Formoterolfumarat "Orifarm"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Formoterolfumarat "Orifarm" 12 mikrogram inhalationspulver, hård kapsel
  • Dosering:
  • 12 mikrogram
  • Lægemiddelform:
  • inhalationspulver, hård kapsel
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Formoterolfumarat "Orifarm" 12 mikrogram inhalationspulver, hård kapsel
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 53242
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

8. marts 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Formoterolfumarat ”Orifarm”, inhalationspulver, hård kapsel (Orifarm A/S)

0.

D.SP.NR.

8344

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Formoterolfumarat ”Orifarm”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 kapsel indeholder 12 mikrogram formoterolfumarat.

Hjælpestoffer, se punkt 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Inhalationspulver, hård kapsel (Orifarm A/S)

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Forebyggelse og behandling af bronkokonstriktion hos patienter med astma bronkiale som

en tillægsbehandling til inhaleret kortikosteroid (ICS) behandling (se pkt. 4.4).

Forebyggelse og behandling af bronkokonstriktion som følge af inhalerede allergener og

anstrengelse.

Forebyggelse og behandling af bronkokonstriktion hos patienter med kronisk obstruktive

lungelidelser med en reversibel komponent.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Kapslerne er kun til inhalation til voksne og til børn på 6 år eller derover.

Formoterolfumarat ”Orifarm” inhalationspulver, hård kapsel bør kun anvendes med

inhalatoren som er vedlagt i pakken.

Formoterolfumarat ”Orifarm” bør kun ordineres som en tillægsbehandling til inhaleret

kortikosteroid hos patienter med astma.

53242_spc.doc

Side 1 af 13

Voksne:

Forebyggelse og behandling af bronkokonstriktion hos patienter med astma bronkiale som

en tillægsbehandling til inhaleret kortikosteroidbehandling og hos patienter med kronisk

obstruktive lungelidelser med en reversibel komponent:

Normal vedligeholdelsesdosis er 1-2 inhalationskapsler (12-24 mikrogram) 2 gange

dagligt.

Maksimal anbefalet vedligeholdelsesdosis er 48 mikrogram dagligt.

Hvis det er nødvendigt for at lindre normale symptomer, kan der anvendes yderligere 1-2

kapsler (12-24 mikrogram) per dag forudsat, at den maksimale anbefalede daglige dosis på

48 mikrogram ikke overskrides. Patienten bør orienteres om, at hvis den ekstra dosering er

nødvendig mere end 2 gange om ugen, bør lægen konsulteres, og behandlingen revurderes,

da der kan være tale om en forværring af tilstanden. Formoterol bør ikke anvendes til

lindring af akutte symptomer af astma anfald. I tilfælde af akut astmaanfald bør en

korttidsvirkende β

-agonist anvendes (se pkt. 4.4).

Forebyggelse og behandling af bronkokonstriktion som følge af inhalerede allergener og

anstrengelse:

Indholdet af 1 inhalationskapsel (12 mikrogram) inhaleres 15 minutter før forventet

aktivitet eller eksponering for allergenet. Hos voksne patienter med alvorlig astma kan 2

kapsler (24 mikrogram) være nødvendigt.

Hos patienter med vedvarende astma, kan anvendelse af Formoterolfumarat ”Orifarm”, til

forebyggelse af anstrengelsesudløst bronkospasme eller før udsættelse for en kendt

uundgåelig allergen, være klinisk indikeret, men behandlingen af astma bør også inkludere

en inhaleret kortikosteroid.

Børn fra 6 år:

Forebyggelse og behandling af bronkokonstriktion hos patienter med astma bronkiale som

en tillægsbehandling til inhaleret kortikosteroidbehandling og hos patienter med kronisk

obstruktive lungelidelser med en reversibel komponent:

Normal vedligeholdelsesdosis er 1 inhalationskapsel (12 mikrogram) 2 gange dagligt.

Til børn i alderen 6-12 år, er behandling med et kombinationsprodukt, der indeholder

inhaleret kortikosteroid og langtidsvirkende β

-agonist (LABA) anbefalet, bortset fra

tilfælde hvor en separat inhaleret kortikosteroid og langtidsvirkende β

-agonist er

nødvendig (se pkt. 4.4 og 4.8).

Maksimal anbefalet vedligeholdelsesdosis er 24 mikrogram dagligt.

Formoterol bør ikke anvendes til lindring af akutte symptomer af astma anfald. I tilfælde af

akut astmaanfald bør en korttidsvirkende β

-agonist anvendes (se pkt. 4.4).

Forebyggelse og behandling af bronkokonstriktion som følge af inhalerede allergener og

anstrengelse:

Indholdet af 1 inhalationskapsel (12 mikrogram) inhaleres 15 minutter før forventet

aktivitet eller eksponering for allergenet.

Hos patienter med vedvarende astma, kan anvendelse af Formoterolfumarat ”Orifarm”, til

forebyggelse af anstrengelsesudløst bronkospasme eller før udsættelse for en kendt

uundgåelig allergen, være klinisk indikeret, men behandlingen af astma bør også inkludere

en inhaleret kortikosteroid.

53242_spc.doc

Side 2 af 13

Bør ikke anvendes til børn under 6 år.

Voksne og børn over 6 år:

Det bør sikres, at patienten instrueres i brugen af inhalatoren af læge eller apotek.

Det er vigtigt at patienten ved, at gelatinekapslen kan fragmentere og at små stykker

gelatine kan komme ind i munden eller halsen ved inhalation. Tendensen minimeres ved

ikke at perforere kapslen mere end en gang.

Kapslerne skal forblive i blisterpakningen indtil anvendelse.

Formoterols bronkodilaterende virkning er fortsat signifikant 12 timer efter inhalation.

Administration 2 gange daglig vil derfor i de fleste tilfælde være tilstrækkelig til at

kontrollere bronkokonstriktion associeret med kroniske tilstande både i løbet af dagen og

om natten.

Ældre (over 65 år):

Formoterols farmakokinetik er ikke blevet undersøgt i ældre, men de tilgængelige data fra

kliniske studier indikerer ikke, at dosis skal være forskellig fra voksne <65 år.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for formoterol eller over for et eller flere af hjælpestofferne (herunder

lactose, som indeholder små mængder mælkeprotein).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Formoterol bør ikke anvendes (og er ikke tilstrækkelig) som førstevalg til behandling af

astma.

Formoterol tilhører gruppen af langtidsvirkende β

-agonister. I et klinisk forsøg med

salmeterol, en anden langtidsvirkende β

-agonist, er der vist højere dødelighed på grund af

astma i salmeterolgruppen (13/13.176) end i placebogruppen (3/13.179). Der er ikke

tilstrækkelig klinisk dokumentation til at afgøre om formoterol forårsager højere

astmadødelighed.

Anbefalet dosis:

Doseringen af formoterol vurderes individuelt afhængigt af patientens behov. Der gives

den lavest mulige dosis, hvor der opnås tilfredsstillende effekt.

Vedligeholdelsesdosis bør ikke overstige den maksimalt anbefalede (se pkt. 4.2).

Langtidssikkerhedsdata ved regelmæssig behandling med doser over 48 mikrogram dagligt

hos voksne med astma eller KOL og over 24 mikrogram dagligt hos børn med astma eller

KOL, er ikke fastlagt.

Antiinflammatorisk behandling:

Astmapatienter, som har behov for behandling med langtidsvirkende β

-agonist, bør

samtidig modtage den bedst mulige antiinflammatoriske vedligeholdelsesbehandling med

kortikosteroid. Ved behandling af astmapatienter, bør Formoterolfumarat ”Orifarm”, en

langtidsvirkende β

-agonist (LABA), kun anvendes som tillægsbehandling til inhalerede

kortikosteroider (ICS) til patienter der ikke er tilstrækkelig kontrolleret med ICS alene eller

når sygdommens sværhedsgrad nødvendiggør behandling med både en ICS og en LABA.

Til børn i alderen 6-12 år, er behandling med et kombinationsprodukt, der indeholder

inhaleret kortikosteroid og langtidsvirkende β

-agonist (LABA) anbefalet, bortset fra

tilfælde, hvor en separat inhaleret kortikosteroid og langtidsvirkende β

-agonist er

nødvendig (se pkt. 4.2 og 4.8).

53242_spc.doc

Side 3 af 13

Formoterol bør ikke gives samtidigt med andre LABA.

Patienter bør vurderes med hensyn til, hvor velbehandlede de er med den eksisterende

antiinflammatoriske behandling, hver gang behandling med formoterol initieres. Patienter

bør instrueres om at fortsætte antiinflammatorisk terapi uændret efter initiering af

formoterol, selvom symptomerne forbedres.

Når astmasymptomerne er kontrolleret, bør det overvejes gradvist at reducere dosis af

Formoterolfumarat ”Orifarm”. Det er vigtigt med regelmæssig monitorering af patienter,

som stepvist nedtrappes i dosis. Den lavest effektive dosis af Formoterolfumarat ”Orifarm”

bør anvendes.

Astmaanfald:

Kliniske forsøg med formoterol tyder på en højere frekvens af alvorlige astmaanfald

sammenlignet med placebo, især hos patienter fra 5-12 år. (se pkt. 4.8). En nøjagtig

kvantificering af forskellene i frekvensen af alvorlige astmaanfald i behandlingsgrupperne

er ikke mulig ud fra de foreliggende resultater.

Formoterolbehandling må ikke initieres, og dosis må ikke øges under et astmaanfald, eller

hvis patienterne har signifikant forværring eller akut forværret astma. Alvorlige astma-

relaterede bivirkninger og exacerbationer kan forekomme under behandling med

formoterol. Patienterne skal rådes til at fortsætte behandlingen men søge læge, hvis

astmasymptomerne forbliver ukontrollerede eller bliver værre efter formoterolbehandling

er initieret.

Lægen bør revurdere astmabehandlingen, hvis der ikke sker en bedring i symptomerne,

eller hvis antallet af formoteroldoser, der er nødvendige for at kontrollere symptomerne

stiger, da dette sædvanligvis indikerer en forværring af den tilgrundliggende tilstand.

Patienten skal informeres om at kontakte lægen med henblik på en omlægning af

behandlingen i sådanne tilfælde.

Hyppig behov for medicinering (dvs. forebyggende behandling med f.eks. kortikosteroider

og langtidsvirkende β

-agonister) til forebyggelse af anstrengelsesudløst bronkie

kontraktion flere gange ugentligt, på trods af passende vedligeholdelsesbehandling, kan

være tegn på ukontrolleret astma, og revurdering af astmabehandlingen samt evaluering af

compliance bør initieres.

Formoterol må ikke anvendes til at lindre akutte astmasymptomer. I tilfælde af akut

astmaanfald bør en korttidsvirkende β

-agonist anvendes. Patienterne skal informeres om

nødvendigheden af at kontakte lægen, hvis deres astma pludselig forværres.

Andre lidelser:

Forsigtighed og overvågning med særlig henblik på dosisbegrænsninger bør udvises ved

følgende tilstande:

iskæmisk hjertesygdom

hjertearytmier (specielt tredjegrads atrioventrikulært blok), takyarytmi

svær hjertesvigt, herunder alvorlig hjerteinkompensation

idiopatisk subvalvulær aortastenose

svær hypertension

aneurisme

fæokromocytom

53242_spc.doc

Side 4 af 13

hypertrofisk obstruktiv kardiomyopati

tyreotoksikose

fastslået eller formodet forlængelse af QT interval (QTc > 0,44 sek., se pkt. 4.5).

Formoterol kan forårsage forlængelse af QTc-intervallet. Der skal udvises forsigtighed ved

behandling af patienter med forlænget QTc-interval eller hos patienter der behandles med

lægemidler, som påvirker QTc intervallet (se pkt. 4.5).

Blodglukose bør kontrolleres ekstra hyppigt hos diabetespatienter grundet β

-agonisternes

(inklusive Formoterolfumarat ”Orifarm”) hyperglykæmiske virkning.

ypokaliæmi:

Behandling med β

-agonister, inklusive Formoterolfumarat ”Orifarm”, kan medføre

potentielt alvorlig hypokaliæmi. Hypokaliæmi kan øge tilbøjeligheden til hjertearytmier. Der

bør udvises særlig forsigtighed hos patienter med svær astma, da hypoxi øger risikoen for

hypokaliæmi.

Den hypokaliæmiske virkning kan forstærkes ved samtidig behandling med andre

lægemidler, som xanthin-derivater, kortikosteroider og diuretika (se pkt. 4.5). Serumkalium

bør derfor kontrolleres i sådanne situationer.

Paradokse bronkospasmer:

Der er som ved anden inhalationsterapi risiko for paradokse bronkospasmer. Optræder

disse, seponeres behandlingen straks og erstattes med alternativ behandling (se pkt. 4.8).

Forkert administrationsvej

Der er blevet rapporteret om patienter, der ved en fejl har slugt Formoterolfumarat

”Orifarm” kapsler i stedet for at placere kapslerne i inhalatoren. Størstedelen af disse

indtagelser var ikke forbundet med bivirkninger. Patienten skal instrueres i den korrekte

brug af inhalatoren af læge eller apotek (se pkt. 4.2). Hvis en patient, der har fået ordineret

Formoterolfumarat ”Orifarm”, ikke oplever forbedring af vejrtrækningen, skal lægen eller

apoteket sikre sig, at patienten anvende inhalatoren korrekt.

Andre forsigtighedsregler:

Formoterol inhalationspulver bør ikke anvendes terapeutisk ved prematur fødsel og abortus

imminens.

Formoterol kan som andre β

-agonister hæmme veer grundet relaksation af den glatte

muskulatur i uterus.

Formoterol indeholder lactosemonohydrat (mindre end 500 mikrogram pr. afgivet dosis).

Denne mængde forårsager normalt ikke problemer hos personer intolerante over for

lactose. Formoterol bør ikke anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, som er

en særlig form af heriditær lactasemangel (lap lactase deficiency) eller til patienter med

glucose/galactosemalabsorption.

Børn op til 6 år bør ikke behandles med formoterol, da der ikke er tilstrækkelig erfaring i

denne patientgruppe.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Ingen specifikke interaktionsstudier er udført med formoterol.

β-adrenerge stoffer:

53242_spc.doc

Side 5 af 13

Formoterolfumarat ”Orifarm”s virkning samt bivirkninger kan potenseres ved samtidig

indtagelse af andre symptomimetika, som andre β

-agonister og ephedrin, og det kan være

nødvendigt at titrere dosis.

Antikolinergika:

Formoterols bronkodilaterende virkning kan forstærkes af antikolinergika.

β-blokkere:

β-receptor-blokerende lægemidler, specielt de ikke selektive (inkl. øjendråber), kan helt

eller delvist ophæve virkningen af formoterol. Formoterolfumarat ”Orifarm” bør normalt

ikke ordineres samtidig med β-blokkere, medmindre der er tvingende omstændigheder.

Antidepressiva:

Der kan være øget risiko for arytmier hos patienter i samtidig behandling med tricykliske

antidepressiva.

Kortikosteroider:

Kortikosteroider kan føre til et fald i serumkaliumniveauet. Dette fald kan øges ved

samtidig brug af formoterol. Øget hyperglykæmisk effekt af en sådan kombination er

mulig. Den bronkodilaterede effekt af formoterol kan øges af kortikosteroider.

Diuretika:

Hypokaliæmi, der muligvis er formoterolinduceret, kan øges ved samtidig brug af ikke-

kaliumbesparende diuretika, tiazider og loop-diuretika. Det arytmogene potentiale af denne

samtidige behandling kan være særlig betydende hos patienter med iskæmisk

hjertesygdom.

Digitalisglykosider

Hypokalæmi kan øge tilbøjeligheden til arytmier hos patienter, som er i samtidig

behandling med digitalisglykosider.

Xanthiner:

En øget hypokaliæmisk effekt kan ses ved samtidig brug af formoterol og aminophyllin,

theophyllin og andre xanthiner. Den bronkodilaterende effekt af formoterol kan øges af

xanthinderivater.

Analgetika:

Der er en forøget risiko for arytmier hos patienter, der samtidig får halogenerede

anæstetika.

Andre midler:

Formoterol, såvel som andre β

-agonister, bør administreres med forsigtighed til patienter i

behandling med anden medicin såsom quinidin, disopyramid, procainamid, phenothiaziner,

erythromycin, antihistaminer (terfenadin, astemizol, mizolastin)

monoaminoxidasehæmmere og tricykliske antidepressiva eller anden medicin, som er

kendt for at forlænge QT-intervallet. Der er en teoretisk risiko for farmakodynamisk

interaktion, da virkningen af adrenerge agonister på det kardiovaskulære system kan

potentieres af disse lægemidler. Lægemidler som, forlænger QT-intervallet, giver en

forøget risiko for ventrikulære arytmier (se pkt. 4.4).

53242_spc.doc

Side 6 af 13

4.6

Graviditet og amning

Graviditet:

Der foreligger ikke tilstrækkelig data fra formoterols anvendelse hos gravide. I

undersøgelser hos kaniner har formoterol forårsaget en nedsat grad af overlevelse hos

ungerne kort efter fødsel og nedsat fødselsvægt, sandsynligvis pga. færre

implantationssteder. Virkningerne forekom ved betydeligt højere systemisk påvirkning

end, hvad der opnås ved klinisk brug af formoterol.

Behandling med Formoterolfumarat ”Orifarm” bør overvejes i alle faser af graviditeten,

hvis det er nødvendigt for at opnå astmakontrol og hvis den forventede fordel for moderen

er større end enhver mulig risiko for fostret. Formoterolfumarat ”Orifarm” bør så vidt

muligt ikke anvendes til gravide, med mindre der ikke er et mere sikkert alternativ.

Erfaringsgrundlaget for anvendelse af formoterol til gravide er ringe.

Amning:

Erfaring savnes.

Formoterol bør ikke anvendes i ammeperioden og skal kun overvejes, hvis den forventede

fordel for moderen er større end enhver mulig risiko for barnet.

Det kan ikke udelukkes, at formoterol udskilles i modermælk. Hos rotter er der påvist små

mængder af formoterol i modermælken. Bivirkninger i form af irritabilitet og takykardi hos

det ammede barn kan ikke udelukkes.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Formoterol påvirker ikke eller kun i ubetydelig grad evnen til at føre motorkøretøjer eller

betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

1-10 % af de behandlede patienter kan forvente at få bivirkninger. De almindeligste

bivirkninger er hovedpine, palpitationer og tremor. Tremor og palpitationer er ofte

forbigående og reduceres ved regelmæssig behandling.

Alvorlige astmaanfald

Kliniske forsøg med formoterol behandling, af mindst 4 ugers varighed, tyder på en højere

frekvens af alvorlige astmaanfald i patienter i formoterolgrupperne (0,9 % for 10-12

mikrogram 2 gange dagligt, 1,9 % for 24 mikrogram to gange dagligt) end i

placebogruppen (0,3 %), især hos patienter fra 5-12 år.

Erfaring med børn over 12 år og voksne med astma

I to pivotale 12-ugers kontrollerede studier med sammenlagt 1095 patienter (alder 12 år og

opefter) forekom alvorlige astmaanfald (akut forværring af astma, resulterende i

hospitalsindlæggelse) oftere ved behandling med Formoterolfumarat ”Orifarm” 24

mikrogram to gange dagligt (9/271, 3,3 %) end Formoterolfumarat ”Orifarm” 12

mikrogram to gange dagligt (1/275, 0,4 %), placebo (2/227, 0,7 %) eller albuterol 180

mikrogram fire gange dagligt (2/272, 0,7 %).

I et klinisk forsøg med 2085 patienter blev astmarelaterede alvorlige bivirkninger i høj- og

lavdosisgrupper af formoterol sammenlignet. Resultaterne fra dette 16 ugers forsøg viste,

at procentdelen af patienter med alvorlige astmaanfald var højere for formoterol end for

placebo, (for de tre dobbeltblinde behandlingsgrupper: Formoterol 24 mikrogram to gange

dagligt (2/527, 0,4 %), formoterol 12 mikrogram 2 gange dagligt (3/527, 0,6 %), og

53242_spc.doc

Side 7 af 13

placebo (1/514, 0,2 %) og i den åbne behandlingsgruppe formoterol 12 mikrogram 2

gange dagligt plus op til 2 ekstra doser pr. dag (1/517, 0,2 %).

Erfaring med børn fra 6-12 år med astma

I et 52 ugers multicenter randomiseret dobbeltblindt forsøg med i alt 518 astmabørn (5-12

år) i daglig bronkodilatator og antiinflammatorisk behandling, blev sikkerheden af

behandling med formoterol 12 mikrogram 2 gange dagligt sammenlignet med formoterol

24 mikrogram 2 gange dagligt og placebo. Der var flere børn, der fik alvorlige

astmaanfald i grupperne behandlet med formoterol 24 mikrogram 2 gange dagligt (11/171,

6,4 %) og formoterol 12 mikrogram 2 gange dagligt (8/171, 4,7 %) end i placebogruppen

(0/176).

For anbefalinger vedrørende behandling se pkt. 4.2 og 4.4.

Andre bivirkninger

Bivirkningerne angivet i tabellen er baseret på kliniske studier og post-marketing spontane

rapporter.

Bivirkningerne er angivet efter hyppighed, med de hyppigste først, på følgende vis: Meget

almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 og <1/10), ikke almindelig (≥1/1000 og <1/100),

sjælden (≥1/10.000 og <1/1000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke

estimeres ud fra forhåndenværende data). Bivirkninger angives inden for hver

hyppighedsgruppe i rækkefølge efter faldende sværhedsgrad.

Immunsystemet

Sjælden

Overfølsomhedsreaktioner (inkluderende:

hypotension, bronkospasme, urticaria, angioødem,

pruritus, eksantem)

Metabolisme og ernæring

Sjælden

Hypokaliæmi

Meget sjælden

Hyperglykæmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelig

Agitation, angst, nervøsitet, rastløshed,

søvnløshed, søvnforstyrrelser

Nervesystemet

Almindelig

Hovedpine, tremor

Ikke almindelig

Svimmelhed

Meget sjælden

Smagsforstyrrelser

Hjerte

Almindelig

Palpitationer

Ikke almindelig

Takykardi

Sjælden

Hjertearytmier, f.eks. atrieflimren,

supraventrikulær takykardi, ekstrasystoler

Meget sjælden

Angina pectoris, forlængelse af QTc-intervallet

Vaskulære sygdomme

Meget sjælden

Svingende blodtryk, perifert ødem

53242_spc.doc

Side 8 af 13

Ikke kendt

Øget blodtryk (inklusive hypertension)

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig

Bronkospasme, inkl. paradoks bronkospasme (se

pkt. 4.4), orofaryngeal irritation

Ikke kendt

Hoste

Mave-tarm-kanalen

Ikke almindelig

Tør mund

Sjælden

Kvalme

Hud og subkutane væv

Ikke kendt

Udslæt

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig

Muskelkramper, myalgi

Behandling med β

-agonister kan forårsage øget plasmaniveau af insulin, frie fedtsyrer,

glycerol og ketonstoffer.

Hjælpestoffet lactose indeholder små mængder af mælkeprotein. Disse kan fremkalde

allergiske reaktioner.

4.9

Overdosering

Symptomer:

Der er begrænset klinisk erfaring med behandling af overdosis. En overdosering vil

sandsynligvis medføre symptomer typiske for β

-agonister. Kvalme, opkastning, takykardi,

tremor, hovedpine, somnolens, palpitationer, ventrikulære arytmier, forlængelse af QTc-

interval, metabolisk acidose, hypotension, hypertension, hypokalæmi og hyperglykæmi

kan forekomme. β

-agonister kan provokere iskæmisk hjertesygdom ved akut reduktion af

det diastoliske blodtryk eller udløsning af hjertearytmier.

Behandling:

Understøttende og symptomatisk. I alvorlige tilfælde bør patienten indlægges.

Brug af kardioseletive β-blokkere kan anvendes, men kun under tilsyn af læge og med

yderste forsigtighed, da dette kan provokere bronkospasme. Serumkalium bør samtidig

monitoreres.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

R 03 AC 13. Midler mod obstruktiv lungesygdom, selektive β

-adrenoceptoragonister til

inhalation.

53242_spc.doc

Side 9 af 13

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Formoterol er potent selektivt β

-adrenergt stimulerende. Formoterol udviser en

bronkodilaterende effekt hos patienter med reversibel luftvejsobstruktion. Virkningen

indtræder hurtigt (indenfor 1-3 minutter) og er stadig signifikant 12 timer efter inhalation.

Ved terapeutiske doser er de kardiovaskulære påvirkninger små og optræder kun

lejlighedsvis.

Formoterol hæmmer frigørelsen af histamin og leukotriener fra passivt sensibiliseret

human lunge. Visse anti-inflammatoriske egenskaber, så som inhibering af ødem og

inflammatorisk celle akkumulation, er observeret i forsøg med dyr.

Hos mennesker har formoterol vist sig effektiv i forebyggelsen af bronkospasme induceret

af inhalerede allergener, fysisk aktivitet, kold luft, histamin og metakolin.

Hos patienter med stabil KOL med reversibel komponent har formoterol inhaleret via

Aerolizer i doser på 12 og 24 mikrogram 2 gange dagligt, vist sig at have en hurtigt

indsættende bronkodilaterende effekt, som varer i mindst 12 timer. Desuden gav

behandlingen anledning til en subjektiv forbedring af livskvaliteten vurderet ved

anvendelse af Saint George’s Respiratory Questionaire.

Pædiatrisk population

Studiet DP/PD2 var et dobbeltblindet, 12-uges, parallel-gruppe, multicenter studie, der

sammenlignede formoterol pulver 12 mikrogram og 24 mikrogram dagligt med salbutamol

pulver 1200 mikrogram daglig i 219 børn (i alderen 5-13 år) med astma. Studiet

konkluderede, at formoterol pulver 12 mikrogram to gange daglig administreret som pulver

i kapsler med inhalation gennem Aerolizer

inhalatoren gav bedre bronkodilaterende effekt

sammenlignet med salbutamol 400 microgram tre gange dagligt efter 12 ugers behandling

vurderet på Peak Expiratory Flow Rate (PEFR). Med hensyn til sikkerheden var formoterol

12 mikrogram to gange dagligt lidt bedre tolereret end salbutamol 400 mikrogram tre

gange dagligt eller formoterol 6 mikrogram to gange dagligt ved 3 måneders behandling.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Formoterols terapeutiske dosisområde for voksne er 12-24 mikrogram 2 gange daglig. Data

for formoterols plasma farmakokinetik blev samlet fra raske frivillige efter inhalation af

større doser end det anbefalede dosisområde og hos KOL patienter efter inhalation af

terapeutiske doser. Udskillelsen via urin af uomdannet formoterol, brugt som

surrogatparameter for systemisk eksponering, korrelerer med stoffets plasmafordeling.

Eliminationshalveringstiden udregnet for urin og plasma er sammenlignelig.

Absorption:

Efter inhalation af en enkelt 120 mikrogram dosis af formoterolfumarat af raske frivillige,

blev formoterol hurtig absorberet i plasma og nåede en peak plasma koncentrationen (266

picomol/liter) observeret 5 minutter efter inhalation. Hos patienter med KOL med

reversibel komponent, der blev behandlet i 12 uger med formoterolfumarat 12 eller 24

mikrogram 2 gange dagligt, varierede formoterol koncentrationerne mellem henholdsvis

11,5 og 25,7 picomol/liter og 23,3 og 50,3 picomol/liter når det blev målt 10 minutter, 2

timer og 6 timer efter inhalation.

Studier af den kumulative urinudskillelse af formoterol og/eller dets (R,R)- og (S,S)-

enantiomere viser en dosis-proportional stigning af den i cirkulationen tilgængelige

mængde formoterol i forhold til den inhalerede dosis (12 til 96 microgram).

53242_spc.doc

Side 10 af 13

Efter inhalation af 12 eller 24 mikrogram formoterolfumarat 2 gange daglig i 12 uger,

øgedes udskillelsen af formoterol både uomdannet og via urinen med mellem 63 og 73 %

(sidste vs. første dosis) hos astmapatienter og med mellem 19 og 38 % hos KOL-patienter.

Dette antyder en begrænset akkumulation af formoterol i plasma efter multipel dosering.

Der blev ikke set nogen relativ akkumulering af den ene enantiomer i forhold til den anden

efter gentagen dosering.

Som rapporteret ved andre lægemidler til inhalation er det sandsynligt, at størstedelen af

det administrerede formoterol synkes og absorberes i den gastrointestinale kanal. Efter oral

administration af 80 mikrogram

H-mærket formoterolfumarat til to 2 raske frivillige, blev

mindst 65 % af lægemidlet absorberet.

Distribution:

61-64 % af formoterol er bundet til plasma proteiner (heraf 34 % bundet til albumin).

Der forekommer ingen mætning af “binding sites” i koncentrationsområdet for terapeutiske

doser.

Biotransformation:

Formoterol elimineres primært ved metabolisering med glukoronidering som den vigtigste

biotransformationsvej. Metabolisering sker også ved O-demethylering efterfulgt af

glukoronidering. Mindre biotransformationsveje involverer sulfatkonjugation af formoterol

og deformylering efterfulgt af sulfatkonjugation. Flere isoenzymer katalyserer

glukoronideringen (UGT1A1, 1A3, 1A6, 1A7, 1A8, 1A9, 1A10, 2B7 og 2B15) og O-

demethyleringen (CYP2D6, 2C19, 2C9 og 2A6) af formoterol, hvilket indikerer et lavt

potentiale for interaktioner via inhibition af specifikke isoenzymer involveret i

metabolismen af formoterol. Formoterol inhiberede ikke cytochrom P450 isoenzymer ved

terapeutisk relevante koncentrationer.

Elimination:

Hos astma- og KOL-patienter behandlet i 12 uger med 12 eller 24 mikrogram

formoterolfumarat respektivt 2 gange daglig, blev henholdsvis 10 % og 7 % af dosis

genfundet uomdannet i urinen. (R,R)- og (S,S)-enantiomerene udgjorde henholdsvis 40 %

og 60 % af det uomdannede genfundne formoterol efter enkeltdoser (12 til 120 mikrogram)

givet til raske frivillige, og efter enkelt- eller gentagne- doser hos astmapatienter.

Formoterol og metabolitter blev elimineret fuldstændigt af kroppen, med ca. 2/3 (af oral

dosis) via urinen og 1/3 via fæces. Den renale clearance af formoterol fra blodet var 150

ml/min.

Hos raske frivillige var den terminale eliminations halveringstid af formoterol i plasma 10

timer, efter inhalation af en enkelt 120 mikrogram dosis af formoterolfumarat. Den

terminale eliminations halveringstid af (R,R)- og (S,S)-enantiomerene var 13,9 og 12,3

timer henholdsvis, afledt fra udskillelseshastigheden i urin.

Særlige befolkningsgrupper

Køn:

Efter korrektion for kropsvægt adskiller formoterols farmakokinetik sig ikke signifikant

mellem kønnene.

Ældre:

Formoterols farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos ældre.

53242_spc.doc

Side 11 af 13

Børn:

I et studie hos 5-12 årige børn med astma som fik 12 eller 24 mikrogram

formoterolfumarat ved inhalation to gange daglig i 12 uger, øgedes udskillelsen af

uomdannet formoterol via urinen mellem 18 og 84 % sammenlignet med udskillelsen målt

efter første dosis. Akkumulation i børn overstiger ikke akkumulation hos voksne, hvor

stigningen var mellem 63 og 73 % (se ovenstående). I de undersøgte børn blev ca. 6 % af

dosis genfundet i urinen som uomdannet formoterol.

Nedsat lever- eller nyre-funktion:

Formoterols farmakokinetik er ikke blevet undersøgt i patienter med nedsat lever- eller

nyre-funktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Mutagenicitet:

Der er blevet udført mutagenicitetsforsøg med et bredt udvalg af eksperimentelle

endpoints. Der blev ikke fundet nogen genotoksisk effekt i nogen af de udførte in vitro

eller in vivo forsøg.

Karcinogenicitet:

2-års studier med rotter og mus viser intet karcinogent potentiale.

Hanmus der behandles med meget høje doser formoterol, har en lidt større sandsynlighed

for udvikling af godartet adrenal subkapsulær celle-tumor. Dette blev dog ikke observeret i

et efterfølgende musefodringsstudie, hvor patologiske forandringer ved høje doser bestod

af øget incidens af både benigne tumorer i den glatte muskulatur i genitaltrakten hos

hundyr, og levertumorer hos begge køn. Tumorer i glat muskulatur er en kendt effekt af β-

agonister givet i høje doser hos gnavere.

To studier med rotter, dækkende 2 forskellige dosisområder, viste en stigning i antallet af

tilfælde af mesovarial leiomyom. Disse godartede neoplasmer var typisk associeret med

langtidsbehandling af rotter, med høje koncentrationer af β

-adrenerge medikamenter. Et

større antal tilfælde af ovariecyster og godartede granulosa/tekal celle-tumorer blev

ligeledes observeret; β-agonister er kendt for at påvirke rottens ovarier og dette er

sandsynligvis specifikt for gnavere. Få andre tumor-typer blev observeret ved højere doser,

men de optræder indenfor hyppigheden i den historiske kontrol-population og ses ikke ved

forsøgene med lav dosis.

Ingen af tumor tilfældene forøges i statistisk signifikant omfang ved laveste dosis i det

andet rottestudie; en dosis der giver en 10 gange større systemisk påvirkning end den

forventet fra den maksimalt anbefalede humane formoterol dosis.

På baggrund af disse fund, samt det manglende mutagene potentiale konkluderes det, at

formoterol ikke udviser nogen karcinogen risiko ved terapeutiske doser.

Reproduktions toksicitet:

Forsøg med dyr har ikke vist nogen teratogen virkning. Formoterols effekt på fertilitet og

generel reproduktion blev vurderet i kønsmodne han- og hunrotter. Der er ikke observeret

nedsat fertilitet eller effekt på tidlig fosterudvikling ved doser op til 60 mg/kg/dag oralt i

rotter (ca. 12.000 gange den anbefalede maksimum inhalerede dosis i mennesker baseret på

mg/m²). Efter oral administration, udskilles formoterol i mælken på diegivende rotter.

53242_spc.doc

Side 12 af 13

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Lactosemonohydrat

Gelatine

6.2

Uforligeligheder

Ingen kendte.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares over 25 ºC. Opbevares i original emballage for at beskytte mod fugt.

6.5

Emballagetyper

Blisterpakning.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

For at sikre korrekt anvendelse af lægemidlet skal lægen eller andet sundhedsfagligt

personale:

Instruere patienten i brugen af inhalatoren.

Udlevere kapslerne sammen med inhalatoren.

Advare patienten om at kapslerne kun er til inhalationsbrug og ikke skal sluges.

7.

INDEHAVER Af MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orifarm A/S

Energivej 15

5260 Odense S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

53242

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

8. maj 2014

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

8. marts 2017

53242_spc.doc

Side 13 af 13

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

7-8-2018

Duaklir Genuair (AstraZeneca AB)

Duaklir Genuair (AstraZeneca AB)

Duaklir Genuair (Active substance: aclidinium bromide / formoterol fumarate dihydrate) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)5419 of Tue, 07 Aug 2018

Europe -DG Health and Food Safety

7-8-2018

Brimica Genuair (AstraZeneca AB)

Brimica Genuair (AstraZeneca AB)

Brimica Genuair (Active substance: aclidinium bromide / formoterol fumarate dihydrate) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)5420 of Tue, 07 Aug 2018

Europe -DG Health and Food Safety

19-6-2018

Dany's BienenWohl (Dany Bienenwohl GmbH)

Dany's BienenWohl (Dany Bienenwohl GmbH)

Dany's BienenWohl (Active substance: oxalic acid dihydrate) - Centralised - Authorisation - Commission Decision (2018)3892 of Tue, 19 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/V/C/4667

Europe -DG Health and Food Safety

5-2-2018

Oxybee (Dany Bienenwohl GmbH)

Oxybee (Dany Bienenwohl GmbH)

Oxybee (Active substance: oxalic acid dihydrate) - New authorisation - Commission Decision (2018)684 of Mon, 05 Feb 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/V/C/4296

Europe -DG Health and Food Safety