Doxorubicin "Actavis"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Doxorubicin "Actavis" 2 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning
  • Dosering:
  • 2 mg/ml
  • Lægemiddelform:
  • koncentrat til infusionsvæske, opløsning
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Doxorubicin "Actavis" 2 mg/ml koncentrat til infusionsvæske, opløsning
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 48228
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

19. december 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Doxorubicin ”Actavis”, koncentrat til infusionsvæske, opløsning

1.

D.SP.NR.

25747

2.

LÆGEMIDLETS NAVN

Doxorubicin ”Actavis”

3.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

1 ml indeholder 2 mg doxorubicinhydrochlorid.

Hver 5 ml hætteglas indeholder 10 mg doxorubicinhydrochlorid.

Hver 10 ml hætteglas indeholder 20 mg doxorubicinhydrochlorid.

Hver 25 ml hætteglas indeholder 50 mg doxorubicinhydrochlorid.

Hver 50 ml hætteglas indeholder 100 mg doxorubicinhydrochlorid.

Hver 75 ml hætteglas indeholder 150 mg doxorubicinhydrochlorid.

Hver 100 ml hætteglas indeholder 200 mg doxorubicinhydrochlorid.

Hjælpestof,

som behandleren skal være opmærksom på

: 3,54 mg natrium per ml koncentrat

(0,154 mmol/l).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

4.

LÆGEMIDDELFORM

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning.

Klar, rød opløsning med pH 3 (2,8-3,2) og osmolaritet 286 mOsm/kg.

5.

KLINISKE OPLYSNINGER

5.1

Terapeutiske indikationer

Doxorubicin "Actavis" er indiceret til behandling af

småcellet lungecancer (SCLC)

brystcancer

recividerende ovariekarcinom

intravesikal profylakse af recidiverende superficielt urinblærekarcinom efter transuretal

resektion (TUR).

systemisk behandling af lokal fremskredet eller metasterende blærekarcinom

48228_spc.docx

Side 1 af 18

neoadjuverende og adjuverende behandling af osteosarkom

fremskredet sarkom i bløddele hos voksne

Ewings sarkom

Hodgkin's lymfom

stærkt malignt Non-Hodgkin's lymfom

induktions- og fastholdelsesbehandling af akut lymfatisk leukæmi

akut myeloblastisk leukæmi

fremskredne multiple myelomer

fremskredet eller recidiverende endometrie karcinom

Wilms’ tumor (i 2. stadie af stærkt maligne typer, i alle fremskredne stadier [III – IV])

fremskreden papillær/folliculær cancer i skjoldbruskkirtlen

anaplastisk cancer i skjoldbruskkirtlen

fremskredet neuroblastom

Doxorubicin anvendes ofte i kombinationskemoterapi med andre cytostatiske midler.

5.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Doxorubicin "Actavis" bør kun administreres under overvågning af en kvalificeret læge

med udbredt erfaring i cytostatisk behandling. Ydermere skal patienter overvåges nøje og

hyppigt under behandlingen (se pkt. 4.4).

På grund af risikoen for dødelig kardiomyopati skal risici og fordele for den enkelte patient

afvejes før hver anvendelse.

Doxorubicin er kun til intravenøs og intravesikal administration.

Intravenøs administration

Doxorubicin kan administreres intravenøst som bolus over minutter eller som en kort

infusion på op til en time eller som en kontinuerlig infusion i op til 24 timer (se også pkt.

6.3).

Ved monoterapi kan dosis også deles op og administreres over 2-3 på hinanden følgende

dage.

Opløsningen gives via en slange til en fritløbende intravenøs infusion af 9 mg/ml (0,9 %)

natriumchlorid til injektion eller 50 mg/ml (5 %) glucoseopløsning til injektion indenfor 2-

15 minutter.

Denne fremgangsmåde minimerer risikoen for tromboflebitis eller perivenøs

ekstravasation, der kan medføre alvorlig lokal cellulitis, blæredannelse og vævsnekrose.

Det frarådes at give injektionen direkte i en vene på grund af risikoen for ekstravasation,

som kan forekomme, selv hvis der er tilbageløb af en passende mængde blod ved

aspiration (se pkt. 6.6).

Doseringen af doxorubicin afhænger af patientens dosisregime, generelle tilstand og

forudgående behandling. Doseringsplanen for administration af doxorubicin kan variere i

forhold til indikation (faste tumorer eller akut leukæmi) og i forhold til anvendelsen i det

enkelte behandlingsregime (som enkeltstof eller i kombination med andre cytostatika eller

som en del af tværfaglige procedurer, som omfatter en kombination af kemoterapi, kirurgi,

strålebehandling og hormonbehandling).

48228_spc.docx

Side 2 af 18

Monoterapi: Dosis udregnes normalt på basis af legemsoverflade (mg/m

). Herved

anbefales en dosis af doxorubicin på 60-75 mg/m

legemsoverflade hver 3. uge, når

doxorubicin er det eneste stof, der anvendes.

Kombinationsbehandling: Når doxorubicin indgives i kombination med andre cytostatika

med overlappende toksicitet, såsom højdosis cyclophosphamid i.v. eller relaterede stoffer

af anthracyklin typen som daunorubicin, idarubicin og/eller epirubicin, bør dosis nedsættes

til 30-60 mg/m² hver 3-4 uge.

Hos patienter, der ikke kan få den fulde dosis (f.eks. i tilfælde af immunsuppression eller

høj alder), er en alternativ dosis 15-20 mg/m² legemsoverflade pr. uge.

For at undgå kardiomyopati anbefales det, at doxorubicins kumulative livstidsdosis

(herunder også relaterede midler som daunorubicin) ikke overstiger 450-550mg/m

legemsoverflade. Hvis det drejer sig om patienter med samtidig hjertesygdom, som får

mediastinal bestråling og/eller bestråling af hjertet, som forudgående er behandlet med

alkylerende midler eller som samtidig behandles med potentielt kardiotoksiske midler, og

patienter med høj risiko (med arteriel hypertension i >5 år, med koronær sygdom,

hjerteklapsygdom eller myokardiehjertesygdom, alder over 70 år), må den maksimale

totale dosis på 400 mg/m

legemsoverflade ikke overskrides, og patientens hjertefunktion

bør overvåges (se pkt. 4.4)

Leverinsufficiens

Hos patienter med nedsat leverfunktion bør dosis nedsættes som anvist i nedenstående

tabel:

Serumbilirubin

Anbefalet dosis

20-50 mikromol/L

½ normal dosis

> 50 mikromol/L

¼ normal dosis

Doxorubicin kontraindiceres hos patienter med alvorlige leversygdomme (>85

mikromol/L) (se pkt. 4.3).

Nyreinsufficiens

Hos patienter med nyreinsufficiens med GFR under 10 ml/min, skal 75 % af den

beregnede dosis indgives.

Børn

I betragtning af den betydelige risiko for doxorubicin-induceret kardiotoksicitet i

barndommen, bør bestemte maksimale kumulative doser afhængig af patienternes alder

anvendes. Hos børn (under 12 år) anses den maksimale kumulative dosis normalt som

værende 300 mg/m

, mens den maksimale kumulative dosis hos unge (over 12 år) er 450

mg/m

. Den maksimale kumulative dosis til spædbørn er fortsat ikke fastlagt, men endnu

lavere tolerabilitet formodes.

Dosis bør nedsættes hos børn, da de har forøget risiko for kardiotoksicitet, særligt

forsinket. Myelotoksicitet bør forventes med nadir 10 til 14 dage efter behandlingsstart.

Overvægtige patienter

Det kan være nødvendigt at reducere startdosis eller forlænge dosisintervallerne hos

overvægtige patienter (se pkt. 4.4).

48228_spc.docx

Side 3 af 18

Intravesikal indgift:

Doxorubicin kan indgives som intravesikal instillering som behandling af superficiel

blærecancer og for at forhindre recidivering efter transuretal resektion (TUR). Den

anbefalede dosis for intravesikal behandling af superficiel blærecancer er 30-50 mg i 25-50

ml fysiologisk saltvand pr. instillation. Den optimale koncentration er ca.1 mg/ml.

Opløsningen bør holdes i blæren i 1-2 timer. I det tidsrum bør patienten vendes 90

hvert

15. minut. For at undgå uønsket fortynding med urin bør patienten instrueres om ikke at

drikke noget i en periode på 12 timer før instillering (dette bør nedsætte urinproduktionen

til ca. 50 ml/t). Instillering kan gentages med intervaller fra 1 uge til 1 måned, afhængig af

om behandlingen er terapeutisk eller profylaktisk.

Bemærk:

Doseringen af S-liposomal doxorubicin og (konventionel) doxorubicin, som er i

Doxorubicin "Actavis", er forskellig. De to formuleringer kan ikke ombyttes.

5.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

Overfølsomhed over for antracykliner eller antracendioner.

Kontraindikationer mod intravenøs indgivelse

vedvarende myelosuppression eller alvorlig stomatitis, som er opstået under

forudgående cytotoksisk behandling og/eller bestråling

generel infektion

alvorligt nedsat leverfunktion

alvorlig arytmi, hjerteinsufficiens, forudgående hjerteinfarkt, akut inflammatorisk

hjertesygdom

forudgående behandling med antracykliner ved maksimal kumulativ dosis

øget tendens til hæmoragi

amning

Kontraindikationer mod intravesikal indgivelse

invasive tumorer, der er trængt ind i blæren (efter T1)

urinvejsinfektioner

inflammation i blæren

problemer med kateteranlæggelse, f.eks. uretral stenose

hæmaturi

amning

5.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Doxorubicin bør kun indgives under overvågning af en læge, som har erfaring med brugen

af kemoterapeutiske stoffer mod cancer.

Patienter bør komme sig helt efter akut toksicitet fra forudgående cytotoksisk behandling

(som f.eks. stomatitis, neutropeni, trombocytopeni og generelle infektioner), før de starter

på behandling med doxorubicin.

Før eller under behandling med Doxorubicin "Actavis" anbefales det at gennemføre et

overvågningsprogram med følgende undersøgelser (hvor ofte disse undersøgelser skal

udføres, afhænger af den generelle tilstand, dosis og samtidig indgivelse af andre

lægemidler):

48228_spc.docx

Side 4 af 18

-

røntgenundersøgelse af lunger og bryst samt EKG

-

regelmæssig overvågning af hjertefunktionen (LVEF vha. f.eks. EKG,

ultralydsscanning og isotopkardiografi)

-

daglig undersøgelse af mundhule og svælg for at konstatere ændringer i slimhinden

-

Blodprøver: hæmatokrit, blodplader, differentialtælling af hvide blodlegemer, SGPT,

SGOT, LDH, bilirubin, urinsyre.

Behandlingskontrol

Før behandlingsstart anbefales det at måle leverfunktionen ved hjælp af konventionelle

testmetoder som AST, ALT, ALP og bilirubin og også nyrefunktionen.

Kontrol af LVEF

LVEF-analyser ved hjælp af ultralyd eller hjerteskintigrafi bør udføres for at optimere

patientens hjertetilstand. Disse undersøgelser bør udføres før behandlingsstart og efter hver

akkumuleret dosis på ca. 100 mg/m².

Hjertefunktion

Kardiotoksicitet er en risiko ved antracyklinbehandling, der kan vise sig som tidlige (dvs.

akutte) eller forsinkede hændelser.

Tidlige (dvs. akutte) hændelser: Tidlig kardiotoksicitet forårsaget af doxorubicin består

hovedsaglig af sinustakykardi og/eller EKG-ændringer som f.eks. ikke-specifik ST-T-

ændringer. Der er også rapporteret tilfælde af takyarytmi, herunder præmatur ventrikulær

kontraktion og ventrikulær takykardi, bradykardi og atrioventrikulær blok og grenblok.

Disse symptomer tyder normalt på akut forbigående toksicitet. Udfladning og udvidelse af

QRS-komplekset ud over de normale grænser kan tyde på kardiomyopati induceret af

doxorubicinhydrochlorid. Som udgangspunkt vil et fald på 10 % i den absolutte værdi eller

et fald til under 50 % af grænseværdien hos patienter med normal LVEF værdi (= 50 %),

indicere hjertedysfunktion, og i sådanne tilfælde bør behandling med

doxorubicinhydrochlorid nøje overvejes.

Forsinkede hændelser: Forsinket kardiotoksicitet udvikles normalt på et sent tidspunkt af

behandlingen med doxorubicin eller inden for 2 til 3 måneder efter behandlingens

afslutning, men senere hændelser, flere måneder eller år efter behandlingens afslutning, er

også rapporteret. Forsinket kardiomyopati viser sig ved nedsat venstre ventrikel

uddrivningsfraktion (LVEF) og/eller tegn og symptomer på kongestiv hjerteinsufficiens

(CHF) som f.eks. dyspnø, lungeødem, deklivt ødem, kardiomegali og hepatomegali,

oliguri, ascites, pleuraekssudat og galoprytme. Subakutte virkninger som

pericardit/myocardit er også blevet rapporteret. Livstruende CHF er den mest alvorlige

antracyklin-inducerede kardiomyopati og er et udtryk for lægemidlets kumulative

dosisbegrænsende toksicitet.

Hjertefunktionen skal vurderes, før patienten bliver behandlet med doxorubicin og skal

overvåges nøje under hele behandlingen for at begrænse risikoen for at få alvorlig

hjerteinsufficiens. Risikoen kan reduceres ved hjælp af regelmæssig overvågning af LVEF

under behandlingsforløbet med omgående seponering af doxorubicin ved første tegn på

nedsat funktion. Den bedste kvantificerende metode til gentagen vurdering af

hjertefunktionen (evaluering af LVEF) er angiokardioscintigrafi (MUGA) eller

ekkokardiografi (EKKO). Det anbefales at udføre en hjerteevaluering med EKG og enten

MUGA eller EKKO ved baseline hos især patienter med risikofaktorer for øget

kardiotoksicitet. Gentagen MUGA- eller EKKO-fastsættelse af LVEF bør især udføres,

48228_spc.docx

Side 5 af 18

hvor der gives høje kumulative antracyklindoser. Den anvendte evalueringsteknik bør

fastholdes ved opfølgning.

Sandsynligheden for udvikling af CHF, anslået til 1-2 % ved en kumulativ dosis på

300 mg/m

, øges langsomt op til den totale kumulative dosis på 450-550 mg/m

. Risikoen

for at udvikle CHF stiger derefter voldsomt, og det anbefales ikke at overskride en

maksimal kumulativ dosis på 550 mg/m

. Hvis en patient udviser andre risikofaktorer for

kardiotoksicitet (kardiovaskulær sygdom i anamnesen, tidligere behandling med andre

antracykliner eller antracenedioner, tidligere eller samtidig mediastinal/perikardial

strålebehandling eller samtidig anvendelse af lægemidler med hæmmende virkning på

hjertekontraktiliteten, herunder cyclofosfamid og 5-fluoruracil), kan kardiotoksicitet fra

doxorubicin opstå ved lavere kumulative doser, og hjertefunktionen skal derfor nøje

overvåges.

Det er sandsynligt, at doxorubicins og andre antracykliners eller antracenedioners toksicitet

er additiv.

Leverfunktion

Doxorubicin elimineres primært via lever- og galdesystemet. Total serumbilirubin bør

vurderes før og under behandlingen med doxorubicin. Patienter med forhøjede bilirubintal

kan opleve, at lægemidlet har langsommere clearance med deraf følgende øget generel

toksicitet. Der anbefales nedsat dosis hos sådanne patienter (se pkt. 4.2). Patienter med

alvorlig leverinsufficiens bør ikke behandles med doxorubicin (se pkt. 4.3).

Lidelser i mave-tarmkanalen

Antiemetisk profylakse anbefales.

Bemærk: Doxorubicin bør ikke anvendes ved tilstedeværelse af inflammation, ulceration

eller diarré

Hæmatologisk toksicitet

Doxorubicin kan medføre myelosuppression (se pkt. 4.8). Hvis alvorlig myelosuppression

er til stede, bør doxorubicin ikke anvendes, det vil da være nødvendigt med en

dosisreduktion eller senere administration. Der skal udvises omhyggelighed så det sikres at

en alvorlig infektion og/eller tilfælde af hæmoragi kan behandles hurtigt og effektivt.

Allerede forekommende infektioner bør behandles før behandling med doxorubicin

indledes.

Den hæmatologiske profil bør undersøges før og under hvert behandlingsforløb med

doxorubicin, herunder differentialtælling af hvide blodlegemer.

Dosisafhængig, reversibel leucopeni og/eller granulocytopeni (neutropeni) er de mest

almindelige tegn på doxorubicins hæmatologiske toksicitet og er den mest almindelige

akutte dosisbegrænsende toksicitet ved dette lægemiddel. Leucopeni og neutropeni når

normalt nadir mellem dag 10 og dag 14 efter indgivelse af lægemidlet; antallet af hvide

blodlegemer/neutrofiler vender i de fleste tilfælde tilbage til normale værdier på dag 21.

Dosisreduktion eller øget dosisinterval bør overvejes, hvis blodværdierne ikke vender

tilbage til normalt niveau. Trombocytopeni og anæmi kan også opstå. Kliniske symptomer

på alvorlig myelosuppression omfatter feber, infektioner, sepsis/septikæmi, septisk shock,

hæmoragi, vævshypoksi eller dødsfald.

Sekundær leukæmi

Sekundær leukæmi med eller uden en preleukæmisk fase er rapporteret hos patienter, der

behandles med antracykliner. Sekundær leukæmi er mere almindelig, når sådanne

48228_spc.docx

Side 6 af 18

lægemidler indgives samtidigt med DNA-ødelæggende antineoplastiske lægemidler, når

patienter i vid ustrækning forud er blevet behandlet med cytotoksiske lægemidler, eller når

antracyklindosis er blevet øget. Denne form for leukæmi kan have en latensperiode på 1-3

år.

Tumorlysesyndrom

Doxorubicin kan inducere hyperurikæmi pga. den omfattende purin-katabolisme som følge

af kraftigt henfald af neoplastiske celler (tumorlysesyndrom) (se pkt. 4.8). Indholdet af

urinsyre i blodet, kalium, calcium-phosphat og creatinin bør bestemmes efter

initialbehandling. Eventuelle komplikationer af tumorlysesyndrom kan minimeres ved

væsketilførsel, alkalisering af urin og profylaktisk behandling med allopurinol for at

forebygge hyperurikæmi.

Karcinogenese, mutagenese og fertilitetsnedsættelse

Doxorubicin viste sig at være genotoksisk og mutagenisk i undersøgelser in vitro og in

vivo og kan forårsage infertilitet (se pkt. 4.6 og 5.3).

Intravesikal indgivelse

Intravesikal indgivelse af doxorubicin kan give symptomer på kemisk blærebetændelse

(dvs. dysuri, miktionsfrekvens, nyktori, stranguri, hæmaturi, nekrose af blærevæggen).

Øget opmærksomhed er nødvendig, hvis der opstår kateterproblemer (dvs.

urinrørsobstruktion som følge af intravesikal tumor).

Intravesikal indgivelse kontraindiceres ved tumorer, der er trængt ind i blæren (efter T1).

Den intravesikale indgivelsesvej bør ikke forsøges anvendt hos patienter med invasive

tumorer, der er trængt igennem blærevæggen, ved urinvejsinfektioner eller

betændelsestilstande i blæren.

Strålebehandling

Øget forsigtighed er påkrævet hos patienter, der før har fået strålebehandling, får

strålebehandling samtidig eller skal have strålebehandling. Sådanne patienter har stor

risiko for at få lokale reaktioner på bestrålingsstedet (strålereaktion), hvis Doxorubicin

”Actavis” anvendes. Der er i sådanne tilfælde rapporteret alvorlige tilfælde, i visse tilfælde

med dødelig udgang, af levertoksicitet (leverskade). Forudgående bestråling af

mediastinum øger doxorubicins kardiotoksitet. I sådanne tilfælde er det specielt vigtigt, at

den kumulative dosis på 400 mg/m² ikke overstiges.

Anticancerbehandling

Doxorubicin kan forstærke andre anticancerbehandlingers toksicitet. Der er rapporteret

forstærket cyclofosfamid-induceret hæmoragisk blærebetændelse og øget hepatotoksicitet

for 6-mercaptopurin.

Som ved andre cytotoksiske midler er der rapporteret tromboflebitis og tromboemboliske

hændelser, herunder lungeemboli (i visse tilfælde med dødelig udgang) i forbindelse med

doxorubicin (se pkt. 4.8).

Vacciner

Dette lægemiddel anbefales generelt ikke sammen med vacciner (se pkt. 4.5). Kontakt med

patienter, der for nylig er vaccineret mod polio, bør undgås i løbet af behandlingen med

doxorubicin.

48228_spc.docx

Side 7 af 18

Andet

Doxorubicins systemiske clearance er nedsat hos overvægtige patienter (dvs. >130 % ideel

kropsvægt) (se pkt. 4.2).

Patienten bør informeres om, at urinen kan farves rødlig, specielt i den første prøve efter

indgivelse, men at det er ufarligt.

En stikkende eller brændende fornemmelse ved indgivelsesstedet kan være tegn på en

smule ekstravasation. Hvis der er mistanke om ekstravation, eller ekstravation opstår, bør

injektionen stoppes og startes i en anden blodåre. Ubehaget kan mindskes ved 24-timers

afkøling af området. Patienten skal nøje overvåges i flere uger. Operation kan blive

nødvendig (se pkt. 4.8).

Doxorubicin "Actavis" indeholder 3,54 mg (<1 mmol) natrium pr. ml koncentrat. Man bør

være opmærksom på dette hos patienter på natriumfattig diæt.

5.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Doxorubicins kardiotoksicitet øges af forudgående eller samtidig anvendelse af andre

antracykliner eller andre potentielt kardiotoksiske lægemidler (f.eks. 5-fluorouracil,

cyclofosfamid eller paclitaxel) eller lægemidler, der påvirker hjertefunktionen (f.eks.

kalciumantagonister). Når doxorubicin anvendes samtidig med ovennævnte midler, skal

hjertefunktionen nøje overvåges.

Anvendelse af trastuzumab sammen med antracykliner (som doxorubicin) forbindes med

høj kardiotoksisk risiko. Trastuzumab og antracykliner bør ikke i dag anvendes samtidig,

undtagen i velkontrollerede kliniske forsøg, hvor hjertefunktionen overvåges. Hvis

antracykliner anvendes, når behandling med trastuzumab er afsluttet, kan der være en

forøget risiko for kardiotoksicitet. Hvis det er muligt, bør der være et tilstrækkeligt stort

interval (op til 22 uger) mellem afslutningen af behandling med trastuzumab og starten på

behandling med antracykliner. Det er meget vigtigt nøje at overvåge hjertefunktionen.

(Tidligere) behandling med lægemidler, som påvirker knoglemarvsfunktionen (f.eks.

cytostatika, sulfoamider, chloramphenicol, phenytoin, amidopyrin-derivater, antiretrovirale

lægemidler) kan forårsage alvorlige hæmopoietiske forstyrrelser. Doseringen af

doxorubicin skal om nødvendigt ændres. Den toksiske virkning ved behandling med

doxorubicin kan øges ved samtidig behandling med andre cytostatika (f.eks. cytarabin,

cisplatin, cyclophosphamid).

Doxorubicins hepatotoksicitet kan øges af andre hepatotoksiske behandlingsmodaliteter

(f.eks. 6-mercaptopurin).

Doxorubicin metaboliseres via cytochrom P450 (CYP450) og er et substrat for Pgp-

transporteren. Samtidig indgift af hæmmere af CYP450 og/eller Pgp kan resultere i

forhøjet plasmakoncentration af doxorubicin og derved øge toksiciteten. Omvendt kan

samtidig indgift af CYP450-induktorer som rifampicin og barbiturater nedbringe

plasmakoncentration af doxorubicin og nedsætte virkningen.

Ciclosporin, som er en hæmmer af CYP3A4 og Pgp, øger AUC for doxorubicin og

doxorubicinol med henholdsvis 55 % og 350 %. En nedjustering af dosis med 40 %

doxorubicin anbefales for denne kombination. Det har også vist sig, at cimetidin nedsætter

plasmaclearance og øger AUC for doxorubicin.

48228_spc.docx

Side 8 af 18

Paclitaxel indgivet kort tid før doxorubicin kan nedbringe clearance og øge plasma-

koncentrationen af doxorubicin. Nogle data tyder på, at denne interaktion er mindre udtalt,

når doxorubicin indgives før paclitaxel.

Absorptionen af antiepileptiske lægemidler (f.eks. carbamazepin, phenytoin, valproat) er

nedsat efter samtidig anvendelse af doxorubicin.

Øget koncentration af serumdoxorubicin blev rapporteret efter samtidig indgivelse af

doxorubicin og ritonavir.

Doxorubicinbehandlingens toksiske effekt kan øges af en kombination af andre cytostatika

(f.eks. cytarabin, cisplatin, cyclofosfamid). Nekrose i tyktarmen med massive blødninger

og alvorlige infektioner er set i forbindelse med kombinationsbehandling med cytarabin.

Clozapin kan øge risikoen for og alvoren af doxorubicins hæmatologiske toksicitet.

Udpræget nefrotoksicitet, der skyldes amfotericin B, kan forekomme under behandling

med doxorubicin.

Doxorubicin metaboliseres hurtigt og elimineres primært af lever- og galdesystemet, og

samtidig indgivelse af kendte hepatotoksiske kemoterapistoffer (f.eks. mercaptopurin,

methotrexat, streptozocin) kan derfor muligvis øge doxorubicins toksicitet som et resultat

af reduceret hepatiske clearance af lægemidlet. Doxorubicindosis skal justeres, hvis

samtidig behandling med et hepatotoksisk lægemiddel er påkrævet.

Doxorubicin er et potent, strålefølsomt lægemiddel (radiosensitizer), og recallfænomener,

der induceres af midlet, kan være livsfarlige. Forudgående, samtidig eller efterfølgende

strålebehandling kan øge doxorubicins kardiotoksicitet eller hepatotoksicitet. Det samme

gør sig gældende for samtidig behandling med kardiotoksiske eller hepatotoksiske

lægemidler.

Doxorubicin kan forværre hæmoragisk cystitis, der skyldes forudgående

cyclofosfamidbehandling.

Behandling med doxorubicin kan medføre et øget niveau af serumurinsyre, så

dosisjustering af urinsyresænkende lægemidler kan være nødvendig.

Doxorubicin kan nedsætte digoxins orale biotilgængelighed.

Under behandling med doxorubicin bør patienter ikke blive vaccineret og i øvrigt undgå

kontakt til personer, der for nylig er blevet vaccineret mod polio.

Doxorubicin bindes til heparin og 5-fluorouracil. Udfældning og tab af virkningen af begge

stoffer er derfor mulig. Se pkt. 6.2 for yderligere oplysninger.

5.6

Graviditet og amning

Kvinder i den fødedygtige alder

Doxorubicin har vist genotoksicitet og mutagenicitet i in vitro og in vivo forsøg (se pkt.

5.3).

48228_spc.docx

Side 9 af 18

Prævention hos mænd og kvinder

Mænd og kvinder med aktivt sexliv der er i behandling med doxorubicin bør anvende

effektive præventionsmetoder. Mænd og kvinder bør også anvende effektiv prævention op

til 6 måneder efter behandling.

Fertilitet

Hos kvinder kan doxorubicin medføre infertilitet i behandlingsperioden. Doxorubicin kan

medføre amenoré (se pkt. 4.8). Ovulation og menstruation starter tilsyneladende igen, når

behandlingen afsluttes, selv om præmatur menopause kan forekomme.

Doxorubicin er mutagent og kan medføre kromosomskader i humane spermatozoer.

Oligospermi eller azoospermi kan være permanent, men der er rapporteret tilfælde, hvor

antallet af sædceller er vendt tilbage til det normale niveau. Dette kan ske adskillige år

efter endt behandling.

Graviditet

Doxorubicin må ikke indgives under graviditet. Generelt bør cytostatika kun indgives

under graviditet, når det er strengt nødvendigt, og fordelene for den gravide kvinde veje

tungere end eventuelle farer for fosteret. I dyreforsøg har doxorubicin vist embryo-

føtotoksisk og teratogenisk virkning (se pkt. 5.3).

Amning

Der er rapporter om, at doxorubicin er blevet udskilt i human brystmælk. Det kan ikke

udelukkes, at det ammede barn er i risiko. Amning skal indstilles under behandling med

doxorubicin (se pkt. 4.3).

5.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Eftersom lægemidlet ofte giver kvalme og opkastning, bør patienter frarådes at køre bil og

betjene maskiner.

5.8

Bivirkninger

Behandlingen med doxorubicin giver ofte bivirkninger, og nogle af dem er alvorlige nok til

at kræve tæt overvågning af patienten. Bivirkningernes hyppighed og type er afhængig af

indgivelseshastighed og dosis. Knoglemarvsdepression er en bivirkning, der akut kræver

dosisjustering, men den er oftest forbigående. Kliniske symptomer på doxorubicins

knoglemarvsdepression/hæmatologisk toksicitet omfatter feber, infektioner,

sepsis/septikæmi, septisk shock, hæmoragi, vævshypoksi og dødsfald. Kvalme, opkastning

og alopeci optræder hos stort set alle patienter.

Intravesikal administration kan medføre følgende bivirkninger: hæmaturi, vesikal og

urethral irritation, stranguri og pollakisuri. Disse reaktioner er normalt moderate og af kort

varighed.

Intravesikal administration af doxorubicin kan nogle gange medføre hæmoratisk cystitis;

dette kan medføre nedsat blærekapacitet.

Ekstravasation kan føre til alvorlig cellulitis, vesikation, tromboflebitis, lymphangitis og

lokal vævsnekrose, hvilket kan kræve operative tiltag (inklusive hudtransplantationer).

Frekvensestimering: Meget almindelig (≥1/10), almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke

almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000), meget sjælden

(<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

48228_spc.docx

Side 10 af 18

Infektion og parasitære sygdomme

Almindelig

Sepsis, septikæmi

Benigne, maligne og uspecificerede tumorer (inkl. cyster og polypper)

Ikke almindelig

Akut lymfatisk leukæmi. Akut myeloid leukæmi.

Sjælden

Sekundær leukæmi, når det kombineres med anti-neoplastiske midler, som skader DNA (se

pkt. 4.4), tumorlyse-syndrom.

Blod og lymfesystem

Meget almindelig

Myelosuppression inklusiv leukopeni, neutropeni, trombocytopeni, anæmi*.

Immunsystemet

Sjælden

Anafylaktiske reaktioner

Det endokrine system

Meget sjælden

Hedeture

Øjne

Sjælden

Konjunktivitis

Ikke kendt

Øget tåreflåd.

Hjerte

Meget almindelig

Kardiotoksicitet.**

Almindelig

Livstruende kongestiv (dilateret) kardiomyopati (efter kumulative doser på 550 mg/m

Sinustakykardi, ventrikulær takykardi, takyarytmi, supraventrikulære eller ventrikulære

ekstrasystoler, bradykardi, arytmi. Asymptomatisk reduktion i uddrivningsfraktionen fra

venstre ventrikel.

Meget sjælden

Uspecificerede EKG-forandringer (ST-ændringer, lav spænding, lange QT-intervaller).

Enkeltstående tilfælde af livstruende arytmier, akut venstre ventrikelsvigt, perikarditis,

fatalt perikarditis-myokarditis syndrom. Atrioventrikulær blok, grenblok.

Vaskulære sygdomme

Almindelig

Hæmoragi.

48228_spc.docx

Side 11 af 18

Ikke almindelig

Flebitis

Meget sjælden

Trombo-embolisme

Mave-tarmkanalen

Meget almindelig

Forstyrrelser i mave-tarm-kanalen***. Diarré. Kvalme og opkastning. Mucositis,

stomatitis, esophagitis.

Almindelig

Anoreksi.

Ikke almindelig

Blødning i mave-tarmkanalen. Sår i slimhinderne i mund, svælg, spiserør og mave-tarm-

kanal kan forekomme. I kombination med cytarabin er der rapporteret ulceration og

nekrose i colon, specielt i caecum (se pkt. 4.5)

Meget sjælden

Hyperpigmentering af mundslimhinden.

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke kendt

Bronkospasmer, strålepneumoni

Hud og subkutane væv

Meget almindelig

Alopeci (dosisafhængig og oftest reversibel). Rødmen. Fotosensibilitet.

Almindelig

Lokale overfølsomhedsreaktioner i strålingsområdet (”radiation recall reaktion”). Kløe.

Sjælden

Urticaria. Eksantem. Hyperpigmentering af hud og negle. Onykolyse. Ekstravasation (kan

føre til alvorlig cellulitis, vesikation, tromboflebitis, lymphangitis og lokal vævsnekrose).

Meget sjælden

Akral erytem. Blæredannelse. Palmar-plantar erytrodysæstesi.

Ikke kendt

Aktinisk keratose.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke kendt

Atralgi.

Nyrer og urinveje

Meget almindelig

Rødfarvning af urinen.

48228_spc.docx

Side 12 af 18

Almindelig

Dysuri. Kemisk cystitis efter intravesikal administration (med symptomer på dysuri såsom

vesikal og urethral irritation, dysuri, stranguri, pollakisuri, hæmaturi, vesikulære spasmer,

hæmoratisk cystitis).

Meget sjælden

Akut nyresvigt (enkeltstående tilfælde). Hyperurikæmi og udvikling af urinsyre nefropati

som følge af voldsom tumorlyse.

Det reproduktive system og mammae

Meget sjælden

Amenoré, oligospermi, azoospermi.

Almene symptomer og reaktioner på administrations-stedet

Meget almindelig

Feber

Ikke almindelig

Dehydrering

Sjælden

Rystelser, svimmelhed. Reaktioner på injektionsstedet (lokale erytematøse reaktioner i

venen, smerter, flebitis, flebosklerose).

Ikke kendt

Utilpashed/svaghed

Lever og galdeveje

Ikke kendt

Hepatotoksicitet (kan i nogle tilfælde udvikle sig til cirrhose), forbigående øgning af

leverenzymer

Operation eller medicinsk indgreb

Ikke kendt

Strålingsskade (hud, lunger, svælg, slimhinder i mave-tarm-kanalen, hjerte) som er helet

kan returnere efter administration af doxorubicin.

* Myelosuppression er en af de dosisbegrænsende bivirkninger og kan være alvorlig. Det

viser sig hovedsageligt som fald i leukocyttallet. Der blev observeret leukopeni hos næsten

75 % af patienterne med en tilstrækkelig knoglemarvsreserve, som blev behandlet med 60

mg/m

legemsoverfladeareal hver 21. dag. Selvom det var mindre hyppigt, blev der også

rapporteret om tilfælde af trombocytopeni, neutropeni og anæmi. Der blev ligeledes

observeret superinfektioner (meget hyppigt) og hæmoragi i forbindelse med

knoglemarvssuppression. Maksimal myelosuppression indtræffer normalt 10 til 14 dage

efter administrering af doxorubicin og normaliseres i de fleste tilfælde mellem 21 og 28

dage efter administrationen. Hvis der opstår trombocytopeni eller anæmi, sker dette i

samme periode, med det er normalt mindre alvorligt (se pkt. 4.4).

** Doxorubicin er kardiotoksisk. Risikoen for, at de kardiotoksiske bivirkninger optræder,

stiger under og efter strålebehandling af mediastinale område, efter forudgående

48228_spc.docx

Side 13 af 18

behandling med kardiotoksiske lægemidler (f.eks. antracykliner, cyclophosphamid), hos

ældre patienter (over 60 år) og hos patienter med manifest arteriel hypertension (se pkt.

4.4).

Doxorubicins kardiotoksiske virkning kan komme til udtryk som to typer:

Akut type

Bivirkningerne, der tilhører den akutte type, forekommer normalt inden for de første 24 til

48 timer efter initiering af behandlingen, er ikke dosisafhængige og karakteriseres ved

følgende symptomer: midlertidig arytmi (hyppig), især sinustakykardi (hyppig) og

supraventrikulære og ventrikulære ekstrasystoler. De karakteriseres (meget sjældent) af

uspecifikke EKG-forandringer (ST-ændringer, lav spænding og lange QT-intervaller).

Disse forandringer er generelt reversible og forekomsten er ikke en kontraindikation for

gentaget brug af doxorubicin. Der kan dog forekomme livstruende arytmier under og i

timerne efter behandling med doxorubicin. I enkeltstående tilfælde er der rapporteret om

akut venstre ventrikelsvigt, perikarditis eller fatalt perikarditis-myokarditis syndrom.

Forsinket type:

Bivirkningerne, der tilhører den forsinkede type, er følger af dosisafhængig kumulativ

organtoksicitet, som generelt er irreversibel og ofte livstruende. Bivirkningerne viser sig

ofte som kongestiv (dilateret) kardiomyopati med tegn på venstre ventrikelsvigt, få

måneder efter behandlingen er afsluttet. Dog kan kardiotoksicitet vise sig for første gang,

så sent som flere år efter behandlingen er afsluttet. Incidensen stiger med den totale

kumulative dosis (se pkt. 4.4).

*** Doxorubicins emetogene potentiale er højt. Hos 80 % af patienterne forekommer der

forholdsvis alvorlig kvalme og opkastning på behandlingens første dag, men dette

forekommer også senere (se pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

5.9

Overdosering

Akut overdosering af doxorubicin kan føre til myelosuppression (specielt leucopeni og

trombocytopeni), sædvanligvis 10 – 14 dage efter overdosis, gastrointestinal toksisk

virkning (specielt mucositis) og akutte ændringer i hjertefunktionen, som kan opstå inden

for 24 timer. Behandling omfatter intravenøse antibiotika, granulocyt- og thombocyt-

transfusion og behandling af gastrointestinale symptomer og hjertefunktioner. Det bør

overvejes at flytte patienten til et sterilt rum og anvende hæmopoietiske vækstfaktorer.

Enkeltdoser på 250 mg og 500 mg doxorubicin har vist sig at være dødelige.

48228_spc.docx

Side 14 af 18

Kronisk overdosering med en kumulativ dosis på over 550 mg/m

øger risikoen for

kardiomyopati og kan føre til hjerteinsufficiens, som bør behandles konventionelt.

Forsinket hjerteinsufficiens kan opstå op til seks måneder efter overdosis.

Da doxorubin har et meget stor fordelingsvolumen og kun 5 % af dosis udskilles via

nyrerne, er hæmodialyse sandsynligvis ubrugelig ved tilfælde af forgiftning med

doxorubicin.

5.10

Udlevering

6.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: L 01 DB 01. Cytotoksiske lægemidler (antracykliner og relaterede midler).

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Doxorubicin er et antracyklinsk antibiotikum. Dets virkningsmekanisme er ikke helt

fastlagt. Man mener, at doxorubicin udøver den antineoplastiske virkning via cytotoksiske

virkningsmekanismer, specielt interkalation ind i DNA, hæmning af enzymet

topoisomerase II og dannelse af reaktive iltforbindelser (ROS). Alle disse mekanismer har

en ødelæggende effekt på DNA-syntesen: Interkalation af doxorubicin-molekylet hæmmer

RNA- og DNA-polymerase ved at forstyrre base-base-genkendelse og sekvensspecificitet.

Hæmningen af topoisomerase II giver enkelt- og dobbeltstrengede opdelinger af DNA-

helix. Kløvning af DNA skyldes også den kemiske reaktion med meget reaktive iltarter

som f.eks. hydroxylradikalen OH

. Resultatet er mutagenese og kromosomændringer.

Specificiteten for doxorubicins toksicitet er tilsyneladende primært relateret til den

proliferative aktivitet i normalt væv. Knoglemarv, mave-tarmkanalen og testikler er de

primære normale væv, der skades.

Et vigtigt aspekt ved en manglende effekt af behandlingen med doxorubicin og andre

antracykiner er, at der udvikles resistens. I et forsøg på at overvinde cellers resistens over

for doxorubicin har det været overvejet at anvende kalciumantagonister som f.eks.

verapamil, idet cellemembranen er det primære mål. Verapamil hæmmer den langsomme

kalciumtransport og kan øge cellens optagelse af doxorubicin. Kombinationen af

doxorubicin og verapamil forbindes med alvorlige kardiotoksiske effekter.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Distribution

Når doxorubicin er injiceret intravenøst, forsvinder det hurtigt fra blodet og distribueres

bredt til væv, herunder lunger, lever, hjerte, milt, lymfeknuder, knoglemarv og nyrer.

Distributionsvolumen er ca. 25 l/kg. Proteinbindingen er 60-70 %.

Doxorubicin passerer ikke blodhjernebarrieren, selv om et højere væskeniveau kan opstå i

tilfælde af metastaser i hjernen eller leukæmi, der spreder sig til hjernen. Doxorubicin

distribueres hurtigt til ascites, hvor det opnår højere koncentration end i plasma.

Doxorubicin udskilles i brystmælk.

48228_spc.docx

Side 15 af 18

Elimination

Doxorubicin elimineres trifasisk fra blodet med gennemsnitlig halveringstid på 12 minutter

(distribution), 3,3 timer og ca. 30 timer. Doxorubicin metaboliseres hurtigt i leveren. Den

primære metabolit er det farmakologisk aktive doxorubicinol. Andre metabolitter er

deoxyrubicinaglykon, glukuronid og sulfatkonjugat. Ca. 40 - 50 % af en dosis udskilles i

galden inden for 7 dage, og halvdelen af dette udskilles som uændret lægemiddel og resten

som metabolitter. Kun 5-15 % af den indgivne dosis udskilles i urinen.

Særlige patientgrupper

Eliminationen af doxorubicin foregår hovedsaglig i leveren, og nedsat leverfunktion

betyder derfor langsommere udskillelse og dermed øget retention og akkumulering i

plasma og væv.

Selv om kun en lille mængde doxorubicin udskilles via nyrerne, kan alvorlig

nyreinsufficiens påvirke den totale eliminering.

En undersøgelse af overvægtige patienter (>130 % ideel kropsvægt) viste nedsat clearance

af doxorubicin og øget halveringstid i forhold til en kontrolgruppe med normal vægt.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Data fra dyreforsøg viser, at doxorubicin indvirker på fertilitet, er embryoføtotoksisk og

teratogenisk. Andre data viser, at doxorubicin er mutagent.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumchlorid

Saltsyre 0,1N (til justering af pH)

Vand til injektionsvæsker

6.2

Uforligeligheder

Doxorubicin bør ikke blandes med heparin, fordi det kan føre til udfældning, og det bør

ikke blandes med 5-fluorouracil, da det kan medføre degradering.

Længerevarende kontakt med enhver opløsning med alkalisk pH bør undgås, fordi det vil

få lægemidlet til at hydrolysere.

Det anbefales ikke at blande doxorubicin med andre lægemidler, før der foreligger

specifikke data om forligelighed.

6.3

Opbevaringstid

Uåbnet hætteglas: 24 måneder.

Åbnede hætteglas: Kemisk og fysisk brugsstabilitet er blevet påvist i 28 dage ved 2-8

Medmindre åbningsmetoden udelukker risikoen for mikrobiologisk kontaminering, skal

produktet fra en mikrobiologisk synsvinkel anvendes straks. Hvis det ikke anvendes straks,

er brugsopbevaringstider og forhold, brugerens ansvar.

48228_spc.docx

Side 16 af 18

Færdige infusionsopløsninger: Kemisk og fysisk stabilitet efter fortynding, når beskyttet

mod lys,

er påvist i op til:

7 dage ved 2-8

C og 2 dage ved 25

C i 0,9% natriumchloridopløsning (PE

flaske) i koncentrationen 1,25 mg/ml.

24 timer ved 2-8

C og 25

C i 5 % glucoseopløsning (PP pose) i

koncentrationen 1,25 mg/ml.

2 dage ved 2-8

C og 7 dage ved 25

C i 0,9% natriumchloridopløsning (PE

flaske) i koncentrationen 0,5 mg/ml.

24 timer ved 2-8

C og 7 dage ved 25

C i 5 % glucoseopløsning i (PP pose) i

koncentrationen 0,5 mg/ml.

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal produktet anvendes straks. Hvis det ikke anvendes

straks, er opbevaringstider og -forhold før anvendelsen brugerens ansvar og vil normalt

ikke være mere end 24 timer ved 2-8° C, medmindre fortyndingen er sket under

kontrollerede og validerede aseptiske forhold.

Opbevaringstider for det åbnede hætteglas og den fortyndede infusionsopløsning er ikke

additiv.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i køleskab (2-8 °C).

Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Vedrørende opbevaringsbetingelser efter fortynding af lægemidlet, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Ufarvet type-I-hætteglas forseglet med gummiprop af bromobutyl (type I) og

aluminiumlåg med polypropylenskive.

Hætteglasset bliver pakket med eller uden beskyttende plastikemballage.

Pakningsstørrelser

1 x 5 ml hætteglas.

10 x 5 ml hætteglas.

1 x 10 ml hætteglas.

10 x 10 ml hætteglas.

1 x 25 ml hætteglas.

1 x 50 ml hætteglas.

1 x 75 ml hætteglas.

1 x 100 ml hætteglas.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Doxorubicin er et potent cytotoksisk lægemiddel, som kun bør udskrives, forberedes og

indgives af fagfolk, der er uddannet til at bruge midlet sikkert. For anbefalinger om

dosering, og administrationsmåde se pkt. 4.2. Følgende retningslinjer skal følges, når

doxorubicin håndteres, forberedes og destrueres.

Forberedelse

Cytotoksiske lægemidler bør kun forberedes af personale, der er uddannet til at håndtere

sådanne forbindelser forsvarligt. Konsulter lokale guidelines for cytostatika før

påbegyndelse.

48228_spc.docx

Side 17 af 18

Gravide må ikke håndtere dette lægemiddel.

Personalet der håndterer doxorubicin skal beskyttes med passende påklædning,

øjenbeskyttelse, engangshandsker og masker.

Alt udstyr, som har været i brugt til administration eller rengøring inklusiv

beskyttelseshandsker bør placeres i affaldsposer for risikoaffald til forbrænding ved

700 °C.

Alle rengøringsmaterialer bør destrueres som tidligere indikeret.

Vask altid hænderne efter handskerne er taget af.

Kontaminering

I tilfælde af kontakt med hud eller slimhinde, skal det berørte område skylles grundigt

med vand og sæbe eller natriumbicarbonatopløsning. Skrub dog ikke huden med en

børste. Der kan bruges en neutral creme til at behandle forbigående stikkende

fornemmelser i huden.

I tilfælde af kontakt med øjne, skubbes øjenlåget tilbage og det berørte øje skylles med

rigelige mængder vand eller med normal natriumchloridopløsning 9 mg/ml (0,9 %) til

injektion i mindst 15 minutter. Søg læge eller øjenlæge.

Hvis noget af lægemidlet spildes eller siver ud, renses med en 1 %

natriumhypochloritopløsning eller phosphatbuffer (pH>8) indtil væsken er ufarvet. Brug

en klud/svamp, der opbevares i specialrummet. Skyl to gange med vand. Læg alle klude

i en forseglet plastikpose til forbrænding.

Destruktion

Kun til engangsbrug.

Vær opmærksom på guidelines for håndtering af cytotoksiske lægemidler

Eventuelt ubrugt præparat eller affald bør bortskaffes i overensstemmelse med lokale

regler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Actavis Group PTC ehf.

Reykjavikurvegur 76-78

220 Hafnarfjördur

Island

Repræsentant

GxMed Nordic Ivs

Hovedgaden 55B, 2

2970 Hørsholm

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

48228

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

27. januar 2010 (pulver til injektionsvæske, opløsning)

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

19. december 2017

48228_spc.docx

Side 18 af 18

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

4-6-2018

Hospira Issues a Voluntary Nationwide Recall for Two Lots of Naloxone Hydrochloride Injection, USP, in the Carpuject™ Syringe System due to the Potential Presence of Particulate Matter

Hospira Issues a Voluntary Nationwide Recall for Two Lots of Naloxone Hydrochloride Injection, USP, in the Carpuject™ Syringe System due to the Potential Presence of Particulate Matter

Hospira, Inc., a Pfizer company, is voluntarily recalling lots 72680LL and 76510LL of Naloxone Hydrochloride Injection, USP, 0.4 mg/mL, 1 mL in 2.5 mL, Carpuject Single-use cartridge syringe system (NDC 0409-1782-69), to the hospital/institution level due to the potential presence of embedded and loose particulate matter on the syringe plunger.

FDA - U.S. Food and Drug Administration

4-6-2018

Naloxone Hydrochloride Injection, USP, 0.4 mg/mL, 1 mL in 2.5 mL in the Carpuject™ Single-use Cartridge Syringe System   by Hospira: Recall - Due to the Potential Presence of Particulate Matter

Naloxone Hydrochloride Injection, USP, 0.4 mg/mL, 1 mL in 2.5 mL in the Carpuject™ Single-use Cartridge Syringe System by Hospira: Recall - Due to the Potential Presence of Particulate Matter

The patient has a low likelihood of experiencing adverse events ranging from local irritation, allergic reactions, phlebitis, end-organ granuloma, tissue ischemia, pulmonary emboli, pulmonary dysfunction, pulmonary infarction, and toxicity.

FDA - U.S. Food and Drug Administration

16-5-2018

FDA approves the first non-opioid treatment for management of opioid withdrawal symptoms in adults

FDA approves the first non-opioid treatment for management of opioid withdrawal symptoms in adults

FDA approved Lucemyra (lofexidine hydrochloride) for the mitigation of withdrawal symptoms to facilitate abrupt discontinuation of opioids in adults.

FDA - U.S. Food and Drug Administration

8-3-2012

Review concluded regarding general reimbursement for Valsartan/Hydrochlorothiazide "Actavis"

Review concluded regarding general reimbursement for Valsartan/Hydrochlorothiazide "Actavis"

We have completed our review of an application for general reimbursement for Valsartan/Hydrochlorothiazide "Actavis". The product is neither eligible for general nor general conditional reimbursement.

Danish Medicines Agency

11-7-2018

Ariclaim (Eli Lilly Nederland B.V.)

Ariclaim (Eli Lilly Nederland B.V.)

Ariclaim (Active substance: duloxetine hydrochloride) - Centralised - Withdrawal - Commission Decision (2018)4515 of Wed, 11 Jul 2018

Europe -DG Health and Food Safety

5-7-2018

Scientific guideline:  Draft pegylated liposomal doxorubicin hydrochloride concentrate for solution 2 mg/ml product-specific bioequivalence guidance, draft: consultation open

Scientific guideline: Draft pegylated liposomal doxorubicin hydrochloride concentrate for solution 2 mg/ml product-specific bioequivalence guidance, draft: consultation open

This document provides product-specific guidance on the demonstration of the bioequivalence of pegylated liposomal doxorubicin hydrochloride concentrate for solution 2 mg/ml.

Europe - EMA - European Medicines Agency

3-7-2018

Efficib (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Efficib (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Efficib (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018) 4254 of Tue, 03 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/896/T/90

Europe -DG Health and Food Safety

3-7-2018

Ristfor (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Ristfor (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Ristfor (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018) 4249 of Tue, 03 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/1235/T/77

Europe -DG Health and Food Safety

3-7-2018

Velmetia (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Velmetia (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Velmetia (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018) 4252 of Tue, 03 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/862/T/93

Europe -DG Health and Food Safety

3-7-2018

Janumet (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Janumet (Merck Sharp and Dohme B.V.)

Janumet (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018) 4251 of Tue, 03 Jul 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/861/T/90

Europe -DG Health and Food Safety

30-5-2018

Eviplera (Gilead Sciences Ireland UC)

Eviplera (Gilead Sciences Ireland UC)

Eviplera (Active substance: emtricitabine / rilpivirine (as hydrochloride) / tenofovir disoproxil (as fumarate)) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3453 of Wed, 30 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/2312/T/91

Europe -DG Health and Food Safety

30-5-2018

Vokanamet (Janssen-Cilag International NV)

Vokanamet (Janssen-Cilag International NV)

Vokanamet (Active substance: canagliflozin / metformin hydrochloride) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)3463 of Wed, 30 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety

29-5-2018

EU/3/18/2017 (Spedding Research Solutions SAS)

EU/3/18/2017 (Spedding Research Solutions SAS)

EU/3/18/2017 (Active substance: Ambroxol hydrochloride) - Orphan designation - Commission Decision (2018)3384 of Tue, 29 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/236/17

Europe -DG Health and Food Safety

28-5-2018

Armisarte (Actavis Group PTC ehf.)

Armisarte (Actavis Group PTC ehf.)

Armisarte (Active substance: pemetrexed) - Centralised - Yearly update - Commission Decision (2018)3348 of Mon, 28 May 2018

Europe -DG Health and Food Safety

24-5-2018

Velmetia (Merck Sharp and Dohme Limited)

Velmetia (Merck Sharp and Dohme Limited)

Velmetia (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - PSUSA - Modification - Commission Decision (2018)3261 of Thu, 24 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/PSUSA/2003/201708

Europe -DG Health and Food Safety

24-5-2018

Ristfor (Merck Sharp and Dohme Limited)

Ristfor (Merck Sharp and Dohme Limited)

Ristfor (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - PSUSA - Modification - Commission Decision (2018)3262 of Thu, 24 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/PSUSA/2003/201708

Europe -DG Health and Food Safety

24-5-2018

Janumet (Merck Sharp and Dohme Limited)

Janumet (Merck Sharp and Dohme Limited)

Janumet (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - PSUSA - Modification - Commission Decision (2018)3260 of Thu, 24 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/PSUSA/2003/201708

Europe -DG Health and Food Safety

24-5-2018

Efficib (Merck Sharp and Dohme Limited)

Efficib (Merck Sharp and Dohme Limited)

Efficib (Active substance: sitagliptin / metformin hydrochloride) - PSUSA - Modification - Commission Decision (2018)3276 of Thu, 24 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/PSUSA/2003/201708

Europe -DG Health and Food Safety

21-5-2018

EU/3/14/1353 (Lupin Europe GmbH)

EU/3/14/1353 (Lupin Europe GmbH)

EU/3/14/1353 (Active substance: Mexiletine hydrochloride) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3134 of Mon, 21 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/074/14/T/03

Europe -DG Health and Food Safety

21-5-2018

EU/3/14/1421 (Incyte Biosciences Distribution B.V.)

EU/3/14/1421 (Incyte Biosciences Distribution B.V.)

EU/3/14/1421 (Active substance: Ponatinib hydrochloride) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)3141 of Mon, 21 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/212/14/T/02

Europe -DG Health and Food Safety

15-5-2018

Votrient (Novartis Europharm Limited)

Votrient (Novartis Europharm Limited)

Votrient (Active substance: Pazopanib hydrochloride) - Centralised - Transfer Marketing Authorisation Holder - Commission Decision (2018)3062 of Tue, 15 May 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMEA/H/C/1141/T/46

Europe -DG Health and Food Safety

21-3-2018

EU/3/11/919 (Monopar Therapeutics SARL)

EU/3/11/919 (Monopar Therapeutics SARL)

EU/3/11/919 (Active substance: Clonidine hydrochloride) - Transfer of orphan designation - Commission Decision (2018)1817 of Wed, 21 Mar 2018 European Medicines Agency (EMA) procedure number: EMA/OD/069/11/T/02

Europe -DG Health and Food Safety