Lercanidipinhydrochlorid "Sandoz"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Lercanidipinhydrochlorid "Sandoz" 20 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 20 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Lercanidipinhydrochlorid "Sandoz" 20 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 53421
  • Sidste ændring:
  • 01-02-2018

Produktresumé

14. oktober 2015

PRODUKTRESUMÉ

for

Lercanidipinhydrochlorid "Sandoz"

0.

D.SP.NR.

29058

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Lercanidipinhydrochlorid "Sandoz"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

10 mg

En filmovertrukket tablet indeholder 10 mg lercanidipinhydrochlorid, svarende til 9,4 mg

lercanidipin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Lactosemonohydrat 30 mg.

20 mg

En filmovertrukket tablet indeholder 20 mg lercanidipinhydrochlorid, svarende til 18,8 mg

lercanidipin.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Lactosemonohydrat 60 mg.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

10 mg

Gule, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter, diameter 6,5 mm, delekærv på den ene

side og præget med ’L’ på den anden side.

20 mg

Lyserøde, runde, bikonvekse, filmovertrukne tabletter, diameter 8,5 mm, delekærv på den

ene side og præget med ’L’ på den anden side.

Tabletten har kun delekærv for at muliggøre deling af tabletten, så den er nemmere at

sluge.

Tabletten kan ikke deles i to lige store doser

53421_spc.docx

Side 1 af 12

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Lercanidipinhydrochlorid ”Sandoz” er indiceret til behandling af let til moderat essentiel

hypertension.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Den anbefalede dosis er 10 mg oralt en gang daglig mindst 15 minutter før måltider. Dosis

kan øges til 20 mg afhængig af den enkelte patients respons.

Dosistitrering bør være gradvis, da det kan tage omkring 2 uger, inden den maksimale

antihypertensive virkning er tydelig.

Nogle patienter, som ikke er under tilstrækkelig kontrol ved brug af et enkelt

antihypertensivum, kan have gavn af tillæg til behandlingen af lercanidipin og et beta-

adrenoreceptorblokerende middel (atenolol), et diuretikum (hydrochlorthiazid) eller en

ACE-hæmmer (captopril eller enalapril).

Eftersom dosisresponskurven er stejl med et plateau ved doser mellem 20-30 mg, er det

usandsynligt, at virkningen vil blive forbedret ved højere doser, hvorimod bivirkninger kan

øges.

Ældre patienter

Skønt de farmakokinetiske data og klinisk erfaring antyder, at der ikke kræves justering af

den daglige dosis, bør der udvises særlige omhu ved påbegyndelse af behandling af ældre

patienter.

Pædiatrisk population

Lercanidipinhydrochlorid "Sandoz"’ sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke

klarlagt.

Der foreligger ingen data.

Nedsat nyre- eller leverfunktion

Der bør udvises særlig omhu ved initiering af behandling af patienter med let til moderat

nedsat nyre- eller leverfunktion. Selvom det normalt anbefalede doseringsregime kan

tolereres af disse subgrupper, skal der udvises forsigtighed ved en dosisøgning til 20 mg

daglig. Den antihypertensive virkning kan være øget hos patienter med nedsat

leverfunktion. Derfor bør dosisjustering overvejes.

Lercanidipin frarådes til patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller til patienter med

alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min).

Administration

Til oral anvendelse.

Sikkerhedsforanstaltninger, der skal tages før håndtering og administration af lægemidlet:

Behandlingen skal helst administreres om morgenen, mindst 15 minutter inden

morgenmåltidet.

53421_spc.docx

Side 2 af 12

Dette lægemiddel må ikke administreres sammen med grapefrugtjuice (se pkt. 4.3 og

4.5).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof lercanidipin, dihydropyridiner eller over for et

eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Graviditet og amning (se pkt. 4.6).

Kvinder i den fødedygtige alder, medmindre der bruges effektiv prævention.

Venstre ventrikeludløbsobstruktion.

Ubehandlet kongestiv hjerteinsufficiens.

Ustabil angina pectoris.

Alvorligt nedsat nyre- eller leverfunktion.

Inden for 1 måned efter myokardieinfarkt.

Samtidig administration af:

- Stærke CYP3A4-hæmmere (se pkt. 4.5)

- Ciclosporin (se pkt. 4.5)

- Grapefrugtjuice (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Syg sinus-syndrom

Der bør udvises særlig forsigtighed ved anvendelse af lercanidipin hos patienter med syg

sinus-syndrom (uden pacemaker).

