt- eller multipel dosis af linezolid. Konstante

terapeutiske koncentrationer i CSF kunne ikke opnås eller opretholdes. Derfor anbefales

empirisk behandling af pædiatriske patienter med infektioner i centralnervesystemet ikke.

Ældre

Linezolids farmakokinetik ændres ikke signifikant hos ældre patienter på 65 år og over.

Kvinder

Kvinder har et lidt mindre fordelingsvolumen end mænd, og gennemsnitlig clearance

reduceres med ca. 20 %, når den korrigeres for legemsvægt. Plasmakoncentrationen er

højere hos kvinder, og dette kan delvis skyldes forskelle i legemsvægt. Da linezolids

gennemsnitlige halveringstid imidlertid ikke er signifikant forskellig hos mænd og kvinder,

forventes plasmakoncentrationer hos kvinder ikke at stige væsentligt over de niveauer, der

er veltolererede, og dosisjustering er derfor ikke nødvendig.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Linezolid reducerede fertiliteten og reproduktiviteten hos hanrotter ved

eksponeringsniveauer på størrelse med dem, der forventes hos mennesker. Disse virkninger

var reversible hos kønsmodne dyr. Hos ikke kønsmodne dyr behandlet med linezolid i

omtrent hele deres seksuelle modningsperiode var disse virkninger imidlertid ikke

reversible. Hos voksne hanrotter sås abnorm sædmorfologi i testiklerne samt hypertrofi og

hyperplasi af epitelceller i bitestiklerne. Linezolid syntes at påvirke modningen af

spermatozoer hos rotter. Testosteronsupplement havde ingen effekt på linezolid-medierede

fertilitetspåvirkninger. Hypertrofi af bitestiklerne blev ikke observeret hos hunde behandlet

i 1 måned, selvom der var tydelige ændringer i vægten af prostata, testikler og bitestikler.

Reproduktionstoksicitetsstudier med mus og rotter viste ikke tegn på teratogen effekt ved

eksponeringsniveauer på hhv. 4 gange eller de samme som forventet hos mennesker. De

samme linezolidkoncentrationer gav maternel toksicitet hos mus og var relateret til øget

fosterdød inklusive tab af hele kuld, nedsat fostervægt, og en forværring af den normale

genetiske tilbøjelighed for variation af sternum hos den observerede musestamme. Hos

rotter sås svag maternel toksicitet ved eksponering, der var lavere end de forventede

kliniske eksponeringer. Der sås mild føtal toksicitet i form af reduceret fostervægt,

reduceret ossifikation af sternum, reduceret ungeoverlevelse og let forsinkelse af

modningsprocessen. Efter parring viste de samme unger tegn på en reversibel dosisrelateret

stigning i præimplantationstab med tilsvarende fald i fertiliteten. Hos kaniner sås kun

nedsat fostervægt ved maternal toksicitet (kliniske symptomer, reduceret vægttilvækst og

fødeindtagelse) ved lave eksponeringsdoser 0,06 gange human eksponering baseret på

AUC. Denne art er kendt for at være følsom for antibiotika.

Linezolid og dets metabolitter udskilles i mælken hos diegivende rotter, og de fundne

koncentrationer var højere end i maternelt plasma.

Linezolid forårsagede reversibel myelosuppression hos rotter og hunde.

Ved oral behandling af rotter med linezolid i doser på 80 mg/kg/dag i 6 måneder

observeredes irreversibel, let til mild axonal degenerering af iskiasnerven. Minimal

degeneration af iskiasnerven sås også hos 1 hanrotte ved samme doseringsniveau i en 3-

måneders interim nekropsi. Der udførtes sensitiv morfologisk undersøgelse af

48366_spc.docx

Side 17 af 19

perfusionsfikseret væv for at undersøge evidensen af optisk nervedegenerering. Let til

moderat optisk nervedegenerering sås hos 2 af 3 hanrotter efter 6 måneders dosering, men

direkte sammenhæng med lægemidlet var tvivlsom på grund af fundenes akutte natur og

asymmetriske udbredelse. Den fundne optiske nervedegenerering var mikroskopisk

sammenlignelig med den spontane unilaterale aldersbetingede degenerering, som ses hos

gamle rotter og som kan være en forværring af almindeligt forekommende tilstande.

Prækliniske data baseret på konventionelle studier af gentagen dosistoksicitet og

genotoksicitet viste ikke speciel risiko for mennesker udover de, der er beskrevet i andre

afsnit af dette produktresumé. Carcinogenicitet/onkogenicitetsstudier er ikke udført pga.

den korte doseringsvarighed og mangel på genotoksicitet i standardundersøgelserne.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Citronsyre, vandfri (E330)

Natriumcitratdihydrat (E331)

Glucosemonohydrat

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler end dem, der er anført under pkt.

6.6.

Hvis linezolid skal indgives samtidig med andre lægemidler, skal hvert lægemiddel

indgives separat i overensstemmelse med det pågældende lægemiddels brugsvejledning.

Hvis samme intravenøse slange skal anvendes til sekventiel infusion af flere lægemidler,

skal slangen ligeledes skylles inden og efter administration af linezolid med en forligelig

infusionsopløsning (se pkt. 6.6).

Linezolid ”Teva” infusionsvæske, opløsning er fysisk uforligelig med følgende stoffer:

amfotericin B, chlorpromazinhydrochlorid, diazepam, pentamidinisethionat,

erythromycinlactobionat, phenytoinnatrium og sulfamethoxazol/trimethoprim. Derudover

er det kemisk uforligeligt med ceftriaxonnatrium.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

Efter åbning: Der er påvist kemisk og fysisk stabilitet under brug i 4 timer ved

stuetemperatur. Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal produktet anvendes straks. Hvis

opløsningen ikke anvendes straks, er opbevaringstid og -betingelser inden brug brugerens

ansvar.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 30 °C.

Må ikke opbevares i køleskab eller nedfryses.

For at beskytte produktet mod lys skal det opbevares i den originale emballage (yderfolie),

indtil det er klar til brug.

Opbevaringsforhold efter anbrud af lægemidlet, se pkt. 6.3.

48366_spc.docx

Side 18 af 19

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

300 ml infusionsvæske, opløsning i en infusionspose med én eller to porte

(multilagspolymer) udstyret med en forbindelsesadapterport, som kan vrides af

(polyolefin-baseret resin) med en yderfolie (polyester/copolymerpropylenfilm).

Pakningsstørrelser: 1, 10 og 30 infusionsposer.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Kun til éngangsbrug.

Fjern først yderfolien, når opløsningen skal tages i brug, og kontroller posen for små

lækager ved at klemme godt på posen. Hvis posen lækker, må den ikke anvendes, da den

kan være usteril.

Opløsningen bør undersøges visuelt før brug, og kun klare opløsninger uden partikler må

anvendes. Poserne må ikke anvendes serieforbundet.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer. Ubrugt opløsning skal kasseres og må ikke anvendes til senere infusion.

Linezolid ”Teva” infusionsvæske, opløsning er forligelig med følgende opløsninger:

glucose infusionsvæske, opløsning 50 mg/ml (5 %), natriumchlorid infusionsvæske,

opløsning 9 mg/ml (0,9 %), Ringer-lactat injektionsvæske, opløsning (Hartmans

injektionsvæske).

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Teva B.V.

Swensweg 5

2031 GA Haarlem

Holland

Repræsentant

Teva Denmark A/S

Vandtårnsvej 83a

2860 Søborg

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

48366

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

1. september 2010 (filmovertrukne tabletter)

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

21. august 2017

48366_spc.docx

Side 19 af 19

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

17-7-2018

Teva Pharmaceuticals USA Issues Voluntary Nationwide Recall of Valsartan and Valsartan Hydrochlorothiazide Tablets

Teva Pharmaceuticals USA Issues Voluntary Nationwide Recall of Valsartan and Valsartan Hydrochlorothiazide Tablets

Teva Pharmaceuticals USA today confirmed a voluntary recall to the consumer / user level of 29 lots of single and 51 lots of combination valsartan medicines distributed under the Actavis label in the U.S. due to the detection of trace amounts of an unexpected impurity found in an active pharmaceutical ingredient (API) manufactured by Zhejiang Huahai Pharmaceutical. The impurity detected in the API is N- nitrosodimethylamine (NDMA), which is a substance that occurs naturally in certain foods, drinking wat...

FDA - U.S. Food and Drug Administration

16-7-2018

Major Pharmaceuticals Issues Voluntary Nationwide Recall of Valsartan Due to The Potential Presence of a Probable Carcinogen (NDMA)

Major Pharmaceuticals Issues Voluntary Nationwide Recall of Valsartan Due to The Potential Presence of a Probable Carcinogen (NDMA)

As a precautionary measure, the distribution firm, Major Pharmaceuticals, is issuing a nationwide voluntary recall of all lots within expiry of Valsartan which were supplied by Teva Pharmaceuticals and labeled as Major Pharmaceuticals.

FDA - U.S. Food and Drug Administration

18-5-2018

Ovaleap (Teva B.V.)

Ovaleap (Teva B.V.)

Ovaleap (Active substance: Follitropin alfa) - Centralised - Renewal - Commission Decision (2018)3154 of Fri, 18 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2608/R/23

Europe -DG Health and Food Safety

15-5-2018

Imatinib Teva B.V. (Teva B.V.)

Imatinib Teva B.V. (Teva B.V.)

Imatinib Teva B.V. (Active substance: imatinib) - Centralised - Withdrawal - Commission Decision (2018)3008 of Tue, 15 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety

15-5-2018

Effentora (Teva B.V.)

Effentora (Teva B.V.)

Effentora (Active substance: fentanyl citrate) - PSUSA - Modification - Commission Decision (2018)3013 of Tue, 15 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/PSUSA/1369/201704

Europe -DG Health and Food Safety

3-5-2018

Pramipexole Teva (Teva B.V.)

Pramipexole Teva (Teva B.V.)

Pramipexole Teva (Active substance: pramipexole) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)2775 of Thu, 03 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety

3-5-2018

Trisenox (Teva B.V.)

Trisenox (Teva B.V.)

Trisenox (Active substance: Arsenic trioxide) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)2778 of Thu, 03 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety