Gablofen

1. november 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Gablofen, injektions-/infusionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

0.

D.SP.NR.

29042

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Gablofen

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

0,05

mg/ml

Hver ml indeholder 0,05 mg (50 mikrogram) baclofen.

Hver 1 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 0,05 mg (50 mikrogram) baclofen.

mg/ml

Hver ml indeholder 0,5 mg (500 mikrogram) baclofen.

Hver 20 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 10 mg (10000 mikrogram) baclofen.

mg/ml

Hver ml indeholder 1 mg (1000 mikrogram) baclofen.

Hver 20 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 20 mg (20000 mikrogram) baclofen.

mg/ml

Hver ml indeholder 2 mg (2000 mikrogram) baclofen.

Hver 20 ml fyldt injektionssprøjte indeholder 40 mg (40000 mikrogram) baclofen.

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på

1 ml indeholder 3,54 mg natrium, der svarer til 0,154 mmol Na

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektions-/infusionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte

Klar, farveløs opløsning.

pH: 5,5–7,5.

Osmolalitet: 255 mOsm/kg-320 mOsm/kg.

53370_spc.docx

Side 1 af 19

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Voksne

Gablofen er indiceret til patienter med alvorlig kronisk spasticitet, forårsaget af traume,

multipel sklerose eller andre rygmarvslidelser, som ikke responderer på oral baclofen eller

andre antispastiske lægemidler givet oralt, og/eller til de patienter, der oplever uacceptable

bivirkninger ved virksomme, orale doser. Gablofen er virksom hos patienter med alvorlig

kronisk spasticitet af cerebral årsag, som er forårsaget af f.eks. cerebral parese,

hjernetraume eller hjerneblødning.

Pædiatrisk population

Gablofen er indiceret til børn i alderen 4 til <18 år med alvorlig kronisk spasticitet,

forårsaget af traume, multipel sklerose eller andre rygmarvslidelser, som ikke responderer

på oral baclofen eller andre antispastiske lægemidler givet oralt, og/eller til de patienter,

der oplever uacceptable bivirkninger ved virksomme, orale doser.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Virkningen af baclofen indgivet intratekalt er blevet påvist i kliniske studier med en EU-

certificeret pumpe. Dette er et implanterbart indgivelsessystem med et genopfyldeligt

reservoir, der implanteres subkutant, sædvanligvis i abdominalvæggen. Instrumentet er

forbundet til et intratekalt kateter, der passerer subkutant ind i det subaraknoidale rum.

Intratekal administration af Gablofen via et implanteret administrationssystem må kun

foretages af læger med nødvendigt kendskab og erfaring. Der fås specifikke anvisninger i

implantation, programmering og/eller genopfyldning af den implanterbare pumpe af

pumpefremstilleren, som skal følges nøje.

Gablofen 0,05 mg/ml er beregnet til administration som enkelte bolustestdoser (via

spinalkateter eller lumbalpunktur) og til kronisk brug i implanterbare pumper, der er egnet

til kontinuerlig administration af Gablofen 0,5 mg/ml, 1 mg/ml eller 2 mg/ml i

intratekalrummet (EU-certificerede pumper). Etableringen af det optimale dosisskema

kræver, at hver patient gennemgår en indledende screeningsfase med intratekale

bolusinjektioner, efterfulgt af en meget nøje tilpasset dosistitrering før

vedligeholdelsesterapi.

Den intratekale administrations testnings-, implantations- og dosistitreringsfaser skal

foregå, mens patienten er indlagt på et center, hvor der er behørigt kvalificerede

læger med særlig erfaring med nøje, medicinsk overvågning. Intensiv medicinsk

behandling skal være umiddelbart tilgængeligt pga. risikoen for livstruende

hændelser eller alvorlige bivirkninger.

Der må kun anvendes pumper, der vides at være fremstillet af materialer, der er kompatible

med produktet og som inkluderer et indbygget bakteriefilter.

Før Gablofen administreres, skal det subaraknoidale rum hos patienter med post-traumatisk

spasticitet undersøges vha. en behørig billeddiagnostisk teknik, som det er klinisk

53370_spc.docx

Side 2 af 19

indiceret. Hvis der findes radiologiske tegn på araknoiditis, må behandling med Gablofen

ikke påbegyndes.

Før administration af Gablofen skal opløsningen undersøges for klarhed og farveløshed.

Kun klare opløsninger, der er helt fri for partikler, må anvendes. Hvis der er tegn på

uklarhed eller misfarvning, må opløsningen ikke benyttes og skal kasseres.

Opløsningen, det indeholder, er stabil, isotonisk, pyrogen og antioxidantfri og har en pH-

værdi på 5,5–7,5.

Hver injektionssprøjte er kun beregnet til engangsbrug.

Screeningsfase for voksne

Før pumpeimplantation og påbegyndelse af kronisk infusion af baclofen skal patienterne

påvise et positivt respons på intratekaltestdoser i en indledende testfase. Sædvanligvis

administreres der en bolustestdosis via lumbalpunktur eller et intratekalkateter for at kunne

fremprovokere et respons. Patienterne skal være uden infektion før screeningen, da

tilstedeværelsen af en systemisk infektion kan forhindre en nøjagtig vurdering af responset.

Den indledende testfase må kun udføres med en opløsning med en lav koncentration, der

indeholder 50 mikrogram baclofen i 1 ml.

Screeningsproceduren er som følger. Den sædvanlige indledende testdosis hos voksne er

25 eller 50 mikrogram, som administreres langsomt ind i intratekalrummet via barbotage

(skiftevis intratekal administration af baclofen og distraktion af cerebrospinalvæske for at

få en passende blanding) over mindst ét minut. Et positivt respons består af et udtalt fald i

muskeltonus og/eller spasmefrekvens og/eller sværhedsgrad af spasmerne. Med intervaller

på mindst 24 timer kan doseringen trinvis øges med 25 mikrogram til en maksimal

testdosering på 100 mikrogram, hvis responset er mindre end det ønskede.

Efter hver bolusinjektion skal patienten overvåges i 4 til 8 timer.

Virkningen af en enkelt intratekal dosis forekommer generelt 1/2 til 1 time efter

administration. Den maksimale spasmolytiske virkning forekommer omkring 4 timer efter

administration og varer mellem 4 og 8 timer. Tiden til forekomst af virkning, den

maksimale virkning og virkningens varighed varierer fra patient til patient og er afhængig

af doseringen, på symptomernes alvorlighedsgrad og på administrationsmåde og

-hastighed.

Der er stor variation i følsomheden over for baclofen indgivet intratekalt patienterne

imellem. Tegn på alvorlig overdosering (koma) er set hos en voksen patient efter indgift af

en enkelt testdosis på 25 mikrogram.

Patienter, der ikke fremviser respons på en 100 mikrogram testdosis, bør ikke gives højere

doser eller indstilles til behandling med kontinuerlig intratekal infusion.

Ved screening, dosistitrering og genopfyldning skal genoplivningsudstyr og uddannet

personale være klar til brug.

Monitorering af vejrtrækning og hjertefunktion er væsentlig i løbet af denne fase, særligt

hos patienter med kardiopulmonal sygdom og respiratorisk muskelsvaghed eller dem, der

bliver behandlet med benzodiazepinpræparater eller opiater, der har større risiko for

nedsættelse af åndedrættet.

53370_spc.docx

Side 3 af 19

Screeningsfase for den pædiatriske population

Den anbefalede, indledende lumbalpunkturtestdosis for patienter, der er fra 4 til <18 år er

25 mikrogram, som administreres langsomt ind i intratekalrummet vha. barbotage over en

periode på mindst ét minut. Patienter, der ikke fremviser respons, kan modtage en

dosisforhøjelse på 25 mikrogram/dag hver 24. time. Den maksimale screeningsdosis må

ikke overstige 100 mikrogram/dag hos pædiatriske patienter.

Dosistitreringsfase

Når patientens modtagelighed over for baclofen er blevet klarlagt, kan der gives en

intratekal infusion. Baclofen administreres oftest vha. en infusionspumpe, som implanteres

i brystvægs- eller abdominalvægsvævet. Implantation af pumper må kun foretages på

centre med erfaring i dette for at minimere risiciene under den perioperative fase.

Infektioner kan øge risikoen for komplikationer under operationen og komplicere forsøg på

at justere dosis.

En meget nøje patienttilpasset dosistitrering er nødvendig pga. potentialet for store

forskelle i respons på en bestemt dosis blandt patienterne.

Hvis virkningsvarigheden af testdosissen efter implantationen er mere end 12 timer,

betragtes denne som den indledende, daglige dosis. Hvis virkningsvarigheden af testdosis

er kortere end 12 timer, er den indledende daglige dosis dobbelt så stor som testdosissen.

Dosissen må ikke øges i de første 24 timer. Efter de første 24 timer justeres dosissen

langsomt på daglig basis for at opnå den ønskede virkning.

Baclofens antispastiske virkning indtræder 6 til 8 timer efter starten på den kontinuerlige

infusion og når sin maksimale virkning inden for 24 til 48 timer.

Voksne patienter med spasticitet af spinal årsag

Efter de første 24 timer skal den daglige dosis for voksne langsomt øges med 10 % til 30 %

ad gangen og kun én gang hver 24. time, indtil den ønskede kliniske virkning er nået.

Voksne patienter med spasticitet af cerebral årsag

Efter de første 24 timer skal den daglige dosis øges langsomt med 5 % til 15 % ad gangen

og kun én gang hver 24. time, indtil den ønskede kliniske virkning er nået.

Når der anvendes en programmerbar pumpe, tilrådes det kun at justere doseringen én gang

i en 24-timers periode. For ikke-programmerbare pumper med en kateterlængde, der

dispenserer 1 ml opløsning pr. dag, anbefales intervaller på 48 timer for at kunne vurdere

reaktionen på doseringen. Hvis en betragtelig stigning i den daglige dosis ikke øger den

kliniske virkning, skal pumpefunktionen og katetrets permeabilitet verificeres.

Hvis dosissen er blevet signifikant øget uden tilsyneladende klinisk virkning, skal

pumpefunktionen og katetrets åbenhed undersøges.

Under testfasen samt under titreringsperioden efter implantation, skal patienterne nøje

monitorers på hospitalet med alt det nødvendige udstyr og personale. Genoplivningsudstyr

skal være øjeblikkeligt tilgængeligt i tilfælde af reaktionshændelser, der truer den vitale

prognose eller indtræden af meget alvorlige bivirkninger. For at begrænse risiciene i den

perioperative fase, må pumpen kun implanteres på centre med erfarent personale.

Vedligeholdelsesbehandling for voksne

53370_spc.docx

Side 4 af 19

Det kliniske mål er at vedligeholde muskeltonus så tæt på normalen som muligt og at

minimere hyppigheden og alvorlighedsgraden af spasmer uden at fremkalde intolerable

bivirkninger. Den laveste dosis, der producerer et tilstrækkeligt respons, skal anvendes.

Bibeholdelsen af nogen spasticitet er ønskeligt for at undgå en følelse af "paralyse" hos

patienten. I tillæg kan en vis grad af muskeltonicitet og lejlighedsvise kramper bidrage til

at understøtte kredsløbsfunktionen og muligvis forebygge dannelsen af dyb venetrombose.

Hos patienter med spasticitet af spinal årsag er vedligeholdelsesdosen for langvarige,

kontinuerlige infusioner med baclofen indgivet intratekalt normalt 300 til 800 mikrogram

baclofen/dag. De laveste og højeste daglige doser, der er blevet registreret administreret til

individuelle patienter under dosistitrering er henholdsvis 12 mikrogram og

2003 mikrogram (amerikanske studier). Erfaring med doseringer over 1000 mikrogram/dag

er begrænset. I de første få måneder af behandlingen, skal doseringen tjekkes og justeres

særligt ofte.

Hos patienter med spasticitet af cerebral årsag lå vedligeholdelsesdoserne, der blev

indberettet under langvarig behandling med kontinuerlig intratekal infusion med Gabolfen

fra 22 til 1400 mikrogram baclofen pr. dag med en middel daglig dosis på 276 mikrogram

efter en observationsperiode på 1 år og 307 mikrogram efter 2 år. Børn under 12 år kræver

sædvanligvis lavere doseringer (område: 24 til 1199 mikrogram/dag; middel:

274 mikrogram/dag).

Vedligeholdelsesbehandling for den pædiatriske population

Hos børn i alderen 4 til <18 år med spasticitet af cerebral og spinal årsag er den indledende

vedligeholdelsesdosis for langvarig, kontinuerlig infusion med baclofen fra 25 til

200 mikrogram/dag (middeldosis: 100 mikrogram/dag). Den samlede daglige dosis har

tendens til at stige i løbet af behandlingens første år. Derfor skal vedligeholdelsesdosen

justeres, baseret på individuelt, klinisk respons. Der er begrænset erfaring med doser, der

er større end 1000 mikrogram/dag.

Administration

Baclofen administreres oftest som en kontinuerlig infusion umiddelbart efter implantation.

Når patienten er stabiliseret med hensyn til den daglige dosis og funktionsstatus, og hvis

pumpen gør det muligt, kan en mere kompleks indgivelsesmetode startes for at optimere

kontrollen af spasticitet på forskellige tidspunkter på dagen. For eksempel kan patienter,

der har øgede kramper om aftenen, kræve en 20 % stigning i deres infusionshastighed i

timen. Ændringer i flowhastigheden skal programmeres til at starte to timer før den

ønskede indtræden af den kliniske virkning.

De fleste patienter kræver gradvise dosisøgninger for at opretholde et optimalt respons

under kronisk behandling pga. nedsat modtagelighed eller sygdomsprogression. Hos

patienter med spasticitet af spinal årsag kan den daglige dosis øges gradvist med 10-30 %

for at opretholde tilstrækkelig symptomkontrol. Hvor spasticiteten er af cerebral årsag, skal

øgninger i dosis være begrænset til 20 % (mellem: 5-20 %).

I begge tilfælde kan den daglige dosis også reduceres med 10-20 %, hvis patienterne

oplever bivirkninger.

Hvis en signifikant dosisøgning pludselig bliver nødvendig, er dette en indikation på

kateterkomplikation (buk, revne eller løsrivelse) eller pumpefejl.

53370_spc.docx

Side 5 af 19

For at forhindre kraftig svækkelse skal baclofen-dosissen justeres forsigtigt, når spasticitet

er påkrævet for at bibeholde funktion.

Omkring 5 % patienter, der modtager langvarig behandling bliver resistente over for

dosisforhøjelse. Dette kan være på grund af behandlingssvigt. Der er utilstrækkelig

erfaring tilgængelig til at kunne give anbefalinger til, hvordan man håndterer

behandlingssvigt. Dette fænomen er imidlertid fra tid til anden blevet behandlet på

hospitaler med en "lægemiddelpause", der består af en gradvis nedsættelse af intratekal

infusion af baclofen i en periode på 2 til 4 uger og et skift til alternative metoder til

behandling af spasticitet. Efter denne periode kan følsomheden over for intratekal infusion

af baclofen være genoprettet. Behandlingen bør genoptages med den indledende

infusionsdosis efterfulgt af en titreringsfase for at undgå overdosering. Dette skal igen

udføres under indlæggelse.

Der skal udvises forsigtighed, når der skiftes fra morfin og omvendt (se pkt. 4.5).

Der skal foretages regelmæssige kontrolundersøgelser af terapeutiske virkninger og

bivirkninger ved Gablofen under behandlingen. Disse kontrolundersøgelser kan udføres

hyppigere under behandlingens titreringsfase end under den kroniske vedligeholdelsesfase.

Korrekt funktion af infusionssystemet skal tjekkes regelmæssigt. En lokal infektion eller

svigt af katetret kan forårsage afbrydelse af den intratekale indgivelse af baclofen med

livstruende konsekvenser (se pkt. 4.4).

Seponering af behandlingen

Bortset fra i akutte tilfælde af overdosering, skal behandling med baclofen altid seponeres

ved gradvise dosisreduktioner. Baclofen må ikke seponeres pludseligt (se pkt. 4.4).

Abstinenssymptomer

Ved pludselig seponering af intratekal indgivelse af baclofen kan der opstå sequelae såsom

høj feber, ændringer i mentaltilstand, øget spasticitet som et reboundfænomen og

muskelstivhed uanset seponeringens årsag, og i sjældne tilfælde kan disse forværres til

kramper/status epilepticus, rhabdomyolyse, svigt af flere organer og dødsfald (se pkt. 4.4).

Seponeringssymptomer kan muligvis forveksles med forgiftningssymptomer. De kræver

også indlæggelse af patienten.

Behandling i tilfælde af abstinenssymptomer

En hurtig, korrekt diagnose og behandling på en akut- eller intensiv afdeling er vigtig for at

forhindre mulige livstruende centralnerve- og systemiske virkninger ved seponering af

baclofen indgivet intratekalt (se pkt. 4.4).

Særlige patientgrupper

Hos patienter med langsom CSV-cirkulation, som f.eks. skyldes blokering forårsaget af

inflammation eller traume, kan den forsinkede vandring af baclofen reducere den

antispastiske virkning og booste bivirkningerne (se pkt. 4.4).

Nedsat leverfunktion

Der er ikke blevet foretaget studier hos patienter med nedsat leverfunktion, der får

baclofen-behandling. Dosisjustering anbefales ikke, da leveren ikke spiller nogen

signifikant rolle i baclofens omsætning efter intratekal administration af baclofen. Det

forventes derfor ikke, at nedsat leverfunktion har nogen indvirkning på den systemiske

eksponering af baclofen (se pkt. 5.2).

53370_spc.docx

Side 6 af 19

Nedsat nyrefunktion

Der er ikke blevet foretaget studier hos patienter med nedsat nyrefunktion, der får

baclofen-behandling. Hos patienter med nedsat nyrefunktion skal dosissen muligvis

reduceres for at tage højde for den kliniske tilstand og omfanget af nedsat nyrefunktion (se

pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Baclofens sikkerhed og virkning til behandling af alvorlig spasticitet af cerebral eller spinal

årsag hos børn, der er yngre end 4 år, er ikke klarlagt.

Implantationen af pumpen kræver en vis kropsstørrelse.

Intratekal administration af baclofen hos den pædiatriske population må kun ordineres af

speciallæger med det nødvendige kendskab og erfaring.

Erfaringen hos børn under 4 år er begrænset.

Ældre patienter

Som del af kliniske studier er visse patienter over 65 år blevet behandlet med baclofen

uden, at der blev observeret særlige problemer. Erfaring med baclofen-tabletter viser

imidlertid, at der hyppigere kan opstå bivirkninger i denne patientgruppe. Ældre patienter

skal derfor monitoreres nøje med henblik på udviklingen af bivirkninger.

Administration: Særlige specifikationer

Gablofen 0,5 mg/ml, 1 mg/ml og 2 mg/ml er beregnet til anvendelse i infusionspumper.

Koncentrationen, der skal anvendes, afhænger af dosiskravene og størrelsen på

pumpereservoiret.

Se fremstillerens vejledning, der indeholder alle specifikke anbefalinger.

Den nødvendige koncentration af baclofen, når pumpen fyldes, afhænger af den samlede,

daglige dosis og på pumpens infusionshastighed. Hvis andre baclofen-koncentrationer end

0,05 mg/ml, 0,5 mg/ml, 1 mg/ml eller 2 mg/ml er påkrævet, kan Gablofen i hætteglas

fortyndes til en lavere koncentration; fortyndingen skal udføres under aseptiske forhold

med steril injektionsvæske, opløsning, med natriumchlorid uden konserveringsmiddel.

Pumpefremstillerens anvisninger skal overholdes her. For instruktioner om fortynding af

lægemidlet før administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Terapiresistent epilepsi.

Lægemidlet må kun administreres intratekalt. Gablofen må ikke administreres intravenøst,

intramuskulært, subkutant eller epiduralt.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Baclofen må kun administreres med særlig forsigtighed til patienter med

forringet CSV-cirkulation pga. passageindsnævring

epilepsi eller andre sygdomme med epileptiske anfald

bulbær paralyse-symptomer eller delvis paralyse af den respiratoriske muskulatur

akutte eller kroniske sindsforvirringer

psykotiske tilstande, skizofreni eller Parkinsons sygdom

anamnese med dysrefleksi af det autonome nervesystem

53370_spc.docx

Side 7 af 19

cerebrovaskulært og respiratorisk svigt

eksisterende hypertension af blærens lukkemuskel

nedsat nyrefunktion

peptiske mavesår

alvorlig nedsat leverfunktion.

For patienter med spasticitet på grund af hovedtraume anbefales det ikke at fortsætte med

langvarig behandling med baclofen indgivet intratekalt, indtil symptomerne på spasticitet

er stabile (dvs. mindst et år efter traumet).

Den intratekale administrations testnings-, implantations- og dosistitreringsfaser skal

foregå på hospitalet under tæt medicinsk overvågning af relevant kvalificerede læger

på centre med særlig erfaring for at kunne sikre kontinuerlig monitorering af

patienterne.

På grund af risikoen for livstruende hændelser eller alvorlige bivirkninger skal der

være egnede faciliteter til intensiv behandling til rådighed umiddelbart. Der skal

træffes egnede forholdsregler før behandlingsstarten.

Efter hver genopfyldning af pumpen skal patienten overvåges i 24 timer. En læge skal

være hurtigt til rådighed i denne periode.

Ved pludselig seponering af intratekal indgivelse af baclofen kan der opstå sequelae

såsom høj feber, ændringer i mentaltilstand, øget spasticitet som et reboundfænomen

og muskelstivhed uanset seponeringens årsag, og i sjældne tilfælde kan disse

forværres til kramper/status epilepticus, rhabdomyolyse, svigt af flere organer og

dødsfald.

For at kunne forhindre pludselig seponering af intratekal administration af baclofen,

skal der holdes særligt øje med den korrekte programmering og monitorering af

infusionspumpen, til tidsskemaerne og procedurerne for opfyldning af pumpen samt

af pumpens alarmsignaler. Patienterne og deres omsorgspersoner skal instrueres i

nødvendigheden af at overholde de planlagte aftaler til genopfyldning og om de

tidlige symptomer på baclofen-abstinenser. Der skal holdes særligt øje med patienter

med en åbenbar risiko (f.eks. patienter med rygmarvsskader i området for den sjette

thorakale vertebra eller højere, patienter, der har svært ved at gøre sig forståelige,

eller patienter, der allerede har en anamnese, hvor de udviser abstinenssymptomer

efter seponering af oral eller baclofen indgivet intratekalt).

Producenterne af infusionssystemer giver særlige anvisninger i programmering og

genopfyldning af pumperne, og disse skal følges nøje. Erfaring med kontinuerlig

intratekal infusion af baclofen er kun tilgængelig ved anvendelsen af en særlig

pumpemodel. Bekræftet erfaring med andre implanterbare pumpesystemer er ikke

tilgængelig.

Forhåndsbetingelser for behandling med baclofen indgivet intratekalt omfatter evnen til at

tåle og respondere på en enkelt intratekal injektion af en dosis på op til 100 mikrogram

baclofen som en bolusinjektion i form af en intratekal opløsning, der indeholder

50 mikrogram baclofen i 1 ml.

Før start af behandlingen med baclofen skal eventuel utilfredsstillende behandling med

andre antispastiske lægemidler nedtrappes.

53370_spc.docx

Side 8 af 19

Medicinsk support

Infusionssystemet må ikke implanteres, før patientens reaktion på enkelte intratekale

injektioner med baclofen 50 mikrogram/1 ml er tilstrækkeligt klarlagt. Den første

intratekale administration, implantationen af infusionssystemet og den første infusion og

dosistitrering af baclofen er forbundet med risici, såsom CNS-supression, kardiovaskulært

kollaps og respirationsinsufficiens. Disse trin skal derfor udføres, mens patienten er

indlagt, intensiv, medicinsk behandling skal være tilgængelig og anvisningerne vedrørende

dosering skal overholdes. Det nødvendige udstyr og den nødvendige støtte til genoplivning

skal være tilgængeligt til umiddelbart brug ved forekomst af livstruende symptomer. Den

behandlende læge skal have særlig erfaring med behandling med intratekal administration

og relaterede infusionssystemer.

Patientmonitorering

Efter kirurgisk implantering af pumpen og særligt i den indledende fase af pumpeaktivitet

og ved ændring af baclofenkoncentrationen eller infusionshastigheden, skal patienten

monitorers nøje, indtil vedkommendes tilstand er stabil. Den behandlende læge, patienten

og hospitalspersonalet samt andre personer, der er involveret i behandlingen af patienten,

skal være tilstrækkeligt informerede om risiciene ved denne behandlingsmetode. Særligt

skal alle kende symptomerne på overdosering eller pludselige abstinenser, hvilke

foranstaltninger, der skal træffes i disse tilfælde samt pumpens og implantationsstedets

pleje.

Inflammatorisk ansamling ved spidsen af det implanterede kateter:

Der er blevet indberettet om tilfælde med inflammatoriske ansamlinger ved spidsen af det

implanterede kateter, som kan resultere i alvorlig, neurologisk svækkelse. En

årsagssammenhæng med baclofen indgivet intratekalt er ikke klarlagt. De hyppigste

symptomer forbundet med inflammatoriske ansamlinger er: 1) Nedsat terapeutisk respons

(forværret spasticitet, tilbagefald af spasticitet, der tidligere var velkontrolleret,

abstinenssymptomer, nedsat respons på stigende doser eller hyppige eller store

dosisstigninger), 2) smerte, 3) neurologisk deficit/ dysfunktion. Klinikere skal omhyggeligt

monitorere patienter i intraspinal behandling for nye neurologiske tegn eller symptomer,

specielt hvis der anvendes farmaceutiske lægemidler eller tilblandinger, som inkluderer

opioider. Patienter med nye neurologiske tegn eller symptomer, der tyder på en

inflammatorisk ansamling, bør vurderes af en neurokirurg, da mange af symptomerne på

inflammatorisk ansamling ikke er forskellige fra de symptomer, patienter med alvorlig

spasticitet kan opleve fra deres sygdom. I nogle tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at

udføre billeddiagnostik for at bekræfte eller udelukke diagnosen inflammatorisk

ansamling.

Implantation af pumpen

Patienterne skal være infektionsfrie før implantation af pumpen, da forekomst af infektion

kan øge risikoen for komplikationer under operationen. Desuden kan en systemisk

infektion komplicere forsøg på at justere dosis.

Opfyldning af pumpens reservoir

Opfyldning af pumpens reservoir skal udføres af særligt oplærte læger efter anvisningerne

fra fremstilleren af pumpen. Intervallerne for opfyldning skal nøje udregnes for at undgå

tørlægning af reservoiret, hvilket kan resultere i tilbagevendende svær spasticitet (se punkt

vedrørende seponering).

53370_spc.docx

Side 9 af 19

Det er påkrævet, at opfyldning sker under strengt aseptiske forhold for at forhindre

mikrobiologisk kontaminering og infektioner. Betinget af den kliniske situation bør en

observationsperiode følge hver opfyldning eller manipulation med pumpens reservoir.

Ekstrem forsigtighed er indiceret ved opfyldning af implanterede pumper udstyret med en

adgangsport med direkte adgang til det intratekale kateter. Direkte injektion i kateteret

gennem adgangsporten kan medføre en livstruende overdosering.

Supplerende overvejelser vedrørende dosisjustering

Undertiden er et vist niveau af spasticitet nødvendigt for at kunne holde sig oprejst og i

balance eller for andre funktioner. For at undgå udtalt svækkelse og således forhindre at

patienten falder, skal baclofen administreres med forsigtighed i disse tilfælde. Desuden kan

en vis grad af muskeltonicitet og lejlighedsvise kramper bidrage til at understøtte

kredsløbsfunktionen og forebygge dyb venetrombose.

Seponeringsfænomen

Pludselig seponering af baclofen, uanset årsag, kan manifestere sig ved øget spasticitet som

et reboundfænomen, pruritus, paræstesier (snurren eller svie) og hypotension. Dette kan

medføre sequelae, herunder hyperaktiv tilstand med hurtige, ukontrollerede spasmer,

forhøjet kropstemperatur og symptomer svarende til neuroleptisk malignt syndrom, f.eks.

ændret mentalstatus og muskelrigiditet. I sjældne tilfælde har disse symptomer udviklet sig

yderligere til kramper/status epilepticus, henfald af muskler (rhabdomyolyse),

koagulationsforstyrrelser (koagulopati), multipelt organsvigt og død.

Alle patienter i behandling med baclofenbehandling er potentielt i risiko for bivirkninger

ved pludselig seponering. Af denne grund skal patienterne og deres omsorgspersoner

instrueres i nødvendigheden af at overholde de planlagte aftaler til genopfyldning og om

tegn og symptomer på baclofen-abstinenser, særligt dem, der forekommer i den tidlige

fase.

De tidlige symptomer på baclofen-abstinenser omfatter tilbagevendelsen af den spasticitet,

der oprindeligt var til stede, kløe, lavt blodtryk og paræstesi. Visse kliniske tegn på

fremskredent abstinenssyndrom ligner autonom dysrefleksi, infektion eller sepsis, malign

hypertermi, malignt neuroleptika-syndrom eller andre tilstande associeret med en

hypermetabolisk tilstand eller udbredt rhabdomyolyse.

Andre symptomer på pludselig seponering kan være: hallucinationer, psykotiske, maniske

eller paranoide sindstilstande, alvorlig hovedpine og søvnløshed. Der er i ét tilfælde blevet

observeret en autonom krise med hjertesvigt hos en patient med et syndrom, der lignede

Stiff-person-syndrom.

I de fleste tilfælde forekommer abstinenssymptomerne inden for timer eller nogle få dage

efter afbrydelsen af den intratekale administration. Almindelige grunde til pludselig

afbrydelse af intratekal administration er katetersvigt (særligt problemer med

tilslutningen), lav volumen i pumpereservoiret eller et afladet batteri i pumpen. For at

kunne forhindre pludselig afbrydelse af intratekal administration af baclofen, skal der

holdes særligt øje med den korrekte programmering og monitorering af infusionssystemet,

til tidsskemaet og proceduren for opfyldning af pumpen samt af pumpens alarmsignaler.

Behandling af seponerings-/abstinenssymptomer

En hurtig og korrekt bekræftelse på diagnosen og behandling på en akut- eller intensiv

afdeling er vigtig for at forhindre mulige livstruende CNS- og systemiske virkninger ved

53370_spc.docx

Side 10 af 19

seponering af baclofen. Den anbefalede behandling er genoptagelse af behandlingen ved

eller tæt på den samme dosis, der blev anvendt inden behandlingen med baclofen blev

afbrudt. Hvis genoptagelse af administration af baclofen bliver forsinket, kan behandling

med GABA-agonister, såsom oral eller enteral baclofen, eller oral, enteral eller intravenøs

indgift af benzodiazepiner forhindre potentielle fatale sequelae. Der er imidlertid ingen

garanti for, at administration af oral eller enteral baclofen alene er tilstrækkelig til at

standse progressionen af symptomerne på baclofen-abstinenser.

Nedsat nyrefunktion

Alvorlige neurologiske udfald efter oral dosering af baclofen er blevet indberettet hos

patienter med nedsat nyrefunktion. Derfor bør der udvises forsigtighed når baclofen

administreres intratekalt hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Ældre patienter >65

Ældre patienter kan være mere udsatte for bivirkningerne af oralt baclofen under

titreringsfasen, og dette kan ligeledes være tilfældet for baclofen indgivet intratekalt.

Natrium

Denne medicin indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosis, dvs. den er i det

væsentlige "natriumfri".

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Der er ikke udført interaktionsstudier.

Der er utilstrækkelig erfaring med anvendelsen af baclofen indgivet intratekalt i

kombination med systemiske lægemidler til at kunne forudse specifikke lægemiddel-

lægemiddel-interaktioner, selvom det antydes, at den lave systemiske eksponering af

baclofen efter intratekal administration kan nedsætte risikoen for farmakokinetiske

interaktioner (se pkt. 5.2).

Når det er muligt skal alle samtidige orale antispastiske lægemidler seponeres for at

forhindre en mulig overdosering eller uønskede virkninger; helst før påbegyndelsen af

baclofeninfusion og under nøje medicinsk overvågning. Enhver pludselig reduktion eller

seponering af samtidigt antispastisk lægemiddel skal undgås under kronisk behandling med

baclofen.

Alkohol og andre stoffer, der påvirker CNS

Samtidig administration af baclofen og andre lægemidler, der har en undertrykkende

virkning på funktioner i centralnervesystemet (f.eks. analgetika, neuroleptika, barbiturater,

benzodiazepiner, anxiolyticum) kan forstærke baclofens virkning. Samtidig indtagelse af

alkohol skal især undgås, da interaktionerne med alkohol er uforudsigelige.

Tricykliske antidepressiva

Samtidig behandling med baclofen-tabletter, visse specifikke lægemidler til behandling af

depression (tricykliske antidepressiva) kan potensere virkningen, hvilket kan resultere i

udtalt muskulær hypotoni. Derfor kan en sådan interaktion under samtidig administration

af baclofen og tricykliske antidepressiva ikke ekskluderes.

Antihypertensiva

Da samtidig behandling med oral baclofen og antihypertensiva kan øge blodtryksfaldet

yderligere, kan det være nødvendigt at monitorere blodtrykket. Hvis relevant skal dosis af

det antihypertensive middel justeres.

53370_spc.docx

Side 11 af 19

Levodopa-/dopa-decarboxylasehæmmer

Samtidig anvendelse af oralt baclofen og levodopa/dopa-decarboxylasehæmmer

resulterede i en øget risiko for bivirkninger som synshallucinationer, konfusion, hovedpine

og kvalme. Forværring af symptomer på parkinsonisme er også indberettet. Der skal derfor

udvises forsigtighed, når intratekalt baclofen administreres til patienter, der er i behandling

med levodopa-/dopa-decarboxylasehæmmer.

Morfin

Kombineret brug af morfin og baclofen indgivet intratekalt har været ansvarlig for ét

tilfælde af hypotension.

Det kan ikke udelukkes, at respiratoriske forstyrrelser eller CNS-forstyrrelser i sådanne

tilfælde også kan forekomme. Af denne grund skal der tages højde for den øgede risiko for

disse forstyrrelser under samtidig administration af opiater eller benzodiazepiner.

Anæstetika

Samtidig brug af baclofen indgivet intratekalt og generelle anæstetika (f.eks. fentanyl,

propofol) kan øge risikoen for hjerteforstyrrelser og kramper. Der skal derfor udvises

forsigtighed, når der administreres anæstetika til patienter, der modtager baclofen indgivet

intratekalt.

Der er til dags dato ingen oplysninger om samtidig administration af baclofen med andre

lægemidler, der indgives intratekalt.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Dyreforsøg indikerer, at det ikke er sandsynligt, at baclofen indgivet intratekalt påvirker

fertiliteten (se pkt. 5.3).

Graviditet

Der er ingen eller utilstrækkelige data fra anvendelse af baclofen indgivet intratekalt til

gravide kvinder. Der kan spores små mængder baclofen i maternelt plasma efter intratekal

administration (se pkt. 5.2). Baclofen passerer placentabarrieren og har vist

reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Baclofen bør ikke anvendes ved graviditet,

medmindre den forventede fordel for moderen opvejer de mulige risici for barnet.

Amning

Baclofen udskilles i human mælk, men klinisk relevante niveauer forventes ikke pga. den

lave plasmakoncentration af baclofen hos mødre, der behandles med baclofen indgivet

intratekalt. Gablofen kan anvendes under amning.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning.

Evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner kan påvirkes i væsentlig grad under

behandling med baclofen indgivet intratekalt. Indtagelse af alkohol øger denne påvirkning

endnu mere.

De sløvende virkninger på centralnervesystemet som søvnighed og sedering er blevet

indberettet om nogle patienter på baclofen indgivet intratekalt. Andre nævnte hændelser

omfatter ataksi, hallucinationer, diplopi og abstinenssymptomer.

53370_spc.docx

Side 12 af 19

Hos patienter, der behandles med baclofen intratekalt, skal evnen til fortsat at føre

motorkøretøj eller betjene komplekse maskiner rutinemæssigt evalueres af den

behandlende læge.

4.8

Bivirkninger

Bivirkninger er opført efter hyppighed; de hyppigste først, vha. de følgende konventioner:

meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10); ikke almindelig (≥1/1.000 til

<1/100); sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (<1/10.000).

Metabolisme og ernæring

Almindelig:

Nedsat appetit.

Ikke almindelig:

Dehydrering.

Psykiske forstyrrelser

Almindelig:

Depression, konfusion, desorientering, agitation, angst.

Ikke almindelig:

Selvmordstanker, selvmordsforsøg, paranoia, hallucinationer,

dysfori, euforisk humør.

Nervesystemet

Meget almindelig:

Somnolens.

Almindelig:

Kramper, letargi, dysartri, hovedpine, paræstesi, søvnløshed,

sedering, svimmelhed.

Kramper og hovedpine forekommer hyppigere hos patienter med

cerebral spasticitet.

Ikke almindelig:

Ataksi, hypotermi, dysfagi, hukommelsesforringelse, nystagmus.

Øjne

Almindelig:

Synsforstyrrelser med sløret syn og diplopi.

Hjerte

Ikke almindelig:

Bradykardi.

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Orthostatisk hypotension

Ikke almindelig:

Dyb venetrombose, hypertension, rødmen, bleghed.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig:

Respirationsdepression, aspirationspneumoni, dyspnø, bradypnø.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Opkastning, forstoppelse, diarré, kvalme, mundtørhed, forøget

spytafsondring.

Kvalme og opkastning forekommer hyppigere hos patienter med

cerebral spasticitet.

Ikke almindelig:

Ileus, hypogeusi.

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Urticaria, pruritus.

Ikke almindelig:

Alopeci, hyperhidrose.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Meget almindelig:

Hypotoni.

Almindelig:

Hypertoni, asteni.

Nyrer og urinveje

Almindelig:

Urinretention, urininkontinens.

Urinretention forekommer hyppigere hos patienter med cerebral

spasticitet.

Det reproduktive system og mammae

53370_spc.docx

Side 13 af 19

Almindelig:

Seksuel dysfunktion.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Perifert ødem, ansigtsødem, smerte, pyreksi, kulderystelser.

Sjælden:

Livstruende abstinenssymptomer grundet behandlingssvigt

En pålidelig årsagssammenhæng mellem de observerede bivirkninger og administration af

baclofen intratekalt er ikke altid mulig, da nogle af de observerede bivirkninger også kunne

være symptomer på en underliggende sygdom, der behandles. Særligt hyppigt

forekommende bivirkninger som svimmelhed, fortumlethed, somnolens, hovedpine,

kvalme, fald i blodtryk samt muskelsvækkelse er sædvanligvis grundet lægemidlet.

Kramper, hovedpine, kvalme, opkastning og urinretention forekommer oftere hos patienter

med spasticitet af cerebral årsag end hos patienter med spasticitet af spinal årsag.

Ovariecyster er blevet opdaget vha. palpering hos omkring 5 % patienter med multipel

sklerose, der blev behandlet med oral baclofen i op til ét år. I de fleste tilfælde forsvandt

disse cyster spontant, mens patienterne fortsatte med at få lægemidlet. Ovariecyster er

kendt for at forekomme spontant i samme forhold som hos den normale, kvindelige

population.

Bivirkninger relateret til infusionssystemet

Disse kan omfatte inflammatorisk ansamling på spidsen af kateteret, dislokation/buk/ruptur

(revnedannelse) af katetret med mulige komplikationer, infektion på implantationsstedet,

meningitis, septikæmi, serom og hæmatom i pumpefolden med en mulig risiko for

inflammation, pumpefejl og CSV-lækage, samt hudperforation efter lang tids brug og

overdosering eller underdosering grundet forkert håndtering af udstyret, hvor der i visse

tilfælde ikke kan udelukkes en årsagssammenhæng med baclofen (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet.

Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Ved de første tegn på overdosering med intratekal indgivelse af baclofen, skal patienten

indlægges, hvis denne behandles ambulant.

Patienten skal monitoreres nøje for tegn og symptomer på overdosering i løbet af hele

behandlingen, særligt under den indledende testfase og titreringsfase, men også under

genoptagelse af baclofen efter en afbrydelse af behandlingen.

Tegn på overdosering kan forekomme pludseligt eller komme snigende.

Overdosering kan for eksempel forekomme som et resultat af utilsigtet indgivelse af

katetrets indhold, mens katetrets åbenhed eller placering undersøges. Andre mulige årsager

53370_spc.docx

Side 14 af 19

er fejl i programmeringen, meget hurtige dosisforøgelser, samtidig oral administration af

baclofen eller pumpefejl.

En voksen patient viste i ét tilfælde tegn på alvorlig overdosering (koma) efter injektion af

en enkelt dosis på 25 mikrogram baclofen indgivet intratekalt.

Symptomer på overdosering

Udtalt muskelhypotoni, fortumlethed, svimmelhed, somnolens, sedering, kramper,

bevidsthedstab, hypotermi, udtalt spytudsondring, kvalme og opkastning.

Respirationsdepression, apnø og koma forekommer ved alvorlig overdosering. Der kan

forekomme kramper ved øget dosering eller, mere almindelig, under restitution efter en

overdosering.

Behandling

Der er ikke nogen specifik modgift til behandling af overdosering med baclofen. De

følgende trin bør generelt foretages

Resten af den intratekale opløsning med baclofen skal fjernes fra pumpen så hurtigt som

muligt.

Patienter med respirationsdepression skal om nødvendigt intuberes, indtil baclofen er

elimineret.

Lumbalpunktur bør overvejes i tidlig stadie af forgiftningen. Hvis det ikke er

kontraindiceret, udtrækkes 30 til 40 ml af cerebrospinalvæsken for at reducere

koncentrationen af baclofen i denne.

Støtte af den kardiovaskulære funktion.

Hvis der opstår kramper, skal intravenøst diazepam administreres forsigtigt.

4.10

Udlevering

BEGR - kun til sygehuse

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 03 BX 01. Muskler, led og knoglesystemet; muskelrelaksantia, centralt

virkende midler; andre centralt virkende midler.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Baclofens præcise virkningsmekanisme som muskelrelaksantia og antispastisk lægemiddel

er ikke helt forstået. Baclofen hæmmer både den monosynaptiske og polysynaptiske

refleksoverførsel i rygmarven ved at stimulere GABA

-receptorerne. Baclofen er en

kemisk analog af den hæmmende neurotransmitter gamma-aminobutylsyre (GABA).

Den neuromuskulære transmission påvirkes ikke af baclofen. Baclofen giver en

antinociceptiv virkning. I neurologiske sygdomme forbundet med spasmer i

skeletmusklerne, udtrykker den kliniske virkning af baclofen sig som en gavnlig virkning

på muskelkontraktioner og udtalt lindring ved smertefulde spasmer, automatisme og

klonus. Baclofen forbedrer patientens mobilitet og gør det nemmere at klare sig uden hjælp

og faciliterer fysioterapi. Hos både mennesker og dyr er det blevet påvist, at baclofen har

53370_spc.docx

Side 15 af 19

generelle CNS-deprimerende egenskaber på centralnervesystemet, som forårsager

sedering, somnolens og respirations- og kardiovaskulær depression.

Intratekal bolus

Virkningen indsætter typisk en halv til en time efter administration af en intratekal bolus.

Den maksimale spasmolytiske virkning ses omkring 4 timer efter administration og varer

mellem 4 og 8 timer. Virkningens indtræden, maksimale respons og varighed kan variere

hos individuelle patienter, afhængig af dosissen og symptomernes alvorlighedsgrad.

Kontinuerlig infusion

Intratekalt baclofens antispastiske virkning ses først 6 til 8 timer efter påbegyndelse af

kontinuerlig infusion. Maksimal aktivitet ses efter 24 til 48 timer.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Når de farmakokinetiske data om baclofen indgivet intratekalt skal fortolkes, skal der tages

højde for virkningerne af den langsomme CV-cirkulation.

Absorption

Direkte infusion i det spinale subaraknoidalrum går uden om absorptionsprocesserne og

giver adgang til receptorerne i rygmarvens dorsalhorn.

Når baclofen indgives direkte i intratekalrummet, er det muligt at opnå virkningsfulde

CNS-koncentrationer, som resulterer i plasmakoncentrationer, der er mindst 100 gange

lavere end dem, der forekommer via oral administration.

Fordeling

Efter en enkelt intratekal bolusinjektion/kortvarig infusion varierer fordelingsvolumenet,

beregnet ud koncentrationen i cerebrospinalvæsken, fra 22 ml til 157 ml. Middelværdien

på omkring 75 ml svarer ca. til menneskets cerebrospinalvæskevolumen og antyder, at det

er heri, at baclofen hovedsageligt bliver fordelt.

Kontinuerlig intratekal infusion af daglige doser på mellem 50 til 1200 mikrogram

medfører lumbale steady-state-koncentrationer af baclofen i CSV på 130 til

1240 nanogram/ml inden for 1 til 2 dage.

Under kontinuerlig intratekal infusion af daglige doser på mellem 95 til 190 mikrogram, og

når steady-state er opnået, opbygges en baclofen-koncentrationsgradient i området mellem

1,8 : 1 og 8,7 : 1 (middelværdi = 4 : 1) mellem den lumbale CSV og den subaraknoide,

cisternale CSV. Dette er af klinisk betydning, idet spasticitet i de nedre ekstremiteter kan

behandles effektivt med lille virkning på de øvre ekstremiteter, og med færre CNS-

bivirkninger på grund af lægemidlets virkning på hjernecentrene.

Baclofens plasmakoncentrationer under intratekal infusion af klinisk anvendte doser

baclofen er under 5 nanogram/ml (≤ 10 nanogram/ml hos børn) og er således under de

analytiske kvantiteringsgrænser. Under intratekal infusion overskrider

plasmakoncentrationer ikke 5 nanogram/ml, hvilket bekræfter, at baclofen kun passerer

blod-hjerne-barrieren langsomt.

Elimination

Eliminationshalveringstiden i CSV, efter administration af en enkelt intratekal

bolusinjektion/kortvarig infusion på 50 til 135 mikrogram baclofen, er fra 1 til 5 timer.

Efter såvel en enkelt bolusinjektion som efter kontinuerlig infusion i det spinale

53370_spc.docx

Side 16 af 19

subarknoidrum via en implanteret pumpe, er middelværdien for CSV-clearance omkring

30 ml/t (hvilket svarer til CSV's fysiologiske omsætningshastighed).

Således bliver mængden af baclofen, der infunderes over 24 timer næsten helt elimineret

med CSV i den samme tidsperiode. Systemisk baclofen elimineres næsten helt i nyrerne i

uændret form. En metabolit (beta-(p-chlorophenyl)-gamma-hydroxybutansyre) dannet i

mindre mængder i leveren via oxidativ deaminering er inaktiv. Undersøgelser tyder på, at

baclofen ikke metaboliseres i CSV. Andre elimineringsmetoder betragtes ikke som

signifikante i henhold til oplysningerne, der aktuelt er tilgængelige.

Det er tydeligt fra dyreforsøg, at det aktive stof ophobes i CSV efter administration af høje

doser. Det er ikke blevet undersøgt i hvor høj grad disse resultater er relevante for

mennesker, og hvilke konsekvenser der skal forventes.

Ældre

Der er ingen farmakokinetiske data tilgængelige efter administration af intratekalt baclofen

til ældre patienter. Når en enkelt dosis af den orale formulering administreres, tyder data

på, at ældre patienter har en langsommere eliminering, men en lignende systemisk

eksponering over for baclofen sammenlignet med yngre voksne. Ekstrapolation af disse

resultater til multidosisbehandling tyder dog ikke på signifikante farmakokinetiske

forskelle mellem yngre voksne og ældre patienter.

Pædiatrisk population

De respektive plasmakoncentrationer er hos børn under 10 nanogram/ml.

Nedsat leverfunktion

Der er ingen farmakokinetiske data tilgængelige for patienter med nedsat leverfunktion

efter administration af baclofen. Da leveren ikke spiller en signifikant rolle i baclofens

fordelingsrum er det usandsynligt, at patienter med nedsat leverfunktion ville have en

klinisk relevant ændret farmakokinetik.

Nedsat nyrefunktion

Der er ingen farmakokinetiske data tilgængelige for patienter med nedsat nyrefunktion

efter administration af baclofen. Da baclofen hovedsagligt elimineres uforandret gennem

nyrerne, kan akkumulation af uændret aktivt stof ikke udelukkes hos patienter med nedsat

nyrefunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Lokal tolerance

Der er ikke set tegn på lokalirritation eller inflammation ved histologiske undersøgelser i

studier med kontinuerlig baclofeninfusion til rotter (2-4 uger) og hunde (2-4 måneder).

Efter 3 måneders intratekal infusion hos får, blev der observeret en let inflammatorisk

ansamling under den histopatologiske undersøgelse uden, at det resulterede i nogen

kliniske observationer.

Genotoksicitet og karcinogenicitet

Genotoksicietstest in vivo og in vitro har ikke vist nogen mutagen virkning.

Et 2-årigt studie med rotter (oral indgivelse) har vist, at baclofen ikke er karcinogent. Dette

studie viste en dosisafhængig øgning i forekomsten af ovariecyster og en mindre udtalt

øgning i forekomsten af forstørrede og/eller hæmoragiske binyrer. Den kliniske relevans af

disse resultater er ukendt.

53370_spc.docx

Side 17 af 19

Reproduktionstoksicitet

Baclofen havde ingen virkning på fertiliteten hos hunrotter. Mulige virkninger på

hanrotters fertilitet er ikke blevet undersøgt. Baclofen er ikke teratogent hos mus, rotter og

kaniner i doser på mindst 125 gange den maksimale intratekale mg/kg dosis. Det er blevet

påvist, at oralt administreret baclofen øger forekomsten af omfaloceler (navlebrok) hos

fostre i rotter, der fik ca. 500 gange den maksimale intratekale dosis udtrykt som en mg/kg

dosis. Denne abnormitet blev ikke observeret hos mus eller kaniner.

Det er blevet påvist, at oralt baclofen forsinker fostrets vækst (ossifikation af knogler) ved

doser, der også forårsagede maternel toksicitet hos rotter og kaniner. Baclofen forårsagede

en udvidelse af hvirvelbuen hos rottefostre ved høje intraperitoneale doser.

Det er usandsynligt, at baclofen indgivet intratekalt har bivirkninger på prænatal eller

postnatal udvikling baseret på orale studier af rotter.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Glukose har vist sig at være uforligelig med baclofen, da der opstår en kemisk reaktion

mellem de to stoffer.

Dette lægemiddel må ikke blandes med andre lægemidler, end dem, der er anført under

pkt. 6.6.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Efter første åbning: Bør anvendes straks.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 30 °C.

Må ikke nedfryses.

Opbevaringsforhold efter første åbning: Se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Klar, farveløs, fyldt injektionssprøjte af glas type I (Ph. Eur.).

Propper er fremstillet af halobutylgummi. Hver injektionssprøjte er pakket i en

plastikbakke (mellememballage).

Pakningsstørrelser

0,05 mg/ml: 1 fyldt injektionssprøjte på 1 ml.

0,5, 1 og 2 mg/ml: 1 fyldt injektionssprøjte på 20 ml.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Hver injektionssprøjte er kun beregnet til engangsbrug.

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

53370_spc.docx

Side 18 af 19

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Piramal Critical Care Limited

Suite 4, Ground Floor

Heathrow Boulevard - East Wing

280 Bath Road,

UB7 0DQ West Drayton

Storbritanien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

0,05 mg/ml:

53367

0,5 mg/ml:

53368

1 mg/ml:

53369

2 mg/ml:

53370

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

28. august 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

1. november 2017

53370_spc.docx

Side 19 af 19