Genotropin

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Genotropin 5,3 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning
  • Dosering:
  • 5,3 mg
  • Lægemiddelform:
  • pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Genotropin 5,3 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 13402
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

20. juni 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Genotropin, pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

06617

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Genotropin

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1.

Genotropin 1,3 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning.

Et hætteglas indeholder 1,3 mg somatropin*. Efter rekonstitution er koncentrationen af

somatropin 1,3 mg/ml.

2.

Genotropin 5 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning med

konserveringsmiddel.

En ampul indeholder 5 mg somatropin*. Efter rekonstitution er koncentrationen af

somatropin 5 mg/ml.

3.

Genotropin 5,3 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning med

konserveringsmiddel.

En ampul indeholder 5,3 mg somatropin*. Efter rekonstitution er koncentrationen af

somatropin 5,3 mg/ml.

4.

Genotropin 12 mg pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning med

konserveringsmiddel.

En ampul indeholder 12 mg somatropin*. Efter rekonstitution er koncentrationen af

somatropin 12 mg/ml.

* produceret i Escherichia coli ved rekombinant DNA-teknologi

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Præsentation 1: Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. Pulveret er hvidt og

solvens er en klar opløsning.

13402_spc.doc

Side 1 af 21

Præsentation 2-4: Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. Tokammerampullen

indeholder et hvidt pulver i det forreste kammer og en klar opløsning i det bageste

kammer.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Børn

Vækstforstyrrelse pga. utilstrækkelig sekretion af væksthormon (væksthormonmangel) og

vækstforstyrrelse forbundet med Turners syndrom eller kronisk nyreinsufficiens.

Vækstforstyrrelse hos børn med lav højde [nuværende højde standardafvigelsesscore

(SDS) < -2,5 og forældrejusteret højde SDS < -1], som er født for små i forhold til deres

gestationsalder (SGA), med en fødselsvægt og/eller -længde under -2 SD, som ikke har

indhentet den forventede vækst ved 4-årsalderen eller senere [væksthastighed (HV) SDS <

0 i løbet af det seneste år].

Prader-Willis syndrom (PWS), til forbedring af vækst og kropssammensætning. PWS-

diagnosen skal bekræftes ved hjælp af passende genetisk test.

Voksne

Erstatningsterapi hos voksne med udtalt væksthormonmangel.

Væksthormonmangel opstået i voksenlivet

Patienter med svær væksthormonmangel i forbindelse med anden hormonmangel, der

skyldes kendt hypothalamisk eller hypofysær patologi, og som mangler mindst et

hypofysehormon, som ikke er prolaktin. Disse patienter skal gennemgå en passende

dynamisk test til diagnosticering af eller udelukkelse af væksthormonmangel.

Væksthormonmangel opstået i barndommen

Patienter med medfødt, genetisk betinget, erhvervet eller idiopatisk væksthormonmangel i

barndommen. Patienter med væksthormonmangel opstået i barndommen bør få undersøgt

deres evne til at udskille væksthormon efter afsluttet længdevækst. Hos patienter med høj

risiko for vedvarende væksthormonmangel, dvs. medfødte årsager eller væksthormon-

mangel sekundært til hypothalamisk eller hypofysær sygdom eller påvirkning, anses en

insulinlignende vækstfaktor-I (IGF-I) SDS < -2 at være tilstrækkeligt bevis på udtalt

væksthormonmangel. IGF-I skal måles, når patienterne ikke har været behandlet med

væksthormon i mindst 4 uger.

Det vil være nødvendigt at foretage en IGF-I bestemmelse samt en væksthormon-

stimuleringstest hos alle andre patienter.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Doseringen og administrationsplanen er individuel.

Injektionen bør gives subkutant og stedet bør varieres for at undgå lipoatrofi.

13402_spc.doc

Side 2 af 21

Vækstforstyrrelser pga. utilstrækkelig sekretion af væksthormon hos børn

Sædvanligvis anbefales 0,025-0,035 mg/kg/dag eller 0,7-1,0 mg/m

/dag. Højere doser har

været anvendt.

Når væksthormonmangel opstået i barndommen fortsætter i puberteten, bør behandlingen

fortsættes for at opnå fuldstændig somatisk udvikling (f.eks. kropssammensætning og

knoglemasse). Et af de terapeutiske mål i overgangsperioden er vedligeholdelse af normal

maksimal knoglemasse, defineret som en T score > -1 (dvs. standardiseret til gennemsnitlig

voksen maksimal knoglemasse målt ved Dual Energy X-ray Absorptiometri (DXA), hvor

der tages højde for køn og etnisk oprindelse). For doseringsvejledning, se voksenafsnittet

nedenfor.

Prader-Willis syndrom, til forbedring af vækst og kropssammensætning hos børn

Sædvanligvis anbefales 0,035 mg/kg/dag eller 1,0 mg/m

/dag. Den daglige dosis bør ikke

overstige 2,7 mg. Behandlingen bør ikke anvendes til børn med en væksthastighed på

mindre end 1 cm pr. år samt til børn med næsten lukkede epifyser.

Vækstforstyrrelse pga. Turner's syndrom

Dosis på 0,045-0,050 mg/kg/dag eller 1,4 mg/m

/dag anbefales.

Vækstforstyrrelse ved kronisk nyreinsufficiens

Dosis på 0,045-0,050 mg/kg/dag (1,4 mg/m

/dag) anbefales. Højere doser kan være

nødvendige, hvis væksthastigheden er for lav. Dosisjustering kan være nødvendig efter 6

måneders behandling.

Vækstforstyrrelse hos børn med lav højde født for små i forhold til deres gestationsalder

Dosis på 0,035 mg/kg/dag (1 mg/m

/dag) anbefales normalt indtil sluthøjde er nået (se pkt.

5.1). Behandlingen bør afbrydes efter det første behandlingsår, hvis væksthastighed SDS er

under +1. Behandling bør afbrydes, hvis væksthastigheden er < 2 cm/år, og såfremt

bekræftelse er nødvendig, knoglealder er > 14 år (piger) eller > 16 år (drenge), svarende til

lukning af epifyserne.

Anbefalet dosering til pædiatriske patienter

Indikation

mg/kg/dag

mg/m

/dag

Væksthormonmangel hos

børn

0,025-0,035

0,7-1,0

Prader-Willis syndrom hos

børn

0,035

Turners syndrom

0,045-0,050

Kronisk nyreinsufficiens

0,045-0,050

Børn født for små i forhold

til deres gestationsalder

0,035

Væksthormonmangel hos voksne

Den anbefalede dosis til patienter med væksthormonmangel opstået i barndommen, der

fortsætter væksthormonbehandling, er 0,2-0,5 mg/dag. Dosis bør gradvist øges eller

reduceres i henhold til individuelle patientbehov, som bestemmes ud fra IGF-I-

koncentrationen.

13402_spc.doc

Side 3 af 21

Hos patienter med væksthormonmangel opstået i voksenlivet, bør behandlingen begynde

med en lav startdosis, 0,15-0,3 mg/dag. Denne dosis bør øges gradvist i henhold til

individuelle patientbehov, som bestemmes ud fra IGF-I-koncentrationen.

I begge tilfælde, bør behandlingens mål være koncentrationer af IGF-I inden for 2 SDS fra

alderskorrigeret middelværdi. Patienter med normale IGF-I-koncentrationer ved

behandlingens start bør have væksthormon op til et IGF-I-niveau i den øvre del af

normalområdet, men må ikke overstige 2 SDS. Klinisk effekt og bivirkninger kan også

bruges som rettesnor for dosistitrering. Det er velkendt, at der er patienter med

væksthormonmangel, der ikke normaliserer IGF-I-niveauet på trods af et godt klinisk

respons og derfor ikke har behov for en optrapning af dosis. Vedligeholdelsesdosis

overstiger sjældent 1,0 mg/dag. Kvinder kan have behov for højere doser end mænd, og

mænd viser en stigende IGF-I-følsomhed med tiden. Dette medfører en risiko for, at

kvinder er underbehandlede, især kvinder i oral østrogenerstatningsbehandling, mens

mænd er overbehandlede. Nøjagtigheden af væksthormondosis bør derfor kontrolleres hver

6. måned. Da den normale fysiologiske væksthormonproduktion falder med alderen, er

dosisbehovet nedsat. Hos patienter over 60 år bør behandling begyndes med en dosis på

0,1-0,2 mg/dag. Dosis bør øges langsomt i henhold til individuelle patientbehov. Den

mindste effektive dosis bør anvendes. Vedligeholdelsesdosis hos disse patienter overstiger

sjældent 0,5 mg/dag.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive indholdsstof eller over for et eller flere af

hjælpestofferne.

Somatropin må ikke anvendes ved tegn på tumoraktivitet. Intrakranialle tumorer skal være

inaktive og antitumorbehandling gennemført, før patienten sættes i behandling med

væksthormon. Behandlingen skal seponeres ved tegn på tumorvækst.

Genotropin bør ikke anvendes til at fremme væksten hos børn med lukkede epifyser.

Akut kritisk syge patienter med komplikationer efter åben hjertekirurgi, abdominalkirurgi,

multiple ulykkesbetingede traumer, akut respirationssvigt eller lignende tilstande bør ikke

behandles med Genotropin (se pkt. 4.4 for information om patienter i substitutionsbehand-

ling).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Diagnosticering og behandling med Genotropin bør påbegyndes og overvåges af læger,

som er tilstrækkeligt kvalificerede og har erfaring i diagnosticering og behandling af

patienter med den aktuelle terapeutiske indikation.

Myositis er en meget sjælden bivirkning, som kan være forbundet med konserverings-

midlet metacresol. Ved myalgi eller uforholdsmæssig smerte på injektionsstedet, bør

myositis overvejes. I tilfælde af myositis bør der anvendes en Genotropinformulering uden

metacresol.

Den maksimale dagsdosis bør ikke overskrides (se pkt. 4.2).

13402_spc.doc

Side 4 af 21

Insulinfølsomhed

Somatropin kan nedsætte insulinfølsomheden. Hos patienter med diabetes mellitus kan det

være nødvendigt at justere insulindosis efter start af somatropinbehandling. Patienter med

diabetes, glucoseintolerans eller andre risikofaktorer for diabetes bør kontrolleres

omhyggeligt under somatropinbehandling.

Thyroideafunktion

Væksthormon øger den ekstrathyroidale udbredning af T4 til T3. Dette kan medføre en

reduktion i serumkoncentrationen af T4 og en stigning i serumkoncentrationen af T3. Mens

de perifere thyroideahormonniveauer har holdt sig inden for referenceværdierne hos de

fleste raske forsøgspersoner, kan hypothyreoidisme teoretisk udvikles hos patienter med

subklinisk hypothyreoidisme. Derfor bør kontrol af thyroideafunktionen udføres hos alle

patienter. Hos patienter med hypothyreoidisme, som får standard substitutionsbehandling,

skal den mulige effekt af væksthormon på thyroideafunktionen kontrolleres omhyggeligt.

Hypoadrenalisme

Indledning af behandling med somatropin kan medføre hæmning af 11βHSD-1 og

reducerede serumkoncentrationer af kortisol. Hos patienter, som behandles med

somatropin, kan hidtil ikke-diagnosticeret central (sekundær) hypoadrenalisme afsløres, og

det kan være nødvendigt med substitutionsbehandling med glukokortikoid. Derudover kan

patienter i substitutionsbehandling med glukokortikoid mod tidligere diagnosticeret

hypoadrenalisme have behov for en dosisøgning af deres vedligeholdelses- eller stressdosis

efter indledning af behandling med somatropin (se pkt. 4.5).

Anvendelse med oral østrogenbehandling

Hvis en kvinde, som tager somatropin, begynder på oral østrogenbehandling, kan det være

nødvendigt at øge dosis af somatropin for at opretholde IGF-I-serumniveauet inden for det

normale alderssvarende interval. Omvendt kan det være nødvendigt at reducere dosis af

somatropin, hvis en kvinde, som tager somatropin, stopper med oral østrogenbehandling,

for at undgå for meget væksthormon og/eller bivirkninger (se pkt. 4.5).

Ved væksthormonmangel som følge af behandling for malign sygdom anbefales det at

være opmærksom på tegn på recidiv. Hos patienter, der har overlevet cancer som børn, er

øget risiko for sekundær neoplasme blevet rapporteret hos patienter i behandling med

somatropin efter deres første neoplasme. Intrakranielle tumorer, specielt meningeomer, hos

patienter behandlet med strålebehandling af hovedet pga. deres første neoplasme, var de

hyppigste af disse sekundære neoplasmer.

Hos patienter med endokrine forstyrrelser inklusiv væksthormonmangel kan hofteskred

forekomme hyppigere end generelt i befolkningen. Børn, som halter under væksthormon-

behandling, bør undersøges klinisk.

Benign intrakraniel hypertension

I tilfælde af alvorlig eller tilbagevendende hovedpine, synsforstyrrelser, kvalme og/eller

opkastning anbefales det at foretage fundoskopi med henblik på papilødem. Hvis papil-

ødem diagnosticeres bør diagnosen benign intrakraniel hypertension overvejes, og vækst-

hormonbehandlingen bør i givet fald afbrydes. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke

tilstrækkelig dokumentation til at rådgive specifikt om fortsættelse af væksthormonbehand-

ling hos patienter, som ikke længere har intrakraniel hypertension. Hvis væksthormon-

13402_spc.doc

Side 5 af 21

behandling genoptages, er det nødvendigt omhyggeligt at kontrollere for symptomer på

intrakraniel hypertension.

Leukæmi

Leukæmi er set hos et lille antal patienter med væksthormonmangel. Nogle af disse er

blevet behandlet med somatropin. Der er dog intet der tyder på, at hyppigheden af leukæmi

er højere hos væksthormon-patienter, der ikke er prædisponerede.

Antistoffer

Som med alle lægemidler, som indeholder somatropin, kan en lille del af patienterne

udvikle antistoffer mod Genotropin. Genotropin har ført til dannelse af antistoffer hos ca.

1 % af patienterne. Disse antistoffer har en lav bindingsevne, og vækstraten bliver ikke

påvirket. Test for antistoffer mod somatropin bør udføres hos alle patienter, hvor mangel

på effekt ikke kan forklares på anden vis.

Ældre

Erfaring med behandling af patienter > 80 år er begrænset. Ældre patienter kan være mere

følsomme over for virkningen af Genotropin og er derfor mere udsat for at udvikle

bivirkninger.

Akut kritisk sygdom

Virkningen af Genotropin ved restitution er undersøgt i 2 placebo-kontrollerede forsøg

med 522 kritisk syge voksne patienter med komplikationer efter åben hjertekirurgi,

abdominalkirurgi, multiple ulykkesbetingede traumer eller akut respirationssvigt.

Mortaliteten var højere hos patienter behandlet med daglige doser på 5,3 eller 8 mg

Genotropin sammenlignet med patienter, der fik placebo; hhv. 42 % vs. 19 %. På baggrund

af disse oplysninger bør disse patienter ikke behandles med Genotropin. Da der ikke findes

information om sikkerhed ved behandling af akut kritisk syge patienter i substitutionsbe-

handling, bør fordele ved fortsat behandling i denne situation afvejes mod de mulige risici.

Hos alle patienter, der udvikler anden eller lignende akut kritisk sygdom skal mulige

fordele ved behandling med Genotropin afvejes mod de mulige risici.

Pankreatitis

Selvom det sjældent forekommer, bør pankreatitis overvejes hos patienter, der er i

behandling med somatropin, især børn som udvikler abdominalsmerter.

Prader-Willis syndrom

Hos patienter med Prader-Willis syndrom bør behandlingen altid kombineres med en

kaloriefattig diæt.

Der er rapporteret dødsfald forbundet med anvendelse af væksthormon hos børn med

Prader-Willis syndrom, som havde en eller flere af følgende risikofaktorer: Svær overvægt

(patienter med et vægt/højde-forhold over 200 %), respirationsinsufficiens eller søvnapnø i

anamnesen, eller uidentificeret infektion i åndedrætsorganerne. Patienter med en eller flere

af disse risikofaktorer kan have en øget risiko.

Før somatropin-behandling påbegyndes hos patienter med Prader-Willis syndrom bør disse

undersøges for tegn på øvre luftvejsobstruktion, søvnapnø eller luftvejsinfektioner.

13402_spc.doc

Side 6 af 21

Hvis der under disse undersøgelser findes tegn på øvre luftvejsobstruktion, bør barnet

henvises til en øre-næse-halslæge for behandling og udredning af luftvejslidelsen før

behandling med væksthormon påbegyndes.

Før behandling med væksthormon initieres, bør forekomsten af søvnapnø vurderes ved

brug af anerkendte metoder, som f.eks. polysomnografi eller oxymetri natten over, og

kontrolleres, hvis der er mistanke om søvnapnø.

Hvis patienter under behandling med somatropin viser tegn på øvre luftvejsobstruktion

(inklusiv debut af eller øget snorken) bør behandlingen afbrydes og en ny vurdering af en

øre-næse-halslæge udføres.

Alle patienter med Prader-Willis syndrom bør overvåges, hvis tilstedeværelse af søvnapnø

mistænkes.

Patienter bør kontrolleres for tegn på luftvejsinfektioner, som bør diagnosticeres hurtigst

muligt, og bør behandles aggressivt.

Alle patienter med Prader-Willis syndrom bør desuden underlægges effektiv vægtkontrol

før og under behandlingen med væksthormon.

Skoliose er almindeligt forekommende hos patienter med Prader-Willis syndrom. Skoliose

kan progrediere hos alle børn i hurtig vækst. Under behandlingen bør tegn på skoliose

kontrolleres.

Erfaring med længerevarende behandling af voksne og patienter med Prader-Willis

syndrom er begrænset.

Født for små i forhold til gestationsalder

Hos børn med lav højde født for små i forhold til deres gestationsalder (SGA) bør det inden

behandlingens start udelukkes, at vækstforstyrrelsen kan skyldes anden medicinsk årsag

eller behandling.

Det anbefales, at SGA-børn får målt deres fasteinsulin og blodsukker inden behandlings-

start og derefter årligt. Hos patienter med øget risiko for diabetes mellitus (f.eks. familiær

diabetes, overvægt, svær insulinresistens, acanthosis nigricans) bør oral glukosetoleranstest

(OGTT) udføres. Hvis åbenlys diabetes forekommer, bør væksthormon ikke indgives.

Hos SGA-børn anbefales det at måle IGF-I-niveauet før behandlingsstart og herefter 2

gange årligt. Hvis IGF-I-niveauet ved gentagne målinger overstiger +2 SD sammenlignet

med referencen for alder og pubertetsstatus, kan IGF-I-/IGFBP-3-forholdet (insulinlign-

ende vækst faktor bindingsprotein 3) tages i betragtning ved overvejelse af dosisjustering.

Erfaring med at igangsætte behandling af SGA-patienter nær pubertetsstarten er begrænset.

Det kan derfor ikke anbefales at påbegynde behandlingen nær pubertetens start. Erfaring

med patienter med Silver-Russell syndrom er begrænset.

Noget af den højdeforøgelse som er opnået ved væksthormonbehandling af børn med lav

højde født for små i forhold til deres gestationsalder (SGA) kan gå tabt, hvis behandlingen

stoppes før sluthøjde er nået.

13402_spc.doc

Side 7 af 21

Kronisk nyreinsufficiens

Ved kronisk nyreinsufficiens bør nyrefunktionen være under 50% af det normale, før

væksthormonterapi påbegyndes. For at verificere vækstforstyrrelse bør væksten følges 1 år,

før behandling påbegyndes. I løbet af denne periode bør konservativ behandling af nyre-

svigt (som omfatter kontrol af acidose, hyperparathyreoidisme og ernæringsstatus) være

iværksat, og den bør opretholdes under behandlingen. Behandlingen bør afbrydes ved

nyretransplantation.

Der findes endnu ingen data om sluthøjde hos Genotropinbehandlede patienter med

kronisk nyreinsufficiens.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Samtidig behandling med glukokortikoider nedsætter den vækststimulerende virkning af

produkter, der indeholder somatropin.

Patienter med ACTH-mangel skal have deres substitutionsbehandling med glukokortikoid

nøje justeret for at undgå eventuelle væksthæmmende virkninger.

Væksthormoner reducerer omdannelsen af kortison til kortisol og kan afsløre hidtil

uopdaget central hypoadrenalisme eller gøre lave doser af glukokortikoidsubstitution

ineffektive (se pkt. 4.4).

Data fra et interaktionsforsøg med voksne patienter med væksthormonmangel tyder på, at

somatropinadministration kan øge clearance af stoffer, som metaboliseres af cytokrom

P450 isoenzymer. Clearance af stoffer, som metaboliseres af cytokrom P450 3A4 (f.eks.

kønshormoner, kortikosteroider, antikonvulsiva og ciclosporin), kan især øges og medføre

lavere plasmaniveauer af disse stoffer. Den kliniske betydning af dette kendes ikke.

Se pkt. 4.4 vedrørende diabetes mellitus og thyroideaforstyrrelser.

Hos kvinder i oral østrogensubstitutionsbehandling kan en højere dosis væksthormon være

nødvendig for at opnå behandlingsmålet (se pkt. 4.4).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

De udførte dyreforsøg er utilstrækkelige med hensyn til at vurdere virkningerne på

graviditet, embryoets/fostrets udvikling, fødslen eller den postnatale udvikling (se pkt.

5.3). Der er ingen klinisk erfaring med anvendelse til gravide. Lægemidler, som indeholder

somatropin, kan derfor ikke anbefales under graviditet og til kvinder i den fødedygtige

alder, som ikke anvender sikker prævention.

Amning

Der har ikke været foretaget kliniske forsøg med produkter, som indeholder somatropin,

hos kvinder, der ammer. Det vides ikke, om somatropin udskilles i modermælken, men

absorption af intakt protein gennem spædbarnets mavetarmkanal er dog meget

usandsynlig. Der bør derfor udvises forsigtighed, når produkter, der indeholder somatropin,

administreres til ammende kvinder.

13402_spc.doc

Side 8 af 21

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Genotropin påvirker ikke evnen til at køre bil eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Patienter med væksthormonmangel er karakteriseret ved ekstracellulært volumenunder-

skud. Når behandling med somatropin påbegyndes, korrigeres dette underskud hurtigt. Hos

voksne patienter er bivirkninger på grund af væskeretention, som f.eks. perifere ødemer,

muskoloskeletal stivhed, arthralgi, myalgi og paræstesi almindelige. Generelt er disse

bivirkninger milde til moderate, opstår inden for de første behandlingsmåneder og aftager

spontant eller ved dosisreduktion.

Hyppigheden af disse bivirkninger er relateret til den indgivne dosis, patientens alder og

muligvis omvendt relateret til patientens alder ved væksthormonmanglens start. Hos børn

er denne type bivirkninger ikke almindelige.

Genotropin har medført antistofdannelse hos ca. 1 % af patienterne. Antistoffernes

bindingskapacitet har været lav, og der har ikke været kliniske forandringer i forbindelse

med antistofdannelsen, se pkt. 4.4.

Tabel 1-6 indeholder bivirkninger, der er ordnet efter rækkefølgen af overskrifterne i

systemorganklassen og hyppigheden, i henhold til følgende konvention og for hver af de

anførte tilstande:

Meget almindelig (≥ 1/10)

Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100)

Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra de forhåndenværende data)

Kliniske forsøg hos børn med væksthormonmangel

Tabel 1

Langtidsbehandling af børn med vækstforstyrrelser pga. utilstrækkelig sekretion af væksthormon

Systemorgan-

klasse

Meget

almin-

delig

1/10

Almin-

delig

1/100

til <1/10

Ikke almin-

delig

1/1.000 til

<1/100

Sjælden

1/10.000

til <1/1.000

Meget

sjælden

<1/10.000

Ikke kendt (kan

ikke estimeres ud

fra de forhånden-

værende data)

Benigne, maligne

og uspecificerede

tumorer (inkl.

cyster og polyp-

per)

Leukæmi†

Metabolisme og

ernæring

Diabetes mellitus

type 2

13402_spc.doc

Side 9 af 21

Tabel 1

Langtidsbehandling af børn med vækstforstyrrelser pga. utilstrækkelig sekretion af væksthormon

Systemorgan-

klasse

Meget

almin-

delig

1/10

Almin-

delig

1/100

til <1/10

Ikke almin-

delig

1/1.000 til

<1/100

Sjælden

1/10.000

til <1/1.000

Meget

sjælden

<1/10.000

Ikke kendt (kan

ikke estimeres ud

fra de forhånden-

værende data)

Nervesystemet

Paræstesi*

Benign intra-

kranielhyperten-

sion

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Arthralgi*

Myalgi*

Muskuloskeletal

stivhed*

Almene symp-

tomer og reak-

tioner på admini-

strationsstedet

Reaktion

injektions-

stedet$

Perifere ødemer*

Undersøgelser

Nedsat blodkorti-

sol‡

*Generelt er disse bivirkninger milde til moderate, opstår inden for de første behandlingsmåneder og

aftager spontant eller ved dosisreduktion. Hyppigheden af disse bivirkninger er relateret til den indgivne

dosis, patientens alder og muligvis omvendt relateret til patientens alder ved væksthormonmanglens start.

$ Forbigående reaktioner på injektionsstedet er rapporteret.

‡ Den kliniske betydning af dette kendes ikke.

† Rapporteret hos børn med væksthormonmangel, der blev behandlet med somatropin, men hyppigheden

synes at være den samme som hos børn uden væksthormonmangel.

Kliniske forsøg hos børn med Turners syndrom

Tabel 2

Langtidsbehandling af børn med vækstforstyrrelser pga. Turnerssymdrom

Systemorgan-

klasse

Meget

almin-

delig

1/10

Almin-

delig

1/100

til <1/10

Ikke almin-

delig

1/1.000 til

<1/100

Sjælden

1/10.000

til <1/1.000

Meget

sjælden

<1/10.000

Ikke kendt (kan

ikke estimeres ud

fra de forhånden-

værende data)

Benigne, maligne

og uspecificerede

tumorer (inkl.

cyster og polyp-

per)

Leukæmi†

Metabolisme og

ernæring

Diabetes mellitus

type 2

Nervesystemet

Paræstesi*

Benign intra-

kranielhyperten-

sion

13402_spc.doc

Side 10 af 21

Tabel 2

Langtidsbehandling af børn med vækstforstyrrelser pga. Turnerssymdrom

Systemorgan-

klasse

Meget

almin-

delig

1/10

Almin-

delig

1/100

til <1/10

Ikke almin-

delig

1/1.000 til

<1/100

Sjælden

1/10.000

til <1/1.000

Meget

sjælden

<1/10.000

Ikke kendt (kan

ikke estimeres ud

fra de forhånden-

værende data)

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Arthralgi*

Myalgi*

Muskuloskeletal

stivhed*

Almene symp-

tomer og reak-

tioner på admini-

strationsstedet

Perifere ødemer*

Reaktion på injek-

tionsstedet

Undersøgelser

Nedsat blodkorti-

*Generelt er disse bivirkninger milde til moderate, opstår inden for de første behandlingsmåneder og

aftager spontant eller ved dosisreduktion. Hyppigheden af disse bivirkninger er relateret til den indgivne

dosis, patientens alder og muligvis omvendt relateret til patientens alder ved væksthormonmanglens start.

$ Forbigående reaktioner på injektionsstedet er rapporteret.

‡ Den kliniske betydning af dette kendes ikke.

† Rapporteret hos børn med væksthormonmangel, der blev behandlet med somatropin, men hyppigheden

synes at være den samme som hos børn uden væksthormonmangel.

Kliniske forsøg hos børn med kronisk nyreinsufficiens

Tabel 3

Langtidsbehandling af børn med vækstforstyrrelser pga. kronisk nyreinsufficiens

Systemorgan-

klasse

Meget

almin-

delig

1/10

Almin-

delig

1/100

til <1/10

Ikke almin-

delig

1/1.000 til

<1/100

Sjælden

1/10.000

til <1/1.000

Meget

sjælden

<1/10.000

Ikke kendt (kan

ikke estimeres ud

fra de forhånden-

værende data)

Benigne, maligne

og uspecificerede

tumorer (inkl.

cyster og polyp-

per)

Leukæmi†

Metabolisme og

ernæring

Diabetes mellitus

type 2

Nervesystemet

Paræstesi*

Benign intra-

kranielhyperten-

sion

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Arthralgi*

Myalgi*

Muskuloskeletal

stivhed*

Almene symp-

tomer og reak-

tioner på admini-

strationsstedet

Reaktion

på injek-

tions-

stedet

Perifere ødemer*

13402_spc.doc

Side 11 af 21

Tabel 3

Langtidsbehandling af børn med vækstforstyrrelser pga. kronisk nyreinsufficiens

Systemorgan-

klasse

Meget

almin-

delig

1/10

Almin-

delig

1/100

til <1/10

Ikke almin-

delig

1/1.000 til

<1/100

Sjælden

1/10.000

til <1/1.000

Meget

sjælden

<1/10.000

Ikke kendt (kan

ikke estimeres ud

fra de forhånden-

værende data)

Undersøgelser

Nedsat blodkorti-

*Generelt er disse bivirkninger milde til moderate, opstår inden for de første behandlingsmåneder og

aftager spontant eller ved dosisreduktion. Hyppigheden af disse bivirkninger er relateret til den indgivne

dosis, patientens alder og muligvis omvendt relateret til patientens alder ved væksthormonmanglens start.

$ Forbigående reaktioner på injektionsstedet er rapporteret.

‡ Den kliniske betydning af dette kendes ikke.

† Rapporteret hos børn med væksthormonmangel, der blev behandlet med somatropin, men hyppigheden

synes at være den samme som hos børn uden væksthormonmangel.

Kliniske forsøg hos børn, der er født for små i forhold til deres gestationsalder

Tabel 4

Langtidsbehandling af børn med vækstforstyrrelser pga. at de er født for små i forhold til deres

gestationsalder

Systemorgan-

klasse

Meget

almin-

delig

1/10

Almin-

delig

1/100

til <1/10

Ikke almin-

delig

1/1.000 til

<1/100

Sjælden

1/10.000

til <1/1.000

Meget

sjælden

<1/10.000

Ikke kendt (kan

ikke estimeres ud

fra de forhånden-

værende data)

Benigne, maligne

og uspecificerede

tumorer (inkl.

cyster og polyp-

per)

Leukæmi†

Metabolisme og

ernæring

Diabetes mellitus

type 2

Nervesystemet

Paræstesi*

Benign intrakra-

nielhypertension

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Arthralgi*

Myalgi*

Muskuloskeletal

stivhed*

Almene symp-

tomer og reak-

tioner på admini-

strationsstedet

Reaktion

på injek-

tions-

stedet

Perifere ødemer*

Undersøgelser

Nedsat blodkorti-

*Generelt er disse bivirkninger milde til moderate, opstår inden for de første behandlingsmåneder og

aftager spontant eller ved dosisreduktion. Hyppigheden af disse bivirkninger er relateret til den indgivne

dosis, patientens alder og muligvis omvendt relateret til patientens alder ved væksthormonmanglens start.

$ Forbigående reaktioner på injektionsstedet er rapporteret.

‡ Den kliniske betydning af dette kendes ikke.

† Rapporteret hos børn med væksthormonmangel, der blev behandlet med somatropin, men hyppigheden

synes at være den samme som hos børn uden væksthormonmangel.

13402_spc.doc

Side 12 af 21

13402_spc.doc

Side 13 af 21

Kliniske forsøg hos patienter med Prader-Willis syndrom

Tabel 5

Langtidsbehandling af børn med vækstforstyrrelser pga. at de er født for små i forhold til deres

gestationsalder

Systemorgan-

klasse

Meget

almin-

delig

1/10

Almin-

delig

1/100

til <1/10

Ikke almin-

delig

1/1.000 til

<1/100

Sjælden

1/10.000

til <1/1.000

Meget

sjælden

<1/10.000

Ikke kendt (kan

ikke estimeres ud

fra de forhånden-

værende data)

Benigne, maligne

og uspecificerede

tumorer (inkl.

cyster og polyp-

per)

Leukæmi†

Metabolisme og

ernæring

Diabetes mellitus

type 2

Nervesystemet

Paræstesi

Benign

intrakra-

nielhypert

ension

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Arthralgi

Myalgi*

Muskuloskeletal

stivhed*

Almene symp-

tomer og reak-

tioner på admini-

strationsstedet

Perifere

ødemer*

Reaktion på injek-

tionsstedet

Undersøgelser

Nedsat blodkorti-

*Generelt er disse bivirkninger milde til moderate, opstår inden for de første behandlingsmåneder og

aftager spontant eller ved dosisreduktion. Hyppigheden af disse bivirkninger er relateret til den indgivne

dosis, patientens alder og muligvis omvendt relateret til patientens alder ved væksthormonmanglens start.

$ Forbigående reaktioner på injektionsstedet er rapporteret.

‡ Den kliniske betydning af dette kendes ikke.

† Rapporteret hos børn med væksthormonmangel, der blev behandlet med somatropin, men hyppigheden

synes at være den samme som hos børn uden væksthormonmangel.

Kliniske forsøg hos voksne med væksthormonmangel

Tabel 6

Erstatningsbehandling af voksne med væksthormonmangel

Systemorgan-

klasse

Meget

almin-

delig

1/10

Almin-

delig

1/100

til <1/10

Ikke almin-

delig

1/1.000 til

<1/100

Sjælden

1/10.000

til <1/1.000

Meget

sjælden

<1/10.000

Ikke kendt (kan

ikke estimeres ud

fra de forhånden-

værende data)

Metabolisme og

ernæring

Diabetes mellitus

type 2

13402_spc.doc

Side 14 af 21

Tabel 6

Erstatningsbehandling af voksne med væksthormonmangel

Systemorgan-

klasse

Meget

almin-

delig

1/10

Almin-

delig

1/100

til <1/10

Ikke almin-

delig

1/1.000 til

<1/100

Sjælden

1/10.000

til <1/1.000

Meget

sjælden

<1/10.000

Ikke kendt (kan

ikke estimeres ud

fra de forhånden-

værende data)

Nervesystemet

Paræstesi

Karpal-

tunnel-

syndrom

Benign intrakra-

nielhypertension

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Arthralgi*

Myalgi*

Muskulo-

skeletal

stivhed*

Almene symp-

tomer og reak-

tioner på admini-

strationsstedet

Perifere

ødemer*

Reaktion på injek-

tionsstedet

Undersøgelser

Nedsat blodkorti-

*Generelt er disse bivirkninger milde til moderate, opstår inden for de første behandlingsmåneder og

aftager spontant eller ved dosisreduktion. Hyppigheden af disse bivirkninger er relateret til den indgivne

dosis, patientens alder og muligvis omvendt relateret til patientens alder ved væksthormonmanglens start.

$ Forbigående reaktioner på injektionsstedet er rapporteret.

‡ Den kliniske betydning af dette kendes ikke.

Nedsat blodkortisol

Der findes indberetninger om, at somatropin reducerer serumkortisolniveauerne, muligvis

ved at påvirke bærerproteiner eller ved øget leverclearance. Den kliniske betydning af

disse fund kan være begrænset. Ikke desto mindre bør kortikosteroid-erstatningsbehandling

optimeres, før Genotropinbehandling påbegyndes.

Prader-Willis syndrom

Efter markedsføring er der rapporteret om sjældne tilfælde af pludselig død hos patienter

med Prader-Willis Syndrom, der behandles med somatropin, om end der ikke er påvist

kausal sammenhæng.

Leukæmi

Der er indberetninger om tilfælde af leukæmi (sjældne eller meget sjældne) hos børn med

væksthormonmangel, hvoraf nogle var behandlet med somatropin, og disse er inkluderet i

opgørelsen over bivirkninger rapporteret efter markedsføringen. Der er dog intet der tyder

på en øget risiko for leukæmi uden prædisponerendefaktorer som stråling af hjerne eller

hoved.

Epifysiolyse af lårbenshovedet

og Calvé-Legg-Perthes sygdom

Der er indberetninger om epifysiolyse af lårbenshovedet og Calvé-Legg-Perthes sygdom

hos børn, der er behandlet med væksthormon. Epifysiolyse af lårbenshovedet opstår

hyppigere hos patienter med endokrine sygdomme, og Calvé-Legg-Perthes sygdom er

mere hyppig hos patienter med lav højde. Men det er ukendt, om disse 2 sygdomstilstande

13402_spc.doc

Side 15 af 21

ses hyppigere under behandling med somatropin, eller dette ikke er tilfældet. Disse

diagnoser bør overvejes hos et barn med gener eller smerter i hoften eller knæet.

Andre bivirkninger af lægemidlet

Andre bivirkninger af lægemidlet kan betragtes som virkninger inden for

somatropinkategorien, for eksempel eventuel hyperglykæmi, der skyldes nedsat

insulinfølsomhed, nedsat indhold af frit thyroxin og benign intrakranielhypertension.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

Akut overdosering kan initialt medføre hypoglykæmi og derefter hyperglykæmi.

Lang tids overdosering kan føre til tegn og symptomer, som svarer til den kendte virkning

af humant væksthormonoverskud.

4.10

Udlevering

BEGR - kun til sygehuse.

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC kode: H 01 AC 01. Hypofyseforlap-hormoner og analoger.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Somatropin er et potent stofskiftehormon med betydning for fedt-, kulhydrat- og protein-

metabolismen. Hos børn med utilstrækkeligt endogent væksthormon, stimulerer soma-

tropin lineær vækst og forøger væksthastigheden. Hos voksne, såvel som hos børn, opret-

holder somatropin en normal kropsammensætning ved at øge kvælstofretention og

stimulere skeletmuskelvækst og fedtmobilisering. Visceralt adipøst væv reagerer især på

somatropin. Ud over øget lipolyse nedsætter somatropin optagelsen af triglycerider i

kroppens fedtdepoter. Serumkoncentrationerne af IGF-I og IGFBP3 (insulinlignende vækst

faktor bindingsprotein 3) øges af somatropin. Herudover er følgende virkninger påvist:

Lipidmetabolisme: Somatropin inducerer hepatiske LDL-kolesterolreceptorer og

påvirker profilen af serumlipider og lipoproteiner. Generelt fører administration af

somatropin til patienter med væksthormonmangel til et fald i serum-LDL og apolipo-

protein B. Der kan også ses en reduktion i total-kolesterolindholdet i serum.

13402_spc.doc

Side 16 af 21

Kulhydratmetabolisme: Somatropin øger insulinniveauet, men fasteblodsukker er

normalt uforandret. Børn med hypofyseinsufficiens kan opleve fastehypoglykæmi.

Denne tilstand reverseres med somatropin.

Vand og mineralmetabolisme: Væksthormonmangel er forbundet med nedsat plasma-

og ekstracellulærvolumen. Begge øges hurtigt efter somatropinbehandling.

Somatropin inducerer natrium-, kalium- og fosforretention.

Knoglemetabolisme: Somatropin stimulerer knogleomsætningen. Langtidsbehandling

med somatropin til væksthormonmangelpatienter med osteopeni fører til et øget

knoglemineralindhold og -tæthed på vægtbærende steder.

Fysisk kapacitet: Muskelstyrke og fysisk arbejdskapacitet forbedres efter langtids-

behandling med somatropin. Somatropin øger også hjertets slagvolumen, men meka-

nismen er endnu ikke klarlagt. Et fald i den perifere karmodstand kan bidrage til denne

virkning.

I kliniske forsøg med børn med lav højde, som er født for små i forhold til deres

gestationsalder (SGA) har doser på 0,033 og 0,067 mg/kg/dag været anvendt indtil

sluthøjde. Hos 56 patienter, der løbende blev behandlet og (næsten) nåede sluthøjde, var

gennemsnitsændringen i højde fra starten af behandlingen +1,90 SDS (0,033 mg/kg/dag)

og +2,19 SDS (0,067 mg/kg/dag). Data fra litteraturen om ubehandlede SGA-børn uden

tidlig spontan catch-up angiver en sen vækst på 0,5 SDS.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Biotilgængeligheden af subkutant administreret somatropin er ca. 80 % hos både raske

personer og patienter med væksthormonmangel. En subkutan somatropindosis på 0,035

mg/kg fører til plasma-C

- og -t

-værdier i størrelsesordenen på hhv. 13-35 ng/ml og 3-

6 timer.

Elimination

Den gennemsnitlige terminale halveringstid for somatropin efter intravenøs administration

til voksne med væksthormonmangel er ca. 0,4 timer. Efter subkutan administration opnås

imidlertid halveringstider på 2-3 timer. Den observerede forskel skyldes sandsynligvis

langsom absorption fra injektionsstedet efter subkutan administration.

Særlige patientgrupper

Somatropins absolutte biotilgængelighed synes at være den samme hos mænd og kvinder

efter subkutan administration.

Information om somatropins farmakokinetik i geriatriske og pædiatriske populationer, hos

forskellige racer og hos patienter med nyre-, lever- eller hjerteinsufficiens er enten ufuld-

stændig eller mangler.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

I forsøg vedrørende generel toksicitet, lokal tolerance og reproduktionstoksicitet blev der

ikke set klinisk relevante virkninger.

13402_spc.doc

Side 17 af 21

In vitro og in vivo genotoksicitetsforsøg på genmutationer og induktion af kromosom-

aberationer har været negative.

Der er set en øget kromosomskørhed i et enkelt in vitro forsøg med lymfocytter fra

patienter i langtidsbehandling med somatropin og senere behandling med det radio-

mimetiske stof bleomycin. Den kliniske betydning af dette fund er uklar.

I et andet forsøg blev der ikke set stigning i kromosomabnormiteter i lymfocytter fra

patienter efter langtidsbehandling med somatropin.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Alle præsentationer er anført under pkt. 2.

Præsentation 1

Præsentation 2-4

Pulver (hætteglas)

Pulver (forreste kammer)

Glycin (E640)

Glycin (E640)

Natriumdihydrogenphosphat, vandfri

(E339)

Natriumdihydrogenphosphat, vandfri

(E339)

Dinatriumphosphat, vandfri (E339)

Dinatriumphosphat, vandfri (E339)

Mannitol (E 421)

Solvens (ampul)

Solvens (bagerste kammer)

Vand til injektionsvæsker

Vand til injektionsvæsker

Mannitol (E421)

Metacresol

6.2

Uforligeligheder

På grund af manglende forligelighedsforsøg må dette lægemiddel ikke blandes med andre

lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

2 år (præsentation 1).

3 år (præsentation 2-4).

13402_spc.doc

Side 18 af 21

Præsentation

(Alle præsentationer er

anført under pkt. 2)

Opbevaringstid efter rekonstitution

Kemisk og fysisk stabilitet for den brugsfærdige opløsning er

dokumenteret i 24 timer ved 2-8 °C.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal præparatet bruges med det

samme. Anvendelse af andre opbevaringsbetingelser er på brugerens

eget ansvar og må ikke overstige 24 timer ved 2-8 °C, med mindre

rekonstitutionen er udført under kontrollerede og validerede

aseptiske betingelser.

Kemisk og fysisk stabilitet for den brugsfærdige opløsning er

dokumenteret i 4 uger ved 2-8 °C.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt kan præparatet opbevares i

4 uger ved 2-8 °C efter rekonstitution. Andre opbevaringstider og

-betingelser er på brugerens eget ansvar.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Før rekonstitution

Opbevares i køleskab (2-8

C) eller i maksimalt op til 1 måned ved temperaturer på eller

under 25

C. Opbevar hætteglas og ampul/tokammerampul/fyldt pen i den ydre karton for

at beskytte mod lys.

Efter rekonstitution

Opbevares i køleskab (2-8

C). Må ikke nedfryses. Opbevar hætteglas/tokammer-

ampul/fyldt pen i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Yderligere opbevaringsforhold for rekonstitueret produkt er anført under pkt. 6.3.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Præsentation

(Alle præsentationer er

anført under pkt. 2)

Beholder

Pulver i et hætteglas (type I-glas) med brombutylgummiprop og

1 ml solvens i en ampul (type I-glas).

Pulver og 1 ml solvens i en tokammerampul af glas (type I-glas),

adskilt af et gummistempel (brombutyl). Ampullen er forseglet i

den ene ende med en gummiskive (brombutyl) og

aluminiumskapsel og i den anden ende med en gummiprop

(brombutyl). Tokammerampullen leveres til brug i

injektionshjælpemidlet Genotropin Pen, der kan genbruges, i

hjælpemidlet Genotropin Mixer eller forseglet i

en fyldt flerdosis-

engangspen, GoQuick

Genotropin Penne er farvekodede, og skal bruges sammen med

den tilsvarende farvekodede Genotropin tokammerampul for at

give den korrekte dosis. Genotropin Pen 5 (grøn) skal anvendes

sammen med Genotropin 5,0 mg ampul (grøn). Genotropin Pen

5,3 (blå) skal anvendes sammen med Genotropin 5,3 mg ampul

(blå). Genotropin Pen 12 (lilla) skal anvendes sammen med

13402_spc.doc

Side 19 af 21

Genotropin 12 mg ampul (lilla).

5 mg fyldt GoQuick pen er farvekodet grøn. 5,3 mg fyldt

GoQuick pen er farvekodet blå. 12 mg fyldt GoQuick pen er

farvekodet lilla.

Pakningsstørrelser

Præsentation

(Alle præsentationer er

anført under pkt. 2)

Pakningsstørrelse

1 × 1,3 mg ×

1 × 5,0 mg, 5 × 5,0 mg, 20 (4 × 5 × 5,0 mg), 1 × 5,0 mg fyldt pen, 5 ×

5,0 mg fyldt pen

1 × 5,3 mg, 5 × 5,3 mg, 1 × 5,3 mg fyldt pen, 5 × 5,3 mg fyldt pen

1 × 12 mg, 5 × 12 mg, 1 × 12 mg fyldt pen, 5 × 12 mg fyldt pen

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Pulveret må kun rekonstitueres med den medfølgende solvens.

Hætteglas (præsentation 1)

Rekonstituering og fortynding skal udføres i overensstemmelse med regler for god

fremstillingspraksis særligt med hensyn til aseptisk fremstilling. Tilsæt solvens til hætteglasset

med pulver. Opløs pulveret forsigtigt ved at rotere hætteglasset langsomt. Må ikke rystes

kraftigt, da det kan forårsage denaturering af det aktive stof. Den rekonstituerede opløsning er

næsten farveløs eller svagt opaliserende. Den rekonstituerede opløsning til injektion skal

kontrolleres før brug, og kun klar opløsning uden partikler bør anvendes.

Tokammerampul (præsentation 2-4)

Opløsningen tilberedes ved at skrue rekonstitutionshjælpemidlet eller injektionshjælpemidlet

eller GoQuick fyldt pen sammen, således at pulver og solvens blandes i tokammerampullen.

Opløs stoffet forsigtigt ved at rotere ampullen langsomt. Må ikke rystes kraftigt, da det kan

forårsage denaturering af det aktive stof. Den rekonstituerede opløsning er næsten farveløs eller

svagt opaliserende. Den rekonstituerede opløsning til injektion skal kontrolleres før brug, og

kun klar opløsning uden partikler bør anvendes.

Udførlige instruktioner for blanding og administration af det rekonstituerede Genotropin-

produkt findes i indlægssedlen, afsnit 3 "Indsprøjtning af Genotropin", og i de relevante

brugsanvisninger for det hjælpemiddel, som anvendes.

Når der anvendes injektionshjælpemiddel, skal nålen sættes på før rekonstitution.

Præsentation 1

Genotropin hætteglas 1,3 mg er udelukkende til engangsbrug.

13402_spc.doc

Side 20 af 21

Destruktion

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf bør destrueres i henhold til lokale

retningslinjer. Tomme GoQuick fyldte penne må aldrig genfyldes og skal bortskaffes

forsvarligt.

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Pfizer ApS

Lautrupvang 8

2750 Ballerup

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

1,3 mg uden konserveringsmiddel (i hætteglas): 12812

5 mg:

31085

5,3 mg:

13402

12 mg:

14654

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

8. marts 1988

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

20. juni 2018

13402_spc.doc

Side 21 af 21

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

18-7-2018

Orphan designation:  Recombinant humanised anti-human interleukin-1 beta monoclonal antibody,  for the: Treatment of Behçet’s disease

Orphan designation: Recombinant humanised anti-human interleukin-1 beta monoclonal antibody, for the: Treatment of Behçet’s disease

On 1 October 2010, orphan designation (EU/3/10/796) was granted by the European Commission to XOMA Ireland Ltd, Ireland, for recombinant humanised anti-human interleukin-1 beta monoclonal antibody for the treatment of Behçet’s disease.

Europe - EMA - European Medicines Agency

15-8-2018

Scientific guideline:  Draft guideline on quality of herbal medicinal products/traditional herbal medicinal products - Revision 3 , draft: consultation open

Scientific guideline: Draft guideline on quality of herbal medicinal products/traditional herbal medicinal products - Revision 3 , draft: consultation open

This document intends to cover the general quality aspects of herbal medicinal products for human and veterinary use, including traditional herbal medicinal products for human use. It describes the special problems of herbal medicinal products and the differences between medicinal products containing chemically defined active substances.

Europe - EMA - European Medicines Agency

13-8-2018

EU/3/18/2045 (Dystrogen Therapeutics S.A.)

EU/3/18/2045 (Dystrogen Therapeutics S.A.)

EU/3/18/2045 (Active substance: Ex-vivo fused autologous human bone marrow-derived mesenchymal stem cell with allogenic human myoblast) - Orphan designation - Commission Decision (2018)5277 of Mon, 13 Aug 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/028/18

Europe -DG Health and Food Safety

10-7-2018

Human medicines highlights - July 2018

Human medicines highlights - July 2018

This newsletter is addressed primarily to organisations representing patients, consumers and healthcare professionals. It provides a summary of key information relating to medicines for human use published during the previous month by the European Medicines Agency.

Europe - EMA - European Medicines Agency

2-7-2018

Therapeutic Goods (Human Cells, Tissues and Organs) Determination 2018: Guideline

Therapeutic Goods (Human Cells, Tissues and Organs) Determination 2018: Guideline

Outlines the circumstances in which items included in the Therapeutic Goods (Human Cells, Tissues and Organs) Determination 2018 would not be within the TGA regulatory framework

Therapeutic Goods Administration - Australia

4-6-2018

EU/3/05/334 (Florence Porte ThomE)

EU/3/05/334 (Florence Porte ThomE)

EU/3/05/334 (Active substance: Human immunoglobulin G1 constant region - human ectodysplasin-A1 receptor-binding domain fusion protein) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3629 of Mon, 04 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/064/05/T/03

Europe -DG Health and Food Safety

2-6-2018

EU/3/14/1350 (Novartis Europharm Limited)

EU/3/14/1350 (Novartis Europharm Limited)

EU/3/14/1350 (Active substance: Recombinant human monoclonal antibody of the IgG1 kappa class against human macrophage colony-stimulating factor) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3630 of Sat, 02 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/107/14/T/01

Europe -DG Health and Food Safety

17-5-2018

#ThrowBackThursday: May 17, 1971- The Public Health Service Bureau of Radiological Health transferred to FDA. It’s Mission: Protect against unnecessary human exposure to radiation from electronic products in the home and industry. #OnThisDay #FDAHistory

#ThrowBackThursday: May 17, 1971- The Public Health Service Bureau of Radiological Health transferred to FDA. It’s Mission: Protect against unnecessary human exposure to radiation from electronic products in the home and industry. #OnThisDay #FDAHistory

#ThrowBackThursday: May 17, 1971- The Public Health Service Bureau of Radiological Health transferred to FDA. It’s Mission: Protect against unnecessary human exposure to radiation from electronic products in the home and industry. #OnThisDay #FDAHistory

FDA - U.S. Food and Drug Administration

16-5-2018

EU/3/13/1205 (Novartis Europharm Limited)

EU/3/13/1205 (Novartis Europharm Limited)

EU/3/13/1205 (Active substance: Human monoclonal antibody against human interleukin 13) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3042 of Wed, 16 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/118/13/T/01

Europe -DG Health and Food Safety

16-5-2018

EU/3/08/605 (Novartis Europharm Limited)

EU/3/08/605 (Novartis Europharm Limited)

EU/3/08/605 (Active substance: Recombinant human monoclonal antibody to human Nogo-A protein of the IgG4/kappa class) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3035 of Wed, 16 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/OD/059/08/T/01

Europe -DG Health and Food Safety

8-5-2018

Human medicines highlights - June 2018

Human medicines highlights - June 2018

This newsletter is addressed primarily to organisations representing patients, consumers and healthcare professionals. It provides a summary of key information relating to medicines for human use published during the previous month by the European Medicines Agency.

Europe - EMA - European Medicines Agency

9-4-2018

Human medicines highlights - April 2018

Human medicines highlights - April 2018

This newsletter is addressed primarily to organisations representing patients, consumers and healthcare professionals. It provides a summary of key information relating to medicines for human use published during the previous month by the European Medicines Agency.

Europe - EMA - European Medicines Agency

6-4-2018

EU/3/12/1072 (Le4D Limited)

EU/3/12/1072 (Le4D Limited)

EU/3/12/1072 (Active substance: Encapsulated human retinal pigment epithelial cell line transfected with plasmid vector expressing human ciliary neurotrophic factor) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)2008 of Fri, 06 Apr 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/160/11/T/01

Europe -DG Health and Food Safety

9-3-2018

Human medicines highlights - March 2018

Human medicines highlights - March 2018

This newsletter is addressed primarily to organisations representing patients, consumers and healthcare professionals. It provides a summary of key information relating to medicines for human use published during the previous month by the European Medicines Agency.

Europe - EMA - European Medicines Agency

8-3-2018

Human coagulation factor VIII

Human coagulation factor VIII

Human coagulation factor VIII (Active substance: Human coagulation factor VIII) - Corrigendum - Commission Decision (2017)7630 of Thu, 08 Mar 2018

Europe -DG Health and Food Safety

6-3-2018

Somatropin

Somatropin

Somatropin (Active substance: somatropin) - Centralised - Art 28 - (PSUR - Commission Decision (2018) 1479 of Tue, 06 Mar 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/PSUSA/2772/201703

Europe -DG Health and Food Safety

8-2-2018

Human medicines highlights - February 2018

Human medicines highlights - February 2018

This newsletter is addressed primarily to organisations representing patients, consumers and healthcare professionals. It provides a summary of key information relating to medicines for human use published during the previous month by the European Medicines Agency.

Europe - EMA - European Medicines Agency

5-1-2018

Human medicines highlights - January 2018

Human medicines highlights - January 2018

This newsletter is addressed primarily to organisations representing patients, consumers and healthcare professionals. It provides a summary of key information relating to medicines for human use published during the previous month by the European Medicines Agency.

Europe - EMA - European Medicines Agency

6-12-2017

Human medicines highlights - December 2017

Human medicines highlights - December 2017

This newsletter is addressed primarily to organisations representing patients, consumers and healthcare professionals. It provides a summary of key information relating to medicines for human use published during the previous month by the European Medicines Agency.

Europe - EMA - European Medicines Agency

8-11-2017

Human medicines highlights - November 2017

Human medicines highlights - November 2017

This newsletter is addressed primarily to organisations representing patients, consumers and healthcare professionals. It provides a summary of key information relating to medicines for human use published during the previous month by the European Medicines Agency.

Europe - EMA - European Medicines Agency

5-10-2017

Human medicines highlights - October 2017

Human medicines highlights - October 2017

This newsletter is addressed primarily to organisations representing patients, consumers and healthcare professionals. It provides a summary of key information relating to medicines for human use published during the previous month by the European Medicines Agency.

Europe - EMA - European Medicines Agency

5-9-2017

Human medicines highlights - September 2017

Human medicines highlights - September 2017

This newsletter is addressed primarily to organisations representing patients, consumers and healthcare professionals. It provides a summary of key information relating to medicines for human use published during the previous month by the European Medicines Agency.

Europe - EMA - European Medicines Agency

1-1-1970

Human medicines highlights - August 2018

Human medicines highlights - August 2018

This newsletter is addressed primarily to organisations representing patients, consumers and healthcare professionals. It provides a summary of key information relating to medicines for human use published during the previous month by the European Medicines Agency.

Europe - EMA - European Medicines Agency