Dysfunktion af venstre ventrikel og iskæmisk hjertesygdom

Skønt hæmodynamisk kontrollerede undersøgelser ikke viste nogen reduktion af

ventrikelfunktionen, kræves der også omhu hos patienter med nedsat funktion af venstre

ventrikel. Det er blevet antydet, at visse kortvirkende dihydropyridiner kan være forbundet

med øget kardiovaskulær risiko hos patienter med iskæmisk hjertesygdom. Skønt

lercanidipin har en langvarig virkning, skal der udvises forsigtighed hos sådanne patienter.

Nogle dihydropyridiner kan i sjældne tilfælde medføre prækordiel smerte eller angina

pectoris. I meget sjældne tilfælde kan patienter med forud eksisterende angina pectoris

opleve øget frekvens, varighed og sværhedsgrad af disse anfald. Isolerede tilfælde af

myokardieinfarkt kan observeres (se pkt. 4.8).

Anvendelse ved nedsat nyre- eller leverfunktion

Der bør udvises særlig omhu ved initiering af behandling af patienter med let til moderat

nedsat nyre- eller leverfunktion. Selvom det normalt anbefalede doseringsregime kan

tolereres af disse subgrupper, skal der udvises forsigtighed ved en dosisøgning til 20 mg

dagligt. Den antihypertensive virkning kan være øget hos patienter med nedsat

leverfunktion. Derfor bør dosisjustering overvejes.

Lercanidipin frarådes til patienter med alvorligt nedsat leverfunktion eller til patienter med

alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance <30 ml/min) (se pkt. 4.2).

Alkohol

Alkohol bør undgås, da det kan forstærke virkningen af vasodilaterende antihypertensiva

(se pkt. 4.5).

53421_spc.docx

Side 3 af 12

Pædiatrisk population

Lercanidipinhydrochlorid "Sandoz"’ sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er ikke

klarlagt.

CYP3A4-induktorer

CYP3A4-induktorer såsom antikonvulsiva (f.eks. phenytoin, carbamazepin) og rifampicin

kan reducere plasmakoncentrationen af lercanidipin, og dermed kan virkningen af

lercanidipin blive mindre end forventet (se pkt. 4.5).

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Dette lægemiddel indeholder lactose. Bør ikke anvendes til patienter med arvelig

galactoseintolerans, en særlig form af hereditær lactasemangel (Lapp Lactase deficiency)

eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

CYP3A4-hæmmere

Lercanidipin metaboliseres via CYP3A4-enzymet, og derfor kan samtidig administration

af hæmmere og induktorer af CYP3A4 påvirke metabolisme og elimination af lercanidipin.

Samtidig administration af lercanidipin og CYP 3A4-hæmmere (f.eks. ketoconazol,

itraconazol, ritonavir, erythromycin, troleandomycin) skal undgås (se pkt. 4.3).

En interaktionsundersøgelse med ketoconazol, som er en kraftigt virkende CYP 3A4-

hæmmer, har vist en væsentlig forøgelse af lercanidipins plasmaniveauer (15 gange

forøgelse af AUC og 8 gange forøgelse af C

for eutomer S-lercanidipin).

Ciclosporin

Ciclosporin og lercanidipin må ikke administreres samtidigt (se pkt. 4.3).

Øgede plasmaniveauer af både lercanidipin og ciclosporin er set efter samtidig

administration. En undersøgelse med unge, raske forsøgspersoner har vist, at når

ciclosporin administreres 3 timer efter administration af lercanidipin, ændredes

plasmakoncentrationen af lercanidipin ikke, mens ciclosporins AUC øgedes med 27 %.

Samtidig administration af lercanidipin og ciclosporin medførte imidlertid forøgelse af

plasmakoncentrationen af lercanidipin med en faktor 3 og en øgning af ciclosporins AUC

på 21 %.

Grapefrugtjuice

Lercanidipin må ikke indtages sammen med grapefrugtjuice (se pkt. 4.3).

Som andre dihydropyridiner er lercanidipin følsom over for hæmning af metaboliseringen

forårsaget af grapefrugtjuice med en deraf følgende stigning i systemisk tilgængelighed og

øget hypotensiv virkning.

Midazolam

Når lercanidipin i administreres oralt i en dosis på 20 mg samtidigt med midazolam til

ældre forsøgspersoner øgedes absorptionen af lercanidipin (med ca. 40 %) og

absorptionshastigheden reduceredes (t

blev forlænges fra 1,75 til 3 timer).

