Epirubicin "Fresenius Kabi"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Epirubicin "Fresenius Kabi" 2 mg/ml injektions-/infusionsvæske, opløsning
  • Dosering:
  • 2 mg/ml
  • Lægemiddelform:
  • injektions-/infusionsvæske, opløsning
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Epirubicin "Fresenius Kabi" 2 mg/ml injektions-/infusionsvæske, opløsning
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 44280
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

10. april 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Epirubicin ”Fresenius Kabi”, injektions- og infusionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

26345

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Epirubicin ”Fresenius Kabi”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver ml injektions-og infusionsvæske, opløsning indeholder 2 mg epirubicinhydrochlorid.

Hvert hætteglas med 5 ml opløsning indeholder 10 mg epirubicinhydrochlorid.

Hvert hætteglas med 25 ml opløsning indeholder 50 mg epirubicinhydrochlorid.

Hvert hætteglas med 50 ml opløsning indeholder 100 mg epirubicinhydrochlorid.

Hvert hætteglas med 100 ml opløsning indeholder 200 mg epirubicinhydrochlorid.

Hjælpestoffer:

ml injektions- og infusionsvæske, opløsning indeholder 3,5 mg natrium

- 1 hætteglas med 5 ml opløsning indeholder 17,7 mg natrium.

- 1 hætteglas med 25 ml opløsning indeholder 88,5 mg natrium.

- 1 hætteglas med 50 ml opløsning indeholder 177,0 mg natrium.

- 1 hætteglas med 100 ml opløsning indeholder 354,1 mg natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under punkt 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Injektions- og infusionsvæske, opløsning.

Rød opløsning.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Epirubicin anvendes til behandling af en række neoplastiske tilstande inklusive:

Brystcarcinom

Gastrisk cancer

44280_spc.doc

Side

1 af 16

Ved intravesikal administration har epirubicin vist sig at være gavnlig til behandling af:

Papillært transitionalcellecarcinom i blæren

Carcinoma-in-situ i blæren

Intravesikal profylakse af recidiverende superficiel blærecarcinom efter transuretral

resektion.

Ved intravesikal anvendelse kan et positivt benefit/risk ratio kun fastlægges for patienter,

hvor levende, svækkede BCG er kontraindiceret eller uegnet.

Epirubicin Fresenius Kabi kan anvendes til polykemoterapeutisk behandling.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Epirubicin er kun til intravenøs eller intravesikal anvendelse.

Intravenøs administration

Det tilrådes at administrere epirubicin via en slange med fritløbende intravenøs

saltvandsinfusion efter at have kontrolleret, at kanylen er korrekt placeret i venen.

Metoden minimerer risikoen for ekstravasation og sikrer, at venen bliver skyllet med

saltvand efter indgivelse af stoffet. Ekstravasation af epirubicin fra venen under injektion

kan give alvorlige vævslæsioner herunder nekrose. I tilfælde af ekstravasation skal

administrationen omgående stoppes. Injektion i små vener og gentagne injektioner i den

samme vene kan føre til venøs sklerose.

Konventionel dosis

Når epirubicin anvendes som enkeltstof, er den anbefalede dosis til voksne 60-90 mg/m²

legemsoverflade. Epirubicin skal indgives intravenøst i løbet af 3-5 minutter. Dosis skal

gentages med 21 dages intervaller, afhængig af patientens hæmatologiske status og

knoglemarvsfunktion.

Ved tegn på toksicitet, inklusive alvorlig neutropeni/neutropenisk feber og trombocytopeni

(som kan vedvare på dag 21), kan dosismodifikation eller udsættelse af den efterfølgende

dosis være påkrævet.

Højdosis

Epirubicin som enkelt stof til højdosis behandling af brystcarcinom bør indgives i

overensstemmelse med følgende regime:

Ved højdosis behandling kan epirubicin gives som en intravenøs bolusinjektion i løbet af

3-5 minutter eller som en infusion på op til 30 minutters varighed.

Brystcancer

Ved adjuverende behandling af tidlige brystcancerpatienter med positive lymfeknuder

ligger de anbefalede intravenøse doser epirubicin i intervallet fra 100 mg/m² (som en

enkeltdosis på dag 1) til 120 mg/m² (fordelt på 2 doser dag 1 og dag 8) hver 3.-4. uge i

kombination med intravenøs cyclofosfamid og 5-fluorouracil og oral tamoxifen.

Der anbefales lavere doser (60-75 mg/m² til konventionel behandling og 105-120 mg/m² til

højdosis behandling) til patienter, hvis knoglemarvsfunktion er nedsat af tidligere

44280_spc.doc

Side

2 af 16

kemoterapi eller strålebehandling, pga. af alder eller neoplastisk knoglemarvsinfiltration.

Den totale dosis per serie kan fordeles på 2-3 på hinanden følgende dage.

Følgende epirubicin doser er almindeligt anvendt ved monoterapi og

kombinationskemoterapi for forskellige tumorer:

Cancerindikation

Epirubicin dosis (mg/m

2

)

a

Monoterapi

Kombinationsbehandling

Gastrisk cancer

60–90

Blærecancer

50 mg/50 ml eller 80 mg/50 ml

(carcinoma-in-situ). Profylaktisk:

50 mg/50 ml ugentligt i 4 uger

derefter månedligt i 11 måneder.

Doser gives generelt på dag 1 eller dag 1, 2 og 3 med 21 dages interval

Kombinationsbehandling

Hvis epirubicin anvendes i kombination med andre cytotoksiske lægemidler, skal dosis

reduceres i overensstemmelse hermed. Almindeligt anvendte doser er anført i tabellen

ovenfor.

