Krelin

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Krelin 25 mg kapsler, hårde
  • Dosering:
  • 25 mg
  • Lægemiddelform:
  • kapsler, hårde
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Krelin 25 mg kapsler, hårde
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 54449
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

9. december 2015

PRODUKTRESUMÉ

for

Krelin, hårde kapsler

0.

D.SP.NR.

29381

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Krelin

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 hård kapsel indeholder 25 mg pregabalin

1 hård kapsel indeholder 75 mg pregabalin

1 hård kapsel indeholder 150 mg pregabalin

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Hårde kapsler.

Hvid, uigennemsigtig blæk-trykt i sort med "PGB" over "25" på kroppen og intet på hætten

(størrelse # 4).

Uigennemsigtig, blæk-trykt i sort med "PGB" over "75" på den hvide krop og intet på den

brændte orange (svensk orange) hætte (størrelse # 4).

Hvid, uigennemsigtig blæk-trykt i sort med "PGB" over "150" på kroppen og intet på

hætten (størrelse 3 #).

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Neuropatiske smerter

Krelin er indiceret til behandling af perifere og centrale neuropatiske smerter hos voksne.

Epilepsi

Krelin er indiceret som supplerende behandling til voksne med refraktære partielle anfald

med eller uden sekundær generalisering.

Generaliseret angst

Krelin er indiceret til behandling af generaliseret angst (GAD) hos voksne.

54449_spc.docx

Side 1 af 15

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Dosis er 150-600 mg daglig fordelt på enten 2 eller 3 doser.

Neuropatiske smerter

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg daglig fordelt på 2 eller 3

doser. Afhængigt af patientens respons og tolerabilitet kan dosis efter 3-7 dage øges til 300

mg daglig, og hvis nødvendigt kan dosis øges til maksimalt 600 mg daglig efter yderligere

7 dage.

Epilepsi

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg daglig fordelt på 2 eller 3

doser. Afhængigt af patientens respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300

mg daglig. Den maksimale dosis på 600 mg daglig kan nås efter yderligere 7 dage.

Generaliseret angst

Dosis er 150-600 mg daglig fordelt på 2 eller 3 doser. Behov for behandling bør

regelmæssigt revurderes.

Behandling med pregabalin kan startes med en dosis på 150 mg daglig. Afhængigt af

patientens respons og tolerabilitet kan dosis efter 7 dage øges til 300 mg daglig. Efter

yderligere 7 dage kan dosis øges til 450 mg daglig. Efter yderligere 7 dage kan dosis øges

til den maksimale dosis på 600 mg daglig.

Seponering af pregabalin

Hvis pregabalin skal seponeres, anbefales det at lade seponeringen ske gradvist over

mindst 1 uge uafhængigt af indikationen og i overensstemmelse med gældende klinisk

praksis (se pkt. 4.4 og 4.8).

Patienter med nedsat nyrefunktion

Pregabalin udskilles fra det systemiske kredsløb primært via renal udskillelse som

uomdannet lægemiddelstof. Da pregabalin-clearance er direkte proportionalt med

kreatininclearance (se pkt. 5.2), skal dosis individuelt tilpasses patienter med nedsat

nyrefunktion i henhold til kreatininclearance. Disse fremgår af tabel 1 og er udregnet med

følgende formel:

Kreatininclearance (ml/min) =

(x 0,85 for kvinder)

Pregabalin fjernes effektivt fra plasma via hæmodialyse (50% af lægemiddelstoffet på 4

timer). Hos patienter, der er i hæmodialysebehandling, skal den daglige dosis af pregabalin

justeres i forhold til nyrefunktionen. Udover den daglige dosis, skal supplerende dosis

gives umiddelbart efter hver 4. times hæmodialysebehandling (se tabel 1).

54449_spc.docx

Side 2 af 15

Tabel 1. Pregabalin dosisjustering i forhold til nyrefunktion

Kreatininclearance

(ml/min)

Total daglig dosis pregabalin

Dosisinterval

Startdosis

(mg/døgn)

Maksimal dosis

(mg/døgn)

≥ 60

Fordelt på 2 eller 3

daglige doser

≥ 30 - < 60

Fordelt på 2 eller

3 daglige doser

≥ 15 - < 30

25 – 50

1 gang daglig eller

fordelt på 2 daglige

doser

< 15

1 gang daglig

Supplerende dosis efter hæmodialyse (mg)

Engangsdosis

* Total døgndosis (mg/døgn) skal fordeles som anført under dosisinterval for at give mg/dosis

Supplerende dosis er en enkelt tillægsdosis.

Patienter med nedsat leverfunktion

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Sikkerhed og effekt af pregabalin hos børn under 12 år og unge (12-17 år) er ikke klarlagt.

De tilgængelige data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men anbefalinger vedrørende

dosering kan ikke foretages.

Ældre patienter (over 65 år)

Dosisreduktion hos ældre kan være nødvendig på grund af nedsat nyrefunktion (se

Patienter med nedsat nyrefunktion).

Administration

Krelin kan tages med eller uden ad. Krelin er kun til oral anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Diabetespatienter

Nogle diabetespatienter, der er i pregabalinbehandling, kan få vægtøgning, og den

hypoglykæmiske medicin bør justeres i overensstemmelse med gældende klinisk praksis.

54449_spc.docx

Side 3 af 15

Overfølsomhedsreaktioner

Efter markedsføring har der været rapporter om overfølsomhedsreaktioner, herunder

tilfælde af angioødem. Behandling med pregabalin skal straks seponeres i tilfælde af

symptomer på angioødem, f.eks. hævelse af ansigtet, læberne eller de øvre luftveje.

Svimmelhed, søvnighed, bevidsthedstab, konfusion og mental svækkelse

Behandling med pregabalin er forbundet med svimmelhed og søvnighed, som kan øge

risikoen for faldulykker hos ældre patienter. Efter markedsføring er der også set tilfælde af

bevidsthedstab, konfusion og mental svækkelse. Derfor bør patienter tilrådes at udvise

forsigtighed, indtil de er bekendt med bivirkningerne af medicinen.

Synsrelaterede bivirkninger

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med

pregabalin end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet

normaliseret efter fortsat behandling. I de kliniske studier, hvor der blev udført

øjenundersøgelse, var hyppigheden af reduktion af synsskarphed og ændringer i synsfelt

større hos patienter behandlet med pregabalin end hos patienter behandlet med placebo.

Hyppigheden af forandringer af øjenbaggrunden var større hos patienter behandlet med

placebo (se pkt. 5.1).

Efter markedsføring er der set tilfælde af øjenbivirkninger, herunder synstab, sløring af

synet eller andre forandringer i synsskarpheden, hvoraf mange var forbigående. Seponering

af behandling med pregabalin kan føre til en normalisering eller forbedring af disse

synssymptomer.

Nyresvigt

Der er set tilfælde af nyresvigt, og denne bivirkning er i nogle tilfælde reversibel ved

seponering af pregabalin.

Seponering af andre antiepileptika

Ved tillægsbehandling med pregabalin, er der ikke tilstrækkelig dokumentation for at

seponere samtidig brug af anden antiepileptika, selv om anfaldskontrol er opnået, for

derved at monoterapibehandle med pregabalin.

Seponeringssymptomer

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin, er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed,

hovedpine, kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, nervøsitet, depression,

smerter, kramper, hyperhidrose, svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed.

Patienten bør informeres om dette ved behandlingens start.

Der kan opstå kramper, herunder status epilepticus og tonisk-kloniske kramper under

behandling med pregabalin eller kort tid efter behandlingsophør.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og

sværhedsgrad af seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Hjerteinsufficiens

Efter markedsføring er der rapporteret om kronisk venstresidig hjerteinsufficiens hos nogle

patienter i behandling med pregabalin. Disse hændelser er overvejende set hos ældre

54449_spc.docx

Side 4 af 15

kardiovaskulært, kompromiterede patienter, der er i behandling med pregabalin for en

neuropatisk indikation. Pregabalin bør anvendes med forsigtighed til disse patienter.

Hændelsen kan gå i sig selv ved seponering af behandlingen.

Behandling af centrale neuropatiske smerter, der skyldes rygmarvsskader

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter, der skyldes rygmarvsskader, ses generelt

en øget forekomst af bivirkninger, som bivirkninger i centralnervesystemet og især

søvnighed. Dette kan tilskrives en additiv effekt på grund af samtidig medicin (f.eks.

antispastisk medicin), som er nødvendig for behandling af denne tilstand. Der bør tages

hensyn til dette, når pregabalin ordineres til denne tilstand.

Selvmordstanker og -adfærd

Selvmordstanker og -adfærd er rapporteret hos patienter i behandling med antiepileptika ved

flere forskellige indikationer. En metaanalyse af randomiserede, placebokontrollerede studier

med antiepileptika har også vist en let forøget risiko for selvmordstanker og -adfærd.

Mekanismen bag denne risiko er ikke kendt, og de forhåndenværende data udelukker ikke

muligheden for en forøget risiko for pregabalin.

Derfor bør patienterne overvåges for, om de får tegn på selvmordstanker og -adfærd, og

passende behandling bør overvejes. Patienter (og plejepersonale) bør tilrådes straks at søge

læge, hvis der opstår tegn på selvmordstanker og -adfærd.

Nedsat funktion af mave-tarmkanalen

Efter markedsføring er der rapporteret om bivirkninger relateret til nedsat funktion af

mave-tarm- kanalen (f.eks. intestinal obstruktion, paralytisk ileus, obstipation), når

pregabalin gives samtidig med lægemidler, der potentielt kan medføre obstipation,

herunder opioide analgetika. Når pregabalin og opioider gives i kombination, bør der tages

forholdsregler for at undgå obstipation (især hos kvinder og ældre patienter).

Forkert brug, misbrug eller afhængighed

Tilfælde af forkert brug, misbrug og afhængighed er blevet rapporteret. Der bør udvises

forsigtighed ved behandling af patienter, der tidligere har haft et misbrug, og patienten bør

overvåges for symptomer på forkert brug, misbrug og afhængighed af pregabalin (der er

rapporteret om udvikling af tolerans, dosisstigning og stofsøgende adfærd).

Encefalopati

Tilfælde af encefalopati er blevet rapporteret, især hos patienter med underliggende

tilstande, der kan udløse encefalopati.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Pregabalin udskilles hovedsagligt uomdannet i urin, gennemgår ubetydelig metabolisme

hos mennesker (< 2% af dosis genfindes i urin som metabolitter), hæmmer ikke

lægemiddelmetabolisme in vitro, og bindes ikke til plasmaproteiner. Derfor er det

usandsynligt, at pregabalin vil forårsage eller selv vil blive påvirket af farmakokinetiske

interaktioner.

In vivo studier og populationsfarmakokinetiske analyser

Følgelig har in vivo studier ikke vist klinisk relevante farmakokinetiske interaktioner

mellem pregabalin og phenytoin, carbamazepin, valproat, lamotrigin, gabapentin,

lorazepam, oxycodon eller ethanol. Farmakokinetiske befolkningsanalyser tyder på, at

54449_spc.docx

Side 5 af 15

orale antidiabetika, diuretika, insulin, phenobarbital, tiagabin og topiramat, ikke har nogen

klinisk betydende virkning på pregabalin-clearance.

Orale kontraceptiva, norethisteron og/eller ethinylestradiol

Samtidig indgift af pregabalin og orale kontraceptiva norethisteron og/eller ethinyløstradiol

påvirker ikke steady state farmakokinetikken af nogen af stofferne.

Lægemidler, der påvirker centralnervesystemet

Pregabalin kan potensere virkningerne af ethanol og lorazepam. I kontrollerede kliniske

studier blev flere orale doser af pregabalin givet samtidig med oxycodon, lorazepam eller

ethanol, og det førte ikke til klinisk afgørende påvirkninger af respirationen. Efter

markedsføring er der rapporteret om respirationssvigt og koma hos patienter, der tager

pregabalin og andre lægemidler, der supprimerer centralnervesystemet. Pregabalin synes at

være additiv ved den nedsættelse af kognitiv og grovmotorisk funktion, der forårsages af

oxycodon.

Interaktioner og ældre

Der er ikke udført specifikke farmakodynamiske interaktionsstudier på ældre raske

forsøgspersoner. Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Graviditet og amning

Kvinder i den fertile alder/antikonception hos mænd og kvinder

Da den potentielle risiko for mennesker er ukendt, skal kvinder i den fertile alder anvende

sikker antikonception.

Fertilitet

Der findes ingen kliniske data om virkningen af pregabalin på fertiliteten hos kvinder.

I et klinisk studie, udført for at vurdere pregabalins indvirkning på sperms motilitet, fik

raske mandlige forsøgspersoner pregabalindoser på 600 mg/dag. Efter 3 måneders

behandling sås der ingen påvirkning af motiliteten.

Et fertilitetsstudie på hunrotter har vist negative virkninger på reproduktion.

Fertilitetsstudier på hanrotter har vist negative virkninger på reproduktion og udvikling.

Den kliniske betydning af disse fund kendes ikke (se pkt. 5.3).

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelig data om brugen af pregabalin hos gravide.

Dyreforsøg har påvist reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for

mennesker er ukendt.

Krelin bør ikke anvendes under graviditet, medmindre det er klart nødvendigt (hvis

fordelene for moderen klart opvejer den mulige risiko for fosteret/det nyfødte barn).

Amning

Pregabalin udskilles i modermælken (se pkt. 5.2). Virkningen af pregabalin på det ammede

barn er ukendt. Det skal besluttes, om amning skal ophøre eller behandling med pregabalin

seponeres, idet der tages højde for fordelene ved amning af barnet i forhold til de

terapeutiske fordele for moderen.

54449_spc.docx

Side 6 af 15

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning.

Krelin påvirker i mindre eller moderat grad evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Krelin kan forårsage svimmelhed og søvnighed, og derfor kan det påvirke evnen

til at køre bil eller betjene maskiner. Patienter opfordres til ikke at køre bil, betjene

indviklede maskiner eller udsætte sig for andre potentielt farlige aktiviteter før det vides,

hvordan denne medicin påvirker deres evne til at udføre disse aktiviteter.

4.8

Bivirkninger

Det kliniske program med pregabalin omfatter over 8.900 patienter, som fik pregabalin.

Heraf har over 5.600 deltaget i dobbelt-blinde placebokontrollerede studier. De hyppigst

rapporterede bivirkninger er svimmelhed og søvnighed. Bivirkningerne er som regel lette

til moderate. I de kontrollerede studier udgik 12% af patienterne, der fik pregabalin, og 5%

af patienterne, der fik placebo, på grund af bivirkninger. De hyppigste bivirkninger, som

førte til seponering af behandlingen i pregabalin-gruppen, var svimmelhed og søvnighed.

Tabel 2 nedenfor viser bivirkninger, som optræder med en højere hyppighed end placebo

og hos mere end 1 patient. De er anført efter organklasse og hyppighed (meget almindelig

(≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100); sjælden

(≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjældne (< 1/10.000)), hyppighed ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data). Inden for hver enkelt frekvensgruppe er

bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført

først.

De anførte bivirkninger kan også have forbindelse til den tilgrundliggende sygdom og/eller

anden samtidig behandling.

Ved behandling af centrale neuropatiske smerter, der skyldes rygmarvsskader, ses generelt

en øget forekomst af bivirkninger, CNS-bivirkninger og især søvnighed (se pkt. 4.4).

Yderligere bivirkninger, der er rapporteret efter markedsføring, er anført i kursiv i tabellen

nedenfor.

Organklasse

Bivirkning

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig

Nasopharyngitis

Blod og lymfesystem

Sjælden

Neutropeni

Immunsystemet

Ikke almindelig

Overfølsomhed

Sjælden

Angioødem, allergisk reaktion

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Øget appetit

Ikke almindelig

Anoreksi, hypoglykæmi

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Eufori, konfusion, irritabilitet, desorientering,

søvnløshed, nedsat libido

Ikke almindelig

Hallucination, panikanfald, rastløshed, agitation,

depression, forsænket stemningsleje, hævet

stemningsleje, aggression, humørsvingninger,

54449_spc.docx

Side 7 af 15

depersonalisation, svært ved at finde ord,

drømmeforstyrrelser, øget libido, anorgasme, apati

Sjælden

Impulsivitet

Nervesystemet

Meget almindelig

Svimmelhed, søvnighed, hovedpine

Almindelig

Ataksi, koordinationsforstyrrelser, tremor, dysartri,

amnesi, hukommelsesproblemer,

opmærksomhedsforstyrrelser, paræstesi, hypæstesi,

sedation, balanceforstyrrelser, letargi

Ikke almindelig

Synkope, stupor, myokloni, bevidsthedstab,

psykomotorisk hyperaktivitet, dyskinesi, ortostatisk

svimmelhed, intentionstremor, nystagmus, kognetiv

forstyrrelse, mental svækkelse, taleproblemer,

hyporefleksi, hyperæstesi, brændende fornemmelse,

manglende smagsopfattelse, utilpashed

Sjælden

Kramper, parosmi, hypokinesi, dysgrafi

Øjne

Almindelig

Sløret syn, dobbeltsyn

Ikke almindelig

Tab af perifert syn, synsforstyrrelser, hævede øjne,

synsfeltdefekt, nedsat synsskarphed, øjensmerter,

øjentræthed, fotopsi, tørre øjne, tåreflåd, øjenirritation

Sjælden

Synstab, ketatitis, oscillopsi, ændret visuel

dybdeopfattelse, mydriasis, skelen, øget lysindtryk

Øre og labyrint

Almindelig

Vertigo

Ikke almindelig

Støjoverfølsomhed

Hjerte

Ikke almindelig

Takykardi, atrioventrikulær blok af første grad,

sinusbradykardi, kongestiv hjerteinsufficiens

Sjælden

Forlængelse af QT-interval, sinustakykardi, sinusarytmi

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig

Hypotension, hypertension, hedeture, flushing, perifær

kuldefølelse

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Dyspnø, næseblod, hoste, nasal kongestion, rhinitis,

snorken, tørre næseslimhinder

Sjælden

Lungeødem, følelse af at halsen snører sig sammen

Mave-tarmkanalen

Almindelig

Opkastning, kvalme, obstipation, diarré, flatulens,

oppustethed, mundtørhed

Ikke almindelig

Gastrooesofagal refluks, øget spytsekretion, oral

hypæstesi

Sjælden

Ascites, pankreatitis, opsvulmet tunge, dysfagi

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig

Papuløst udslæt, urticaria, hyperhidrose, kløe

Sjælden

Stevens-Johnson Syndrom, koldsved

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig

Muskelkrampe, artralgi, rygsmerte, ekstremitetssmerter,

spasmer i cervikalmuskulaturen

Ikke almindelig

Ledhævelser, myalgi, muskeltrækninger, nakkesmerter,

muskelstivhed

54449_spc.docx

Side 8 af 15

Sjælden

Rhabdomolyse

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Urininkontinens, dysuri

Sjælden

Nyresvigt, oliguri, urinretention

Det reproduktive system og mammae

Almindelig

Erektil dysfunktion

Ikke almindelig

Seksuel dysfunktion, forsinket ejakulation, dysmenoré,

brystsmerter

Sjælden

Amenoré, brystflåd, brystforstørrelse, gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig

Perifært ødem, ødem, gangforstyrrelser, faldtendens,

følelse af beruselse, føle sig unormal, træthed

Ikke almindelig

Generaliseret ødem, ansigtsødem, trykken for brystet,

smerte, pyreksi, tørst, kulderystelser, asteni

Undersøgelser

Almindelig

Vægtøgning

Ikke almindelig

Forhøjet blod-kreatinin-fosfokinase, forhøjet

alaninaminotransferase (ALAT), øget

aspartataminotransferase (ASAT), forhøjet blodglukose,

nedsat antal blodplader, forhøjet S-kreatinin, nedsat S-

kalium, vægttab

Sjælden

Nedsat antal hvide blodlegemer

Efter seponering af kortidsbehandling og langtidsbehandling med pregabalin, er der set

seponeringssymptomer hos nogle patienter. Følgende symptomer er set: søvnløshed,

hovedpine, kvalme, angst, diarré, influenzalignende symptomer, nervøsitet, depression,

smerter, kramper, hyperhidrose, svimmelhed, hvilket kan være tegn på fysisk afhængighed.

Patienten bør informeres om dette ved behandlingens start.

Ved seponering af langtidsbehandling med pregabalin tyder data på, at hyppighed og

sværhedsgrad af seponeringssymptomer kan være dosisrelaterede.

Pædiatrisk population

Den sikkerhedsprofil for pregabalin, der blev observeret i 2 pædiatriske studier

(farmakokinetik- og tolerabilitetsstudier, n=65 og 1 års åbent opfølgning af

sikkerhedsstudiet, n=54), var den samme som den, der blev observeret i studier med

voksne patienter (se pkt. 4.2, 5.1 og 5.2).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

54449_spc.docx

Side 9 af 15

4.9

Overdosering

Efter markedsføring er søvnighed, konfus tilstand, agitation og rastløshed blandt de

hyppigst rapporterede bivirkninger, når pregabalin tages i overdosis.

Koma er set i sjældne tilfælde.

Behandling af overdosis er generelt understøttende og kan omfatte hæmodialyse om

nødvendigt (se pkt. 4.2, tabel 1).

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 03 AX 16. Antiepileptika, andre antiepileptika.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Det aktive indholdsstof, pregabalin, er en gamma-aminosmørsyre-analog [(S)-3-

(aminomethyl)-5- methylhexansyre].

Virkningsmekanisme

Pregabalin bindes til en hjælpeundergruppe (α2-δ protein) i de spændingsafhængige

calciumkanaler i centralnervesystemet.

Klinisk virkning og sikkerhed

Neuropatiske

smerter

Studier har vist effekt over for diabetisk neuropati, post-herpetisk neuralgi og

rygmarvskader. Effekten i andre modeller af neuropatiske smerter er ikke undersøgt.

Pregabalin er undersøgt i 10 kontrollerede kliniske studier i op til 13 uger med dosering 2

gange daglig, og i op til 8 uger med dosering 3 gange daglig. Den samlede profil for

sikkerhed og effekt er ens for dosering 2 og 3 gange daglig.

I kliniske studier op til 12 uger af både perifere og centrale neuropatiske smerter ses en

reduktion af smerter efter 1 uge, og denne reduktion opretholdes gennem hele

behandlingsperioden.

I kontrollerede kliniske studier af perifere neuropatiske smerter ses en 50% forbedring i

smertescore, hos 35% af patienterne behandlet med pregabalin og hos 18% af patienterne

behandlet med placebo. Hos patienter, der ikke oplevede søvnighed, ses en sådan

forbedring hos 33% af patienterne behandlet med pregabalin og hos 18% af patienterne

behandlet med placebo. Hos patienter, der oplevede søvnighed er responderraterne 48% på

pregabalin og 16% på placebo.

I kontrollerede kliniske studier af centrale neuropatiske smerter ses en 50% forbedring i

smertescore, hos 22% af patienterne behandlet med pregabalin og hos 7% af patienterne

behandlet med placebo.

54449_spc.docx

Side 10 af 15

Epilepsi

Tillægsbehandling

Pregabalin er undersøgt i 3 kontrollerede studier af 12 ugers varighed med dosering enten 2

eller 3 gange daglig. Den samlede profil for sikkerhed og effekt er ens for dosering 2 og 3

gange daglig.

En reduktion i anfaldshyppighed ses efter 1 uge.

Pædiatrisk population

Pregabalins virkning og sikkerhed som tillægsbehandling ved epilepsi hos pædiatriske

patienter under 12 år og hos unge er ikke fastlagt. De bivirkninger, der sås i et

farmakokinetikstudie og et tolerabilitetsstudie omfattende patienter i alderen fra måneder

til 16 år (n=65), var de samme som dem, der sås hos voksne. Resultaterne af et åbent

sikkerhedsstudie af 1 års varighed med 54 pædiatriske epilepsipatienter i alderen fra 3

måneder til 16 år indikerer, at bivirkningerne pyreksi og øvre luftvejsinfektioner blev

observeret hyppigere end i studier med voksne (se pkt. 4.2, 4.8 og 5.2).

Monoterapi (nydiagnosticerede patienter)

Pregabalin er undersøgt i et kontrolleret studie af 56 ugers varighed med dosering 2 gange

daglig. Pregabalin opnåede ikke non-inferioritet over for lamotrigin baseret på 6 måneders

anfaldsfrihed som endepunkt. Pregabalin og lamotrigin var lige sikre og veltolererede.

Generaliseret angst

Pregabalin er undersøgt i 6 kontrollerede studier af 4-6 ugers varighed, et studie med ældre

af 8 ugers varighed og et langtids relaps-forebyggelsesstudie med en dobbelt-blind relaps-

forebyggelsesfase af 6 måneders varighed.

Der blev set lindring af symptomer på generaliseret angst, målt ved ”Hamilton Anxiety

Rating Scale” (HAM-A), efter 1 uge.

I de kontrollerede kliniske studier (af 4-8 ugers varighed) opnåede 52% af patienterne

behandlet med pregabalin og 38% af patienterne på placebo mindst en 50% forbedring i

HAM-A totalscore fra baseline til endpoint.

I de kontrollerede studier er der rapporteret om sløret syn hos flere patienter behandlet med

pregabalin end hos patienter behandlet med placebo. I de fleste tilfælde blev synet

normaliseret efter fortsat behandling. Oftalmologisk undersøgelse (herunder

synsskarphedstest, formel synsfelttest og udvidet fundoskopi) blev udført på over 3600

patienter i de kontrollerede kliniske undersøgelser. Synsskarpheden blev nedsat hos 6,5%

af disse patienter, der blev behandlet med pregabalin, og hos 4,8% af placebobehandlede

patienter. Synsfeltforandringer blev set hos 12,4% af patienterne, der blev behandlet med

pregabalin, og hos 11,7% af placebobehandlede patienter. Forandringer af øjenbaggrunden

blev observeret hos 1,7% af patienterne, der blev behandlet med pregabalin og 2,1% af

placebobehandlede patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Pregabalins steady state farmakokinetik er ens hos raske forsøgspersoner, hos patienter

med epilepsi i anti-epileptisk behandling og hos patienter med kroniske smerter.

54449_spc.docx

Side 11 af 15

Absorption

Pregabalin absorberes hurtigt, når det gives fastende, og maksimal plasmakoncentration

nås indenfor 1 time efter indgift af både enkelte og gentagne doser. Biotilgængeligheden af

oral pregabalin anslås at være ≥ 90%, og er ikke dosisafhængig. Efter gentagne doser nås

steady state indenfor 24-48 timer. Absorptionshastigheden af pregabalin nedsættes ved

samtidig indtagelse af føde, hvilket nedsætter C

med ca. 25-30% og en forsinkelse i t

på ca. 2½ time. Indgift af pregabalin sammen med føde har dog ingen klinisk betydende

effekt på absorptionen af pregabalin.

Fordeling

Prækliniske studier har vist, at pregabalin krydser blod-hjernebarrieren hos mus, rotter og

aber. Det er vist, at pregabalin passerer placenta hos rotter og findes i mælken hos

diegivende rotter. Hos mennesker er pregabalins tilsyneladende fordelingsvolumen efter

oral indgift ca. 0,56 l/kg. Pregabalin bindes ikke til plasmaproteiner.

Biotransformation

Pregabalin undergår ubetydelig metabolisme hos mennesker. Efter en dosis radiomærket

pregabalin genfindes ca. 98% af radioaktiviteten i urinen som uomdannet pregabalin. Det

N-methylerede derivat af pregabalin, der er pregabalins hovedmetabolit, genfindes i urin

og svarer til 0,9% af dosis. I prækliniske studier ses ingen tegn på racemisering af

pregabalins S-enantiomer til R-enantiomer.

Elimination

Pregabalin udskilles fra kroppen primært via renal udskillelse som uomdannet

lægemiddelstof. Pregabalins gennemsnitlige halveringstid er 6,3 timer. Plasmaclearance og

renalclearance af pregabalin er direkte proportionalt med kreatininclearance (se pkt. 5.2

Nedsat nyrefunktion).

Dosisjustering er nødvendig hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter, som er i

dialyse (se pkt. 4.2, tabel 1).

Linearitet/non

linearitet

Pregabalins farmakokinetik er lineær i det anbefalede daglige dosisområde. Variabiliteten i

farmakokinetikken for pregabalin hos forskellige forsøgspersoner er lav (< 20%).

Farmakokinetikke for gentagne doser kan forudsiges ud fra enkeltdosis-data. Derfor er det

ikke nødvendigt at monitorer pregabalins plasmakoncentrationer regelmæssigt.

Køn

Kliniske studier tyder på, at køn ikke har nogen klinisk betydende indflydelse på

plasmakoncentrationen af pregabalin.

Nedsat

nyrefunktion

Pregabalin-clearance er direkte proportional med kreatininclearance. Derudover kan

pregabalin effektivt fjernes fra plasma via hæmodialyse (efter 4 timers hæmodialyse-

behandling er plasmakoncentrationerne af pregabalin reduceret med ca. 50%). Fordi renal

udskillelse er hovedeliminationsvejen, er det nødvendigt med dosisreduktion hos patienter

med nedsat nyrefunktion, og dosistilskud efter hæmodialyse (se pkt. 4.2, tabel 1).

54449_spc.docx

Side 12 af 15

Nedsat

leverfunktion

Der er ikke gennemført specifikke farmakokinetiske studier på patienter med nedsat

leverfunktion. Da pregabalin ikke undergår signifikant metabolisme og hovedsageligt

udskilles som uomdannet lægemiddelstof i urinen, anses det ikke for sandsynligt, at nedsat

leverfunktion signifikant vil ændre pregabalins plasmakoncentrationer.

Pædiatrisk

population

Pregabalins farmakokinetik blev evalueret hos pædiatriske patienter med epilepsi

(aldersgrupper: 1-23 måneder, 2-6 år, 7-11 år og 12-16 år) ved dosisniveauer på 2,5, 5, 10

og 15 mg/kg daglig i et farmakokinetik- og tolerabilitetsstudie.

Efter oral indgift af pregabalin hos fastende pædiatriske patienter var tidsperioden, til den

højeste plasmakoncentration blev nået, generelt ens på tværs af alle aldersgrupper, og den

højeste plasmakoncentration indtraf 0,5-2 timer efter dosisindgift.

- og AUC-parametrene for pregabalin steg lineært med stigende dosis inden for hver

aldersgruppe. AUC var 30 % lavere hos pædiatriske patienter med en vægt under 30 kg på

grund af en øgning i kropsvægtjusteret clearance på 43 % hos disse patienter sammenlignet

med patienter, der vejede ≥30 kg.

Pregabalins gennemsnitlige terminale halveringstid lå på omkring 3-4 timer hos

pædiatriske patienter i alderen op til 6 år og på 4-6 timer hos patienter på 7 år og derover.

En farmakokinetisk populationsanalyse viste, at efter oral indgift var kreatininclearance en

signifikant kovariat af pregabalin-clearance, at kropsvægt var en signifikant kovariat af

pregabalins tilsyneladende fordelingsvolumen, og at disse forhold var ens hos pædiatriske

og voksne patienter.

Pregabalins farmakokinetik er ikke undersøgt hos patienter under 3 måneder (se pkt. 4.2,

4.8 og 5.1).

(over

år)

Pregabalin-clearance falder ofte med øget alder, svarende til det fald i kreatininclearance,

som skyldes

øget alder. Pregabalin dosisreduktion kan være nødvendig hos patienter med

aldersbetinget nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.2, tabel 1).

Ammende

kvinder

Farmakokinetikken for 150 mg pregabalin indgivet hver 12. time (daglig dosis på 300 mg)

blev evalueret hos 10 ammende kvinder, som alle var mindst 12 uger postpartum. Amning

havde kun lille eller ingen indflydelse på pregabalins farmakokinetik. Pregabalin blev

udskilt i mælken med gennemsnitlig koncentrationer ved steady state på ca. 76% af de

koncentrationer, der sås i moderens plasma. Den estimerede dosis, som spædbarnet fik fra

mælken (forudsat, at mælkeindtagelsen var på 150 ml/kg daglig) fra kvinder, der fik 300

mg daglig eller den maksimale dosis på 600 mg daglig, ville være henholdsvis 0,31 eller

0,62 mg/kg daglig. Disse estimerede doser er ca. 7% af moderens samlede daglige dosis

baseret på mg/kg.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I konventionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi på dyr, tåles pregabalin godt i

klinisk relevante doser. I gentagne dosis-toksicitetsundersøgelser på rotter og aber ses

54449_spc.docx

Side 13 af 15

påvirkning af centralnervesystemet, bl.a. ved hypoaktivitet, hyperaktivitet og ataksi. En

øget hyppighed af nethindeatrofi ses sædvanligvis hos ældre albinorotter efter

langtidseksponering med pregabalin ved doser ≥ 5 gange den maksimale anbefalede

gennemsnitlige humane dosis.

Pregabalin er ikke teratogent hos mus, rotter eller kaniner. Føtal toksicitet ses hos rotter og

kaniner, men kun ved doser signifikant højere end humane doser. I præ-natale /post-natale

toksicitetsundersøgelser fremkalder pregabalin udviklingstoksicitet hos afkom af rotter ved

doser > 2 gange den maksimale anbefalede humane dosis.

Påvirkning af fertilitet hos han- og hunrotter blev kun observeret ved eksponeringer, der i

væsentlig grad oversteg den terapeutiske eksponering. Bivirkninger på de mandlige

forplantningsorganer og spermparametre var reversible og opstod kun ved eksponeringer,

der i væsentlig grad oversteg den terapeutiske eksponering, eller som var forbundet med

spontane, degenerative processer i de mandlige forplantningsorganer hos rotten. Derfor

blev denne virkning betragtet som værende af ringe eller ingen klinisk relevans.

På baggrund af in vitro og in vivo tests vurderes det, at pregabalin ikke er genotoksisk.

2-års karcinogenicitetsforsøg er udført med pregabalin på rotter og mus. Der blev ikke set

tumorer hos rotter ved en eksponering op til 24 gange den maksimale anbefalede

gennemsnitlige humane dosis på 600 mg/dag. Der blev ikke set øget forekomst af tumorer

hos mus ved en eksponering, der er den samme som den gennemsnitlige humane dosis,

men en øget forekomst af hæmangiosarkom blev set ved højere doser. Den ikke-

genotoksiske mekanisme af pregabalin-induceret tumordannelse hos mus involverer

trombocytændringer og er forbundet med endotelcelleproliferation. Disse trombocyt-

ændringer er ikke til stede hos rotter eller hos mennesker baseret på kliniske korttids- eller

begrænsede langtidsdata. Der er intet bevis for, at der er en lignende risiko for mennesker.

Toksicitetstyperne set hos juvenile rotter er ikke kvalitativ forskellig fra dem, der ses hos

voksne rotter. Juvenile rotter er imidlertid mere følsomme. Ved terapeutiske doser er der

kliniske tegn på påvirkning af centralnervesystemet så som hyperaktivitet og tænderskæren

samt nogle ændringer på vækst (undertrykkelse af forbigående legemsvægtøgning).

Virkningerne på den oestrale periode ses ved doser 5 gange højere end terapeutisk dosis

hos mennesker. Reduceret respons for akustisk forskrækkelse ses hos juvenile rotter 1-2

uger efter doser > 2 gange højere end terapeutisk dosis hos mennesker. Denne effekt kan

ikke ses 9 uger efter eksponering.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Kapselindhold:

Prægelatineret stivelse 1500

Talcum

Kapselskal:

Gelatine

Titandioxid (E171)

54449_spc.docx

Side 14 af 15

Præg

blæk:

Shellac

Sort jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

24 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PCTFE/ aluminiumblister, der indeholder 7, 10, 14, 20, 21, 30, 56, 60, 84, 90, 100,

112 hårde kapsler.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler ved bortskaffelse.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Venifar Ltd.

1 Ayias Lavras str., Office 305, Nicosia

2414 Nicosia

Cypern

Repræsentant

Mediapharm EPE

22, Athinas str.

15344 Gerakas, Attica

Grækenland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg:

54449

75 mg:

54451

150 mg:

54453

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

9. december 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

54449_spc.docx

Side 15 af 15

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

7-10-2011

Changed reimbursement for medicines for depression and anxiety as of 5 March 2012

Changed reimbursement for medicines for depression and anxiety as of 5 March 2012

With effect from 5 March 2012, the reimbursement is changed for certain medicinal products for treatment of depression and anxiety (antidepressants and anxiolytics). Based on the Reimbursement Committee's recommendation, the Danish Medicines Agency has decided that in future the general rule is that treatment with inexpensive medicines (e.g. sertraline and citalopram) must be attempted before reimbursement can be granted for more expensive medicines (e.g. escitalopram, duloxetine, pregabalin and agomelat...

Danish Medicines Agency

19-9-2018

Pregabalin Mylan Pharma (Mylan S.A.S.)

Pregabalin Mylan Pharma (Mylan S.A.S.)

Pregabalin Mylan Pharma (Active substance: pregabalin) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018) 6097 of Wed, 19 Sep 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/3962/T/08

Europe -DG Health and Food Safety

19-9-2018

Pregabalin Mylan (Mylan S.A.S.)

Pregabalin Mylan (Mylan S.A.S.)

Pregabalin Mylan (Active substance: pregabalin) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018) 5971 of Wed, 19 Sep 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4078/T/10

Europe -DG Health and Food Safety

1-8-2018

Lyrica (Pfizer Europe MA EEIG)

Lyrica (Pfizer Europe MA EEIG)

Lyrica (Active substance: pregabalin) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)5223 of Wed, 01 Aug 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/546/T/95

Europe -DG Health and Food Safety

1-8-2018

Pregabalin Pfizer (Pfizer Limited)

Pregabalin Pfizer (Pfizer Limited)

Pregabalin Pfizer (Active substance: pregabalin) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)5234 of Wed, 01 Aug 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/3880/T/24

Europe -DG Health and Food Safety