Fostair

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Fostair 100+6 mikrog./dosis inhalationsspray, opløsning
  • Dosering:
  • 100+6 mikrog./dosis
  • Lægemiddelform:
  • inhalationsspray, opløsning
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Fostair 100+6 mikrog./dosis inhalationsspray, opløsning
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 56140
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

22. december 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Fostair, inhalationsspray, opløsning (Orifarm)

0.

D.SP.NR.

25568

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Fostair

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver afmålt dosis (den dosis som kommer ud af ventilen) indeholder:

100 mikrogram beclometasondipropionat og 6 mikrogram formoterolfumaratdihydrat.

Dette svarer til en afgivet dosis på 84,6 mikrogram beclometasondipropionat og 5,0

mikrogram formoterolfumaratdihydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Inhalationsspray, opløsning (Orifarm)

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Astma

Fostair er indiceret til regelmæssig behandling af astma, hvor anvendelse af en

kombination (kortikosteroider til inhalation og langtidsvirkende beta

-agonist) er

hensigtsmæssig:

hos patienter, der ikke er velkontrolleret på kortikosteroider til inhalation og

hurtigvirkende beta

-agonister ved behov eller

hos patienter, der allerede er velkontrolleret på både kortikosteroider til inhalation og

langtidsvirkende beta

-agonister.

KOL

Symptomatisk behandling af patienter med svær kronisk obstruktiv lungesygdom (FEV

<

50% af forventet normalværdi) og tidligere gentagne eksacerbationer, som har betydelige

symptomer på trods af regelmæssig behandling med langtidsvirkende bronkodilator.

56140_spc.doc

Side

1 af 17

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Fostair er til inhalation.

Dosering

Astma

Fostair bør ikke anvendes ved initial behandling af astma. Doseringen af komponenterne i

Fostair er individuel og bør justeres efter astmaens sværhedsgrad. Dette bør ikke kun

overvejes, når behandling med et kombinationsprodukt indledes, men også ved justering af

dosis. Hvis en patient har behov for en dosiskombination, som er forskellig fra den i

kombinationssprayen, bør der ordineres beta

-agonister og/eller kortikosteroid i separate

sprays.

Beclometasondipropionat i Fostair er karakteriseret ved en ekstra fin partikelstørrelses-

fordeling, hvilket resulterer i en mere potent virkning end beclometasondipropionat-

formuleringer, som ikke har denne ekstra fine partikelstørrelsesfordeling (100 mikrogram

ekstra fint beclometasondipropionat i Fostair svarer til 250 mikrogram af en ikke-ekstra fin

formulering af beclometasondipropionat). Derfor skal den totale administrerede daglige

dosis af beclometasondipropionat i Fostair være mindre end den totale daglige dosis

beclometasondipropionat, som administreres i en ikke-ekstra fin formulering.

Dette bør tages med i overvejelserne, når en patient overflyttes fra behandling med en

ikke-ekstra fin formulering af beclometasondipropionat til Fostair. Dosis af

beclometasondipropionat skal mindskes og tilpasses patienternes individuelle behov.

Der er to fremgangsmåder til behandling:

A.

Vedligeholdelsesbehandling: Fostair tages som almindelig

vedligeholdelsesbehandling sammen med en separat hurtigvirkende bronkodilator

efter behov.

B.

Vedligeholdelses- og lindrende behandling: Fostair tages som almindelig

vedligeholdelsesbehandling og efter behov ved astmasymptomer.

A.

Vedligeholdelsesbehandling

Patienterne bør rådes til altid at have deres separate hurtigvirkende bronkodilator

tilgængelig til hurtig indsættende effekt

Anbefalede doser til voksne fra 18 år:

Én eller to inhalationer 2 gange daglig.

Maksimumdosis er 4 inhalationer daglig.

B.

Vedligeholdelses- og lindrende behandling

Patienterne tager deres daglige vedligeholdelsesdosis af Fostair, og i tillæg tager de Fostair

efter behov ved astmasymptomer. Patienterne bør rådes til altid at have Fostair tilgængelig

til hurtig indsættende effekt.

Fostair vedligeholdelses- og lindrende behandling skal især overvejes til patienter med:

• ikke fuldstændigt kontrolleret astma og ved behov for lindrende medicin

• astmaeksacerbationer i anamnesen, som krævede medicinsk intervention

56140_spc.doc

Side

2 af 17

Der er behov for nøje overvågning for dosisrelaterede bivirkinger hos patienter, som ofte

tager et højt antal Fostair-inhalationer på behovsbasis.

Anbefalede doser til voksne fra 18 år:

Den anbefalede vedligeholdelsesdosis er 1 inhalation to gange dagligt (1 inhalation om

morgenen og 1 inhalation om aftenen).

Patienterne bør tage 1 ekstra inhalation efter behov ved symptomer. Hvis symptomerne

fortsat findes efter nogle få minutter, skal der tages en ekstra inhalation.

Den maksimale dosis er 8 inhalationer.

Patienter, der dagligt har et hyppigt forbrug af disse inhalationer til hurtig indsættende

effekt, tilrådes kraftigt at søge læge. Deres astma bør bedømmes igen, og deres

vedligeholdelsesbehandling bør genovervejes.

Anbefalede doser til børn og unge under 18 år:

Sikkerheden og virkningen af Fostair hos børn og voksne under 18 år er ikke

dokumenteret. Der er ingen tilgængelige data for anvendelse af Fostair til behandling af

børn under 12 år. Der er kun begrænsede data tilgængelige om unge mellem 12 og 17 år.

Derfor bør Fostair ikke anvendes til børn og unge under 18 år, før der foreligger yderligere

data.

Patienterne bør løbende kontrolleres af en læge, så dosis af Fostair forbliver optimal og

kun ændres i samråd med lægen. Dosis bør titreres til den laveste dosis, hvor effektiv

kontrol af symptomer kan fastholdes. Når symptomerne kan kontrolleres ved lavest

anbefalet dosis, kan næste skridt eventuelt være at forsøge med kortikosteroid til inhalation

alene.

Patienter skal gøres opmærksomme på, at de skal tage Fostair hver dag, også når de ikke

har symptomer.

KOL

Anbefalede doser til voksne (fra 18 år):

2 inhalationer 2 gange dagligt.

Specielle patientgrupper:

Det er ikke nødvendigt at justere dosis hos ældre. Der foreligger ingen data for anvendelse af

Fostair hos patienter med nedsat lever- eller nyrefunktion (se pkt. 5.2).

Administration:

For at sikre korrekt administration af lægemidlet bør lægen eller andet sundhedspersonale vise

patienten, hvordan sprayen anvendes korrekt. Korrekt anvendelse af inhalationssprayen er

nødvendig, for at behandlingen er vellykket. Patienten bør rådes til at læse indlægssedlen

omhyggeligt, og til at følge brugsanvisningen, som er anført i indlægssedlen.

Før sprayen anvendes første gang, eller hvis sprayen ikke har været anvendt i 14 dage eller

mere, bør der udløses én spraydosis ud i luften for at sikre at sprayen virker korrekt.

Patienter bør om muligt stå eller sidde oprejst, når de inhalerer gennem deres spray.

Nedenstående trin bør følges:

Tag beskyttelseshætten af mundstykket og tjek at mundstykket er rent og fri for støv og

snavs eller andre fremmedlegemer.

56140_spc.doc

Side

3 af 17

Pust så langsomt og meget ud som muligt.

Hold spraybeholderen lodret med beholderen vendt opad, og anbring læberne omkring

mundstykket. Bid ikke i mundstykket.

Træk samtidig vejret langsomt og dybt ind gennem munden. Efter indånding er

påbegyndt, pres da toppen af sprayen ned for at frigive et pust.

Hold vejret så længe som muligt, og fjern derefter sprayen fra munden og ånd langsomt

ud. Pust ikke ud gennem sprayen.

Hvis der er behov for endnu et pust, hold da sprayen lodret i omkring et halvt minut og

gentag trin 2 til 5.

Efter brug, luk med beskyttelseshætten.

VIGTIGT: Udfør ikke trin 2 til 5 for hurtigt.

Hvis der kommer væskestøv til syne, enten fra sprayen eller fra siden af munden, skal

fremgangsmåden fra trin 2 gentages.

Til patienter med svage hænder, kan det være lettere at holde sprayen med begge hænder.

Derfor bør pegefingrene anbringes på toppen af inhalationsbeholderen og begge tommelfingre

i bunden af sprayen.

Patienter bør skylle munden eller gurgle med vand eller børste tænder efter inhalationen (se

pkt. 4.4).

Rengøring

Patienter bør rådes til at læse indlægssedlen omhyggeligt for vejledning omkring rengøring.

Ved den regelmæssige rengøring af sprayen, skal patienter fjerne hætten fra mundstykket og

tørre ydersiden og indersiden af mundstykket af med en tør klud. De bør ikke anvende vand

eller andre væsker til rengøring af mundstykket.

Patienter, som finder det vanskeligt at synkronisere aerosol spraydosis med indånding, kan

anvende AeroChamber Plus

spaceren. De bør instrueres af lægen, apoteket eller en

sygeplejerske i korrekt anvendelse og vedligeholdelse af deres inhaler og spacer samt have

deres teknik kontrolleret for at sikre optimal overførsel af det inhalerede lægemiddel til

lungerne. Dette kan opnås ved at patienterne anvender AeroChamber Plus

, idet de tager en

kontinuerlig langsom og dyb indånding gennem spaceren uden ophold mellem spraydosis og

indånding.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer beclometasondipropionat,

formoterolfumaratdihydrat eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i pkt. 6.1.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Fostair bør anvendes med forsigtighed (hvilket kan inkludere overvågning) hos patienter

med hjertearytmier, særligt tredjegrads atrioventrikulært blok og takyarytmier (hurtig

og/eller uregelmæssig hjerterytme), idiopatisk subvalvulær aortastenose, hypertrofisk

obstruktiv kardiomyopati, alvorlig hjertesygdom, især akut myokardieinfarkt, iskæmisk

hjertesygdom, kongestivt hjertesvigt, okklusive vaskulære sygdomme, især arteriosklerose,

arteriel hypertension og aneurisme.

Forsigtighed bør også udvises ved behandling af patienter med kendt eller mistænkt

forlænget QTc-interval, uanset om det er medfødt eller lægemiddelinduceret (QTc > 0,44

sekunder). Formoterol alene kan inducere forlængelse af QTc-intervallet.

56140_spc.doc

Side

4 af 17

Forsigtighed bør også udvises når Fostair anvendes af patienter med thyrotoksikose,

diabetes mellitus, fæokromocytom og ubehandlet hypokaliæmi.

Behandling med beta

-agonist kan medføre potentiel alvorlig hypokaliæmi. Der bør

udvises særlig forsigtighed ved alvorlig astma, da virkningen kan blive potenseret af

hypoxi. Hypokaliæmi kan også blive potenseret ved samtidig behandling med andre

lægemiddelstoffer, som kan inducere hypokaliæmi, så som xanthin-derivater, steroider og

diuretika (se pkt. 4.5). Der bør også udvises forsigtighed ved ustabil astma, når en række

bronkodilatorer med hurtig indsættende effekt anvendes. Det anbefales, at

serumkaliumniveauet følges nøje under disse omstændigheder.

Inhalationen af formoterol kan forårsage en stigning i blodsukkerniveauet. Derfor bør

blodsukkeret følges nøje hos patienter med diabetes.

Hvis der planlægges anæstesi med halogenerede anæstetika, skal det sikres, at Fostair ikke

administreres i mindst 12 timer før start af anæstesien, da der er risiko for hjertearytmier.

Som med al anden medicin, som indeholder kortikosteroider, bør Fostair administreres

med forsigtighed hos patienter med aktiv eller inaktiv lungetuberkulose, svampe- og

virusinfektioner i luftvejene.

Behandling med Fostair bør ikke seponeres pludseligt.

Hvis patienter synes, at behandlingen ikke er effektiv, skal de søge læge. Stigende forbrug

af bronkodilatorer med hurtig indsættende effekt indikerer en forværring af den

underliggende sygdom og berettiger en revurdering af astmabehandlingen. Pludselig eller

progressiv forværring af astmaen eller KOL-symptomer er potentielt livstruende og

patienten bør øjeblikkeligt tilses af en læge. Det bør overvejes, om der er behov for at øge

behandlingen med kortikosteroid, enten som inhalation eller oral behandling, eller

antibiotikabehandling, hvis der er mistanke om en infektion.

Patienter bør ikke initieres på Fostair under en eksacerbation eller ved signifikant

forværring eller akut forværret astma. Alvorlige astmarelaterede bivirkninger og

eksacerbationer kan forekomme under behandling med Fostair. Patienter skal rådes til at

fortsætte behandlingen, men søge læge, hvis astmasymptomerne forbliver ukontrollerede

eller bliver værre efter Fostair er initieret.

Som ved anden inhalationsbehandling kan paradoks bronkospasme forekomme med akut

øget hvæsen og hurtig vejrtrækning efter indtagelse. Dette skal omgående behandles med

inhalation af en hurtigvirkende bronkodilator. Fostair skal omgående seponeres. Patienten

skal vurderes og der skal om nødvendigt gives anden behandling.

Fostair bør ikke anvendes som førstevalg til behandling af astma.

Patienter bør rådes til altid at have deres hurtigvirkende bronkodilator på sig til behandling

af akutte astmaanfald, enten Fostair (til patienter, der anvender Fostair som

vedligeholdelses- og lindrende behandling) eller som separat hurtigvirkende bronkodilator

(til patienter, der anvender Fostair kun som vedligeholdelsesbehandling).

Patienter bør mindes om, at tage Fostair dagligt som ordineret, også når de er symptomfri.

De lindrende inhalationer af Fostair bør tages ved astmasymptomer, men er ikke beregnet

til regelmæssig profylaktisk brug, f.eks. inden motion. Til sådan brug bør en separat

hurtigvirkende bronkodilator overvejes.

56140_spc.doc

Side

5 af 17

Systemisk påvirkning kan opstå efter anvendelse af kortikosteroid til inhalation, især ved

høje doser givet i længere perioder. Disse påvirkninger er langt mindre sandsynlige ved

behandling med perorale kortikosteroider. Eventuelle systemiske påvirkninger kan

omfatte: Cushings syndrom, Cushing-lignende træk, binyrebarksuppression, nedsat

mineraltæthed i knogler, væksthæmning hos børn og unge, katarakt, glaukom og sjældnere,

en række psykiske og adfærdsrelaterede bivirkninger, herunder psykomotorisk

hyperaktivitet, søvnforstyrrelser, angst, depression eller aggression (specielt hos børn).

Derfor er det vigtigt, at patienterne kontrolleres regelmæssigt og dosis af kortikosteroider

til inhalation reduceres til den laveste dosis, hvorpå effektiv kontrol af symptomerne opnås.

Ved sammenligning med anvendelse af en standardinhalator har farmakokinetiske data

efter en enkelt dosis (se pkt. 5.2) vist, at anvendelsen af Fostair med AeroChamber Plus

spacer ikke øger den totale systemiske eksponering af formoterol og reducerer den

systemiske eksponering af beclometason-17-monopropionat, mens der i højere grad ses

uændret beclometasondipropionat, der når det systemiske kredsløb fra lungerne; men da

den samlede systemiske eksponering af beclometasondipropionat og dets aktive metabolit

ikke ændres, er der ingen øget risiko for systemiske bivirkninger, når Fostair anvendes med

den angivne spacer.

Længerevarende behandling med høje doser af kortikosteroider til inhalation til patienter,

kan resultere i binyresuppression og akut binyreinsufficiens. Børn under 16 år, som

indtager/inhalerer højere doser af beclometasondipropionat end de anbefalede doser kan

være særlig udsatte. Situationer, som potentielt kan udløse akut binyreinsufficiens, kan

inkludere traumer, kirurgi, infektion eller hurtig dosisreduktion. Symptomerne på dette er

typisk svage og kan omfatte anoreksi, abdominalsmerter, vægttab, træthed, hovedpine,

kvalme, opkastning, hypotension, nedsat bevidsthedsniveau, hypoglykæmi og

krampeanfald. Yderligere systemisk behandling med kortikosteroid bør overvejes i

perioder med stress eller planlagt operation.

Forsigtighed bør udvises ved overførsel af patienter til behandling med Fostair, specielt

hvis der er grund til at tro at binyrebarkfunktionen er svækket efter tidligere behandling

med systemisk steroid.

Patienter som skifter fra perorale kortikosteroider til kortikosteroider til inhalation kan

være i risiko for nedsat binyrefunktion i længere tid. Patienter, som tidligere har haft akut

behov for kortikosteroider til inhalation, eller som har fået langtidsbehandling med høje

doser kortikosteroider til inhalation, kan også være i risikogruppen. Denne risiko for

residualsvækkelse skal altid huskes i krisesituationer og ved elektive situationer, som

sandsynligvis vil medføre stress, og passende behandling med kortikosteorider må

overvejes. Graden af adrenal svækkelse kan kræve, at man må rådføre sig med en specialist

før elektive procedurer.

Pneumoni hos KOL-patienter

Der er set en øget forekomst af pneumoni, herunder pneumoni, der krævede

hospitalsindlæggelse, hos KOL-patienter, der fik kortikosteroider til inhalation. Der er

visse tegn på, at der er en øget risiko for pneumoni, når steroiddosis øges, men dette er ikke

blevet vist endegyldigt på tværs af studierne.

Der er ikke fundet afgørende klinisk evidens på forskelle i risikoen for pneumoni mellem

de enkelte klasser af kortikosteroider til inhalation.

56140_spc.doc

Side

6 af 17

Lægen skal være opmærksom på mulig udvikling af pneumoni hos KOL-patienter, da de

kliniske tegn på sådanne infektioner ligner symptomerne på KOL-eksacerbationer.

Risikofaktorer for pneumoni hos KOL-patienter inkluderer aktiv rygning, højere alder, lavt

BMI (body mass index) og svær KOL.

Patienterne bør oplyses om, at Fostair indeholder en lille mængde ethanol (ca. 7 mg pr.

udløst spraydosis); dog er denne mængde ethanol ubetydelig ved normale doser og

medfører ikke en risiko for patienter.

For at minimere risikoen for candidainfektioner i mund og svælg bør patienter oplyses om

at skylle munden eller gurgle med vand eller børste tænderne efter inhalation af den

ordinerede dosis.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakokinetiske interaktioner

Beclometasondipropionat gennemgår en meget hurtig metabolisme via esteraseenzymer

uden at involvere cytokrom P450-systemet.

Farmakodynamiske interaktioner

Betablokkere (inklusive øjendråber) bør undgås hos astmatiske patienter. Hvis

betablokkere administreres af tvingende årsager, kan effekten af formoterol svækkes eller

ophæves.

På den anden side kan samtidig anvendelse af andre beta-adrenerge lægemidler have en

potentiel additiv effekt. Derfor bør der udvises forsigtighed, når theophyllin eller andre

beta-adrenerge lægemidler ordineres samtidig med formoterol.

Samtidig behandling med kinidin, disopyramid, procainamid, phenothiaziner,

antihistaminer, monoaminooxidasehæmmere og tricykliske antidepressiva kan forlænge

QTc-intervallet og øge risikoen for ventrikulære arytmier.

Desuden kan L-dopa, L-thyroxin, oxytocin og alkohol svække hjertets tolerance overfor

beta

-sympatomimetika.

Samtidig behandling med monoaminoxidasehæmmere inklusive stoffer med lignende

virkning så som furazolidon og procarbazin kan fremskynde hypertensive reaktioner.

Der er øget risiko for arytmier hos patienter, der samtidig er i anæstesi med halogenerede

hydrocarboner.

Beta

-agonistbehandling kan potensere hypokaliæmi ved samtidig behandling med

xanthinderivater, steroider eller diuretika (se pkt. 4.4). Hypokaliæmi kan øge

tilbøjeligheden til arytmier hos patienter, som er i behandling med digitalisglykosider.

Fostair indeholder en lille mængde ethanol. Der er en teoretisk risiko for interaktion hos

særligt følsomme patienter, som tager disulfiram eller metronidazol.

4.6

Graviditet og amning

Der er ingen erfaring med eller bevis for sikkerheden ved brugen af drivgassen HFA-134a

hos gravide eller ammende kvinder. Dog har studier omhandlende effekten af HFA-134a

på den reproduktive funktion og den embryoføtale udvikling i dyr ikke påvist bivirkninger

af klinisk relevans.

Graviditet

Der foreligger ingen relevante kliniske data omhandlende brugen af Fostair hos gravide

kvinder. Dyrestudier viste reproduktionstoksicitet ved brug af beclometasondipropionat og

56140_spc.doc

Side

7 af 17

formoterol i kombination og ved høje systemiske doser (se pkt. 5.3). På grund af beta

sympatomimetikas tokolytiske virkning, bør der udvises særlig forsigtighed i tiden op til

fødslen. Brug af formoterol bør ikke anbefales under graviditet og især ikke i slutningen af

graviditeten eller under fødslen, medmindre der ikke er andre (mere sikre) anerkendte

alternativer.

Fostair bør kun anvendes under graviditet, hvis de forventede behandlingsfordele

overstiger de potentielle risici.

Amning

Der foreligger ingen relevante kliniske data omhandlende brugen af Fostair hos ammende

kvinder.

Selvom der ikke foreligger tilgængelige data fra dyreforsøg er det rimeligt at formode, at

beclometasondipropionat, ligesom andre kortikosteroider, udskilles i modermælk.

Selvom det ikke vides om formoterol udskilles i modermælken hos mennesker, er det

fundet i brystmælken hos diegivende dyr.

Fostair bør kun administreres til kvinder, der ammer, hvis de forventede behandlings-

fordele overstiger de potentielle risici.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Fostair påvirker ikke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Da Fostair indeholder både beclometasondipropionat og formoterolfumaratdihydrat, kan

art og alvorlighed af bivirkningerne forventes at svare til hver af de 2 monokomponenter.

Der er ikke set en højere bivirkningsfrekvens ved samtidig administration af de to stoffer.

Bivirkninger, som er set med beclometasondipropionat og formoterol, administreret som

en fast kombination, Fostair, og som enkeltstoffer er anført nedenfor efter

systemorganklasse. Frekvens er defineret som: Meget almindelig (≥1/10), almindelig

(≥1/100 og <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 og <1/100), sjælden (≥1/10.000 og <1/1.000)

og meget sjælden (≤1/10.000).

Almindelige og ikke almindelige bivirkninger stammer fra kliniske studier hos astma- og

KOL-patienter.

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Infektioner og

parasitære sygdomme

Faryngitis

, oral candidiasis,

pneumoni* (hos KOL-

patienter)

Almindelig

Influenza, oral svampeinfektion, orofaryngeal

candidiasis, oesofageal candidiasis, vulvovaginal

candidiasis, gastroenteritis, sinusitis og rhinitis

Ikke almindelig

Blod og lymfesystem

Granulocytopeni

Ikke almindelig

Trombocytopeni

Meget sjælden

56140_spc.doc

Side

8 af 17

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Immunsystemet

Allergisk dermatitis

Ikke almindelig

Overfølsomhedsreaktioner, inklusive erytem, hævelse

af læber, ansigt, øjne og svælg

Meget sjælden

Det endokrine system

Adrenal suppression

Meget sjælden

Metabolisme og

ernæring

Hypokaliæmi, hyperglykæmi

Ikke almindelig

Psykiske forstyrrelser

Rastløshed

Ikke almindelig

Psykomotorisk hyperaktivitet, søvnforstyrrelser,

angst, depression, aggression, adfærdsrelaterede

bivirkninger (overvejende hos børn).

Ikke kendt*

Nervesystemet

Hovedpine

Almindelig

Tremor, svimmelhed

Ikke almindelig

Øjne

Glaukom, katarakt

Meget sjælden

Øre og labyrint

Otosalpingitis

Ikke almindelig

Hjerte

Palpitationer, forlænget QTc-interval, EKG

forandringer, takykardi, takyarytmi, atrieflimren

Ikke almindelig

Ventrikulære ekstrasystoler, angina pectoris

Sjælden

Vaskulære sygdomme

Hyperæmi, rødmen

Ikke almindelig

Luftveje, thorax og

mediastinum

Dysfoni

Almindelig

Hoste, produktiv hoste, irritation i halsen, astmatiske

kriser

Ikke almindelig

Paradoksal bronkospasme

Sjælden

Dyspnø, forværring af astma

Meget sjælden

56140_spc.doc

Side

9 af 17

Systemorganklasse

Bivirkning

Frekvens

Mave-tarmkanalen

Diarré, mundtørhed, dyspepsi, dysfagi, brændende

fornemmelse i læberne, kvalme, dysgeusi

Ikke almindelig

Hud og subkutane væv

Pruritus, udslæt, hyperhidrose, urticaria

Ikke almindelig

Angioødem

Sjælden

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Spasmer i musklerne, myalgi

Ikke almindelig

Væksthæmning hos børn og unge

Meget sjælden

Nyrer og urinveje

Nefritis

Sjælden

Almene symptomer og

reaktioner på

administrationsstedet

Perifert ødem

Meget sjælden

Undersøgelser

Stigning i C-reaktivt protein, stigning i antallet af

blodplader, stigning i antallet af frie fedtsyrer,

stigning i insulinindholdet i blodet, stigning i

mængden af ketonstoffer i blodet, nedsat kortisol i

blodet

Ikke almindelig

Stigning i blodtrykket, fald i blodtrykket

Sjælden

Nedsat knogletæthed

Meget sjælden

*Der er rapporteret et ikkealvorligt tilfælde af pneumoni hos en patient i behandling med

Fostair i et pivotalstudie med KOL-patienter. Andre bivirkninger, der observeret med

Fostair i kliniske studier, er: nedsat kortisol i blodet og atrieflimren.

Som ved anden inhalationsbehandling, kan der forekomme paradokse bronkospasmer (se

pkt. 4.4).

Blandt de observerede bivirkninger, er de karakteristiske bivirkninger forbundet med

formoterol:

hypokaliæmi, hovedpine, tremor, palpitationer, hoste, spasmer i musklerne og forlængelse

af QTc-interval.

De karakteristiske bivirkninger forbundet med administration af beclometasondipropionat

orale svampeinfektioner, oral candidiasis, dysfoni, irritation i halsen.

Dysfoni og candidiasis kan lindres ved at gurgle eller skylle munden med vand eller børste

tænderne efter brug af produktet. Symptomatisk candidiasis kan behandles med topisk

svampebehandling under fortsat behandling med Fostair.

Der kan opstå systemiske påvirkninger efter anvendelse af kortikosteroid til inhalation

(f.eks. beclometasondipropionat), især når det administreres i høje doser i længere

56140_spc.doc

Side

10 af 17

perioder. Disse påvirkninger kan omfatte: adrenal suppression, nedsat mineraltæthed i

knogler, væksthæmning hos børn og unge, katarakt og glaukom (se også pkt. 4.4).

Der kan også opstå overfølsomhedsreaktioner herunder udslæt, urticaria, pruritus, erytem

samt hævelse af øjne, ansigt, læber og svælg.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Inhalation af op til tolv kumulative udløste spraydoser af Fostair (total 1200 mikrogram

beclometasondipropionat, 72 mikrogram formoterol), er undersøgt hos astmatiske

patienter. De kumulative behandlinger medførte ikke unormale reaktioner for vitale tegn

og der blev heller ikke observeret alvorlige eller voldsomme bivirkninger.

Store doser af formoterol kan give typiske beta

-agonist symptomer: kvalme, opkastning,

hovedpine, tremor, somnolens, palpitationer, takykardi, ventrikulære arytmier, forlænget

QTc-interval, metabolisk acidose, hypokaliæmi, hyperglykæmi.

Ved overdosering med formoterol kan understøttende og symptomatisk behandling være

nødvendig. Ved alvorlige tilfælde bør patienten indlægges. Brug af kardioselektive

betablokkere kan overvejes, men der bør udvises særlig forsigtighed, da brug af

betablokkere kan fremkalde bronkospasme. Serumkalium bør monitoreres.

Akut inhalation af beclometasondipropionat i doser, som er større end anbefalet, kan

medføre forbigående adrenal suppression. Dette kræver ikke akut behandling, da den

adrenale funktion restitueres i løbet af nogle få dage, hvilket kan bekræftes ved måling af

plasmakortisol. Hos disse patienter bør behandlingen fortsættes på den dosis, der er

tilstrækkelig til at kontrollere astmaen.

Kronisk overdosering af beclometasondipropionat til inhalation: Risiko for binyrebark

suppression (se pkt. 4.4). Kontrol af binyrebarkreserve kan være nødvendig. Behandlingen

bør fortsættes med en dosis, der er tilstrækkelig til at kontrollere astmaen.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: Midler mod obstruktiv lungesygdom: Adrenergica til

inhalation

ATC-kode: R03 AK08

56140_spc.doc

Side

11 af 17

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme og farmakodynamiske virkninger

Fostair indeholder beclometasondipropionat og formoterol. Disse to stoffer har forskellige

virkningsmekanismer. Ligesom med andre kombinationer af kortikosteroider til inhalation

og beta

-agonister, ses additive virkninger med hensyn til reduktion af

astmaeksacerbationer.

Beclometasondipropionat

Beclometasonpropionat indgivet som inhalation i de anbefalede doser har en

glukokortikoid, antiinflammatorisk virkning i lungerne. Dette resulterer i reduktion af

symptomer og astmaeksacerbationer med færre bivirkninger end i tilfælde, hvor

kortikosteroider administreres systemisk.

Formoterol

Formoterol er en selektiv beta

-adrenerg agonist, som medfører afslappelse af den glatte

muskulatur i bronkierne hos patienter med reversibel luftvejsobstruktion. Den

bronkodilaterende virkning indsætter hurtigt (indenfor 1-3 minutter) efter inhalation og har

en virkningsvarighed på 12 timer efter en enkelt dosis.

Astma

Klinisk effekt af vedligeholdelsesbehandling med Fostair

Kliniske studier hos voksne har vist en forbedring af astmasymptomer og lungefunktion

samt færre eksacerbationer ved tilføjelse af formoterol til beclometasondipropionat.

I et studie på 24 uger var virkningen af Fostair på lungefunktionen mindst svarende til

virkningen af den frie kombination af beclometasondipropionat og formoterol og oversteg

virkningen af beclometasondipropionat alene.

Klinisk effekt af vedligeholdelses- og lindrende behandling med Fostair

I et parallelgruppestudie på 48 uger med 1701 astmapatienter blev effekten af Fostair

administreret som vedligeholdelses- (1 inhalation to gange dagligt) og lindrende

behandling (op til 8 inhalationer pr. dag) sammenlignet med Fostair administreret som

vedligeholdelsesbehandling (1 inhalation to gange dagligt) samtidig med salbutamol efter

behov hos voksne patienter med ikke-kontrolleret moderat til svær astma. Resultaterne

viste, at Fostair brugt som vedligeholdelses- og lindrende behandling betydeligt

forlængede tiden til første svære eksacerbation (*) i sammenligning med Fostair anvendt

som vedligeholdelsesbehandling samtidig med salbutamol efter behov (p< 0,001 for både

ITT- og PP-patientgruppen). Hyppigheden af svære astmaeksacerbationer pr. patient pr. år

blev betydeligt reduceret i gruppen med vedligeholdelses- og lindrende behandling

sammenlignet med salbutamolgruppen: henholdsvis 0,1476 mod 0,2239 (statistisk

signifikant reduktion: p<0,001). Patienterne i gruppen med Fostair vedligeholdelses- og

lindrende behandling opnåede en klinisk meningsfuld forbedring i astmakontrol. Det

gennemsnitlige antal inhalationer pr. dag af lindrende medicin og andelen af patienter, der

anvendte lindrende medicin faldt tilsvarende i begge grupper.

Bemærk*: svære eksacerbationer blev defineret som forværring i astma, der medførte

hospitalsindlæggelse eller behandling på skadestuen, eller som medførte behov for

systemiske steroider i mere end 3 dage.

56140_spc.doc

Side

12 af 17

I et andet klinisk studie gav en enkelt dosis Fostair 100/6 mikrogram en hurtig

bronkodilaterende effekt og hurtig lindring fra dyspnøsymptomer lig den, som salbutamol

200 mikrogram/dosis giver astmatiske patienter, når metacholintesten anvendes til at

inducere bronkokonstriktion.

I to 48-ugers-studier blev effekten på lungefunktion og hyppigheden af eksacerbationer

(defineret som behandlinger med orale steroider og/eller antibiotika og/eller indlæggelser)

hos patienter med svær KOL

(30% <FEV

%<50%) undersøgt

I det ene pivotalstudie sås en signifikant forbedring af lungefunktionen (primære

endepunkt var ændring i FEV

før medicinering) sammenlignet med formoterol efter 12

ugers behandling (justeret gennemsnitlig forskel mellem Fostair og formoterol: 69 ml)

samt ved hvert klinikbesøg under hele behandlingsperioden (48 uger). Studiet viste, at det

gennemsnitlige antal eksacerbationer pr. patient pr. år (hyppighed af eksacerbationer, andet

primære endepunkt) var statistisk signifikant reduceret ved behandling med Fostair

sammenlignet med formeterol-behandling (justeret gennemsnitlig hyppighed 0,80

sammenlignet med 1,12 i formoterol-gruppen, justeret forhold 0,72 p

<0.001) i løbet af 48

ugers behandling hos i alt 1199 patienter med svær KOL. Derudover, var tidspunktet for første

eksacerbation forlænget, statistitisk signifikant sammenlignet med formoterol. En bedre

effekt af Fostair i forhold til formetorol blev også bekræftet i forhold til hyppigheden af

eksacerbationer hos undergrupper af patienter, der enten samtidig fik tiotropiumbromid

(50% i hver behandlingslingsgruppe) eller ikke samtidig fik tiotropiumbromid.

Det andet pivotalstudie, som var et randomiseret, 3-armet parallelgruppestudie med 718

patienter, bekræftede den bedre effekt af Fostair i forhold til formotorol-behandling med

hensyn til ændring i FEV1 før medicinering efter 48 ugers behandling, og det viste ikke

mindre effekt af Fostair sammenlignet med fastdosiskombination af budesonid/formoterol

på det samme lungefunktions parameter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Den systemiske eksponering af de aktive stoffer beclometasondipropionat og fomoterol i

kombination er sammenlignet med de tilsvarende monokomponenter.

I et farmakokinetikstudie udført med raske frivillige, som blev behandlet med en

enkeltdosis af kombinationen Fostair (4 pust på 100/6 mikrogram) eller med en enkeltdosis

af beclometasondipropionat CFC (4 pust på 250 mikrogram) og formoterol HFA (4 pust på

6 mikrogram) var AUC og den maksimale plasmakoncentration for

beclometasondipropionats aktive hovedmetabolit (beclometason-17-monoproprionat)

henholdsvis 35% og 19% lavere for kombinationen end for den ikke-ekstrafine

beclometasondipropionat CFC-formulering; hvorimod absorptionen var hurtigere (0,5

versus 2 timer) for den faste kombination sammenlignet med den ikke-ekstrafine

beclometasondipropionat alene.

For formoterol var den maksimale plasmakoncentration den samme ved indgift af

kombinationen som ved indgift af den frie kombination og den systemiske påvirkning var

lidt højere efter indgift af Fostair end efter indgift af de frie komponenter.

Der var ingen tegn på farmakokinetisk eller farmakodynamisk (systemisk) interaktion

mellem beclometasondipropionat eller formoterol.

I et studie udført med raske frivillige øgede anvendelsen af AeroChamber Plus spacer

overførslen af beclometasondipropionats aktive metabolit beclometason-17-monopropionat

56140_spc.doc

Side

13 af 17

og formoterol til lungerne med hhv. 41% og 45% i forhold til anvendelse af

standardinhalator. Hvad angår den samlede systemiske eksponering var denne uændret for

formoterol, reduceret med 10% for beclometason-17-monopropionat og øget for uændret

beclometasondipropionat. Et lungedeponeringsstudie udført med patienter med stabil KOL,

raske frivillige og patienter med astma viste, at gennemsnitligt blev 33% af den nominelle

dosis deponeret i lungerne hos KOL-patienter sammenlignet med 34% hos de raske

personer og 31% hos patienterne med astma. Plasmaeksponeringen af beclometason 17-

monopropionat og formoterol plasmaeksponeringen var sammenlignelig på tværs af de 3

grupper i 24 timer inhalation. Den samlede eksponeringe af beclometasondipropionat var

højere hos KOL-patienterne sammelignet med eksponeringen hos patienterne med astma

og hos de raske personer.

Beclometasondipropionat

Beclometasondipropionat er en pro-drug med en svag glucokortikoidreceptor-

bindingsaffinitet, som hydrolyseres af esteraseenzymer til den aktive metabolit

beclometason-17-monoproprionat, som har en mere potent antiinflammatorisk aktivitet

sammenlignet med den tilsvarende pro-drug, beclometasondipropionat.

Absorption, fordeling og biotransformation

Inhaleret beclometasondipropionat absorberes hurtigt gennem lungerne. Forud for

absorptionen finder en vidtgående konvertering sted til den aktive metabolit beclometason-

17-monoproprionat via esterase enzymerne, som findes i de fleste væv. Den aktive

metabolits systemiske tilgængelighed stammer fra lungerne (36%) og fra gastrointestinal

absorption af den slugte dosis. Den systemiske biotilgængelighed af slugt

beclometasondipropionat er forsvindende lille, men præ-systemisk omdannelse til

beclometason-17-monoproprionat medfører en absorption af 41% af dosis som aktiv

metabolit.

Tilnærmelsesvis forøges den systemiske absorption lineært med øget inhaleret dosis.

Den absolutte biotilgængelighed efter inhalation er henholdsvis ca. 2% og 62% af den

nominelle dosis af uforandret beclometasondipropionat og beclometason-17-

monoproprionat.

Efter intravenøs dosering er fordelingen af beclometasondipropionat og dens aktive

metabolit karakteriseret ved høj plasmaclearance (henholdsvis 150 og 120 l/t), ved et lille

distributionsvolumen ved steady state for beclometasondipropionat (20 l) og større

vævsdistribution for den aktive metabolit (424 l).

Plasmaproteinbinding er moderat høj.

Elimination

Den væsentligste eliminationsvej for beclometasondipropionat er udskillelse via fæces

hovedsageligt som polære metabolitter. Den renale udskillelse af beclometasondipropionat

og metabolitter er ubetydelig.

Den terminale eliminationshalveringstid er henholdsvis 0,5 time og 2,7 timer for

beclometasondipropionat og beclometason-17-monoproprionat.

Særlige populationer

Beclometasondipropionats farmakokinetik hos patienter med nedsat nyre – eller

leverfunktion er ikke undersøgt, men da beclometasondipropionat gennemgår en meget

hurtig metabolisering via esteraseenzymer tilstede i tarmsaft, serum, lunger og i leveren til

omdannelse til de mere polære produkter, beclometason-21-monoproprionat,

beclometason-17-monoproprionat og beclometason, forventes ikke, at nedsat leverfunktion

vil ændre beclometasondipropionats farmakokinetik eller sikkerhedsprofil.

56140_spc.doc

Side

14 af 17

Da beclometasondipropionat eller metabolitter ikke kunne spores i urinen, forventes ikke

en stigning i systemisk eksponering hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Formoterol

Absorption, fordeling

Efter inhalation absorberes formoterol både fra lungerne og fra mave-tarmkanalen. Den del

af den inhalerede dosis som synkes efter indgift med en doseringsspray med måleenhed

kan variere mellem 60% og 90%. Mindst 65% af den del som synkes absorberes fra

mavetarmkanalen. Maksimal plasmakoncentration af uændret lægemiddel opnås inden for

0,5 time til 1 time efter oral indgift. Plasmaproteinbinding af formoterol er 61-64% med

34% bundet til albumin. Der var ingen bindingsmætning i koncentrationsområdet for de

anvendte terapeutiske doser. Eliminationshastigheden bestemt efter oral indgift er 2-3

timer.

Absorptionen af formoterol er lineær efter inhalation af 12-96 µg formoterolfumarat.

Biotransformation

Formoterol gennemgår en omfattende metabolisering hvor hovedmetaboliseringensvejen

omfatter direkte konjugering ved phenolhydroxylgruppen. Glukuronsyrekonjugatet er

inaktivt

Den anden vigtigste metaboliseringsvej omfatter O-demetylering efterfulgt af af

konjugering ved 2-hydroxylgruppen. Cytochrom P450 isoenzymerne CYP2D6, CYP2C19

og CYP2C9 er involveret i O-demethyleringen af formoterol.

Det har vist sig at formoterol primært metaboliseres via leveren. Formoterol hæmmer ikke

CYP450 enzymerne ved terapeutisk relevante koncentrationer.

Elimination

Den kumulative udskillelse i urinen af formoterol efter en enkelt inhalation fra en

tørpulverspray steg lineært i 12-96 µg området. I gennemsnit blev henholdsvis 8% og 25%

af dosis udskilt uforandret og som totalt formoterol.

Baseret på plasmakoncentrationen målt efter inhalation af en enkelt 120 µg dosis hos 12

raske frivillige blev middelterminalhalveringstiden bestemt til 10 timer. (R,R)-og (S,S)-

enantiomererne udgjorde henholdvis omkring 40% og 60% af uomdannet lægemiddel som

blev udskilt i urinen. Det relative forhold mellem enantiomererne forblev konstant i det

doseringsområde, som blev undersøgt og der var ikke tegn på relativ akkumulering af den

ene enantiomer frem for den anden efter gentaget dosering.

Efter oral indgift (40-80 µg) blev 6%-10% genfundet i urinen som uændret lægemiddel i

raske frivillige. Op til 8% af dosis blev genfundet som glucoronid.

Totalt udskilles 67% af en oral dosis formoterol i urinen (hovedsageligt som metabolitter)

og resten i fæces. Renal clearance af formoterol er 150 ml/min.

Særlige populationer

Lever- og nyresvigt: Formoterols farmakokinetik er ikke undersøgt i patienter med lever-

eller nyresvigt, men da formotorol primært elimineres ved levermetabolisme, kan der

forventes en øget eksponering hos patienter med alvorlig levercirrose.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Den observerede toksicitet af beclometasondipropionat og formoterol i dyrestudier givet i

kombination eller separat bestod hovedsageligt af virkninger forårsaget af overdreven

farmakologisk aktivitet.

Denne er relateret til beclometasondipropionats immunsuppressive virkning og til

formoterols kendte kardiovaskulære påvirkning, hovedsageligt set i hunde.

56140_spc.doc

Side

15 af 17

Hverken øget toksicitet eller forekomst af uventede fund blev observeret ved

administration af kombinationen.

Dyrereproduktionsstudier i rotter viste dosisafhængige påvirkninger. Ved kombinationen

sås nedsat fertilitet hos hunner og embryoføtal toksicitet. Høje doser af kortikosteroider

givet til drægtige dyr er kendt for at forårsage misdannelser under den føtale udvikling, så

som ganespalte og intra uterein vækst retardering og det er sandsynligt at de påvirkninger

som blev set med beclometasondipropionat/formoterol kombinationen skyldtes

beclometasondipropionat. Disse påvirkniger blev kun set ved høj systemisk eksponering af

den aktive metabolit beclometason-17-monoproprionat (200 gange det forventede

plasmaniveau i patienter).

Yderligere ses i dyreforsøgene øget forlængelse af drægtighedstiden og fødslen som en

effekt af de kendte tocolytiske effekter af beta

sympatomimetika. Disse effekter blev

iagttaget når det maternelle plasmaniveau af formoterol var lavere end forventet i patienter

behandlet med Fostair.

Genotoksicitetstudier udført med en beclometasondipropionat/formoterol kombination

indikerede ikke mutagent potentiale. Karcinogenicitetstudier er ikke udført med den

foreslåede kombination.

Men dyredata rapporteret for monokomponenterne viser ingen særlig risiko for

karcinogenicitet for mennesker.

De prækliniske data for CFC-fri drivgas HFA-134a viser ingen særlig risiko for mennesker

vurderet ud fra konventionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter

gentagne doser, genotoksicitet, karcinogenicitet og reproduktionstoksicitet.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Norfluran (HFA-134a)

Vandfri ethanol

Saltsyre.

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

20 måneder.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Før udlevering til patienter:

Opbevares i køleskab (2° C til 8° C) (i op til 15 måneder).

Efter udlevering til patienter:

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25° C (i op til 5 måneder).

Spraybeholderen indeholder sprayvæske under tryk. Må ikke udsættes for temperaturer

højere end 50° C. Beholderen må ikke punkteres.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

56140_spc.doc

Side

16 af 17

Inhalationsopløsningen er fyldt i en trykbeholder af aluminium som er forseglet med en

doseringsventil og sat sammen med en inhalator af polypropylenplast og en

plastikbeskyttelseshætte.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Til apotekspersonalet:

Anfør udleveringsdatoen til patienten på pakningen.

Vær sikker på, at der er en periode på mindst 5 måneder mellem udleveringsdatoen og

udløbsdatoen anført på pakningen.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orifarm A/S

Energivej 15

5260 Odense S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

56140

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

2. september 2015

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

22. december 2016

56140_spc.doc

Side

17 af 17

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her