Ezttavis

15. september 2014

PRODUKTRESUMÉ

for

Ezttavis, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

28279

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Ezttavis

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

5 mg

Hver filmovertrukket tablet indeholder 5 mg escitalopram (som oxalat).

10 mg

Hver filmovertrukket tablet indeholder 10 mg escitalopram (som oxalat).

15 mg

Hver filmovertrukket tablet indeholder 15 mg escitalopram (som oxalat).

20 mg

Hver filmovertrukket tablet indeholder 20 mg escitalopram (som oxalat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

Rund, bikonveks, hvid, filmovertrukket tablet (6 mm i diameter) mærket ’E’ på den ene

side.

Oval, bikonveks, hvid, filmovertrukket tablet (6,4 x 9,25 mm i diameter) med delekærv på

den ene side, sidekærv og mærket ’E’ på modsatte side. Tabletten kan deles i to lige store

doser.

50403_spc.docx

Side 1 af 17

Oval, bikonveks, hvid, filmovertrukket tablet (7,3 x 10,6 mm i diameter) med delekærv på

den ene side, sidekærv og mærket ’E’ på modsatte side. Tabletten kan deles i to lige store

doser.

Oval, bikonveks, hvid, filmovertrukket tablet (8 x 11,7 mm i diameter) med delekærv på

den ene side, sidekærv og mærket ’E’ på modsatte side. Tabletten kan deles i to lige store

doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af

svære depressive episoder

panikangst med eller uden agorafobi

socialangst (socialfobi)

generaliseret angst

obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Sikkerheden ved dagsdoser på over 20 mg er ikke påvist.

Svære depressive episoder

Normal dosis er 10 mg en gang daglig. Afhængig af individuel patientrespons kan dosis

øges til maksimalt 20 mg daglig.

Der går normalt to til fire uger, før antidepressiv respons opnås. Når symptomerne er væk,

skal behandlingen fortsætte i mindst seks måneder for at fastholde respons.

Panikangst med eller uden agorafobi

En initialdosis på 5 mg anbefales i den første uge, før den øges til 10 mg daglig. Dosis kan

øges yderligere til maksimalt 20 mg daglig afhængig af individuel patientrespons.

Maksimal effekt opnås efter ca. tre måneder. Behandlingen skal fortsætte i adskillige

måneder.

Socialangst

Normal dosis er 10 mg en gang daglig. Der går normalt to til fire uger, før symptomerne

aftager. Afhængig af individuel patientrespons kan dosis efterfølgende nedsættes til 5 mg

eller øges til maksimalt 20 mg daglig.

Socialangst er en sygdom med et kronisk forløb, og behandling i 12 uger anbefales for at

fastholde respons. Længerevarende behandling af patienter er undersøgt i en periode på

seks måneder og kan overvejes fra patient til patient for at forhindre tilbagefald.

Behandlingsfordele bør revurderes med jævnlige mellemrum.

50403_spc.docx

Side 2 af 17

Socialangst er veldefineret diagnostisk terminologi for en specifik lidelse, som ikke bør

forveksles med overdreven generthed. Farmakoterapi er kun indiceret, hvis lidelsen i

væsentlig grad påvirker jobmæssige og sociale aktiviteter.

Sammenhængen mellem denne behandling og kognitiv adfærdsbehandling er ikke

vurderet. Farmakoterapi er en del af en samlet behandlingsstrategi.

Generaliseret angst

Initialdosis er 10 mg en gang daglig. Afhængig af individuel patientrespons kan dosis øges

til maksimalt 20 mg daglig.

Langtidsbehandling af responderende patienter er undersøgt i mindst 6 måneder hos

patienter, der fik 20 mg/dag. Behandlingsfordele og dosis bør genevalueres med jævne

mellemrum (se pkt. 5.1).

Obsessiv-kompulsiv tilstand

Initialdosis er 10 mg en gang daglig. Afhængig af individuel patientrespons kan dosis øges

til maksimalt 20 mg daglig.

Da obsessiv-kompulsiv tilstand er en kronisk lidelse, bør patienterne behandles i en

passende periode for at sikre, at de er symptomfri.

Behandlingsfordele og dosis bør revurderes med jævne mellemrum (se pkt. 5.1).

Ældre patienter (> 65 år)

Initial dosis er 5 mg én gang daglig. Afhængigt af individuel respons kan dosis øges til

10 mg daglig (se pkt. 5.2).

Effekten af Ezttavis på socialangst er ikke undersøgt blandt ældre patienter.

Pædiatrisk population (< 18 år)

Ezttavis bør ikke bruges til behandling af børn og unge under 18 år (se pkt. 4.4).

Nyreinsufficiens

Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med mild til moderat nyreinsufficiens. Der

bør udvises forsigtighed hos patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion (CL

< 30

ml/min) (se pkt. 5.2).

Leverinsufficiens

En startdosis på 5 mg daglig i de første to behandlingsuger anbefales hos patienter med

mild til moderat leverinsufficiens. Afhængig af individuel patientrespons kan dosis øges til

10 mg daglig. Der bør udvises forsigtighed, og ekstra omhyggelig dosistitrering anbefales

hos patienter med alvorlig leverinsufficiens (se pkt. 5.2).

Nedsat CYP2C19-metabolisering

For patienter, som vides at have nedsat CYP2C19-metabolisering, anbefales en startdosis

på 5 mg daglig i de første to behandlingsuger. Afhængig af individuel patientrespons kan

dosis øges til 10 mg daglig (se pkt. 5.2).

50403_spc.docx

Side 3 af 17

Abstinenssymptomer observeret ved seponering af behandlingen

Brat seponering bør undgås. Ved ophør af behandling med Ezttavis bør dosis gradvist

nedtrappes over mindst en til to uger for at mindske risikoen for abstinenssymptomer (se

pkt. 4.4 og pkt. 4.8). Hvis dosisreduktion eller seponering medfører uudholdelige

symptomer, må det overvejes at vende tilbage til den oprindeligt ordinerede dosis. Herefter

kan lægen fortsætte med at reducere dosis, men i et langsommere tempo.

Indgivelsesmåde

Ezttavis indgives som en enkelt dagsdosis og kan indtages med eller uden fødevarer.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1.

Samtidig behandling med ikke-selektive, irreversible monoaminoxidasehæmmere

(MAO-hæmmere) er kontraindiceret grundet risikoen for serotoninsyndrom med

agitation – tremor, hypertermi, osv. (se pkt. 4.5).

Kombinationen escitalopram og reversible MAO-A-hæmmere (f.eks. moclobemid)

eller den reversible, ikke-selektive MAO-hæmmer linezolid er kontraindiceret grundet

risikoen for serotoninsyndrom (se pkt. 4.5).

Escitalopram er kontraindiceret hos patienter med kendt QT-intervalforlængelse eller

medfødt langt QT-syndrom.

Escitalopram er kontraindiceret ved samtidig anvendelse af lægemidler, der er kendt

for at forlænge QT-intervallet (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Følgende særlige advarsler og forsigtighedsregler gælder for den terapeutiske klasse af

selektive serotonin-reuptake-hæmmere (SSRI).

Pædiatrisk population

Ezttavis bør ikke bruges til behandling af børn og unge under 18 år. Selvmordsrelateret

adfærd (selvmordsforsøg og selvmordstanker) og fjendtlighed (fortrinsvis aggression,

oppositionel adfærd og vrede) blev observeret hyppigere i kliniske undersøgelser blandt

børn og unge, som blev behandlet med antidepressiva, i forhold til gruppen, som blev

behandlet med placebo. Hvis der alligevel på grundlag af klinisk nødvendighed træffes

beslutning om behandling, skal patienten overvåges nøje for tegn på selvmordssymptomer.

Der mangler desuden langtidsdata om sikkerhed hos børn og unge med hensyn til vækst,

modning og kognitiv og adfærdsmæssig udvikling.

Paradoksal angst

Ved behandling af panikangst med antidepressiva kan nogle patienter i begyndelsen

reagere med intensiverede angstsymptomer. Denne paradoksale reaktion fortager sig

normalt efter to ugers fortsat behandling. Det anbefales at starte behandlingen med en lav

dosis for at reducere risikoen for en angstreaktion (se pkt. 4.2).

Krampeanfald

Dette lægemiddel bør seponeres, hvis en patient udvikler krampeanfald for første gang,

eller hvis der sker en øgning i anfaldshyppigheden (hos patienter der er diagnosticeret med

epilepsi). SSRI-præparater bør undgås hos patienter med en ustabil epilepsi, og patienter

med kontrolleret epilepsi bør overvåges nøje.

50403_spc.docx

Side 4 af 17

Mani

SSRI-præparater bør bruges med forsigtighed hos patienter med mani/hypomani i

anamnesen. Behandling med SSRI-præparater bør seponeres, hvis patienten bliver manisk.

Diabetes

Hos diabetespatienter kan behandling med et SSRI-præparat ændre den glykæmiske

kontrol (hypoglykæmi eller hyperglykæmi). Det kan være nødvendigt at justere insulin

og/eller oral hypoglykæmisk dosering.

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive handlinger

og selvmord (selvmordsrelaterede hændelser). Denne risiko varer ved, indtil der er opnået

signifikant bedring. Eftersom bedring ikke nødvendigvis ses før efter et par eller flere

ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil bedring ses. Generel klinisk erfaring

viser, at selvmordsrisikoen kan stige i de tidlige helbredelsesstadier.

Andre psykiatriske lidelser, for hvilke der ordineres Ezttavis, kan også være forbundet med

øget risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Disse tilstande kan desuden være co-

morbide med svære depressive episoder. Der skal derfor tages samme forholdsregler ved

behandling af patienter med andre psykiatriske lidelser som ved patienter med svære

depressive episoder.

Patienter med selvmordsrelaterede hændelser i anamnesen eller patienter, der udviser en

signifikant grad af selvmordstanker forud for behandling, har større risiko for

selvmordstanker eller selvmordsforsøg og bør følges tæt under behandlingen. En

metaanalyse af placebokontrollerede kliniske forsøg med antidepressiva hos voksne

patienter med psykiatriske lidelser viste en øget risiko for selvmordsadfærd med

antidepressiva i forhold til placebo hos patienter, som var under 25 år.

Tæt overvågning af patienterne og især patienter i højrisikogruppen bør følge

lægemiddelbehandling, især tidligt i behandlingen og efter dosisændringer.

Patienter (og plejepersonale) bør gøres opmærksom på behovet for overvågning med

henblik på klinisk forværring, selvmordsadfærd eller -tanker og usædvanlige ændringer i

adfærd og på, at de straks skal søge læge, hvis disse symptomer opstår.

Akatisi/psykomotorisk rastløshed

Brugen af SSRI-/SNRI-præparater har været forbundet med udvikling af akatisi, som er

karakteriseret ved en subjektiv ubehagelig eller generende rastløshed og behov for at være

i bevægelse, ofte med manglende evne til at sidde eller stå stille. Denne tilstand indtræffer

med størst sandsynlighed inden for de første behandlingsuger. Hos patienter, som udvikler

disse symptomer, kan øgning af dosis være skadelig.

Hyponatriæmi

Hyponatriæmi, muligvis forårsaget af utilstrækkelig sekretion af antidiuretisk hormon

(SIADH), er i sjældne tilfælde rapporteret i forbindelse med brug af SSRI-præparater, men

fortager sig almindeligvis ved seponering af behandlingen. Der bør udvises forsigtighed

hos patienter i risikogruppen, f.eks. hos ældre, cirrosepatienter eller hos patienter i samtidig

behandling med andre lægemidler, der kan forårsage hyponatriæmi.

Blødning

Der er rapporteret kutane blødningsabnormaliteter, f.eks. ekkymose og purpura, ved brug

af SSRI-præparater. Der bør udvises forsigtighed hos patienter, der tager SSRI-præparater,

især ved samtidig brug af antikoagulanter, lægemidler, der vides at påvirke

blodpladefunktionen (f.eks. atypiske antipsykotika og phenotiaziner, de fleste tricykliske

50403_spc.docx

Side 5 af 17

antidepressiva, acetylsalicylsyre og non-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID-

præparater), ticlopidin og dipyridamol) samt hos patienter med tendens til blødning.

Elektrokonvulsiv terapi (ECT)

Da der kun findes begrænset klinisk erfaring med samtidig behandling med SSRI-

præparater og ECT, anbefales det at udvise forsigtighed.

Serotoninsyndrom

Der bør udvises forsigtighed, hvis escitalopram indgives samtidig med lægemidler med

serotonerg virkning som f.eks. sumatriptan eller andre triptaner, tramadol og tryptofan.

Der er i sjældne tilfælde rapporteret om serotoninsyndrom hos patienter, der tager SSRI-

præparater samtidig med serotonerge lægemidler. En kombination af symptomer som

f.eks. agitation, tremor, myokloni og hypertermi kan være tegn på udvikling af denne

tilstand. Hvis denne tilstand opstår, bør behandling med SSRI-præparater og serotonerge

lægemidler seponeres straks, og symptomatisk behandling iværksættes.

Perikon

Samtidig brug af SSRI-præparater og naturmedicin, som indeholder perikon (Hypericum

perforatum) kan medføre øget forekomst af bivirkninger (se pkt. 4.5).

Abstinenssymptomer

Abstinenssymptomer ved behandlingsophør er almindelige, især hvis ophør sker brat (se

pkt. 4.8). Kliniske forsøg har vist bivirkninger ved behandlingsophør hos ca. 25 % af

patienterne i behandling med escitalopram og 15 % af patienterne i placebo-behandling.

Risikoen for abstinenssymptomer kan afhænge af flere faktorer, herunder

behandlingsvarighed og dosis samt hastigheden af dosisreduktion. Svimmelhed,

sanseforstyrrelser (herunder paræstesi og følelse af elektrisk chok), søvnforstyrrelser

(herunder insomni og intense drømme), agitation eller angst, kvalme og/eller emesis,

tremor, konfusion, sveden, hovedpine, diarre, palpitationer, emotionel instabilitet,

irritabilitet og synsforstyrrelser er de mest almindelige indberettede symptomer. Generelt

er disse symptomer milde til moderate, men kan hos nogle patienter være svære.

Symptomerne opstår sædvanligvis nogle få dage efter behandlingens ophør, men der er i

sjældne tilfælde rapporteret om disse symptomer hos patienter, som utilsigtet har sprunget

en dosis over.

Generelt er symptomerne selvbegrænsende, og de forsvinder normalt i løbet af to uger,

mens de hos nogle kan være af længere varighed (to til tre måneder eller mere). Ved

behandlingsstop anbefales det derfor, at seponere escitalopram gradvist over en periode på

flere uger eller måneder efter patientens behov (se pkt. 4.2).

Koronar hjertesygdom

På grund af begrænset klinisk erfaring tilrådes forsigtighed hos patienter med koronar

hjertesygdom (se pkt. 5.3).

Forlængelse af QT-interval

Escitalopram kan forårsage en dosisafhængig forlængelse af QT-intervallet. Tilfælde af

QT-intervalforlængelse og ventrikulær arytmi, herunder torsade de pointes, er blevet

rapporteret efter markedsføringen. Dette gælder især for kvindelige patienter, patienter

50403_spc.docx

Side 6 af 17

med hypokaliæmi, præeksisterende QT-forlængelse eller andre hjertesygdomme (se pkt.

4.3, 4.5, 4.8, 4.9 og 5.1).

Forsigtighed tilrådes hos patienter med signifikant bradykardi eller hos patienter med nylig

akut myokardieinfarkt eller dekompenseret hjertesvigt.

Elektrolytforstyrrelser som hypokaliæmi og hypomagnesiæmi øger risikoen for maligne

arytmier og bør korrigeres, inden behandling med escitalopram startes.

Hvis patienter med stabil hjertesygdom behandles, bør EKG evaluering overvejes, inden

behandlingen startes.

Hvis der opstår tegn på hjertearytmier under behandling med escitalopram, bør man

seponere behandlingen og udføre EKG.

Snævervinklet glaukom

SSRI’er, herunder escitalopram, kan påvirke pupilstørrelsen og medføre mydriasis. Denne

mydriatiske effekt kan indsnævre øjets vinkel og medføre øget okulært tryk og

snævervinklet glaukom, særlig hos prædisponerede patienter. Escitalopram bør derfor

anvendes med forsigtighed hos patienter med snævervinklet glaukom eller med glaukom i

anamnesen.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Kontraindicerede kombinationer

Irreversible, ikke-selektive MAO-hæmmere

Der er rapporteret alvorlige reaktioner hos patienter, som får SSRI-præparater sammen

med en ikke-selektiv irreversibel MAO-hæmmer, og hos patienter, som netop er ophørt

med SSRI-behandling og er påbegyndt behandling med MAO-hæmmere (se pkt. 4.3). I

nogle tilfælde har patienten udviklet serotoninsyndrom (se pkt. 4.8).

Escitalopram er kontraindiceret sammen med ikke-selektive irriversible MAO-hæmmere.

Escitalopram-behandling kan påbegyndes 14 dage efter ophør af behandling med en

irreversibel MAO-hæmmer. Der bør gå mindst syv dage efter ophør af escitalopram-

behandling, før behandling med en ikke-selektiv irreversibel MAO-hæmmer iværksættes.

Reversibel, selektiv MAO-A-hæmmer (moclobemid)

Samtidig indgift af escitalopram og en MAO-A-hæmmer som f.eks. moclobemid er

kontraindiceret grundet risikoen for serotoninsyndrom (se pkt. 4.3). Hvis samtidig indgift

viser sig nødvendig, bør den iværksættes ved mindste anbefalede dosis og under øget

klinisk overvågning.

Reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer (linezolid)

Antibiotikummet linezolid er en reversibel, ikke-selektiv MAO-hæmmer og bør ikke

indgives hos patienter i escitalopram-behandling. Hvis samtidig indgift viser sig

nødvendig, bør den iværksættes ved mindste anbefalede dosis og under tæt klinisk

overvågning (se pkt. 4.3).

50403_spc.docx

Side 7 af 17

Irreversibel, selektiv MAO-B-hæmmer (selegilin)

Der skal udvises forsigtighed ved samtidig behandling med selegilin (irreversibel MAO-B-

hæmmer), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Selegilindoser på op til

10 mg daglig er indtaget samtidig med racemisk citalopram uden problemer.

Forlængelse af QT-interval

Der er ikke blevet udført farmakokinetiske og farmakodynamiske studier mellem

escitalopram og andre lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Additiv effekt af

escitalopram og disse lægemidler kan ikke udelukkes. Derfor er samtidig administration af

escitalopram med lægemidler, der forlænger QT-intervallet, såsom Klasse IA og III

antiarytmika, antipsykotika (f.eks. fentiazinderivater, pimozid, haloperidol), tricykliske

antidepressiva, visse antimikrobielle midler (f.eks. sparfloxacin, moxifloxacin,

erythromycin IV, pentamidin, malariabehandling, især halofantrin), visse antihistaminer

(astemizol, mizolastine) osv., kontraindiceret.

Kombinationer, der kræver forsigtighedsregler

Serotonerge lægemidler

Samtidig behandling med serotonerge lægemidler (f.eks. tramadol, sumatriptan og andre

triptaner) kan medføre serotoninsyndrom.

Lægemidler, der sænker krampetærsklen

SSRI-præparater kan sænke krampetærsklen. Der bør udvises forsigtighed, når

escitalopram anvendes sammen med andre lægemidler, der kan nedsætte krampetærsklen

(f.eks. antidepressiva (tricykliske antidepressiva, SSRI-præparater), neuroleptika

(phenothiaziner, thioxanthener og butyrofenoner), mefloquin, bupropion og tramadol).

Litium, tryptofan

Der er rapporteret om øget effekt ved samtidig behandling med SSRI-præparater og litium

eller tryptofan, hvorfor samtidig brug af SSRI-præparater med disse lægemidler bør ske

med forsigtighed.

Perikon

Samtidig brug af SSRI-præparater og naturmedicin, som indeholder perikon (Hypericum

perforatum) kan øge forekomsten af bivirkninger (se pkt. 4.4).

Blødning

Der kan opstå en ændret antikoagulerende virkning, når escitalopram indgives sammen

med perorale antikoagulanter. Patienter i oral antikoagulantbehandling bør gennemgå

grundig koagulationsovervågning ved iværksætning eller seponering af escitalopram (se

pkt. 4.4). Samtidig brug af non-steroide antiinflammatoriske lægemider (NSAID) kan øge

blødningstendensen (se pkt. 4.4).

Alkohol

Der forventes ingen farmakodynamiske eller farmakokinetiske interaktioner mellem

escitalopram og alkohol. Som med andre psykotropiske lægemidler, anbefales samtidig

indtag med alkohol dog ikke.

50403_spc.docx

Side 8 af 17

Lægemidler, der inducerer hypokaliæmi/hypomagnesiæmi

Der skal udvises forsigtighed med samtidig brug af lægemidler, der inducerer

hypokaliæmi/hypomagnesiæmi, da disse tilstande øger risikoen for maligne arytmier (se

pkt. 4.4).

Farmakokinetiske interaktioner

Andre lægemidlers indvirkning på escitaloprams farmakokinetik

Escitaloprams metabolisme medieres primært af CYP2C19. CYP3A4 og CYP2D6 kan

desuden bidrage til metabolismen, men i et mindre omfang. Metabolismen af den primære

metabolit S-DCT (demethyleret escitalopram) synes at være delvist katalyseret af

CYP2D6.

Samtidig indgift af escitalopram og omeprazol 30 mg en gang daglig (en CYP2C19-

hæmmer) resulterede i en moderat (ca. 50 %) stigning i plasmakoncentrationerne af

escitalopram.

Samtidig indtagelse af escitalopram og cimetidin 400 mg 2 gange daglig (moderat potent

generel enzymhæmmer) resulterede i en moderat (ca. 70 %) stigning i

plasmakoncentrationer af escitalopram. Forsigtighed tilrådes, når escitalopram

administreres i kombination med cimetidin. Dosisjustering kan være nødvendig.

Der bør således udvises forsigtighed ved samtidig brug af CYP2C19-hæmmere (f.eks.

omeprazol, esomeprarzol, fluvoxamin, lansoprazol, ticlopidin) eller cimetidin. Det kan

være nødvendigt at reducere escitalopramdosis på baggrund af monitorering af

bivirkninger ved samtidig behandling.

Escitaloprams effekt på andre lægemidlers farmakokinetik

Escitalopram hæmmer CYP2D6-enzymet. Forsigtighed anbefales, når escitalopram gives

sammen med lægemidler, som primært metaboliseres af dette enzym, og som har et smalt

terapeutisk indeks, f.eks. flecainid, propafenon og metoprolol (når det anvendes ved

hjertesvigt), eller visse lægemidler, der indvirker på CNS, og som primært metaboliseres af

CYP2D6, f.eks. antidepressiva såsom desipramin, clomipramin, nortriptylin, eller

antipsykotika såsom risperidon, thioridazin og haloperidol. Dosisjustering kan være

nødvendig.

Samtidig indgift af desipramin eller metoprolol resulterede i begge tilfælde i en fordobling

af plasmakoncentrationen af disse to CYP2D6-substrater.

In vitro-undersøgelser har vist, at escitalopram muligvis også kan forårsage en svag

hæmning af CYP2C19. Forsigtighed anbefales ved samtidig brug af lægemidler, der

metaboliseres via CYP2C19.

4.6

Graviditet og amning

Fertilitet

Data fra dyreforsøg har vist, at citalopram kan påvirke sædkvaliteten (se pkt. 5.3).

Journalrapporter fra mennesker med visse SSRI-præparater har vist, at en virkning på

sædkvaliteten er reversibel.

50403_spc.docx

Side 9 af 17

Der er indtil videre ikke observeret indvirkning på fertiliteten hos mennesker.

Graviditet

Der findes kun begrænsede kliniske data om brug under graviditet.

I undersøgelser af reproduktionstoksiciteten hos rotter, blev der observeret

embryoføtotoksiske effekter, men ingen øget incidens af misdannelser (se pkt. 5.3).

Ezttavis bør kun bruges under graviditet ved tvingende nødvendighed og kun efter nøje

overvejelse af risk-/benefit-forholdet.

Epidemiologiske data tyder på at brug af SSRI’er under graviditet, især sidst i graviditeten,

kan forøge risikoen for Persisterende Pulmonal Hypertension hos den Nyfødte (PPHN).

Den observerede risiko var ca. 5 tilfælde for hver 1000 graviditeter. I den almindelige

befolkning er risikoen 1 til 2 tilfælde af PPHN for hver 1000 graviditeter.

Nyfødte bør observeres, hvis moderen har fået escitalopram i de sene stadier af

graviditeten, især i tredje trimester. Brat seponering bør undgås, hvis der bruges SSRI-

præparater under graviditeten.

Følgende symptomer kan opstå hos den nyfødte, hvis moderen har fået SSRI/SNRI-

præparater i de sene stadier af graviditeten: respirationsbesvær, cyanose, apnø, kramper,

temperatursvingninger, madningsbesvær, emesis, hypoglykæmi, hypertoni, hypotoni,

hyperrefleksi, tremor, nervøsitet, irritabilitet, letargi, vedvarende gråd, somnolens og

søvnbesvær. Disse symptomer kan skyldes enten serotonerge virkninger eller

abstinenssymptomer. I de fleste tilfælde starter komplikationerne straks eller umiddelbart

(< 24 timer) efter fødsel.

Amning

Det forventes, at escitalopram udskilles i modermælken.

Amning anbefales derfor ikke under behandling.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Selv om escitalopram ikke har vist sig at påvirke den intellektuelle eller psykomotoriske

funktion, kan alle psykoaktive lægemidler reducere dømmekraften eller færdigheder.

Patienter bør advares om den potentielle risiko for, at evnen til at køre bil eller betjene

maskiner påvirkes.

4.8

Bivirkninger

Bivirkninger opstår hyppigst i den første eller anden behandlingsuge og falder normalt i

intensitet og hyppighed ved fortsat behandling.

Liste over bivirkninger i tabelform

Kendte bivirkninger ved brug af SSRI-præparater er også rapporteret ved brug af

escitalopram i enten placebokontrollerede kliniske studier eller som spontane hændelser

efter markedsføring. Disse er anført nedenfor efter organklasse og hyppighed.

De angivne hyppigheder er taget fra kliniske forsøg; de er ikke korrigeret for placebo.

Hyppighed er defineret som:

Meget almindelig (≥ 1/10)

Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)

50403_spc.docx

Side 10 af 17

Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100)

Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkning

Blod og lymfesystem

Ikke kendt

Trombocytopeni

Immunsystemet

Sjælden

Anafylaktisk reaktion

Det endokrine system

Ikke kendt

Utilstrækkelig ADH-sekretion

Metabolisme og ernæring

Almindelig

Nedsat appetit, øget appetit, vægtøgning

Ikke almindelig

Vægttab

Ikke kendt

Hyponatriæmi, anoreksi

Psykiske forstyrrelser

Almindelig

Angst, rastløshed, abnorme drømme

Kvinder og mænd: Nedsat libido

Kvinder: Anorgasmi

Ikke almindelig

Bruksisme, agitation, nervøsitet, panikanfald,

konfus tilstand

Sjælden

Aggression, depersonalisering, hallucination

Ikke kendt

Mani, selvmordstanker, suicidaladfærd

Nervesystemet

Meget

almindelig

Hovedpine

Almindelig

Insomni, somnolens, svimmelhed, paræstesi,

tremor

Ikke almindelig

Smagsforstyrrelser, søvnforstyrrelser, synkope

Sjælden

Serotoninsyndrom

Ikke kendt

Dyskinesi, bevægelsesforstyrrelse, konvulsion,

akatisi/psykomotorisk rastløshed

Øjne

Ikke almindelig

Mydriasis, synsforstyrrelser

Øre og labyrint

Ikke almindelig

Tinnitus

Hjerte

Ikke almindelig

Takykardi

Sjælden

Bradykardi

Ikke kendt

Ventrikulær arytmi, herunder torsade de pointes

Elektrokardiogram QT forlænget

Vaskulære sygdomme

Ikke kendt

Ortostatisk hypotension

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig

Bihulebetændelse, gaben

Ikke almindelig

Næseblod

Mave-tarm-kanalen

Meget

almindelig

Kvalme

Almindelig

Diarré, obstipation, opkastning, mundtørhed

Ikke almindelig

Gastrointestinal blødning (inklusive

rektalblødning)

Lever og galdeveje

Ikke kendt

Hepatitis, abnorm leverfunktionstest

Hud og subkutane væv

Almindelig

Øget svedtendens

Ikke almindelig

Urticaria, alopeci, udslæt, pruritus

Ikke kendt

Ekkymose, angioødem

Knogler, led, muskler og

bindevæv

Almindelig

Artralgi, myalgi

Nyrer og urinveje

Ikke kendt

Urinretention

Det reproduktive system og

mammae

Almindelig

Mænd: Ejakulationsforstyrrelse, impotens

Ikke almindelig

Kvinder: Metroragi, menorrhagi

Ikke kendt

Galaktoré

Mænd: Priapisme

Almene symptomer og reaktioner

på administrationsstedet

Almindelig

Træthed, pyreksi

Ikke almindelig

Ødem

50403_spc.docx

Side 11 af 17

Der er indberettet tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd under behandling med

escitalopram eller umiddelbart efter behandlingsophør (se pkt. 4.4)

Disse bivirkninger er rapporteret for den terapeutiske klasse af SSRI-præparater.

Forlængelse af QT-interval

Tilfælde af QT-forlængelse og ventrikulær arytmi, herunder torsade de pointes, er

rapporteret efter markedsføring. Dette skete hovedsageligt hos kvindelige patienter,

patienter med hypokaliæmi, præeksisterende QT-forlængelse eller andre hjertesygdomme

(se pkt. 4.3, 4.4, 4.5, 4.9 og 5.1).

Klasse effekt

Epidemiologiske studier hovedsageligt udført hos patienter på 50 år og opefter, viser en

forøget risiko for knoglebrud hos patienter som får SSRI’er eller TCA’er. Mekanismen bag

dette er ukendt.

Abstinenssymptomer ved behandlingsophør

Seponering af SSRI-/SNRI-præparater (især når det sker brat) fører i almindelighed til

abstinenssymptomer. Svimmelhed, sanseforstyrrelser (herunder paræstesi og følelse af

elektrisk chok), søvnforstyrrelser (herunder insomni og intense drømme), agitation eller

angst, kvalme og/eller emesis, tremor, konfusion, sveden, hovedpine, diarre, palpitationer,

emotionel instabilitet, irritabilitet og synsforstyrrelser er de mest almindelige indberettede

symptomer. Generelt er disse bivirkninger milde til moderate og selvbegrænsende, men

hos nogle patienter kan de være svære og/eller langvarige. Det tilrådes derfor at nedtrappe

dosis gradvist, når escitaloprambehandling ikke længere er nødvendig (se pkt. 4.2 og 4.4).

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: sst@sst.dk

4.9

Overdosering

Toksicitet

Der findes begrænsede kliniske data om overdosering af escitalopram, og de fleste tilfælde

omhandler samtidig overdosering af andre lægemidler. I størstedelen af tilfældene er der

rapporteret om milde eller ingen symptomer. Der er kun rapporteret sjældne tilfælde af

overdosering med dødelig udgang med escitalopram alene; størstedelen af tilfældene har

involveret overdosering med flere lægemidler. Doser på mellem 400 og 800 mg

escitalopram alene er blevet taget uden at give alvorlige symptomer.

Symptomer

Symptomerne i de rapporterede tilfælde af overdosering omfatter primært symptomer i

centralnervesystemet (fra svimmelhed, tremor og agitation til sjældne tilfælde af

serotoninsyndrom, krampe og koma), det gastrointestinale system (kvalme/emesis) og det

50403_spc.docx

Side 12 af 17

kardiovaskulære system (hypotension, takykardi, forlænget QT-interval og arytmi) samt

forstyrrelser i elektrolyt-/væskebalance (hypokaliæmi, hyponatriæmi).

Håndtering

Der eksisterer ingen specifik antidot. Der skal etableres og opretholdes frie luftveje, sikres

tilstrækkelig iltning og respiratorisk funktion. Der bør foretages maveskylning og brug af

aktivt kul hurtigst muligt efter peroral indgift. Monitorering af hjertefunktion og vitale

funktioner sammen med almen symptomatisk behandling anbefales.

EKG monitorering anbefales i tilfælde af overdosering hos patienter med kongestiv

hjertesvigt/bradyarytmier, hos patienter i samtidig behandling med QT-forlængende

lægemidler, eller hos patienter med ændret metabolisme, f.eks. nedsat leverfunktion.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 AB 10. Antidepressiva, selektive serotonin re-uptake hæmmere.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkemåde

Escitalopram er en selektiv hæmmer af serotonin (5-HT)-reuptake med høj affinitet til det

primære bindingssted. Escitalopram binder desuden til et allosterisk sted på

serotonintransporteren med 1.000 gange lavere affinitet. Escitalopram har ingen eller ringe

affinitet til en række receptorer, herunder 5-HT1A-, 5-HT2-, DA D1- og D2-receptorer,

α1-, α2-, β-adrenoceptorer, histamin H1-, muskarin kolinerg-, benzodiazepin- og opioid-

receptorer Hæmningen af 5-HT-reuptake er den eneste sandsynlige virkemåde, som kan

forklare escitaloprams farmakologiske og kliniske virkninger.

Farmakodynamiske virkninger

I et dobbeltblindet, placebokontrolleret EKG studie i raske forsøgspersoner var ændringen

fra baseline i QTc (Fridericia korrektion) 4,3 msek (90 % CI: 2,2; 6,4) ved en dosis på

10 mg/dag og 10,7 msek (90 % CI: 8,6; 12,8) ved en supraterapeutisk dosis på 30 mg/dag

(se pkt. 4.3, 4.4, 4.5, 4.8 og 4.9).

Klinisk effekt og sikkerhed

Svære depressive episoder

Escitalopram har vist sig effektiv ved akut behandling af svære depressive episode i tre ud

af fire dobbeltblindede, placebokontrollerede korttidsundersøgelser (otte uger). I en

længerevarende undersøgelse af forebyggelse af recidiv blev 274 patienter, som

responderede under en indledende otteugers open label-behandlingsfase på escitalopram 10

eller 20 mg/dag, randomiseret til fortsat escitaloprambehandling ved samme dosis eller til

placebo i op til 36 uger. I denne undersøgelse oplevede patienter, der var i fortsat

escitaloprambehandling, at der over de efterfølgende 36 uger gik signifikant længere tid

inden tilbagefald sammenlignet med de patienter, som fik placebo.

50403_spc.docx

Side 13 af 17

Socialangst

Escitalopram viste sig effektiv i såvel tre korttidsundersøgelser (12 uger) og hos

respondenter i en seksmånedersundersøgelse af forebyggelse af recidiv ved socialangst. I

en 24-ugers dosisbestemmelsesundersøgelse er der påvist effekt af 5, 10 og 20 mg

escitalopram.

Generaliseret angst

Escitalopram i doser på 10 og 20 mg/dag var effektivt i fire ud af fire placebokontrollerede

forsøg.

I poolede data fra tre forsøg med lignende design, som omfattede 421 escitalopram-

behandlede patienter og 419 placebo-behandlede patienter, var der henholdsvis 47,5 % og

28,9 % med respons og 37,1 % og 20,8 % med remission. Vedvarende effekt sås fra uge 1.

Vedligeholdelse af virkningen af escitalopram 20 mg/dag blev påvist i et 24- til 76-ugers,

randomiseret studie af virkningsvedligeholdelse hos 373 patienter, der havde udvist

respons under den indledende open-label behandling på 12 uger.

Obsessiv-kompulsiv tilstand

I en randomiseret, dobbeltblind, klinisk undersøgelse var escitalopram 20 mg daglig bedre

end placebo på Y-BOCS total score efter 12 uger. Efter 24 uger var både escitalopram

10 mg og 20 mg daglig bedre end placebo.

Forebyggelse af recidiv blev påvist for 10 og 20 mg/dag escitalopram hos patienter, der

responderede på escitalopram i en 16-ugers open label-periode, og som indgik i en 24-

ugers, randomiseret, dobbeltblind, placebokontrolleret periode.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Absorptionen er næsten fuldstændig og uafhængig af fødeindtagelse. (Tid til maksimal

koncentration (gennemsnitlig T

) er 4 timer efter gentagen dosering). Som det er tilfældet

med racemisk citalopram, forventes den absolutte biotilgængelighed for escitalopram at

være ca. 80 %.

Distribution

Tilsyneladende fordelingsvolumen (Vd,β/F) er ca. 12-26 l/kg efter peroral indgift.

Plasmaproteinbindingen er under 80 % for escitalopram og dens primære metabolitter.

Biotransformation

Escitalopram metaboliseres i leveren til de demetylerede og didemetylerede metabolitter.

Begge er farmakologiske aktive. Alternativt kan nitrogenet blive oxideret til at danne N-

oxidmetabolitten. Såvel modersubstans som metabolitter udskilles delvist som

glukoronider. Efter gentagne doser ligger de gennemsnitlige koncentrationer af demetyl-

og didemetylmetabolitterne normalt på hhv. 28-31 % og < 5 % af

escitalopramkoncentrationen. Biotransformationen af escitalopram til den demetylerede

metabolit medieres primært af CYP2C19. CYP3A4 og CYP2D6 medvirker muligvis i

nogen grad.

Elimination

50403_spc.docx

Side 14 af 17

Elimineringshalveringstiden (t

½ β

) efter gentagne doser er ca. 30 timer, og den orale

plasmaclearance (Cl

oral

) er ca. 0,6 L/min. De primære metabolitter har en betydelig længere

halveringstid.

Escitalopram og dens primære metabolitter menes at blive elimineret via både leveren

(metabolisk) og nyrerne, hvor størstedelen af dosis udskilles som metabolitter i urinen.

Farmakokinetikken er lineær. Steady state-plasmaniveauer opnås på ca. en uge.

Gennemsnitlige steady state-koncentrationer på 50 nmol/L (20-125 nmol/L) opnås ved en

daglig dosis på 10 mg.

Ældre patienter (>

år)

Escitalopram synes at blive elimineret langsommere hos ældre patienter end hos yngre

patienter. Systemisk eksponering (AUC) er ca. 50 % højere hos ældre sammenlignet med

yngre raske frivillige (se pkt. 4.2).

Leverinsufficiens

Hos patienter med mild eller moderat leverinsufficiens (Child-Pugh-kriterie A og B) var

halveringstiden for escitalopram omtrent dobbelt så lang og eksponeringen ca. 60 % højere

end hos personer med normal leverfunktion (se pkt. 4.2).

Nyreinsufficiens

Der er observeret længere halveringstid og en mindre stigning i eksponering hos patienter

med nyreinsufficiens (CL

10-53 ml/min) ved indgift af racemisk citalopram.

Metabolitternes plasmakoncentrationer er ikke undersøgt, men de kan være forhøjede (se

pkt. 4.2).

Polymorfisme

Personer med ringe metabolisering via CYP2C19 er observeret at have dobbelt så høj

koncentration af escitalopram i plasma som personer med omfattende metabolisering. Der

blev ikke observeret en signifikant ændring i eksponering hos personer med ringe

metabolisering via CYP2D6 (se pkt. 4.2).

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Da en række toksikokinetiske og toksikologiske undersøgelser hos rotter med escitalopram

og citalopram viste sammenlignelig profil, er der ikke gennemført et komplet program af

konventionelle prækliniske undersøgelser af escitalopram. Derfor kan alle oplysninger om

citalopram ekstrapoleres til escitalopram.

I komparative toksikologiundersøgelser hos rotter udviste escitalopram og citalopram

kardiotoksicitet, herunder kongestiv hjerteinsufficiens efter nogle ugers behandling ved

doser, der medførte generel toksicitet. Kardiotoksiciteten syntes at være i korrelation med

peak plasmakoncentration snarere end med systemiske eksponeringer (AUC). Peak

plasmakoncentrationer ved dosis uden effekt oversteg (otte gange højere) de

koncentrationer, der blev opnået ved klinisk brug, mens AUC for escitalopram kun var tre

til fire gange højere end den eksponering, der blev opnået ved klinisk brug. For citalopram

var AUC-værdierne for S-enantiomeren seks til syv gange højere end den eksponering, der

blev opnået ved klinisk brug. Disse resultater skyldes formentlig en overdreven indflydelse

på biogene aminer, dvs. sekundært til den primære farmakologiske effekt, hvilket resulterer

i en hæmodynamisk effekt (nedsat koronar gennemstrømning) og iskæmi. Den nøjagtige

kardiotoksiske virkemåde hos rotter er dog ikke klarlagt. Klinisk erfaring med citalopram

50403_spc.docx

Side 15 af 17

og erfaring fra kliniske forsøg med escitalopram indikerer ikke, at disse resultater

korrelerer klinisk.

Øget indhold af phospholipider er observeret hos rotter i visse væv, f.eks. lunge-,

epididymis- og levervæv, efter længere tids behandling med escitalopram og citalopram.

Fundene i epididymis- og levervæv sås ved koncentrationer svarende til human

anvendelse. Effekten er reversibel efter behandlingsophør. Akkumulering af

phospholipider (phospholipidose) i dyr er observeret i forbindelse med mange

kationamfifile lægemidler. Det vides ikke, om dette fænomen har nogen signifikant

betydning for mennesker.

I udviklingstoksikologiske undersøgelser hos rotter sås embryotoksiske virkninger (lavere

vægt hos fosteret og reversibel forsinket ossifikation) ved højere eksponering hvad angår

AUC end det, der ses i klinisk anvendelse. Der blev ikke noteret øget hyppighed af

misdannelser. En præ- og postnatal undersøgelse viste nedsat overlevelse i dieperioden ved

højere eksponering hvad angår AUC end det, der ses i klinisk anvendelse.

Data fra dyreforsøg har vist, at citalopram fremkalder en reduktion i fertilitetsindeks og

graviditetsindeks, reduktion i antallet af implantationer og abnorm sperm ved en

eksponering, der ligger et godt stykke over den humane eksponering.

Der foreligger ingen dyreforsøgsdata vedrørende dette aspekt for escitalopram.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Cellulose, mikrokrystallinsk

Silica, kolloid vandfri

Croscarmellosenatrium

Talcum

Magnesiumstearat

Overtræk

Hypromellose 6cP

Titandioxid (E171)

Macrogol 6000

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

PVC/PVDC/aluminiumblister: 3 år.

Plastikbeholder (polyætylen): 3 år.

Al/Al-blister: 3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

PVC/PVDC/aluminiumblister: Må ikke opbevares over 25

Plastikbeholder (polyætylen): Må ikke opbevares over 30

Al/Al-blister: Denne emballagetype kræver ingen særlige opbevaringsforhold.

50403_spc.docx

Side 16 af 17

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVDC/aluminiumblister: 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 98, 100, 200 tabletter.

Plastikbeholder (polyætylen): 100 (5, 10, 15 og 20 mg), 200 og 250 (5 og 10 mg) tabletter.

Al/Al-blister: 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 98, 100, 200 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Actavis Group PTC ehf.

Reykjavikurvegi 76-78

220 Hafnarfjordur

Island

Repræsentant

Actavis A/S

Ørnegårdsvej 16

2820 Gentofte

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

5 mg:

50402

10 mg: 50403

15 mg: 50404

20 mg: 50405

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

13. marts 2013

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

15. september 2014

50403_spc.docx

Side 17 af 17