Nedsat leverfunktion

Den væsentligste udskillelsesvej for epirubicin er det hepatobiliære system. Hos patienter

med nedsat leverfunktion skal dosis reduceres på baggrund af serum bilirubin niveauer i

henhold til følgende:

Serum-bilirubin

AST

(aspartataminotransferase)

Dosisreduktion

1,4 - 3 mg/100 ml

2 - 4 gange den normale øvre

grænse

Dosisreduktion på 50 %

> 3 mg/100 ml

> 4 gange den normale

grænse

Dosisreduktion på 75 %

Nedsat nyrefunktion

Moderat nyrefunktionsnedsættelse synes ikke at kræve dosis reduktion i betragtning af den

begrænsede mængde epirubicin, der udskilles ad denne vej. Dosisjustering kan dog være

nødvendig hos patienter med serum kreatinin >5 mg/dL.

Intravesikal administration

Epirubicin kan gives som intravesikal administration til behandling af superficiel

blærecancer og carcinoma-in-situ. Det bør ikke gives intravesikalt til behandling af

invasive tumorer, der er vokset igennem blærevæggen. Systemisk behandling eller kirurgi

vil være mere relevant i sådanne tilfælde (se pkt. 4.3). Epirubicin er også med succes

blevet anvendt intravesikalt som profylaktisk behandling efter transuretral resektion af

superficielle tumorer for at forebygge recidiv.

Til behandling af superficiel blærecancer er følgende regime anbefalet ved anvendelse af

nedenstående fortyndingstabel:

44280_spc.doc

Side

3 af 16

8 ugentlige instillationer af 50 mg/50 ml (fortyndet med saltvand eller destilleret sterilt

vand).

Hvis der observeres lokal toksicitet: En dosisreduktion til 30 mg/50 ml tilrådes.

Carcinoma-in-situ: Op til 80 mg/50 ml (afhængigt af patientens individuelle tolerance).

Profylaktisk: 4 ugentlige administrationer af 50 mg/50 ml efterfulgt af 11 månedlige

instillationer med samme dosis.

FORTYNDINGSTABEL TIL INSTILLATION AF OPLØSNINGER I BLÆREN

Påkrævet

epirubicindosis

Volumen af 2

mg/ml epirubicin

injektion

Volumen af

fortyndingsmiddel

sterilt vand til

injektion eller 0,9 %

sterilt saltvand

Totalt volumen

blæreinstillation

30 mg

15 ml

35 ml

50 ml

50 mg

25 ml

25 ml

50 ml

80 mg

40 ml

10 ml

50 ml

Opløsningen skal tilbageholdes intravesikalt i 1-2 timer. For at undgå for stor fortynding

med urin skal patienten instrueres i ikke at indtage væske i 12 timer før instillationen.

Under instillationen skal patienten vendes af og til og skal instrueres om at tømme blæren

ved afslutning på instillationsperioden.

Vedr. instruktioner for fortynding af lægemidlet før administration, se også pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for epirubicin eller et eller flere af hjælpestofferne, andre

antracykliner eller antracenedioner.

Amning

Intravenøs anvendelse:

Vedvarende myelosuppression

Alvorligt nedsat leverfunktion

Alvorlig myokardieinsufficiens (inklusive fjerde grads muskulært hjertesvigt, akut

hjerteanfald og tidligere hjerteanfald, som førte til tredje eller fjerde grads muskulært

hjertesvigt, akutte inflammatoriske hjertesygdomme)

Nyligt myokardieinfarkt

Alvorlig arytmi

Forudgående behandling med maksimale kumulative doser af epirubicin og/eller andre

antracykliner og antracenedioner (se pkt. 4.4)

Patienter med akutte systemiske infektioner

Ustabil angina pectoris

Myokardiopati

Intravesikal anvendelse:

Urinvejsinfektioner

Inflammation af blæren

Hæmaturi

Invasive tumorer, der penetrerer blæren

Kateteriseringsproblemer

44280_spc.doc

Side

4 af 16

Stort residualurinvolumen

Kontraheret blære

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Epirubicin bør kun administreres under overvågning af en kvalificeret læge, der har

erfaring i cytotoksisk behandling.

Epirubicin må ikke administreres subkutant eller intramuskulært.

Der skal foretages omhyggelig baseline monitorering af forskellige laboratorieparametre

og hjertefunktion forud for initial behandling med epirubicin.

Hvis epirubicin administreres som en kontinuerlig infusion, skal det helst ske via et centralt

venøst kateter.

Patienter bør komme sig helt efter akut toksicitet (så som stomatitis, neutropeni,

trombocytopeni og generelle infektioner) fra forudgående cytotoksisk behandling, før de starter

på behandling med

epirubicin.

Mens behandling med høje doser epirubicin (f.eks. ≥ 90 mg/m

hver tredje til fjerde uge)

medfører bivirkninger, der generelt tilsvarer dem, der ses ved standarddoser (< 90 mg/m

hver tredje til fjerde uge), kan neutropenien og stomatitis/mucositis være blevet mere

alvorlig. Behandling med høje doser epirubicin kræver særlig opmærksomhed i forhold til

mulige kliniske komplikationer som følge af kraftig myelosuppression.

Hjertefunktion:

Kardiotoksicitet er en risiko ved antracyklinbehandling, som kan manifestere sig ved

tidlige (dvs. akutte) eller sene (dvs. forsinkede) hændelser.

Det er forbundet med en permanent reduktion af QRS-spænding, unormal forlængelse af

det systoliske tidsinterval (PEP/LVET) og en reduktion af venstre ventrikel

uddrivningsfraktion. Tidlig klinisk diagnose af hjertesvigt induceret af cytostatika

forekommer essentiel for en succesfuld behandling med digitalis, diuretika, perifere

vasodilatorer, en diæt med lavt natrium indhold og tilstrækkelig hvile til sengs.

Det er derfor meget vigtigt, at hjertefunktionen overvåges hos patienter, som får

epirubicinbehandling, og det er tilrådeligt, at hjertefunktionen kontrolleres med ikke-

invasive teknikker.

Tidlige (dvs. akutte) hændelser:

Tidlig kardiotoksicitet som følge af epirubicin består primært af

sinustakykardi og/eller

elektrokardiogramændringer (EKG) som f.eks ikke-specifik ST-T-ændringer. Der er også

rapporteret tilfælde af takyarytmi, herunder præmatur ventrikulær kontraktion og ventrikulær

takykardi, bradykardi samt atrioventrikulær blok og grenblok.

Disse bivirkninger varsler sædvanligvis ikke efterfølgende udvikling af forsinket

kardiotoksicitet, er sjældent klinisk relevante og lægger generelt ikke op til seponering af

epirubicinbehandlingen.

44280_spc.doc

Side

5 af 16

Sene (dvs. forsinkede) hændelser:

Forsinket kardiotoksicitet opstår sædvanligvis sent i behandlingen med epirubicin eller

inden for to til tre måneder efter behandlingsophør. Der er dog rapporteret om senere

hændelser (adskillige måneder til år efter behandlingsophør). Forsinket kardiomyopati

manifesterer sig ved nedsat

venstre ventrikeluddrivningsfraktion (LVEF) og/eller tegn og

symptomer på kongestiv hjertesinsufficiens (CHF) som f.eks. dyspnø, lungeødem, deklivt

ødem, kardiomegali og hepatomegali, oliguri, ascites, pleuraekssudat og galoprytme.

Livstruende CHF er den mest alvorlige antracyclin-inducerede kardiomyopati og er et udtryk

for lægemidlets kumulative, dosisbegrænsende toksicitet.

Risikoen for at udvikle CHF øges hurtigt med øgede totale kumulative doser af epirubicin,

hvilke overstiger 900 mg/m

eller en lavere kumulativ dosis hos patienter, som får

strålebehandling i mediastinum-regionen. Den kumulative dosis må kun overskrides med

ekstrem forsigtighed (se afsnit 5.1).

Hjertefunktionen skal vurderes, før patienten bliver behandlet med epirubicin og skal

overvåges nøje under hele behandlingen for at begrænse risikoen for svær hjerteinsufficiens.

Risikoen kan nedsættes gennem regelmæssig overvågning af venstre ventrikel-

uddrivningsfraktion (LVEF) under behandlingsforløbet med hurtig seponering af

epirubicin ved første tegn på nedsat funktion. Den foretrukne metode til gentagen

vurdering af hjertefunktionen (evaluering af LVEF) inkluderer angiokardioscintigrafi

(MUGA) eller ekkokardiografi (EKKO). Det anbefales at udføre en hjerteevaluering med

EKG og MUGA eller en EKKO ved baseline hos især patienter med risikofaktorer for øget

kardiotoksicitet. Gentagen MUGA- eller EKKO-fastsættelse af LVEF skal især udføres,

hvor der gives høje kumulative doser antracyklin. Den anvendte evalueringsteknik skal

fastholdes ved opfølgning.

Som følge af riskoen for kardiomyopati, bør en kumulativ dosis på 900 mg/m

epirubicin

kun overskrides med ekstrem forsigtighed.

Ved fastsættelse af den maksimale kumulative epirubicindosis skal der tages hensyn til

eventuel samtidig behandling med potentielt kardiotoksiske stoffer. En kumulativ dosis på

900-1.000 mg/m

må kun overskrides med ekstrem forsigtighed ved både normale og høje

doser epirubicin. Over dette niveau stiger risikoen for irreversibel kongestivt hjertesvigt

voldsomt.

Risikofaktorer for kardiotoksicitet omfatter aktiv eller passiv kardiovaskulær sygdom,

tidligere eller samtidig

mediastinal/perikardial strålebehandling

, behandling med andre

antracykliner eller antracenedioner i anamnesen samt samtidig anvendelse af andre

lægemidler, som kan hæmme

hjertekontraktiliteten, eller kardiotoksiske lægemidler (f.eks.

trastuzumab) (se pkt. 4.5).

Overvågning af hjertefunktionen skal være særlig regelret hos patienter, der behandles med

høje kumulative doser, og hos patienter med risikofaktorer. Ældre patienter, børn og patienter

med hjertesygdomme i anamnesen har risiko for kardiotoksicitet. Kardiotoksicitet forårsaget af

epirubicin kan imidlertidig opstå ved lavere kumulative doser uanset om kardielle

risikofaktorer er tilstede eller ej.

Det er sandsynligt, at epirubicins og andre antracykliners eller antracenedioners toksicitet er

additiv.

44280_spc.doc

Side

6 af 16

Hæmatologisk toksicitet:

Som andre cytotoksiske lægemidler kan epirubicin medføre myelosuppression. De

hæmatologiske profiler skal vurderes før og under hver behandlingscyklus med epirubicin

inklusive differential tælling af hvide blodlegemer. Dosisafhængig, reversibel leukopeni

og/eller granulocytopeni (neutropeni) er de mest almindelige tegn på epirubicins

hæmatologiske toksicitet og er den mest almindelige akutte dosisbegrænsende toksicitet ved

dette lægemiddel. Leukopeni og neutropeni er generelt mere alvorlig ved høje dosisregimer,

hvor nadir i de fleste tilfælde nås mellem dag 10 og 14 efter indgift. Tilstanden er normalt

forbigående, idet antallet af hvide blodlegemer/neutrofiler i de fleste tilfælde vender tilbage til

normale værdier på dag 21. Trombocytopeni og anæmi kan også opstå. Kliniske symptomer på

svær myelosuppression omfatter feber, infektioner, sepsis/septikæmi, septisk chok, hæmoragi,

vævshypoksi eller dødsfald.

Sekundær leukæmi:

Sekundær leukæmi med eller uden en preleukæmisk fase er rapporteret hos patienter, der

behandles med antracycliner, herunder epirubicin. Sekundær leukæmi er mere almindelig, når

sådanne lægemidler indgives samtidigt med DNA-ødelæggende antineoplastiske lægemidler,

ved samtidig strålebehandling, når patienter i vid ustrækning forud er blevet behandlet med

cytotoksiske lægemidler, eller når antracyclindosis er blevet øget. Denne form for leukæmi kan

have en latensperiode på 1-3 år (se pkt. 5.1).

Gastrointestinalt:

Epirubicin er emetogent. Mucositis/stomatitis opstår generelt tidligt efter indgift og kan,

hvis det er alvorligt, udvikles på få dage til sårdannelse i slimhinderne. De fleste patienter

kommer sig over denne bivirkning i den tredje behandlingsuge.

Leverfunktion:

Epirubicin elimineres primært via leveren. Total serumbilirubin og ASAT niveauer skal

evalueres før og under behandling med epirubicin. Patienter med forhøjet bilirubin eller

ASAT kan opleve langsommere stofclearance med øget generel toksicitet. Lavere doser

anbefales til disse patienter (se pkt. 4.2 og 5.2). Patienter med svær leverinsufficiens bør

ikke behandles med epirubicin (se pkt. 4.3).

Nyrefunktion:

Serumkreatinin skal vurderes før og under behandling. For patienter med serumkreatinin >

5 mg/dl er en dosisjustering nødvendig (se pkt. 4.2).

Virkninger på injektionsstedet:

Flebosklerose kan opstå som følge af injektion i de små blodkar eller gentagne injektioner i

den samme vene. Efterlevelse af de anbefalede administrationsprocedurer kan minimere

risikoen for flebitis/tromboflebitis på injektionsstedet (se pkt. 4.2)

Ekstravasation:

Ekstravasation af epirubicin i forbindelse med intravenøs indgift kan give lokal smerte, svære

vævsskader (blæredannelse, svær cellulit) og nekrose. Hvis der opstår tegn på ekstravasation i

forbindelse med intravenøs indgift af epirubicin, bør indgift af lægemidlet ophøre straks.

Patientens smerter kan lindres ved at nedkøle området og holde det nedkølet i 24 timer.

Patienten bør overvåges nøje den efterfølgende tid, da nekrose kan opstå adskillige uger efter

ekstravasation. Om nødvendigt bør en plastikkirurg konsulteres med henblik på mulig

ekscision.

44280_spc.doc

Side

7 af 16

Andet:

Som ved andre cytotoksiske stoffer er der rapporteret tromboflebitis og tromboemboliske

fænomener, herunder lungeemboli (i visse tilfælde med dødelig udgang) i forbindelse med

brug af epirubicin.

Tumorlysesyndrom:

pirubicin kan inducere hyperurikæmi som følge af den omfattende purine katabolisme

som følger med hurtig lægemiddelinduceret lyse af neoplastiske celler

(tumorlysesyndrom). Niveauerne af urinsyre i blodet, kalium, calciumfosfat og kreatinin

skal derfor vurderes efter indledende behandling. Hydrering, urinalkalisering og profylakse

med allopurinol for at forhindre hyperurikæmi kan reducere de mulige komplikationer af

tumorlysesyndrom.

Immunundertrykkende virkninger/øget modtagelighed for infektioner:

Indgift af levende eller svækkede vacciner til patienter, der er immunkompromitteret som

følge af kemoterapeutiske stoffer, herunder epirubicin, kan medføre alvorlige eller

dødelige infektioner (se pkt. 4.5).

Det reproduktive system:

Epirubicin kan forårsage genotoksicitet. Mænd og kvinder, der behandles med epirubicin, bør

benytte effektiv svangerskabsforebyggelse. Patienter, der ønsker at få børn efter behandling,

bør rådes til at søge genetisk rådgivning hvis passende og tilgængeligt

Yderligere advarsler og forsigtighedsregler ved andre administrationsveje

I

ntravesikal administrationsvej:

Indgift af epirubicin kan medføre symptomer på kemisk cystitis (som f.eks. dysuri, polyuri,

nykturi, stranguri, hæmaturi, ubehag i blæren, nekrose i blærevæggen) og bl

ærekonstriktion.

Særlig opmærksomhed er påkrævet ved problemer med indlæggelse af kateter (f.eks.

urinrørsobstruktion som følge af massive intravesikale tumorer).

Intra-arteriel administrationsvej:

Intra-arteriel indgift af epirubicin (transkateter arteriel embolisering ved lokal eller regional

behandling af primære

hepatocellulære karcinomer eller levermetastaser) kan (i tillæg til

systemisk toksicitet, der kvalitativt svarer til den, som er observeret efter intravenøs indgift af

epirubicin) medføre lokale eller regionale hændelser, som omfatter gastro-duodenale sår (der

formentlig skyldes refluks af lægemidlerne til arteria gastrica) og forsnævring af galdegange på

grund af lægemiddelinduceret skleroserende kolangit. Denne administrationsvej kan medføre

omfattende nekrose af det perfunderede væv.

Dette lægemiddel indeholder 3,5 mg natrium pr. ml injektions- og infusionsvæske,

opløsning. Dette skal tages i betragtning til patienter på en saltfattig kost.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Epirubicin bruges primært sammen med andre cytotoksiske stoffer. Additiv toksicitet kan

forekomme, især i forbindelse med indvirkning af knoglemarv/hæmatologi og mave-

tarmkanalen (se pkt. 4.4). Brugen af epirubicin sammen med kemoterapi og andre

potentielt kardiotoksiske stoffer så vel som

samtidig brug af andre kardioaktive stoffer (f.eks.

calciumkanalblokkere) kræver monitorering af hjertefunktionen under hele

behandlingsforløbet.

44280_spc.doc

Side

8 af 16

Epirubicin metaboliserses i vid udstrækning i leveren. Ændringer i leverfunktion, der er

induceret af anden samtidig behandling kan påvirke epirubicins metabolisme, farmakokinetik,

terapeutisk effekt og/eller toksicitet (se pkt. 4.4)

Antracykliner, herunder epirubicin bør ikke indgives sammen med andre kardiotoksiske

stoffer, medmindre patientens hjertefunktion monitoreres nøje. Patienter, der får

antracykliner efter behandlingsophør med andre kardiotoksiske stoffer, især stoffer med

lang halveringstid som f.eks. trastuzumab, kan også have forhøjet risiko for at udvikle

kardiotoksicitet. Trastuzumabs halveringstid er ca. 28,5 dage og kan findes i kredsløbet i

op til 24 uger. Læger bør derfor, hvor det er muligt, undgå antracyklinbaseret behandling i

op til 24 uger efter seponering af trastuzumab. Hvis antracykliner bruges før dette

tidspunkt, tilrådes nøje monitorering af hjertefunktionen.

Vaccination med levende vaccine bør undgås hos patienter, der får epirubicin. Døde eller

inaktive vacciner kan indgives, dog kan responsen ved disse vacciner være nedsat.

Lægemidler, der inducerer enzymet cytochrom P-450 (såsom rifampicin og barbiturater)

kan øge metabolismen af epirubicin, hvilket resulterer i en reduktion af effektiviteten.

Cimetidin 400 mg indgivet to gange dagligt før epirubicin 100 mg/m² hver 3. uge medførte

en 50 % stigning af epirubicin AUC og en 41 % stigning af epirubicinol AUC (sidstnævnte

p<0,05). AUC for 7-deoxy-doxorubicinol aglycon og blodgennemstrømning i leveren var

ikke nedsat, så resultaterne kan ikke forklares ved reduceret cytokrom P-450 aktivitet.

Cimetidin bør seponeres i forbindelse med epirubcinbehandling.

Hvis paclitaxel indgives før epirubicin, kan det medføre øgede plasmakoncentrationer af

uændret epirubicin og dets metabolitter. Sidstnævnte er dog hverken toksisk eller aktiv.

I et studie var den hæmatologiske toksicitet større, når paclitaxel blev givet før epirubicin

sammenlignet med efter epirubicin. Samtidig indgift af paclitaxel eller docetaxel påvirkede

ikke epirubicins farmakokinetik ved indgift af epirubicin før taxanet.

Denne kombination kan bruges, hvis de to stoffer indgives på skift. Infusion af epirubicin

og paclitaxel bør gives med mindst 24-timers interval mellem de to stoffer.

Dexverapamil kan ændre epirubicins farmakokinetik og muligvis øge dets depressive

effekt på knoglemarven.

Tidligere administration af højere doser (900 mg/m

and 1200 mg/m

) af dexrazoxan kan

øge den systemiske clearance af epirubicin og medføre reduktion af AUC.

En undersøgelse har vist, at docetaxel kan øge plasmakoncentrationerne af epirubicin-

metabolitter, når det indgives umiddelbart efter epirubicin.

Quinin kan øge den initiale fordeling af epirubicin fra blodet til vævet og kan have en

indflydelse på de røde blodcellers opdeling af epirubicin.

Samtidig indgift af interferon

b kan medføre reduktion i såvel terminal

eliminationshalveringstid som i den samlede epirubicin clearence.

Risikoen for markant hæmatopoieseforstyrrelse skal overvejes ved patienter , som tidligere

er blevet behandlet med lægemidler, som påvirker knoglemarven (f.eks. cytostatika,

44280_spc.doc

Side

9 af 16

sulfonamider, kloramfenikol, diphenylhydantoin, amidopyrinderivater, antiretrovirale

stoffer).

Kardiotoksiciteten af epirubicin forstærkes af visse strålebehandlinger og af tidligere eller

samtidig brug af andre antracyklinderivater (f.eks. mitomycin-C, dacarbazin, dactinomycin

og muligvis cyclophosphamid) eller andre kardiotoksiske midler (f.eks. 5-fluoruracil,

cyclophosphamid, cisplatin, taxaner). Epirubicin kan forstærke virkningen af stråling i

mediastinum.

Hvis epirubicin anvendes samtidig med andre lægemidler, der kan forårsage hjertesvigt,

f.eks. calciumkanalblokkere, skal hjertefunktionen monitoreres under hele

behandlingsforløbet.

Samtidig brug med cyclosporin kan forårsage kraftig immunsuppression.

4.6

Graviditet og amning

(se afsnit 5.3)

Forringelse af fertiliteten

Epirubicin kan inducere kromosomskader

i humane spermatozoer. Mænd i behandling med

epirubicin bør anvende effektiv prævention og hvis passende og tilgængeligt, søge rådgivning

om konservering af sperma på grund af risikoen for irreversibel infertilitet som følge af

behandlingen.

Mandlige patienter i behandling med epirubicin tilrådes til ikke at blive far

til et barn under og op til 6 måneder efter behandling

Epirubicin kan medføre amenorré eller præmatur menopause hos præklimakterielle

kvinder.

Kvinder bør ikke blive gravide under behandling med epirubicin. Mænd og kvinder bør

anvende effektiv prævention under behandling og 6 måneder efter.

Graviditet

Forsøgsresultater hos dyr tyder på, at epirubicin kan medføre fosterskader ved indgift hos

gravide kvinder. Hvis epirubicin anvendes under graviditeten, eller hvis patienten bliver

gravid, mens hun tager dette lægemiddel, bør hun informeres om den potentielle fare for

fostret, og cytostatiske lægemidler bør kun anvendes på tvingende indikation, og når de

potentielle fordele for moderen opvejer de potentielle risici for bivirkninger på

reproduktionen.

Der er ingen studier på gravide kvinder. Epirubicin skal kun anvendes under gravidtet, hvis

den potentielle nytte opvejer den potentielle risiko for fosteret.

Amning

Det vides ikke, om epirubicin udskilles via human modermælk. Da mange stoffer,

herunder andre antracykliner, udskilles i human modermælk, og som følge af potentialet

for alvorlige bivirkninger hos det diende barn ved brug af epirubicin, skal kvinder ophøre

med amningen, før de får dette lægemiddel.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ingen mærkning.

44280_spc.doc

Side

10 af 16

Epirubicins påvirkning af evnen til at føre motorkøretøj og betjene maskiner er ikke

evalueret systematisk. Epirubicin kan forårsage tilstande med kvalme og opkastning, som

midlertidigt kan nedsætte evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

4.8

Bivirkninger

Følgende bivirkninger er blevet observeret og rapporteret under behandling med epirubicin

med følgende frekvenser: Meget almindelig (≥ 1/10), Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100) Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Mere end 10 % af de behandlede patienter kan forvente at få bivirkninger. De mest

almindelige bivirkninger omfatter myelosuppression, gastrointestinale bivirkninger,

anoreksi, alopeci, infektion.

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkninger

Infektion og

parasitære sygdomme

Almindelig

Infektion.

Ikke kendt

Septisk chok, sepsis og pneumoni

Benigne, maligne og

uspecificerede

neoplasmer (inkl.

cyster og polypper)

Sjælden

Akut lymfocytisk leukæmi, akut myeloid leukæmi.

Blod og lymfesystem

Meget

almindelig

Myelosuppression (leukopeni, granulocytopeni og

neutropeni, anæmi og febril neutropeni).

Ikke

almindelig

Trombocytopeni

Ikke kendt

Hæmoragi og vævshypoksi som følge af

myelosuppression

Immunsystemet

Sjælden

Anafylaksi (anafylaksi/anafylaktoide reaktioner

med eller uden chok, herunder hududslæt, pruritus,

feber og kuldegysninger), allergiske reaktioner som

følge af intravesikal administration.

Metabolisme og

ernæring

Almindelig

Anoreksi, dehydrering.

Sjælden

Hyperurikæmi (se pkt. 4.4).

Nervesystemet

Sjælden

Svimmelhed.

Ikke kendt

Perifer neuropati (ved høje doser), hovedpine

Øjne

Ikke kendt

Konjunktivitis, keratitis.

Hjerte

Sjælden

Kongestivt hjertesvigt (dyspnø, ødem,

hepatomegali, ascites, pulmonær ødem, pleural

effusion, galoprytme), kardiotoksicitet (f.eks. EKG

abnormiteter, arytmi, kardiomyopati),ventrikulær

takykardi, bradykardi, AV-blok, grenblok .

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Hedeture

Ikke

almindelig

Flebitis, tromboflebitis

Ikke kendt

Chok, tromboembolisme (herunder pulmonær

emboli)

44280_spc.doc

Side

11 af 16

Systemorganklasse

Hyppighed

Bivirkninger

Mave-tarmkanalen

Almindelig

Mucositis, øsofagitis, stomatitis, opkastning, diarré,

kvalme, som kan resultere i tab af appetit og

mavesmerter

Hud og subkutane væv

Meget

almindelig

Alopeci

Sjælden

Urtikaria, pruritus, lokale erythematøse reaktioner

langs venen, som blev brugt til injektionen.

Ikke kendt

Lokal toksicitet, udslæt, kløen, ændring af hud,

erythema, rødmen, hyperpigmentering af hud og

negle, fotosensitivitet, overfølsomhed over for

strålebehandlet hud (stråle-recall-reaktion).

Nyrer og urinveje

Meget

almindelig

Rødfarvning af urinen i en til to dage efter indgift.

Ikke kendt

Proteinuri hos patienter, som var behandlet med en

høj dosis.

Det reproduktive

system og mammae

Sjælden

Amenorré, azoospermi.

Almene symptomer og

reaktioner på

indgivelsesstedet

Almindelig

Erythema på infusionsstedet.

Sjælden

Utilpashed, asteni, feber, kuldegysninger,

hyperpyrexi

Undersøgelser

Sjælden

Forhøjede transaminaseniveauer.

Ikke kendt

Asymptomatiske fald i venstre ventrikel-

uddrivningsfraktion.

Traumer,

forgiftninger og

behandlingskompli-

kationer

Almindelig

Kemisk cystitis, i nogle tilfælde hæmoragisk, er set

efter intravesikal administration (se pkt. 4.4).

Intravesikal indgift:

Da kun en lille del af det aktive stof reabsorberes efter intravesikal instillering, er alvorlige

systemiske bivirkninger samt allergiske reaktioner sjældne. Almindelige bivirkninger omfatter

lokale reaktioner som brændende fornemmelse og hyppig vandladning (pollakisuri). Der er

rapporteret om tilfældig bakteriel eller kemisk blærebetændelse (se pkt. 4.4). Disse

bivirkninger er for det meste reversible.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det muliggør

løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale

anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Akut overdosering af epirubicin kan resultere i alvorlig myelosuppression (primært

leukopeni og trombocytopeni), gastrointestinale toksiske virkninger (primært mucositis) og

44280_spc.doc

Side

12 af 16

akutte kardielle komplikationer. Der er observeret latent hjertesvigt i forbindelse med

antracykliner flere måneder til år efter behandlingsophør (se pkt. 4.4). Patienter bør

overvåges nøje. Hvis der ses tegn på hjertesvigt behandles patienten i overensstemmelse

med de sædvanlige retningslinjer.

Behandling:

Symptomatisk. Epirubicin kan ikke elimineres ved dialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk gruppe: Antineoplastisk lægemiddel – Cytotoksiske antibiotika og

beslægtede stoffer: Antracyckliner og beslægtede stoffer.

ATC-kode: L01D B03

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Epirubicins virkningsmekanisme er relateret til dets evne til at binde sig til DNA. Forsøg

med cellekulturer har vist hurtig cellepenetrering, lokalisering i kernen og hæmning af

nucleinsyresyntese og mitose. Epirubicin har vist sig at være aktivt på et bredt spektrum af

eksperimentelle tumorer inklusive L1210 og P388 leukæmier, sarkom SA180 (solide og

ascitiske former), B16 melanom, brystkarcinom, Lewis lungekarcinom og colonkarcinom

38. Det har også vist aktivitet mod humane tumorer transplanteret ind i atymiske, nøgne

mus (melanom, bryst-, lunge-, prostata- og ovariekarcinomer).

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Hos patienter med normal lever- og nyrefunktion følger plasmaværdierne efter intravenøs

injektion af 60-150 mg/m² af stoffet et trieksponentielt faldende mønster med meget hurtig

første fase og en langsom terminalfase med en middel halveringstid på ca. 40 timer. Disse

doser ligger indenfor grænserne af farmakokinetisk linearitet, både hvad angår plasma

clearance værdier og metabolisme. De vigtigste metabolitter, der er blevet identificeret, er

epirubicinol (13-OH epirubicin), glukuronider af epirubicin og epirubicinol.

4’-O-glucuronideringen skelner epirubicin fra doxorubicin og kan forklare den hurtigere

eliminering af epirubicin og dets reducerede toksicitet. Plasmaniveauerne for

hovedmetabolitten, 13-OH-derivatet (epirubicinol), er konsekvent lavere og praktisk talt

parallelle med det uomdannede produkt.

Epirubicin udskilles hovedsageligt gennem leveren; høje plasmaclearance værdier (0,9

ml/min) indikerer, at denne langsomme elimination skyldes en udtalt vævsdistribution.

Cirka 9-10 % af den indgivne dosis udskilles via urinen inden for 48 timer.

Galdeudskillelse repræsenterer den overvejende eliminationsvej; omkring 40% af den

administrerede dosis kan genfindes i galden indenfor 72 timer.

Lægemidlet krydser ikke blodhjernebarrieren.

44280_spc.doc

Side

13 af 16

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Efter gentagne doser med epirubicin var målorganerne hos rotter, kaniner og hunde det

hæmolymfopoietiske system, gastrointestinalkanalen, nyrer, lever og

reproduktionsorganer. Epirubicin var også kardiotoksisk i de testede arter.

Epirubicin var genotoksisk og, ligesom andre antracykliner, karcinogent i rotter.

Epirubicin var embryotoksisk i rotter. Der blev ikke set misdannelser hos rotter eller

kaniner, men som andre antracykliner og cytostatika, må epirubicin anses for at være

potentielt teratogent.

Et lokalt toleranceforsøg med rotter og mus viste, at ekstravasation af epirubicin forårsager

vævsnekrose.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Saltsyre (til justering af pH)

Natriumchlorid

Vand til injektionsvæsker.

6.2

Uforligeligheder

Længere kontakt med opløsninger med alkalisk pH skal undgås, idet det kan forårsage

hydrolyse af lægemidlet.

Epirubicn skal ikke blandes med heparin, idet den kemiske uforligelighed kan forårsage

bundfældning, når lægemidlerne er i bestemte forhold.

Epirubicin kan anvendes i kombination med andre antitumor stoffer, men det anbefales

ikke at blande det med andre lægemidler.

6.3

Opbevaringstid

Uåbnet beholder: 18 måneder.

Epirubicin injektionsvæske, opløsning indeholder ikke konserveringsstof eller

bakteriostatiske stoffer. Hætteglassene er derfor kun til engangsbrug og ikke anvendt

produkt må kasseres efter brug.

Fra et mikrobiologisk synspunkt skal produktet anvendes straks efter første penetrering af

gummiproppen. Hvis det ikke anvendes straks, er i-brug opbevaringstiden- og forholdene

brugerens ansvar.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2

C til 8

C). Må ikke fryses. Opbevar hætteglasset i den ydre karton

for at beskytte mod lys.

Opbevaring af injektionsopløsningen ved køleforhold kan resultere i dannelse af et geleret

produkt. Dette gelerede produkt vil vende tilbage til at være en let viskøs til flydende

opløsning efter to til maksimalt fire timers ligevægt ved kontrolleret stuetemperatur (15-

25º C)

44280_spc.doc

Side

14 af 16

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Klare, farveløse, formstøbte glashætteglas (type – 1) 5 ml, 25 ml, 50 og 100 ml med

fluoropolymer overtrukket chlorbutyl gummiprop med aluminium polypropylen flip off

lukning.

Pakningsstørrelser:

1 x 5 ml hætteglas

1 x 25 ml hætteglas

1 x 50 ml hætteglas

1 x 100 ml hætteglas

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Intravenøs administration

Epirubicin skal administreres via en slange med fritløbende intravenøs infusion (0,9%

natriumchlorid eller 5% glucose).

For at minimere risikoen for trombose eller perivenøs ekstravasation er den sædvanlige

infusionstid i intervallet mellem 3 og 20 minutter afhængigt af dosis og volumen af

infusionsvæsken. En direkte push injektion er ikke anbefalet på grund af risiko for

ekstravasation, som kan forekomme selv om tilstrækkelig blod kan aspirere gennem

kanylen (se pkt. 4.4).

Bortskaf ubrugt opløsning.

Intravesikal administration

Epirubicin skal instilleres ved brug af et kateter og skal tilbageholdes intravesikalt i 1-2

timer. I løbet af instillationen skal patienten vendes for at sikre, at den vesikale slimhinde i

bækkenet får mest mulig kontakt med opløsningen. For at undgå unødig fortynding med

urin, skal patienten instrueres i ikke at drikke væske i 12 timer før instillationen. Patienten

skal instrueres i at tømme blæren efter endt instillation.

Beskyttende foranstaltninger: Følgende beskyttende anbefalinger gives på grund af stoffets

toksiske egenskaber:

Personalet skal trænes i god teknik i rekonstitution og håndtering.

Gravide kvinder må ikke arbejde med dette lægemiddel.

Personalet skal have beskyttende tøj på, når de håndterer epirubicin: beskyttelsesbriller,

kitler og engangshandsker og masker.

Et dertil udpeget område skal anvendes til rekonstitution (helst under Laminar Flow

System) . Overfladen på arbejdsbordet skal være dækket af engangsabsorberende papir

med plastikbagside.

Alt udstyr, der anvendes til rekonstitution, administration eller rengøring, inklusive

handsker skal placeres i høj-risiko affaldsposer for at blive brændt ved høj temperatur.

Spild eller lækage skal behandles med fortyndet natriumhypochloritopløsning (1%

tilgængelig chlor), helst ved iblødsætning og derefter med vand.

Alt rengøringsudstyr skal bortskaffes som beskrevet ovenfor.

I tilfælde af hudkontakt vask det berørte område med sæbe og vand eller

natriumbicarbonatopløsning. Skad dog ikke huden ved at skrubbe på den. I tilfælde af

44280_spc.doc

Side

15 af 16

kontakt med øjnene, hold øjenlåget op på det berørte øje og skyl med rigeligt vand i

mindst 15 minutter. Søg derefter læge.

Vask altid hænder, når handskerne er taget af.

Bortskaffelse

Al ubrugt produkt og affald heraf skal bortskaffes i henhold til de lokale retningslinier.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Fresenius Kabi Oncology Plc.

Lion Court, Farnham Road

Bordon Hampshire, GU35 0NF

Storbritannien

Repræsentant

Fresenius Kabi filial af Fresenius Kabi AB

Islands Brygge 57

2300 København S

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

44280

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

24. april 2009

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

10. april 2017

44280_spc.doc

Side

16 af 16

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

10-7-2018

Pemetrexed Fresenius Kabi (Fresenius Kabi Deutschland GmbH)

Pemetrexed Fresenius Kabi (Fresenius Kabi Deutschland GmbH)

Pemetrexed Fresenius Kabi (Active substance: pemetrexed) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)4472 of Tue, 10 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/3895/T/7

Europe -DG Health and Food Safety

16-5-2018

Docetaxel Kabi (Fresenius Kabi Deutschland GmbH)

Docetaxel Kabi (Fresenius Kabi Deutschland GmbH)

Docetaxel Kabi (Active substance: Docetaxel) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3053 of Wed, 16 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2325/T/19

Europe -DG Health and Food Safety

16-5-2018

Busulfan Fresenius Kabi (Fresenius Kabi Deutschland GmbH)

Busulfan Fresenius Kabi (Fresenius Kabi Deutschland GmbH)

Busulfan Fresenius Kabi (Active substance: busulfan) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3005 of Wed, 16 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2806/T/8

Europe -DG Health and Food Safety

15-5-2018

Pemetrexed Fresenius Kabi (Fresenius Kabi Oncology Plc.)

Pemetrexed Fresenius Kabi (Fresenius Kabi Oncology Plc.)

Pemetrexed Fresenius Kabi (Active substance: pemetrexed) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)3060 of Tue, 15 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety