Irbesartan "Aurobindo"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Irbesartan "Aurobindo" 75 mg tabletter
  • Dosering:
  • 75 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Irbesartan "Aurobindo" 75 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 50417
  • Sidste ændring:
  • 01-02-2018

Produktresumé

6. juni 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Irbesartan ”Aurobindo”, tabletter

0.

D.SP.NR.

28282

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Irbesartan ”Aurobindo”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Irbesartan ”Aurobindo” 75 mg tabletter:

Hver tablet indeholder 75 mg irbesartan.

Irbesartan ”Aurobindo” 150 mg tabletter:

Hver tablet indeholder 150 mg irbesartan.

Irbesartan ”Aurobindo” 300 mg tabletter:

Hver tablet indeholder 300 mg irbesartan.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

Irbesartan ”Aurobindo” 75 mg tabletter:

Hvide til off-white, bikonvekse ovale ikke-overtrukne tabletter præget med 'H 28' på den

ene side og glat på den anden side. Størrelsen er 10,80 mm x 5,70 mm.

Irbesartan ”Aurobindo” 150 mg tabletter:

Hvide til off-white, bikonvekse ovale ikke-overtrukne tabletter præget med 'H 29' på den

ene side og glat på den anden side. Størrelsen er 13,70 mm x 7,00 mm.

Irbesartan ”Aurobindo” 300 mg tabletter:

Hvide til off-white, bikonvekse ovale ikke-overtrukne tabletter præget med 'H 30' på den

ene side og glat på den anden side. Størrelsen er 17,30 mm x 9,50 mm.

50417_spc.docx

Side 1 af 14

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Irbesartan ”Aurobindo” er indiceret til voksne til behandling af essentiel hypertension.

Det er også indiceret til behandling af nyresygdom hos voksne patienter med hypertension

og type 2-diabetes mellitus, som del af et antihypertensivt lægemiddelregime se pkt. 4.3,

4.4, 4.5 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Sædvanlig start- og vedligeholdelsesdosering er 150 mg 1 gang dagligt med eller uden

samtidig fødeindtagelse. Ved en dosis på 150 mg 1 gang dagligt giver Irbesartan

”Aurobindo” generelt en bedre 24-timers blodtrykskontrol end 75 mg. Dog bør en

initialdosis på 75 mg overvejes, specielt til patienter i hæmodialyse og hos ældre patienter

>75 år.

Hos patienter som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret på 150 mg, 1 gang dagligt, kan dosis

af Irbesartan ”Aurobindo” øges til 300 mg, eller andre antihypertensiva kan tilføjes.

Specielt har tillæg af diuretika som hydrochlorthiazid vist sig at have en additiv virkning

med Irbesartan ”Aurobindo” (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Hos hypertensive type 2-diabetikere bør behandling starte ved 150 mg irbesartan, 1 gang

dagligt, og titreres op til 300 mg 1 gang dagligt, som den foretrukne

vedligeholdelsesdosering til behandling af nyresygdom. Dokumentationen for forbedring

af nyresygdom ved brug af Irbesartan ”Aurobindo” hos hypertensive type 2-diabetikere er

baseret på studier, hvor irbesartan blev brugt efter behov med tillæg af andre

antihypertensive lægemidler for at nå det ønskede blodtryk (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5 og 5.1).

Specielle patientgrupper

Nyrefunktionsnedsættelse:

Det er ikke nødvendigt at dosisjustere patienter med nedsat nyrefunktion. En lavere

startdosis (75 mg) bør overvejes hos patienter i hæmodialyse (se pkt. 4.4).

Leverfunktionsnedsættelse: Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med

let/moderat leverfunktionsnedsættelse. Der foreligger ingen klinisk erfaring med patienter

med alvorlig leverfunktionsnedsættelse.

Ældre personer:

Selvom initialdosis på 75 mg bør overvejes til patienter >75 år, er det

sædvanligvis ikke nødvendigt at dosisjustere ældre patienter.

Pædiatrisk population: Irbesartans sikkerhed og virkning hos børn i alderen 0 til 18 år er

ikke fastlagt. De tilgængelige data er beskrevet i pkt. 4.8, 5.1 og 5.2, men der kan ikke

gives nogen anbefalinger vedrørende dosering.

Indgivelsesmåde

Oral anvendelse.

50417_spc.docx

Side 2 af 14

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Graviditet i 2. og 3. trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Samtidig brug af Irbesartan Aurobindo og lægemidler indeholdende aliskiren er

kontraindiceret hos patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR

< 60 ml/min/1,73 m2) (se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Nedsat intravaskulært volumen: Specielt efter første dosis kan der forekomme

symptomatisk hypotension hos patienter, med hypovolæmi og/eller hyponatriæmi

forårsaget af kraftig diuretisk behandling, nedsat saltindtag gennem kosten, diarré eller

opkastning. Sådanne tilstande skal korrigeres før administration af Irbesartan ”Aurobindo”.

Renovaskulær hypertension: Der er øget risiko for alvorlig hypotension og

nyreinsufficiens, hvis patienter med bilateral nyrearteriestenose eller stenose af arterien til

deres eneste fungerende nyre behandles med lægemidler der påvirker renin-angiotensin-

aldosteronsystemet. Selvom dette ikke er dokumenteret for Irbesartan ”Aurobindo”, kan

der forventes en lignende effekt med angiotensin-II-receptorantagonister.

Nyrefunktionsnedsættelse og nyretransplantation: Der anbefales periodisk kontrol af

serum-kalium- og serum-kreatinin, hvis Irbesartan ”Aurobindo” anvendes til patienter med

nedsat nyrefunktion. Der foreligger ingen erfaring vedrørende administration af irbesartan

til nyligt nyretransplanterede patienter.

Hypertensive patienter med type 2-diabetes og nefropati: I en undersøgelse med patienter

med fremskreden nyresygdom var effekten af irbesartan på nyrer og kardiovaskulære

hændelser ikke den samme i alle sub-grupper. Specielt hos kvinder og patienter, der ikke

var af europæisk afstamning, sås der en mindre effekt (se pkt. 5.1).

Dobbelt hæmning af renin-angiotensin-aldosteron-systemet (RAAS):

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Hyperkaliæmi: Som med andre lægemidler, der påvirker renin-angiotensin-aldosteron

systemet, kan der opstå hyperkaliæmi under behandling med Irbesartan ”Aurobindo”,

specielt i tilfælde af nyrefunktionsnedsættelse, klinisk proteinuri på grund af diabetisk

nyresygdom, og/eller hjertefejl. Der anbefales tæt kontrol af serum-kalium hos patienter,

der tilhører en risikogruppe (se pkt. 4.5).

Lithium: Kombination af lithium og Irbesartan ”Aurobindo” frarådes (se pkt. 4.5).

50417_spc.docx

Side 3 af 14

Aorta- og mitralklapstenose, obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati: Som ved behandling

med andre vasodilatorer, skal der udvises ekstra forsigtighed hos patienter, der lider af

aorta- eller mitralstenose eller obstruktiv hypertrofisk kardiomyopati.

Primær aldosteronisme: Patienter med primær aldosteronisme responderer generelt ikke på

antihypertensive lægemidler, der virker gennem hæmning af renin-angiotensinsystemet.

Derfor frarådes brug af Irbesartan ”Aurobindo”.

Generelt: Hos patienter, hvis vaskulære tonus og nyrefunktion hovedsageligt afhænger af

renin-angiotensin-aldosteronsystemets aktivitet, (f.eks. patienter med alvorlig

hjerteinsufficiens eller underliggende nyresygdom, inklusive nyrearteriestenose), er

behandling med angiotensinkonverterende enzymhæmmere eller angiotensin-II

receptorantagonister, der påvirker dette system, blevet forbundet med akut hypotension,

azotæmi, oliguri og i sjældne tilfælde med akut nyresvigt. Ved behandling med et

antihypertensivt stof kan en voldsom sænkning af blodtrykket hos patienter med iskæmisk

kardiopati eller iskæmisk kardiovaskulær sygdom medføre myokardieinfarkt eller

slagtilfælde.

Som det også er observeret for angiotensin-konverterende enzymhæmmere er irbesartan og

de andre angiotensin antagonister mindre effektive til at nedsætte blodtrykket hos sorte

patienter end hos hvide, muligvis fordi reninniveauet ofte er lavere hos den sorte

hypertensive befolkning (se pkt. 5.1).

Graviditet: Behandling med Angiotensin II-Receptor-Antagonister (AIIRAer) bør ikke

påbegyndes under graviditet. Patienter, der planlægger at blive gravide, bør ændre til anden

antihypertensiv behandling hvor sikkerhedsprofilen for anvendelse under graviditet er

veletableret, medmindre fortsat behandling med AIIRA skønnes nødvendig. Ved

konstateret graviditet, bør behandling med AIIRA seponeres øjeblikkeligt, og hvis det

skønnes hensigtsmæssigt bør anden behandling iværksættes (se pkt. 4.3 og 4.6).

Pædiatrisk population: Irbesartan er undersøgt i pædiatriske populationer i aldersgruppen 6

til 16 år, men de aktuelle data er ikke tilstrækkelige til at understøtte udvidelse af brug til at

omfatte børn, før der foreligger yderligere data (se pkt. 4.8, 5.1 and 5.2).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Diuretika og andre antihypertensive lægemidler: Andre antihypertensive lægemidler kan

øge irbesartans hypotensive effekt. På trods af dette er irbesartan uden risiko blevet

administreret sammen med andre antihypertensive lægemidler som beta-blokkere,

langtidsvirkende calcium-antagonister samt diuretika af thiazidtypen. En forudgående

behandling med høje doser diuretika kan medføre hypovolæmi og risiko for hypotension,

når behandling med Irbesartan ”Aurobindo” påbegyndes (se pkt. 4.4).

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-

aldosteronsystemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere,

angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren, er forbundet med en højere hyppighed af

bivirkninger som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut

nyresvigt) sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3,

4.4 og 5.1).

50417_spc.docx

Side 4 af 14

Kaliumtilskud og kalium-besparende diuretika: Erfaringer med brug af andre lægemidler,

der indvirker på renin-angiotensinsystemet, viser, at samtidig brug af kalium-besparende

diuretika, kaliumtilskud, kaliumholdige salterstatninger eller andre lægemidler, som kan

øge serumkaliumniveauet (f.eks. heparin), kan medføre øget serum-kalium. Derfor frarådes

samtidig brug af sådanne lægemidler (se pkt. 4.4).

Lithium: Der er rapporteret reversibel øgning af serum-lithium koncentrationer og

toksicitet ved samtidig administration af lithium og angiotensin-konverterende

enzymhæmmere. Der er hidtil kun sjældent observeret lignende virkninger med irbesartan.

Derfor frarådes denne kombination (se pkt.4.4). Såfremt samtidig administration skønnes

nødvendig, anbefales det at kontrollere serum-lithium værdier omhyggeligt.

Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler: Når angiotensin II-antagonister

administreres samtidig med non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (f.eks. selektive

COX 2-hæmmere, acetylsalicylsyre (> 3 g/dag) og nonselektive NSAID) kan den

antihypertensive virkning svækkes. Som det er tilfældet med ACE-hæmmere, kan samtidig

anvendelse af angiotensin II-antagonister og NSAID medføre øget risiko for forværring af

nyrefunktionen herunder muligt akut nyresvigt samt øgning af serum-kalium. Dette gælder

især hos patienter, som i forvejen har dårlig nyrefunktion. Der skal udvises forsigtighed,

når denne kombination anvendes, især hos de ældre. Patienterne skal være tilstrækkeligt

hydrerede. Det bør overvejes at monitorere nyrefunktionen, efter samtidig behandling er

initieret og periodisk derefter.

Yderligere information om irbesartan interaktioner: Irbesartans farmakokinetik er i kliniske

forsøg ikke påvirket af hydrochlorthiazid. Irbesartan metaboliseres hovedsageligt af

CYP2C9 og i mindre udstrækning af glucuronidering. Der er ikke observeret signifikante

farmakokinetiske eller farmakodynamiske interaktioner ved samtidig administration af

irbesartan og warfarin, et lægemiddel som metaboliseres af CYP2C9. Effekten af

CYP2C9-induktorer, som f.eks. rifampicin, på irbesartans farmakokinetik er ikke

evalueret. Digoxins farmakokinetik blev ikke ændret ved samtidig administration af

irbesartan.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

AIIRAer bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4).

Anvendelsen af AIIRAer er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje

trimester (se pkt. 4.3 og 4.4).

Epidemiologiske data vedrørende risikoen for teratogenicitet efter anvendelse af ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er ikke entydige. Imidlertid kan en lille øget

risiko ikke udelukkes. Der findes ingen kontrollerede epidemiologiske data vedrørende

risikoen med Angiotensin II-Receptor-Antagonister (AIIRAer), men lignende risici kan

findes for denne lægemiddelgruppe. Patienter, der planlægger at blive gravide, bør ændre

til anden antihypertensiv behandling hvor sikkerhedsprofilen for anvendelse under

graviditet er veletableret, medmindre fortsat behandling med AIIRA skønnes nødvendig.

Ved konstateret graviditet, bør behandling med AIIRAer seponeres øjeblikkeligt, og hvis

det skønnes hensigtsmæssigt bør anden behandling iværksættes.

Det er kendt, at eksponering for behandling med AIIRA under andet og tredje trimester

kan inducere human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnios, hæmning af

50417_spc.docx

Side 5 af 14

kraniets ossifikation) og neonatal toksicitet (nyresvigt, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt.

5.3).

Hvis der er givet AIIRAer under graviditetens andet trimester, anbefales ultralydskontrol af

nyrefunktionen og kraniet.

Spædbørn, hvis mødre har taget AIIRAer, skal observeres omhyggeligt for hypotension (se

pkt. 4.3 og 4.4).

Amning:

Da der ikke foreligger oplysninger om anvendelse af irbesartan under amning, frarådes

brugen af Irbesartan ”Aurobindo”, og andre behandlingsregimer med en mere veletableret

sikkerhedsprofil for anvendelse under amning bør foretrækkes. Dette gælder især ved

amning af nyfødte eller for tidligt fødte børn.

Det er ukendt, om irbesartan eller dets metabolitter udskilles i human mælk.

De tilgængelige farmakodynamiske/toksikologiske data fra rotteforsøg viser, at irbesartan

eller dets metabolitter udskilles i mælk (se pkt. 5.3 for detaljer).

