Kandrozid

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Kandrozid 4 mg tabletter
  • Dosering:
  • 4 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Kandrozid 4 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 44838
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

30. november 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Kandrozid, tabletter

0.

D.SP.NR.

26562

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Kandrozid

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 4 mg candesartancilexetil.

Hver tablet indeholder 8 mg candesartancilexetil.

Hver tablet indeholder 16 mg candesartancilexetil.

Hver tablet indeholder 32 mg candesartancilexetil.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver 4 mg tablet indeholder 18,5 mg lactosemonohydrat.

Hver 8 mg tablet indeholder 37,0 mg lactosemonohydrat.

Hver 16 mg tablet indeholder 74,0 mg lactosemonohydrat.

Hver 32 mg tablet indeholder 148,0 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Hvide til råhvide, runde, bikonvekse tabletter, der på den ene side er præget med "C1" og på

den anden side er præget med "M" over delekærven.

Hvide til råhvide, runde, bikonvekse tabletter præget med "M" over "C5" på den ene side og

glat med delekærv på den anden side.

Hvide til råhvide, runde, bikonvekse tabletter præget med "M" over "C6" på den ene side og

glat med delekærv på den anden side.

Hvide til råhvide, runde, bikonvekse tabletter præget med "M" over "C7" på den ene side og

glat med delekærv på den anden side.

44838_spc.doc

Side 1 af 18

Tabletten kan deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension hos voksne.

Behandling af voksne patienter med hjerteinsufficiens og nedsat systolisk funktion af

venstre ventrikel (venstre ventrikels ejektionsfraktion (LVEF) ≤ 40%) som

tillægsbehandling til angiotensin-konverterende enzymhæmmere (ACE-hæmmere),

eller når ACE-hæmmere ikke tåles (se pkt. 5.1).

Behandling af hypertension hos børn og unge i alderen 6-18 år.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering ved hypertension

Anbefalet startdosis og sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 8 mg candesartan én gang

dagligt. Størstedelen af den antihypertensive effekt opnås inden for 4 uger. Hos nogle

patienter, hvis blodtryk ikke kan kontrolleres tilfredsstillende, kan dosis øges til 16 mg én

gang dagligt og op til maksimalt 32 mg én gang dagligt. Behandlingen bør justeres

afhængigt af blodtryksrespons.

Candesartan kan også administreres sammen med andre antihypertensiva (se pkt. 4.3, 4.4,

4.5 og 5.1). Tilføjelse af hydrochlorthiazid til forskellige doser candesartan har vist en

additiv antihypertensiv virkning.

Ældre

Det er ikke nødvendigt at justere startdosis hos ældre patienter.

Patienter med nedsat intravaskulært volumen

En startdosis på 4 mg kan overvejes hos patienter med risiko for hypotension, som for

eksempel patienter med muligt nedsat intravaskulært volumen (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Startdosis er 4 mg til patienter med nedsat nyrefunktion, inklusive patienter i hæmodialyse.

Dosis bør justeres efter respons. Der er begrænset erfaring hos patienter med meget

alvorlig eller slutstadium af nyreinsufficiens (kreatinin-clearance (Cl

kreatinin

) <15 ml/minut)

(se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion

En startdosis på 4 mg én gang daglig anbefales til patienter med let til moderat nedsat

leverfunktion. Dosis kan justeres efter respons. Kandrozid er kontraindiceret hos patienter

med stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase (se pkt. 4.3 og 5.2).

Patienter af afrikansk afstamning

Den antihypertensive effekt af candesartan er lavere hos patienter af afrikansk afstamning

end hos patienter af ikke-afrikansk afstamning. Som en konsekvens heraf kan der være

større behov for optitrering af candesartan og anden samtidig behandling for at opnå

blodtrykskontrol hos patienter af afrikansk afstamning end hos patienter af ikke-afrikansk

afstamning (se pkt. 5.1).

44838_spc.doc

Side 2 af 18

Pædiatrisk population

Børn og unge i alderen 6 til <18 år:

Den anbefalede startdosis er 4 mg én gang dagligt.

Patienter, der vejer < 50 kg: Til patienter, hvis blodtryk er utilstrækkeligt kontrolleret,

kan dosis øges til maksimalt 8 mg én gang dagligt.

Patienter, der vejer ≥ 50 kg: Til patienter, hvis blodtryk er utilstrækkeligt kontrolleret,

kan dosis øges til 8 mg én gang dagligt og derefter til 16 mg én gang dagligt, om nød-

vendigt (se pkt. 5.1).

Doser over 32 mg er ikke undersøgt hos pædiatriske patienter. Størstedelen af den

antihypertensive virkning opnås inden for 4 uger.

Hos børn med muligt nedsat intravaskulært volumen (f.eks. patienter, som behandles med

diuretika, især patienter med nedsat nyrefunktion), skal candesartanbehandlingen indledes

under nøje monitorering, og en lavere startdosis end den generelle ovennævnte startdosis

skal overvejes (se pkt. 4.4).

Candesartan er ikke undersøgt hos børn med en glomerulær filtrationshastighed under

30 ml/min/1,73 m

(se pkt. 4.4).

Pædiatriske patienter af afrikansk afstamning

Den antihypertensive effekt af candesartan er lavere hos patienter af afrikansk afstamning

end hos patienter af ikke-afrikansk afstamning (se pkt. 5.1).

Børn i alderen under 1 år til <6 år

Sikkerhed og virkning hos børn i alderen 1 til <6 år er ikke undersøgt. De tilgængelige

data er beskrevet i pkt. 5.1, men der kan ikke gives anbefalinger vedrørende dosering.

Candesartan er kontraindiceret til børn under 1 år (se pkt. 4.3).

Dosering ved hjerteinsufficiens

Sædvanlig anbefalet startdosis af Kandrozid er 4 mg én gang dagligt. Titrering til måldosis

på 32 mg én gang dagligt (maksimaldosis) eller til den højst tolererede dosis foretages ved

at fordoble dosis med intervaller på mindst 2 uger (se pkt. 4.4). Evaluering af patienter med

hjerteinsufficiens bør altid inkludere vurdering af nyrefunktionen, herunder monitorering

af serum-kreatinin og serum-kalium. Kandrozid kan anvendes sammen med anden

behandling mod hjerteinsufficiens, inkluderende ACE-hæmmere, betablokkere, diuretika

og digitalis eller en kombination af disse præparater. Kandrozid kan anvendes sammen

med en ACE-hæmmer til patienter med symptomatisk hjerteinsufficiens på trods af

optimal standardbehandling, når mineralokortikoid-receptorantagonister ikke tåles.

Kombination af en ACE-hæmmer, et kaliumbesparende diuretikum og Kandrozid

anbefales ikke og bør kun overvejes efter nøje afvejning af fordele og risici (se pkt. 4.4, 4.8

og 5.1).

Særlige patientgrupper

Det er ikke nødvendigt at justere startdosis til ældre patienter eller til patienter med nedsat

intravaskulært volumen, nyreinsufficiens eller let til moderat leverinsufficiens.

44838_spc.doc

Side 3 af 18

Pædiatrisk population

Candesartans sikkerhed og virkning hos børn i alderen 0-18 år er ikke undersøgt i

behandling af hjerteinsufficiens. Der foreligger ingen oplysninger.

Administration

Oral anvendelse.

Kandrozid bør tages én gang dagligt med eller uden samtidig fødeindtagelse.

Biotilgængeligheden af candesartan påvirkes ikke af fødeindtagelse.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det (de) aktive stof(fer) eller over for et eller flere af

hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Andet og tredje trimester af graviditeten (se pkt. 4.4 og 4.6).

Stærkt nedsat leverfunktion og/eller kolestase.

Børn under 1 år (se pkt. 5.3).

Samtidig brug af Kandrozid og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret

hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73

) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Nedsat nyrefunktion

Som for andre lægemidler, der hæmmer renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan der

forventes ændring i nyrefunktionen hos disponerede patienter, der behandles med

candesartan.

Når candesartan anvendes til hypertensive patienter med nedsat nyrefunktion, anbefales det

at monitorere serum-kalium- og serum-kreatininniveauet regelmæssigt. Der er begrænset

erfaring hos patienter med meget alvorlig eller slutstadium af nyreinsufficiens (Cl

kreatinin

<15 ml/minut). Hos disse patienter bør candesartan titreres forsigtigt med omhyggelig

monitorering af blodtrykket.

Evaluering af patienter med hjerteinsufficiens bør omfatte regelmæssig vurdering af

nyrefunktionen, især hos ældre patienter på 75 år eller derover og hos patienter med nedsat

nyrefunktion. Under dosistitreringen af candesartan anbefales det at monitorere serum-

kreatinin og serum-kalium regelmæssigt. Kliniske forsøg med hjerteinsufficiens

inkluderede ikke patienter med serum-kreatinin >265

mol/l (>3 mg/dl).

44838_spc.doc

Side 4 af 18

Pædiatriske patienter, herunder patienter med nedsat nyrefunktion

Kandrozid er ikke undersøgt hos børn med en glomerulær filtreringshastighed under

30 ml/min/1,73 m

(se pkt. 4.2).

Samtidig behandling med en ACE-hæmmer ved hjerteinsufficiens

Risikoen for bivirkninger, specielt nedsat nyrefunktion og hyperkaliæmi, kan være øget,

når Kandrozid anvendes i kombination med en ACE-hæmmer.

Hæmodialyse

Under dialyse kan blodtrykket være særligt følsomt over for AT

-receptorblokade på grund

af reduceret plasmavolumen og aktivering af renin-angiotensin-aldosteron-systemet.

Candesartan bør derfor titreres forsigtigt med omhyggelig monitorering af blodtrykket hos

patienter i hæmodialyse.

Nyrearteriestenose

Andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron-systemet, herunder

angiotensin II-receptor-antagonister (AIIRA’er), kan forårsage forhøjet serum-urinstof og

serum-kreatinin hos patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose i arterien til én

nyre (hos patienter med kun en nyre).

Nyretransplantation

Der er begrænset klinisk erfaring med anvendelse af candesartan til nyretransplanterede

patienter.

Hypotension

Hypotension kan opstå hos patienter med hjerteinsufficiens i behandling med candesartan.

Ligeledes kan der opstå hypotension hos hypertensive patienter med nedsat intravaskulært

volumen, såsom patienter der behandles med høje doser diuretika. Der bør udvises

forsigtighed ved behandlingens start, og det bør forsøges at korrigere for hypovolæmi.

Hos børn med mulig nedsat intravaskulært volumen (f.eks. patienter der behandles med

diuretika, især patienter med nedsat nyrefunktion) bør candesartanbehandlingen indledes

under tæt monitorering, og en lavere startdosis bør overvejes (se pkt. 4.2).

Anæstesi og kirurgi

Hos patienter behandlet med angiotension II-antagonister kan hypotension opstå under

anæstesi og kirurgi på grund af blokering af renin-angiotension-systemet. Meget sjældent

kan hypotensionen være så alvorlig, at det nødvendiggør anvendelse af intravenøs væske

og/eller vasopressorbehandling.

Stenose i aorta- og mitralklapper (obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati)

Som for andre vasodilatatorer er særlig forsigtighed indiceret hos patienter, der lider af

hæmodynamisk relevant stenose i aorta- eller mitralklapper eller obstruktiv hypertrofisk

kardiomyopati.

Primær hyperaldosteronisme

Patienter med primær hyperaldosteronisme responderer sædvanligvis ikke på

antihypertensive lægemidler, der virker via hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet. Candesartan anbefales derfor ikke til disse patienter.

44838_spc.doc

Side 5 af 18

Hyperkaliæmi

Samtidig anvendelse af candesartan og kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud,

kaliumholdige salterstatninger eller andre lægemidler, der kan øge kaliumniveauerne (for

eksempel heparin), kan medføre stigning i serum-kalium hos hypertensive patienter.

Monitorering af serum-kalium bør foretages, når det er relevant.

Der kan opstå hyperkaliæmi hos patienter med hjerteinsufficiens, der behandles med

candesartan. Regelmæssig monitorering af serum-kalium anbefales. Kombination af en

ACE-hæmmer, et kaliumbesparende diuretikum (for eksempel spironolacton) og

candesartan anbefales ikke og bør kun overvejes efter omhyggelig evaluering af de mulige

fordele og risici.

Generelt

Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion overvejende er afhængig af renin-

angiotensin-aldosteron-systemet (for eksempel patienter med alvorlig hjerteinsufficiens

eller underliggende nyresygdom, inkl. nyrearteriestenose), har behandling med andre

lægemidler, som påvirker dette system, været forbundet med akut hypotension, azotæmi,

oliguri eller i sjældne tilfælde akut nyresvigt. Muligheden for tilsvarende virkninger kan

ikke udelukkes for AIIRA’er. Som for andre antihypertensive lægemidler kan en kraftig

blodtryksreduktion hos patienter med iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulær

iskæmisk lidelse resultere i myokardieinfarkt eller slagtilfælde.

Den antihypertensive virkning af candesartan kan forstærkes af lægemidler med

blodtrykssænkende effekt, uanset om disse er ordineret som antihypertensiva eller til andre

indikationer.

Graviditet

Behandling med AIIRA'er bør ikke påbegyndes under graviditet. Medmindre fortsat

AIIRA-behandling anses for at være absolut nødvendig, bør patienter, der planlægger at

blive gravide, skifte til alternativ antihypertensiv behandling med fastlagt sikkerhedsprofil

ved brug under graviditet. Når graviditet er konstateret, bør behandling med AIIRA'er

straks seponeres og anden behandling iværksættes, hvis det skønnes hensigtsmæssigt (se

pkt. 4.3 og 4.6).

Hos patienter, der har passeret overgangsalderen, bør mulig graviditet undersøges

regelmæssigt. Patienten bør rådgives om dette og/eller de nødvendige forholdsregler bør

tages for at undgå eksponering under graviditet (se pkt. 4.3 og 4.6).

Kandrozid indeholder lactosemonohydrat

Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form for

lactasemangel (Lapp lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

De kemiske forbindelser, som er undersøgt i kliniske farmakokinetikstudier, inkluderer

hydrochlorthiazid, warfarin, digoxin, orale kontraceptiva (dvs. ethinylestradiol/levon-

orgestrel), glibenclamid, nifedipin og enalapril. Der er ikke påvist klinisk signifikante

farmakokinetiske interaktioner med disse lægemidler.

Samtidig anvendelse af kaliumbesparende diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige

salterstatninger eller andre lægemidler (for eksempel heparin) kan øge kaliumniveauerne.

Serum-kalium bør monitoreres, når det er relevant (se pkt. 4.4).

44838_spc.doc

Side 6 af 18

Reversible stigninger i serum-lithium-koncentrationer og toksicitet er blevet rapporteret

ved samtidig brug af lithium og ACE-hæmmere. En tilsvarende virkning kan forekomme

med AIIRA’er. Brug af candesartan samtidig med lithium anbefales ikke. Hvis samtidig

behandling er nødvendig, anbefales omhyggelig monitorering af serum-lithium-niveauer.

Når AIIRA’er anvendes samtidigt med non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (f.eks.

selektive COX-2 hæmmere, acetylsalicylsyre (> 3 g/dag) og non-selektive NSAID’er), kan

den antihypertensive virkning svækkes.

Som for ACE-hæmmere kan samtidig anvendelse af AIIRA’er og NSAID’er medføre øget

risiko for forværring af nyrefunktionen, inklusive mulig akut nyresvigt og en stigning i

serum-kalium, især hos patienter med allerede nedsat nyrefunktion. Kombinationen bør

administreres med forsigtighed, især hos ældre. Patienterne bør være velhydrerede, og

monitorering af nyrefunktionen bør overvejes efter opstart af samtidig behandling og

herefter periodisk.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Pædiatrisk population

Interaktionsstudier er kun udført hos voksne.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Brug af AIIRA'er anbefales ikke i første trimester (se pkt. 4.4) og er kontraindiceret i andet

og tredje trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenicitet ved behandling med ACE-

hæmmere i første graviditetstrimester er inkonklusive, men en let forøget risiko kan ikke

udelukkes. Selvom der ikke foreligger kontrollerede epidemiologiske data om risikoen ved

AIIRA'er, kan der være lignende risici for denne gruppe lægemidler. Medmindre fortsat

AIIRA-behandling anses for at være absolut nødvendig, bør patienter, der planlægger at

blive gravide, skifte til alternativ antihypertensiv behandling med fastlagt sikkerhedsprofil

ved brug under graviditet. Når graviditet er konstateret, bør behandling med AIIRA'er

straks seponeres, og anden behandling bør iværksættes, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.

Det er kendt, at AIIRA-behandling i andet og tredje trimester forårsager human

føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, forsinket ossifikation af kraniet) og

neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

I tilfælde af eksponering for AIIRA'er i andet eller tredje graviditetstrimester anbefales det

at foretage ultralydsscanning af nyrefunktion og kranie.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRA'er, skal overvåges nøje for hypotension (se pkt. 4.3

og 4.4).

44838_spc.doc

Side 7 af 18

Amning

Da der ikke foreligger oplysninger om brug af candesartan under amning, anbefales

candesartan ikke. Andre behandlinger med bedre fastlagte sikkerhedsprofiler under amning

anbefales, især ved amning af nyfødte eller for tidligt fødte børn.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af candesartans virkning på evnen til at føre

motorkøretøj og betjene maskiner. Det bør dog tages i betragtning, at der kan optræde

svimmelhed og træthed under behandlingen.

4.8

Bivirkninger

Behandling af hypertension

I kontrollerede kliniske undersøgelser var bivirkningerne milde og forbigående. Den

samlede hyppighed af bivirkninger viste ingen sammenhæng med dosis eller alder.

Seponering af behandling på grund af bivirkninger var ens for candesartancilexetil (3,1%)

og placebo (3,2%).

I en samlet analyse af resultaterne fra kliniske forsøg med hypertensive patienter blev

bivirkninger ved candesartancilexetil defineret på basis af en hyppighed, der var mindst

1% højere for candesartancilexetil end for placebo. Ifølge denne definition var de hyppigst

rapporterede bivirkninger svimmelhed, vertigo, hovedpine og luftvejsinfektion.

Nedenstående tabel viser bivirkninger fra kliniske forsøg og erfaringer efter

markedsføring.

Hyppighederne, der er anvendt i tabellerne i pkt. 4.8, er: Meget almindelig (≥1/10),

Almindelig (≥1/100 til <1/10), Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), Sjælden (≥1/10.000

til <1/1.000), Meget sjælden (<1/10.000) og Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra

forhåndenværende data):

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Infektioner og parasitære

sygdomme

Almindelig

Luftvejsinfektion

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Leukopeni, neutropeni og agranulocytose

Metabolisme og

ernæring

Meget sjælden

Hyperkaliæmi, hyponatriæmi

Nervesystemet

Almindelig

Svimmelhed/vertigo, hovedpine

Luftveje, thorax og

mediastinum

Meget sjælden

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Meget sjælden

Kvalme

Lever og galdeveje

Meget sjælden

Stigning i leverenzymer, abnorm

leverfunktion eller hepatitis

Hud og subkutane væv

Meget sjælden

Angioødem, udslæt, urticaria, kløe

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Meget sjælden

Rygsmerter, artralgi, myalgi

Nyrer og urinveje

Meget sjælden

Nedsat nyrefunktion, herunder nyresvigt

hos disponerede patienter (se pkt. 4.4)

44838_spc.doc

Side 8 af 18

Laboratoriefund

Generelt havde candesartan ingen indflydelse af klinisk betydning på laboratorieværdier

målt rutinemæssigt. Som for andre hæmmere af renin-angiotensin-aldosteron-systemet er

der set mindre fald i hæmoglobin. Det er normalt ikke nødvendigt rutinemæssigt at

monitorere laboratorieparametre hos patienter, der behandles med candesartan. Dog

anbefales regelmæssig monitorering af serum-kalium og serum-kreatinin hos patienter med

nedsat nyrefunktion.

Pædiatrisk population

Candesartancilextils sikkerhed blev monitoreret hos 255 hypertensive børn og unge i

alderen 6 til <18 år i løbet af et 4 ugers klinisk undersøgelse af effekt og i en 1-årig åben

undersøgelse (se pkt. 5.1). I næsten samtlige af de forskellige systemorganklasser er

hyppigheden af bivirkninger hos børn almindelig/ikke almindelig. Mens karakteren og

sværhedsgraden af bivirkninger hos børn er ens hos børn og voksen, er hyppigheden af

samtlige bivirkninger stører hos børn og unge, især ved:

Hovedpine, svimmelhed og infektion i de øvre luftveje er "meget almindelig" (dvs.

≥1/10) hos børn og "almindelig" (≥ 1/100 til < 1/10) hos voksne.

Hoste er "meget almindelig" (dvs. > 1/10) hos børn og "meget sjælden" (<1/10.000)

hos voksne.

Udslæt er "almindelig" (dvs. ≥ 1/100 til < 1/10) hos børn og “meget sjælden" (<

1/10.000) hos voksne.

Hyperkalæmi, hyponatræmi og abnorm leverfunktion er “ikke almindelig (≥

1/1.000 til < 1/100) hos børn og "meget sjælden"(< 1/10.000) hos voksne.

Sinusarytmi, nasopharyngitis, pyrexi er “almindelig" (dvs. ≥ 1/100 til < 1/10) og

oropharyngeale smerter er “meget almindelig" (dvs. ≥ 1/10) hos børn; men er ikke

rapporteret hos voksne. Disse er dog midlertidige og udbredte børnesygdomme.

Candesartancilexetils overordnede sikkerhedsprofil hos pædiatriske patienter er ikke

signifikant forskellig fra sikkerhedsprofilen hos voksne.

Behandling af hjerteinsufficiens

Bivirkningsprofilen for candesartan hos voksne patienter med hjerteinsufficiens stemte

overens med lægemidlets farmakologi og patienternes sundhedsstatus. I det kliniske

studieprogram CHARM, hvor candesartan i doser op til 32 mg (n=3.803) blev

sammenlignet med placebo (n=3.796), seponerede 21,0% i candesartancilexetil-gruppen og

16,1% i placebo-gruppen behandlingen på grund af bivirkninger. De hyppigst rapporterede

bivirkninger var hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion. Disse bivirkninger var

hyppigere hos patienter over 70 år, hos diabetikere og hos patienter, som fik andre

lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron-systemet, især en ACE-hæmmer

og/eller spironolacton.

Nedenstående tabel viser bivirkninger fra kliniske forsøg og erfaringer efter

markedsføring.

44838_spc.doc

Side 9 af 18

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Blod og lymfesystem

Meget sjælden

Leukopeni, neutropeni og

agranulocytose

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Hyperkaliæmi

Meget sjælden

Hyponatriæmi

Nervesystemet

Meget sjælden

Svimmelhed, hovedpine

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Hypotension

Mave-tarm-kanalen

Meget sjælden

Kvalme

Luftveje, thorax og

mediastinum

Meget sjælden

Hoste

Lever og galdeveje

Meget sjælden

Stigning i leverenzymer, abnorm

leverfunktion eller hepatitis

Hud og subkutane væv

Meget sjælden

Angioødem, udslæt, urticaria,

kløe

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Meget sjælden

Rygsmerter, artralgi, myalgi

Nyrer og urinveje

Almindelig

Nedsat nyrefunktion, herunder

nyresvigt hos disponerede

patienter (se pkt. 4.4)

Laboratoriefund

Hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion er almindelig hos patienter, der behandles med

Kandrozid på indikationen hjerteinsufficiens. Regelmæssig monitorering af serum-

kreatinin og serum-kalium anbefales (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Ud fra farmakologiske overvejelser vil hovedsymptomerne på overdosering sandsynligvis

være hypotension og svimmelhed. I individuelle rapporter om overdosering (med op til

672 mg candesartancilexetil) hos voksne kom patienterne sig uden komplikationer.

Behandling

Hvis symptomatisk hypotension skulle opstå, bør symptomatisk behandlingen institueres

og vitale tegn monitoreres. Patienten bør anbringes i liggende stilling med benene løftet.

Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, bør plasmavolumen øges ved infusion af for eksempel

isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske. Sympatomimetiske lægemidler kan gives, hvis

ovennævnte tiltag ikke er tilstrækkelige.

44838_spc.doc

Side 10 af 18

Candesartan fjernes ikke ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC kode: C 09 CA 06. Angiotensin II-antagonister, usammensatte.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Angiotensin II er det primære vasoaktive hormon i renin-angiotensin-aldosteron-systemet

og spiller en rolle i patofysiologien for hypertension, hjerteinsufficiens og andre

kardiovaskulære sygdomme. Det har også en rolle i patogenesen af målorganets hypertrofi

og beskadigelse. De vigtigste fysiologiske virkninger af angiotensin II, såsom

vasokonstriktion, aldosteronstimulering, regulering af salt- og vandbalancen og stimulering

af cellevæksten, medieres via type I- (AT

-) receptoren.

Farmakodynamisk virkning

Candesartancilexetil er et prodrug egnet til oral anvendelse. Det omdannes hurtigt til den

aktive substans, candesartan, via ester-hydrolyse i forbindelse med absorption fra mave-

tarm-kanalen. Candesartan er en AIIRA, selektiv for AT

-receptorer, med kraftig binding

til og langsom dissociation fra receptoren. Det er uden agonist-aktivitet.

Candesartan hæmmer ikke ACE, som omdanner angiotensin I til angiotensin II og

nedbryder bradykinin. Der er ingen virkning på ACE og ingen forstærkning af bradykinin

eller substans P. I kontrollerede kliniske undersøgelser, hvor candesartan blev

sammenlignet med ACE-hæmmere, var hyppigheden af hoste lavere hos patienter, der fik

candesartancilexetil. Candesartan binder ikke til og blokerer ikke andre af de

hormonreceptorer eller ionkanaler, der vides at spille en vigtig rolle i den kardiovaskulære

regulering. Antagonismen af angiotensin II- (AT

-) receptorer resulterer i dosisrelaterede

stigninger i plasma-renin-niveauerne, i angiotensin I- og angiotensin II-niveauerne og i et

fald i plasma-aldosteron-koncentrationen.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

44838_spc.doc

Side 11 af 18

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Klinisk virkning og sikkerhed

Hypertension

Ved hypertension forårsager candesartan en dosisafhængig, langvarig reduktion i det

arterielle blodtryk. Den antihypertensive virkning skyldes en nedsat systemisk perifer

modstand uden reflektorisk stigning i hjertefrekvensen. Der er ikke tegn på alvorlig eller

kraftig hypotension efter første dosis eller rebound-effekt efter behandlingsophør.

Efter indgift af en enkelt dosis candesartancilexetil indtræder den antihypertensive virkning

sædvanligvis inden for 2 timer. Ved fortsat behandling opnås størstedelen af

blodtryksreduktionen, uanset dosis, i almindelighed i løbet af 4 uger og opretholdes under

langtidsbehandling. I henhold til en meta-analyse er den gennemsnitlige additive effekt ved

dosisøgning fra 16 mg til 32 mg én gang daglig lille. Under hensynstagen til den inter-

individuelle variation kan der hos nogle patienter forventes en effekt, som er større end den

gennemsnitlige effekt. Candesartancilexetil én gang daglig giver en effektiv og jævn

blodtryksreduktion over 24 timer med lille variation mellem den maksimale effekt og

daleffekten i løbet af dosisintervallet. Candesartans og losartans antihypertensive virkning

og tolerabilitet blev sammenlignet i to randomiserede, dobbeltblindede forsøg hos i alt

1.268 patienter med let til moderat hypertension. Trough blodtryksreduktionen

(systolisk/diastolisk) var 13,1/10,5 mmHg ved 32 mg candesartancilexetil én gang daglig

og 10,0/8,7 mmHg ved 100 mg losartankalium én gang daglig (forskellen i

blodtryksreduktion var 3,1/1,8 mmHg, p<0,0001/p<0,0001).

Når candesartancilexetil gives samtidig med hydrochlorthiazid, er blodtryksreduktionen

additiv. En øget antihypertensiv virkning kan også ses, når candesartancilexetil gives

samtidig med amlodipin eller felodipin.

Lægemidler, der hæmmer renin-angiotensin-aldosteron-systemet, har en mindre udtalt

antihypertensiv virkning hos patienter af afrikansk afstamning (en typisk lav-renin

population) end hos patienter af ikke-afrikansk afstamning. Dette gælder også for

candesartan. I et åbent klinisk forsøg med 5.156 patienter med diastolisk hypertension, var

blodtryksreduktionen med candesartan-behandling signifikant lavere hos patienter af

afrikansk afstamning end hos patienter af ikke-afrikansk afstamning (14,4/10,3 mmHg

versus 19,0/12,7 mmHg; p<0,0001/p<0,0001).

Candesartan øger nyrernes blodgennemstrømning og er enten uden indflydelse på eller

øger den glomerulære filtrationsrate, mens den renale karmodstand og filtrationsfraktion

nedsættes. I en 3-måneders klinisk undersøgelse af hypertensive patienter med type 2-

diabetes og mikroalbuminuri nedsatte den antihypertensive behandling med

44838_spc.doc

Side 12 af 18

candesartancilexetil udskillelsen af albumin i urinen (albumin/kreatinin-ratio, middelværdi:

30% med 95% konfidensinterval: 15-42%). Der foreligger for tiden ingen data vedrørende

effekten af candesartan på progressionen til diabetisk nefropati.

Effekten af candesartancilexetil 8-16 mg (gennemsnitsdosis 12 mg) én gang daglig på

kardiovaskulær morbiditet og mortalitet blev undersøgt i et randomiseret klinisk forsøg

med 4.937 ældre patienter (alder 70-89 år; 21% 80 år eller derover) med let til moderat

hypertension, fulgt i gennemsnitligt 3,7 år (SCOPE: Study on Cognition and Prognosis in

the Elderly). Patienterne fik candesartancilexetil eller placebo sammen med anden

antihypertensiv behandling, som blev tillagt efter behov. Blodtrykket blev reduceret fra

166/90 til 145/80 mmHg i candesartan-gruppen og fra 167/90 til 149/82 mmHg i

kontrolgruppen. Der var ingen statistisk signifikant forskel i det primære endepunkt, større

kardiovaskulære hændelser (kardiovaskulær mortalitet, ikke-letalt slagtilfælde og ikke-

letalt myokardieinfarkt). Der var 26,7 hændelser pr. 1.000 patientår i candesartan-gruppen

versus 30,0 hændelser pr. 1.000 patientår i kontrolgruppen (relativ risiko: 0,89; 95%

konfidensinterval: 0,75-1,06; p=0,19).

Pædiatrisk population - hypertension

Candesartans antihypertensive virkninger blev evalueret hos hypertensive børn i alderen 1

til <6 år og 6 til <17 år i to randomiserede, dobbeltblindede 4 ugers multicenter-

doseringsstudier.

Hos børn i alderen 1 til <6 år blev 93 patienter, hvoraf 74 % havde en nyresygdom,

randomiseret til at få en oral candesartancilexetilsuspensiondosis på 0,05, 0,20 eller 0,40

mg/kg én gang dagligt. Den primære analysemetode var hældningskoefficienten for

ændringen i det systoliske blodtryk (SBP) som en funktion af dosis. SBP og det diastoliske

blodtryk (DBP) faldt 6,0/5,2 til 12,0/11,1 mmHg fra baseline over de tre doser candesartan

cilexetil. Da der imidlertid ikke var nogen placebogruppe, er størrelsen af

blodtryksvirkningen usikker, hvilket vanskeliggør en entydig vurdering af fordele og risici

i denne aldersgruppe.

Hos børn i alderen 6 til <17 år blev 240 patienter randomiseret til at få enten placebo eller

lave, mellemstore eller høje doser af candesartancilexetil i forholdet 1: 2: 2: 2. Til børn,

som vejede < 50 kg, var candesartancilexetildoserne 2, 8, eller 16 mg én gang dagligt. Til

børn, som vejede > 50 kg, var candesartancilexetildoserne 4, 16 eller 32 mg én gang

dagligt. Samlet reducerede Candesartandoserne SiSBP med 10,2 mmHg (P< 0,0001) og

SiDBP (P=0,0029) med 6,6 mmHg fra baseline. I placebogruppen sås der også en

reduktion på 3,7 mmHg i SiSBP (p=0,0074) og 1,80 mmHg for SiDBP (p=0,0992) fra

baseline. På trods af den store placebovirkning var alle individuelle candesartandoser (og

alle totaldoser) signifikant overlegne i forhold til placebo. Det maksimale dosisrespons til

reduktion af blodtrykket hos børn under og over 50 kg blev opnået ved doser på

henholdsvis 8 mg og 16 mg, og virkningen fladede ud efter det punkt.

Af forsøgsdeltagerne var 47 % patienter af afrikansk afstamning og 29 % af kvindeligt

køn; den gennemsnitlige alder +/- SD var 12,9 +/- 2,6 år. Hos børn i alderen 6 til < 17 år

var der en tendens til, at blodtryksvirkningen var mindre hos patienter af afrikansk

afstamning sammenlignet med patienter af ikke afrikansk afstamning.

Hjerteinsufficiens

Behandling med candesartancilexetil reducerer mortalitet, reducerer indlæggelser pga.

hjerteinsufficiens og forbedrer symptomerne hos patienter med nedsat systolisk funktion af

44838_spc.doc

Side 13 af 18

venstre ventrikel som vist i CHARM-programmet (Candesartan in Heart failure -

Assessment of Reduction in Mortality and morbidity).

CHARM var et placebo-kontrolleret, dobbeltblindet studieprogram hos patienter med

kronisk hjerteinsufficiens (CHF), NYHA-funktionsklasse II til IV, og bestod af tre separate

studier: CHARM-Alternative (n=2.028) med patienter med LVEF ≤ 40%, som pga.

intolerans (hovedsageligt på grund af hoste, 72%) ikke var i ACE-hæmmer behandling,

CHARM-Added (n=2.548) med patienter med LVEF ≤ 40% og behandlet med en ACE-

hæmmer samt CHARM-Preserved (n=3.023) med patienter med LVEF > 40%. Patienter i

optimal CHF-behandling ved baseline blev randomiseret til placebo eller

candesartancilexetil (titreret fra 4 mg eller 8 mg én gang daglig til 32 mg én gang daglig

eller til højst tolererede dosis, gennemsnitsdosis var på 24 mg) og fulgt i en periode på

gennemsnitligt 37,7 måned. Efter 6 måneders behandling havde 63% af de patienter, som

stadig fik candesartancilexetil (89%), nået måldosis på 32 mg.

I CHARM-Alternative blev det sammensatte endepunkt, kardiovaskulær mortalitet eller

første hospitalsindlæggelse pga. kronisk hjerteinsufficiens, signifikant reduceret med

candesartan sammenlignet med placebo, hazard ratio (HR) 0,77 (95% konfidensinterval:

0,67-0,89; p<0,001). Det svarer til en relativ risikoreduktion på 23%. 33,0% af

candesartan-patienterne (95% konfidensinterval: 30,1-36,0) og 40% af placebo-patienterne

(95% konfidensinterval: 37,0-43,1) oplevede dette endepunkt, absolut forskel, 7,0% (95%

konfidensinterval: 11,2-2,8). Det er nødvendigt at behandle 14 patienter i hele studiets

varighed for at forhindre én patient i at dø af en kardiovaskulær hændelse eller i at blive

indlagt for behandling af hjerteinsufficiens. Det kombinerede endepunkt, mortalitet af alle

årsager eller første hospitalsindlæggelse pga. kronisk hjerteinsufficiens, blev også

signifikant reduceret med candesartan, HR 0,80 (95% konfidensinterval: 0,70-0,92;

p=0,001). 36,6% af candesartan-patienterne (95% konfidensinterval: 33,7-39,7) og 42,7 %

af placebo-patienterne (95% konfidensinterval: 39,6-45,8) oplevede dette endepunkt,

absolut forskel 6,0% (95% konfidensinterval: 10,3-1,8). Både mortalitets- og morbiditets-

(hospitalsindlæggelse pga. kronisk hjerteinsufficiens) komponenterne af disse kombinerede

endepunkter bidrog til candesartans positive effekt. Behandling med candesartancilexetil

resulterede i en forbedret NYHA-funktionsklasse (p=0,008).

I CHARM-Added blev det kombinerede endepunkt, kardiovaskulær mortalitet eller første

hospitalsindlæggelse pga. kronisk hjerteinsufficiens, signifikant reduceret med candesartan

sammenlignet med placebo, HR 0,85 (95% konfidensinterval: 0,75-0,96; p=0,011). Det

svarer til en relativ risikoreduktion på 15%. 37,9% af candesartan-patienterne (95%

konfidensinterval: 35,2-40,6) og 42,3% af placebo-patienterne (95% konfidensinterval:

39,6-45,1) oplevede dette endepunkt, absolut forskel 4,4% (95% konfidensinterval:

8,2-0,6). Det er nødvendigt at behandle 23 patienter i hele studiets varighed for at forhindre

én patient i at dø af en kardiovaskulær hændelse eller i at blive indlagt for behandling af

hjerteinsufficiens. Det kombinerede endepunkt, mortalitet af alle årsager eller første

hospitalsindlæggelse pga. kronisk hjerteinsufficiens, blev også signifikant reduceret med

candesartan, HR 0,87 (95% konfidensinterval: 0,78-0,98; p=0,021). 42,2% af candesartan-

patienterne (95% konfidensinterval: 39,5-45,0) og 46,1% af placebo-patienterne (95%

konfidensinterval: 43,4-48,9) oplevede dette endepunkt, absolut forskel 3,9% (95%

konfidensinterval: 7,8-0,1). Både mortalitets- og morbiditetskomponenterne af disse

sammensatte endepunkter bidrog til candesartans positive effekt. Behandling med

candesartancilexetil resulterede i en forbedret NYHA funktionsklasse (p=0,020).

44838_spc.doc

Side 14 af 18

I CHARM-Preserved sås ingen statistisk signifikant reduktion i det kombinerede

endepunkt, kardiovaskulær mortalitet eller første hospitalsindlæggelse pga.

hjerteinsufficiens, HR 0,89 (95% konfidensinterval: 0,77-1,03; p =0,118).

Mortalitet af alle årsager var ikke statistisk signifikant, når den blev undersøgt separat i

hver af de 3 CHARM-studier. Dog blev mortaliteten af alle årsager også opgjort i poolede

data, CHARM-Alternative og CHARM-Added, HR 0,88 (95% konfidensinterval:

0,79-0,98; p=0,018) og alle tre studier, HR 0,91 (95% konfidensinterval: 0,83-1,00;

p=0,055).

De gavnlige effekter af candesartan var de samme uanset alder, køn eller samtidig

indtagelse af andre lægemidler. Candesartan var ligeledes effektivt hos patienter, der tog

både betablokkere og ACE-hæmmere samtidig, og fordelen var til stede, uanset om

patienterne fik de målsatte doser ACE-hæmmere, som anbefales i behandlingsguidelines

eller ej.

Hos patienter med kronisk hjerteinsufficiens og nedsat systolisk funktion af venstre

ventrikel (LVEF≤40%) mindsker candesartan den systemiske vaskulære modstand og

lungearterie-indkilingstrykket, øger plasma-renin-aktiviteten og angiotension II-

koncentrationen og nedsætter aldosteron-niveauet.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption og fordeling

Efter oral indgift omdannes candersartan cilexetil til den aktive substans candesartan. Den

absolutte biotilgængelighed af candesartan er ca. 40% efter en oral opløsning af

candesartancilexetil. Den relative biotilgængelighed af tabletten sammenlignet med den

orale opløsning er ca. 34% med meget lille variabilitet. Den estimerede absolutte

biotilgængelighed af tabletten er derfor 14%. Den gennemsnitlige maksimale

serumkoncentration (C

) nås i løbet af 3-4 timer efter tabletindtagelse.

Serumkoncentrationen af candesartan stiger lineært med stigende doser inden for det

terapeutiske dosisinterval. Der er ikke observeret nogen kønsrelateret forskel for

candesartans farmakokinetik. Arealet under kurven, der viser serumkoncentration over tid

(AUC) for candesartan, påvirkes ikke signifikant af fødeindtagelse.

Candesartan er stærkt bundet til plasmaproteiner (>99%). Det tilsyneladende

fordelingsvolumen for candesartan er 0,1 1/kg.

Biotilgængeligheden af candesartan påvirkes ikke af fødeindtagelse.

Biotransformation og elimination

Candesartan elimineres overvejende uomdannet via urinen og galden og omdannes kun i

ringe grad via levermetabolisme (CYP2C9). Foreliggende interaktionsundersøgelser tyder

ikke på nogen virkning på CYP2C9 og CYP3A4. Baseret på in vitro data forventes det

ikke, at der vil opstå nogen interaktion in vivo med lægemidler, hvis metabolisme afhænger

af cytokrom P450-isoenzymerne CYP1A2, CYP2A6, CYP2C9, CYP2C19, CYP2D6,

CYP2E1 eller CYP3A4. Den terminale t

for candesartan er ca. 9 timer. Der er ingen

akkumulering efter gentagne doser.

Den totale plasma-clearance af candesartan er ca. 0,37 ml/min/kg med en renal clearance

på ca. 0,19 ml/min/kg. Den renale elimination af candesartan sker såvel via glomerulær

44838_spc.doc

Side 15 af 18

filtration som via aktiv tubulær sekretion. Efter en enkelt oral dosis af

C mærket

candesartancilexetil udskilles ca. 26% af dosis i urinen som candesartan og 7% som en

inaktiv metabolit, mens ca. 56% af dosis genfindes i fæces som candesartan og 10% som

den inaktive metabolit.

Farmakokinetik hos særlige befolkningsgrupper

Hos ældre (>65 år) er C

og AUC for candesartan øget med henholdsvis ca. 50% og 80%

i sammenligning med yngre forsøgspersoner. Alligevel er blodtryksreduktionen og

hyppigheden af bivirkninger efter en given candesartandosis ens hos yngre og ældre

patienter (se pkt. 4.2).

Hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion steg C

og AUC for candesartan

efter gentagne doseringer med henholdsvis ca. 50% og 70%, men t

var uændret i

sammenligning med patienter med normal nyrefunktion. De tilsvarende ændringer hos

patienter med stærkt nedsat nyrefunktion var henholdsvis ca. 50% og 110%. Den terminale

for candesartan var omtrent fordoblet hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion.

AUC for candesartan hos patienter i hæmodialyse var i samme størrelsesorden som den,

der ses hos patienter med stærkt nedsat nyrefunktion.

I to forsøg, begge med patienter med let til moderat nedsat leverfunktion, var der en

stigning i gennemsnitlig AUC for candesartan på ca. 20% i det ene forsøg og 80% i det

andet (se pkt. 4.2). Der er ingen erfaringer hos patienter med stærkt nedsat leverfunktion.

Pædiatrisk population

Candesartans farmakokinetiske egenskaber blev undersøgt hos hypertensive børn i alderen

1-6 år and 6-17 år i to enkeltdosis PK-studier.

Hos børn i alderen 1-6 år fik 10 børn, som vejede 10 til <25 kg, en enkeltdosis på 0,2

mg/kg oral suspension. Der var ingen korrelation mellem C

og AUC med alder eller

vægt. Der er ikke indsamlet clearance data og derfor er muligheden for korrelation mellem

clearance og vægt/alder i denne population ukendt.

Hos børn i alderen 6-17 år fik 22 børn en enkeltdosis som en 16 mg tablet. Der var ingen

korrelation mellem C

og AUC med alder. Vægt derimod havde en signifikant korrelation

med C

(p=0.012) og AUC (p=0.011). Der er ikke indsamlet clearance data og derfor er

muligheden for korrelation mellem clearance og vægt/alder i denne population ukendt.

Hos børn >6 år var eksponeringen den samme som hos voksne.

Candesartancilextils farmakokinetik er ikke undersøgt hos pædiatriske patienter <1 år.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der var ingen tegn på unormal systemisk eller målorgantoksicitet ved klinisk relevante

doser. I prækliniske sikkerhedsundersøgelser med høje doser påvirkede candesartan

nyrerne og de røde blodlegemer hos mus, rotter, hunde og aber. Candesartan forårsagede

en reduktion i parametre for de røde blodlegemer (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit).

Virkninger på nyrerne (såsom interstitiel nefritis, tubulær distension, basofile tubuli; øgede

plasmakoncentrationer af urinstof og kreatinin) blev fremkaldt af candesartan og kunne

være sekundære til den hypotensive effekt, der medfører ændringer i den renale

blodgennemstrømning. Endvidere inducerede candersartan hyperplasi/hypertrofi af de

juxtaglomerulære celler. Disse ændringer antages at være fremkaldt af de farmakologiske

44838_spc.doc

Side 16 af 18

virkninger af candesartan. Det ser ikke ud til, at hyperplasi/hypertrofi af de renale

juxtaglomerulære celler har nogen relevans hos mennesker ved terapeutiske doser af

candesartan.

I prækliniske studier med normotensive neonatale og juvenile rotter forårsagede

candesartan en reduktion i kropsvægt og hjertevægt. Som hos voksne dyr anses disse

effekter at skyldes candesartans farmakologiske virkning. Ved den laveste dosis på 10

mg/kg var eksponeringen for candesartancilextil mellem 12 og 78 gange det niveau, som

blev fundet hos børn i alderen 1 til <6, som fik candesartancilextil ved doser på 0,2 mg/kg

og 7 til 54 gange det niveau, som blev fundet hos børn i alderen 6 til <17, som fik

candesartancilextil ved doser på 16 mg. Da der ikke blev identificeret noget no observed

effect level i disse studier er sikkerhedsmargenen for effekt på hjertevægt og den kliniske

relevans af dette fund ukendt.

Føtotoksicitet er observeret i den sene del af graviditeten (se pkt. 4.6).

Data fra in vitro og in vivo mutagenicitetsforsøg tyder på, at candersartan ikke vil udøve

mutagen eller klastogen aktivitet ved klinisk anvendelse. Der var intet tegn på

karcinogenicitet.

Renin-angiotensin-aldosteronsystemet spiller en vigtig rolle i dannelse af nyrerne in utero.

Blokering af renin-angiotensin-aldosteronsystemet har vist sig at medføre abnorm

nyredannelse hos meget unge mus. Administration af lægemidler, der virker direkte på

renin-angiotensin-aldosteronsystemet, kan påvirke normal nyredannelse. Derfor må børn

under 1 år ikke få candesartancilexetil (se pkt.4.3).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Carmellosecalcium

Hydroxypropylcellulose

Lactosemonohydrat

Magnesiumstearat

Mannitol

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

OPA-Aluminium-PVC/Aluminium-blisterpakning eller HDPE beholder: 2 år.

HDPE-beholder: Holdbarhed efter åbning: 100 dage.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Blisterpakning: Må ikke opbevares ved temperaturer over 25°C.

HDPE-beholder: Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende

opbevaring.

Opbevares i original emballage for at beskytte mod fugt.

44838_spc.doc

Side 17 af 18

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

OPA-Aluminium-PVC/Aluminium-blisterpakninger opbevaret i en lamineret pose,

sammen med en pose med tørremiddel, eller PVC/Aluminium-blisterpakning.

Pakningsstørrelser: 7, 10, 14, 15, 28, 30,50, 56, 60, 84, 90, 98 og 100 tabletter.

Hvide uigennemsigtige HDPE-beholdere med hvide uigennemsigtige skruelåg (lavet af

propylen) med tørremiddel og vandsugende bomuld.

Pakningsstørrelser: 30, 49, 56, 90 og 98 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Mylan AB

Postboks 23033

104 35 Stockholm

Sverige

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

4 mg:

44838

8 mg:

44839

16 mg:

44840

32 mg:

44841

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

6. april 2011

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

30. november 2017

44838_spc.doc

Side 18 af 18

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

Der er ingen nyheder relateret til dette produkt.