Glivasol

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Glivasol 4 mg tabletter
  • Dosering:
  • 4 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Glivasol 4 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 36182
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

3. februar 2014

PRODUKTRESUMÉ

for

Glivasol, tabletter

0.

D.SP.NR.

22228

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Glivasol

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Glivasol 1 mg:

Hver tablet indeholder 1 mg glimepirid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

En tablet indeholder 70,0 mg lactosemonohydrat.

Glivasol 2 mg:

Hver tablet indeholder 2 mg glimepirid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

En tablet indeholder 140,0 mg lactosemonohydrat,

0,11 mg Sunset yellow FCF aluminiumlak (E 110), 0,14 mg tartrazin (E 102).

Glivasol 3 mg:

Hver tablet indeholder 3 mg glimepirid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

En tablet indeholder 139,0 mg lactosemonohydrat.

Glivasol 4 mg:

Hver tablet indeholder 4 mg glimepirid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

En tablet indeholder 138,0 mg lactosemonohydrat.

Glivasol 6 mg:

Hver tablet indeholder 6 mg glimepirid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på:

En tablet indeholder 137, 44 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

36182_spc.doc

Side 1 af 14

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

Glivasol 1 mg er lyserøde, flade, aflange tabletter (8 x 4 mm) med afrundede kanter, delekærv

på den ene side og mærket med ”G” på den anden side.

Glivasol 2 mg er grønne, flade, aflange tabletter (10 x 5 mm) med afrundede kanter, delekærv

på den ene side og mærket med ”G” på den anden side.

Glivasol 3 mg er gule, flade, aflange tabletter (10 x 5 mm) med afrundede kanter, delekærv på

den ene side og mærket med ”G” på den anden side.

Glivasol 4 mg er blå, flade, aflange tabletter (10 x 5 mm) med afrundede kanter, delekærv på

den ene side og mærket med ”G” på den anden side.

Glivasol 6 mg er orange, flade, aflange tabletter (10 x 5 mm) med afrundede kanter, delekærv

på den ene side og mærket med ”G” på den anden side.

Tabletterne kan deles i 2 lige store stykker.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Glivasol er indiceret til type II diabetes mellitus, hvor kostregulering, motion og

vægtreduktion alene ikke er tilstrækkelig.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Til oral anvendelse.

En effektiv behandling af diabetes baseres på god kostregulering, motion og regelmæssig

kontrol af blod og urin. Negative virkninger, som skyldes, at diæten ikke følges, kan ikke

kompenseres med tabletter eller insulin.

Dosis er afhængig af de metaboliske kontroller (blod- og uringlucosemålinger).

Initialdosis er 1 mg glimepirid daglig. I tilfælde af god regulering med denne dosering kan

denne fortsættes som vedligeholdelsesdosis.

I tilfælde af utilfredsstillende regulering skal dosis øges i henhold til den metaboliske kontrol.

Dosis justeres med intervaller på 1-2 uger til 2, 3 eller 4 mg glimepirid daglig.

Doser på mere end 4 mg glimepirid daglig giver kun i sjældne tilfælde bedre resultater.

Anbefalet maksimaldosis er 6 mg glimepirid daglig.

Hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt reguleret med den maksimale daglige dosis af

metformin, kan samtidig behandling med glimepirid iværksættes. Idet behandling med

metformin fortsættes med samme dosis, indledes glimepiridbehandlingen ved lav dosering og

titreres op afhængigt af det ønskede niveau for metabolisk regulering til den maksimale

daglige dosis. Kombinationsbehandlingen bør indledes under tæt lægeligt opsyn.

36182_spc.doc

Side 2 af 14

Hos patienter, som ikke er tilstrækkeligt reguleret med den maksimale daglige dosis af

Glivasol, kan samtidig insulinbehandling om nødvendigt iværksættes. Under fastholdelse af

glimepiriddosis indledes insulinbehandlingen ved lav dosering og titreres op afhængigt af det

ønskede niveau for metabolisk regulering. Kombinationsbehandlingen bør indledes under tæt

lægeligt opsyn.

I reglen er dosering af glimepirid 1 gang daglig tilstrækkeligt. Det anbefales, at dosis indtages

umiddelbart inden eller under et solidt morgenmåltid - hvis morgenmad ikke spises -

umiddelbart inden eller under dagens første hovedmåltid.

Ved glemt dosering skal den efterfølgende dosering ikke øges.

Hvis en patient får hypoglykæmi efter indtagelse af 1 tablet Glivasol 1 mg, tyder det på, at

denne patient kan reguleres med diæt alene.

Under behandlingsforløbet kan behovet for glimepirid falde, da en forbedret diabeteskontrol

fører til øget insulinfølsomhed. For at undgå hypoglykæmi bør dosisreduktion eller

seponering af behandling overvejes i god tid. Dosisjustering bør også overvejes i tilfælde af

ændring i patientens vægt, ændring i livsstil og i tilfælde, hvor andre omstændigheder giver

øget risiko for hypo- eller hyperglykæmi.

Omstilling fra andre perorale antidiabetika til Glivasol

Omstilling fra andre perorale antidiabetika til Glivasol er normalt mulig. I forbindelse med

omstilling til Glivasol-behandling skal man tage hensyn til styrken og halveringstiden af det

tidligere anvendte præparat. I nogle tilfælde, især ved antidiabetika med lang halveringstid

(f.eks. chlorpropamid), anbefales en "wash-out" periode på et par dage for at reducere

risikoen for hypoglykæmi på grund af den additive virkning.

Den anbefalede initialdosis er 1 mg glimepirid daglig.

Glimepiriddosis kan øges trinvis med udgangspunkt i den metaboliske effekt, se

fremgangsmåden, som er beskrevet under første behandling.

Omstilling fra insulin til Glivasol

Det kan i særlige tilfælde være indiceret at omstille type II diabetespatienter, som tidligere har

været behandlet med insulin, til Glivasol.

Denne omstilling bør foretages under tæt lægeligt opsyn.

Specielle populationer

Patienter med nedsat nyre- og leverfunktion

Se pkt. 4.3.

Børn og unge

Der er ingen data til rådighed om brug af glimepirid hos patienter under 8 år.

For patienter i alderen 8 til 17 år er der begrænset data om glimepirid som monoterapi (se pkt.

5.1 og 5.2).

De tilgængelige data omkring sikkerhed og effektivitet er ikke tilstrækkelige hos den yngre

befolkning og brug kan derfor ikke anbefales til denne gruppe.

36182_spc.doc

Side 3 af 14

4.3

Kontraindikationer

Glivasol er kontraindiceret hos patienter med følgende tilstande:

Overfølsomhed over for glimepirid, andre sulfonylurinstoffer eller sulfonamider eller

over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

Insulin-krævende diabetes

Diabetisk koma

Ketoacidose

Svær nyre- og leversygdom. I tilfælde af stærkt nedsat nyre- eller leverfunktion er det

nødvendigt at skifte til insulin.

Yderligere for Glivasol 2 mg tabletter

Overfølsomhed overfor Sunset yellow FCF aluminiumlak (E 110), tartrazin (E 102).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Glimepirid skal tages umiddelbart inden eller under et måltid.

Glimepirid-behandling kan ved uregelmæssige måltider, og især ved udeladelse af måltider,

føre til hypoglykæmi. Symptomer på eventuel hypoglykæmi er f.eks. hovedpine, glubende

appetit, kvalme, opkastning, træthed, søvnighed, urolig søvn, rastløshed, aggressivitet, nedsat

koncentrationsevne, opmærksomhed og reaktionsevne, depression, konfusion, tale- og

synsforstyrrelser, afasi, tremor, parese, sanseforstyrrelser, svimmelhed, hjælpeløshed, tab af

selvbeherskelse, delirium, cerebrale konvulsioner, somnolens og bevidsthedstab grænsende til

og omfattende koma, overfladisk respiration og bradykardi.

Derudover kan tegn på adrenerg modregulering som f.eks. svedtendens, klam hud, ængstelse,

takykardi, hypertension, palpitationer, angina pectoris og kardiale arytmier være til stede.

Det kliniske billede ved et alvorligt hypoglykæmisk anfald kan ligne apopleksi.

Symptomerne aftager som regel altid efter kulhydratindtagelse (sukker). Kunstige sødestoffer

har ingen virkning.

Det er kendt fra andre sulfonylurinstoffer, at hypoglykæmi kan recidivere til trods for initial

effektiv behandling.

Tilfælde af alvorlig hypoglykæmi eller længerevarende hypoglykæmi, som kan midlertidigt

kontrolleres med de sædvanlige mængder sukker, kræver øjeblikkelig medicinsk behandling

og lejlighedsvis hospitalsindlæggelse.

Faktorer, der øger risikoen for hypoglykæmi er:

Patientens uvilje eller (især blandt ældre patienter) manglende evne til samarbejde

Underernæring, uregelmæssige spisetider, oversprungne måltider eller faste

Ændrede kostvaner

Manglende balance mellem fysisk aktivitet og indtagelse af kulhydrater

Alkoholindtagelse, især i kombination med oversprungne måltider

Nedsat nyrefunktion

Alvorlig nedsat leverfunktion

Overdosering af glimepirid

Visse ukompenserede endokrine lidelser, som påvirker kulhydratmetabolismen eller

modreguleringen af hypoglykæmi (f.eks. ved visse forstyrrelser i tyreoideas funktion og

ved hypofyseforlap - eller binyrebarkinsufficiens)

Anden samtidig administration af visse andre lægemidler (se pkt. 4.5)

36182_spc.doc

Side 4 af 14

Behandling med glimepirid kræver regelmæssigt monitorering af glucoseniveauet i blod og

urin. Derudover anbefales bestemmelse af mængden af glykosyleret hæmoglobin.

Regelmæssig kontrol af blodbilledet (især leukocytter og trombocytter) og leverfunktionen er

påkrævet under behandling med glimepirid.

I stress-situationer (f.eks. ulykker, akutte operationer, infektioner med feber osv.) kan en

midlertidig omstilling til insulin være indiceret.

Erfaringer med glimepirid-behandling af patienter med alvorlig nedsat leverfunktioner og

dialysepatienter savnes. Omstilling til insulin er indiceret hos patienter med alvorlig nedsat

nyre- og leverfunktion.

Behandling af patienter med G6PD-mangel med sulfonylurinstoffer kan føre til hæmolytisk

anæmi. Da glimepirid tilhører gruppen af sulfonylurinstoffer, skal forsigtighed tilrådes hos

patienter med G6PD-mangel og anvendelse af et ikke-sulfonylurinstof bør overvejes.

Dette lægemiddel indeholder lactose.

Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form for hereditær

lactasemangel (Lapp Lactase Deficiency) eller glucose/galatosemalabsorption.

Glivasol 2 mg tabletterne indeholder farvestofferne Sunset Yellow FCF (E110) og tartrazin

(E102), som kan forårsage allergiske reaktioner.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Samtidig administration af Glivasol og andre lægemidler kan føre til, at glimepirids

hypoglykæmiske virkning uønsket forstærkes eller nedsættes. På grund af dette bør andre

lægemidler kun indtages med lægens viden eller efter dennes ordination.

Glimepirid metaboliseres af cytochrom P450 2C9 (CYP2C9). Metabolismen er kendt for at

påvirkes af samtidig administration af CYP2C9-fremmere (f.eks. rifampicin) eller -hæmmere

(f.eks. fluconazol).

Resultater fra in vivo interaktionsforsøg rapporteret i litteraturen viser, at glimepirid AUC

forstørres ca. 2 gange af fluconazol, en af de mest potente CYP2C9-hæmmere.

På baggrund af erfaringer med Glivasol og andre sulfonylurinstoffer skal følgende

interaktioner nævnes.

Hypoglykæmiske virkninger som resultat af den forstærkede hypoglykæmiske virkning kan

opstå efter samtidig administration af Glivasol og f.eks.

phenylbutazon, azapropazon og oxyphenbutazon

insulin og perorale antidiabetika, såsom metformin

salicylater og p-amino-salicylsyre

anabolske steroider og mandlige kønshormoner

chloramphenicol, nogle langtidsvirkende sulfonamider, tetracykliner, quinolon-

antibiotika og clarithromycin

coumarin-antikoagulantia

fenfluramin

disopyramid

fibrater

36182_spc.doc

Side 5 af 14

ACE-hæmmere

fluoxetin, MAO-hæmmere

allopurinol, probenecid, sulfopyrazon

sympatolytika

cyklo-, tro- og ifosfamider

miconazol, fluconazol

pentoxifyllin (høj, parenteral dosis)

tritoqualin

Glimepirids hypoglykæmiske virkning nedsættes med en deraf følgende ringere metabolisk

kontrol, hvis Glivasol administreres samtidig med lægemidler, som indeholder følgende

aktive stoffer:

østrogener og gestagener

saluretika, thiaziddiuretika

thyreoideastimulerende, glukokortikoider

fenothiazinderivater, chlorpromazin

adrenalin og sympatikomimetika

nikotinsyre (høje doser) og nikotinsyrederivater

laksantia (langtidsbrug)

fenytoin, diazoxid

glucagon, barbiturater og rifampicin

acetazolamid

-antagonister, beta-blokkere, clonidin og reserpin kan enten forstærke eller svække den

blodsukkersænkende virkning.

Under behandling med sympatolytika som beta-blokkere, clonidin, guanetidin og reserpin kan

symptomerne på adrenerg modregulering reduceres eller helt mangle.

Alkoholindtagelse, akut eller kronisk, kan forstærke eller svække glimepirids

hypoglykæmiske virkning på uforudsigelig måde.

Glimepirid kan enten forstærke eller svække virkningen af coumarinderivater.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Risiko i forbindelse med diabetes

Unormale blodglucoseniveauer under graviditeten er forbundet med en øget forekomst af

medfødte misdannelser og perinatal mortalitet. Blodglucoseniveauet skal nøje overvåges

under graviditeten for at undgå risiko for fosterskade. Brugen af insulin er påkrævet i disse

tilfælde. Patienter, som påtænker graviditet, bør informere deres læge.

Risiko i forbindelse med glimepirid

Der foreligger ikke fyldestgørende data om anvendelsen af glimepirid til gravide kvinder.

Dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet, som sandsynligvis var forbundet med den

farmakologiske virkning (hypoglykæmi) af glimepirid (se pkt. 5.3).

36182_spc.doc

Side 6 af 14

Glimepirid bør derfor ikke anvendes under hele graviditeten. Hvis en patient, der er i

behandling med glimepirid, planlægger at blive gravid eller opdager, at hun er blevet

gravid, bør behandlingen ændres til insulin så hurtigt som muligt.

Amning

Udskillelsen i modemælk kendes ikke. Glimepirid udskilles i rottemælk. Da andre

sulfonylurinstoffer udskilles i modermælk, og da der er risiko for hypoglykæmi hos børn,

der bliver ammet, frarådes amning under behandling med glimepirid.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke udført undersøgelser på virkningen af evnen til at køre bil eller betjene maskiner.

Patientens koncentrations- og reaktionsevne kan nedsættes som følge af hypoglykæmi,

hyperglykæmi eller f.eks. på grund af nedsat syn. Dette kan udgøre en risiko i situationer,

hvor disse evner er af særlig betydning (f.eks. ved bilkørsel eller ved betjening af maskiner).

Patienter skal rådes til at tage forholdsregler for at undgå hypoglykæmi i forbindelse med

bilkørsel. Dette er af særlig betydning hos patienter med nedsat eller manglende evne til at

mærke advarselssymptomer på hypoglykæmi eller hos patienter, som har hyppige tilfælde af

hypoglykæmi. Det bør i sådanne tilfælde overvejes, om bilkørsel eller betjening af maskiner

er tilrådeligt.

4.8

Bivirkninger

De nedenfor listede bivirkninger fra kliniske studier er baseret på erfaringer med glimepirid

og andre sulfonylurinstoffer.

De er anført efter organklasse og efter faldende frekvens: meget almindelig (≥1/10),

almindelig (≥1/100 og <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 og <1/100), sjælden (≥1/10.000 og

<1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenvæ-

rende data)

Blod og lymfesystem

Sjælden: trombocytopeni, leukopeni, granulocytopeni, agranulocytosis, erythropeni,

hæmolytisk anæmi og pancytopeni, som sædvanligvis er reversible, når behandlingen

afbrydes.

Ikke kendt: Alvorlig trombocytopeni med blodpladeantal mindre end 10.000/µl og

trombocytopenisk purpura.

Immunsystemet

Meget sjælden: leukocytoklastisk vasculitis, lette overfølsomhedsreaktioner som kan udvikle

sig til alvorlige reaktioner med dyspnø, blodtryksfald og undertiden shock.

Ikke kendt: krydsallergi med sulfonylurinstoffer, sulfonamider og beslægtede stoffer kan

forekomme.

Metabolisme og ernæring

Sjælden: hypogykæmi.

Disse hypoglykæmiske reaktioner optræder oftest straks, kan være alvorlige og er ikke altid

lette at korrigere. Forekomsten af hypoglykæmiske reaktioner afhænger af individuelle

faktorer som kostvaner og dosering ligesom ved enhver anden medicinsk diabetesbehandling

(se pkt. 4.4).

36182_spc.doc

Side 7 af 14

Øjne

Ikke kendt: synsforstyrrelser, forbigående, især i behandlingens begyndelse på grund af

ændringer i blodglukoseniveauet.

Mave-tarmkanalen

Meget sjælden: Kvalme, opkastning, diaré, oppustethed, abdominalt ubehag og mavesmerter

som sjældent fører til afbrydelse af behandlingen.

Lever og galdeveje

Meget sjælden: unormal leverfunktion (f.eks. med cholestase og ikterus), hepatitis og

leversvigt.

Ikke kendt: forhøjelse af leverenzymer.

Hud og subkutane væv

Ikke kendt: allergiske hudreaktioner som pruritus, udslæt, urticaria og fotosensibilitet kan

optræde.

Undersøgelser

Meget sjælden: Fald i blod-natrium.

Yderligere for Glivazol 2 mg tabletter

Glivazol 2 mg tabletter indeholder Sunset yellow og tartrazin, som kan forårsage allergiske

reaktioner.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: sst@sst.dk

4.9

Overdosering

Efter indtagelse af en overdosis kan der optræde hypoglykæmi, som kan vare 12-72 timer og

som kan vende tilbage efter den indledende normalisering af blodglucose. Symptomerne kan

optræde op til 24 timer efter indtagelse af Glivasol. Normalt anbefales derfor indlæggelse på

hospital. Kvalme, opkastning og smerter i epigastriet kan optræde. Hypoglykæmien ledsages

sædvanligvis af neurologiske symptomer som uro, tremor, synsforstyrrelser,

koordinationsproblemer, søvnighed, koma og kramper.

Behandlingen består primært i at forhindre, at glimepirid absorberes ved at fremkalde

opkastning og efterfølgende lade patienten drikke vand eller lemonade med medicinsk kul

(adsorbens) og natriumsulfat (laksans). Hvis der er indtaget store mængder, er

ventrikelskylning indiceret efterfulgt af behandling med medicinsk kul og natriumsulfat. I

tilfælde af en voldsom overdosis er indlæggelse på intensivafdeling indiceret. Påbegynd

indgiften af glucose så hurtigt som muligt, hvis det er nødvendigt først 50 ml 50 % opløsning

36182_spc.doc

Side 8 af 14

som i.v. bolusinjektion, efterfulgt af infusion af en 10 % opløsning under omhyggelig kontrol

af blodglucose. Endvidere symptomatisk behandling.

Pædiatrisk population

Glucose skal administreres med største forsigtighed under samtidig monitorering af

blodglucose på grund af den mulige risiko for at udløse en skadelig hyperglykæmi. Dette

gælder især ved behandling af forgiftningsulykker med glimepirid hos spædbørn og småbørn.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: A 10 BB 12. Perorale blodsukkersænkende lægemidler: Sulfonamider,

urinstofderivater.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Glimepirid er et hypoglykæmisk stof, der er aktivt peroralt og som tilhører gruppen

sulfonylurinstoffer. Det kan anvendes til behandling af ikke-insulinkrævende diabetes

mellitus.

Glimepirid virker hovedsageligt ved at stimulere insulinfrigivelsen fra

-cellerne i pankreas. I

lighed med andre sulfonylurinstoffer skyldes denne virkning en øget følsomhed for den

fysiologiske glucosestimulation i pankreas

-celler. Glimepirid synes tillige at have en udtalt

ekstrapankreatisk effekt, hvilket også hævdes for andre sulfonylurinstoffer.

Insulinfrigørelse

Sulfonylurinstoffer regulerer insulinsekretionen ved at lukke den ATP-følsomme kaliumkanal

-cellemembranen. Lukning af kaliumkanalen inducerer depolarisation af

-cellen og

resulterer i en åbning af calciumkanalerne og en øget calcium-influx i cellen.

Dette fører til insulinfrigivelse ved exocytose.

Glimepirid bindes med en høj bindings- og dissocieringsfrekvens til et membranprotein i

cellen. Dette bindingsprotein er knyttet til den ATP-følsomme kaliumkanal, men er forskellig

fra det almindelige sulfonylurinstofbindingssted.

Ekstrapankreatisk virkning

Den ekstrapankreatiske virkning er f.eks. en øget insulinfølsomhed i de perifere væv og et

fald i leverens insulinoptagelse.

Optagelsen af glucose fra blod og ind i det perifere muskel- og fedtvæv foregår via specielle

transportproteiner, som findes i cellemembranen. Glucosetransporten ind i disse væv er det

hastighedsbegrænsende trin i glucoseomsætningen. Glimepirid øger antallet af

glucosetransportmolekyler i muskel- og fedtcellernes plasmamembran meget hurtigt, hvilket

resulterer i en stimuleret glucoseoptagelse.

Glimepirid øger aktiviteten af glycosylphosphatidylinositolspecifikt phospholipase C, som

kan være korreleret med den lægemiddelinducerede lipogenese og glycogenese i isolerede

fedt- og muskelceller. Glimepirid hæmmer leverens glucosedannelse ved at øge den

intracellulære koncentration af fruktose-2,6-biphosphat, som hæmmer glukoneogenesen.

Generelt

36182_spc.doc

Side 9 af 14

Den mindste effektive perorale dosis er hos raske forsøgspersoner ca. 0,6 mg. Glimepirids

virkning er dosisafhængig og reproducerbar. Det fysiologiske respons på akut fysisk træning,

dvs. reduceret insulinsekretion, fortsætter under glimepiridbehandling.

Der var ingen signifikant forskel i virkningen, hvad enten glimepirid blev givet 30 min. før

eller lige før et måltid. En enkelt dosis giver hos diabetikere en god metabolisk kontrol i 24

timer.

Selv om glimepirids hydroxymetabolit gav et lille men signifikant fald i serumglucose hos

raske, er denne metabolit kun ansvarlig for en mindre del af den totale virkning.

Kombinationsbehandling med metformin

Forbedring i den metaboliske regulering i forbindelse med kombinationsbehandling med

glimepirid sammenlignet med metforminbehandling alene hos patienter, som ikke er

tilstrækkeligt reguleret med den maksimale dosis af metformin, er vist i et klinisk forsøg.

Kombinationsbehandling med insulin

Data vedrørende kombinationsbehandling med insulin er begrænsede. Hos patienter, som ikke

er tilstrækkeligt reguleret med den maksimale dosis af glimepirid, kan samtidig

insulinbehandling iværksættes. I to kliniske forsøg opnåede kombinationen samme forbedring

af den metaboliske regulering som insulin alene. Der var imidlertid brug for en lavere

gennemsnitsdosis af insulin ved kombinationsbehandling.

Specielle populationer

Børn og unge

Der er udført et aktivt, kontrolleret klinisk studie (glimepirid op til 8 mg daglig eller

metformin op til 2000 mg daglig) af 24 ugers varighed hos 285 børn (i alderen 8-17 år) med

type 2 diabetes.

Både glimepirid og metformin udviste et signifikant fald fra baseline i HbA

(glimepirid

-0,95 (se 0,41); metformin -1,39 (se 0,40). Glimepirid opnåede dog ikke at kunne påvise

ligeværdighed overfor metformin ved gennemsnitlig ændring fra baseline HbA

. Forskellen

behandlingerne imellem var 0,44 % i metformins favør. Den øvre grænse (1,05) for

konfidensintervallet på 95 % var ikke under marginen for ligeværdighed på 0,3 %.

Efter glimpiridbehandling blev der ikke registreret nogen nye sikkerhedshensyn,

sammenlignet med voksne patienter med type 2 diabetes mellitus. Der findes ingen

tilgængelige data om sikkerhed og effekt på længere sigt hos pædiatriske patienter.

5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Biotilgængeligheden af glimepirid efter peroral indgift er fuldstændig. Absorptionen påvirkes

ikke af fødeindtagelse, kun absorptionshastigheden nedsættes let. Maksimal serum-

koncentration (C

) nås 2,5 time efter peroral indtagelse (gennemsnitligt 0,3 µg/ml ved

gentagen dosering af 4 mg daglig), og der er lineær relation mellem dosis og C

og dosis og

AUC (areal under tids/koncentrationskurven).

Fordeling

Glimepirids fordelingsvolumen er lille (ca. 8,8 l), hvilket stort set svarer til albumins

fordelingsrum, høj proteinbinding (>99 %), lav clearance (ca. 48 ml/min.).

36182_spc.doc

Side 10 af 14

Hos dyr udskilles glimepirid i mælken. Glimepirid passerer placenta. Glimepirid passerer

blod-hjernebarrieren i ringe grad.

36182_spc.doc

Side 11 af 14

Biotransformation og elimination

Serumhalveringstiden, som er relevant for serumkoncentrationen ved gentagen dosering, er 5-

8 timer. Ved højere dosering sås lidt længere halveringstid.

Efter én enkeltdosis af radioaktivt mærket glimepirid genfandtes 58 % af radioaktiviteten i

urinen og 35 % i fæces. Uomdannet stof blev ikke genfundet i urin. To metabolitter -

hydroxyderivat og carboxyderivat - formentlig fremkommet ved hepatisk metabolisering

(hovedsagelig enzymet CYP2C9), fandtes i både urin og fæces. Efter peroral indgift af

glimepirid var den terminale halveringstid af de 2 metabolitter henholdsvis 3-6 timer og 5-6

timer.

Ved sammenligning af engangsdosering og gentagen indgift én gang daglig fandtes ingen

signifikante forskelle i farmakokinetikken, og den intraindividuelle variation var lav. Ingen

relevant kumulation.

Specielle populationer

Farmakokinetikken var ens for mænd og kvinder, såvel som for unge og gamle (>65 år). Hos

patienter med lav kreatininclearance sås en tendens til stigning i glimepiridclearance og til

fald i den gennemsnitlige serumkoncentration. Dette skyldes formentlig en hurtigere

elimination på grund af lavere proteinbinding. Nedsat renal elimination af de to metabolitter.

Der er ingen yderligere risiko for kumulation hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Efter galdevejskirurgi hos 5 ikke-diabetiske patienter var farmakokinetikken den samme som

hos raske.

Børn og unge

Et studie, der undersøgte farmakokinetik, sikkerhed og tolerance af en enkeltdosis på 1 mg

glimepirid i forbindelse med fødeindtagelse hos 30 pædiatriske patienter (4 børn i alderen 10-

12 år og 26 børn i alderen 12-17 år) med type 2 diabetes, viste gennemsnitlig AUC, C

svarende til de resultater, der tidligere er set hos voksne patienter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Ved doser, som langt overstiger terapeutiske doser til mennesker, er der præklinisk fundet

virkninger, som anses for at have ringe klinisk relevans eller som skyldes den

farmakodynamiske virkning (hypoglykæmi) af produktet. Disse observationer er baseret på

konventionelle farmakologiske sikkerhedsstudier, gentagen dosis-toxicitet, genotoxicitet,

carcinogenicitet og reproduktionstoxicitetsstudier. I det sidste (som dækkede embryotoxicitet,

teratogenicitet og udviklingstoxicitet), blev de bivirkninger, som blev observeret, betragtet

som værende sekundære til den hypoglykæmiske effekt, som blev indiceret af stoffet i

moderdyret og i afkommet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Magnesiumstearat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Povidon K29-32

Glivasol 1 mg:

Jernoxid, rød (E 172)

36182_spc.doc

Side 12 af 14

Glivasol 2 mg:

Jernoxid, gul (E 172)

Sunset yellow FCF aluminiumlak (E 110)

Tartrazin (E 102)

Brilliant Blue FCF aluminiumlak (E 133)

Glivasol 3 mg:

Jernoxid, gul (E 172).

Glivasol 4 mg:

Indigocarmin aluminiumlak (E 132).

Glivasol 6 mg:

Pigment Blend PB-23103:

Lactosemonohydrat,

jernoxid, gul og rød (E172).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

1 mg: 3 år.

2 mg: 3 år.

3 mg: 3 år.

4 mg: 3 år.

6 mg: 3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 30° C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/aluminiumsblister.

Pakningsstørrelser:

For Glivasol 1-4 mg: 10, 15, 20, 30, 50, 60, 90, 120 og 180 tabletter.

For Glivasol 6 mg: 10, 20, 30, 50, 60, 90, 120 og 180 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Stada Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

1 mg:

36179

2 mg:

36180

3 mg:

36181

4 mg:

36182

6 mg:

39297

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

9. maj 2005

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

36182_spc.doc

Side 13 af 14

3. februar 2014

36182_spc.doc

Side 14 af 14

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her