Estaldem
Primær information
- Handelsnavn:
- Estaldem 20 mg+10 mg depottabletter
- Aktiv bestanddel:
- NALOXONHYDROCHLORIDDIHYDRAT, OXYCODONHYDROCHLORID
- Tilgængelig fra:
- Acino AG
- ATC-kode:
- N02AA55
- INN (International Name):
- NALOXONHYDROCHLORIDDIHYDRAT, OXYCODONHYDROCHLORID
- Dosering:
- 20 mg+10 mg
- Lægemiddelform:
- depottabletter
- Brugt til:
- Mennesker
- Medicin typen:
- Allopatiske stof
Dokumenter
- for sundhedspersonale:
- Produktresumé
-
- for den brede offentlighed:
- Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.
Anmode informationsbrochure for offentligheden.
Lokation
- Fås i:
-
Danmark
- Sprog:
- dansk
Andre oplysninger
Status
- Kilde:
- Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
- Autorisationsnummer:
- 55087
- Sidste ændring:
- 01-02-2018
Produktresumé
13. februar 2017
PRODUKTRESUMÉ
for
Estaldem, depottabletter
0.
D.SP.NR.
29532
1.
LÆGEMIDLETS NAVN
Estaldem
2.
KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING
mg/2,5
mg depottabletter
Hver depottablet indeholder 5 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 4,5 mg oxycodon og
naloxonhydrochloriddihydrat svarende til 2,5 mg naloxonhydrochlorid og 2,25 mg
naloxon.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver depottablet indeholder
16,0 mg lactose.
mg/5
mg depottabletter
Hver depottablet indeholder 10 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 9,0 mg oxycodon
og naloxonhydrochloriddihydrat svarende til 5,0 mg naloxonhydrochlorid og 4,5 mg
naloxon.
Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver depottablet indeholder
32,0 mg lactose.
mg/10
mg depottabletter
Hver depottablet indeholder 20 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 18,0 mg oxycodon
og naloxonhydrochloriddihydrat svarende til 10,0 mg naloxonhydrochlorid og 9,0 mg
naloxon.
mg/20
mg depottabletter
Hver depottablet indeholder 40 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 36,0 mg oxycodon
og naloxonhydrochloriddihydrat svarende til 20,0 mg naloxonhydrochlorid og 18,0 mg
naloxon.
Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.
55087_spc.docx
Side 1 af 19
3.
LÆGEMIDDELFORM
Depottabletter.
Estaldem 5
mg/2,5
mg depottabletter
Lyseblå, runde, konvekse filmovertrukne tabletter med en nominel diameter på 7,2 mm.
Estaldem 10
mg/5
mg depottabletter
Hvide til råhvide, ovale, konvekse filmovertrukne tabletter med en nominel længde på
13,2 mm.
Estaldem 20
mg/10
mg depottabletter
Lyserøde, ovale, konvekse filmovertrukne tabletter med en nominel længde på 10,2 mm.
Estaldem 40
mg/20
mg depottabletter
Lysorange til okkerfarvede, ovale, konvekse filmovertrukne tabletter med en nominel
længde på 13,2 mm.
4.
KLINISKE OPLYSNINGER
4.1
Terapeutiske indikationer
Stærke smerter, som kun kan behandles tilstrækkeligt med opioidanalgetika.
Opioidantagonisten naloxon modvirker opioidinduceret obstipation, idet oxycodons
virkning på opioidreceptorerne lokalt i mave-tarm-kanalen blokeres.
Estaldem er godkendt til behandling af voksne.
4.2
Dosering og indgivelsesmåde
Dosering
Analgesi
Den analgetiske effekt af Estaldem er ækvivalent med oxycodonhydrochlorid i
depotformuleringer.
Dosis bør justeres i forhold til smerteintensitet og den enkelte patients respons. Medmindre
andet er foreskrevet, skal Estaldem administreres som følger:
Voksne
Den normale initialdosis til opioidnaive patienter er 10 mg/5 mg oxycodon-
hydrochlorid/naloxonhydrochlorid hver 12. time.
Patienter, som allerede er i behandling med opioider, kan starte med højere doser af
Estaldem, afhængigt af tidligere erfaringer med opioidbehandling.
Estaldem 5 mg/2,5 mg er beregnet til titrering af dosis ved opstart af opioidbehandling og
ved individuel justering af dosis.
55087_spc.docx
Side 2 af 19
Den maksimale døgndosis af Estaldem er 160 mg oxycodonhydrochlorid og 80 mg
naloxonhydrochlorid. Den maksimale daglige dosis er forbeholdt patienter, som tidligere
har været i behandling med en stabil dosis af oxycodon/naloxon, og som har behov for en
øget dosis. Der bør tages særligt hensyn til patienter med nedsat nyrefunktion og patienter
med let nedsat leverfunktion, hvis en øget dosis overvejes. Til patienter, som har brug for
en højere dosis, kan behandlingen suppleres med oxycodonhydrochlorid i
depotformulering givet samtidigt, idet der tages højde for den maksimale døgndosis på
400 mg oxycodonhydrochlorid i depotformulering. Supplement med
oxycodonhydrochlorid kan reducere naloxonhydrochlorids gavnlige effekt på
tarmfunktionen.
Ved seponering af behandling med Estaldem og efterfølgende skift til et andet opioid kan
det forventes, at tarmfunktionen forværres.
Nogle patienter, som tager Estaldem efter en fast doseringsplan, har behov for
hurtigtvirkende analgetika som nødmedicin ved gennembrudssmerter. Estaldem er en
depotformulering og er derfor ikke egnet til behandling af gennembrudssmerter. Ved
behandling af gennembrudssmerter skal en enkelt dosis nødmedicin udgøre ca. 1/6 af den
totale døgndosis af oxycodonhydrochlorid. Brug af nødmedicin mere end to gange daglig
indikerer normalt, at den anvendte dosis Estaldem skal øges. Justering af dosis foretages i
trin på 5 mg/2,5 mg eller om nødvendigt 10 mg/5 mg, oxycodonhydrochlorid/naloxon-
hydrochlorid to gange daglig med 1-2 dages mellemrum, indtil der er opnået en stabil
dosis. Så længe det er nødvendigt med smertebehandling, er målet at finde en
patientspecifik dosis, som ved to daglige doser giver tilstrækkelig smertelindring med så
lidt nødmedicin som muligt.
Den fastsatte dosis Estaldem administreres to gange daglig i henhold til fast doseringsplan.
For de fleste patienter passer det med jævnt fordelt administration (samme dosis givet hver
12. time, morgen og aften). Nogle patienter kan, afhængigt af deres smertetilstand, have
gavn af en ujævnt fordelt dosering tilrettelagt efter smertemønsteret. Generelt bør den
lavest effektive dosis analgetikum anvendes.
Ved behandling af non-maligne smerter er en daglig dosis på op til 40 mg/20 mg
oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid normalt tilstrækkelig, men det kan dog være
nødvendigt at anvende højere dosis.
Ældre
Som for yngre voksne afhænger dosis af smertens intensitet eller RLS-symptomer og af
den enkelte patients respons.
Patienter med nedsat leverfunktion
Et klinisk forsøg har vist, at plasmakoncentrationen af både oxycodon og naloxon er
forhøjet hos patienter med nedsat leverfunktion. Koncentrationen af naloxon blev påvirket
i højere grad end koncentrationen af oxycodon (se pkt. 5.2). Den kliniske betydning af, at
patienter med nedsat leverfunktion eksponeres for en relativt høj koncentration af naloxon,
kendes endnu ikke. Estaldem bør anvendes med forsigtighed til patienter med let nedsat
leverfunktion (se pkt. 4.4). Estaldem er kontraindiceret til patienter med moderat til svært
nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).
55087_spc.docx
Side 3 af 19
Patienter med nedsat nyrefunktion
Et klinisk forsøg har vist, at plasmakoncentrationen af både oxycodon og naloxon er
forhøjet hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2). Koncentrationen af naloxon
blev påvirket i højere grad end koncentrationen af oxycodon. Den kliniske betydning af, at
patienter med nedsat nyrefunktion eksponeres for en relativt høj koncentration af naloxon,
kendes endnu ikke. Estaldem bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat
nyrefunktion (se pkt. 4.4).
Pædiatrisk population
Estaldems sikkerhed og virkning hos børn under 18 år er endnu ikke klarlagt. Der
foreligger ingen data.
Administration
Til oral anvendelse.
Den fastsatte dosis Estaldem administreres to gange daglig i henhold til fast doseringsplan.
Estaldem depottabletter kan tages sammen med eller uafhængigt af føde og skal tages med
en tilstrækkelig mængde væske. Depottabletterne skal synkes hele og må ikke deles, tygges
eller knuses.
Behandlingsvarighed
Estaldem må ikke anvendes i længere tid end højst nødvendigt. Hvis sygdommens type og
sværhedsgrad nødvendiggør længerevarende behandling, skal patienten overvåges nøje og
regelmæssigt for at vurdere, om og i hvilket omfang fortsat behandling er nødvendig.
Analgesi
Når opioidbehandling ikke længere er nødvendig, anbefales det at reducere den daglige
dosis gradvist (se pkt. 4.4).
4.3
Kontraindikationer
Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne
anført i pkt. 6.1
Enhver situation, hvor opioider er kontraindiceret
Svær respirationsdepression med hypoxi og/eller hyperkapni
Svær kronisk obstruktiv lungesygdom
Cor pulmonale
Svær bronkial astma
Ikke-opioidinduceret paralytisk ileus
Moderat til svært nedsat leverfunktion
4.4
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen
Den største risiko ved overdosering af opioider er respirationsdepression.
Der skal udvises forsigtighed ved administration af Estaldem til ældre eller svækkede
patienter, patienter med opioidinduceret paralytisk ileus, patienter med svært nedsat
55087_spc.docx
Side 4 af 19
lungefunktion, patienter med søvnapnø, myksødem, hypothyroidisme, Addisons sygdom
(binyrebarkinsufficiens), forgiftningspsykose, cholelithiasis, prostatahypertrofi,
alkoholisme, delirium tremens, pancreatitis, hypotension, hypertension, allerede
eksisterende hjerte-kar-sygdomme, hovedskader (pga. risiko for øget intrakranielt tryk),
epilepsi eller tendens til krampeanfald samt hos patienter, der er i behandling med
MAO-hæmmere.
Der skal også udvises forsigtighed ved administration af Estaldem til patienter med let
nedsat lever- eller nyrefunktion. Det er især nødvendigt, at patienter med svært nedsat
nyrefunktion monitoreres omhyggeligt.
Diarré kan betragtes som en mulig bivirkning af naloxon.
Patienter, der er i langtidsbehandling med høje opioiddoser, kan initialt få
seponeringssymptomer ved skift til Estaldem. Sådanne patienter kræver særlig
opmærksomhed.
Estaldem er ikke egnet til behandling af abstinenssymptomer.
Langtidsbehandling med Estaldem kan medføre udvikling af tolerance, hvilket kan
nødvendiggøre brug af højere doser for at opnå den ønskede effekt. Kronisk brug af
Estaldem kan medføre fysisk afhængighed. Der kan forekomme abstinenssymptomer ved
pludselig seponering af behandlingen. Hvis behandling med Estaldem ikke længere er
nødvendig, anbefales det at reducere den daglige dosis gradvist for at undgå, at der opstår
seponeringssymptomer (se pkt. 4.2).
Der er risiko for udvikling af psykisk afhængighed af opioidanalgetika, inklusive
Estaldem. Der skal udvises særlig forsigtighed ved brug af Estaldem til patienter, som
tidligere har haft et alkohol- eller stofmisbrug. Oxycodon alene har en misbrugsprofil
svarende til andre stærke opioidagonister.
Depottabletterne skal sluges hele for ikke at ødelægge den forlængede virkning. De må
ikke deles, tygges eller knuses. Deling, tygning eller knusning af depottabletterne før
indtagelse fører til hurtigere frigivelse af de aktive substanser og absorption af en potentielt
dødelig dosis af oxycodon (se pkt. 4.9).
Patienter, der har oplevet somnolens og/eller et pludseligt søvnanfald, må ikke føre
motorkøretøjer eller betjene maskiner. Derudover kan det overvejes at reducere dosis eller
seponere behandlingen. På grund af mulige additive virkninger, bør der udvises
forsigtighed, når patienter tager andre sedativa i kombination med Estaldem (se pkt. 4.5
og 4.7).
Hvis Estaldem tages sammen med alkohol, kan bivirkningerne af Estaldem øges. Samtidig
brug bør undgås.
Estaldems sikkerhed og virkning er ikke blevet undersøgt hos børn og unge under 18 år, og
det frarådes derfor at anvende Estaldem til børn og unge under 18 år.
Der er ingen klinisk erfaring med behandling af patienter med peritoneal carcinomatose
eller sub-okklusivt syndrom i fremskredne stadier af cancer i fordøjelsessystemet eller
bækkenet. Estaldem bør derfor ikke anvendes til denne patientgruppe.
55087_spc.docx
Side 5 af 19
Estaldem bør ikke anvendes præoperativt eller i 12-24 timer efter operationen. Tidspunktet
for, hvornår behandling med Estaldem kan påbegyndes postoperativt, afhænger af type og
omfang af operationen, anvendt anæstesi, anden medicinering og patientens tilstand og
kræver derfor en grundig afvejning af fordele og risici for den enkelte patient.
Narkomaner bør på det kraftigste frarådes at misbruge Estaldem.
Hos personer, der er afhængige af opioider som f.eks. heroin, morfin eller methadon, vil en
delt, tygget eller knust tablet ved parenteral, nasal eller oral indtagelse medføre markante
abstinenssymptomer eller forværring af allerede eksisterende symptomer (se pkt. 4.9).
Dette skyldes naloxons antagonistiske egenskaber over for opioidreceptorer.
Estaldem består af en dobbelt polymermatrix, der kun er beregnet til oral anvendelse. I
tilfælde af misbrug i form af parenteral injektion kan depottablettens hjælpestoffer (især
talcum) medføre lokale vævsnekroser, granulomer i lungerne eller andre alvorlige,
potentielt dødelige hændelser.
Den tomme depottabletmatrix kan evt. ses i afføringen.
Estaldem 5 mg/2,5 mg og 10 mg/5 mg depottabletter indeholder lactose. Estaldem
5 mg/2,5 mg og 10 mg/5 mg bør ikke anvendes til patienter med sjælden arvelig
galactoseintolerans (Lapp lactase deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.
4.5
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion
CNS-depressiva (f.eks. andre opioider, sedativa, hypnotika, antidepressiva, phenothiaziner,
neuroleptika, antihistaminer og antiemetika) kan forstærke den CNS-dæmpende effekt
(f.eks. respirationsdepression) af Estaldem.
Alkohol kan forstærke de farmakodynamiske virkninger af Estaldem; samtidig brug bør
undgås.
Der er observeret klinisk relevante ændringer i INR (International Normalized Ratio eller
Quick-value) i begge retninger hos enkeltpersoner ved samtidig administration af
oxycodon og coumarin-antikoagulantia.
Oxycodon metaboliseres hovedsageligt via CYP3A4 og delvist via CYP2D6 (se pkt. 5.2).
Disse metaboliseringsvejes aktiviteter kan hæmmes eller fremmes af forskellige samtidigt
administrerede lægemidler eller kostelementer. Om nødvendigt skal Estaldem-doserne
justeres i overensstemmelse hermed.
CYP3A4-hæmmere såsom makrolidantibiotika (f.eks. clarithromycin, erythromycin,
telithromycin), azolantimykotika (f.eks. ketoconazol, voriconazol, itraconazol,
posaconazol), proteasehæmmere (f.eks. ritonavir, indinavir, nelfinavir, saquinavir),
cimetidin og grapefrugtjuice kan forårsage nedsat udskillelse af oxycodon, hvilket kan
medføre en stigning i oxycodonkoncentrationen i blodet. Det kan være nødvendigt at
foretage dosisreduktion og efterfølgende fornyet titrering af Estaldem.
CYP3A4-induktorer såsom rifampicin, carbamazepin, phenytoin og perikon kan fremkalde
metabolisering af oxycodon og forårsage øget udskillelse af lægemidlet, hvilket medfører
55087_spc.docx
Side 6 af 19
et fald i oxycodonkoncentrationen i blodet. Der skal udvises forsigtighed, og yderligere
titrering kan være nødvendig for at opnå tilstrækkelig symptomkontrol.
I teorien kan lægemidler, der hæmmer CYP3A4-aktiviteten, som paroxetin, fluoxetin og
quinidin forårsage nedsat udskillelse af oxycodon, hvilket kan medføre en stigning i
oxycodonkoncentrationen i blodet. Samtidig administration med CYP2D6-hæmmere havde
en ubetydelig indvirkning på elimineringen af oxycodon og havde heller ingen indflydelse
på oxycodons farmakodynamiske virkninger.
In vitro-metabolismeforsøg indikerer, at der ikke kan forventes klinisk relevante
interaktioner mellem oxycodon og naloxon.
Der er minimal sandsynlighed for klinisk relevante interaktioner mellem paracetamol,
acetylsalicylsyre eller naltrexon og oxycodon/naloxon-kombinationen i terapeutiske
koncentrationer.
4.6
Graviditet og amning
Fertilitet
Der foreligger ingen data om fertilitet.
Graviditet
Der er ingen erfaring med anvendelse af oxycodon/naloxon til gravide eller i forbindelse
med fødsel. Data fra et begrænset antal tilfælde, hvor den gravide blev behandlet med
oxycodon, indikerer ingen risiko for medførte abnormiteter. Erfaringsgrundlaget for
anvendelse af naloxon til gravide er ringe. Den systemiske optagelse af naloxon efter
administration af oxycodon/naloxon-depottabletter er dog relativt lav (se pkt. 5.2). Både
oxycodon og naloxon passerer placenta. Der er ikke udført dyreforsøg med
oxycodon/naloxon-kombinationen (se pkt. 5.3). Dyreforsøg, hvor oxycodon eller naloxon
blev givet hver for sig, indikerer ingen teratogen eller embryotoksisk effekt.
Længerevarende brug af oxycodon under graviditet kan forårsage seponeringssymptomer
hos den nyfødte. Brug af oxycodon under fødslen kan forårsage respirationsdepression hos
den nyfødte.
Estaldem må kun anvendes under graviditet, såfremt fordelene opvejer risici for det ufødte
eller nyfødte barn.
Amning
Oxycodon udskilles i modermælk. Mælk/plasma-koncentrationsratio er 3,4:1, og det er
derfor muligt, at oxycodon kan påvirke det ammede barn. Det er usikkert, om naloxon også
udskilles i modermælk. Den systemiske koncentration af naloxon efter administration af
oxycodon/naloxon-depottabletter er dog meget lav (se pkt. 5.2). Det kan ikke udelukkes, at
specielt gentagen indtagelse af Estaldem kan udgøre en risiko for det ammede barn.
Amning bør ophøre under behandling med Estaldem.
4.7
Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner
Mærkning.
Estaldem påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.
Dette gælder især ved starten af behandlingen, ved øgning af dosis eller skift af præparat
og ved samtidig indtagelse af Estaldem og stoffer med CNS-dæmpende effekt. Ved stabil
55087_spc.docx
Side 7 af 19
dosis er et generelt forbud ikke nødvendigt. Vurdering af evnen til at føre motorkøretøj
eller betjene maskiner skal ske i samråd mellem patienten og dennes læge.
Patienter, der behandles med Estaldem, og som oplever somnolens og/eller pludselige
søvnanfald, skal advares mod at føre motorkøretøjer eller foretage sig noget, hvor nedsat
opmærksomhed kan bringe dem selv eller andre i risiko for alvorlig fare eller død (f.eks.
betjening af maskiner), indtil sådanne gentagne anfald og tilfælde af somnolens er
forsvundet (se også pkt. 4.4 og 4.5).
4.8
Bivirkninger
Følgende frekvenser danner grundlag for vurdering af bivirkninger:
Meget almindelig (≥ 1/10)
Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)
Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100)
Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)
Meget sjælden (< 1/10.000)
Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)
Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.
De alvorligste bivirkninger er anført først.
Bivirkninger ved smertebehandling
Systemorgan-klasse
MedDRA
Almindelig
Ikke almindelig
Sjælden
Ikke kendt
Immunsystemet
Hypersensitivitet
Metabolisme og ernæring
Nedsat, evt.
manglende,
appetit
Psykiske forstyrrelser
Insomni
Abnorme tanker
Angst
Konfusion
Depression
Nervøsitet
Rastløshed
Eufori
Hallucinationer
Mareridt
Nervesystemet
Svimmelhed
Hovedpine
Døsighed
Konvulsioner
Opmærksomheds-
forstyrrelse
Taleforstyrrelse
Synkope
Tremor
Paræstesi
Sedation
Øjne
Synsnedsættelse
Øre og labyrint
Vertigo
Hjerte
Angina pectoris
Palpitationer
Takykardi
Vaskulære sygdomme
Hedeture
Blodtryksfald
Blodtryksstigning
Luftveje, thorax og
mediastinum
Dyspnø
Rinoré
Hoste
Gaben
Respirations-
depression
Mave-tarm-kanalen
Abdominalsmerter
Obstipation
Diarré
Abdominal
distension
Tandsygdomme
Opstød
55087_spc.docx
Side 8 af 19
Mundtørhed
Dyspepsi
Opkastning
Kvalme
Flatulens
Lever og galdeveje
Forhøjede
leverenzymer
Galdestenskolik
Hud og subkutane væv
Pruritus
Hudreaktioner
Hyperhidrose
Knogler, led, muskler og
bindevæv
Muskelkramper
Muskeltrækninger
Myalgi
Nyrer og urinveje
Pludselig
vandladningstrang
Urinretention
Det reproduktive system
og mammae
Erektil
dysfunktion
Almene symptomer og
reaktioner på
administrationsstedet
Asteni
Træthed
Brystsmerter
Kulderystelser
Abstinens-
symptomer
Generel
utilpashed
Smerter
Perifere ødemer
Undersøgelser
Vægttab
Vægtøgning
Traumer, forgiftninger og
behandlingskomplikationer
Kvæstelser fra
uheld
især personer med epilepsi eller tendens til krampeanfald
især hos patienter med koronararteriesygdom i anamnesen
Yderligere kendte bivirkninger for den aktive substans oxycodonhydrochlorid:
På grund af dets farmakologiske egenskaber kan oxycodonhydrochlorid medføre
respirationsdepression, miosis, bronkospasmer og kramper i glat muskulatur såvel som
undertrykkelse af hosterefleksen.
Systemorgan-
klasse MedDRA
Almindelig
Ikke almindelig
Sjælden
Ikke kendt
Infektioner og
parasitære
sygdomme
Herpes simplex
Immunsystemet
Anafylaktisk
reaktion
Metabolisme og
ernæring
Dehydrering
Øget appetit
Psykiske
forstyrrelser
Humørsvingninger
og personligheds-
forandringer
Nedsat
aktivitetsniveau
Psykomotorisk
hyperaktivitet
Agitation
Perceptionsfor-
styrrelser (f.eks.
manglende
virkelighedssans)
Nedsat libido
Afhængighed
55087_spc.docx
Side 9 af 19
Nervesystemet
Koncentrations-
besvær
Migræne
Dysgeusi
Hypertoni
Ufrivillige
muskelsam-
mentrækninger
Hypæstesi
Koordinations-
forstyrrelser
Øre og labyrint
Nedsat hørelse
Vaskulære
sygdomme
Vasodilatation
Luftveje, thorax og
mediastinum
Dysfoni
Mave-tarm-kanalen
Hikke
Dysfagi
Ileus
Sår i munden
Stomatit
Melæna
Gingival blødning
Lever og galdeveje
Cholestase
Hud og subkutane
væv
Tør hud
Urticaria
Nyrer og urinveje
Dysuri
Det reproduktive
system og mammae
Amenoré
Almene symptomer
og reaktioner på
administrations-
stedet
Ødemer
Tørst
Tolerance
Indberetning af formodede bivirkninger
Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det
muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og
sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
DK-2300 København S
Websted: www.meldenbivirkning.dk
E-mail: dkma@dkma.dk
4.9
Overdosering
Symptomer
Afhængig af anamnesen kan en overdosis af Estaldem manifestere sig ved symptomer
udløst af enten oxycodon (opioidreceptoragonist) eller naloxon (opioidreceptorantagonist).
Symptomer på overdosering med oxycodon inkluderer miosis, respirationsdepression,
somnolens, som kan udvikle sig til stupor, skeletmuskelslaphed, bradykardi og
hypotension. I svære tilfælde kan der forekomme koma, ikke-kardiogent lungeødem og
kredsløbskollaps, hvilket kan resultere i dødsfald.
55087_spc.docx
Side 10 af 19
Overdosering med naloxon alene er usandsynlig.
Behandling
Abstinenssymptomer, som er forårsaget af en overdosis med naloxon, skal behandles
symptomatisk under tæt overvågning.
Ved symptomer på oxycodonoverdosis kan der indgive en opioidantagonist (f.eks.
naloxonhydrochlorid 0,4-2 mg intravenøst). Indgift af enkeltdoser skal gentages med 2-3
minutters mellemrum afhængigt af den kliniske situation. Det er muligt at foretage
intravenøs infusion af 2 mg naloxonhydrochlorid i 500 ml 0,9 % isotonisk saltvand eller
5 % dextroseopløsning (svarende til 0,004 mg/ml naloxon). Infusionshastigheden skal
justeres i forhold til de tidligere bolusinjektioner og patientens respons. Ventrikelskylning
kan overvejes.
Om nødvendigt skal der anvendes understøttende behandling (mekanisk ventilation, ilt,
administration af vasopressorer og væskeinfusion) ved ledsagende kredsløbsshock. Ved
hjertestop eller hjertearytmier kan hjertemassage eller defibrillering være indiceret. Om
nødvendigt skal der iværksættes mekanisk ventilation, og væske- og elektrolytbalancen
skal opretholdes.
4.10
Udlevering
A§4
5.
FARMAKOLOGISKE EGENSKABER
5.0
Terapeutisk klassifikation
ATC-kode: N 02 AA 55. Analgetica, opioider, naturlige opioidalkaloider.
5.1
Farmakodynamiske egenskaber
Virkningsmekanisme
Oxycodon og naloxon udviser affinitet til kappa-, my- og delta-opioidreceptorer i hjerne,
rygmarv og perifere organer (f.eks. tarme). Oxycodon indvirker på disse receptorer som
opioidagonist og binder til de endogene opioidreceptorer i CNS. Naloxon er derimod en
ren antagonist, der indvirker på alle typer af opioidreceptorer.
Farmakodynamisk virkning
På grund af en udtalt første-passage-metabolisme er biotilgængeligheden for naloxon efter
oral administration <3 %. Det er således usandsynligt, at der er nogen klinisk relevant
systemisk effekt. Kompetitiv antagonisme mellem oxycodon og naloxon ved
opioidreceptorerne i tarmene bevirker, at naloxon reducerer de bivirkninger fra mave-tarm-
kanalen, der er typiske for opioidbehandling.
Klinisk virkning og sikkerhed
Opioider kan påvirker hypothalamus-hypofyse-adrenal- eller hypothalamus-hypofyse-
gonade-aksen. Observerede ændringer inkluderer stigning af prolactin i serum og reduktion
af cortisol- og testosteronniveauerne i plasma. Der kan være kliniske symptomer som følge
af disse hormonændringer.
55087_spc.docx
Side 11 af 19
I prækliniske forsøg har naturlige opioider udvist forskellig effekt på immunsystemet. Det
vides ikke, om disse observationer har nogen klinisk betydning. Det er uvist, om oxycodon
(et semi-syntetisk opioid) har samme effekt på immunsystemet som naturlige opioider.
Analgesi
I et 12-ugers, dobbeltblindet parallelgruppeforsøg med 322 patienter med opioidinduceret
obstipation havde patienter, som blev behandlet med oxycodonhydrochlorid-
naloxonhydrochlorid, i den sidste uge af behandlingsperioden gennemsnitligt én komplet,
spontan (uden forudgående brug af laksantia) afføring mere end de patienter, der blev
behandlet med tilsvarende doser af oxycodon-depottabletter (p<0,0001). Brugen af
laksantia i de første fire uger var signifikant lavere i oxycodon-naloxon-gruppen
sammenlignet med oxycodon-monoterapigruppen (henholdsvis 31 % og 55 %, p<0,0001).
Lignende resultater blev vist i et studie med 265 patienter med non-maligne smerter, hvor
oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid i daglige doser på 60 mg/30 mg til
80 mg/40 mg blev sammenlignet med oxycodonhydrochlorid-monoterapi i samme
dosisinterval.
5.2
Farmakokinetiske egenskaber
Oxycodonhydrochlorid
Absorption
Oxycodon har en høj absolut biotilgængelighed på op til 87 % efter oral administration.
Fordeling
Efter absorption fordeles oxycodon i hele kroppen. Plasmaproteinbindingen er ca. 45 %.
Oxycodon passerer placenta og kan udskilles i modermælk.
Biotransformation
Oxycodon metaboliseres i mave-arm-kanalen og leveren til noroxycodon og oxymorphon
samt forskellige glucuronidkonjugater. Noroxycodon, oxymorphon og noroxymorphon
dannes via cytochrom P450-systemet. Quinidin reducerer dannelse af oxymorphon i
mennesker uden væsentligt at influere oxycodons farmakodynamik. Metabolitternes bidrag
til den samlede farmakodynamiske effekt er uden betydning.
Elimination
Oxycodon og dets metabolitter udskilles både i urin og fæces.
Naloxonhydrochlorid
Absorption
Ved oral administration har naloxon en meget lav systemisk biotilgængelighed på < 3 %.
Fordeling
Naloxon passerer placenta. Det er usikkert, om naloxon udskilles i brystmælk.
55087_spc.docx
Side 12 af 19
Biotransformation og elimination
Efter parenteral administration er plasmahalveringstiden ca. en time. Virkningsvarigheden
er afhængig af dosis og administrationsmåde; intramuskulær injektion giver en mere
langvarig effekt end intravenøs injektion. Naloxon metaboliseres i leveren og udskilles i
urinen. Hovedmetabolitterne er naloxonglucuronid, 6-beta-naloxol og dets glucuronid.
Kombinationen af oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid (Estaldem)
Farmakokinetiske/farmakodynamiske relationer
Oxycodons farmakokinetiske egenskaber i oxycodon/naloxonhydrochlorid-depottabletter
svarer til dem, der opnås ved samtidig administration af oxycodonhydrochlorid-
depottabletter og naloxonhydrochlorid-depottabletter.
Alle styrker af Estaldem er indbyrdes ombyttelige.
Efter oral administration af oxycodon/naloxonhydrochlorid-depottabletter i
maksimumdosis til raske forsøgspersoner er plasmakoncentrationen af naloxon så lav, at
det ikke er muligt at gennemføre farmakokinetiske analyser. Farmakokinetiske analyser
udføres med naloxon-3-glucuronid som surrogatmarkør, da plasmakoncentrationen af
denne er målbar.
Efter indtagelse af et morgenmåltid med højt fedtindhold steg biotilgængeligheden og den
maksimale plasmakoncentration (C
) af oxycodon med henholdsvis 16 % og 30 % i
gennemsnit sammenlignet med administration på fastende mave. Dette blev vurderet som
værende klinisk irrelevant, hvorfor oxycodone/naloxonhydrochlorid-depottabletter kan
tages med eller uden føde (se pkt. 4.2).
In vitro-undersøgelser af lægemiddelmetabolisering tyder på, at klinisk relevante
interaktioner i forbindelse med brugen af oxycodon/naloxonhydrochlorid-depottabletter er
usandsynlige.
Ældre
Oxycodon
for oxycodon steg gennemsnitligt til 118 % (90 % konfidensinterval: 103, 135) hos
ældre forsøgspersoner sammenlignet med yngre forsøgspersoner. C
for oxycodon steg
gennemsnitligt til 114 % (90 % konfidensinterval: 102, 127). C
for oxycodon steg
gennemsnitligt til 128 % (90 % konfidensinterval: 107, 152).
Naloxon
for naloxon steg gennemsnitligt til 182 % (90 % konfidensinterval: 123, 270) hos
ældre forsøgspersoner sammenlignet med yngre forsøgspersoner. C
for naloxon steg
gennemsnitligt til 173 % (90 % konfidensinterval: 107, 280). C
for naloxon steg
gennemsnitligt til 317 % (90 % konfidensinterval: 142, 708).
55087_spc.docx
Side 13 af 19
Naloxon-3-glucuronid
for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitligt til 128 % (90 % konfidensinterval:
113, 147) hos ældre forsøgspersoner sammenlignet med yngre forsøgspersoner. C
naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitligt til 127 % (90 % konfidensinterval: 112, 144).
for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitligt til 125 % (90 % konfidensinterval: 105,
148).
Patienter med nedsat leverfunktion
Oxycodon
for oxycodon steg gennemsnitligt til 143 % (90 % C.I : 111, 184), 319 % (90 %
konfidensinterval: 248, 411) og 310 % (90 % konfidensinterval: 241, 398) hos
forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion sammenlignet
med raske forsøgspersoner. C
for oxycodon steg gennemsnitligt til 120 % (90 %
konfidensinterval: 99, 144), 201 % (90 % konfidensinterval: 166, 242) og 191 % (90 %
konfidensinterval: 158, 231) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært
nedsat leverfunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. t
1/2Z
for oxycodon steg
gennemsnitligt til 108 % (90 % C.I : 70, 146), 176 % (90 % konfidensinterval: 138, 215)
og 183 % (90 % konfidensinterval: 145, 221) hos forsøgspersoner med henholdsvis let,
moderat og svært nedsat leverfunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner.
Naloxon
for naloxon steg gennemsnitligt til 411 % (90 % konfidensinterval: 152, 1112),
11518 % (90 % konfidensinterval: 4259, 31149) og 10666 % (90 % konfidensinterval:
3944, 28847) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat
leverfunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. C
for naloxon steg
gennemsnitligt til 193 % (90 % konfidensinterval: 115, 324), 5292 % (90 %
konfidensinterval: 3148, 8896) og 5252 % (90 % konfidensinterval: 3124, 8830) hos
forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion sammenlignet
med raske forsøgspersoner. Grundet utilstrækkelige data er t
1/2Z
for naloxon og den
tilsvarende AUC
ikke udregnet. Sammenligningerne af biotilgængeligheden for naloxon
er derfor baseret på AUC
-værdier.
Naloxon-3-glucuronid
for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitligt til 157 % (90 % C.I : 89, 279),
128 % (90 % konfidensinterval: 72, 227) og 125 % (90 % konfidensinterval: 71, 222) hos
forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion sammenlignet
med raske forsøgspersoner. C
for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitligt til 141 %
(90 % konfidensinterval: 100, 197), 118 % (90 % konfidensinterval: 84, 166) og faldt til
98 % (90 % konfidensinterval: 70, 137) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat
og svært nedsat leverfunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. t
1/2Z
for naloxon-
3-glucuronid steg gennemsnitligt til 117 % (90 % C.I : 72, 161), faldt til 77 % (90 %
konfidensinterval: 32, 121) og faldt til 94 % (90 % konfidensinterval: 49, 139) hos
forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion sammenlignet
med raske forsøgspersoner.
55087_spc.docx
Side 14 af 19
Patienter med nedsat nyrefunktion
Oxycodon
for oxycodon steg gennemsnitligt til 153 % (90 % C.I : 130, 182), 166 % (90 %
konfidensinterval: 140, 196) og 224 % (90 % konfidensinterval: 190, 266) hos
forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion sammenlignet
med raske forsøgspersoner. C
for oxycodon steg gennemsnitligt til 110 % (90 %
konfidensinterval: 94, 129), 135 % (90 % konfidensinterval: 115, 159) og 167 % (90 %
konfidensinterval: 142, 196) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært
nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. t
1/2Z
for oxycodon steg
gennemsnitligt til 149 %, 123 % og 142 % hos forsøgspersoner henholdsvis let, moderat og
svært nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner.
Naloxon
for naloxon steg gennemsnitligt til 2850 % (90 % konfidensinterval: 369, 22042),
3910 % (90 % konfidensinterval: 506, 30243) og 7612 % (90 % konfidensinterval: 984,
58871) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion
sammenlignet med raske forsøgspersoner. C
for naloxon steg gennemsnitligt til 1076 %
(90 % konfidensinterval: 154, 7502), 858 % (90 % konfidensinterval: 123, 5981) og
1675 % (90 % konfidensinterval: 240, 11676) hos forsøgspersoner med henholdsvis let,
moderat og svært nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. Grundet
utilstrækkelige data er t
1/2Z
for naloxon og den tilsvarende AUC
ikke udregnet.
Sammenligningerne af biotilgængeligheden for naloxon er derfor baseret på AUC
-værdier.
Resultaterne kan være påvirket af, at det ikke har været muligt fuldstændigt at karakterisere
naloxons plasmaprofil hos raske forsøgspersoner.
Naloxon-3-glucuronid
for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitligt til 220 % (90 % C.I : 148, 327),
370 % (90 % konfidensinterval: 249, 550) og 525 % (90 % konfidensinterval: 354, 781)
hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion
sammenlignet med raske forsøgspersoner. C
for naloxon-3-glucuronid steg
gennemsnitligt til 148 % (90 % konfidensinterval: 110, 197), 202 % (90 %
konfidensinterval: 151, 271) og 239 % (90 % konfidensinterval: 179, 320) hos
forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion sammenlignet
med raske forsøgspersoner. t
1/2Z
for naloxon-3-glucuronid viste ingen væsentlige ændringer
mellem forsøgspersoner med nedsat nyrefunktion og raske forsøgspersoner.
Misbrug
For ikke at beskadige tablettens depotegenskaber må Estaldem hverken deles, knuses eller
tygges, da det vil medføre hurtig frigivelse af de aktive stoffer. Endvidere har naloxon
langsommere eliminationshastighed, når det administreres intranasalt. Begge egenskaber
betyder, at Estaldem ikke vil have den forventede effekt. Hos oxycodon-afhængige rotter
resulterede intravenøs administration af oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid i
forholdet 2:1 abstinenssymptomer.
55087_spc.docx
Side 15 af 19
5.3
Prækliniske sikkerhedsdata
Der foreligger ingen data om oxycodon/-naloxon-kombinationens reproduktionstoksicitet.
Forsøg med de aktive substanser hver for sig viste, at oxycodon ikke havde nogen effekt på
fertilitet eller tidlig fosterudvikling hos han- og hunrotter i doser op til 8 mg/kg
legemsvægt. Endvidere blev der ikke set abnormiteter hos rotter i doser op til 8 mg/kg og
hos kaniner i doser op til 125 mg/kg legemsvægt. Ved statistisk analyse af resultater for
individuelle kaninfostre blev der dog observeret en dosisrelateret stigning i
udviklingsforstyrrelser (øget hyppighed af 27 præsakrale hvirvler og ekstra sæt ribben).
Ved statistisk analyse af resultater for kuld var det kun hyppigheden af 27 præsakrale
hvirvler, der var øget, og kun i 125 mg/kg-gruppen. Dette dosisniveau medfører svære
farmakotoksiske effekter hos drægtige dyr. I et forsøg vedrørende præ- og postnatal
udvikling hos rotter var F1-legemsvægten lavere ved en daglig dosis på 6 mg/kg
sammenlignet med kontrolgruppen, der fik doser, som reducerede moderrottens vægt og
fødeindtag (NOAEL, No Observable Adverse Effect Level, 2 mg/kg legemsvægt).
Oxycodon havde ikke nogen effekt på fysiske, refleksologiske og sensoriske
udviklingsparametre, ej heller på adfærdsmæssige og reproduktive indeks. Forsøg
vedrørende naloxons reproduktionstoksicitet viste, at høje orale doser ikke var teratogene
og/eller embryo-/føtotoksiske, og at peri-/postnatal udvikling ikke blev påvirket.
Ved meget høje doser (800 mg/kg/dag) resulterede naloxon i et øget antal døde unger
umiddelbart efter fødslen. Samme doser var væsentligt toksiske for moderrotterne (f.eks.
vægttab og konvulsioner). Der blev dog ikke observeret nogen effekt på udvikling eller
adfærd hos de overlevende unger.
Der blev ikke udført langtidsforsøg vedrørende den carcinogene effekt af oxycodon og
naloxon i kombination eller oxycodon alene. Der blev udført et 24-måneders oralt
carcinogenicitetsforsøg med rotter, hvor rotterne fik naloxon i doser på op til 100 mg/kg
daglig. Resultaterne indikerer, at naloxon ikke er carcinogent under disse forhold.
In vitro-analyser af oxycodon og naloxon hver for sig viser en clastogen tendens. Der er
ikke observeret lignende effekt ved in vivo-analyser, selv ikke ved toksiske doser.
Resultaterne indikerer, at den mutagene risiko ved
oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid-depottabletter til mennesker i terapeutiske
koncentrationer kan udelukkes med tilstrækkelig sikkerhed.
6.
FARMACEUTISKE OPLYSNINGER
6.1
Hjælpestoffer
mg/2,5
mg depottabletter
Tabletkerne:
Mikrokrystallinsk cellulose
Lactosemonohydrat
Ammoniummethacrylat copolymer
Povidon
Talcum
Triacetin
Stearylalkohol
Magnesiumstearat
55087_spc.docx
Side 16 af 19
Kolloid vandfri silica
Tabletovertræk:
Hypromellose
Macrogol
Talcum
Titandioxid (E171)
Brilliant Blue FCF (E133)
mg/5
mg depottabletter
Tabletkerne:
Mikrokrystallinsk cellulose
Lactosemonohydrat
Ammoniummethacrylat copolymer
Povidon
Talcum
Triacetin
Stearylalkohol
Magnesiumstearat
Kolloid vandfri silica
Tabletovertræk:
Hypromellose
Macrogol
Talcum
Titandioxid (E171)
mg/10
mg depottabletter
Tabletkerne:
Mikrokrystallinsk cellulose
Ammoniummethacrylat copolymer
Povidon
Talcum
Triacetin
Stearylalkohol
Magnesiumstearat
Kolloid vandfri silica
Tabletovertræk:
Hypromellose
Macrogol
Talcum
Titandioxid (E171)
Rød jernoxid (E172)
mg/20
mg depottabletter
Tabletkerne:
Mikrokrystallinsk cellulose
Ammoniummethacrylat copolymer
Povidon
Talcum
55087_spc.docx
Side 17 af 19
Triacetin
Stearylalkohol
Magnesiumstearat
Kolloid vandfri silica
Tabletovertræk:
Hypromellose
Macrogol
Talcum
Titandioxid (E171)
Rød jernoxid (E172)
Gul jernoxid (E172)
6.2
Uforligeligheder
Ikke relevant.
6.3
Opbevaringstid
40 mg/20 mg og 20 mg/10 mg depottabletter i PVC/PVDC/PVC-Alu-blister:
3 år.
10 mg/5 mg depottabletter i PVC/PVDC/PVC-Alu-blister:
1 år.
5 mg/2,5 mg depottabletter i PVC/PVDC/PVC-Alu-blister:
9 måneder.
6.4
Særlige opbevaringsforhold
Må ikke opbevares ved temperaturer over 25°C.
6.5
Emballagetyper og pakningsstørrelser
Depottabletterne fås i børnesikret, perforeret PVC/PVDC/PVC-Alu-dosisblister med peel-
off-funktion.
Pakningsstørrelser: 10×1, 20×1, 28×1, 30×1, 50×1, 56×1, 60×1, 98×1 og 100×1.
Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.
6.6
Regler for destruktion og anden håndtering
Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale
retningslinjer.
7.
INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN
Acino AG
Am Windfeld 35
83714 Miesbach
Tyskland
55087_spc.docx
Side 18 af 19
8.
MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)
5+2,5 mg:
55085
10+5 mg:
55086
20+10 mg:
55087
40+20 mg:
55088
9.
DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE
13. maj 2016
10.
DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN
13. februar 2017
55087_spc.docx
Side 19 af 19
- Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.
Anmode informationsbrochure for offentligheden.
Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her
- Adgang til dette dokument er kun tilgængelig for registrerede brugere.
Tilmeld dig nu for fuld adgang