Fertilitet:

Irbesartan påvirkede ikke fertiliteten hos behandlede rotter eller deres afkom i doser op til

det niveau, der fremkaldte de første tegn på toksicitet hos forældrene (se pkt. 5.3).

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner. På baggrund af de farmakodynamiske egenskaber er det dog

usandsynligt, at irbesartan vil påvirke denne evne. Ved bilkørsel eller betjening af

maskiner skal der tages hensyn til, at der kan opstå svimmelhed og træthed under

behandling.

4.8

Bivirkninger

I placebokontrollerede forsøg med patienter med hypertension afveg den overordnede

forekomst af bivirkninger med irbesartan (56,2%) ikke fra placebogruppernes (56,5%).

Seponering på grund af kliniske eller laboratoriemæssige bivirkninger var mindre hyppig

blandt irbesartan behandlede patienter (3,3%) end blandt placebobehandlede (4,5%).

Forekomst af bivirkninger var ikke relateret til dosis (inden for det anbefalede

dosisområde), køn, alder, race eller varighed af behandling.

Hos diabetiske, hypertensive patienter med mikroalbuminuri og normal nyrefunktion

indberettedes ortostatisk svimmelhed og ortostatisk hypotension blandt 0,5% af patienterne

(dvs. ikke almindelig), men i større grad end med placebo.

Følgende tabel viser bivirkninger indberettet i placebokontrollerede forsøg, hvor 1965

hypertensive patienter har modtaget irbesartan. Termer mærket med stjerne (*) henviser til

bivirkninger, som yderligere er indberettet hos >2% af diabetiske, hypertensive patienter

med kronisk nyreinsufficiens og udtalt proteinuri og i højere grad end med placebo.

Hyppigheden af bivirkninger anført nedenfor defineres i henhold til følgende konventioner:

Meget almindelig (≥ 1/10); almindelig (≥ 1/100 til < 1/10); ikke almindelig (≥ 1/1.000 til <

1/100); sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000); ikke kendt (kan

ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).Inden for hver enkelt frekvensgruppe er

50417_spc.docx

Side 6 af 14

bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste bivirkninger er anført

først.

Bivirkninger, der er indberettet efter markedsføring, er også anført. Disse bivirkninger

stammer fra spontane rapporter.

Blod og lymfesystem:

Ikke kendt:

Trombocytopeni

Immunsystemet:

Ikke kendt:

Overfølsomhedsreaktioner, f.eks. angioødem, udslæt,

urticaria

Metabolisme og ernæring:

Ikke kendt:

Hyperkaliæmi

Nervesystemet:

Almindelig:

Svimmelhed, ortostatisk svimmelhed*

Ikke kendt:

Vertigo, hovedpine

Øre og labyrint:

Ikke kendt:

Tinnitus

Hjerte:

Ikke almindelig:

Takykardi

Vaskulære sygdomme:

Almindelig:

Ortostatisk hypotension*

Ikke almindelig:

Rødme

Luftveje, thorax og mediastinum:

Ikke almindelig:

Hoste

Mave-tarm-kanalen:

Almindelig:

Kvalme/opkastning

Ikke almindelig:

Diarré, dyspepsi/halsbrand

Ikke kendt:

Dysgeusia

Lever og galdeveje:

Ikke almindelig:

Gulsot

Ikke kendt:

Hepatitis, abnorm leverfunktion

Hud og subkutane væv:

Ikke kendt:

Leukocytoklastisk vaskulitis

Knogler, led, muskler og bindevæv:

Almindelig:

Muskuloskeletale smerter*

Ikke kendt:

Artralgi, myalgi (i nogle tilfælde forbundet med øgede

niveauer af plasma-kreatinkinase), muskelkramper

50417_spc.docx

Side 7 af 14

Nyrer og urinveje:

Ikke kendt:

Nedsat nyrefunktion, inklusive tilfælde af nyresvigt hos

risikopatienter (se pkt. 4.4)

Det reproduktive system og mammae:

Ikke almindelig:

Seksuel dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet:

Almindelig:

Voldsom træthed

Ikke almindelig:

Brystsmerter

Undersøgelser:

Meget almindelig:

Hyperkaliæmi* forekommer hyppigere blandt diabetiske

patienter behandlet med irbesartan end med placebo. Hos

diabetiske, hypertensive patienter med mikroalbuminuri og

normal nyrefunktion sås hyperkaliæmi (≥5,5 mEq/l) hos

29,4% af patienterne i irbesartan 300 mg-gruppen og 22%

af patienterne i placebogruppen. Blandt diabetiske,

hypertensive patienter med kronisk nyreinsufficiens og

udtalt proteinuri sås hyperkaliæmi (≥5,5 mEq/l) hos 46,3%

af patienterne i irbesartan gruppen og 26,3% af patienterne

i placebogruppen.

Almindelig:

Betydelige stigninger i plasma-creatinkinase rapporteredes

hyppigt (1,7%) blandt irbesartan behandlede patienter.

Ingen af disse stigninger var forbundet med identificérbare

kliniske muskelskeletale hændelser.

Der er set fald i hæmoglobin, som ikke var klinisk signifikant, hos 1,7% (dvs. almindelig)

af de hypertensive patienter med fremskreden diabetisk nyresygdom behandlet med

irbesartan.

Pædatrisk population:

I et randomiseret forsøg med 318 hypertensive børn og unge i aldersgruppen 6 til 16 år sås

følgende bivirkninger i den 3-ugers dobbeltblinde fase: hovedpine (7,9%), hypotension

(2,2%), svimmelhed (1,9%), hoste (0,9%). I den 26-ugers åbne periode i forsøget var de

hyppigst observerede laboratoriemæssige abnormaliteter stigninger i creatinin (6,5%) og

øgede kreatinkinase (CK)-værdier hos 2% af børnene.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Erfaringerne med behandling af voksne med doser op til 900 mg/dag i 8 uger, viste ingen

toksicitet. De mest sandsynlige tegn på overdosering forventes at være hypotension og

takykardi. Der kan også opstå bradykardipå grund af overdosering. Der foreligger ikke

50417_spc.docx

Side 8 af 14

specifikke oplysninger om behandling af overdosering med irbesartan. Patienten skal

monitoreres tæt, og behandlingen skal være symptomatisk og understøttende. Foreslåede

tiltag omfatter induktion af opkastning og/eller gastrisk udskylning. Medicinsk kul kan

være nyttigt til behandling af overdosering. Irbesartan fjernes ikke ved hæmodialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C09C A04. Angiotensin-II antagonister, almindelige

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme:

Irbesartan er en potent, peroralt aktiv, selektiv angiotensin-II receptor (type AT1)

antagonist. Stoffet antages at blokere alle virkninger af angiotensin-II, som bliver medieret

af AT1 receptoren, uafhængigt af angiotensin-II-syntesens kilde eller rute. Den selektive

antagonisme mod angiotensin-II (AT1) receptorerne resulterer i en forhøjelse af plasma-

renin- og angiotensin-II niveauerne og i nedsat aldosteron i plasma. Serum-kalium påvirkes

ikke nævneværdigt, når irbesartan administreres alene ved de anbefalede doser. Irbesartan

hæmmer ikke ACE (kininase-II), et enzym som producerer angiotensin-II og også

nedbryder bradykinin til inaktive metabolitter. Irbesartan kræver ingen metabolisk

aktivering for at blive aktivt.

Klinisk effekt:

Hypertension

Irbesartan sænker blodtrykket med en minimal ændring af hjerteaktionen. Sænkning af

blodtrykket er dosisafhængig ved éngangsdoser med tendens til udjævning ved doser over

300 mg. Doser på 150-300 mg, 1 gang i døgnet, giver en sænkning af det liggende eller

siddende blodtryk i minimumpunktet (dvs. 24 timer efter dosering), som i gennemsnit er 8-

13/5-8 mm Hg (systolisk/diastolisk) større end ved placebo-behandling. Spidsreduktion af

blodtrykket opnås 3-6 timer efter administration, og den blodtrykssænkende effekt holder

sig i mindst 24 timer. Efter 24 timer var blodtryksreduktionen 60-70% af den tilsvarende

diastoliske og systoliske spidsrespons ved de anbefalede doser. 150 mg, 1 gang dagligt,

gav minimums- og gennemsnitlig 24 timers respons svarende til samme døgndosis givet 2

gange dagligt.

Irbesartan blodtrykssænkende effekt er tydelig i løbet af 1-2 uger, og den maksimale effekt

viser sig 4-6 uger efter behandlingsstart. Den antihypertensive virkning opretholdes ved

langtidsbehandling. Efter ophør med behandling ændrer blodtrykket sig gradvist til

baseline. Der er ikke observeret rebound-hypertension.

Den blodtrykssænkende effekt af irbesartan og diuretika af thiazidtypen er additiv. Hos

patienter, hvis blodtryk ikke kan kontrolleres tilfredsstillende med irbesartan alene, kan

irbesartan suppleres med en lille dosis hydrochlorthiazid (12,5 mg), 1 gang dagligt. Dette

resulterer i en yderligere placebokorrigeret blodtryksreduktion på 7-10/3-6 mm Hg

(systolisk/diastolisk) i gennemsnit.

50417_spc.docx

Side 9 af 14

Virkningen af irbesartan afhænger ikke af alder eller køn. Ligesom for andre lægemidler,

der påvirker renin-angiotensinsystemet, gælder det, at sorte hypertensionpatienter

responderer betydeligt dårligere på irbesartan monoterapi. Når irbesartan administreres

samtidig med en lille dosis hydrochlorthiazid (f.eks. 12,5 mg daglig) nærmer det

antihypertensive respons hos sorte sig det, der forekommer hos hvide.

Der er ingen klinisk vigtig effekt på serum-urinsyre eller urinsyreudskillelse.

Pædiatrisk population

Reduktion af blodtryk med 0,5 mg/kg (lav), 1,5 mg/kg (middel) og 4,5 mg/kg (høj) mål-

titrerede doser af irbesartan evalueredes, over en periode på 3 uger, hos 318 børn og unge

eller børn med hypertension eller i risiko for at udvikle hypertension (diabetes, familiær

disposition for hypertension) i aldersgruppen 6 til 16 år. Efter de 3 uger var den

gennemsnitlige reduktion fra baseline i det primære effektvariabel, dalniveau af systolisk

blodtryk i siddende stilling (SeSBP), 11,7 mmHg (lav dosis), 9,3 mmHg (middel dosis),

13,2 mmHg (høj dosis). Der var ingen åbenlyse forskelle mellem disse doser. Den

justerede gennemsnitlige ændring i dalniveau af diastolisk blodtryk i siddende stilling

(SeDBP) var som følger: 3,8 mmHg (lav dosis), 3,2 mmHg (middel dosis), 5,6 mmHg (høj

dosis). I en efterfølgende 2-ugers periode, hvor patienterne gen-randomiseredes til aktiv

behandling eller placebo, havde de patienter der fik placebo stigninger på 2,4 og 2,0

mmHg i SeSBP og SeDBP sammenlignet med henholdsvis +0,1 og -0,3 mmHg ændringer

hos de patienter der modtog behandling med irbesartan uanset dosis (se pkt. 4.2).

Hypertensive patienter med type 2-diabetisk nyresygdom

IDNT studiet (Irbesartan Diabetic Nephropathy Trial) har vist, at irbesartan nedsætter

progression af nyresygdom hos patienter med kronisk nyre insufficiens og klinisk

proteinuri. IDNT var et kontrolleret dobbelt-blindt morbiditets- og mortalitetsstudie, som

sammenlignede irbesartan, amlodipin og placebo. Hos 1715 hypertensive patienter med

type 2-diabetes, proteinuri ≥ 900 mg/dag og serumkreatininværdier i intervallet 1,0-3,0

mg/dl, evalueredes langtidseffekterne (median 2,6 år) ved Irbesartan med henblik på

progression af nyresygdom og total mortalitet. Patienterne blev titreret fra 75 mg til en

vedligeholdelsesdosis på 300 mg irbesartan, fra 2,5 mg til 10 mg amlodipin eller placebo i

henhold til tolerance. I samtlige af behandlingsgrupperne fik patienterne typisk mellem 2

og 4 antihypertensive lægemidler (f.eks. diuretikum, betablokkere, alfablokkere) for at

opnå en foruddefineret blodtryksværdi på ≤ 135/85 mmHg eller en 10 mmHg reduktion i

systolisk tryk, hvis baseline var > 160 mmHg. Tres procent (60%) af patienterne i

placebogruppen nåede denne blodtryksværdi, mens tallet var henholdvis 76% og 78% for

irbesartan og amlodipin. Irbesartan reducerede signifikant den relative risiko i det

kombinerede primære endepunkt med fordobling af serum-kreatinin, slutstadium af

nyresygdom (ESRD) eller total mortalitet. Ca. 33% af patienterne i irbesartan gruppen

nåede det primære kombinerede nyreendepunkt sammenlignet med henholdsvis 39% og

41% i placebo- og amlodipin-gruppen (20% relativ risikoreduktion versus placebo (p=

0,024) og 23% relativ risiko reduktion sammenlignet med amlodipin (p= 0,006). Da de

individuelle komponenter af det primære endepunkt blev analyseret, blev der ikke

observeret nogen effekt ved total mortalitet, mens der sås en positiv tendens i reduktionen i

ESRD og en signifikant reduktion i fordoblingen af serum-kreatinin.

Subgrupper opdelt efter køn, race, alder, varighed af diabetes, baseline-blodtryk, serum-

kreatinin, og udskillelseshastighed af albumin blev undersøgt for behandlingseffekt. I

subgrupper bestående af kvinder og sorte patienter, henholdsvis 32% og 26% af den

samlede forsøgspopulation, sås der ingen evidens for nyrefordel, selvom sikkerheds-

intervallerne ikke udelukker det. Der sås forøget hyppighed af ikke-fatalt MI hos kvinder

og en reduceret hyppighed af ikke-fatalt MI hos mænd i irbesartangruppen versus det

50417_spc.docx

Side 10 af 14

placebo-baserede regime. Alligevel var der ingen forskel blandt de tre grupper i den

overordnede population, hvad angår det sekundære endepunkt af fatal og ikke-fatal

kardiovaskulær hændelse e. Der sås øget hyppighed af ikke-fatalt MI og slagtilfælde hos

kvinder i det irbesartan-baserede regime versus det amlodipin-baserede regime, mens

frekvensen af hospitalsindlæggelse på grund af hjertesvigt blev reduceret i den samlede

population. Det er dog ikke identificeret nogen entydig forklaring for disse fund hos

kvinder.

IRMA 2-studiet (Effects of Irbesartan on Microalbuminuria in Hypertensive Patients with

type 2 Diabetes Mellitus) viste, at irbesartan 300 mg forsinker progression til klinisk

proteinuri hos patienter med mikroalbuminuri. IRMA 2 var et placebo-kontrolleret dobbelt

blindt morbiditets studie med 590 patienter med type 2-diabetes, mikroalbuminuri (30- 300

mg/dag) og normal nyrefunktion (serum-kreatinin ≤ 1,5 mg/dl hos mænd og < 1,1 mg/dl

hos kvinder). Studiet undersøgte langtidsvirkningerne (2 år) af irbesartan med henblik på

progression til klinisk proteinuri (urinalbumin udskillelsesrate (UAER) > 300 mg/dag, og

en stigning i UAER på mindst 30% i forhold til baseline). Den foruddefinerede

blodtryksværdi var ≤ 135/85 mmHg. Yderligere antihypertensive præparater (eksklusiv

ACE-hæmmer, angiotensin II-receptorantagonister og dihydropyridincalciumblokkere)

blev tilføjet efter behov for at nå blodtryksmålet. De opnåede blodtryk var på samme

niveau i alle behandlingsgrupper. Der var dog færre patienter i irbesartan der fik 300 mg

(5,2%) som nåede endepunktet, klinisk proteinuri, sammenlignet med placebo-gruppen

(14,9%) og irbesartangruppen der fik 150 mg (9,7%), hvilket viste en relativ

risikoreduktion på 70% versus placebo (p= 0,0004) ved den højere dosis. Der sås ikke

efterfølgende forbedringer i den glomulære filtrationshastighed (GFR) under behandlingen

de første 3 måneder. Forhaling af progression til klinisk proteinuri var tydelig allerede efter

3 måneder og den varede ved gennem hele 2-års perioden. Regression til normo albuminuri

(< 30 mg/dag) forekom hyppigere i gruppen, der fik Irbesartan 300 mg (34%) end i

placebogruppen (21%).

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller forhøjet blodtryk observeredes. På baggrund af de fælles

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

50417_spc.docx

Side 11 af 14

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Efter oral administration absorberes irbesartan godt: studier af absolut biotilgængelighed

gav værdier på ca. 60-80%. Samtidig fødeindtagelse har ingen nævneværdig indflydelse på

irbesartans biotilgængelighed. Plasmaproteinbindingen er ca. 96% med ubetydelig binding

til cellulære blodkomponenter. Fordelingsvolumenet er 53-93 liter. Efter peroral eller

intravenøs administration af 14C irbesartan, kan 80-85% af den cirkulerende radioaktivitet

i plasma tilskrives uomdannet irbesartan. Irbesartan omdannes i leveren ved konjugering

som glucuronid og ved oxidation. Den vigtigste cirkulerende metabolit er glucuronidet af

irbesartan (ca. 6%). In vitro-undersøgelser viser, at irbesartan primært oxideres af

cytokrom P450 enzymet CYP2C9. Isoenzym CYP3A4 har kun ubetydelig effekt.

Irbesartan udviser lineær og dosisproportional farmakokinetik i dosisinterval på 10-600

mg. Der blev observeret en mindre end proportional øgning af oral absorption ved doser

over 600 mg (2 gange den maksimale anbefalede dosis). Årsagen til dette er ukendt.

Spidskoncentrationen i plasma opnås 1,5-2 timer efter oral administration. Total body- og

nyre-clearance er henholdsvis 157-176 og 3-3,5 ml/min. Den terminale halveringstid for

irbesartan er 11-15 timer. Steady-state plasmakoncentrationen nås i løbet af 3 dage efter

påbegyndelse af behandling 1 gang dagligt. Der er set en begrænset akkumulering af

irbesartan (< 20%) i plasma efter gentagne doseringer, en gang dagligt. Der er i en

undersøgelse af kvindelige, hypertensive patienter observeret noget højere

plasmakoncentrationer af irbesartan. Der var dog ingen forskel på halveringstid og

akkumulering. Dosisjustering er ikke nødvendig hos kvindelige patienter. Irbesartan AUC-

og Cmax-værdier var også noget større hos ældre patienter (≥ 65 år) end hos yngre

patienter (18-40 år). Den terminale halveringstid ændredes dog ikke signifikant.

Dosisjustering er ikke nødvendig hos ældre patienter.

Irbesartan og dets metabolitter udskilles gennem både galde og nyrer. Efter enten oral eller

intravenøs administration af 14C irbesartan, genfindes ca. 20% radioaktivitet i urinen og

resten i afføringen. Mindre end 2% af dosis udskilles uomdannet i urinen som irbesartan.

Pædiatrisk population

Farmakokinetik af irbesartan evalueredes hos 23 hypertensive børn efter administration af

enkeltdosis irbesartan og gentagne doser irbesartan (2 mg/kg) i doser på op til maksimalt

150 mg daglig i 4 uger. Af de 23 børn var 21 evaluérbare med hensyn til farmakokinetisk

sammenligning med voksne (12 børn over 12 år, 9 børn mellem 6 og 12 år). Resultaterne

viste, at Cmax, AUC og clearance var sammenlignelig med det hos voksne der er blevet

behandlet med 150 mg irbesartan daglig. Der sås begrænset akkumulering af irbesartan

(18%) i plasma ved gentagen dosering 1 gang daglig til børn.

Nedsat nyrefunktion: Irbesartans farmakokinetiske parametre ændres ikke væsentligt hos

patienter med nedsat nyrefunktion eller i hæmodialyse. Irbesartan fjernes ikke ved

hæmodialyse.

Nedsat leverfunktion: Irbesartans farmakokinetiske parametre ændres ikke væsentligt hos

patienter med mild/moderat cirrose.

Der er ikke foretaget undersøgelser af patienter med alvorligt nedsat leverfunktion.

50417_spc.docx

Side 12 af 14

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der var ikke tegn på abnorm systemisk toksicitet eller målorgan-toksicitet ved klinisk

relevante doser. I ikke-kliniske sikkerhedsstudier forårsagede høje doser af irbesartan (≥

250 mg/kg/dag hos rotter og ≥ 100 mg/kg/dag hos marekatte) en reduktion af røde

blodlegeme-parametre (erytrocytter, hæmoglobin, hæmatokrit). Ved meget høje doser (≥

500 mg/kg/dag) inducerede irbesartan degenerative ændringer i nyren hos rotter og

marekatte (så som interstitiel nefritis, tubulær udvidelse, basofile tubuli, øget

plasmakoncentration af urinstof og kreatinin). Dette betragtes som værende en sekundær

effekt af stoffets hypotensive virkning, som medførte nedsat renal perfusion. Herudover

inducerede irbesartan hyperplasi/hypertrofi af de juxtaglomerulære celler (hos rotter ved ≥

90 mg/kg/dag, hos marekatte ved ≥ 10 mg/kg/dag). Alle disse ændringer betragtedes som

forårsaget af irbesartans farmakologiske virkning. Ved terapeutiske doser af irbesartan hos

mennesker synes hyperplasi/hypertrofi af de renale juxtaglomerulære celler ikke at have

nogen relevans.

Der var ingen tegn på mutagenecitet, clastogenecitet eller karcinogenecitet.

Fertilitet og reproduktionsevne blev ikke påvirket i studier med han- og hunrotter, selv ved

orale doser af irbesartan, der fremkaldte nogen toksicitet hos forældrene (fra 50-650

mg/kg/dag), herunder mortalitet ved den højeste dosis. Der blev ikke observeret

signifikante forandringer i antallet af corpora lutea, implantater eller levende fostre.

Irbesartan påvirkede ikke overlevelse, udvikling eller reproduktion hos afkommet.

Dyrestudier indikerer, at radioaktivt mærket irbesartan kan påvises i rotte- og kaninfostre.

Irbesartan udskilles i mælken hos diegivende rotter.

I dyrestudier med irbesartan sås forbigående toksisk effekt (øget nyrebækken kavitation,

hydroureter eller subkutant ødem) hos rottefostre. Denne toksiske effekt forsvandt efter

fødslen. Hos kaniner sås der abort eller tidlig resorption ved doser, som forårsagede

signifikant maternel toksicitet, inklusive mortalitet. Der blev ikke observeret teratogen

effekt hos hverken rotter eller kaniner.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mikrokrystallinsk cellulose

Calciumhydrogenphosphatdihydrat

Natriumstivelsesglycolat

Hypromellose

Polysorbat 80

Talcum

Silica, kolloid vandfri

Natriumstearylfumarat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

50417_spc.docx

Side 13 af 14

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Lægemidlet findes i PVC/PVDC-aluminium blister og hvide uigennemsigtige HDPE-

flasker med hvid uigennemsigtig polypropylen lukning.

Pakningsstørrelser:

Blister: 7, 10, 14, 20, 28, 30, 56, 60, 84, 90, 98 og 100 tabletter

HDPE beholder: 30 og 500 tabletter

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendte lægemidler samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Aurobindo Pharma (Malta) Limited

Vault 14, Level 2, Valletta Waterfront

Floriana FRN 1913

Malta

Repræsentant

Orion Pharma A/S

Ørestads Boulevard 73

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

75 mg:

50417

150 mg:

50418

300 mg:

50419

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

12. september 2012

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

23. februar 2017

50417_spc.docx

Side 14 af 14

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

Der er ingen sikkerhedsadvarsler relateret til dette produkt.

4-7-2018

Ifirmacombi (Krka d. d., Novo mesto)

Ifirmacombi (Krka d. d., Novo mesto)

Ifirmacombi (Active substance: Irbesartan / hydrochlorothiazide) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)4340 of Wed, 04 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety