Glimeprisan

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Glimeprisan 2 mg tabletter
  • Dosering:
  • 2 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Glimeprisan 2 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 40989
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

14. maj 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Glimeprisan, tabletter

0.

D.SP.NR.

25089

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Glimeprisan

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 1 mg, 2 mg, 3 mg eller 4 mg glimepirid.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

Hver tablet indeholder 142,22 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

1 mg tabletter:

Lyserød, let spættet, aflang, flad tablet med skrå kant, delekærv på begge sider og præget 'G1'

på den ende side.

2 mg tabletter:

Grøn, let spættet, aflang, flad tablet med skrå kant, delekærv på begge sider og præget 'G2' på

den ene side.

3 mg tabletter:

Lysegul, let spættet, aflang, flad tablet med skrå kant, delekærv på begge sider og præget 'G3'

på den ene side.

4 mg tabletter:

Blå, let spættet, aflang, flad tablet med skrå kant, delekærv på begge sider og præget 'G4' på

den ene side.

Tabletten har kun delekærv for at muliggøre deling af tabletten, så den er nemmere at

sluge. Tabletten kan ikke deles i to lige store doser.

40989_spc.doc

Side 1 af 14

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Glimepirid er indiceret til behandling af type II diabetes mellitus, hvor diæt, motion og

vægtreduktion alene ikke er tilstrækkelig.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Til oral anvendelse.

Grundlaget for en effektiv behandling af diabetes er en god diæt, regelmæssig motion samt

regelmæssig kontrol af blod og urin. Tabletter eller insulin kan ikke kompensere for, at

patienten ikke følger den anbefalede diæt.

Dosis bestemmes ud fra resultaterne af blod- og uringlukosemålinger.

Startdosis er 1 mg glimepirid daglig. Hvis der opnås god regulering, anvendes denne dosering

som vedligeholdelsesbehandling.

Til de forskellige anbefalede doser findes der passende styrker.

I tilfælde af utilstrækkelig regulering øges dosis i henhold til glykæmisk kontrol trinvist i

intervaller på ca. 1-2 uger mellem hvert trin til 2, 3 eller 4 mg glimepirid daglig.

En dosis på mere end 4 mg glimepirid daglig giver kun i ganske særlige tilfælde bedre

resultater. Anbefalet maksimal dosis er 6 mg glimepirid daglig.

Hos patienter, der ikke er tilstrækkelig reguleret med den maksimale daglige dosis af

metformin, kan samtidig behandling med glimepirid iværksættes. Idet behandling med

metformin fortsættes med samme dosis, indledes glimepiridbehandlingen med en lav dosis,

der derefter titreres derefter op afhængigt af det ønskede niveau for metabolisk regulering til

den maksimale daglige dosis. Kombinationsbehandlingen bør indledes under tæt lægeligt

opsyn.

Hos patienter, som ikke er tilstrækkeligt reguleret med den maksimale daglige dosis af

glimepirid, kan samtidig insulinbehandling om nødvendigt iværksættes. Under fastholdelse af

glimepiriddosis indledes insulinbehandlingen ved lav dosering og titreres op afhængigt af det

ønskede niveau for metabolisk regulering. Kombinationsbehandlingen bør indledes under tæt

lægeligt opsyn.

Normalt er en daglig enkeltdosis glimepirid tilstrækkelig. Det anbefales, at denne dosis

indtages umiddelbart inden eller under et solidt morgenmåltid eller – hvis der ikke spises

morgenmad – umiddelbart inden eller under dagens første hovedmåltid.

Hvis der glemmes en dosis, må dette ikke korrigeres ved at øge næste dosis.

40989_spc.doc

Side 2 af 14

Hvis en patient får hypoglykæmi efter indtagelse af 1 mg glimepirid daglig, indikerer det, at

denne patient kan reguleres med diæt alene.

I behandlingsforløbet kan behovet for glimepirid falde, da en forbedret diabeteskontrol fører

til øget insulinfølsomhed. For at undgå hypoglykæmi, bør dosisreduktion eller seponering af

behandling overvejes i god tid.

Justering af dosis kan også være nødvendig i tilfælde af ændring i patientens vægt eller

livsstil, eller i faktorer som giver øget risiko for hypo- eller hyperglykæmi.

Skift fra andre orale hypoglykæmika til glimepirid:

Skift fra andre orale hypoglykæmika til glimepirid er normalt mulig. Ved skift til glimepirid

skal man tage hensyn til styrken og halveringstiden af det tidligere anvendte præparat. I nogle

tilfælde, især ved antidiabetika med lang halveringstid (f.eks. chlorpropamid), anbefales en

udvaskningsperiode på et par dage for at reducere risikoen for hypoglykæmiske reaktioner på

grund af den additive virkning. Den anbefalede initialdosis er 1 mg glimepirid daglig.

Afhængig af patientens respons kan dosis øges gradvist, som beskrevet ovenfor.

Skift fra insulin til glimepirid:

Der kan i enkeltstående tilfælde være indikation for at lade type II diabetespatienter, som

tidligere har været reguleret med insulin, skifte til glimepirid. Dette skift bør foretages under

tæt lægeligt opsyn.

Særlige patientgrupper

Patienter med nedsat nyre- og leverfunktion

Se pkt. 4.3.

Pædiatrisk population

Der er ingen tilgængelig data for brugen af glimepirid hos patienter under 8 år. For børn i

alderen 8 til 17 år, findes begrænset data om glimepirid som monoterapi (se pkt. 5.1 og 5.2).

Tilgængeligt data for sikkerhed og effekt er utilstrækkelige i den pædiatriske population, og

derfor frarådes sådan anvendelse.

Administration

Tabletter skal synkes hele med lidt væske.

4.3

Kontraindikationer

Glimepirid er kontraindiceret ved følgende lidelser:

overfølsomhed over for det aktive stof, andre sulfonylurinstoffer eller sulfonamider eller

over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

type 1 diabetes mellitus

diabetisk koma

ketoacidose

alvorlig nyre- og leversygdom. I tilfælde af alvorlig nyre- og leversygdom skal der skiftes

til insulinbehandling.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Glimepirid skal tages umiddelbart før eller under et måltid.

Hvis indtagelse af måltider er uregelmæssige eller helt udelades, kan behandling med

glimepirid føre til hypoglykæmi. Mulige symptomer på hypoglykæmi inkluderer: hovedpine,

40989_spc.doc

Side 3 af 14

glubende appetit, kvalme, opkastning, energiløshed, søvnighed, søvnforstyrrelser, rastløshed,

aggressivitet, nedsat koncentrationsevne, opmærksomhed og reaktionsevne, depression,

konfusion, tale- og synsforstyrrelser, afasi, tremor, parese, sanseforstyrrelser, svimmelhed,

hjælpeløshed, tab af selvbeherskelse, delirium, cerebrale konvulsioner, somnolens og

bevidsthedstab grænsende til og omfattende koma, overfladisk respiration og bradykardi.

Derudover kan der være tegn på adrenerg modregulering som f.eks. svedtendens, klam hud,

ængstelse, takykardi, hypertension, palpitationer, angina pectoris og hjertearytmier.

Det kliniske billede ved et alvorligt hypoglykæmisk anfald kan ligne et slagtilfælde.

Symptomerne kan næsten altid kontrolleres omgående ved øjeblikkelig kulhydratindtagelse

(sukker). Kunstige sødestoffer har ingen virkning.

Det er kendt fra andre sulfonylurinstoffer, at hypoglykæmi kan recidivere til trods for en i

begyndelsen effektiv behandling.

Alvorlig hypoglykæmi eller længerevarende hypoglykæmi, som kun kan kontrolleres

midlertidigt med de sædvanlige mængder sukker, kræver øjeblikkelig medicinsk behandling

og i nogle tilfælde hospitalsindlæggelse.

Faktorer, der øger risikoen for hypoglykæmi er:

patientens uvilje eller (især blandt ældre patienter) manglende evne til samarbejde.

underernæring, uregelmæssige spisetider, udeladte måltider eller fasteperioder.

kostændringer.

manglende balance mellem fysisk anstrengelse og indtagelse af kulhydrater.

alkoholindtagelse, især i kombination med udeladte måltider.

nedsat nyrefunktion.

alvorligt nedsat leverfunktion.

overdosering med glimepirid.

visse ubehandlede endokrine lidelser, som påvirker kulhydratmetabolismen eller

modreguleringen af hypoglykæmi (som f.eks. ved visse forstyrrelser i tyreoideafunk-

tionen og ved hypofyseforlap- eller binyrebarkinsufficiens).

samtidig administration af visse andre lægemidler (se pkt. 4.5).

Behandling med glimepirid kræver regelmæssigt monitorering af glukoseniveauet i blod og

urin. Derudover anbefales bestemmelse af mængden af glykosyleret hæmoglobin.

Regelmæssig kontrol af blodbilledet (især leukocytter og trombocytter) og leverfunktionen er

påkrævet under behandling med glimepirid.

I stress-situationer (f.eks. ulykker, akutte operationer, infektioner med feber o. lign.) kan et

midlertidigt skift til insulin være indiceret.

Der savnes erfaring med anvendelse af glimepirid til patienter med alvorlig nedsat

leverfunktion eller til dialysepatienter. Skift til insulin er indiceret hos patienter med alvorlig

nedsat nyre- og leverfunktion.

Hos patienter med G6PD-mangel kan behandling med sulfonylurinstoffer medføre

hæmolytisk anæmi. Da glimepirid tilhører gruppen af sulfonylurinstoffer, bør der udvises

forsigtighed i behandlingen af patienter med G6PD-mangel, og det bør overvejes at

anvende et alternativ, som ikke er et sulfonylurinstof.

40989_spc.doc

Side 4 af 14

40989_spc.doc

Side 5 af 14

Dette lægemiddel indeholder lactosemonohydrat.

Bør ikke anvendes til patienter med arvelig galaktoseintolerans, en særlig form af hereditær

lactasemangel (Lapp Lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorbtion.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Hvis glimepirid tages samtidigt med visse andre lægemidler kan det føre til, at glimepirids

hypoglykæmiske virkning uønsket forstærkes eller nedsættes. Derfor bør der kun tages andre

lægemidler med lægens kendskab (eller efter dennes ordination).

Glimepirid metaboliseres af cytochrom P450 2C9 (CYP2C9). Metabolismen er kendt for at

påvirkes af samtidig administration af CYP2C9-inducere (f.eks. rifampicin) eller CYP2C9-

hæmmere (f.eks. fluconazol).

Resultater fra in vivo interaktionsforsøg rapporteret i litteraturen viser, at glimepirid AUC

forstørres ca. 2 gange af fluconazol, en af de mest potente CYP2C9-hæmmere.

På baggrund af erfaringerne med glimepirid og andre sulfonylurinstoffer skal følgende

interaktioner nævnes.

Den blodsukkersænkende effekt kan forstærkes, og dermed kan der i nogle tilfælde opstå

hypoglykæmi, når et af følgende lægemidler tages, f.eks.:

fenylbutazon, azapropazon og oxyfenbutazon.

insulin og perorale antidiabetika som metformin.

salicylater og para-aminosalicylsyre.

anabolske steroider og mandlige kønshormoner.

chloramphenicol, visse langtidsvirkende sulfonamider, tetracykliner, quinolon-

antibiotika og clarithromycin.

coumarin-antikoagulantia.

fenfluramin.

disopyramid.

fibrater.

ACE-hæmmere.

fluoxetin, MAO-hæmmere.

allupurinol, probenecid, sulfinpyrazone.

sympatolytika.

cyclophosphamider, trophosphamider og iphosphamider.

miconazol, fluconazole.

pentoxifyllin (høje parenterale doser).

tritoqualin.

Den blodsukkersænkende effekt kan svækkes, og dermed kan der i nogle tilfælde opstå et

forhøjet blodsukkerniveau, når et af følgende lægemidler tages, f.eks.:

østrogener og gestagener

saluretika, thiaziddiuretika

thyreomimetika, glukokortikoider

fenothiazinderivater, chlorpromazin

adrenalin og sympatomimetika

nikotinsyre (høje doser) og nikotinsyrederivater

40989_spc.doc

Side 6 af 14

laksantia (langtidsbrug)

fenytoin, diazoxid

glucagon, barbiturater og rifampicin

acetazolamid

-antagonister, betablokkere, clonidin og reserpin kan enten forstærke eller svække den

blodsukkersænkende virkning.

Under behandling med sympatolytika som betablokker, clonidin, guanethidin og reserpin kan

tegnene på adrenerg modregulering reduceres eller helt mangle.

Alkoholindtagelse kan forstærke eller svække glimepirids hypoglykæmiske effekt på

uforudsigelig måde.

Glimepirid kan enten forstærke eller svække effekten af coumarinderivater.

Colesevelam binder til glimepirid og reducerer absorptionen af glimepirid fra mave-tarm

kanalen. Ingen interaktioner blev observeret ved indtagelse af glimepirid mindst 4 timer før

colesevelam. Glimepirid bør derfor administreres mindst 4 timer før colesevelam.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Risiko relateret til diabetes

Unormale blodsukkerniveauer under graviditet er forbundet med en øget forekomst af

medfødte misdannelser og perinatal dødelighed. Derfor skal blodsukkerniveauet moniteres

nøje under graviditet for at undgå risiko for fosterskade. I sådanne tilfælde er brug af insulin

påkrævet. Patienter, som påtænker at blive gravide, bør informere deres læge herom.

Risiko relateret til glimepirid

Erfaringsgrundlaget for anvendelse af glimepirid til gravide er ringe. Dyreforsøg har vist

reproduktionstoksicitet, som sandsynligvis var relateret til den farmakologiske virkning

(hypoglykæmi) af glimepirid (se pkt. 5.3).

Derfor bør glimepirid ikke anvendes under graviditeten. Hvis en patient, der er i behandling

med glimepirid, planlægger at blive gravid eller opdager, at hun er blevet gravid, bør

behandlingen skiftes til insulin så hurtigt som muligt.

Amning

Det vides ikke, om glimepirid udskilles i modermælken hos mennesker. Hos rotter udskilles

glimepirid i mælken. Da andre sulfonylurinstofderivater udskilles i modermælk, og da der er

en risiko for hypoglykæmi hos børn, der bliver ammet, skal amning afbrydes under

behandling med glimepirid.

Fertilitet

Der er ingen tilgængelige data omkring fertilitet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget undersøgelser af indflydelsen på evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner.

40989_spc.doc

Side 7 af 14

Patientens koncentrations- og reaktionsevne kan nedsættes som følge af hypoglykæmi,

hyperglykæmi eller f.eks. på grund af nedsat syn. Dette kan udgøre en risiko i situationer,

hvor disse evner er af særlig betydning (f.eks. ved bilkørsel eller ved betjening af maskiner).

Patienter skal rådes til at tage forholdsregler for at undgå hypoglykæmi i forbindelse med

bilkørsel. Dette er af særlig betydning hos patienter med nedsat eller manglende evne til at

mærke advarselssymptomer på hypoglykæmi eller hos patienter, som har hyppige tilfælde af

hypoglykæmi. Det bør i sådanne tilfælde overvejes, om bilkørsel eller betjening af maskiner

er tilrådeligt.

4.8

Bivirkninger

Følgende bivirkninger fra kliniske undersøgelser er baseret på erfaringer med glimepirid

og med andre sulfonylurinstoffer og er angivet nedenfor efter systemorganklasse og efter

faldende hyppighed:

Meget almindelig (≥ 1/10)

Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100)

Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Blod og lymfesystem

Sjælden: Trombocytopeni, leukopeni, agranulocytopeni, agranulocytosis, erythrocytopeni,

hæmolytisk anæmi og pancytopeni, der sædvanligvis er reversible, når behandlingen

afbrydes.

Ikke kendt: Alvorlig trombocytopeni med et trombocyttal under 10.000/µl og

trombocytopenisk purpura.

Immunsystemet

Meget sjældne: Leukocytoklastisk vasculitis, milde overfølsomhedsreaktioner, der kan

udvikle sig til alvorlige reaktioner med dyspnø, blodtryksfald og undertiden shock.

Ikke kendt: Krydsallergi med sulfonylurinstoffer, sulfonamider og beslægtede stoffer kan

forekomme.

Metabolisme og ernæring

Sjælden: Hypoglykæmi.

Disse hypoglykæmiske reaktioner opstår oftest straks og kan være alvorlige og er ikke altid

lette at korrigere. Forekomsten af hypoglykæmiske reaktioner afhænger af individuelle

faktorer som kostvaner og dosering ligesom ved enhver anden medicinsk diabetesbehandling

(se pkt. 4.4).

Øjne

Ikke kendt: Der kan opstå forbigående synsforstyrrelser især i behandlingens begyndelse på

grund af ændringer i blodglukoseniveauet.

Mave-tarmkanalen

Sjælden: Dysgeusi.

Meget sjælden: Kvalme, opkastning, diaré, oppustethed, mavegener og mavesmerter, der

sjældent fører til, at behandlingen afbrydes.

40989_spc.doc

Side 8 af 14

Lever- og galdeveje

Meget sjælden: Unormal leverfunktion (f.eks. med cholestase og ikterus), hepatitis og

leversvigt.

Ikke kendt: Forhøjede leverenzymer.

Hud og subkutane væv

Sjælden: Alopeci.

Ikke kendt: Der kan opstå allergiske hudreaktioner som kløe, udslæt, urticaria og

lysoverfølsomhed.

Undersøgelser

Sjælden: Vægtøgning.

Meget sjælden: Fald i serum-natriumkoncentrationen.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Efter indtagelse af en overdosis kan der optræde hypoglykæmi, som kan vare 12-72 timer og

som kan vende tilbage efter restitution. Symptomerne kan optræde op til 24 timer efter

indtagelse. Normalt anbefales derfor indlæggelse på hospital. Kvalme, opkastning og smerter

i epigastriet kan optræde. Hypoglykæmi ledsages sædvanligvis af neurologiske symptomer

som rastløshed, tremor, synsforstyrrelser, koordinationsproblemer, søvnighed, koma og

krampeanfald.

Behandling

Behandlingen består primært i at forhindre, at glimepirid absorberes ved at fremprovokere

opkastning og at give vand eller saft med aktivt kul (adsorbens) og natriumsulfat (laxans).

Hvis der er indtaget store mængder, er ventrikelskylning indiceret efterfulgt af behandling

med aktivt kul og natriumsulfat. I tilfælde af en (svær) overdosering er indlæggelse på

intensivafdeling indiceret. Påbegynd indgiften af glukose så hurtigt som muligt, hvis det er

nødvendigt først 50 ml 50 % opløsning som intravenøs bolusinjektion, efterfulgt af infusion af

en 10 % opløsning med omhyggelig kontrol af blodglukose. Derudover kan der ydes

symptomatisk behandling.

Pædiatrisk population

Ved behandling af hypoglykæmi, forårsaget af utilsigtet indtagelse af glimepirid hos børn og

unge, er det særligt vigtig, at dosis af glucose nøje kontrolleres for at undgå muligheden for

skadelig hyperglykæmi. Blodglucoseniveauerne skal monitoreres nøje.

40989_spc.doc

Side 9 af 14

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: A 10 BB 12. Orale blodsukkersænkende lægemidler: Sulfonylurinstoffer.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Glimepirid er et oralt aktivt hypoglykæmisk stof, som tilhører gruppen sulfonylurinstoffer.

Det kan anvendes til behandling af ikke-insulinkrævende diabetes mellitus.

Virkningsmekanisme

Glimepirid virker hovedsageligt ved at stimulere insulinfrigivelsen fra betacellerne i pankreas.

I lighed med andre sulfonylurinstoffer skyldes denne virkning en øget følsomhed for den

fysiologiske glukosestimulation i pankreas betaceller. Glimepirid synes tillige at have en

udtalt ekstrapankreatisk effekt, hvilket også hævdes for andre sulfonylurinstoffer.

Insulinfrigørelse

Sulfonylurinstoffer regulerer insulinsekretionen ved at lukke den ATP-følsomme kaliumkanal

i betacellemembranen.

Lukning af kaliumkanalen inducerer depolarisation af betacellen og medfører en tilgang af

calcium til cellen via åbning af calciumkanalerne.

Dette fører til insulinfrigivelse ved exocytose.

Glimepirid bindes med en høj omsætningshastighed til et membranprotein i betacellen, som

er knyttet til den ATP-følsomme kaliumkanal, men er forskellig fra det almindelige

bindingssted for sulfonylurinstof.

Ekstrapankreatisk virkning

Den ekstrapankreatiske virkning er f.eks. en forøgelse af insulinfølsomheden i de perifere væv

og et fald i insulinoptagelsen i leveren.

Optagelsen af glukose fra blod og ind i det perifere muskel- og fedtvæv foregår via specielle

transportproteiner, lokaliseret i cellemembranen. Glukosetransporten ind i disse væv er det

hastighedsbegrænsende trin i glukoseomsætningen. Glimepirid øger antallet af

glukosetransportmolekyler i muskel- og fedtcellernes plasmamembran meget hurtigt, hvilket

resulterer i en stimuleret glukoseoptagelse.

Glimepirid øger aktiviteten af glycosyl-phosphatidyl-inositol-specifikt phospholipase C, som

kan være korreleret med den lægemiddelinducerede lipogenese og glykogenese i isolerede

fedt- og muskelceller.

Glimepirid hæmmer leverens glukosedannelse ved at øge den intracellulære koncentration af

fruktose-2,6-biphosphat, som til gengæld hæmmer glukoneogenesen.

40989_spc.doc

Side 10 af 14

Generelt

Den mindste effektive perorale dosis er hos raske individer ca. 0,6 mg. Effekten af glimepirid

er dosisafhængig og reproducerbar. Det fysiologiske respons på akut fysisk træning, reduceret

insulinsekretion, er stadig til stede under glimepiridbehandling.

Der var ingen signifikant forskel i effekten, hvad enten lægemidlet blev givet 30 min. før eller

lige før et måltid. Hos diabetikere giver en enkelt daglig dosis god metabolisk kontrol i 24

timer.

Selv om glimepirids hydroxymetabolit gav et lille, men signifikant fald i serumglukose hos

raske individer, er den kun ansvarlig for en mindre del af lægemidlets samlede effekt.

Kombinationsbehandling med metformin

Forbedring i den metaboliske regulering ved samtidig behandling med glimepirid,

sammenlignet med metforminbehandling alene, hos patienter, som ikke er tilstrækkeligt

reguleret med den maksimale dosis af metformin, er vist i et klinisk forsøg.

Kombinationsbehandling med insulin

Data for kombinationsbehandling med insulin er begrænsede.

Hos patienter, som ikke er tilstrækkeligt reguleret med den maksimale dosis af glimepirid,

kan samtidig insulinbehandling iværksættes. I to studier opnåede kombinationen samme

forbedring af den metaboliske kontrol som insulin alene. Der var imidlertid brug for en lavere

gennemsnitsdosis af insulin ved kombinationsbehandling.

Særlige patientgrupper

Pædiatrisk population

Der er udført et aktivt, kontrolleret klinisk studie (glimepirid op til 8 mg daglig eller

metformin op til 2000 mg daglig) af 24 ugers varighed hos 285 børn (i alderen 8-17 år) med

type 2 diabetes.

Både glimepirid og metformin udviste et signifikant fald fra baseline i HbA

(glimepirid

-0,95 (se 0,41); metformin -1,39 (se 0,40). Glimepirid opnåede dog ikke at kunne påvise

ligeværdighed overfor metformin ved gennemsnitlig ændring fra baseline HbA

. Forskellen

behandlingerne imellem var 0,44 % i metformins favør. Den øvre grænse (1,05) for

konfidensintervallet på 95 % var ikke under marginen for ligeværdighed på 0,3 %.

Efter glimpiridbehandling blev der ikke registreret nogen nye sikkerhedshensyn,

sammenlignet med voksne patienter med type 2 diabetes mellitus. Der findes ingen

tilgængelige data om sikkerhed og effekt på længere sigt hos pædiatriske patienter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Biotilgængeligheden af glimepirid efter oral indgift er fuldstændig. Fødeindtagelse har ingen

relevant indflydelse på absorptionen, kun absorptionshastigheden nedsættes let. Maksimal

serum-koncentration (C

) nås 2,5 time efter oral indtagelse (gennemsnitligt 0,3 µg/ml under

gentagen dosering af 4 mg daglig), og der er lineær relation mellem dosis og C

og dosis og

AUC (areal under tids/koncentrationskurven).

40989_spc.doc

Side 11 af 14

Distribution

Glimepirids fordelingsvolumen er lille (ca. 8,8 l), hvilket stort set svarer til albumins

fordelingsvolumen, høj proteinbinding (>99 %) og en lav clearance (ca. 48 ml/min.).

Hos dyr udskilles glimepirid i mælken. Glimepirid passerer placenta. Glimepirid passerer

blod-hjernebarrieren i ringe grad.

Biotransformation og elimination

Den gennemsnitlige serumhalveringstid, som er relevant for serumkoncentrationen ved

gentagen dosering, er 5-8 timer. Ved højere dosering er der set lidt længere halveringstid.

Efter en enkelt dosis radioaktivt mærket glimepirid blev 58 % af radioaktiviteten genfundet i

urinen og 35 % i fæces. Uomdannet stof blev ikke genfundet i urin. To metabolitter, der

formentlig er fremkommet ved hepatisk metabolisering (det væsentligste enzym er CYP2C9),

fandtes i både urin og fæces: hydroxyderivat og carboxyderivat. Efter peroral indtagelse af

glimepirid var den terminale halveringstid af de 2 metabolitter henholdsvis 3-6 timer og 5-6

timer.

Ved sammenligning af engangsdosering og gentagen dosering én gang daglig fandtes ingen

signifikante forskelle i farmakokinetikken, og den intraindividuelle variation var lav. Der var

ikke relevant akkumulation.

Særlige patientgrupper

Farmakokinetikken var ens for mænd og kvinder, såvel som for unge og gamle (over 65 år)

patienter. Hos patienter med lav kreatininclearance sås en tendens til stigning i

glimepiridclearance og til fald i den gennemsnitlige serumkoncentration. Dette skyldes

formentlig en hurtigere elimination på grund af lavere proteinbinding. Den renale udskillelse

af de to metabolitter var nedsat. Der formodes ikke at være yderligere risiko for akkumulation

hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Efter galdevejskirurgi hos fem ikke-diabetiske patienter var farmakokinetikken den samme

som hos raske individer.

Pædiatrisk population

Et studie, der undersøgte farmakokinetik, sikkerhed og tolerans af 1 mg enkeltdosis

glimepirid hos 30 pædiatriske patienter (4 børn i alderen 10-12 år og 26 børn i alderen 12-17

år) med type 2 diabetes, viste gennemsnitlig AUC

(0-last)

og t

svarende til dem, der

tidligere er observeret hos voksne patienter.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske effekter, der blev set, opstod enten ved eksponering, for doser, der var langt

højere end de terapeutiske doser til mennesker, hvilket tyder på, at de er af ringe klinisk

relevans for klinisk brug, eller skyldes stoffets farmakodynamiske virkning (hypoglykæmi).

Dette er baseret på konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne

doser, genotoksicitet, carcinogenicitet og reproduktionstoksicitet. I det sidste (som dækkede

embryotoksicitet, teratogenicitet og udvikling-toksicitet), blev de bivirkninger, som blev

observeret, betragtet som værende sekundære til den hypoglykæmiske effekt, som stoffet

medførte i moderdyr og afkom.

40989_spc.doc

Side 12 af 14

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Natriumstivelsesglycolat (type A)

Povidon K30

Cellulose, mikrokrystallinsk

Magnesiumstearat, vegetabilsk

Yderligere som farvestoffer:

1 mg tabletter: Jernoxid, rød (E 172).

2 mg tabletter: Jernoxid, gul (E 172), Indigotin I (E 132).

3 mg tabletter: Jernoxid, gul (E 172).

4 mg tabletter: Indigotin I (E 132).

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

PVC/PE/PVDC/Al-blister:

1 mg: 30 måneder

2 mg, 3 mg og 4 mg: 36 måneder

PP-tablet-beholder:

1 mg: 24 måneder

2 mg, 3 mg og 4 mg: 30 måneder

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 °C.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Gennemsigtig PVC/PE/PVDC/Aluminiumsblister:

7, 10, 14, 15, 28, 30, 56, 60, 90, 98, 100, 120 og 100x1 tabletter.

Hvid, uigennemsigtig PP-tabletbeholder med LDPE-låg eller MDPE-låg:

20, 30, 90, 100, 120 og 250 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Hexal A/S

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

40989_spc.doc

Side 13 af 14

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

1 mg: 40988

2 mg: 40989

3 mg: 40990

4 mg: 40991

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

14. juli 2008

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

14. maj 2018

40989_spc.doc

Side 14 af 14

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her