Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" 200+245 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 200+245 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" 200+245 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 57372
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

28. april 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

30184

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hver filmovertrukket tablet indeholder 200 mg emtricitabin og 245 mg tenofovirdisoproxil

(svarende til 136 mg tenofovir).

f(fer), som

behan

en s

re op

Hver tablet indeholder 227,20 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

Blå, kapselformede, filmovertrukne tabletter, der er cirka 19,20 mm lange og cirka 8,70

mm brede, præget med "H" på den ene side og "E29" på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af HIV 1-infektion:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" er indiceret i antiretroviral

kombinationsbehandling af HIV 1-inficerede voksne (se pkt. 5.1).

Profylakse før eksponering (Pre-exposure prophylaxis, PrEP):

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" er i kombination med god praksis for sikker

sex indiceret som profylakse før eksponering for at mindske risikoen for seksuelt erhvervet

HIV 1-infektion hos meget udsatte voksne (se pkt. 4.4 og 5.1).

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" skal initieres af en læge med erfaring i

behandlingen af HIV-infektion.

57372_spc.docx

Side 1 af 33

Behandling eller forebyggelse af HIV hos voksne: En tablet en gang daglig.

Der findes separate præparater med emtricitabin og tenofovirdisoproxil til behandling af

HIV 1-infektion, hvis det bliver nødvendigt at seponere eller ændre dosen af ét af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"s indholdsstoffer. Se produktresuméerne til

disse lægemidler.

Hvis en patient glemmer at tage en dosis Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" i 12

timer efter tidspunktet, hvor dosen normalt skulle tages, skal patienten tage

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" sammen med mad så snart som muligt og

derefter fortsætte i henhold til den normale doseringsplan. Hvis en patient glemmer at tage

en dosis Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" i mere end 12 timer, og det næsten

er tid til næste dosis, skal den glemte dosis ikke tages, men den normale doseringsplan

genoptages.

Hvis patienten kaster op inden for 1 time efter at have taget Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Accord", skal der tages en ny tablet. Hvis patienten kaster op mere end 1 time

efter at have taget Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord", må patienten ikke tage en

ny dosis.

e po

Ældre: Dosisjustering er ikke nødvendig (se pkt. 5.2).

Nedsat nyrefunktion: Emtricitabin og tenofovir udskilles via nyrerne, og eksponeringen for

emtricitabin og tenofovir øges hos personer med nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Emtricitabin og tenofovirdisoproxil bør kun bruges hos personer med kreatininclearance

(CrCl) <80 ml/min, hvis de potentielle fordele anses for at opveje de potentielle risici. Se

Tabel 1.

Tabel 1: Doseringsanbefalinger hos personer med nedsat nyrefunktion

Behandling af HIV 1-

infektion

Profylakse før eksponering

Let nedsat nyrefunktion

(CrCl 50-80 L/min)

Begrænsede data fra kliniske

studier understøtter dosering af

emtricitabin og

tenofovirdisoproxil én gang

daglig (se pkt. 4.4).

Begrænsede data fra kliniske

studier understøtter dosering af

emtricitabin og

tenofovirdisoproxil én gang

daglig hos personer uden HIV

1-infektion med CrCl 60-80

ml/min. Emtricitabin og

tenofovirdisoproxil anbefales

ikke til personer uden HIV 1-

infektion med CrCl < 60

ml/min, da det ikke er

undersøgt hos denne

population (se pkt. 4.4 og 5.2).

57372_spc.docx

Side 2 af 33

Moderat nedsat nyrefunktion

(CrCl 30-49 ml/min)

Ud fra modellering af

farmakokinetiske data for

enkeltdosis af emtricitabin og

tenofovirdisoproxil hos ikke-

HIV-inficerede

forsøgspersoner med

varierende grader af nedsat

nyrefunktion anbefales det at

administrere emtricitabin og

tenofovirdisoproxil hver 48.

time (se pkt. 4.4).

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Accord" anbefales

ikke til denne population.

Svært nedsat nyrefunktion

(CrCl <30 ml/min) og

hæmodialysepatienter

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Accord" anbefales

ikke, fordi der ikke kan opnås

passende dosisreduktioner med

kombinationstabletten.

Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Accord" anbefales

ikke til denne population.

Nedsat leverfunktion: Dosisjustering er ikke nødvendig hos patienter med nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.4 og 5.2).

Pædiatrisk population: Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"s sikkerhed og

virkning hos børn og unge under 18 år er endnu ikke klarlagt (se pkt. 5.2).

inis

Oral administration. Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" skal helst tages sammen

med mad.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"-tabletter kan indgives umiddelbart efter, at

tabletten er opløst i cirka 100 ml vand, appelsinjuice eller druesaft.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1. Profylaktisk brug før eksponering hos personer med ukendt eller positiv

HIV 1-status.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

ener

Overførsel af HIV: Selv om det er vist, at effektiv virussuppression med antiretroviral

behandling reducerer risikoen for seksuel overførsel væsentligt, kan det ikke udelukkes, at

der er en resterende risiko. Træf de nødvendige forholdsregler for at forhindre overførsel af

HIV i overensstemmelse med nationale retningslinjer.

1, som

indeho

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" bør undgås hos tidligere antiretroviral-

erfarne patienter med HIV 1, som har K65R-mutationen (se pkt. 5.1).

57372_spc.docx

Side 3 af 33

ener

oreb

infe

tion

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" er ikke altid effektivt med hensyn til at

forebygge smitte med HIV 1. Det vides ikke, hvor lang tid der går efter start af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"-behandling, før den beskyttende virkning

opnås.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" bør kun bruges som profylakse før

eksponering i forbindelse med en samlet strategi for forebyggelse af HIV 1-infektion,

herunder brug af andre HIV 1-forebyggende foranstaltninger (f.eks. konsekvent og korrekt

brug af kondom, viden om HIV 1-status, regelmæssig test for andre seksuelt overførte

infektioner).

Risiko for resistens med uopdaget HIV 1-infektion:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" bør kun anvendes til at mindske risikoen for

at få HIV 1 hos personer, der bekræftes at være HIV-negative (se pkt. 4.3). De skal testes

for stadig at være HIV-negative med hyppige mellemrum (f.eks. mindst hver 3. måned)

ved hjælp af en kombineret antigen/antistof-test, så længe de tager

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" som profylakse før eksponering.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" udgør ikke i sig selv et komplet regime til

behandling af HIV 1, og der er fremkommet HIV 1-resistente mutationer hos personer med

uopdaget HIV 1-infektion, der kun tager Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord".

Hvis der findes kliniske symptomer svarende til akut virusinfektion, og der er mistanke om

nylige (< 1 måned) eksponeringer for HIV 1, bør brugen af Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Accord" udsættes mindst en måned og HIV 1- status bekræftes før

påbegyndelse af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" som profylakse før

eksponering.

Betydning af adhærens:

Personer uden HIV 1-infektion skal tilrådes at overholde den anbefalede

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"-doseringsplan meget nøje. Der er en stærk

korrelation mellem Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"-behandlingens

effektivitet med hensyn til at reducere risikoen for at få HIV 1 og adhærens påvist ved

målbare lægemiddelniveauer i blodet.

ed hep

is B-

irus

HIV 1-inficerede patienter med kronisk hepatitis B eller C behandlet med antiretroviral

behandling har øget risiko for alvorlige og potentielt dødelige hepatiske bivirkninger.

Læger skal henholde sig til gældende retningslinjer for HIV-behandling ved håndtering af

HIV-infektion hos patienter med samtidig infektion med hepatitis B-virus (HBV) eller

hepatitis C-virus (HCV).

Sikkerheden og effekten af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" som PrEP hos

patienter med HBV- eller HCV-infektion er ikke fastlagt.

I tilfælde af samtidig antiviral behandling for hepatitis B eller C henvises også til de

relevante produktresuméer for disse lægemidler. Se også under Brug med ledipasvir og

57372_spc.docx

Side 4 af 33

sofosbuvir nedenfor.

Tenofovir (disoproxil) er indiceret til behandling af HBV, og emtricitabin har udvist

aktivitet over for HBV i farmakodynamiske studier, men Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Accord"s sikkerhed og virkning er ikke blevet specifikt fastslået hos patienter

med kronisk HBV-infektion.

Seponering af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" hos patienter, der er inficeret

med HBV, kan være forbundet med svær, akut forværring af hepatitis. Patienter, som er

inficeret med HBV, og som seponerer Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord", bør

monitoreres nøje med både klinisk og laboratoriemæssig opfølgning i flere måneder, efter

at behandlingen er stoppet. Hvis det er relevant, kan genoptagelse af hepatitis B-

behandling være berettiget. Hos patienter med fremskreden leversygdom eller cirrose,

frarådes seponering, da forværring af hepatitis efter behandlingen kan føre til hepatisk

dekompensation.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"s sikkerhed og virkning er ikke blevet

fastslået hos patienter med signifikante underliggende leversygdomme. Farmakokinetikken

af tenofovir er blevet undersøgt hos patienter med nedsat leverfunktion, og dosisjustering

er ikke nødvendig. Farmakokinetikken af emtricitabin er ikke undersøgt hos patienter med

nedsat leverfunktion. På grund af minimal hepatisk metabolisme og den renale

eliminationsvej for emtricitabin er det usandsynligt, at dosisjustering af

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" er nødvendig hos patienter med nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.2 og 5.2).

HIV 1-inficerede patienter med eksisterende leverdysfunktion, herunder kronisk aktiv

hepatitis, har en øget hyppighed af leverfunktionsabnormiteter under antiretroviral

kombinationsbehandling (CART) og bør monitoreres i henhold til gældende praksis. Hvis

der er tegn på forværret leversygdom hos sådanne patienter, skal det overvejes at afbryde

eller seponere behandlingen.

ning

på n

rerne

Emtricitabin og tenofovir udskilles primært renalt ved en kombination af glomerulær

filtrering og aktiv tubulær sekretion. Nyresvigt, nedsat nyrefunktion, forhøjet kreatinin,

hypofosfatæmi og proksimal tubulopati (herunder Fanconis syndrom) er blevet rapporteret

ved brug af tenofovirdisoproxilfumarat (se pkt. 4.8).

Inden påbegyndelse af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" til behandling af HIV

1-infektion eller til brug som profylakse før eksponering anbefales det at beregne

kreatininclearance hos alle personer.

Hos personer uden risikofaktorer for nyresygdom anbefales det, at nyrefunktionen

(kreatininclearance og serumfosfat) monitoreres efter 2-4 ugers behandling, efter 3

måneder og derefter hver 3-6 måned.

Hos personer med risikofaktorer for nyresygdom skal nyrefunktionen monitoreres

hyppigere.

57372_spc.docx

Side 5 af 33

Se også under Sa

mt

i

d

ig a

d

m

ini

s

tr

a

t

i

on

a

f and

r

e

l

æ

g

em

idl

e

r

nedenfor.

57372_spc.docx

Side 6 af 33

HIV 1-inficerede patienter:

Hvis serumphosphat er < 1,5 mg/dl (0,48 mmol/l), eller kreatininclearance er reduceret til

< 50 ml/min hos patienter, der får Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord", bør

nyrefunktionen revurderes inden for en uge, herunder måling af blodglucose, blodkalium

og uringlucose (se pkt. 4.8, proksimal tubulopati). Det bør overvejes at afbryde

behandlingen med Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" hos patienter, hvor

kreatininclearance falder til < 50 ml/min eller serumphosphat til < 1,0 mg/dl (0,32

mmol/l). Det bør også overvejes at afbryde behandlingen med Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Accord" i tilfælde af progredierende fald i nyrefunktionen, når ingen anden

årsag er blevet identificeret.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"s renale sikkerhed er kun blevet undersøgt i

meget begrænset omfang hos HIV 1-inficerede patienter med nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance < 80 ml/min). Det anbefales at justere doseringsintervallet hos HIV 1-

inficerede patienter med kreatininclearance 30−49 ml/min (se pkt. 4.2). Begrænsede data

fra kliniske studier tyder på, at det forlængede doseringsinterval ikke er optimalt og kunne

resultere i øget toksicitet og muligvis utilstrækkeligt respons. I et lille klinisk studie havde

en undergruppe af patienter med kreatininclearance mellem 50 og 60 ml/min, som fik

tenofovirdisoproxil i kombination med emtricitabin en gang i døgnet, 2−4 gange højere

eksponering for tenofovir og forværring af nyrefunktionen (se pkt. 5.2). Det er derfor

nødvendigt nøje at vurdere fordele og risici, når Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

"Accord" anvendes til patienter med kreatininclearance < 60 ml/min, og nyrefunktionen

bør monitoreres omhyggeligt. Det kliniske respons på behandlingen bør endvidere

monitoreres nøje hos patienter, der får Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" med

et forlænget doseringsinterval. Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" anbefales ikke

til patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min) og hos

patienter, som skal have hæmodialyse, da de nødvendige dosisreduktioner ikke kan opnås

med kombinationstabletten (se pkt. 4.2 og 5.2).

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" som PrEP:

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" er ikke blevet undersøgt hos personer uden

HIV 1-infektion med kreatininclearance < 60 ml/min og anbefales derfor ikke til denne

population. Hvis serumphosphat er < 1,5 mg/dl (0,48 mmol/l) eller kreatininclearance

reduceret til < 60 ml/min hos en person, der får Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

"Accord" som profylakse før eksponering, skal nyrefunktionen revurderes inden for en

uge, herunder måling af blodglucose, blodkalium og uringlucose (se pkt. 4.8, proksimal

tubulopati). Det bør overvejes at afbryde behandlingen med Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Accord" hos personer, hvor kreatininclearance er faldet til < 60 ml/min eller

serumphosphat til < 1,0 mg/dl (0,32 mmol/l), ligesom det bør overvejes at afbryde

behandlingen i tilfælde af progredierende fald i nyrefunktionen, når ingen anden årsag er

blevet identificeret.

Knogleabnormiteter (der i sjældne tilfælde bidrager til frakturer) kan være forbundet med

proksimal renal tubulopati (se pkt. 4.8). Hvis der er mistanke om knogleabnormiteter, bør

der søges råd i relevant omfang.

HIV 1-infektion:

I et 144-ugers kontrolleret klinisk studie, hvor tenofovirdisoproxil blev sammenlignet med

57372_spc.docx

Side 7 af 33

stavudin i kombination med lamivudin og efavirenz hos antiretroviral-naive patienter, blev

der observeret små fald i knoglemineraltætheden (bone mineral density, BMD) i hoften og

i rygsøjlen i begge behandlingsgrupper. Fald i BMD i rygsøjlen og ændringer i

knoglebiomarkører i forhold til baseline var signifikant større i gruppen med

tenofovirdisoproxil efter 144 uger. Faldet i BMD i hoften var signifikant større i denne

gruppe indtil 96 uger. Der var imidlertid ingen øget risiko for frakturer eller evidens for

klinisk relevante knogleabnormiteter over 144 uger.

I andre studier (prospektive og tværgående) sås de mest udtalte fald i BMD hos patienter,

som fik tenofovirdisoproxil som del af et regime, der indeholdt en boostet

proteasehæmmer. Andre behandlingsregimer bør overvejes til patienter med osteoporose,

som har en høj risiko for knoglebrud.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" som PrEP:

I kliniske studier med personer uden HIV 1-infektion blev der observeret små fald i BMD.

I et studie med 498 mænd varierede middelændringerne i BMD fra baseline til uge 24 fra -

0,4% til - 1,0% i hoften, rygsøjlen, lårbenshalsen og trochanter hos mænd, der fik daglig

profylakse i form af emtricitabin/tenofovir disoproxil 200 mg/245 mg filmovertrukne

tabletter (n=247), versus placebo (n=251).

t og

En stigning i vægt og i niveauet af blodlipider og blodglucose kan forekomme under

antiretroviral behandling. Sådanne ændringer kan delvist være knyttet til sygdomskontrol

og livsstil. For lipider er der i visse tilfælde evidens for en behandlingsrelateret effekt,

mens der for vægtøgning ikke er nogen stærk evidens, som relaterer dette til en bestemt

behandling. Med hensyn til monitorering af blodlipider og blodglucose henvises til

relevante retningslinjer for HIV-behandling. Lipidforstyrrelser bør behandles i henhold til

klinisk praksis.

ondr

tion

spon

in

u

t

ero

Nukleosid- og nukleotid-analoger kan påvirke mitokondriefunktionen i variende grad,

hvilket er mest udtalt for stavudin, didanosin og zidovudin. Der er rapporteret om

mitokondriel dysfunktion hos HIV-negative spædbørn, som har været eksponeret for

nukleosidanaloger in utero og/eller postnatalt. Det har hovedsageligt drejet sig om

behandling med regimer indeholdende zidovudin. De hyppigst rapporterede bivirkninger er

hæmatologiske forstyrrelser (anæmi, neutropeni) og metaboliske forstyrrelser

(hyperlaktatæmi, hyperlipasæmi). Bivirkningerne har ofte været forbigående. Sent

forekommende neurologiske forstyrrelser er i sjældne tilfælde blevet rapporteret

(hypertoni, kramper, unormal adfærd). I hvilken udstrækning sådanne neurologiske

forstyrrelser er forbigående eller permanente er p.t. ikke kendt. Disse fund skal tages med i

overvejelserne hos alle børn med svære kliniske symptomer af ukendt ætiologi, især

neurologiske symptomer, der har været eksponeret for nukleosid- og nukleotid-analoger in

utero. Disse fund påvirker ikke de aktuelle nationale anbefalinger vedrørende brug af

antiretroviral behandling hos gravide med henblik på at undgå vertikal HIV-overførsel.

unrea

Hos HIV-inficerede patienter med svær immuninsufficiens kan der ved påbegyndelse af

CART opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske eller residuale opportunistiske

57372_spc.docx

Side 8 af 33

patogener, som kan forårsage alvorlige kliniske tilstande eller forværring af symptomer.

Typisk er sådanne reaktioner observeret inden for de første få uger eller måneder efter

påbegyndelsen af CART. Relevante eksempler er cytomegalovirus retinitis, generaliserede

og/eller fokale mycobakterielle infektioner og Pneumocystis jirovecii pneumoni. Alle

inflammatoriske symptomer bør vurderes og behandling påbegyndes efter behov.

Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom) er også rapporteret at forekomme i

forbindelse med immunreaktivering. Tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange

måneder efter initiering af behandling.

pport

HIV 1-inficerede patienter, som får Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" eller

anden antiretroviral behandling, kan fortsætte med at udvikle opportunistiske infektioner

og andre komplikationer som følge af HIV-infektion og bør derfor forblive under nøje

klinisk observation af læger, som har erfaring med behandling af patienter med HIV-

associerede sygdomme.

rose

Der er rapporteret om tilfælde af osteonekrose hos patienter, der har fremskreden HIV-

sygdom og/eller hos patienter som befinder sig i langvarig CART. Ætiologien anses dog

for at være multifaktoriel (omfattende anvendelse af kortikosteroider, alkoholforbrug, svær

immunosuppression, højere Body Mass Index (BMI)). Patienter, der oplever ømme og

smertende led, ledstivhed eller bevægelsesbesvær bør rådes til at søge læge.

tidig

inis

tion

idler

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" bør undgås ved samtidig eller nylig brug af

et nefrotoksisk lægemiddel (se pkt. 4.5). Hvis samtidig brug af Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Accord" og nefrotoksiske lægemidler ikke kan undgås, bør nyrefunktionen

monitoreres ugentligt.

Tilfælde af akut nyresvigt efter påbegyndelse af multiple ikke-steroide anti-

inflammatoriske lægemidler (NSAID) eller NSAID i høj dosis er rapporteret hos HIV 1-

inficerede patienter, som blev behandlet med tenofovirdisoproxil og havde risikofaktorer

for nedsat nyrefunktion. Hvis Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" administreres

samtidig med et NSAID, skal nyrefunktionen monitoreres med passende intervaller.

Der er rapporteret en højere risiko for nedsat nyrefunktion hos HIV 1-inficerede patienter,

der fik tenofovirdisoproxil i kombination med en ritonavir- eller cobicistat-boostet

proteasehæmmer.

Tæt monitorering af nyrefunktionen hos disse patienter (se pkt. 4.5) er nødvendig.

Samtidig behandling med tenofovirdisoproxil og en boosted proteasehæmmer skal

evalueres omhyggeligt hos HIV 1-inficerede patienter med renale risikofaktorer.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" bør ikke indgives sammen med andre

lægemidler, som indeholder emtricitabin, tenofovirdisoproxil, tenofoviralafenamid eller

andre cytidinanaloger, såsom lamivudin (se pkt. 4.5). Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

"Accord" bør ikke indgives sammen med adefovirdipivoxil.

57372_spc.docx

Side 9 af 33

Brug med ledipasvir og sofosbuvir

Det er vist, at samtidig administration af tenofovirdisoproxil og ledipasvir/sofosbuvir øger

plasmakoncentrationen af tenofovir, især når de anvendes sammen med et HIV-regime, der

indeholder tenofovirdisoproxil og en farmakokinetisk forstærker (ritonavir eller cobicistat).

Sikkerheden af tenofovirdisoproxil ved administration sammen med ledipasvir/sofosbuvir

og en farmakokinetisk forstærker er ikke klarlagt. De potentielle risici og fordele forbundet

med samtidig administration bør overvejes, specielt hos patienter med øget risiko for renal

dysfunktion. Patienter, der får ledipasvir/sofosbuvir sammen med tenofovirdisoproxil og

en boostet HIV-proteasehæmmer, bør overvåges for bivirkninger relateret til

tenofovirdisoproxil.

Samtidig administration af tenofovirdisoproxil og didanosin:

Samtidig administration anbefales ikke, da det resulterer i en stigning på 40-60% i den

systemiske eksponering for didanosin, hvilket kan øge risikoen for didanosinrelaterede

bivirkninger (se pkt. 4.5). I sjældne tilfælde er der rapporteret pancreatitis og laktatacidose,

undertiden med dødelig udgang. Samtidig administration af tenofovirdisoproxil og

didanosin ved en dosis på 400 mg daglig er blevet forbundet med et signifikant fald i CD4-

celletallet, muligvis på grund af en intracellulær interaktion, som øgede fosforyleret (dvs.

aktiv) didanosin. En reduceret dosis på 250 mg didanosin administreret samtidig med et

regime indeholdende tenofovirdisoproxil er blevet forbundet med rapporter om høj

forekomst af virologisk svigt i flere testede kombinationer.

edob

t nu

dling

Der har været rapporteret høj forekomst af virologisk svigt og fremkomst af resistens på et

tidligt tidspunkt hos HIV 1-inficerede patienter, når tenofovirdisoproxilfumarat blev

kombineret med lamivudin og abacavir eller med lamivudin og didanosin som regime én

gang daglig. Der er en tæt strukturel lighed mellem lamivudin og emtricitabin og lighed i

farmakokinetikken og farmakodynamikken mellem disse to stoffer. De samme problemer

kan derfor muligvis optræde, hvis Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"

administreres sammen med en tredje nukleosidanalog.

ldre

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" er ikke blevet undersøgt hos personer over

65 år. Da det er mere sandsynligt, at personer over 65 år har nedsat nyrefunktion, skal der

udvises forsigtighed ved administration af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" til

ældre mennesker.

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" indeholder lactosemonohydrat. Bør ikke

anvendes til patienter med arvelig galactoseintolerans, en særlig form af hereditær

lactasemangel (Lapp Lactase Deficiency) eller glucose/galactosemalabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Da emtricitabin og tenofovirdisoproxil indeholder emtricitabin og tenofovirdisoproxil, kan

interaktioner, som er identificeret med disse lægemidler individuelt, forekomme med

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord". Interaktionsstudier er kun udført hos

voksne.

57372_spc.docx

Side 10 af 33

Emtricitabins og tenofovirs steady state-farmakokinetik blev ikke påvirket ved samtidig

indgivelse af emtricitabin og tenofovirdisoproxil versus indgivelse af hvert lægemiddel

alene.

In vitro og kliniske farmakokinetiske interaktionsstudier har vist et lavt potentiale for

CYP450- medierede interaktioner, hvor emtricitabin og tenofovirdisoproxil er involveret

sammen med andre lægemidler.

tidig

brug

anbe

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" bør ikke indgives samtidig med andre

lægemidler, som indeholder emtricitabin, tenofovirdisoproxil, tenofoviralafenamid eller

andre cytidinanaloger, såsom lamivudin (se pkt. 4.4). Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

"Accord" bør ikke indgives samtidig med adefovirdipivoxil.

Didanosin: Samtidig indgivelse af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" og

didanosin anbefales ikke (se pkt. 4.4 og Tabel 2).

Lægemidler, som udskilles gennem nyrerne: Da emtricitabin og tenofovir primært udskilles

gennem nyrerne, kan administration af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"

sammen med lægemidler, der reducerer nyrefunktionen eller konkurrerer om aktiv tubulær

sekretion (f.eks. cidofovir) øge serumkoncentrationerne af emtricitabin, tenofovir og/eller

de samtidigt administrerede lægemidler.

Brug af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" bør undgås ved samtidig eller nylig

brug af et nefrotoksisk lægemiddel. Eksempler herpå omfatter, men er ikke begrænsede til,

aminoglykosider, amphotericin B, foscarnet, ganciclovir, pentamidin, vancomycin,

cidofovir eller interleukin-2 (se pkt. 4.4).

ndre

Interaktioner mellem Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" eller dets individuelle

komponent(er) og andre lægemidler ses i Tabel 2 nedenfor (stigning er angivet som "↑",

fald som "↓", ingen ændring som "↔", to gange daglig som "b.i.d.", og en gang daglig som

"q.d."). 90 % konfidensinterval er vist i parenteser, hvis det er muligt.

Tabel 2: Interaktion mellem Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" eller dets

individuelle komponenter og andre lægemidler

Lægemiddel iht. terapeutisk område

Virkning på

lægemiddelkoncentratione

r Gennemsnitlig ændring

(%) i AUC, C

max

, C

min

med

90 % konfidensintervaller

hvis muligt (mekanisme)

Anbefaling vedr. samtidig

administration af

emtricitabin 200 mg,

tenofovirdisoproxil 245 mg

ANTIINFEKTIVA

Antiretrovirale lægemidler

Proteasehæmmere

Atazanavir/Ritonavir/

Tenofovirdisoproxilfumarat

(300 mg q.d./100 mg q.d./300 mg q.d.)

Atazanavir:

AUC: ↓ 25 % (↓ 42 til ↓ 3)

: ↓ 28 % (↓ 50 til ↑ 5)

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan

57372_spc.docx

Side 11 af 33

: ↓ 26 % (↓ 46 til ↑ 10)

Tenofovir:

AUC: ↑ 37 %

: ↑ 34 %

: ↑ 29 %

øge risikoen for bivirkninger

af tenofovir, herunder renale

lidelser. Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Atazanavir/Ritonavir/Emtricitabin

Interaktion er ikke

undersøgt.

Darunavir/ritonavir/tenofovirdisoproxilfu

marat

(300 mg q.d./100 mg q.d./300 mg q.d.)

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 22 %

: ↑ 37 %

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan

øge risikoen for bivirkninger

af tenofovir, herunder renale

lidelser. Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Darunavir/Ritonavir/Emtricitabin

Interaktion er ikke

undersøgt.

Lopinavir/Ritonavir/Tenofovirdisoproxilf

umarat

(400 mg b.i.d./100 mg b.i.d./300 mg q.d.)

Lopinavir/Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 32 % (↑ 25 til ↑ 38)

: ↔

: ↑ 51 % (↑ 37 til ↑ 66)

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan

øge risikoen for bivirkninger

af tenofovir, herunder renale

lidelser. Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Lopinavir/Ritonavir/Emtricitabin

Interaktion er ikke

undersøgt.

NRTI'er

Didanosin/Tenofovirdisoproxilfumarat

Samtidig indgivelse af

tenofovirdisoproxilfumarat

og didanosin resulterer i en

40-60% stigning i systemisk

eksponering for didanosin,

hvilket kan øge risikoen for

didanosinrelaterede

bivirkninger. Der er

rapporteret sjældne tilfælde

af pancreatitis og

laktatacidose, og nogle af

disse tilfælde var letale.

Samtidig indgivelse af

tenofovirdisoproxilfumarat

og didanosin (400 mg

daglig) er blevet sat i

forbindelse med en

signifikant reduktion af

CD4-celletallet, muligvis på

grund af en intracellulær

interaktion, der øger

niveauet af fosforyleret (dvs.

aktiv) didanosin.

I forbindelse med en

reduceret dosis på 250 mg

didanosin administreret

samtidig med

Samtidig indgivelse af

emtricitabin/tenofovirdisopr

oxil 200 mg/245 mg

filmovertrukne tabletter og

didanosin kan ikke anbefales

(se pkt. 4.4).

57372_spc.docx

Side 12 af 33

tenofovirdisoproxilfumarat

er der blevet rapporteret om

en høj forekomst af

manglende virologisk effekt

af flere testede

kombinationer til behandling

af HIV 1-infektion.

Didanosin/Emtricitabin

Interaktion er ikke

undersøgt.

Lamivudin/Tenofovirdisoproxilfumarat

Lamivudin:

AUC: ↓ 3 % (↓ 8% til ↑ 15)

: ↓ 24 % (↓ 44 til ↓ 12)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↓ 4 % (↓ 15 til ↑ 8)

: ↑ 102 % (↓ 96 til ↑

108)

: IB

Lamivudin og

emtricitabin/tenofovirdisopr

oxil 200 mg/245 mg

filmovertrukne tabletter må

ikke administreres samtidigt

(se pkt. 4.4).

Efavirenz/Tenofovirdisoproxilfumarat

Efavirenz:

AUC: ↓ 4 % (↓ 7 til ↓ 1)

: ↓ 4 % (↓ 9 til ↑ 2)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↓ 1 % (↓ 8 til ↑ 6)

: ↑ 7 % (↓ 6 til ↑ 22)

: IB

Dosisjustering af efavirenz er

ikke nødvendig.

ANTIINFEKTIVA

Hepatitis B-virus (HBV) antivirale midler

Adefovirdipivoxil/

Tenofovirdisoproxilfumarat

Adefovirdipivoxil:

AUC: ↓ 11 % (↓ 14 til ↓ 7)

: ↓ 7 % (↓ 13 til ↓ 0)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↓ 2 % (↓ 5 til ↑ 0)

: ↓ 1 % (↓ 7 til ↑ 6)

: IB

Adefovirdipivoxil og

emtricitabin/tenofovirdisopr

oxil 200 mg/245 mg

filmovertrukne tabletter må

ikke administreres samtidigt

(se pkt. 4.4).

ANTIINFEKTIVA

Antivirale midler mod hepatitis C-virus (HCV)

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Atazanavir/Ritonavir

(300 mg q.d./100 mg q.d.) + Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxilfumarat (200 mg/300

mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↑ 96 % (↑ 74 til ↑

121)

: ↑ 68 % (↑ 54 til ↑ 84)

: ↑ 118 % (↑ 91 til ↑

150)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 42 % (↑ 34 til ↑ 49)

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af

samtidig administration af

tenofovirdisoproxil,

ledipasvir/sofosbuvir og

atazanavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger

relaterede til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Sikkerheden af

tenofovirdisoproxil sammen

med ledipasvir/sofosbuvir og

en farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller

57372_spc.docx

Side 13 af 33

Atazanavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 63 % (↑ 45 til ↑ 84)

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 45 % (↑ 27 til ↑ 64)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 47 % (↑ 37 til ↑ 58)

: ↑ 47 % (↑ 38 til ↑ 57)

cobicistat) er ikke klarlagt.

Hvis der ikke er andre

alternativer, skal

kombinationen anvendes

med forsigtighed med hyppig

monitorering af

nyrefunktionen, (se pkt. 4.4).

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Darunavir/Ritonavir

(800 mg q.d./100 mg q.d.) + Emtricitabin/

Tenofovirdisoproxilfumarat (200 mg/300

mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Sofosbuvir:

AUC: ↓ 27 % (↓ 35 til ↓ 18)

: ↓ 37 % (↓ 48 til ↓ 25)

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Darunavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Ritonavir:

AUC: ↔

: ↔

: ↑ 48 % (↑ 34 til ↑ 63)

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 50 % (↑ 42 til ↑ 59)

: ↑ 64 % (↑ 54 til ↑ 74)

: ↑ 59 % (↑ 49 til ↑ 70)

Øget plasmakoncentration af

tenofovir som følge af

samtidig administration af

tenofovirdisoproxil,

ledipasvir/sofosbuvir og

atazanavir/ritonavir kan øge

risikoen for bivirkninger

relaterede til

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Sikkerheden af

tenofovirdisoproxil sammen

med ledipasvir/sofosbuvir og

en farmakokinetisk booster

(f.eks. ritonavir eller

cobicistat) er ikke klarlagt.

Hvis der ikke er andre

alternativer, skal

kombinationen anvendes

med forsigtighed og hyppig

monitorering af

nyrefunktionen (se pkt. 4.4).

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Efavirenz/Emtricitabin/

Ledipasvir:

AUC: ↓ 34 % (↓ 41 til ↓ 25)

: ↓ 34 % (↓ 41 til ↑ 25)

Anbefaling for dosisjustering

foreligger ikke. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan

57372_spc.docx

Side 14 af 33

Enofovirdisoproxilfumarat (600 mg/200

mg/300 mg q.d.)

: ↓ 34% (↓ 43 til ↑ 24)

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

medføre forstærkede

bivirkninger af

tenofovirdisoproxil, herunder

nyrerelaterede bivirkninger.

Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Tenofovir:

AUC: ↑ 98 % (↑ 77 til ↑

123)

: ↑ 79 % (↑ 56 til ↑ 104)

: ↑ 163 % (↑ 137 til ↑

197)

Ledipasvir/Sofosbuvir

(90 mg/400 mg q.d.) +

Emtricitabin/Rilpivirin/Tenofovirdisoprox

ilfumarat (200 mg/25 mg/300 mg q.d.)

Ledipasvir:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Sofosbuvir:

AUC: ↔

: ↔

GS-331007

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Rilpivirin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↑ 40 % (↑ 31 til ↑ 50)

: ↔

: ↑ 91 % (↑ 74 til ↑ 110)

Der er ingen anbefalet

dosisjustering. Den forøgede

tenofovir-eksponering kan

forstærke effekten af

bivirkninger ved

tenofovirdisoproxil, herunder

nyresygdomme.

Nyrefunktionen skal

monitoreres tæt (se pkt. 4.4).

Sofosbuvir

(400 mg q.d.) + Efavirenz/Emtricitabin/

Sofosbuvir:

AUC: ↔

Dosisjustering er ikke

nødvendig.

57372_spc.docx

Side 15 af 33

Tenofovirdisoproxilfumarat (600 mg/200

mg/300 mg q.d.)

: ↓ 19 % (↓ 40 til ↑ 10)

GS-331007

AUC: ↔

: ↓ 23 % (↓ 30 til ↑ 16)

Efavirenz:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Emtricitabin:

AUC: ↔

: ↔

: ↔

Tenofovir:

AUC: ↔

: ↑ 25 % (↑ 8 til ↑ 45)

: ↔

Ribavirin/Tenofovirdisoproxilfumarat

Ribavirin:

AUC: ↑ 26 % (↑ 20 to ↑ 32)

: ↓ 5 % (↓ 11 to ↑ 1)

: IB

Dosisjustering af ribavirin er

ikke nødvendig.

Antivirale midler mod herpesvirus

Famciclovir/Emtricitabin

Famciclovir:

AUC: ↓ 9 % (↓ 16 til ↓ 1)

: ↓ 7 % (↓ 22 til ↑ 11)

: IB

Emtricitabin:

AUC: ↓ 7 % (↓ 13 til ↓ 1)

: ↓ 11 % (↓ 20 til ↑ 1)

: IB

Dosisjustering af famciclovir

er ikke nødvendig.

Antimykobakterielle midler

Rifampicin/Tenofovirdisoproxilfumarat

Tenofovir:

AUC: ↓ 12 % (↓ 16 til ↓ 8)

: ↓ 16 % (↓ 22 til ↓ 10)

: ↓ 15 % (↓ 12 til ↓ 9)

Dosisjustering er ikke

nødvendig.

ORALE KONTRACEPTIVA

Norgestimat/Ethinylestradiol/

Tenofovirdisoproxilfumerat

Norgestimat:

AUC: ↓ 4 % (↓ 32 til ↑ 34)

: ↓ 5 % (↓ 27 til ↑ 24)

: IB

Ethinylestradiol:

AUC: ↓ 4 % (↓ 9 til ↑ 0)

: ↓ 6 % (↓ 13 til ↑ 0)

: ↓ 2 % (↓ 9 til ↑ 6)

Dosisjustering af

norgestimat/ethinylestradiol

er ikke nødvendig.

IMMUNSUPPRESSIVA

Tacrolimus/Tenofovirdisoproxilfumarat/E

mtricitabin

Tacrolimus:

AUC: ↑ 4 % (↓ 3 til ↑ 11)

: ↑ 3 % (↓ 3 til ↑ 9)

: IB

Emtricitabin:

Dosisjustering af tacrolimus

er ikke nødvendig.

57372_spc.docx

Side 16 af 33

AUC: ↓ 5 % (↓ 9 til ↓ 1)

: ↓ 11 % (↓ 17 til ↓ 5)

: IB

Tenofovir:

AUC: ↑ 6 % (↓ 1 til ↑ 13)

: ↑ 13 % (↑ 1 til ↑ 27)

: IB

57372_spc.docx

Side 17 af 33

NARKOTISKE ANALGETIKA

Methadon/Tenofovirdisoproxilfumarat

Methadon:

AUC: ↑ 5 % (↓ 2 til ↑ 13)

: ↑ 5 % (↓ 3 til ↑ 14)

: IB

Dosisjustering af methadon

er ikke nødvendig.

IB = ikke beregnet.

Data genereret fra samtidig dosering af ledipasvir/sofosbuvir. Forskudt administration (12 timers

mellemrum) gav tilsvarende resultater.

Den primære cirkulerende sofosbuvirmetabolit.

4.6

Graviditet og amning

Der foreligger ingen humane data vedrørende virkningen af Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Accord". Dyreforsøg indikerer ingen skadelige virkninger af emtricitabin eller

tenofovirdisoproxil på fertiliteten.

Data fra anvendelse af emtricitabin og tenofovirdisoproxil hos et begrænset antal gravide

kvinder (mellem 300-1.000) indikerer ingen misdannelser eller føtal/neonatal toksicitet i

forbindelse med emtricitabin og tenofovirdisoproxil. Dyreforsøg med emtricitabin og

tenofovirdisoproxil indikerer ikke reproduktionstoksicitet (se pkt. 5.3). Hvis det er

indiceret, kan anvendelse af Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" derfor overvejes

under graviditet.

ning

Emtricitabin og tenofovir udskilles i human mælk. Der foreligger utilstrækkelige data for

virkningen af emtricitabin og tenofovir på det ammede barn. Emtricitabine/Tenofovir

disoproxil "Accord" bør derfor ikke anvendes under amning.

For at undgå overførsel af HIV til spædbørn anbefales det generelt, at HIV-inficerede

kvinder under ingen omstændigheder ammer deres børn.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke foretaget studier af virkningen på evnen til at føre motorkøretøj og betjene

maskiner. Personer i behandling bør dog underrettes om, at svimmelhed er blevet

indberettet som en bivirkning både under behandling med emtricitabin og med

tenofovirdisoproxil.

4.8

Bivirkninger

é af s

HIV 1-infektion: I en åben, randomiseret klinisk studie (GS-01-934, se pkt. 5.1) var de

hyppigst indberettede bivirkninger, som blev anset for at have en mulig eller sandsynlig

forbindelse til emtricitabin og/eller tenofovirdisoproxil, kvalme (12 %) og diarré (7 %).

Emtricitabins og tenofovirdisoproxils sikkerhedsprofiler i denne studie svarede til de

tidligere erfaringer med disse komponenter, når disse var blevet administreret sammen

med andre antiretrovirale stoffer.

Profylakse før eksponering: Der blev ikke identificeret nogen nye bivirkninger fra

57372_spc.docx

Side 18 af 33

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" i to randomiserede placebokontrollerede

studier (iPrEx, Partners PrEP), hvor 2.830 voksne uden HIV 1-infektion fik

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" én gang daglig som profylakse før

eksponering. Patienterne blev gennemsnitligt fulgt i henholdsvis 71 uger og 87 uger. Den

hyppigste bivirkning i Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"-gruppen i iPrEx-

studiet var hovedpine (1 %).

é af

De bivirkninger, som blev anset for i det mindste at have en mulig forbindelse til

behandlingen med indholdsstofferne i Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" fra

kliniske studier og erfaringer hos HIV 1-inficerede patienter efter markedsføring er opført i

Tabel 3, nedenfor, efter systemorganklasse og frekvens. Inden for hver enkelt

frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er. De alvorligste

bivirkninger er anført først. Frekvens er defineret som meget almindelig (≥ 1/10),

almindelig (≥ 1/100 til < 1/10), ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100) eller sjælden (≥

1/10.000 til < 1/1.000).

Tabel 3: Resumé af bivirkninger forbundet med de individuelle komponenter af

emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg filmovertrukne tabletter baseret på

erfaringer fra kliniske studier og efter markedsføring

Frekvens

Emtricitabin

Tenofovirdisoproxil

Blod og lymfesystem:

Almindelig:

Neutropeni

Ikke almindelig:

Anæmi

Immunsystemet:

Almindelig:

Allergiske reaktioner

Metabolisme og ernæring

Meget almindelig:

Hypofosfatæmi

Almindelig:

Hyperglykæmi,

hypertriglyceridæmi

Ikke almindelig:

Hypokaliæmi

Sjælden:

Laktatacidose

Psykiske forstyrrelser:

Almindelig:

Insomnia, unormale drømme

Nervesystemet:

Meget almindelig:

Hovedpine

Svimmelhed

Almindelig:

Svimmelhed

Hovedpine

Mave-tarm-kanalen:

Meget almindelig:

Diarré, kvalme

Diarré, opkastning, kvalme

Almindelig:

Forhøjet amylase herunder

forhøjet pancreasamylase,

forhøjet serum-lipase, opkastning,

abdominalsmerter, dyspepsi

Abdominalsmerter, abdominal

distension, flatulens

Ikke almindelig:

Pancreatitis

Lever og galdeveje:

Almindelig:

Forhøjet serum-aspartat-

aminotransferase (ASAT) og/eller

forhøjet serum-alanin-

aminotransferase (ALAT),

hyperbilirubinæmi

Forhøjede aminotransferaser

Sjælden:

Steatosis hepatis, hepatitis

57372_spc.docx

Side 19 af 33

Hud og subkutane væv:

Meget almindelig:

Udslæt

Almindelig:

Vesikulobulløst udslæt, pustuløst

udslæt, makulopapuløst udslæt,

udslæt, pruritus, urticaria,

misfarvning af huden (øget

pigmentering)

Ikke almindelig:

Angioødem

Sjælden:

Angioødem

Knogler, led, muskler og bindevæv:

Meget almindelig:

Forhøjet kreatinkinase

Ikke almindelig:

Rabdomyolyse

, muskelsvækkelse

Sjælden:

Osteomalaci (manifesterer sig som

knoglesmerter og i sjældne tilfælde

medvirkende årsag til frakturer)

1, 3

myopati

Nyrer og urinveje:

Ikke almindelig:

Øget kreatinin, proteinuri,

proksimal renal tubulopati,

herunder Fanconis syndrom

Sjælden:

Nyresvigt (akut og kronisk), akut

tubulær nekrose, nefritis (herunder

akut interstitiel nefritis)

, nefrogen

diabetes insipidus

Frekvens

Emtricitabin

Tenofovirdisoproxil

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet:

Meget almindelig:

Asteni

Almindelig:

Smerter, asteni

Denne bivirkning kan forekomme som resultat af proksimal renal tubulopati. Den anses ikke

som årsagsmæssigt forbundet med tenofovirdisoproxil, hvis denne tilstand ikke er til stede.

Anæmi var almindelig og misfarvning af huden (øget pigmentering) var meget almindelig, når

emtricitabin blev indgivet til pædiatriske patienter.

Denne bivirkning, som blev identificeret under sikkerhedsovervågningen efter markedsføring,

blev ikke observeret i randomiserede, kontrollerede, kliniske studier af emtricitabin hos voksne,

eller i kliniske studier af emtricitabin hos pædiatriske HIV-patienter, eller i randomiserede,

kontrollerede kliniske studier eller i programmet for forlænget adgang til tenofovirdisoproxil.

Frekvenskategorien blev estimeret ud fra en statistisk beregning baseret på det totale antal

patienter eksponeret for emtricitabin i randomiserede, kontrollerede kliniske studier (n = 1.563)

eller tenofovirdisoproxil i randomiserede, kontrollerede, kliniske studier og i programmet for

forlænget adgang (n = 7.319).

te b

Nedsat nyrefunktion: Da Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" kan forårsage

nyreskader, anbefales monitorering af nyrefunktionen (se pkt. 4.4). Proksimal renal

tubulopati gik generelt væk eller blev bedre efter seponering af tenofovirdisoproxil. Hos

nogle HIV 1-inficerede patienter returnerede kreatininclearance imidlertid ikke helt til

baseline-niveauet, trods seponering af tenofovirdisoproxil. Patienter med risiko for nedsat

nyrefunktion (såsom patienter med renale risikofaktorer ved baseline eller fremskreden

HIV-sygdom eller patienter, der samtidig fik nefrotoksiske lægemidler) har en øget risiko

for at opleve en ufuldstændig bedring af nyrefunktionen, trods seponering af

tenofovirdisoproxil (se pkt. 4.4).

57372_spc.docx

Side 20 af 33

Interaktion med didanosin: Samtidig indgivelse af tenofovirdisoproxil og didanosin

anbefales ikke, da det resulterer i en stigning i systemisk eksponering for didanosin på 40-

60 %, hvilket kan øge risikoen for didanosinrelaterede bivirkninger (se pkt. 4.5). Der er

rapporteret sjældne tilfælde af pancreatitis og laktatacidose, og nogle af disse tilfælde var

letale.

Metaboliske parametre: Kropsvægt og niveauerne af lipid og glucose i blodet kan stige

under antiretroviral behandling (se pkt. 4.4).

Immunreaktiveringssyndrom: Hos HIV-inficerede patienter med svær immuninsufficiens

kan der ved påbegyndelse af CART opstå en inflammatorisk reaktion på asymptomatiske

eller residuale opportunistiske infektioner. Autoimmune lidelser (såsom Graves sygdom)

er også set; tiden til udbrud er mere variabel og kan være mange måneder efter initiering af

behandling (se pkt. 4.4).

Osteonekrose: Tilfælde af osteonekrose er rapporteret, specielt hos patienter med generelt

anerkendte risikofaktorer, fremskreden HIV-sygdom eller langvarig CART. Hyppigheden

er ukendt (se pkt. 4.4).

popul

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" bør ikke anvendes til denne population (se

pkt. 4.2).

ndre s

e popu

Personer med nedsat nyrefunktion: Da tenofovirdisoproxil kan forårsage nyretoksicitet,

anbefales tæt monitorering af nyrefunktionen hos alle personer med nedsat nyrefunktion,

som får Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" (se pkt. 4.2, 4.4 og 5.2).

Patienter, som både er inficerede med HIV/HBV eller HCV: I studie GS-01-934 lignede

bivirkningsprofilen for emtricitabin og tenofovirdisoproxil hos et begrænset antal HIV-

inficerede patienter, der samtidig var inficeret med HBV (n=13) eller HCV (n=26),

bivirkningsprofilen hos patienter, som kun er inficerede med HIV. Som det kunne

forventes, forekom stigninger i ASAT og ALAT dog hyppigere hos denne

patientpopulation end i den generelle HIV-inficerede population.

Hepatitis-eksacerbationer efter seponering af behandling: Hos HBV-inficerede patienter

er der forekommet klinisk og laboratoriemæssig evidens for hepatitis efter seponering af

behandlingen (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

57372_spc.docx

Side 21 af 33

57372_spc.docx

Side 22 af 33

4.9

Overdosering

I tilfælde af overdosering skal personen monitoreres for tegn på toksicitet (se pkt. 4.8), og

der skal gives understøttende standardbehandling efter behov.

Op til 30 % af emtricitabindosen og cirka 10 % af tenofovirdosen kan fjernes ved

hæmodialyse. Det vides ikke, om emtricitabin eller tenofovir kan fjernes ved

peritonealdialyse.

4.10

Udlevering

BEGR - kun til sygehuse

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: J 05 AR 03. Antivirale midler til systemisk brug; antivirale midler til

behandling af HIV-infektioner, kombinationer.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Emtricitabin er en nukleosidanalog af cytidin. Tenofovirdisoproxil omdannes in vivo til

tenofovir, som er en nukleosidmonophosphat-(nukleotid)-analog af

adenosinmonophosphat. Både emtricitabin og tenofovir har aktivitet, som er specifik mod

human immundefekt virus (HIV 1 og HIV 2) og hepatitis B-virus.

Emtricitabin og tenofovir fosforyleres af celleenzymer til at danne henholdsvis

emtricitabintriphosphat og tenofovirdiphosphat. Studier in vitro har vist, at både

emtricitabin og tenofovir kan fosforyleres fuldstændigt, når de kombineres i celler.

Emtricitabintriphosphat og tenofovirdiphosphat hæmmer kompetitivt HIV 1-revers

transkriptase, hvilket resulterer i dna-kædeblokering.

Både emtricitabintriphosphat og tenofovirdiphosphat er svage hæmmere af mammalian

dna- polymeraser, og der var intet tegn på toksicitet over for mitokondrier in vitro eller in

vivo.

in

v

i

tro

Synergistisk antiviral aktivitet sås med kombinationen af emtricitabin og tenofovir in vitro.

Additive til synergistiske virkninger observeredes i kombinationsstudier med

proteasehæmmere og med nukleosid- og non-nukleosid-analoghæmmere af HIV-revers

transkriptase.

In vitro: Der er observeret resistens in vitro og hos nogle HIV 1-inficerede patienter på

grund af udvikling af M184V/I-mutationen med emtricitabin eller K65R-mutationen med

tenofovir. Emtricitabin-resistente virus med M184V/I-mutationen var krydsresistente over

for lamivudin, men beholdt følsomhed over for didanosin, stavudin, tenofovir og

57372_spc.docx

Side 23 af 33

zidovudin. K65R-mutationen kan desuden udsøges ved hjælp af abacavir eller didanosin

og forårsager nedsat følsomhed over for disse stoffer samt lamivudin, emtricitabin og

tenofovir. Tenofovirdisoproxil bør undgås hos tidligere antiretroviral-behandlede patienter

med HIV 1 med stammer, som har K65R-mutationer. Desuden er en K70E-substitution i

HIV 1-revers transkriptase blevet selekteret af tenofovir, hvilket fører til en nedsat

følsomhed for abacavir, emtricitabin, lamivudin og tenofovir på lavt niveau. HIV 1, der

eksprimerede 3 eller flere thymidin-analog-forbundne mutationer (TAMs), som omfattede

enten M41L- eller L210W-revers transkriptasemutation, udviste reduceret følsomhed over

for tenofovirdisoproxil.

In vivo-behandling af HIV: I et åbent, randomiseret, klinisk studie (GS-01-934) med

antiretroviral-naive patienter blev der foretaget genotypebestemmelser på plasma-HIV 1-

isolater fra alle patienter med bekræftet HIV-rna > 400 kopier/ml ved uge 48, 96 eller 144

eller på tidspunktet for tidlig seponering af forsøgsmedicinen. Fra uge 144:

M184V/I-mutationen udviklede sig hos 2/19 (10,5 %) af de isolater, der blev

analyseret fra patienter i emtricitabin/tenofovirdisoproxil/efavirenz-gruppen og hos

10/29 (34,5 %) af de isolater, der blev analyseret fra lamivudin/zidovudin/efavirenz-

gruppen (p-værdi < 0,05 Fisher’s Exact test, her sammenligning af alle patienterne fra

henholdsvis emtricitabin+tenofovirdisoproxil-gruppen med lamivudin/zidovudin-

gruppen).

Ingen analyseret virus indeholdt K65R- eller K70E-mutationen.

Genotyperesistens over for efavirenz, især K103N-mutationen, udviklede sig i virus

fra 13/19 (68 %) af patienterne i emtricitabin/tenofovirdisoproxil/efavirenz-gruppen og

i virus fra 21/29 (72 %) af patienterne i sammenligningsgruppen.

In vivo – PrEP: Plasmaprøver fra 2 kliniske studier med forsøgspersoner uden HIV-

infektion, iPrEx og Partners PrEP, blev analyseret for 4 HIV 1-varianter, der eksprimerer

aminosyresubstitutioner (K65R, K70E, M184V og M184I), som potentielt kan udvise

resistens over for tenofovir eller emtricitabin. I det kliniske iPrEx-studie blev der ikke

registreret HIV 1-varianter, som eksprimerede K65R, K70E, M184V eller M184I på

tidspunktet for serokonvertering, blandt forsøgspersoner, som blev inficeret med HIV 1

efter optagelse i studiet. Hos 3 ud af 10 patienter, som havde akut HIV-infektion ved

optagelse i studiet, blev M184I- og M184V-mutationer påvist i HIV hos 2 ud af 2

forsøgspersoner i gruppen, der fik emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg

tabletter, og hos 1 ud af 8 forsøgspersoner i placebogruppen.

I det kliniske Partners PrEP-studie blev der ikke registreret HIV 1-varianter, som

eksprimerede K65R, K70E, M184V eller M184I på tidspunktet for serokonvertering,

blandt forsøgspersoner, der blev inficeret med HIV 1 i løbet af studiet. Hos 2 ud af 14

patienter, som havde akut HIV-infektion ved optagelse i studiet, blev K65R-mutationen

påvist i HIV 1 hos 5 forsøgspersoner i tenofovirdisoproxil 245 mg-gruppen, og M184V-

mutationen (forbundet med resistens over for emtricitabin) blev påvist i HIV hos 1 ud af 3

forsøgspersoner i gruppen, der fik emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg

tabletter.

e da

Behandling af HIV 1-infektion: I en åben, randomiseret, klinisk studier (GS-01-934) fik

antiretroviral- naive patienter inficeret med HIV 1 et regime med enten emtricitabin,

tenofovirdisoproxil og efavirenz en gang daglig (n=255) eller en kombinationsformulering

57372_spc.docx

Side 24 af 33

med lamivudin og zidovudin administreret to gange daglig og efavirenz en gang daglig

(n=254). Patienterne i emtricitabin- og tenofovirdisoproxil-gruppen fik

emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg tabletter og efavirenz fra uge 96 til uge

144. Ved baseline havde de randomiserede grupper nogenlunde samme mediane plasma

HIV 1-rna (5,02 og 5,00 log

kopier/ml) og CD4-tal (233 og 241 celler/mm

). De primære

virkningsendepunkter i dette studiet var at opnå og vedligeholde bekræftede HIV 1-rna-

koncentrationer < 400 kopier/ml i 48 uger.

Sekundære virkningsanalyser i løbet af de 144 uger omfattede andelen af patienter med

HIV 1-rna-koncentrationer < 400 eller < 50 kopier/ml og en ændring i CD4-celletallet fra

baseline.

En sammenligning af de primære endepunkter-data fra uge 48 viste, at kombinationen af

emtricitabin, tenofovirdisoproxil og efavirenz gav bedre antiviral virkning end

kombinationsformuleringen med lamivudin og zidovudin og efavirenz. Dette vises i Tabel

4. De sekundære endepunkter-data fra uge 144 vises også i Tabel 4.

Tabel 4: 48- og 144-ugers data vedrørende virkning fra studie GS-01-934, hvor emtricitabin,

tenofovirdisoproxil og efavirenz blev administreret til antiretroviral-naive patienter med HIV

1.

GS-01-934

Behandling i 48 uger

GS-01-934

Behandling i 144 uger

Emtricitabin+

tenofovirdisoproxi

lfumarat-

+efavirenz

Lamivudin+

zidovudin+efavire

Emtricitabin+

tenofovirdisoproxi

lfumarat-

+efavirenz*

Lamivudin+

zidovudin+efavire

HIV 1-rna

< 400 kopier/ml

(TLOVR)

84 % (206/244)

73 % (177/243)

71 % (161/227)

58 % (133/229)

p-værdi

0,002**

0,004**

% forskel (95%CI)

11 % (4% til 19%)

13 % (4 % til 22 %)

HIV 1-rna

< 50 kopier/ml

(TLOVR)

80 % (194/244)

70 % (171/243)

64 % (146/227)

56 % (130/231)

p-værdi

0,021**

0,082**

% forskel (95 % CI)

9 % (2 % til 17 %)

8 % (-1 % til 17 %)

Middel ændring fra

baseline i CD4-

celletal (celler/mm

+190

+158

+312

+271

p-værdi

0,002

0,089

Forskel (95 % CI)

32 (9 til 55)

41 (4 til 79)

* Patienter, som fik emtricitabin, tenofovirdisoproxil og efavirenz, fik emtricitabin/tenofovir

disoproxil plus efavirenz fra uge 96 til 144.

** p-værdien baseret på Cochran-Mantel-Haenszel-testen stratificeret til CD4-celletal ved baseline

TLOVR = Time to Loss of Virologic Response (tiden til tab af virologisk respons)

a: Van Elteren-test

I et randomiseret, klinisk studie (M02-418) blev 190 antiretroviral-naive voksne behandlet

en gang daglig med emtricitabin og tenofovirdisoproxil i kombination med

lopinavir/ritonavir indgivet en eller to gange daglig. I uge 48 af behandlingen udviste 70 %

og 64 % af patienterne HIV 1-rna < 50 kopier/ml med henholdsvis en og to gange daglig

behandling med lopinavir/ritonavir.

57372_spc.docx

Side 25 af 33

Middelændringerne i CD4-celletallet fra baseline var +185 celler/mm

og +196 celler/mm

Begrænset klinisk erfaring med patienter, som samtidig er inficeret med HIV og HBV,

tyder på, at behandling med emtricitabin eller tenofovirdisoproxil i antiretroviral

kombinationsbehandling for at kontrollere HIV-infektionen giver en reduktion af HBV-

dna (henholdsvis 3 log

reduktion eller 4 til 5 log

reduktion) (se pkt. 4.4).

Profylakse før eksponering: iPrEx-studiet (CO−US−104−0288) evaluerede

emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg versus placebo hos 2.499 mænd (eller

transkønnede kvinder) uden HIV-infektion, der har sex med mænd, og som blev anset for

at have høj risiko for HIV-infektion. Forsøgspersonerne blev fulgt i 4.237 personår.

Baseline-karakteristika er opsummeret i Tabel 5.

Tabel 5: Studiepopulation fra studie CO-US-104-0288 (iPrEx)

Placebo (n = 1248) Emtricitabin/tenofovi

rdisoproxil 200

mg/245 mg tabletter

(n = 1251)

Alder (år), gennemsnit (SD)

27 (8,5)

27 (8,6)

Race, N (%)

Sort/afroamerikaner

97 (8)

117 (9)

Hvid

208 (17)

223 (18)

Blandet/anden

878 (70)

849 (68)

Asiater

65 (5)

62 (5)

Spansk/latinamerikansk etnicitet, N (%)

906 (73)

900 (72)

Seksuelle risikofaktorer ved screening

Antal partnere i de forudgående 12 uger, middel (SD)

18 (43)

18 (35)

URAI forudgående 12 uger, N (%)

753 (60)

732 (59)

URAI med HIV+ (er ukendt status) partner forudg. 6 mdr.,

N (%)

1009 (81)

992 (79)

Involveret i transaktionssex forudg. 6 mdr., N (%)

510 (41)

517 (41)

Kendt HIV+ partner sidste 6 mdr., N (%)

32 (3)

23 (2)

Syfilis seroreaktivitet, N (%)

162/1239 (13)

164/1240 (13)

Serumpåvist herpes simplex virus type 2 infektion, N (%)

430/1243 (35)

458/1241 (37)

Urin-leukocytesterase-positiv, N (%)

22 (2)

23 (2)

URAI = ubeskyttet receptivt analt samleje

Forekomsten af HIV-serokonversion samlet set og i den delmængde, som rapporterede

ubeskyttet receptivt analt samleje, er vist i Tabel 6. Effekt var stærkt korreleret til

adhærens, vurderet ud fra påvisning af plasma- eller intracellulære lægemiddelniveauer i et

case-kontrol studie (Tabel 7).

Tabel 6: Effekt i studie CO-US-104-0288 (iPrEx)

Placebo

Emtricitabin/

tenofovirdisoproxil

200 mg/245 mg

tabletter

P-værdi

a, b

mITT-Analyse

Serokonverteringer/N

83 / 1217

48 / 1224

0,002

Relativ risikoreduktion (95 % CI)

42 % (18 %; 60%)

URAI Inden for 12 Uger før Screening, mITT-Analyse

57372_spc.docx

Side 26 af 33

Serokonverteringer/N

72/753

34/732

0,0349

Relativ Risikoreduktion (95 % CI)

52 % (28 %; 68 %)

P-værdier efter logrank test. P-værdien for URAI henviser til den nulhypotese, at effekten var

forskellig mellem undergruppestrata (URAI, ingen URAI).

Relativ risikoreduktion beregnet for mITT baseret på hændelsesbaseret serokonvertering, dvs.

som forekommer efter baseline til og med det første besøg efter behandlingen (ca. 1 måned efter

sidste udlevering af forsøgsmedicin).

Tabel 7: Effekt og adhærens i studie CO−US−104−0288 (iPrEx, matchet case-kontrolanalyse)

Kohorte

Lægemiddel

Detekteret

Lægemiddel Ikke

Detekteret

Relativ Risikoreduktion

(2-sidet 95% CI)

a

HIV-Positive Forsøgspersoner

4 (8 %)

44 (92 %)

94 % (78 %; 99 %)

HIV-Negative Matchede Kontrolpersoner

63 (44 %)

81 (56 %)

Relativ risikoreduktion beregnet for hændelsen (post-baseline) serokonvertering fra den

dobbeltblinde behandlingsperiode og igennem den otte uger lange opfølgningsperiode. Kun prøver

fra forsøgspersoner, der blev randomiseret til emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg

tabletter, blev vurderet for detekterbare plasma- eller intracellulære TDF-DP-niveauer.

Det kliniske studie Partners PrEP (CO-US-104-0380) evaluerede

emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg tabletter, tenofovirdisoproxil 245 mg og

placebo hos 4.758 forsøgspersoner fra Kenya eller Uganda, som ikke var inficeret med

HIV, og som var i serodiskordante heterosektuelle parforhold. Forsøgspersoner blev fulgt i

7.830 personår. Baseline-karakteristika er sammenfattet i Tabel 8.

Tabel 8: Studiepopulation fra studie CO−US−104−0380 (Partners PrEP)

Placebo

(n = 1584)

Tenofovirdisopr

oxil 245 mg

(n = 1584)

Emtricitabin/tenofovi

rdisoproxil 200

mg/245 mg tabletter

(n = 1579)

Alder (år), Median (1. kvartil, 3. kvartil)

34 (28; 40)

33 (28; 39)

33 (28; 40)

Køn, N (%)

Mænd

963 (61)

986 (62)

1013 (64)

Kvinder

621 (39)

598 (38)

566 (36)

Vigtigste parkarakteristika, N (%) eller Median (1. kvartil, 3. kvartil)

Gift med studiepartner

1552 (98)

1543 (97)

1540 (98)

Antal år levet sammen med studiepartner

7,1 (3,0; 14,0)

7,0 (3,0; 13,5)

7,1 (3,0; 14,0)

Antal år klar over diskordant status

0,4 (0,1; 2,0)

0,5 (0,1; 2,0)

0,4 (0,1; 2,0)

Forekomsten af HIV-serokonvertering er vist i Tabel 9. Forekomsten af HIV 1-

serokonvertering hos mænd var 0,24/100 personår med eksponering for

emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg tabletter, og forekomsten af HIV 1-

serokonvertering hos kvinder var 0,95/100 personår med eksponering for

emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg tabletter. Effekten var stærkt korreleret

med adhærens vurderet ud fra påvisning af plasma- eller intracellulære

lægemiddelniveauer og var højere blandt deltagere i et substudie, der fik aktiv

adhærensrådgivning som vist i Tabel 10.

57372_spc.docx

Side 27 af 33

Tabel 9: Effekt i studie CO-US-104-0380 (Partners PrEP)

Placebo

Tenofovirdisoproxil

245 mg

Emtricitabin/tenofo

virdisoproxil 200

mg/245 mg tabletter

Serokonverteringer/N

a

52 / 1578

17 / 1579

13 / 1576

Forekomst pr. 100 personår (95 % CI)

1,99 (1,49; 2,62)

0,65 (0,38; 1,05)

0,50 (0,27; 0,85)

Relativ Risikoreduktion (95 % CI)

67 % (44 %; 81 %)

75 % (55 %; 87 %)

Relativ risikoreduktion beregnet for mITT-kohorte baseret på hændelsen (post-baseline)

serokonvertering. Grupper med aktiv studiemedicin er sammenlignet med placebo.

Tabel 10: Effekt og adhærens i studie CO-US-104-0380 (Partners PrEP)

Studiemedicin

Kvantificering

Antal med Detekteret Tenofovir/ Samlet

Prøveantal (%)

Risikoestimat for HIV 1-

Beskyttelse:

Detektering af vs. ingen

detektering af Tenofovir

Case

Kohorte

Relativ

Risikoreduktion

(95% CI)

P-værdi

FTC/TDF-gruppe

3 / 12

(25 %)

375/465 (81 %)

90 % (56 %; 98%)

0,002

TDF-gruppe

6 / 17

(35 %)

363/437 (83 %)

86 % (67 %; 95 %)

< 0,001

Adhærens-Delstudie

Deltagere i Adhærensdelstudiet

b

Relativ

Risikoreduktion

(95 % CI)

P-værdi

Placebo

Tenofovirdisoproxil

245 mg+

emtricitabin/tenofovirdisoproxi

l 200 mg/245 mg tabletter

Serokonverteringer / N

14 / 404

(3,5 %)

0 / 745 (0 %)

100 %

(87 %; 100 %)

< 0,001

‘Case’ = personer med HIV-serokonversion; ‘Kohorte’ = 100 tilfældigt udvalgte forsøgspersoner

fra hver af tenofovirdisoproxil 245 mg- og emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg tablet-

grupperne. Kun case- eller kohorte-prøver fra forsøgspersoner randomiseret til enten

tenofovirdisoproxil 245 mg eller emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg tabletter blev

vurderet for deterbart plasmaniveau af tenofovir.

Deltagerne i delstudiet modtog aktiv adhærensmonitorering, f.eks. uanmeldt hjemmebesøg og

pilletælling, samt rådgivning i at forbedre komplians med studiemedicinen.

popul

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"s sikkerhed og virkning hos børn og unge

under 18 år er ikke klarlagt. Det Europæiske Lægemiddelagentur har udsat forpligtelsen til

at fremlægge resultaterne af studier med emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg

tabletter i en eller flere undergrupper af den pædiatriske population ved behandling af HIV

1-infektion og til profylakse før eksponering (se pkt. 4.2 for oplysninger om pædiatrisk

anvendelse).

57372_spc.docx

Side 28 af 33

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

tion

Bioækvivalensen mellem én emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg

filmovertrukken tablet og en emtricitabin 200 mg hård kapsel og en tenofovirdisoproxil

245 mg filmovertrukken tablet blev fastlagt efter indgivelse af en enkelt dosis hos fastende,

sunde personer. Efter oral indgivelse af emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg

filmovertrukne tabletter hos sunde personer absorberes emtricitabin og tenofovirdisoproxil

hurtigt, og tenofovirdisoproxil omdannes til tenofovir. Maksimale koncentrationer af

emtricitabin og tenofovir ses i serum inden for 0,5 til 3,0 timer efter indgivelse i fastende

tilstand. Indgivelse af emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg filmovertrukne

tabletter sammen med mad gav en forsinkelse på cirka tre kvarter i forhold til opnåelse af

maksimale tenofovirkoncentration og en forøgelse i tenofovirs AUC og C

henholdsvis ca. 35 % og 15 %, når det blev indgivet sammen med et let måltid eller et

måltid med højt fedtindhold, sammenlignet med indgivelse i fastende tilstand. For at

optimere tenofovirs absorption anbefales det, at Emtricitabine/Tenofovir disoproxil

"Accord" helst tages sammen med mad.

Ford

ling

Efter intravenøs indgivelse blev emtricitabins og tenofovirs fordelingsvolumen vurderet til

at være henholdsvis 1,4 l/kg og 800 ml/kg. Efter oral indgivelse af emtricitabin eller

tenofovirdisoproxil fordeles emtricitabin og tenofovir i stort omfang i hele legemet.

Emtricitabins binding in vitro til humane plasmaproteiner var < 4% og uafhængig af

koncentrationsområdet på 0,02-200 µg/ml. Tenofovirs proteinbinding in vitro til plasma-

eller serumproteiner var mindre end henholdsvis 0,7 og 7,2 % i

tenofovirkoncentrationsområdet på 0,01 til 25 µg/ml.

Emtricitabins metabolisme er begrænset. Emtricitabins biotransformation omfatter

oxidation af thiolandelen til at danne 3'-sulfoxid-diastereomere (ca. 9 % af dosen) og

forbindelse med glucuronsyre til at danne 2'-O-glucuronid (ca. 4 % af dosen). In vitro-

studier har afgjort, at hverken tenofovirdisoproxil eller tenofovir er substrater for CYP450-

enzymerne. Hverken emtricitabin eller tenofovir hæmmede in vitro

lægemiddelmetaboliseringen medieret af en hvilken som helst af de CYP450-isoformer,

der er involveret i lægemiddelbiotransformationen. Endvidere hæmmede emtricitabin ikke

uridin-5'-diphosphoglucuronyl-transferase, det enzym, som er ansvarlig for

glukuronidering.

Emtricitabin udskilles primært gennem nyrerne med komplet genfinding af dosis opnået i

urinen (ca. 86 %) og fæces (ca. 14 %). 13 % af emtricitabindosen blev genfundet i urinen

som tre metabolitter. Emtricitabins systemiske clearance var i gennemsnit 307 ml/min.

Efter oral indgivelse er emtricitabins eliminationshalveringstid ca. 10 timer.

Tenofovir udskilles primært af nyrerne både ved filtration og et aktivt tubulært

transportsystem, hvor ca. 70-80 % af dosen udskilles uomdannet i urinen efter intravenøs

indgivelse. Tenofovirs tilsyneladende clearance var i gennemsnit ca. 307 ml/min. Renal

clearance er beregnet til at være ca. 210 ml/min, hvilket er over den glomerulære

filtrationshastighed. Dette angiver, at aktiv tubulær sekretion udgør en vigtig del af

tenofovirs elimination. Efter peroral indgivelse er tenofovirs eliminationshalveringstid ca.

57372_spc.docx

Side 29 af 33

12 til 18 timer.

ldre

Der er ikke foretaget farmakokinetiske studier med emtricitabin eller tenofovir hos ældre

(over 65 år).

Emtricitabins og tenofovirs farmakokinetik er ens hos mænd og kvinder.

oprin

Der er ikke blevet identificeret klinisk vigtige farmakokinetiske forskelle på grund af

etnicitet for emtricitabin. Tenofovirs farmakokinetik er ikke blevet specifikt undersøgt hos

forskellige etniske grupper.

popul

Der er ikke udført farmakokinetiske studier med emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200

mg/245 mg filmovertrukne tabletter hos børn og unge (under 18 år). Steady-state

farmakokinetik af tenofovir blev evalueret hos 8 HIV 1-inficerede unge patienter (i alderen

12 til < 18 år) med kropsvægt ≥ 35 kg og hos 23 HIV 1-inficerede børn i alderen 2 til < 12

år. Den tenofovireksponering, som blev opnået hos disse pædiatriske patienter, som fik

tenofovirdisoproxil 245 mg eller 6,5 mg/kg kropsvægt tenofovirdisoproxil op til en

maksimal dosis på 245 mg oralt daglig, svarede til eksponeringen hos voksne, der fik 245

mg tenofovirdisoproxil en gang daglig. Der er ikke udført farmakokinetiske studier med

tenofovirdisoproxil hos børn under 2 år. Generelt er emtricitabins farmakokinetik hos

spædbørn, børn og unge (fra 4 måneder til 18 år) som hos voksne.

edsat

Der foreligger begrænsede farmakokinetiske data for emtricitabin og tenofovir efter

samtidig indgivelse i form af separate præparater eller i form af

emtricitabin/tenofovirdisoproxil 200 mg/245 mg filmovertrukne tabletter hos patienter

med nedsat nyrefunktion. Farmakokinetiske parametre blev hovedsageligt bestemt efter

indgivelse af enkelte doser 200 mg emtricitabin eller 245 mg tenofovirdisoproxil til ikke-

HIV-inficerede forsøgspersoner med forskellige grader af nedsat nyrefunktion. Graden af

nedsat nyrefunktion blev defineret i henhold til kreatininclearance (CrCl) ved baselinie

(normal nyrefunktion med CrCl > 80 mL/min; let nedsat nyrefunktion med CrCl = 50−79

ml/min; moderat nedsat nyrefunktion med CrCl = 30−49 ml/min og svært nedsat

nyrefunktion med CrCl = 10−29 ml/min).

Den gennemsnitlige (% variationskoefficient) emtricitabineksponering steg fra 12 (25 %)

µg•t/ml hos forsøgspersoner med normal nyrefunktion til 20 (6 %) µg•t/ml, 25 (23 %)

µg•t/ml og 34 (6 %) µg•t/ml hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært

nedsat nyrefunktion. Den gennemsnitlige (% variationskoefficient) tenofovireksponering

steg fra 2.185 (12 %) ng•t/ml hos forsøgspersoner med normal nyrefunktion til 3.064 (30

%) ng•t/ml, 6.009 (42 %) ng•t/ml og 15.985 (45 %) ng•t/ml hos forsøgspersoner med

henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion.

Det øgede dosisinterval for Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord" hos HIV 1-

inficerede patienter med moderat nedsat nyrefunktion forventes at resultere i højere peak-

plasmakoncentrationer og lavere C

-niveauer sammenlignet med patienter med normal

nyrefunktion. Hos forsøgspersoner med nyresygdom i slutstadiet (End Stage Renal

Disease, ESRD), som havde behov for hæmodialyse, steg lægemiddelkoncentrationen

57372_spc.docx

Side 30 af 33

betragteligt imellem dialyserne over et tidsrum på 72 timer til 53 (19 %) µg•t/ml og

tenofovirs koncentration steg over et tidsrum på 48 timer til 42.857 (29 %) ng•t/ml.

En lille klinisk studie blev udført for at vurdere sikkerhed, antiviral aktivitet og

farmakokinetik for tenofovirdisoproxil i kombination med emtricitabin hos HIV-inficerede

patienter med nedsat nyrefunktion. En undergruppe af patienterne med baseline-

kreatininclearance mellem 50 og 60 ml/min, som fik én daglig dosis, havde en 2-4 gange

højere eksponering for tenofovir og desuden forværring af nyrefunktionen.

edsat

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Accord"s farmakokinetik er ikke undersøgt hos

forsøgspersoner med nedsat leverfunktion.

Emtricitabins farmakokinetik er ikke blevet undersøgt hos ikke-HBV-inficerede patienter

med forskellige grader af leverinsufficiens. Generelt lignede emtricitabins farmakokinetik

hos HBV-inficerede patienter den hos raske forsøgspersoner og hos HIV-inficerede

patienter.

En enkelt dosis af 245 mg tenofovirdisoproxil blev indgivet til ikke-HIV-inficerede

forsøgspersoner med forskellige grader af nedsat leverfunktion defineret i henhold til

Child-Pugh-Turcotte (CPT) klassifikationen. Der skete ingen betydelig ændring i

tenofovirs farmakokinetik hos forsøgspersoner med nedsat leverfunktion, hvilket tyder på,

at det ikke er nødvendigt at justere dosis hos disse personer. Tenofovirs gennemsnitlige (%

variationskoefficient) C

- og AUC

0-∞

-værdier var henholdsvis 223 (34,8 %) ng/ml og

2.050 (50,8 %) ng•t/ml hos forsøgspersoner med normal leverfunktion sammenlignet med

289 (46,0 %) ng/ml og 2.310 (43,5 %) ng•t/ml hos forsøgspersoner med moderat nedsat

leverfunktion og 305 (24,8 %) ng/ml og 2.740 (44,0 %) ng•t/ml hos forsøgspersoner med

svært nedsat leverfunktion.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Emtricitabin: Prækliniske data for emtricitabin viser ingen speciel risiko for mennesker

vurderet ud fra konventionelle studier af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne

doser, genotoksicitet, karcinogenicitet samt reproduktions- og udviklingstoksicitet.

Tenofovirdisoproxil: Prækliniske studier af sikkerhedsfarmakologi for tenofovirdisoproxil

viser ingen speciel risiko for mennesker. Resultater fra studier af toksicitet efter gentagne

doser hos rotter, hunde og aber ved eksponeringsniveauer højere end eller lig med kliniske

eksponeringsniveauer og med mulig relevans for klinisk anvendelse omfatter nyre- og

knogletoksicitet og et fald i serum-phosphat-koncentrationen. Knogletoksicitet blev

diagnosticeret som osteomalaci (aber) og nedsat knoglemineraltæthed (BMD) (rotter og

hunde). Knogletoksicitet hos unge voksne rotter og hunde forekom ved eksponeringer ≥ 5

gange eksponeringen hos pædiatriske eller voksne patienter; knogletoksicitet forekom hos

unge inficerede aber ved meget høje eksponeringer efter subkutan dosering (≥ 40 gange

eksponeringen hos patienter). Fund ved studier med rotter og aber viste, at der var en

stofrelateret reduktion i den intestinale absorption af fosfat med potentiel, sekundær

reduktion af BMD.

Studier af genotoksicitet viste positive resultater i in vitro-muselymfomanalysen, uklare

resultater for en af de stammer, der blev anvendt i Ames-testen, og svagt positive resultater

i UDS-testen i primære rottehepatocytter. Resultaterne var imidlertid negative i en in vivo-

mikronukleusanalyse med museknoglemarv.

57372_spc.docx

Side 31 af 33

Orale karcinogenicitetsstudier hos rotter og mus viste kun en lav forekomst af

duodenaltumorer ved en ekstremt høj dosis givet til mus. Disse tumorer har sandsynligvis

ingen relevans for mennesker.

Studier af reproduktionstoksicitet udført hos rotter og kaniner viste ingen virkninger

hverken på parrings-, fertilitets-, graviditets- eller fosterparametre. Tenofovirdisoproxil

reducerede imidlertid afkommets levedygtighed og vægt i et peri- og postnatalt

toksicitetsstudie ved doser, der var toksiske for moderen.

Kombination af emtricitabin og tenofovirdisoproxil: I studier af en måneds varighed eller

derunder af genotoksicitet og af toksicitet efter gentagne doser med en kombination af

disse to indholdsstoffer blev der ikke fundet nogen forværring af toksikologiske

virkninger, sammenlignet med studier med de separate indholdsstoffer.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabl

Croscarmellosenatrium

Lactosemonohydrat

Mikrokrystallinsk cellulose (PH 101 og PH 102)

Magnesiumstearat

Prægelatineret majsstivelse

ræk

Opdary Blue indeholder

Hypromellose 15 m.Pas

Titandioxid (E171)

Triacetin

Indigocarmin aluminiumlak (E132)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

OPA-al-PVC/al-blister: Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt.

Opbevares ved temperaturer under 30 °C.

HDPE-beholder: Opbevares i den originale yderpakning for at beskytte mod fugt. Hold

beholderen tæt tillukket. Dette lægemiddel stiller ingen særlige krav til

opbevaringstemperaturen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister:

57372_spc.docx

Side 32 af 33

OPA-al-PVC/al-blister.

Pakningsstørrelser: 30, 60 og 90 tabletter.

OPA-al-PVC/al-perforeret enkeltdosisblister.

Pakningsstørrelser: 30×1, 60×1 og 90×1 tabletter per pakke.

HDPE-beholder:

Hvid uigennemsigtig højdensitets-polyethylen (HDPE)-beholder med hvid, uigennemsigtig

børnesikret polypropylenlukning og silicagel-tørremiddel fyldt i cylindrisk beholder.

Pakningsstørrelser: 30 og 90 tabletter (3 beholdere med 30 tabletter).

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Accord Healthcare Limited

Sage House, 319 Pinner Road

North Harrow, Middlesex, HA1 4HF

Storbritannien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

57372

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

28. april 2017

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

57372_spc.docx

Side 33 af 33

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

4-9-2018

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Krka (Krka d. d., Novo mesto)

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Krka (Krka d. d., Novo mesto)

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Krka (Active substance: efavirenz / emtricitabine / tenofovir disoproxil) - Centralised - 2-Monthly update - Commission Decision (2018)5859 of Tue, 04 Sep 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4274/IB/02/G

Europe -DG Health and Food Safety

27-8-2018

Biktarvy (Gilead Sciences Ireland UC)

Biktarvy (Gilead Sciences Ireland UC)

Biktarvy (Active substance: bictegravir / emtricitabine / tenofovir alafenamide) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)5680 of Mon, 27 Aug 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/004449/T/0001

Europe -DG Health and Food Safety

25-7-2018

Viread (Gilead Sciences Ireland UC)

Viread (Gilead Sciences Ireland UC)

Viread (Active substance: tenofovir disoproxil fumarate) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)4980 of Wed, 25 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/419/T/187

Europe -DG Health and Food Safety

10-7-2018

Symtuza (Janssen-Cilag International NV)

Symtuza (Janssen-Cilag International NV)

Symtuza (Active substance: darunavir / cobicistat / emtricitabine / tenofovir alafenamide) - Centralised - 2-Monthly update - Commission Decision (2018)4466 of Tue, 10 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4391/WS/1312

Europe -DG Health and Food Safety

27-6-2018

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Mylan (Mylan S.A.S.)

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Mylan (Mylan S.A.S.)

Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Mylan (Active substance: Efavirenz / emtricitabine / tenofovir disoproxil) - Centralised - 2-Monthly update - Commission Decision (2018)4089 of Wed, 27 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4240/IB/1/G

Europe -DG Health and Food Safety

25-6-2018

Biktarvy (Gilead Sciences International Limited)

Biktarvy (Gilead Sciences International Limited)

Biktarvy (Active substance: bictegravir / emtricitabine / tenofovir alafenamide) - Centralised - Authorisation - Commission Decision (2018)4019 of Mon, 25 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4449

Europe -DG Health and Food Safety

14-6-2018

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Mylan (Mylan S.A.S.)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Mylan (Mylan S.A.S.)

Emtricitabine/Tenofovir disoproxil Mylan (Active substance: emtricitabine / tenofovir disoproxil) - Centralised - 2-Monthly update - Commission Decision (2018)3854 of Thu, 14 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4050/IB/3/G

Europe -DG Health and Food Safety

11-6-2018

Genvoya (Gilead Sciences Ireland UC)

Genvoya (Gilead Sciences Ireland UC)

Genvoya (Active substance: elvitegravir / cobicistat / emtricitabine / tenofovir alafenamide) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3763 of Mon, 11 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4042/T/45

Europe -DG Health and Food Safety

6-6-2018

Truvada (Gilead Sciences Ireland UC)

Truvada (Gilead Sciences Ireland UC)

Truvada (Active substance: emtricitabine / tenofovir disoproxil fumarate) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3690 of Wed, 06 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/594/T/148

Europe -DG Health and Food Safety

6-6-2018

Stribild (Gilead Sciences Ireland UC)

Stribild (Gilead Sciences Ireland UC)

Stribild (Active substance: elvitegravir / cobicistat / emtricitabine / tenofovir disoproxil (as fumarate)) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3691 of Wed, 06 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2574/T/93

Europe -DG Health and Food Safety

6-6-2018

Emtriva (Gilead Sciences Ireland UC)

Emtriva (Gilead Sciences Ireland UC)

Emtriva (Active substance: Emtricitabine) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3693 of Wed, 06 Jun 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/533/T/123

Europe -DG Health and Food Safety

30-5-2018

Descovy (Gilead Sciences Ireland UC)

Descovy (Gilead Sciences Ireland UC)

Descovy (Active substance: emtricitabine / tenofovir alafenamide) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3471 of Wed, 30 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4094/T/30

Europe -DG Health and Food Safety

30-5-2018

Eviplera (Gilead Sciences Ireland UC)

Eviplera (Gilead Sciences Ireland UC)

Eviplera (Active substance: emtricitabine / rilpivirine (as hydrochloride) / tenofovir disoproxil (as fumarate)) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3453 of Wed, 30 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2312/T/91

Europe -DG Health and Food Safety

30-5-2018

Vemlidy (Gilead Sciences Ireland UC)

Vemlidy (Gilead Sciences Ireland UC)

Vemlidy (Active substance: tenofovir alafenamide) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3449 of Wed, 30 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4169/T/13

Europe -DG Health and Food Safety

24-5-2018

Stribild (Gilead Sciences International Limited)

Stribild (Gilead Sciences International Limited)

Stribild (Active substance: elvitegravir / cobicistat / emtricitabine / tenofovir disoproxil (as fumarate)) - PSUSA - Modification - Commission Decision (2018)3277 of Thu, 24 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2574/PSUSA/10082/201708

Europe -DG Health and Food Safety

18-5-2018

Odefsey (Gilead Sciences Ireland UC)

Odefsey (Gilead Sciences Ireland UC)

Odefsey (Active substance: emtricitabine / rilpivirine / tenofovir alafenamide) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3152 of Fri, 18 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/4156/T/30

Europe -DG Health and Food Safety