Koncentrationen af midazolam blev ikke påvirket.

53421_spc.docx

Side 4 af 12

CYP3A4-substrater

Forsigtighed bør udvises, når lercanidipin ordineres sammen med andre CYP3A4-

substrater som f.eks. terfenadin, astemizol og klasse III antiarytmika som f.eks. amiodaron

og quinidin.

CYP3A4-induktorer

Samtidig administration af lercanidipin og CYP3A-induktorer som antikonvulsiva (f.eks.

phenytoin, carbamazepin) og rifampicin skal indledes med forsigtighed, idet den

antihypertensive virkning kan blive reduceret, og blodtrykket skal kontrolleres oftere end

normalt.

Metoprolol

Når lercanidipin administreredes samtidigt med metoprolol, en betablokker, som

overvejende elimineres via leveren, blev biotilgængeligheden af metoprolol ikke ændret,

mens lercanidipins blev reduceret med 50 %. Dette kan skyldes reduktion af leverens

blodgennemstrømning forårsaget af betablokkere og kan derfor også forekomme ved andre

lægemidler i denne gruppe. Lercanidipin kan derfor administreres sammen med beta-

adrenoreceptorblokerende lægemidler uden risiko, men dosisjustering kan være nødvendig.

Fluoxetin

Et interaktionsstudie med fluoxetin (en hæmmer af CYP2D6 og CYP3A4) udført hos

frivillige forsøgspersoner i alderen 65 ± 7 år (middelværdi ± standardafvigelse) viste ingen

klinisk relevant ændring af lercanidipins farmakokinetik.

Cimetidin

Samtidig administration af 800 mg cimetidin dagligt forårsager ikke signifikante

modifikationer i lercanidipins plasmakoncentrationer, men ved højere doser er det

nødvendigt at udvise forsigtighed, da både biotilgængeligheden og den hypotensive

virkning af lercanidipin kan øges.

Digoxin

Samtidig administration af 20 mg lercanidipin til patienter, der er i kronisk behandling med

b-methyldigoxin, viste ingen tegn på farmakokinetiske interaktioner. Raske forsøgs-

personer, der blev behandlet med digoxin efter en dosis på 20 mg lercanidipin givet

fastende, viste en gennemsnitlig øgning på 33 % i digoxins C

, mens AUC og renal

clearance ikke ændredes signifikant. Patienter, der samtidig behandles med digoxin, skal

overvåges nøje for kliniske tegn på digoxintoksicitet.

Simvastatin

Ved gentagen administration af 20 mg lercanidipin sammen med 40 mg simvastatin blev

AUC for lercanidipin ikke ændret signifikant, mens AUC for simvastatin blev forøget med

56 % og dets aktive metabolit β-hydroxysyre med 28 %. Det er ikke sandsynligt, at

sådanne ændringer er klinisk relevante. Der forventes ingen interaktion, når lercanidipin

administreres om morgenen og simvastatin om aftenen, som det er indiceret for sådanne

lægemidler.

Warfarin

Samtidig administration af 20 mg lercanidipin til raske frivillige forsøgspersoner givet

fastende ændrede ikke warfarins farmakokinetik.

53421_spc.docx

Side 5 af 12

Diuretika og ACE-hæmmere

Lercanidipin er blevet administreret sammen med diuretika og ACE-hæmmere uden risiko.

Alkohol

Alkohol bør undgås, da det kan forstærke virkningen af vasodilaterende antihypertensiva

(se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Der foreligger ingen kliniske data vedrørende lercanidipin. Der er rapporteret om

reversible biokemiske forandringer i sædcellehovedet, som kan hæmme befrugtningen, hos

visse patienter i behandling med calciumkanalblokkere. Hos patienter, der har gennemgået

gentagne mislykkede forsøg på in vitro-fertilisering, og hos hvem der ikke kan findes andre

forklaringer herpå, må det overvejes, om calciumkanalblokkere er årsagen.

Graviditet

Data om lercanidipin har ikke vist teratogenicitet hos rotter og kaniner, og rotters

reproduktionsevne blev ikke nedsat. Da der imidlertid savnes klinisk erfaring med brug af

lercanidipin under graviditet og amning, og andre dihydropyridiner har udvist

teratogenicitet hos dyr, bør lercanidipin ikke gives til gravide kvinder eller til fertile

kvinder, med mindre de anvender sikker kontraception.

Amning

Det er ukendt, om lercanidipin/metabolitter udskilles i human mælk. En risiko for

nyfødte/spædbørn kan ikke udelukkes. Lercanidipin er kontraindiceret hos kvinder, der

ammer (se pkt. 4.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Lercanidipin påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner.

Der bør dog udvises forsigtighed, da lercanidipin kan give svimmelhed, asteni og træthed

og i sjældne tilfælde virke sløvende.

4.8

Bivirkninger

Ca. 1,8 % af de behandlede patienter fik bivirkninger.

Tabellen nedenfor angiver hyppigheden af bivirkninger, som kan have en

årsagssammenhæng med lægemidlet, opstillet efter MedDRA’s systemorganklasser og

hyppighed: Meget almindelig (≥1/10); almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig

(≥1/1.000 til <1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000), ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver

hyppighedsgruppe er de observerede bivirkninger angivet efter faldende alvorlighedsgrad.

Som det fremgår af tabellen, er de bivirkninger, som hyppigst blev indberettet i

kontrollerede kliniske forsøg, hovedpine, svimmelhed, perifere ødemer, takykardi,

palpitationer og flushing, og hver af disse forekom hos under 1 % af patienterne.

53421_spc.docx

Side 6 af 12

Systemorganklasse i henhold til

MedDRA

Hyppighed

Immunsystemet

Meget sjælden

Overfølsomhed

Nervesystemet

Ikke almindelig

Sjælden

Meget sjælden

Svimmelhed, hovedpine

Døsighed

Synkope

Hjerte

Ikke almindelig

Sjælden

Takykardi, palpitationer

Angina pectoris

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Blussen

Mave-tarm-kanalen

Sjælden

Abdominalsmerter, diarré,

dyspepsi, kvalme, opkastning

Hud og subkutane væv

Sjælden

Udslæt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Sjælden

Myalgi

Nyrer og urinveje

Sjælden

Polyuri

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Ikke almindelig

Sjælden

Perifert ødem

Asteni, træthed

Efter markedsføring af præparatet blev følgende bivirkninger indberettet spontant i meget

sjældne tilfælde (<1/10 000): gingival hypertrofi, reversible stigninger i

serumkoncentrationen af hepatiske aminotransferaser, hypotension, vandladningsfrekvens

og brystsmerter.

Lercanidipin kan i sjældne tilfælde føre til prækordiale smerter eller angina pectoris.

I meget sjældne tilfælde kan patienter med eksisterende angina pectoris opleve øget

hyppighed, varighed eller sværhedsgrad af disse anfald. Der kan forekomme isolerede

tilfælde af myokardieinfarkt.

Lercanidipin synes ikke at påvirke blodglukose eller serumniveauet af lipider.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Efter markedsføring blev der rapporteret om tilfælde af overdosering (fra 40 op til 800 mg

lercanidipin, inklusive indberetninger om selvmordsforsøg).

Symptomer

Som med andre dihydropyridiner kan overdosering forventes at forårsage overdreven

perifer vasodilatation. Symptomerne i forbindelse med overdosering omfatter udtalt

hypotension og refleks-takykardi.

53421_spc.docx

Side 7 af 12

Behandling

I tilfælde af alvorlig hypotension, bradykardi og bevidstløshed kan det være nyttigt med

kardiovaskulær stabilisering. Bradykardi behandles med intravenøst atropin.

I betragtning af lercanidipins langvarige farmakologiske virkning er det essentielt, at den

kardiovaskulære status hos patienter, som tager en overdosis, overvåges i mindst 24 timer.

Der er ingen information om værdien af dialyse. Da det aktive indholdsstof er meget

lipofilt, er det mest sandsynligt, at plasmaniveauerne ikke er nogen guide for varigheden af

risikoperioden, og dialyse vil muligvis ikke være effektiv.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 08 CA 13. Selektive calciumkanal-blokkere med overvejende vaskulær

virkning - dihydropyridinderivater.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Lercanidipin er en calciumantagonist af dihydropyridingruppen og hæmmer den

transmembrane indstrømning af calcium til hjerte og glat muskulatur. Mekanismen i dets

antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende virkning på den vaskulære, glatte

muskulatur og nedsætter derved total perifer modstand.

Farmakodynamisk virkning

Til trods for dets korte farmakokinetiske plasmahalveringstid har lercanidipin en langvarig,

antihypertensiv aktivitet på grund af den høje membrandelingskoefficient og har ingen

negative inotropiske virkninger på grund af dets høje vaskulære selektivitet.

Da den vasodilatation, som induceres af lercanidipin, sker gradvis, er der sjældent blevet

observeret akut hypotension med refleks-takykardi hos hypertensive patienter.

Som med andre asymmetriske 1,4-dihydropyridiner skyldes lercanidipins antihypertensive

aktivitet hovedsageligt dets (S)-enantiomer.

Klinisk virkning og sikkerhed

Foruden de kliniske undersøgelser, udført som støtte for de terapeutiske indikationer, viste

en yderligere lille, ukontrolleret, men randomiseret undersøgelse af patienter med alvorlig

hypertension (gennemsnitligt ± SD diastolisk blodtryk på 114,4 ± 3,7 mm Hg), at

blodtrykket blev normaliseret hos 40 % af de 25 patienter, der fik én daglig dosis på 20 mg

og hos 56 % af 25 patienterne, der fik to daglige doser på 10 mg lercanidipin.

I en dobbeltblind, randomiseret, kontrolleret undersøgelse kontra placebo hos patienter

med isoleret systolisk hypertension var lercanidipin effektivt til at sænke det systoliske

blodtryk fra gennemsnitlige initialniveauer på 172,6 ± 5,6 mm Hg til 140,2 ± 8,7 mm Hg.

53421_spc.docx

Side 8 af 12

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Lercanidipin absorberes fuldstændigt efter 10-20 mg oral administration og maksimale

plasmakoncentrationer på hhv. 3,30 ng/ml ± 2,09 s.d. og 7,66 ng/ml ± 5,90 s.d. indtræder

ca. 1,5-3 timer efter dosering.

Lercanidipins 2 enantiomerer viser en lignende plasmaniveauprofil: Tiden til maksimal

plasmakoncentration er den samme, maksimal plasmakoncentrationen og AUC er i

gennemsnit 1,2 gang højere for (S)-enantiomeren, og de 2 enantiomerers eliminations-

halveringstid er stort set den samme. Der er ikke observeret nogen "in vivo"-

interkonversion af enantiomerer.

På grund af høj førstepassage-metabolisme er den absolutte biotilgængelighed af

lercanidipin ca.10 % ved oral administration samtidig med føde, mens den er reduceret til

1/3, når lægemidlet gives til raske forsøgspersoner under fastebetingelser.

Lercanidipins orale tilgængelighed stiger til det firedobbelte, når lercanidipin indtages op

til 2 timer efter et måltid med højt fedtindhold. Lercanidipin bør derfor tages før

måltiderne.

Fordeling

Fordeling fra plasma til væv og organer er hurtig og omfattende.

Lercanidipins serumproteinbindingsgrad overstiger 98 %. Da plasmaproteinniveauerne er

reducerede hos patienter med alvorlig nedsat nyre- eller leverfunktion, kan den frie

fraktion af lægemidlet forøges.

Biotransformation

Lercanidipin metaboliseres ekstensivt af CYP3A4; der er ikke fundet nogen modersubstans

i urin eller fæces. Det omdannes fortrinsvis til inaktive metabolitter, og ca. 50 % af dosis

udskilles gennem urinen.

In vitro-undersøgelser med humane levermikrosomer har vist, at lercanidipin i nogen grad

hæmmer CYP3A4 og CYP2D6 ved koncentrationer, der er henholdsvis 160 og 40 gange

højere end maksimale plasmakoncentrationer efter en dosis på 20 mg.

Desuden har interaktionsstudier hos mennesker vist, at lercanidipin ikke ændrer

plasmaniveauerne af midazolam, et karakteristisk substrat for CYP3A4, eller metoprolol,

et karakteristisk substrat for CYP2D6. Derfor kan der ved terapeutiske doser af

lercanidipin ikke forventes hæmning af biotransformationen af lægemidler, der

metaboliseres af CYP3A4 og CYP2D6.

Elimination

Elimination sker væsentligst som biotransformation.

Gennemsnitlig terminal eliminationshalveringstid var beregnet til 8-10 timer, og den

terapeutiske aktivitet varer i 24 timer på grund af dets høje binding til lipidmembraner. Der

blev ikke påvist nogen akkumulering ved gentagen administration.

53421_spc.docx

Side 9 af 12

Linearitet/non-linearitet

Oral administration af lercanidipin medfører plasmakoncentrationer af lercanidipin, der

ikke er direkte proportionale med dosis (non-lineær kinetik). Efter 10, 20 eller 40 mg var

de observerede plasmakoncentrationer i forholdet 1:3:8 og arealet under

plasmakoncentration-tidskurven i forholdet 1:4:18, hvilket tyder på en progressiv mætning

af førstepassage-metabolisme. Tilsvarende øges biotilgængeligheden med dosisøgning.

Yderligere oplysninger vedrørende specielle populationer

Hos ældre patienter og hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion eller let til

moderat nedsat leverfunktion viste lercanidipins farmakokinetiske virkning sig at være den

samme som hos den generelle patientpopulation. Patienter med alvorligt nedsat

nyrefunktion eller patienter, der er afhængige af dialyse, viste højere niveauer (omkring

70 %) af lægemidlet. Hos patienter med moderat til alvorligt nedsat leverfunktion vil

lercanidipins systemiske biotilgængelighed sandsynligvis øges, da lægemidlet

sædvanligvis metaboliseres i stort omfang i leveren.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Prækliniske data viser ingen speciel risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet,

karcinogenicitet samt reproduktionstoksicitet.

Sikkerhedsfarmakologiske dyrestudier har vist, at der ingen virkning er på det autonome

nervesystem, centralnervesystemet eller på mave-tarmfunktionen ved antihypertensive

doser.

De mest relevante virkninger, som er blevet observeret i langtidsundersøgelser med rotter

og hunde, var i direkte eller indirekte relation til kendte virkninger af høje doser af Ca-

antagonister, som hovedsageligt afspejlede overdreven farmakodynamisk aktivitet.

Lercanidipin var ikke genotoksisk og viste ingen tegn på carcinogen risiko.

Fertilitet og generel forplantningsevne hos rotter var upåvirket af behandling med

lercanidipin.

Der var ingen tegn på en teratogen virkning hos rotter og kaniner. Hos rotter foranledigede

lercanidipin i høje doser imidlertid præ- og post-implantationstab og forsinkelse i

fosterudviklingen.

Når lercanidipinhydrochlorid administreres i høje doser (12 mg/kg/dag) under fødsel,

foranledigede det dystoci.

Fordelingen af lercanidipin og/eller dets metabolitter hos gravide dyr og deres udskillelse i

brystmælk er ikke blevet undersøgt.

Metabolitter er ikke blevet evalueret separat i toksicitetsstudier.

53421_spc.docx

Side 10 af 12

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Magnesiumstearat (E572)

Povidon K-30 (E1201)

Natriumstivelsesglycolat Type A

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose (E460)

Filmovertræk

10 mg

Macrogol 3350 (E1521)

Polyvinylalkohol, delvis hydrolyseret

Talcum (E553b)

Titandioxid (E171)

Gul jernoxid (E172)

20 mg

Macrogol 3350 (E1521)

Polyvinylalkohol, delvis hydrolyseret

Talcum (E553b)

Titandioxid (E171)

Gul jernoxid (E172)

Rød jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterpakning (PVdC/PVC//aluminium) med push-through-folie.

Pakningsstørrelser

10 mg: 7, 10, 14, 20, 28, 30, 35, 50, 56, 60, 98 og 100 stk.

20 mg: 7, 10, 14, 20, 28, 30, 35, 42, 50, 56, 60, 98 og 100 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

53421_spc.docx

Side 11 af 12

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendte lægemidler eller affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Sandoz A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

10 mg:

53418

20 mg:

53421

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

11. marts 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

14. oktober 2015

53421_spc.docx

Side 12 af 12

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

13-7-2018

Erelzi (Sandoz GmbH)

Erelzi (Sandoz GmbH)

Erelzi (Active substance: etanercept) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)4712 of Fri, 13 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety

10-7-2018

Temozolomide Sandoz (Sandoz GmbH)

Temozolomide Sandoz (Sandoz GmbH)

Temozolomide Sandoz (Active substance: temozolomide) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)4480 of Tue, 10 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety

10-7-2018

Pemetrexed Sandoz (Sandoz GmbH)

Pemetrexed Sandoz (Sandoz GmbH)

Pemetrexed Sandoz (Active substance: pemetrexed) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)4485 of Tue, 10 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety

23-5-2018

Zessly (Sandoz GmbH)

Zessly (Sandoz GmbH)

Zessly (Active substance: infliximab) - Centralised - Authorisation - Commission Decision (2018)3215 of Wed, 23 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4647

Europe -DG Health and Food Safety