Glimeryl

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Glimeryl 4 mg tabletter
  • Dosering:
  • 4 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Glimeryl 4 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 36157
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

27. november 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Glimeryl, tabletter

0.

D.SP.NR.

22225

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Glimeryl

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver tablet indeholder 1 mg glimepirid.

Hjælpestoffer som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 70,81 mg

lactosemonohydrat (se pkt. 4.4).

Hver tablet indeholder 2 mg glimepirid.

Hjælpestoffer som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 141,08 mg

lactosemonohydrat, 0,11 mg sunset yellow FCF (E110) og 0,14 mg tartrazin (E102) (se pkt.

4.4).

Hver tablet indeholder 3 mg glimepirid.

Hjælpestoffer som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 140,71 mg

lactosemonohydrat (se pkt. 4.4).

Hver tablet indeholder 4 mg glimepirid.

Hjælpestoffer som behandleren skal være opmærksom på: Hver tablet indeholder 139,60 mg

lactosemonohydrat (se pkt. 4.4).

Alle hjælpestoffer er anført under punkt 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

Glimeryl 1 mg tabletter er lyserøde, flade, aflange, 8 mm x 4,1 mm i størrelse med afrundede

kanter, delekærv på den ene side og mærket med ”G” på den anden side.

Glimeryl 2 mg tabletter er grønne, flade, aflange, 10,1 mm x 5,1 mm i størrelse med

afrundede kanter, delekærv på den ene side og mærket med ”G” på den anden side.

36157_spc.doc

Side 1 af 12

Glimeryl 3 mg tabletter er gule, flade, aflange, 10,1 mm x 5,1 mm i størrelse med afrundede

kanter, delekærv på den ene side og mærket med ”G” på den anden side.

Glimeryl 4 mg tabletter er blå, flade, aflange, 10,1 mm x 5,1 mm i størrelse med afrundede

kanter, delekærv på den ene side og mærket med ”G” på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Glimeryl er indiceret til type II diabetes mellitus, hvor kostregulering, motion og

vægtreduktion alene ikke er tilstrækkelig.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Til oral anvendelse.

En effektiv behandling af diabetes baseres på god kostregulering, motion og regelmæssig

kontrol af blod og urin. Negative virkninger, som skyldes, at diæten ikke følges, kan ikke

kompenseres med tabletter eller insulin.

Dosis er afhængig af de metaboliske kontroller (blod- og uringlucosemålinger).

Initialdosis er 1 mg glimepirid daglig. I tilfælde af god regulering med denne dosering kan

denne fortsættes som vedligeholdelsesdosis.

For forskellige doseringsregimer, er passende styrker tilgængelige

I tilfælde af utilfredsstillende regulering skal dosis øges i henhold til den metaboliske kontrol.

Dosis justeres med intervaller på 1-2 uger til 2, 3 eller 4 mg glimepirid daglig.

Doser på mere end 4 mg glimepirid daglig giver kun i sjældne tilfælde bedre resultater.

Anbefalet maksimaldosis er 6 mg glimepirid daglig.

Hos patienter, der ikke er tilstrækkeligt reguleret med den maksimale daglige dosis af

metformin, kan samtidig behandling med glimepirid iværksættes. Idet behandling med

metformin fortsættes med samme dosis, indledes glimepiridbehandlingen ved lav dosering og

titreres op afhængigt af det ønskede niveau for metabolisk regulering til den maksimale

daglige dosis. Kombinationsbehandlingen bør indledes under tæt lægeligt opsyn.

Hos patienter, som ikke er tilstrækkeligt reguleret med den maksimale daglige dosis af

Glimeryl, kan samtidig insulinbehandling om nødvendigt iværksættes. Under fastholdelse af

glimepiriddosis indledes insulinbehandlingen ved lav dosering og titreres op afhængigt af det

ønskede niveau for metabolisk regulering. Kombinationsbehandlingen bør indledes under tæt

lægeligt opsyn.

I reglen er dosering af glimepirid 1 gang daglig tilstrækkeligt. Det anbefales, at dosis indtages

umiddelbart inden eller under et solidt morgenmåltid - hvis morgenmad ikke spises -

umiddelbart inden eller under dagens første hovedmåltid.

Ved glemt dosering skal den efterfølgende dosering ikke øges.

Tabletterne skal synkes hele med lidt væske.

36157_spc.doc

Side 2 af 12

Hvis en patient får hypoglykæmi efter indtagelse af 1 tablet Glimeryl 1 mg, tyder det på, at

denne patient kan reguleres med diæt alene.

Under behandlingsforløbet kan behovet for glimepirid falde, da en forbedret diabeteskontrol

fører til øget insulinfølsomhed. For at undgå hypoglykæmi bør dosisreduktion eller

seponering af behandling overvejes i god tid. Dosisjustering bør også overvejes i tilfælde af

ændring i patientens vægt, ændring i livsstil og i tilfælde, hvor andre omstændigheder giver

øget risiko for hypo- eller hyperglykæmi.

Omstilling fra andre perorale antidiabetika til Glimeryl:

Omstilling fra andre perorale antidiabetika til Glimeryl er normalt muligt. I forbindelse med

omstilling til Glimeryl-behandling skal man tage hensyn til styrken og halveringstiden af det

tidligere anvendte præparat. I nogle tilfælde, især ved antidiabetika med lang halveringstid

(f.eks. chlorpropamid), anbefales en "wash-out" periode på et par dage for at reducere

risikoen for hypoglykæmi på grund af den additive virkning.

Den anbefalede initialdosis er Glimeryl 1 mg 1 tablet daglig.

Glimepiriddosis kan øges trinvis med udgangspunkt i den metaboliske effekt, se

fremgangsmåden, som er beskrevet under første behandling.

Omstilling fra insulin til Glimeryl:

Det kan i særlige tilfælde være indiceret at omstille type II diabetespatienter, som tidligere har

været behandlet med insulin, til Glimeryl.

Denne omstilling bør foretages under tæt lægeligt opsyn.

Særlige patientgrupper

Patienter med nedsat nyre- og leverfunktion:

Se pkt. 4.3.

Pædiatrisk population

Der er ingen tilgængelig data for brugen af glimepirid hos patienter under 8 år. For børn i

alderen 8 til 17 år, findes begrænset data om glimepirid som monoterapi (se pkt. 5.1 og 5.2).

Tilgængeligt data for sikkerhed og effekt er utilstrækkelige i den pædiatriske population, og

derfor frarådes sådan anvendelse.

4.3

Kontraindikationer

Glimepirid er kontraindikeret hos patienter med følgende lidelser:

overfølsomhed over for glimepirid, andre sulfonylurinstoffer eller sulfonamider eller et

eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1

insulin-krævende diabetes

diabetisk koma

ketoacidose

svær nyre- eller leversygdom

I tilfælde af stærkt nedsat nyre- eller leverfunktion er det nødvendigt at skifte til insulin.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Glimeryl skal tages umiddelbart inden eller under et måltid.

Glimeryl-behandling kan føre til hypoglykæmi, hvis måltiderne indtages på uregelmæssige

tidspunkter eller udelades helt. Mulige symptomer på eventuel hypoglykæmi er f.eks.

36157_spc.doc

Side 3 af 12

hovedpine, glubende appetit, kvalme, opkastning, træthed, søvnighed, urolig søvn, rastløshed,

aggressivitet, nedsat koncentrationsevne, opmærksomhed og reaktionsevne, depression,

konfusion, tale- og synsforstyrrelser, afasi, tremor, parese, sanseforstyrrelser, svimmelhed,

hjælpeløshed, tab af selvbeherskelse, delirium cerebrale konvulsioner, somnolens og bevidst-

hedstab grænsende til og omfattende koma, overfladisk respiration og bradykardi.

Derudover kan tegn på adrenerg modregulering som f.eks. svedtendens, klam hud, ængstelse,

takykardi, hypertension, palpitationer, angina pectoris og kardiale arytmier være til stede.

Det kliniske billede ved et alvorligt hypoglykæmisk anfald kan ligne apopleksi.

Symptomerne kan næsten altid kontrolleres hurtigt ved omgående kulhydratindtagelse

(sukker). Kunstige sødestoffer har ingen virkning.

Det er kendt fra andre sulfonylurinstoffer, at hypoglykæmi kan recidivere til trods for initial

effektiv behandling.

Tilfælde af alvorlig hypoglykæmi eller længerevarende hypoglykæmi, som kan midlertidigt

kontrolleres med de sædvanlige mængder sukker, kræver øjeblikkelig medicinsk behandling

og lejlighedsvis hospitalsindlæggelse.

Faktorer, der øger risikoen for hypoglykæmi er:

patientens uvilje eller (især blandt ældre patienter) manglende evne til samarbejde

underernæring, uregelmæssige spisetider, oversprungne måltider eller perioder med faste

ændrede kostvaner

manglende balance mellem fysisk anstrengelse og indtagelse af kulhydrater

alkoholindtagelse, især i kombination med oversprungne måltider

nedsat nyrefunktion

alvorlig nedsat leverfunktion

overdosering af Glimeryl

visse ukompenserede endokrine lidelser, som påvirker kulhydratmetabolismen eller

modreguleringen af hypoglykæmi (f.eks. ved visse forstyrrelser i tyreoideas funktion og

ved hypofyseforlap - eller binyrebarkinsufficiens)

anden samtidig administration af visse andre lægemidler (se pkt. 4.5)

Behandling med Glimeryl kræver regelmæssigt monitorering af glucoseniveauet i blod og

urin. Derudover anbefales bestemmelse af omfanget af glykosyleret hæmoglobin.

Regelmæssig hepatisk og hæmatologisk overvågning (især leukocytter og trombocytter) og

leverfunktionen er påkrævet under behandling med Glimeryl.

I stress-situationer (f.eks. ulykker, akutte operationer, infektioner med feber osv.) kan en

midlertidig omstilling til insulin være indiceret.

Der er ikke opnået erfaring med brugen af Glimeryl hos patienter med alvorlig nedsat

leverfunktion og dialysepatienter. Skift til insulin er indiceret hos patienter med alvorlig

nedsat nyre- og leverfunktion.

Behandling af patienter med G6PD-mangel med sulfonylurinstoffer kan medføre

hæmolytisk anæmi. Da glimepirid tilhører klassen af sulfonylurinstoffer, bør der udvises

forsigtighed hos patienter med G6PD-mangel og et ikke-sulfonylurinstof alternativ bør

overvejes.

Dette lægemiddel indeholder lactose.

Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form for

hereditær lactasemangel (Lapp Lactase Deficiency) eller glucose/galatosemalabsorption.

36157_spc.doc

Side 4 af 12

Glimeryl 2 mg tabletterne indeholder farvestofferne Sunset Yellow FCF (E110) og

Tartrazin (E102), som kan forårsage allergiske reaktioner.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Hvis Glimeryl tages samtidig med visse andre lægemidler, kan glimepirids hypoglykæmiske

virkning både stige eller falde uønsket. På grund af dette bør andre lægemidler kun indtages

med lægens kendskab eller ordination.

Glimepirid metaboliseres af cytochrom P450 2C9 (CYP2C9). Dens metabolisme er kendt for

at være påvirket af samtidig administration af CYP2C9-fremmere (f.eks. rifampicin) eller

-hæmmere (f.eks. fluconazol).

Resultater fra et in vivo interaktionsforsøg rapporteret i litteraturen viser, at glimepirid AUC

cirka fordobles af fluconazol, en af de mest potente CYP2C9-hæmmere.

På baggrund af erfaringer med glimepirid og andre sulfonylurinstoffer skal følgende

interaktioner nævnes.

Der kan forekomme forstærkning af den blodsukkersænkende effekt og dermed i nogle

tilfælde hypoglykæmi, hvis et af nedenstående præparater anvendes, som eksempelvis:

phenylbutazon, azapropazon og oxyphenbutazon

insulin og perorale antidiabetika såsom metformin

salicylater og p-amino-salicylsyre

anaboliske steroider og mandlige kønshormoner

chloramphenicol, visse langtidsvirkende sulfonamider, tetracykliner, quinolon –

antibiotika og clarithromycin

coumarin-antikoagulantia

fenfluramin

disopyramid

fibrater

ACE-hæmmere

Fluoxetin, MAO-hæmmere

Allopurinol, probenecid, sulfinpyrazon

sympatolytika

cyklofosfamider, trofosfamider og ifosfamider

miconazol, fluconazol

pentoxifyllin (parenteral højdosis)

tritoqualin

Svækkelse af den blodsukkersænkende effekt og dermed forhøjede blodsukkerniveauer

kan opstå, hvis et af nedenstående præparater anvendes, som eksempelvis:

østrogener og progestagener

saluretika, thiaziddiuretika

thyreoideastimulerende, glukokortikoider

fenothiazinderivater, chlorpromazin

adrenalin og sympatikomimetika

nikotinsyre (høje doser) og nikotinsyrederivater

laksantia (langtidsbrug)

36157_spc.doc

Side 5 af 12

fenytoin, diazoxid

glucagon, barbiturater og rifampicin

acetazolamid

-antagonister, beta-blokkere, clonidin og reserpin kan enten føre til forstærket eller svækket

den blodsukkersænkende virkning.

Under behandling med sympatolytika som beta-blokkere, clonidin, guanetidin og reserpin kan

symptomerne på adrenerg modregulering reduceres eller helt mangle.

Alkoholindtagelse kan forstærke eller svække glimepirids hypoglykæmiske virkning på

uforudsigelig måde.

Glimepirid kan enten forstærke eller svække virkningen af coumarinderivater.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Risiko i forbindelse med diabetes

Unormale blodglucoseniveauer under graviditeten er forbundet med en øget forekomst af

medfødte misdannelser og perinatal mortalitet. Blodglucoseniveauet skal nøje overvåges

under graviditeten for at undgå risiko for fosterskade. Brugen af insulin er påkrævet i disse

tilfælde. Patienter, som påtænker graviditet, bør informere deres læge.

Risiko i forbindelse med glimepirid

Der foreligger ikke fyldestgørende data om anvendelsen af glimepirid til gravide kvinder.

Dyrestudier har vist reproduktionstoksicitet, som sandsynligvis var forbundet med den

farmakologiske virkning (hypoglykæmi) af glimepirid (se pkt. 5.3).

Glimepirid bør derfor ikke anvendes under hele graviditeten. Hvis en patient, der er i

behandling med glimepirid, planlægger at blive gravid eller opdager, at hun er blevet

gravid, bør behandlingen ændres til insulin så hurtigt som muligt.

Amning

Udskillelsen i modermælk kendes ikke. Glimepirid udskilles i rottemælk. Da andre

sulfonylurinstoffer udskilles i modermælk, og da der er risiko for hypoglykæmi hos børn,

der bliver ammet, frarådes amning under behandling med glimepirid.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner.

Patientens koncentrations- og reaktionsevne kan nedsættes som følge af hypoglykæmi,

hyperglykæmi eller f.eks. på grund af nedsat syn. Dette kan udgøre en risiko i situationer,

hvor disse evner er af særlig betydning (f.eks. ved bilkørsel eller ved betjening af maskiner).

Patienter skal rådes til at tage forholdsregler for at undgå hypoglykæmi i forbindelse med

bilkørsel. Dette er af særlig betydning hos patienter med nedsat eller manglende evne til at

mærke advarselssymptomer på hypoglykæmi eller hos patienter, som har hyppige tilfælde af

36157_spc.doc

Side 6 af 12

hypoglykæmi. Det bør i sådanne tilfælde overvejes, om bilkørsel eller betjening af maskiner

er tilrådelig.

4.8

Bivirkninger

Nedenstående bivirkninger fra kliniske undersøgelser er baseret på erfaringer med Glimeryl

og andre sulfonylurinstoffer og er opstillet nedenfor efter systemorganklasse og faldende

hyppighed:

(meget almindelig: ≥ 1/10), almindelig: ≥ 1/100 til < 1/10, ikke almindelig ≥ 1/1.000 til <

1/100, sjælden: ≥ 1/10.000 til < 1/1.000, meget sjælden: < 1/10.000), ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Blod og lymfesys-

tem

Sjælden

Trombocytopeni, leukopeni, granulocytopeni,

agranulocytosis, erythropeni, hæmolytisk anæmi

og pancytopeni

Ikke kendt

alvorlig trombocytopeni med blodpladetal mindre

end 10.000/µl og trombocytopenisk purpura.

Immunsystemet

Meget sjælden

Leukocytoklastisk vasculitis.

Lette overfølsomhedsreaktioner der kan udvikle

sig til alvorlige reaktioner med dyspnø,

blodtryksfald og undertiden shock.

Ikke kendt

Krydsallergi med sulfonylurinstoffer,

sulfonamider eller relaterede substanser kan

forekomme

Metabolisme og

ernæring

Sjælden

Hypoglykæmi

Øjne

Ikke kendt

Synsforstyrrelser

Mave-tarmkanalen

Meget sjælden

Kvalme, opkastning, diarré, oppustet mave,

ubehag i maven og mavesmerter

Lever og galdeveje

Meget sjælden

Nedsat leverfunktion (f.eks. med cholestase og

gulsot), hepatitis og leversvigt

Ikke kendt

Forhøjede leverenzymer

Hud og subkutane

væv

Ikke kendt

Allergiske reaktioner i huden kan forekomme som

pruritus, udslæt, urticaria og fotosensibilitet

Undersøgelser

Meget sjælden

Fald i blodnatrium

Disse forandringer er generelt reversible, når behandlingen afbrydes.

Disse hypoglykæmiske reaktioner, der som oftest optræder straks, kan være alvorlige og

er ikke altid lette at korrigere. Forekomsten af sådanne reaktioner afhænger, som med

andre hypoglykæmiske behandlinger af individuelle faktorer som kostvaner og dosering

(se yderligere under pkt. 4.4).

Disse forstyrrelser er forbigående og kan forekomme ses især i behandlingens begyndelse

på grund af ændringer i blodglucoseniveauet.

Disse gener fører sjældent til, at behandlingen afbrydes.

36157_spc.doc

Side 7 af 12

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Efter indtagelse af en overdosis kan der optræde hypoglykæmi, som kan vare fra 12 til 72

timer og som kan vende tilbage efter den indledende normalisering af blodglucose.

Symptomerne kan optræde op til 24 timer efter indtagelse af Glimeryl. Normalt anbefales

observation på hospital. Kvalme, opkastning og smerter i epigastriet kan optræde.

Hypoglykæmien kan generelt ledsages af neurologiske symptomer som rastløshed, tremor,

synsforstyrrelser, koordinationsproblemer, søvnighed, koma og kramper.

Behandlingen består primært i at forhindre, at glimepirid absorberes ved at fremkalde

opkastning og efterfølgende lade patienten drikke vand eller lemonade med aktivt kul

(adsorbens) og natriumsulfat (laksans). Hvis der er indtaget store mængder, er

ventrikelskylning indiceret efterfulgt af behandling med aktivt kul og natriumsulfat. I tilfælde

af en alvorlig overdosis er indlæggelse på intensivafdeling indiceret. Påbegynd indgiften af

glucose så hurtigt som muligt, hvis det er nødvendigt først 50 ml 50 % opløsning som i.v.

bolusinjektion, efterfulgt af infusion af en 10 % opløsning under omhyggelig kontrol af

blodglucose. Videre behandling bør være symptomatisk.

Især ved behandling af hypoglykæmi som følge af spædbørns og småbørns indtagelse af

Glimeryl ved et uheld skal den administrerede glucose dosis kontrolleres nøje for at undgå

muligheden for at udløse en farlig hyperglykæmi. Blodsukkerniveauet skal overvåges nøje.

4.10

Udlevering

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: A 10 BB 12. Perorale blodsukkersænkende lægemidler excl. insuliner:

Sulfonamider, urinstofderivater.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Glimepirid er et hypoglykæmisk stof, der er aktivt peroralt og som tilhører gruppen

sulfonylurinstoffer. Det kan anvendes til behandling af ikke-insulinkrævende diabetes

mellitus.

Glimepirid virker hovedsageligt ved at stimulere insulinfrigivelsen fra

-cellerne i pankreas. I

lighed med andre sulfonylurinstoffer skyldes denne virkning en øget følsomhed for den

fysiologiske glucosestimulation i pankreas

-celler. Glimepirid synes tillige at have en udtalt

ekstrapankreatisk effekt, hvilket også hævdes for andre sulfonylurinstoffer.

36157_spc.doc

Side 8 af 12

Insulinfrigørelse

Sulfonylurinstoffer regulerer insulinsekretionen ved at lukke den ATP-følsomme kaliumkanal

-cellemembranen. Lukning af kaliumkanalen inducerer depolarisation af

-cellen og

resulterer i en åbning af calciumkanalerne og en øget calcium-influx i cellen.

Dette fører til insulinfrigivelse ved exocytose.

Glimepirid bindes med en høj bindings- og dissocieringsfrekvens til et membranprotein i

cellen. Dette bindingsprotein er knyttet til den ATP-følsomme kaliumkanal, men er forskellig

fra det almindelige sulfonylurinstofbindingssted.

Ekstrapankreatisk virkning

Den estrapankreatiske virkning er f.eks. en øget insulinfølsomhed i de perifere væv og et fald

i leverens insulinoptagelse.

Optagelsen af glucose fra blod og ind i det perifere muskel- og fedtvæv foregår via specielle

transportproteiner, som findes i cellemembranen. Glucosetransporten ind i disse væv er det

hastighedsbegrænsende trin i glucoseomsætningen. Glimepirid øger antallet af

glucosetransportmolekyler i muskel- og fedtcellernes plasmamembran meget hurtigt, hvilket

resulterer i en stimuleret glucoseoptagelse.

Glimepirid øger aktiviteten af glycosylphosphatidylinositolspecifikt phospholipase C, som

kan være korreleret med den lægemiddelinducerede lipogenese og glycogenese i isolerede

fedt- og muskelceller. Glimepirid hæmmer leverens glucosedannelse ved at øge den

intracellulære koncentration af fruktose-2,6-biphosphat, som hæmmer glukoneogenesen.

Generelt

Den mindste effektive orale dosis er hos raske forsøgspersoner ca. 0,6 mg. Glimepirids

virkning er dosisafhængig og reproducerbar. Det fysiologiske respons på akut fysisk træning,

dvs. reduceret insulinsekretion, fortsætter under glimepiridbehandling.

Der var ingen signifikant forskel i virkningen, hvad enten glimepirid blev givet 30 min. før

eller lige før et måltid. En enkelt dosis giver hos diabetikere en god metabolisk kontrol i 24

timer.

Selv om glimepirids hydroxymetabolit gav et lille men signifikant fald i serumglucose hos

raske, er denne metabolit kun ansvarlig for en mindre del af den totale virkning.

Kombinationsbehandling med metformin

Forbedring i den metaboliske regulering i forbindelse med kombinationsbehandling med

glimepirid sammenlignet med metforminbehandling alene hos patienter, som ikke er

tilstrækkeligt reguleret med den maksimale dosis af metformin, er vist i et klinisk forsøg.

Kombinationsbehandling med insulin

Data vedrørende kombinationsbehandling med insulin er begrænsede. Hos patienter, som ikke

er tilstrækkeligt reguleret med den maksimale dosis af glimepirid, kan samtidig

insulinbehandling iværksættes. I to kliniske forsøg opnåede kombinationen samme forbedring

af den metaboliske regulering som insulin alene. Der var imidlertid brug for en lavere

gennemsnitsdosis af insulin ved kombinationsbehandling.

36157_spc.doc

Side 9 af 12

Særlige patientgrupper

Pædiatrisk population

Der er udført et aktivt, kontrolleret klinisk studie (glimepirid op til 8 mg daglig eller

metformin op til 2000 mg daglig) af 24 ugers varighed hos 285 børn (i alderen 8-17 år) med

type 2 diabetes.

Både glimepirid og metformin udviste et signifikant fald fra baseline i HbA1C (glimepirid

-0,95 (se 0,41); metformin -1,39 (se 0,40). Glimepirid opnåede dog ikke at kunne påvise

ligeværdighed overfor metformin ved gennemsnitlig ændring fra baseline HbA1C. Forskellen

behandlingerne imellem var 0,44 % i metformins favør. Den øvre grænse (1,05) for

konfidensintervallet på 95 % var ikke under marginen for ligeværdighed på 0,3 %.

Efter glimpiridbehandling blev der ikke registreret nogen nye sikkerhedshensyn,

sammenlignet med voksne patienter med type 2 diabetes mellitus. Der findes ingen

tilgængelige data om sikkerhed og effekt på længere sigt hos pædiatriske patienter.

5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Biotilgængeligheden af glimepirid efter oral indgift er fuldstændig. Fødeindtagelse har ingen

relevant indflydelse på absorptionen, kun absorptionshastigheden nedsættes let. Maksimal

serum-koncentration (C

) nås 2,5 time efter oral indtagelse (gennemsnitligt 0,3 µg/ml ved

gentagen dosering af 4 mg daglig), og der er lineær relation mellem dosis og C

og dosis og

AUC (areal under tids/koncentrationskurven).

Fordeling

Glimepirids fordelingsvolumen er lille (ca. 8,8 l), hvilket stort set svarer til albumins

fordelingsrum, høj proteinbinding (>99 %) og lav clearance (ca. 48 ml/min.).

Hos dyr udskilles glimepirid i mælken. Glimepirid passerer placenta. Glimepirid passerer

blod-hjernebarrieren i ringe grad.

Biotransformation og elimination

Serumhalveringstiden, som er relevant for serumkoncentrationen ved gentagen dosering, er 5-

8 timer. Ved højere dosering sås lidt længere halveringstid.

Efter éngangsdosis af radioaktivt mærket glimepirid genfandtes 58 % af radioaktiviteten i

urinen og 35 % i fæces. Uomdannet stof blev ikke genfundet i urin. To metabolitter -

hydroxyderivat og carboxyderivat - formentlig fremkommet ved hepatisk metabolisering

(hovedsagelig enzymet CYP2C9), fandtes i både urin og fæces. Efter peroral indgift af

glimepirid var den terminale halveringstid af de 2 metabolitter henholdsvis 3-6 timer og 5-6

timer.

Ved sammenligning af engangsdosering og gentagen indgift én gang daglig fandtes ingen

signifikante forskelle i farmakokinetikken, og den intraindividuelle variation var lav. Ingen

relevant kumulation.

Særlige patientgrupper

Farmakokinetikken var ens for mænd og kvinder, såvel som for unge og gamle (>65 år). Hos

patienter med lav kreatininclearance sås en tendens til stigning i glimepiridclearance og til

fald i den gennemsnitlige serumkoncentration. Dette skyldes formentlig en hurtigere

36157_spc.doc

Side 10 af 12

elimination på grund af lavere proteinbinding. Nedsat renal elimination af de to metabolitter.

Der er ingen yderligere risiko for kumulation hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Efter galdevejskirurgi hos 5 ikke-diabetiske patienter var farmakokinetikken den samme som

hos raske.

Pædiatrisk population

Et studie der undersøgte farmakokinetik, sikkerhed og tolerans af 1 mg enkeltdosis glimepirid

hos 30 pædiatriske patienter (4 børn i alderen 10-12 år, og 26 børn i alderen 12-17 år) med

type 2 diabetes viste gennemsnitlig AUC, C

og T

svarende til dem der tidligere er

observerede i voksne patienter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Ved doser, som langt overstiger terapeutiske doser til mennesker, er der præklinisk fundet

virkninger, som anses for at have ringe klinisk relevans eller som skyldes den

farmakodynamiske virkning (hypoglykæmi) af produktet. Disse observationer er baseret på

konventionelle farmakologiske sikkerhedsstudier, gentagen dosis-toxicitet, genotoxicitet,

carcinogenicitet og reproduktionstoxicitetsstudier. I det sidste (som dækkede embryotoxicitet,

teratogenicitet og udvikling-toxicitet), blev de bivirkninger, som blev observeret, betragtet

som værende sekundære til den hypoglykæmiske effekt, som blev indiceret af stoffet i

moderdyret og i afkommet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Magnesiumstearat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Povidon K29-32

Glimeryl 1 mg:

Jernoxid, rød (E 172)

Glimeryl 2 mg:

Jernoxid, gul (E 172)

Sunset yellow FCF aluminiumlak (E 110)

Tartrazin (E 102)

Brilliant Blue FCF aluminiumlak (E 133)

Glimeryl 3 mg:

Jernoxid, gul (E 172).

Glimeryl 4 mg:

Indigocarmin aluminiumlak (E 132).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

1 mg: 3 år.

2 mg: 3 år.

3 mg: 3 år.

4 mg: 3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 30° C.

36157_spc.doc

Side 11 af 12

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/aluminiumsblister.

Pakningsstørrelser: 10, 20, 30, 50, 60, 90 og 120 stk.

Ikke alle pakningsstørrelser vil nødvendigvis være markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Actavis Group PTC ehf.

Reykjavíkurvegi 76-78

220 Hafnarfjörður

Island

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

1 mg:

36154

2 mg:

36155

3 mg:

36156

4 mg:

36157

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

9. maj 2005

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

27. november 2017

36157_spc.doc

Side 12 af 12

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her