Linezolid "Accord"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Linezolid "Accord" 2 mg/ml infusionsvæske, opløsning
  • Dosering:
  • 2 mg/ml
  • Lægemiddelform:
  • infusionsvæske, opløsning
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Linezolid "Accord" 2 mg/ml infusionsvæske, opløsning
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 59558
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

11. december 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Linezolid "Accord", infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

29247

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Linezolid "Accord"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 ml indeholder 2 mg linezolid. 300 ml infusionsposer indeholder 600 mg linezolid.

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på: Hver 300 ml indeholder også

13,7 g glucose og 114 mg natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Infusionsvæske, opløsning

Isotonisk, klar, farveløs til gul opløsning

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Nosokomiel pneumoni

Pneumoni erhvervet uden for sygehus.

Linezolid Accord er indiceret til behandling af voksne med pneumoni erhvervet uden for

sygehus og nosokomiel pneumoni forårsaget af eller mistænkt for at være forårsaget af

følsomme Gram-positive bakterier. Ved afgørelse af hvorvidt linezolid er en passende

behandling, bør der tages hensyn til resultaterne af mikrobiologiske tests eller information

om resistensprævalensen overfor antibakterielle midler blandt Gram-positive bakterier. (Se

pkt. 5.1 vedrørende relevante organismer).

Linezolid har ingen effekt på Gram-negative infektioner. Ved mistanke eller fund af Gram-

negative patogener skal der samtidig indledes specifik behandling af disse.

Komplicerede hud- og bløddelsinfektioner (se pkt. 4.4).

59558_spc.docx

Side 1 af 21

Linezolid er kun indiceret til behandling af komplicerede hud- og bløddelsinfektioner hos

voksne, når mikrobiologiske test har vist, at infektionen skyldes følsomme Gram-positive

bakterier.

Linezolid har ingen effekt på Gram-negative infektioner. Linezolid bør kun anvendes til

behandling af patienter med komplicerede hud- og bløddelsinfektioner med en samtidig

kendt eller mulig infektion med Gram-negative bakterier, hvis der ikke findes alternative

behandlingsmuligheder (se pkt. 4.4). I disse tilfælde skal der samtidig indledes behandling

mod Gram-negative bakterier.

Linezolid bør kun initieres på et hospital og under relevant specialistvejledning, for

eksempel en mikrobiolog eller en specialist i infektionssygdomme.

Lokale retningslinjer vedrørende korrekt brug af antibiotika bør tages i betragtning.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Linezolid Accord kan bruges som initialbehandling. Patienter, som begynder behandlingen

med den parenterale lægemiddelform, kan skifte til en oral lægemiddelform, når det er

klinisk indiceret. I sådanne tilfælde er dosisjustering ikke nødvendig, da linezolid har en

oral biotilgængelighed på cirka 100 %.

Voksne

Behandlingsvarigheden afhænger af patogenet, infektionsstedet, infektionens sværhedsgrad

og patientens kliniske respons.

Følgende anbefalede behandlingsvarigheder afspejler de varigheder, der er anvendt i de

kliniske forsøg. Kortere behandlingsregimer kan være passende til visse infektionstyper,

men er ikke undersøgt i kliniske forsøg.

Den maksimale behandlingsvarighed er 28 dage. Linezolids sikkerhed og effektivitet, når

det gives i perioder længere end 28 dage, er ikke fastslået.

Det er ikke nødvendigt at øge den anbefalede dosis eller behandlingsvarighed ved

infektioner associeret med samtidig bakteriæmi.

Anbefalet dosering for infusionsvæske er følgende:

Infektioner

Dosis

Behandlingsvarighed

Nosokomiel pneumoni

600 mg to gange daglig

10-14 på hinanden følgende

dage

Pneumoni erhvervet uden for

hospital

Komplicerede hud- og

bløddelsinfektioner

600 mg to gange daglig

59558_spc.docx

Side 2 af 21

Pædiatrisk population

Der er ikke tilstrækkelige data vedrørende sikkerheden og virkningen af linezolid hos børn

og unge (< 18 år) til at fastlægge dosisanbefalinger (se pkt. 5.1 og 5.2). Linezolid anbefales

derfor ikke til denne aldersgruppe, før yderligere data er tilgængelige.

Ældre: Dosisjustering er ikke nødvendig.

Patienter med nyreinsufficiens: Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 4.4 og 5.2).

Patienter med svær nyreinsufficiens (dvs. CL

< 30 ml/min): Dosisjustering er ikke

nødvendig. Linezolid bør anvendes med særlig forsigtighed til patienter med svær

nyreinsufficiens, og kun når den forventede fordel er større end den teoretiske risiko, idet

det er uvist, hvilken klinisk betydning den højere eksponering (op til 10 gange) for

linezolids to primære metabolitter har hos sådanne patienter.

Da cirka 30 % af linezoliddosis fjernes ved 3 timers hæmodialyse, bør linezolid gives efter

dialyse hos hæmodialysepatienter. De primære linezolidmetabolitter fjernes til en vis grad

ved hæmodialyse, men koncentrationerne af disse metabolitter er stadigt meget højere efter

dialyse end de koncentrationer, der ses hos patienter med normal nyrefunktion eller mild til

moderat nyreinsufficiens.

Linezolid bør derfor anvendes med særlig forsigtighed til patienter med svær

nyreinsufficiens i dialyse, og kun når den forventede fordel vurderes at opveje den

teoretiske risiko.

Indtil nu er der ingen erfaring med administration af linezolid til patienter i kontinuerlig

ambulant peritonealdialyse (CAPD) eller andre behandlinger for nyresvigt (udover

hæmodialyse).

Patienter med leverinsufficiens: Dosisjustering er ikke nødvendig. Der er imidlertid

begrænsede kliniske data, og det anbefales, at linezolid kun anvendes til sådanne patienter,

når den forventede fordel vurderes at opveje den teoretiske risiko (se pkt. 4.4 og 5.2).

Administration:

Den anbefalede linezoliddosering bør administreres intravenøst to gange daglig.

Administration: Intravenøs anvendelse.

Infusionsvæsken bør administreres over en periode på 30 til 120 minutter.

4.3

Kontraindikationer

Patienter der er overfølsomme over for det aktive stof eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Linezolid må ikke anvendes hos patienter, der tager andre lægemidler, der hæmmer

monoaminooxidase A eller B (f.eks. phenelzin, isocarboxazid, selegilin, moclobemid),

eller inden for to uger efter brug af sådanne lægemidler.

59558_spc.docx

Side 3 af 21

Medmindre der er faciliteter til rådighed til intensiv overvågning og kontrol af blodtrykket,

bør linezolid ikke gives til patienter med følgende underliggende kliniske tilstande eller til

patienter i samtidig behandling med følgende lægemidler:

Patienter med ukontrolleret hypertension, fæokromocytom, carcinoid, thyreotoksikose,

bipolær depression, skizofrenilignende tilstande, akutte forvirringstilstande.

Patienter, der tager et eller flere af følgende lægemidler: serotoningenoptagshæmmere

(se pkt. 4.4), tricykliske antidepressiva, serotonin 5-HT

receptoragonister (triptaner),

direkte og indirekte virkende sympatomimetiske midler (inklusive adrenerge

bronkodilatatorer, pseudoefedrin og phenylpropanolamin), vasopressive midler (f.eks.

adrenalin, noradrenalin), dopaminerge midler (f.eks. dopamin, dobutamin), pethidin

eller buspiron.

Dyreforsøg indikerer, at linezolid og dets metabolitter kan passere over i modermælken, og

amning bør derfor afbrydes før og under behandlingen (se pkt. 4.6).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Myelosuppression

Der er indberettet myelosuppression (inklusive anæmi, leukopeni, pancytopeni og

trombocytopeni) hos patienter i behandling med linezolid. I de tilfælde, hvor udfaldet er

kendt, steg de påvirkede hæmatologiske parametre til niveauer tæt på de niveauer, der blev

set inden behandlingen, når linezolid blev seponeret. Risikoen for disse virkninger synes at

være relateret til behandlingsvarigheden. Ældre patienter i behandling med linezolid kan

have større risiko for at udvikle bloddyskrasi end yngre patienter. Trombocytopeni kan

forekomme hyppigere hos patienter med svær nyreinsufficiens, hvad enten patienten er i

dialyse eller ej. Nøje monitorering af blodtallene anbefales derfor hos patienter, som har

eksisterende anæmi, granulocytopeni eller trombocytopeni, hos patienter som får samtidige

lægemidler, der kan nedsætte hæmoglobinniveauerne, sænke blodtallene eller påvirke

blodpladetallene eller -funktionen negativt, hos patienter med svær nyreinsufficiens og hos

patienter, der får mere end 10-14 dages behandling. Linezolid bør kun gives til sådanne

patienter, når nøje monitorering af hæmoglobinniveauerne, blodtallene og blodpladetallene

er mulig.

Hvis der forekommer signifikant myelosuppression under linezolidbehandling, bør

behandlingen stoppes, medmindre det vurderes, at det er absolut nødvendigt at fortsætte

behandlingen. I sådanne tilfælde bør intensiv monitorering af blodtallene og passende

behandlingsstrategier iværksættes.

Det anbefales yderligere at monitorere alle blodtal (inklusive hæmoglobinniveauer,

blodplader samt både total leukocyt- og differentialtælling) ugentligt hos patienter, som får

linezolid, uden hensyn til blodtallene ved behandlingsstart.

I "compassionate use"-studier blev der indberettet en højere incidens af alvorlig anæmi hos

de patienter, der blev behandlet med linezolid i mere end de maksimalt anbefalede 28 dage.

Disse patienter havde oftere brug for blodtransfusioner. Efter markedsføringen er der også

indberettet tilfælde af blodtransfusionskrævende anæmi, hvoraf de fleste tilfælde er set hos

patienter behandlet med linezolid i længere tid end 28 dage.

Der er indberettet tilfælde af sideroblastisk anæmi efter markedsføringen. Hvor tiden for

debut var kendt, havde de fleste patienter fået linezolidbehandling i mere end 28 dage. De

59558_spc.docx

Side 4 af 21

fleste patienter kom sig helt eller delvist efter seponering af linezolid med eller uden

behandling for deres anæmi.

Uligevægt i mortaliteten i et klinisk studie med patienter med kateterrelateret sepsis

forårsaget af Gram-positive bakterier

I et open-label studie med alvorligt syge patienter med intravaskulære kateterrelaterede

infektioner sås en overdødelighed hos de patienter, der blev behandlet med linezolid, i

forhold til vancomycin/dicloxacillin/oxacillin [78/363 (21,5 %) kontra 58/363 (16,0 %)].

Den faktor, der havde størst indflydelse på mortalitetsraten, var status af Gram-positiv

infektion ved baseline. Mortalitetsraterne var ensartede hos de patienter, der havde

infektioner, der alene var forårsaget af Gram-positive organismer (odds ratio 0,96; 95 %

konfidensinterval: 0,58-1,59), men de var signifikant højere (p=0,0162) i linezolidarmen

hos de patienter, der havde andre patogener eller ingen patogener ved baseline (odds ratio

2,48; 95 % konfidensinterval: 1,38-4,46). Den største uligevægt sås under behandlingen og

inden for 7 dage efter seponering af forsøgslægemidlet. Der var flere patienter i

linezolidarmen, der fik Gram-negative patogener under studiet, og som døde af infektioner

forårsaget af Gram-negative patogener og polymikrobielle infektioner. Derfor bør linezolid

kun anvendes til patienter med komplicerede hud- og bløddelsinfektioner og påvist eller

mulig co-infektion med Gram-negative organismer, hvis der ikke findes andre

behandlingsmuligheder (se pkt. 4.1). I disse tilfælde skal der samtidig indledes behandling

mod Gram-negative organismer.

Antibiotika-associeret diarré og colitis

Der er set pseudomembranøs colitis ved brug af næsten alle antibiotika, herunder linezolid.

Det er derfor vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, der får kraftig diarré under

eller efter brug af antibakterielle lægemidler. Ved mistænkt eller bekræftet antibiotika-

associeret colitis skal behandling med linezolid afbrydes Der bør træffes passende

terapeutiske forholdsregler.

Der er indberettet antibiotika-associeret diarré og antibiotika-associeret colitis, herunder

pseudomembranøs colitis samt diarré associeret med Clostridium difficile ved brug af

næsten alle antibiotika, herunder linezolid. Sværhedsgraden kan variere fra mild diarré til

fatal colitis. Det er derfor vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, der får alvorlig

diarré under eller efter brug af linezolid. Ved mistænkt eller bekræftet antibiotika-

associeret diarré eller colitis bør behandling med antibakterielle lægemidler, herunder

linezolid, afbrydes, og der bør omgående iværksættes passende terapeutiske tiltag.

Lægemidler med hæmmende virkning på peristaltikken er kontraindiceret i denne

situation.

Laktatacidose

Der er indberettet om laktatacidose ved brug af linezolid. Patienter, der udvikler tegn og

symptomer på metabolisk acidose, herunder recidiverende kvalme eller opkastning,

mavesmerter, lavt bikarbonatniveau eller hyperventilation under behandling med linezolid,

bør straks have medicinsk behandling. Ved laktatacidose bør fordelene ved fortsat

linezolidbehandling afvejes mod de potentielle risici.

Mitokondriel dysfunktion

59558_spc.docx

Side 5 af 21

Linezolid hæmmer proteinsyntesen i mitokondriet. Som følge af denne hæmning kan der

opstå bivirkninger, såsom laktatacidose, anæmi og neuropati (optisk og perifer). Disse

bivirkninger ses oftere, når lægemidlet anvendes længere end 28 dage.

59558_spc.docx

Side 6 af 21

Serotoninsyndrom

Der er modtaget spontane indberetninger om serotoninsyndrom i forbindelse med samtidig

brug af linezolid og serotonerge midler, herunder antidepressiva såsom selektive

serotoningenoptagshæmmere (SSRI'er). Derfor er samtidig brug af linezolid og

serotonerge midler kontraindiceret (se pkt. 4.3), undtaget i situationer, hvor denne

kombination er tvingende nødvendig. I disse tilfælde skal patienten observeres nøje for

tegn og symptomer på serotoninsyndrom, f.eks. kognitiv dysfunktion, hyperpyreksi,

hyperrefleksi og nedsat koordinationsevne. Hvis der opstår sådanne tegn eller symptomer,

bør lægen overveje at seponere enten det ene eller begge midler. Hvis det serotonerge

middel seponeres, kan der opstå seponeringssymptomer.

Perifer og optisk neuropati

Der er indberettet perifer neuropati samt optisk neuropati og optisk neuritis, der undertiden

progredierer til synstab, hos patienter i behandling med linezolid. Disse tilfælde er primært

set hos patienter, der blev behandlet i længere tid end de maksimalt anbefalede 28 dage.

Alle patienter bør informeres om at indberette symptomer på synsnedsættelse, såsom

ændringer i synsskarpheden, ændret farvesyn, sløret syn eller synsfeltsdefekt. I sådanne

tilfælde bør der omgående tages stilling til, om patienten skal henvises til en øjenlæge.

Hvis en patient får linezolid i mere end de anbefalede 28 dage, bør synsfunktionen

monitoreres regelmæssigt.

Hvis der opstår perifer eller optisk neuropati, bør fortsat behandling med linezolid vurderes

mod potentielle risici.

Risikoen for neuropati kan være øget, når linezolid anvendes til patienter, der får eller har

fået antimykobakteriel-behandling mod tuberkulose.

Kramper

Der er rapporteret om kramper hos patienter i behandling med linezolid. De fleste tilfælde

er set hos patienter med fortilfælde af krampeanfald eller med risikofaktorer for

krampeanfald. Patienter skal opfordres til at oplyse lægen om fortilfælde af kramper.

Monoaminooxidasehæmmere

Linezolid er en reversibel, ikke-selektiv monoaminooxidasehæmmer (MAO-hæmmer). Det

udviser imidlertid ingen antidepressiv virkning i doser anvendt til antibakteriel behandling.

Der er meget begrænsede data fra lægemiddelinteraktionsstudier og omkring sikkerheden

af linezolid hos patienter med underliggende tilstande og/eller i samtidig behandling med

lægemidler, som medfører en risiko for MAO-hæmning. Linezolid anbefales derfor ikke i

disse tilfælde, medmindre nøje observation og monitorering af patienten er mulig (se pkt.

4.3 og 4.5).

Tyraminholdig mad

Patienterne bør advares mod at indtage store mængder af tyraminholdig mad (se pkt. 4.5).

59558_spc.docx

Side 7 af 21

Superinfektion

Linezolids påvirkning af normalfloraen er ikke undersøgt i kliniske studier.

Brug af antibiotika kan til tider medføre en overvækst af ikke-følsomme organismer. For

eksempel oplevede cirka 3 % af de patienter, der fik de anbefalede linezoliddoser i de

kliniske forsøg, lægemiddelrelateret candidiasis. Opstår der superinfektion under

behandlingen, bør der tages passende forholdsregler.

Særlige patientgrupper

Linezolid bør anvendes med særlig forsigtighed til patienter med svær nyreinsufficiens, og

kun når den forventede fordel vurderes at opveje den teoretiske risiko (se pkt. 4.2 og 5.2).

Det anbefales, at linezolid kun gives til patienter med svær leverinsufficiens, når den

forventede fordel opvejer den teoretiske risiko (se pkt. 4.2 og 5.2).

Nedsat fertilitet

Linezolid reducerer fertiliteten reversibelt og inducerer abnorm sædmorfologi hos voksne

hanrotter ved vævseksponeringsniveauer, der er omtrent sammenlignelige med de

niveauer, som forventes hos mennesker. Det vides ikke, om linezolid påvirker mænds

reproduktionssystem (se pkt. 5.3).

Kliniske undersøgelser

Linezolids sikkerhed og effektivitet, når det gives i længere perioder end 28 dage, er ikke

fastslået.

De kontrollerede kliniske studier inkluderede ikke patienter med diabetiske fodlæsioner,

decubitus eller iskæmiske læsioner, svære forbrændinger eller koldbrand. Erfaringen med

brug af linezolid til sådanne patienter er derfor begrænset.

Hjælpestoffer

Opløsningen indeholder 45,7 mg (svarende til 13,7 g/300 ml) glucose pr. ml. Dette bør

tages i betragtning hos patienter med diabetes mellitus eller andre tilstande, der er

forbundet med glukoseintolerans. Opløsningen indeholder også 0,38 mg (svarende til 114

mg/300 ml) natrium pr. ml. Dette bør tages i betragtning hos patienter som er på saltfattig

diæt.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Monoaminooxidasehæmmere

Linezolid er en reversibel ikke-selektiv monoaminooxidasehæmmer (MAO-hæmmer). Der

er meget begrænsede data fra lægemiddelinteraktionsstudier og omkring linezolids

sikkerhed, når det gives til patienter samtidig med anden medicin, som kan medføre, at

MAO-hæmning er en risiko. Linezolid anbefales derfor ikke i disse tilfælde, medmindre

nøje observation og monitorering af patienten er mulig (se pkt. 4.3 og 4.4).

59558_spc.docx

Side 8 af 21

Potentielle interaktioner, der kan medføre blodtryksstigning

Hos normotensive raske frivillige forsøgspersoner øgede linezolid den blodtryksstigning,

der blev induceret af pseudoefedrin og phenylpropanolaminhydrochlorid. Samtidig

administration af linezolid og enten pseudoefedrin eller phenylpropanolamin resulterede i

gennemsnitlige stigninger i systolisk blodtryk i størrelsesordenen 30-40 mmHg,

sammenlignet med stigninger på 11-15 mmHg med linezolid alene, 14-18 mmHg med

enten pseudoefedrin eller phenylpropanolamin alene og 8-11 mmHg med placebo.

Lignende studier er ikke udført hos hypertensive personer. Det anbefales, at dosis af

lægemidler, der har vasopressiv virkning, inklusive dopaminerge midler, nøje titreres for at

opnå det ønskede respons, når de gives samtidigt med linezolid.

Potentielle serotonerge interaktioner

Den potentielle interaktion med dextromethorphan er undersøgt hos raske frivillige

forsøgspersoner. Forsøgspersonerne fik dextromethorphan (2 doser af 20 mg med 4 timers

mellemrum) med eller uden linezolid. Der sås ingen serotoninsyndromvirkninger

(forvirring, delirium, rastløshed, rystelser, rødme, diaforese, hyperpyreksi) hos de raske

frivillige, der fik linezolid og dextromethorphan.

Erfaring efter markedsføring: Der er rapporteret om én patient, som oplevede

serotoninsyndrom-lignende virkninger under behandling med linezolid og

dextromethorphan, som svandt efter seponering af begge lægemidler.

Der er rapporteret om tilfælde af serotoninsyndrom ved klinisk brug af linezolid og

serotonerge midler, herunder antidepressiva som f.eks. selektive

serotoningenoptagshæmmere (SSRI'er). Kombinationen er derfor kontraindiceret (se pkt.

4.3). Håndteringen af patienter, for hvem behandling med linezolid og serotonerge midler

er klinisk påkrævet, er beskrevet i pkt. 4.4.

Tyraminholdig mad

Der er ikke set signifikant pressorrespons hos personer, der fik både linezolid og mindre

end 100 mg tyramin. Dette tyder på, at det kun er nødvendigt at undgå at indtage store

mængder mad og drikke med højt tyraminindhold (f.eks. lagret/mellemlagret ost,

gærekstrakter, udestillerede alkoholiske drikke og gærede sojabønneprodukter såsom

sojasauce).

Lægemidler, der metaboliseres af cytokrom P450

Linezolid metaboliseres ikke målbart af cytokrom P450 (CYP)-enzymsystemet, og det

hæmmer ikke nogen af de klinisk signifikante humane CYP-isoformer (1A2, 2C9, 2C19,

2D6, 2E1, 3A4). Ligeledes inducerer linezolid ikke P450-isoenzymer hos rotter. Derfor

forventes der ingen CYP450-inducerede lægemiddelinteraktioner med linezolid.

Rifampicin

Rifampicins virkning på linezolids farmakokinetik er blevet undersøgt hos 16 raske,

frivillige, voksne mænd, der fik linezolid 600 mg 2 gange daglig i 2,5 dage sammen med

eller uden rifampicin 600 mg 1 gang daglig i 8 dage. Rifampicin nedsatte linezolids C

59558_spc.docx

Side 9 af 21

AUC med gennemsnitligt henholdsvis 21 % [90 % CI, 15, 27] og 32 % [90 % CI, 27, 37].

Mekanismen bag denne interaktion og dens kliniske betydning kendes ikke.

Warfarin

Når warfarin gives sammen med linezolidbehandling ved steady-state, er der en 10 %

reduktion i gennemsnitlig maksimal INR ved samtidig administration med en 5 %

reduktion i AUC INR. Der er utilstrækkelige data fra patienter, der har fået warfarin og

linezolid, til at vurdere den eventuelle kliniske betydning af disse observationer.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er utilstrækkelige data fra anvendelse af linezolid til gravide kvinder. Dyreforsøg har

påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Der er en potentiel risiko for mennesker.

Linezolid bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt, dvs.

kun hvis den potentielle fordel er større end den teoretiske risiko.

Amning

Dyreforsøg tyder på, at linezolid og dets metabolitter kan passere over i modermælk, og

derfor bør amning afbrydes før og under behandlingen.

Fertilitet

Linezolid reducerede fertiliteten og reproduktionsevnen hos hanrotter ved

eksponeringsniveauer, der var omtrent de samme som dem, der forventes hos mennesker.

Hos hunde, der blev behandlet i en måned, var der synlige ændringer i vægten af prostata,

testikler og bitestikler (se pkt. 5.3).

Det vides ikke, om disse resultater har indflydelse på menneskelig fertilitet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Patienten bør advares om risikoen for svimmelhed og symptomer på synsnedsættelse (som

beskrevet i pkt. 4.4 og 4.8) under linezolidbehandling og bør rådes til ikke at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner, hvis nogle af disse symptomer forekommer.

4.8

Bivirkninger

Tabellen herunder viser en oversigt over de bivirkninger, der optrådte med en hyppighed

baseret på data fra alle kausaliteter i kliniske forsøg, som omfattede mere end 2.000 voksne

patienter, der fik de anbefalede linezoliddoser i op til 28 dage.

De hyppigst rapporterede var diarré (8,4%), hovedpine (6,5%), kvalme (6,3%) og

opkastning (4,0%).

De mest almindelige lægemiddelrelaterede bivirkninger, som førte til afbrydelse af

behandlingen, var hovedpine, diarré, kvalme og opkastning. Ca. 3 % af patienterne afbrød

behandlingen, fordi de fik en lægemiddelrelaterede bivirkning.

59558_spc.docx

Side 10 af 21

Yderligere bivirkninger, som er rapporteret efter markedsføring, er medtaget i tabellen

under hyppigheden "ikke kendt", da den faktiske hyppighed ikke kan estimeres ud fra

forhåndenværende data.

Nedenstående bivirkninger er set og indberettet under behandling med linezolid med

følgende hyppigheder: Meget almindelig (≥ 1/10), almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke

almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100), sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000), meget sjælden

(< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorgan-

klasse

Almindelig

(≥1/100 til

<1/10)

Ikke

almindelig

(≥1/1.000 til

<1/100)

Sjælden

(≥1/10.000 til

<1/1.000)

Meget

sjælden

(<1/10.000)

Hyppighed ikke

kendt (hyppighed

kan ikke vurderes

ud fra

tilgængelige data)

Infektioner og

parasitære

sygdomme

Candidiasis, oral

candidiasis, vagi-

nal candidiasis,

svampeinfek-

tioner

Vaginitis

Antibiotika-

associeret colitis,

herunder

pseudomembran

øs colitis*

Blod- og

lymfesystem

Anæmi*

Leukopeni*,

neutropeni,

trombocytopeni

*, eosinofili

Pancytopeni*

Myelosuppression

*, sideroblastisk

anæmi*

Immunsystemet

Anafylaksi

Metabolisme og

ernæring

Hyponatriæmi

laktatacidose*,

Psykiske

forstyrrelser

Insomnia

Nervesystemet

Hovedpine,

smagsforstyrrelse

r (metalsmag),

svimmelhed

Kramper*,

hypæstesi,

paræstesi

Serotoninsyndrom

**, perifer

neuropati*

Øjne

Sløret syn*

Synsfeltsdefekt*

Optisk neuropati*,

optisk neuritis*,

synstab*, ændret

synsstyrke*,

ændret farvesyn*

Øre og labyrint

Tinnitus

Hjerte

Arytmi

(takykardi)

Vaskulære

sygdomme

Hypertension

Transitorisk

iskæmisk

anfald, flebitis,

tromboflebitis

Mave-

tarmkanalen

Diarré, kvalme,

opkastning,

lokaliserede eller

generelle

mavesmerter,

Pancreatitis,

gastritis,

mundtørhed,

glossitis, løs

afføring,

Overfladisk

misfarvning af

tænder

59558_spc.docx

Side 11 af 21

forstoppelse,

dyspepsi

stomatitis,

misfarvning af

eller lidelse i

tungen

Lever og

galdeveje

Abnorme

leverfunktionstest

s; forhøjet

ASAT, ALAT

eller basisk

fosfatase

Forhøjet

totalbilirubin

Hud og

subkutane væv

Pruritus, udslæt

Urticaria,

dermatitis,

diaforese

Bulløse

hudlidelser, som

beskrevet ved

Stevens-Johnsons

syndrom og

toksisk epidermal

nekrolyse,

angioødem,

alopeci

Nyrer og

urinveje

Forøget

secarbamid

Nyresvigt,

forhøjet

kreatinin,

polyuri,

Det

reproduktive

system og

mammae

Vulvovaginal

lidelse

Almene

symptomer og

reaktioner på

administrationss

tedet

Feber, lokal

smerte

Kuldegysninger

, træthed,

smerte på

injektionsstedet

, øget tørst

Undersøgelser

Kemi

Forhøjet LDH,

kreatinkinase,

lipase, amylase

eller ikke-

fastende glucose.

Nedsat

totalprotein,

albumin, natrium

eller calcium.

Forhøjet eller

nedsat kalium

eller bikarbonat.

Hæmatologi

Forhøjet antal

neutrofile eller

eosinofile

leukocytter.

Nedsat

Kemi

Forhøjet

natrium eller

calcium. Nedsat

ikke-fastende

glucose.

Forhøjet eller

nedsat chlorid.

Hæmatologi

Forhøjet

retikulocyttal.

Nedsat

neutrofiler.

59558_spc.docx

Side 12 af 21

hæmoglobin,

hæmatokrit eller

erytrocyttal.

Forhøjet eller

nedsat

trombocyttal eller

leukocyttal.

* Se pkt. 4.4.

** Se pkt. 4.3 og 4.5

† Se herunder

Følgende bivirkninger ved linezolid blev i sjældne tilfælde anset for at være alvorlige:

lokaliserede abdominalsmerter, transitorisk iskæmisk attak (TIA) og hypertension.

† I kontrollerede kliniske studier, hvor linezolid blev givet i op til 28 dage, blev der

rapporteret anæmi hos mindre end 0,1 % af patienterne. I et "compassionate use"-program

hos patienter med livstruende infektioner og underliggende co-morbiditet opstod der

anæmi hos 2,5 % (33/1326) af de patienter, der var i behandling med linezolid ≤ 28 dage,

sammenlignet med 12,3 % (53/430) af de patienter, som var i behandling med linezolid >

28 dage. Andelen af tilfælde, hvor der blev rapporteret medicinrelateret, alvorlig anæmi,

som krævede blodtransfusion, var 9 % (3/33) hos patienter i behandling ≤ 28 dage og 15 %

(8/53) hos patienter i behandling > 28 dage.

Sikkerhedsdata fra kliniske studier baseret på mere end 500 pædiatriske patienter (fra

fødsel til 17 år) tyder ikke på, at linezolids sikkerhedsprofil hos pædiatriske patienter

afviger fra sikkerhedsprofilen hos voksne.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Der kendes ingen specifik antidot.

Der er ikke rapporteret om tilfælde af overdosering. Følgende information kan imidlertid

være nyttig:

Understøttende behandling anbefales sammen med opretholdelse af glomerulær filtration.

Ca. 30 % af linezoliddosis fjernes efter 3 timers hæmodialyse, men der er ingen data til

rådighed vedrørende fjernelse af linezolid ved peritonealdialyse eller hæmoperfusion. De

to primære linezolidmetabolitter fjernes også til en vis grad ved hæmodialyse.

Nedsat aktivitet og ataksi var tegn på toksicitet hos rotter efter linezoliddoser på 3000

mg/kg/dag, mens der hos hunde behandlet med 2000 mg/kg/dag sås opkastninger og

tremor.

4.10

Udlevering

59558_spc.docx

Side 13 af 21

59558_spc.docx

Side 14 af 21

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: J 01 XX 08. Andre antibiotika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Generelle egenskaber

Linezolid er et syntetisk antibiotikum, som tilhører en ny klasse antibiotika,

oxazolidinonerne. Det har in vitro-aktivitet over for aerobe Gram-positive bakterier og

anaerobe mikroorganismer. Linezolid hæmmer selektivt bakterieproteinsyntesen via en

unik virkningsmekanisme. Det bindes specifikt til et sted på bakterieribosomet (23S af 50S

subunit) og forhindrer dannelsen af et funktionelt 70S-initieringskompleks, som er en

essentiel komponent i translationsprocessen.

Linezolids in vitro-postantibiotiske effekt (PAE) på Staphylococcus aureus var ca. 2 timer.

In vivo-PAE var i dyremodeller 3,6 og 3,9 timer på hhv. Staphylococcus aureus og

Streptococcus pneumoniae. Det farmakodynamiske nøgleparameter for effekt i dyreforsøg

var den tid, som linezolidplasmaniveauet overskred den mindste hæmmende koncentration

(MIC) for den inficerende organisme.

Breakpoints

MIC-værdier (Minimum Inhibitory Concentration) fastsat af den Europæiske Reference

Komité (EUCAST) for stafylokokker og enterokokker er præsenteret herunder.

EUCAST kliniske MIC breakpoints for linezolid (2015-01-01, v 5.0)

Følsomme

organismer

Resistente

organismer

Enterococcus spp.

≤ 4mg/l

>4 mg/l

Staphylococcus spp.

≤ 4mg/l

>4 mg/l

Gruppe B, C og G streptokokker

≤ 2 mg/l

>4 mg/l

Streptococcus pneumoniae

≤ 2 mg/l

>4 mg/l

Breakpoints for ikke-

artsrelaterede organismer*

≤ 2 mg/l

>4 mg/l

Ikke-artsrelaterede breakpoints er overvejende bestemt på basis af

farmakokinetiske/farmakodynamiske data og er ikke afhængige af MIC-fordelingen på

specifikke arter. De skal kun bruges for de organismer, som ikke har fået tildelt en specifik

grænseværdi, og ikke for de arter, hvor der ikke anbefales følsomhedstest.

Følsomhed

Forekomsten af resistens kan variere geografisk og med tiden for udvalgte arter, og lokal

information om resistens er ønskelig, i særdeleshed ved behandling af alvorlige

infektioner. Der bør søges ekspertrådgivning i de tilfælde, hvor den lokale forekomst af

resistens gør anvendelse af linezolid ved visse typer af infektion tvivlsom.

59558_spc.docx

Side 15 af 21

Kategori

Følsomme organismer

Gram-positive aerobe bakterier:

Enterococcus faecalis

Enterococcus faecium*

Staphylococcus aureus*

Koagulasenegative stafylokokker

Streptococcus agalactiae*

Streptococcus pneumoniae*

Streptococcus pyogenes*

Gruppe C-streptokokker

Gruppe G-streptokokker

Resistente organismer

Haemophilus influenzae

Moraxella catarrhalis

Neisseria spp.

Enterobacteriaceae

Pseudomonas spp.

Acinetobacter spp.

Anaerobe bakterier

ØVRIGE:

Legionella

Chlamydia pneumoniae

Chlamydophila spp.

Mycoplasma pneumoniae

* Der er påvist klinisk virkning mod følsomme isolater ved godkendte kliniske

indikationer.

Resistens

Krydsresistens

Linezolids virkningsmekanisme adskiller sig fra andre antibiotikaklassers. In vitro-studier

med kliniske isolater (inklusive methicillinresistente stafylokokker, vancomycinresistente

enterokokker samt penicillin- og erythromycinresistente streptokokker) tyder på, at

linezolid som regel er aktivt over for organismer, som er resistente over for en eller flere

andre antibiotikaklasser.

59558_spc.docx

Side 16 af 21

Resistens over for linezolid er associeret med punktmutationer i 23S rRNA.

Som med andre antibiotika, der anvendes til behandling af vanskelige infektioner og/eller

anvendes over lang tid, er der set frembrydende fald i følsomheden over for linezolid.

Resistens er set hos enterokokker, Staphylococcus aureus og koagulasenegative

stafylokokker. Dette er som regel set i forbindelse med forlænget behandlingsvarighed og

tilstedeværelse af proteser eller udrænede abscesser. Ved fund af antibiotikaresistente

organismer på hospitaler er det vigtigt at lægge vægt på instrukser for infektionskontrol.

Oplysninger fra kliniske forsøg

Studier i den pædiatriske population:

I et åbent klinisk studie blev virkningen af linezolid (10 mg/kg hver 8. time) sammenlignet

med vancomycin (10-15 mg/kg hver 6.-24. time) til behandling af infektioner, der vides

eller mistænkes for at være forårsaget af resistente Gram-positive patogener (inklusive

nosokomiel pneumoni, komplicerede hud- og bløddelsinfektioner, kateterrelateret

bakteriæmi, bakteriæmi af ukendt årsag og andre infektioner), hos børn fra fødsel til 11 år.

De kliniske helbredelsesrater i den klinisk målbare population var henholdsvis 89,3 %

(134/150) og 84,5 % (60/71) med linezolid og vancomycin (95 % CI: -4,9, 14,6) (Se pkt.

4.2).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Linezolid indeholder hovedsageligt (s)-linezolid, som er biologisk aktivt og metaboliseres

til inaktive derivater.

Absorption

Den absolutte orale biotilgængelighed af linezolid (oral og intravenøs administration i et

crossover-studie) er fuldstændig (cirka 100 %). Absorptionen påvirkes ikke signifikant af

fødeindtagelse.

Efter intravenøs dosering af 600 mg 2 gange daglig er plasma linezolid C

og C

(gennemsnit og [SD]) ved steady-state blevet bestemt til hhv. 15,1 [2,5] mg/l og 3,68

[2,68] mg/l.

Fordeling

Fordelingsvolumen ved steady-state er gennemsnitligt cirka 40-50 l hos raske voksne og

nærmer sig totalvolumen af kropsvæske. Plasmaproteinbindingen er cirka 31 % og er ikke

koncentrationsafhængig.

Linezolidkoncentrationen er blevet bestemt i forskellige væsker fra et begrænset antal

forsøgsdeltagere i frivillige studier efter gentagen administration. Ratioen for linezolid i

spyt og sved i forhold til plasma var hhv. 1,2:1,0 og 0,55:1,0. Ratioen for epitelvæske og

alveolærcellevæske i lungen var hhv. 4,5:1,0 og 0,15:1,0 målt ved C

ved steady-state. I

et lille studie af forsøgsdeltagere med ventrikuloperitoneal shunt og overvejende ikke-

inflammerede meninges var ratioen af linezolid i cerebrospinalvæsken i forhold til plasma

ved C

0,7:1,0 efter gentagen administration af linezolid.

59558_spc.docx

Side 17 af 21

Metabolisme

Linezolid metaboliseres primært ved oxidation af morpholinringen, hvilket hovedsageligt

medfører dannelse af 2 inaktive, åbenringede carboxylsyrederivater: aminotheoxy-

eddikesyremetabolitten (PNU-142300) og hydroxyethylglycinmetabolitten (PNU-142586).

Hydroxyethylglycinmetabolitten (PNU-142586) er den fremherskende humane metabolit

og menes at blive dannet ved en ikke-enzymatisk proces.

Aminoethoxyeddikesyremetabolitten (PNU-142300) er mindre udbredt. Der er fundet

andre underordnede, inaktive metabolitter.

Elimination

Hos patienter med normal nyrefunktion eller mild til moderat nyreinsufficiens udskilles

linezolid i steady-state primært i urinen som PNU-142586 (40 %), moderstof (30 %) og

PNU-142300 (10 %). Stort set intet moderstof findes i fæces, hvorimod cirka 6 % og 3 %

af hver dosis findes som hhv. PNU-142586 og PNU-142300. Linezolids

eliminationshalveringstid er cirka 5-7 timer.

Non-renal clearance står for cirka 65 % af den totale linezolidclearance. Ved øgning af

linezoliddosis ses en beskeden grad af non-lineær clearance. Dette ser ud til at skyldes

lavere renal og non-renal clearance ved højere linezolidkoncentrationer. Forskellen i

clearance er imidlertid lille og afspejles ikke i den tilsyneladende

eliminationshalveringstid.

Særlige populationer

Patienter med nyreinsufficiens: Efter enkeltdoser på 600 mg blev der set en 7- til 8 gange

stigning i eksponeringen for de to primære linezolidmetabolitter i plasma hos patienter med

svær nyreinsufficiens (dvs. kreatininclearance < 30 ml/min). Der var imidlertid ingen

stigning i AUC af moderstoffet. Selvom der sker en vis fjernelse af de primære

linezolidmetabolitter ved hæmodialyse, er plasmaniveauerne af metabolitterne efter

enkeltdoser på 600 mg stadig væsentligt højere efter dialyse end de niveauer, der ses hos

patienter med normal nyrefunktion eller mild til moderat nyreinsufficiens.

Hos 24 patienter med svær nyreinsufficiens, hvoraf 21 var i regelmæssig hæmodialyse, var

de maksimale plasmakoncentrationer af de to primære metabolitter efter adskillige dages

administration cirka 10 gange højere end de niveauer, der ses hos patienter med normal

nyrefunktion. De maksimale plasmaniveauer af linezolid blev ikke påvirket.

Den kliniske betydning af disse fund er ikke klarlagt, da der for nuværende kun er en

begrænset mængde tilgængelige sikkerhedsdata (se pkt. 4.2 og 4.4).

Patienter med leverinsufficiens: Begrænsede data indikerer, at farmakokinetikken af

linezolid, PNU-142300 og PNU-142586 ikke ændres hos patienter med mild til moderat

leverinsufficiens (dvs. Child-Pugh-klasse A eller B). Linezolids farmakokinetik hos

patienter med svær leverinsufficiens (dvs. Child-Pugh-klasse C) er ikke undersøgt. Da

linezolid imidlertid metaboliseres ved en ikke-enzymatisk proces, forventes nedsat

leverfunktion ikke at ændre dets metabolisme signifikant (se pkt. 4.2 og 4.4).

Pædiatrisk population (<18 år): Der er utilstrækkeligt med data vedrørende linezolids

sikkerhed og virkning hos børn og unge (< 18 år), og derfor anbefales linezolid ikke til

59558_spc.docx

Side 18 af 21

denne aldersgruppe (se pkt. 4.2). Yderligere studier er nødvendige for at fastlægge sikre og

effektive dosisanbefalinger. Farmakokinetiske studier viste, at linezolids clearance (baseret

på kg legemsvægt) efter enkelt og gentagen administration hos børn (i alderen 1 uge til 12

år) var større hos pædiatriske patienter end hos voksne, men den faldt med stigende alder.

Administration af 10 mg/kg hver 8. time til børn mellem 1 uge og 12 år medførte en

eksponering, der lå tæt på den eksponering, der blev opnået med 600 mg to gange daglig

hos voksne.

Hos nyfødte i alderen op til 1 uge stiger den systemiske clearance af linezolid (baseret på

kg legemsvægt) hurtigt i den første leveuge. Derfor vil nyfødte, der har fået 10 mg/kg hver

8. time daglig, have en større systemisk eksponering første dag efter fødslen. Der forventes

dog ikke udtalt akkumulation med dette dosisregime i den første leveuge, da clearance

øges hastigt i den periode.

Hos unge (12 til 17 år) var farmakokinetikken af linezolid den samme som hos voksne

efter en dosis på 600 mg. Derfor vil unge, der daglig får 600 mg hver 12. time, have den

samme eksponering som den, der ses hos voksne, der får samme dosis.

Hos pædiatriske patienter med ventrikuloperitoneale shunts, som fik administreret linezolid

10 mg/kg enten hver 12. time eller hver 8. time, sås variable linezolidkoncentrationer i

cerebrospinalvæsken (CSF) efter enten enkelt eller gentagen administration af linezolid.

Der blev ikke konsekvent opnået eller fastholdt terapeutiske koncentrationer i CSF. Derfor

frarådes empirisk behandling af pædiatriske patienter med infektioner i

centralnervesystemet.

Ældre: Linezolids farmakokinetik ændres ikke signifikant hos ældre patienter på 65 år og

derover.

Kvinder: Kvinder har et lidt mindre fordelingsvolumen end mænd, og den gennemsnitlige

clearance er cirka 20 % lavere, når der korrigeres for legemsvægt. Plasmakoncentrationen

er højere hos kvinder, og dette kan delvist tilskrives forskelle i legemsvægt. Da linezolids

gennemsnitlige halveringstid imidlertid ikke er signifikant forskellig hos mænd og kvinder,

forventes plasmakoncentrationerne hos kvinder ikke at stige væsentligt over de niveauer,

der er veltolererede, og dosisjustering er derfor ikke nødvendig.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Linezolid reducerede fertiliteten og reproduktionsevnen hos hanrotter ved

eksponeringsniveauer, der var omtrent de samme som dem, der forventes hos mennesker.

Disse virkninger var reversible hos kønsmodne dyr. Hos unge dyr behandlet med linezolid

i næsten hele deres seksuelle modningsperiode var disse virkninger imidlertid ikke

reversible. Hos voksne hanrotter sås abnorm sædmorfologi i testis og epitelcellehypertrofi

og hyperplasi i epididymis. Linezolid påvirkede tilsyneladende modningen af

rottespermatozoer. Testosteronsupplement havde ingen effekt på linezolid-medierede

fertilitetspåvirkninger. Hypertrofi af bitestiklerne blev ikke observeret hos hunde behandlet

i 1 måned, selvom der var tydelige ændringer i vægten af prostata, testikler og bitestikler.

Reproduktionstoksicitetsstudier med mus og rotter viste ikke tegn på teratogen effekt ved

eksponeringsniveauer, der var hhv. 4 gange højere end og lig med de forventede

eksponeringsniveauer hos mennesker. De samme linezolidkoncentrationer gav maternel

toksicitet hos mus og var relateret til øget embryodød inklusive tab af hele kuld, nedsat

59558_spc.docx

Side 19 af 21

fostervægt, og en forværring af den normale genetiske prædisponering for sternale

variationer hos den observerede musestamme. Hos rotter sås svag maternel toksicitet ved

eksponeringer, der var lavere end de forventede kliniske eksponeringer. Der sås mild føtal

toksicitet i form af reduceret fostervægt, reduceret ossifikation af sternebrae, reduceret

ungeoverlevelse og let forsinkelse af modningsprocessen. Efter parring viste de samme

unger tegn på en reversibel dosisrelateret stigning i præimplantationstab med tilsvarende

fald i fertiliteten. Hos kaniner sås kun nedsat fostervægt ved maternel toksicitet (kliniske

symptomer, reduceret vægttilvækst og fødeindtagelse) ved lave eksponeringsniveauer på

0,06 gange den forventede humane eksponering baseret på AUC. Denne art er kendt for at

være følsom over for virkningerne af antibiotika.

Linezolid og dets metabolitter udskilles i mælken hos diegivende rotter, og de fundne

koncentrationer var højere end i maternelt plasma.

Linezolid forårsagede reversibel myelosuppression hos rotter og hunde.

Der udførtes sensitiv morfologisk undersøgelse af perfusionsfikseret væv for at undersøge

evidensen af optisk nervedegenerering. Minimal til moderat optisk nervedegenerering sås

hos 2 af 3 hanrotter efter 6 måneders administration, men direkte sammenhæng med

linezolid var tvivlsom på grund af fundenes akutte natur og asymmetriske udbredelse. Den

fundne optiske nervedegenerering var mikroskopisk sammenlignelig med den spontane

unilaterale degenerering, der er indberettet hos aldrende rotter, og som kan være en

forværring af almindelige underliggende forandringer.

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker ud over de risici, der allerede er

beskrevet i andre afsnit af dette produktresumé, vurderet ud fra konventionelle studier af

toksicitet efter gentagne doser og genotoksicitet. Karcinogenicitets-/onkogenicitetsstudier

er ikke udført pga. den korte administrationsvarighed og manglen på genotoksicitet i

standardundersøgelserne.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Glucosemonohydrat

Natriumcitratdihydrat (E331)

Citronsyre, vandfri (E330)

Saltsyre (E507)

Natriumhydroxid (E524)

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Opløsningen bør ikke tilsættes additiver. Hvis linezolid skal gives samtidig med andre

lægemidler, bør hvert lægemiddel gives separat i overensstemmelse med

brugsanvisningen. Hvis samme infusionssæt skal anvendes til infusion af flere forskellige

lægemidler efter hinanden, bør infusionssættet skylles med en kompatibel

infusionsopløsning (se pkt. 6.6) før og efter linezolid administration.

Linezolid infusionsvæske, opløsning er fysisk uforligelig med følgende stoffer:

amphotericin B, chlorpromazinhydrochlorid, diazepam, pentamidinisethionat,

59558_spc.docx

Side 20 af 21

erytromycinlactobionat, phenytoinnatrium og sulfamethoxazol/trimethoprim. Det er

desuden kemisk inkompatibelt med ceftriaxonnatrium.

6.3

Opbevaringstid

30 måneder

Efter åbning: Fra et mikrobielt synspunkt bør produktet anvendes straks, med mindre

åbningsmetoden udelukker risikoen for mikrobiel kontaminering. Hvis opløsningen ikke

anvendes straks, er opbevaringstid og -betingelser brugerens ansvar.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod lys.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Engangsbrug, klar til brug, latexfri, flerlaget polyolefinfilm infusionsposer forseglet inde i

folielaminerede yderposer. Posen indeholder 300 ml opløsning og er pakket i en karton.

Hver karton indeholder 10 infusionsposer.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Kun til engangsbrug. Fjern først yderposen når opløsningen skal tages i brug, og kontroller

posen for små lækager ved at klemme fast om posen. Hvis posen lækker, må den ikke

anvendes, da den kan være usteril. Opløsningen bør undersøges visuelt før brug, og kun

klare opløsninger uden partikler må anvendes. Anvend ikke poserne i serieforbindelse.

Ubrugt opløsning skal kasseres. Ubrugt opløsning må ikke anvendes til senere infusion.

Linezolid infusionsvæske er forligelig med følgende opløsninger: Glukose infusionsvæske

5 %, natriumchlorid infusionsvæske 0,9 %, Ringer-lactat injektionsvæske (Hartmans

injektionsvæske).

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinier.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Accord Healthcare Limited

Sage House, 319 Pinner Road

North Harrow, Middlesex, HA1 4HF

Storbritannien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

59558

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

11. december 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

59558_spc.docx

Side 21 af 21

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

4-7-2018

Docetaxel Accord (Accord Healthcare Limited)

Docetaxel Accord (Accord Healthcare Limited)

Docetaxel Accord (Active substance: Docetaxel) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)4341 of Wed, 04 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety

3-7-2018

Temozolomide Accord (Accord Healthcare Limited)

Temozolomide Accord (Accord Healthcare Limited)

Temozolomide Accord (Active substance: temozolomide) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018) 4240 of Tue, 03 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety

11-6-2018

Pemetrexed Accord (Accord Healthcare Limited)

Pemetrexed Accord (Accord Healthcare Limited)

Pemetrexed Accord (Active substance: pemetrexed) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)3761 of Mon, 11 Jun 2018

Europe -DG Health and Food Safety

30-5-2018

Bortezomib Accord (Accord Healthcare Limited)

Bortezomib Accord (Accord Healthcare Limited)

Bortezomib Accord (Active substance: bortezomib) - Centralised - Variation - Commission Decision (2018)3460 of Wed, 30 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/3984/X/8

Europe -DG Health and Food Safety

15-5-2018

Pramipexole Accord (Accord Healthcare Limited)

Pramipexole Accord (Accord Healthcare Limited)

Pramipexole Accord (Active substance: pramipexole) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)2995 of Tue, 15 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety