Dihypril

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Dihypril 10+12,5 mg tabletter
  • Dosering:
  • 10+12,5 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Dihypril 10+12,5 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 33932
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

4. oktober 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Dihypril, tabletter

0.

D.SP.NR.

21472

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Dihypril

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Dihypril 10 mg/12,5 mg: 1 tablet indeholder lisinoprildihydrat svarende til 10 mg vandfrit

lisinopril og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Dihypril 20 mg/12,5 mg: 1 tablet indeholder lisinoprildihydrat svarende til 20 mg vandfrit

lisinopril og 12,5 mg hydrochlorthiazid.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Dihypril 10 mg/12,5 mg: Ferskenfarvede, runde tabletter med en diameter på 6 mm og

mærket LH på den ene side.

Dihypril 20 mg/12,5 mg: Hvide, runde tabletter med en diameter på 8 mm med delekærv

på den ene side og mærket LH på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af essentiel hypertension. Lisinopril/hydrochlorthiazid-kombinationen med

faste doser (10 mg lisinopril og 12,5 mg hydrochlorthiazid eller 20 mg lisinopril og 12,5

mg hydrochlorthiazid) er indiceret til patienter, som ikke opnår tilstrækkelig

blodtrykskontrol med lisinopril alene (eller hydrochlorthiazid alene).

33932_spc.doc

Side 1 af 19

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Anvendelse til v

oksne:

Ved behandling af hypertension fastsættes doseringen af lisinopril og hydrochlorthiazid ud

fra en klinisk bedømmelse af patienten.

Lisinopril/hydrochlorthiazid-kombinationen skal tages en gang daglig.

Sædvanligvis anbefales administration af et kombinationspræparat med faste doser af

lisinopril og hydrochlorthiazid efter dosistitrering af de enkelte komponenter.

Når det er klinisk relevant, kan det overvejes at skifte direkte fra monoterapi til den faste

kombination.

Tabletter med 10 mg/12,5 mg kan administreres til patienter, som ikke opnår tilstrækkelig

blodtrykskontrol med 10 mg lisinopril alene.

Tabletter med 20 mg/12,5 mg kan administreres til patienter, som ikke opnår tilstrækkelig

blodtrykskontrol med 20 mg lisinopril alene.

Overskridelse af en maksimal døgndosis på 40 mg lisinopril/25 mg hydrochlorthiazid

frarådes.

Som for al anden medicin, der tages en gang daglig, skal tabletterne indtages på omtrent

samme tidspunkt hver dag.

Dosering ved nedsat nyrefunktion

Thiazider er muligvis ikke det rette valg af diuretika til patienter med nedsat nyrefunktion,

og de er ikke effektive ved kreatininclearance under 30 ml/min (svarende til alvorlig

nyreinsufficiens).

Lisinopril/hydrochlorthiazid-kombinationen er kontraindiceret til patienter med svært

nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min).

Lisinopril/hydrochlorthiazid-kombinationen må ikke anvendes til den indledende

behandling af patienter med nyreinsufficiens.

Hos patienter med kreatininclearance > 30 og < 80 ml/min må lisinopril/hydrochlorthiazid-

kombinationen først anvendes efter titrering af de enkelte komponenter.

Anbefalet initial dosis af lisinopril som monoterapi til patienter med mild nyreinsufficiens,

er 5-10 mg.

Tidligere diuretisk behandling:

Der kan opstå symptomatisk hypotension efter den indledende dosis af lisinopril/hydro-

chlorthiazid-kombinationen, og risikoen for dette er størst hos patienter, som er volumen-

og/eller saltdepleterede efter forudgående diuretisk behandling. Behandlingen med

diuretika skal seponeres 2-3 dage før indledning af behandling med lisinopril/hydro-

chlorthiazid-kombinationen. Hos hypertensive patienter, hvor det ikke er muligt at

seponere diuretikabehandlingen, bør behandlingen med lisinopril indledes med en dosis på

5 mg. Nyrefunktionen er serumkalium skal kontrolleres løbende. Efterfølgende skal

33932_spc.doc

Side 2 af 19

doseringen af lisinopril justeres i henhold til blodtryksresponset. Om nødvendigt kan den

diuretiske behandling genoptages (se pkt. 4.4 og 4.5)

Børn:

Dihypril bør ikke anvendes til børn pga. utilstrækkelig dokumentation for sikkerhed og

virkning.

Ældre:

Der er større sandsynlighed for nedsat nyrefunktion hos ældre patienter, og dosis skal

justeres efter behov. Ældre patienter bør overvåges omhyggeligt for objektive og

subjektive symptomer på hypotension efter første dosis.

I kliniske afprøvninger er der ikke påvist forskelle i effekt og tolerans af lisinopril og

hydrochlorthiazid (ved samtidig administration) hos ældre og yngre patienter med

hypertension.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for lisinopril, et af hjælpestofferne angivet i pkt. 6.1 eller over for

andre angiotensinkonverterende enzymhæmmere (ACE-hæmmere).

Overfølsomhed over for hydrochlorthiazid eller andre sulfonamid-derivater.

Angioneurotisk ødem i anamnesen ved tidligere ACE-hæmmerbehandling.

Arveligt betinget/idiopatisk angioneurotisk ødem.

Graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.4 og 4.6).

Alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min).

Anuri.

Alvorligt nedsat leverfunktion

Samtidig brug af Dihypril og lægemidler indeholdende aliskiren er kontraindiceret hos

patienter med diabetes mellitus eller nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m

(se pkt. 4.5 og 5.1).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteronsystemet (RAAS)

Der er tegn på, at samtidig brug af ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister

eller aliskiren øger risikoen for hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion

(inklusive akut nyresvigt). Dobbelthæmning af RAAS ved kombination af ACE-hæmmere

med angiotensin II-receptorantagonister eller aliskiren frarådes derfor (se pkt. 4.5 og 5.1).

Hvis dobbelthæmmende behandling anses for absolut nødvendig, bør dette kun ske under

supervision af en speciallæge og under tæt monitorering af patientens nyrefunktion,

elektrolytter og blodtryk.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør ikke anvendes samtidigt hos

patienter med diabetisk nefropati.

Symptomatisk hypotension

Symptomatisk hypotension forekommer sjældent hos patienter med ukompliceret

hypertension, men opstår især, hvis patienten har været volumendepleteret (f.eks. på grund

af behandling med diuretika, saltfattig diæt, dialyse, diarré eller opkastning) eller lider af

svær hypertension, som skyldes renin (se pkt. 4.5 og 4.8). Serumelektrolytter skal

bestemmes løbende og med passende intervaller hos disse patienter. Hos patienter med

øget risiko for symptomatisk hypotension skal behandlingen indledes og dosisjustering

finde sted under nøje tilsyn af en læge. Behandlingen bør overvejes nøje hos patienter med

33932_spc.doc

Side 3 af 19

iskæmisk hjertesygdom eller cerebrovaskulære lidelser, fordi et voldsomt blodtryksfald

kan føre til myokardieinfarkt eller cerebrovaskulært attak.

I tilfælde af hypotension skal patienten anbringes i rygleje, og om nødvendigt gives

fysiologisk saltvand som intravenøs infusion. Et forbigående hypotensivt respons medfører

ikke kontraindikation for yderligere doser. Efter genetablering af passende blodvolumen og

blodtryk kan behandlingen genoptages med en lavere dosis eller ved at give en af

lægemidlets to komponenter alene.

Hos nogle patienter med hjertesvigt, som har normalt eller lavt blodtryk, kan der opstå

yderligere fald i det systemiske blodtryk i forbindelse med lisinopril-behandling. Der er

tale om en formodet bivirkning, og der er normalt ingen grund til at seponere

behandlingen. Hvis hypotension bliver symptomatisk, kan det være nødvendigt at reducere

dosis eller seponere behandlingen med lisinopril/hydrochlorthiazid.

Aorta- og mitralklapstenose/hypertrofisk kardiomyopati

Som med andre ACE-hæmmere, skal lisinopril/hydrochlorthiazid gives med forsigtighed

til patienter med mitralklapstenose og obstruktion i udløbet fra venstre ventrikel så som

aortastenose eller hypertrofisk kardiomyopati.

Nedsat nyrefunktion

Diuretika af thiazidgruppen vil måske ikke være egnede til patienter med nedsat

nyrefunktion, og de er uden virkning ved kreatininclearance ≤ 30 ml/min (moderat til

alvorlig nyreinsufficiens).

Lisinopril/hydrochlorthiazid-kombinationen må ikke gives til patienter med

nyreinsufficiens (kreatininclearance ≤ 80 ml/min), før det er påvist ved titrering af

enkeltkomponenterne, at der er behov for de doser, der indgår i kombinationstabletten.

Hos patienter med hjertesvigt, kan hypotension som følge af opstart med ACE-

hæmmerbehandling føre til yderligere nedsættelse af nyrefunktionen. Der har i denne

situation været rapporteret om akut nyresvigt, der sædvanligvis var reversibel.

Hos nogle patienter i behandling med ACE-hæmmere, som har bilateral nyrearterie

stenose

eller stenose i arterien til en solitær nyre, er der observeret forhøjet blodcarbamid og

serumkreatinin. Dette er dog sædvanligvis reversibelt ved seponering af behandlingen.

Sandsynligheden er størst hos patienter med nyreinsufficiens. Hvis patienten samtidig har

renovaskulær hypertension, vil der være en øget risiko for svær hypotension og

nyreinsufficiens. Hos disse patienter bør behandlingen indledes under nøje tilsyn af en

læge med lave doser og omhyggelig titrering af dosis. Da behandling med diuretika kan

medvirke til ovennævnte problemer, skal nyrefunktionen monitoreres i løbet af de første

ugers behandling med lisinopril/hydrochlorthiazid.

Hos nogle patienter med hypertension, som tilsyneladende ikke havde en nyresygdom i

forvejen, blev der målt sædvanligvis mindre og forbigående stigninger i blodcarbamid og

serumkreatinin, især ved samtidig behandling med lisinopril og et diuretikum. Der er større

sandsynlighed for, at dette opstår hos patienter med præeksisterende nedsat nyrefunktion.

Det kan være nødvendigt at reducere dosis eller seponere behandlingen med det

pågældende diuretika og/eller lisinopril.

33932_spc.doc

Side 4 af 19

Ved forudgående diuretikabehandling

Diuretikabehandling bør seponeres 2-3 dage før indledning af behandling med

lisinopril/hydrochlorthiazid. Hvis dette ikke er muligt, skal behandlingen indledes med

lisinopril alene i en dosis på 5 mg.

Nyretransplantation

Præparatet bør ikke anvendes til patienter med en nylig nyretransplantation på grund af

manglende erfaring.

Anafylaktoide reaktioner hos hæmodialysepatienter

Lisinopril/hydrochlorthiazid er ikke indiceret til patienter med behov for dialyse pga.

nyresvigt.

Der er rapporteret anafylaktoide reaktioner hos patienter, der fik visse former for

hæmodialyse (med high-flux-membraner af typen AN 69 og under LDL-aferese med

dextransulfat (LDL = lavdensitetslipoprotein)) og var i samtidig behandling med en ACE-

hæmmer. Det bør overvejes at anvende en anden type dialysemembran eller en anden type

antihypertensiva til denne patientgruppe.

Anafylaktoide reaktioner forbundet med LDL-aferese

Der er set sjældne tilfælde af livstruende anafylaktiske reaktioner hos patienter, der blev

behandlet med ACE-hæmmere under LDL-aferese med dextransulfat. Disse symptomer

kan undgås ved midlertidig afbrydelse af ACE-hæmmerbehandlingen før hver aferese.

Leversygdom

Thiazider skal anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion eller

progredierende leversygdom, eftersom mindre ændringer i væske- og elektrolytbalancen

kan udløse coma hepaticum (se pkt. 4.3). ACE-hæmmere er i sjældne tilfælde sat i

forbindelse med et syndrom, der begynder med ikterus med galdestase og progredierer til

fulminant hepatisk nekrose og (iblandt) død. Mekanismen bag dette syndrom er ikke

afklaret. Patienter i behandling med lisinopril/hydrochlorthiazid, som får ikterus eller

stærkt forhøjede leverenzymer, skal holde op med at tage lisinopril/hydrochlorthiazid, og

der iværksættes passende medicinsk opfølgning.

Kirurgi/anæstesi

Hos patienter, som får større kirurgiske indgreb eller anæstesi med midler, der giver

hypotension, kan lisinopril blokere for dannelsen af angiotensin II sekundært til

kompensatorisk reninsekretion. I tilfælde af hypotension, der tilskrives denne mekanisme,

kan der korrigeres med volumenekspansion.

Metaboliske og endokrine virkninger

ACE-hæmmer- og thiazidbehandling kan nedsætte glukosetolerans, og der kan opstå behov

for at justere doseringen af antidiabetika inklusive insulin. Hos diabetikere, der behandles

med perorale antidiabetika eller insulin, skal blodglukose overvåges nøje under den første

måneds behandling med en ACE-hæmmer. Latent diabetes mellitus kan blive manifest

under thiazidbehandling.

Forhøjede værdier af kolesterol og triglycerid er sat i forbindelse med behandling med

thiazid-diuretika.

33932_spc.doc

Side 5 af 19

Forstyrrelser i elektrolytbalancen

Som hos alle patienter i behandling med diuretika skal der foretages periodisk kontrol af

serumelektrolytter med passende mellemrum.

Thiazider, herunder hydrochlorthiazid, kan forårsage forstyrrelser i væske- eller

elektrolytbalancen (hypokaliæmi, hyponatriæmi og hypokloræmisk alkalose). Forstyrrelser

i væske- eller elektrolytbalancen viser sig som mundtørhed, tørst, svækkelse, letargi,

sløvhed, muskelsmerter eller kramper, muskeltræthed, hypotension, oliguri, takykardi og

mave-tarm-forstyrrelser såsom kvalme og opkastning. Der kan opstå fortyndings-

hyponatriæmi hos ødematøse patienter i meget varmt vejr. Desuden forekommer

sædvanligvis lettere tilfælde af chloridmangel, som normalt ikke kræver behandling.

Thiazider har vist sig at forhøje urinudskillelsen af magnesium, hvilket kan give

hypomagnesiæmi.

Thiazider kan nedsætte urinudskillelsen af calcium og af og til forårsage let forhøjet

serumcalcium. Markant hypercalcæmi kan være tegn på okkult hyperparathyroidisme, og

thiazider skal seponeres, før kontrol af biskjoldbruskkirtlernes funktion.

Hyperkaliæmi

Der har været observeret stigninger i serumkaliumniveauet hos nogle patienter i

behandling med ACE-inhibitorer, herunder lisinopril. De patienter som har risiko for at

udvikle hyperkaliæmi, omfatter personer med nyreinsufficiens, diabetes mellitus,

hypoaldosteronisme eller personer som samtidig behandles med kaliumbesparende

diuretika, kaliumtilskud eller kaliumholdige saltsubstitutter, eller patienter som behandles

med andre lægemidler, der associeres med stigninger i serumkaliumniveauet (f.eks.

heparin, co-trimoxazol også kendt som trimethoprim/sulfamethoxazol). Hvis det er

nødvendigt med samtidig anvendelse af ovenstående lægemidler, anbefales det jævnligt at

monitorere serumkaliumniveauet (se pkt. 4.5).

Diabetespatienter

Diabetespatienter, som behandles med orale antidiabetika eller insulin, skal monitoreres

tæt i den første måned af behandlingen med en ACE-hæmmer.

Overfølsomhed/angioneurotisk ødem

Der er indberettet ikke almindelige tilfælde af angioneurotisk ødem i ansigt, ekstremiteter,

læber, tunge, glottis og/eller larynx hos patienter, der behandles med ACE-hæmmere

inklusive lisinopril. Det kan opstå når som helst under behandlingen. I så fald skal

lisinopril omgående seponeres, og der bør indledes passende behandling og kontrol for at

sikre, at samtlige symptomer har fortaget sig, før patienten afsluttes.

Selv i de tilfælde, hvor kun tungen er hævet, og der ikke forekommer åndedrætsbesvær,

kan der være behov for langvarig observation af patienterne, da behandling med

antihistaminer og kortikosteroider måske ikke vil være tilstrækkeligt.

I meget sjældne tilfælde er der rapporteret dødsfald, som skyldes et angioneurotisk ødem i

larynx eller tunge. Et ødem, der omfatter tunge, glottis eller larynx, kan medføre

obstruktion af luftveje, især hos patienter, der er blevet opereret i luftvejene. I så fald skal

der omgående iværksættes akut behandling, hvor der kan gives adrenalin og/eller

luftvejene holdes frie. Patienten skal tilses hyppigt af en læge, indtil der er indtruffet

fuldstændig og vedvarende bedring.

33932_spc.doc

Side 6 af 19

ACE-hæmmere giver anledning til en højere forekomst af angioneurotiske ødemer hos

sorte end hos ikke-sorte patienter.

Patienter med angioneurotisk ødem i anamnesen uden forbindelse til ACE-hæmmerterapi

kan have en øget risiko for at udvikle angioneurotiske ødemer under behandling med en

ACE-hæmmer (se pkt. 4.3).

Overfølsomhedsreaktioner kan forekomme hos patienter, der får thiazider, uanset om de

har allergi eller astma bronkiale i anamnesen. Forværring eller aktivering af systemisk

lupus erythematosus er indberettet ved brug af thiazider.

Samtidig brug af mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får behandling med samtidige mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus,

everolimus, temsirolimus) kan have en øget risiko for angioødem (f.eks. hævelse i

luftvejene eller tungen, med eller uden åndedrætshæmning (se pkt. 4.5).

Desensibilisering

Patienter, der får ACE-hæmmere under desensibilisering (f.eks. med hymenoptera-gift), får

persisterende anafylaktiske reaktioner. Hos de samme patienter blev disse reaktioner

undgået ved midlertidig seponering af ACE-hæmmere, men de opstod igen ved utilsigtet

ny provokation.

Neutropeni/agranulocytose

Der er observeret neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni og anæmi hos patienter, der

tager ACE-hæmmere. Neutropeni forekommer kun sjældent hos patienter med normal

nyrefunktion uden andre komplikationer. Neutropeni og agranulocytose er reversible ved

seponering af ACE-hæmmeren. Lisinopril skal anvendes med stor forsigtighed hos

patienter, der har kollagen vaskulær sygdom, får immunosuppressiv terapi eller behandles

med allopurinol eller procainamid, eller som har en kombination af disse komplikations-

faktorer, navnlig hvis der allerede forekommer nedsat nyrefunktion. Nogle af disse

patienter fik alvorlige infektioner, som i nogle få tilfælde ikke reagerede på intensiv

antibiotikabehandling. Hvis lisinopril anvendes til denne patientgruppe, anbefales

regelmæssig kontrol af leukocyttal, og patienterne bør vejledes om at indberette ethvert

tegn på infektion.

Race

ACE-hæmmere giver anledning til en højere forekomst af angioneurotiske ødemer hos

sorte end hos ikke-sorte patienter.

Lige som andre ACE-hæmmere kan lisinopril give mindre effektiv blodtrykssænkning hos

sorte end hos ikke-sorte patienter, hvilket kunne skyldes en højere prævalens af tilstande

med lave reninværdier hos sorte populationer med hypertension.

Hoste

Hoste er rapporteret i forbindelse med ACE-hæmmere. Det drejer sig typisk om en

vedvarende hoste uden ekspektorat, som forsvinder efter behandlingens ophør. Hoste, som

skyldes ACE-hæmmer, skal betragtes som en differentialdiagnose til hoste.

Lithium

Generelt bør ACE-hæmmere og lithium ikke kombineres (se pkt. 4.5)

33932_spc.doc

Side 7 af 19

Dopingtest

Lægemidlets indhold af hydrochlorthiazid kan give et positivt analyseresultat i en

dopingtest.

Graviditet

Behandling med ACE-hæmmere bør ikke påbegyndes under graviditet. Ved planlægning

af graviditet bør patienten overgå til alternativ antihypertensiv behandling med en kendt

sikkerhedsprofil vedrørende brug under graviditet, med mindre fortsat behandling med

ACE-hæmmere vurderes at være nødvendig. Ved påvist graviditet bør behandling med

ACE-hæmmere seponeres omgående, og alternativ antihypertensiv behandling eventuelt

indledes (se pkt. 4.3 og 4.6).

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Lithium

Der er observeret reversible forhøjelser af serumlithium og toksicitet under samtidig brug

af lithium og ACE-hæmmere. Diuretika og ACE-hæmmere nedsætter renal clearance af

lithium og indebærer en høj risiko for lithiumforgiftning, og det må derfor frarådes at

kombinere lisinopril og hydrochlorthiazid med lithium. Hvis en sådan kombination viser

sig nødvendig, skal serumlithium monitoreres nøje (se pkt. 4.4).

Kaliumtilskud, kaliumbesparende diuretika og kaliumholdige salterstatninger

Den kaliumnedsættende virkning af thiaziddiuretika svækkes normalt af lisinoprils

kaliumbevarende virkning. Kaliumtilskud, kaliumbesparende midler og kaliumholdige

salterstatninger kan medføre en signifikant stigning i serumkalium - navnlig hos patienter

med nedsat nyrefunktion eller diabetes mellitus. Såfremt der er behov for samtidig

behandling med lisinopril/hydrochlorthiazid og et af disse midler, bør de anvendes med

forsigtighed og under hyppig kontrol af serumkalium (se pkt. 4.4).

Torsades de pointes-inducerende lægemidler

På grund af risikoen for hypokaliæmi bør der udvides forsigtighed ved samtidig

administration af hydrochlorthiazid og lægemidler, der inducerer torsades de pointes, f.eks.

visse antiarytmika, visse antipsykotika og andre lægemidler, der vides at inducere torsades

de pointes.

Tricykliske antidepressiva/antipsykotika/anæstetika

Brug af visse anæstetika, tricykliske antidepressiva eller antipsykotika samtidig med ACE-

hæmmere kan sænke blodtrykket yderligere (se pkt. 4.4).

NSAID (nonsteroide antiinflammatoriske midler/antireumatika) herunder

acetylsalicylsyre

Kronisk administration af NSAID (herunder selektive COX-2-hæmmere) kan reducere den

antihypertensive virkning af ACE-hæmmere. NSAID og ACE-hæmmere kan udøve en

additiv virkning på nyrefunktionen. Disse virkninger er sædvanligvis reversible. I sjældne

tilfælde kan der opstå akut nyresvigt, især hos patienter med kompromitteret nyrefunktion

såsom ældre eller dehydrerede patienter.

33932_spc.doc

Side 8 af 19

Guld

Der er rapporteret om hyppigere tilfælde, der minder om de reaktioner, der kan opstå efter

brug af nitrit (symptomer på vasodilatation inklusive ansigtsrødmen, kvalme, svimmelhed

og hypotension, der kan være meget alvorlige) hos patienter i ACE-hæmmerbehandling,

der får injektioner med guld (f.eks. natriumaurothiomalat).

Sympatomimetika

Sympatomimetika kan reducere ACE-hæmmeres blodtrykssænkende virkning.

Andre antihypertensiva

Samtidig brug af denne gruppe lægemidler kan forhøje den hypotensive virkning af

lisinopril/hydrochlorthiazid. Samtidig brug af nitroglycerin og andre nitrater eller andre

vasodilatatorer kan sænke blodtrykket yderligere.

Data fra kliniske studier har vist, at dobbelthæmning af renin-angiotensin-aldosteron-

systemet (RAAS) gennem kombinationsbehandling med ACE-hæmmere, angiotensin II-

receptorantagonister eller aliskiren er forbundet med en højere hyppighed af bivirkninger

som hypotension, hyperkaliæmi og nedsat nyrefunktion (inklusive akut nyresvigt)

sammenlignet med brug af et enkelt RAAS-virkende lægemiddel (se pkt. 4.3, 4.4 og 5.1).

Antidiabetika

Epidemiologiske undersøgelser tyder på, at samtidig administration af ACE-hæmmere og

antidiabetiske lægemidler (insulin, perorale antidiabetika) sænker blodsukkeret yderligere

med risiko for hypoglykæmi. Dette syntes især at forekomme i løbet af de første ugers

kombinationsbehandling samt hos patienter med nedsat nyrefunktion.

Amphotericin B (parenteralt), carbenoxolon, kortikosteroider, kortikotropin (ACTH)

og stimulerende laksantia

Hydrochlorthiazid kan intensivere forstyrrelser i elektrolytbalancen, især hypokaliæmi.

Calciumsalte

Forhøjet serumcalcium på grund af nedsat ekskretion kan forekomme, når calcium

administreres samtidigt med thiaziddiuretika.

Hjerteglykosider

Der er en øget risiko for digitalistoksicitet i forbindelse med thiazidinduceret hypokaliæmi.

Colestyramin og colestipol

Disse midler kan forsinke eller reducere absorption af hydrochlorthiazid. Sulfonamid-

diuretika skal derfor tages mindst 1 time før eller 4-6 timer efter indtagelse af disse

lægemidler.

Ikke-depolariserende muskelrelaksantia (f.eks. tubocuraninchlorid)

Virkningen af disse midler kan forstærkes af hydrochlorthiazid.

Trimethoprim

Samtidig administration af ACE-hæmmere eller thiazider og trimethoprim øger risikoen

for hyperkaliæmi.

33932_spc.doc

Side 9 af 19

Sotalol

Thiazidinduceret hypokaliæmi kan øge risikoen for sotalolinduceret arytmi.

Allopurinol

Samtidig administration af ACE-hæmmere og allopurinol øger risikoen for nyreskader og

kan derved øge risikoen for leukopeni.

Ciclosporin

Samtidig administration af ACE-hæmmere og ciclosporin øger risikoen for nyreskader og

hyperkaliæmi.

Lovastatin

Samtidig administration af ACE-hæmmere og lovastatin øger risikoen for hyperkaliæmi.

Cytostatika, immunosuppressiva, procainamid

Samtidig administration af ACE-hæmmere kan medføre en øget risiko for leukopeni (se

pkt. 4.4).

Evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Kombinationspræparater med lisinopril/hydrochlorthiazid kan påvirke evnen til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller moderat grad (se pkt. 4.7).

mTOR-hæmmere (f.eks. sirolimus, everolimus, temsirolimus)

Patienter, der får samtidig behandling med mTOR-hæmmere, kan have en øget risiko for

angioødem (se pkt. 4.4).

Co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol)

Patienter, der får samtidig co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol), kan have en øget

risiko for hyperkaliæmi (se pkt. 4.4).

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

ACE-hæmmere:

ACE-hæmmere bør ikke anvendes under graviditetens første trimester (se pkt. 4.4). ACE-

hæmmere er kontraindiceret under graviditetens andet og tredje trimester (se pkt. 4.3 og

4.4).

Epidemiologiske undersøgelser af risikoen for teratogenicitet ved behandling med ACE-

hæmmere under graviditetens første trimester er inkonklusive, men en lille forøget risiko

kan ikke udelukkes. Ved planlægning af graviditet bør patienten overgå til alternativ

antihypertensiv behandling med en kendt sikkerhedsprofil vedrørende brug under

graviditet, med mindre fortsat behandling med ACE-hæmmere vurderes at være

nødvendig. Ved påvist graviditet bør behandling med ACE-hæmmere seponeres

omgående, og alternativ antihypertensiv behandling eventuelt indledes.

Eksponering for ACE-hæmmere i graviditetens andet og tredje trimester er kendt for at

forårsage human føtotoksicitet (nedsat nyrefunktion, oligohydramnion, forsinket ossifikation

af kraniet) og neonatal toksicitet (nyreinsufficiens, hypotension, hyperkaliæmi) (se pkt. 5.3).

Ved eksponering for ACE-hæmmere i andet eller tredje trimester anbefales

33932_spc.doc

Side 10 af 19

ultralydsscanning af fosterets nyrefunktion og kranium. Børn, hvis mødre har taget ACE-

hæmmere, bør observeres nøje for hypotension (se pkt. 4.3 og 4.4).

Hydrochlorthiazid:

Der er begrænset erfaring med anvendelse af hydrochlorthiazid til gravide, specielt i første

trimester. Dyrestudier er utilstrækkelige.

Hydrochlorthiazid passerer placenta. På grund af stoffets farmakologiske virknings-

mekanisme kan anvendelse af hydrochlorthiazid under andet og tredje trimester nedsætte

føtoplacental perfusion, hvilket kan føre til virkninger på den føtale og/eller den postnatale

udvikling i form af ikterus, forstyrrelser i elektrolytbalancen og trombocytopeni.

Hydrochlorthiazid bør ikke anvendes mod ødemer eller hypertension under graviditeten

eller præeklampsi på grund af risikoen for nedsat plasmavolumen og placental

hypoperfusion, uden at det har en gunstig påvirkning af sygdomsforløbet.

Hydrochlorthiazid må ikke anvendes til behandling af essentiel hypertension hos gravide

kvinder undtagen i sjældne situationer, hvor anden behandling ikke kan gives.

Amning

ACE-hæmmere:

Der foreligger ingen oplysninger om anvendelse af lisinopril/hydrochlorthiazid til kvinder,

der ammer, og kombinationen frarådes. I stedet bør der ordineres andre lægemidler med en

kendt sikkerhedsprofil, der gør dem egnet til brug under amning – især når der er tale om et

nyfødt eller for tidligt født barn.

Hydrochlorothiazid:

Hydrochlorotiazid udskilles i små mængder i modermælk. Høje doser thiazider forårsager

kraftig diurese og kan derved hæmme mælkeproduktionen. Brugen af

lisinopril/hydrochlorothiazid ved amning anbefales ikke. Hvis lisinopril/hydrochlorothiazid

anvendes ved amning skal dosis holdes så lav som muligt

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning

Ligesom andre antihypertensiva kan kombinationspræparater med lisinopril/hydrochlor-

thiazid påvirke evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner i mindre eller moderat

grad. Dette gør sig især gældende ved indledning af behandlingen og dosisændring samt

ved samtidig indtagelse af alkohol. Virkningerne vil afhænge af den enkelte patients

modtagelighed.

Ved bilkørsel eller betjening af maskiner skal der tages hensyn til, at der lejlighedsvis kan

opstå svimmelhed eller træthed.

4.8

Bivirkninger

Følgende bivirkninger er observeret og indberettet under behandling med lisinopril

og/eller hydrochlorthiazid. De er anført efter systemorganklasse og opdelt efter

hyppighed:

Meget almindelige

(≥1/10)

Almindelige

(≥1/100 til <1/10)

Ikke almindelige

(≥1/1.000 til <1/100)

Sjældne

(≥1/10.000 til <1/1.000)

Meget sjældne

(<1/10.000)

Hyppighed ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data).

33932_spc.doc

Side 11 af 19

De hyppigst rapporterede bivirkninger er hoste, svimmelhed, hypotension og hovedpine,

som kan forekomme hos mellem 1 og 10 % af de behandlede patienter. I kliniske forsøg

var bivirkningerne sædvanligvis lette og forbigående, og i de fleste tilfælde var det ikke

nødvendigt at afbryde behandlingen.

Lisinopril

Blod og lymfesystem

Meget sjældne

Knoglemarvsdepression, anæmi, trombocytopeni,

leukopeni, neutropeni, agranulocytose (se pkt. 4.4),

hæmolytisk anæmi, lymfadenopati

Immunsystemet

Meget sjældne

Autoimmune sygdomme

Det endokrine system

Sjældne

Syndrom med uhensigtsmæssig sekretion af anti-

diuretisk hormon (SIADH).

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelige

Sjældne

Meget sjældne

Hyperkaliæmi

Hyponatræmi

Hypoglykæmi

Psykiske forstyrrelser

Ikke almindelige

Sjældne

Søvnforstyrrelser, stemningssving, depressive symptomer

Mental konfusion

Nervesystemet

Almindelige

Ikke almindelige

Svimmelhed, hovedpine, synkope

Paræstesier, smagsforandringer, cerebrovaskulært attak,

muligvis sekundært til udtalt hypotension hos patienter i

højrisikogruppen (se pkt. 4.4)

Øre og labyrint

Ikke almindelige

Vertigo

Hjerte

Ikke almindelige

Myokardieinfarkt, muligvis sekundært til voldsom

hypotension hos patienter i højrisikogruppen (se pkt. 4.4),

palpitationer, takykardi.

Vaskulære sygdomme

Almindelige

Ikke almindelige

Ikke almindelige

Ortostatisk påvirkning (inklusive ortostatisk hypotension)

Raynauds syndrom

Rødmen

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelige

Ikke almindelige

Meget sjældne

Hoste (se pkt. 4.4).

Rinitis

Bronkospasme, sinuitis, allergisk alveolitis/eosinofil

33932_spc.doc

Side 12 af 19

pneumoni.

Mave-tarm-kanalen

Almindelige

Ikke almindelige

Sjældne

Meget sjældne

Diarré, opkastning

Kvalme, abdominalsmerter og fordøjelsesproblemer

Mundtørhed

Pankreatitis, intestinalt angioødem.

Lever og galdeveje

Meget sjældne

Hepatitis – enten hepatocellulær eller med galdestase,

ikterus og leversvigt (se pkt. 4.4)*

Hud og subkutane væv

Ikke almindelige

Sjældne

Meget sjældne

Udslæt, pruritus

Overfølsomhed/angioneurotisk ødem: Angioneurotisk

ødem i ansigt, ekstremiteter, læber, tunge, glottis og/eller

larynx (se pkt. 4.4), urticaria, alopeci, psoriasis.

Svedudbrud, pemfigus, toksisk epidermal nekrolyse,

Stevens-Johnsons syndrom, erythema multiforme,

lymphocytoma cutis**

Nyrer og urinveje

Almindelige

Sjældne

Meget sjældne

Renal dysfunktion

Uræmi, akut nyresvigt

Oliguri/anuri

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelige

Sjældne

Impotens

Gynækomasti

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelige

Asteni, træthed

Undersøgelser

Ikke almindelige

Sjældne

Forhøjet blodcarbamid, forhøjet serumkreatinin,

forhøjede leverenzymer og bilirubin

Fald i hæmoglobinniveau og hæmatokritværdier

* Der er rapporteret meget sjældne tilfælde, hvor hepatitis hos nogle patienter desværre

progredierede til leversvigt. Patienter i kombinationsbehandling med lisinopril/hydrochlorthiazid,

som får ikterus eller stærkt forhøjede leverenzymer, skal holde op med at tage denne kombination,

og der iværksættes passende medicinsk opfølgning.

** Der er rapporteret et symptomkompleks, der kan omfatte et eller flere af følgende symptomer:

Feber, vaskulitis, myalgi, artralgi/artritis, positiv ANA-test for antinukleære antistoffer, forhøjet

sænkningsreaktion (ESR), eosinofili og leukocytose, udslæt, fotosensibilitet eller andre

dermatologiske manifestationer.

33932_spc.doc

Side 13 af 19

Hydrochlorthiazid

(hyppighed ikke kendt)

Infektioner og

parasitære sygdomme

Sialadenitis

Blod og lymfesystem

Leukopeni, neutropeni/agranulocytose, trombocytopeni, aplastisk

anæmi, hæmolytisk anæmi, knoglemarvsdepression.

Metabolisme og

ernæring

Anoreksi, hyperglykæmi, glykosuri, hyperurikæmi, forstyrrelser i

elektrolytbalancen (inklusive hyponatriæmi, hypokaliæmi,

hypokloræmisk alkalose og hypomagnesiæmi), forhøjet kolesterol og

triglycerid i blodet, arthritis urica.

Psykiske forstyrrelser

Rastløshed, depression, søvnforstyrrelser.

Nervesystemet

Appetitløshed, paræstesier, svimmelhed

Øjne

Xantopsi, forbigående uskarpt syn.

Øre og labyrint

Vertigo.

Hjerte

Ortostatisk hypotension

Vaskulære sygdomme

Nekrotiserende angiitis (vaskulitis, kutan vaskulitis).

Luftveje, thorax og

mediastinum

Vejrtrækningsbesvær (inklusive pneumonitis og lungeødem).

Mave-tarm-kanalen

Maveirritation, diarré, obstipation, pankreatitis.

Lever og galdeveje

Ikterus (intrahepatisk ikterus med galdestase).

Hud og subkutane væv

Fotosensibilitetsreaktioner, udslæt, lupus erythematosus-lignende

hudreaktioner, reaktivering af kutan lupus erythematosus, urticaria,

anafylaktiske reaktioner, toksisk epidermal nekrolyse.

Knogler, led, muskler

og bindevæv

Muskelkramper, muskelsvækkelse.

Nyrer og urinveje

Renal dysfunktion, interstitiel nefritis.

Almene symptomer

Feber, svækkelse.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger til

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Erfaringsgrundlaget med overdosering hos mennesker er begrænset. De symptomer, der

forbindes med overdosering af ACE-hæmmere, omfatter hypotension, kredsløbsshock,

forstyrrelser i elektrolytbalancen, nyresvigt, hyperventilation, takykardi, palpitationer,

bradykardi, svimmelhed, angst og hoste.

Den anbefalede behandling ved overdosering er intravenøs infusion af fysiologisk

saltvand. I tilfælde af hypotension bør patienten anbringes i rygleje. Det kan også

overvejes om muligt at behandle med infusion af angiotensin II-receptorantagonister

og/eller give katekolaminer intravenøst. Hvis indtagelsen fandt sted for nylig, er det vigtigt

at fremkalde elimination af lisinopril (f.eks. ved emese, maveudskylning, administration af

33932_spc.doc

Side 14 af 19

adsorbenter og natriumsulfat). Lisinopril kan fjernes fra blodcirkulationen med

hæmodialyse (se pkt. 4.4). I tilfælde af bradykardi, der ikke reagerer på behandlingen, skal

der gives pacemakerbehandling. Vitale funktioner samt serumkoncentration af elektrolytter

og kreatinin bør kontrolleres hyppigt.

Andre symptomer på overdosering med hydrochlorthiazid: Øget diurese, bevidstheds-

svækkelse (inklusive koma), kramper, parese, hjertearytmi og nyresvigt. Bradykardi eller

omfattende vagusreaktioner bør behandles med atropin. Hvis patienten også har fået

digitalis, kan hypokaliæmi forstærke hjertearytmier.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 09 BA 03. ACE-hæmmer (ACE: angiotensinkonverterende enzym) og

diuretikum af thiazidgruppen.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkemåde:

De to komponenter, ACE-hæmmer og diuretikum, har komplementære virkemåder og en

additiv antihypertensiv virkning.

Lisinopril er en peptidyldipeptidasehæmmer. Det hæmmer det angiotensin I-konverterende

enzym (ACE), der katalyserer konverteringen af angiotensin I til vasokonstriktorpeptidet

angiotensin II. Angiotensin II stimulerer også sekretion af aldosteron via cortex glandulae

suprarenalis. Hæmningen af ACE resulterer i nedsat koncentration af angiotensin II,

hvilket fører til nedsat vasopressorisk aktivitet og til reduceret aldosteronsekretion. Nedsat

sekretion af aldosteron kan føre til en stigning i serumkalium.

Selvom det menes, at lisinopril primært virker ved at undertrykke renin-angiotensin-

aldosteron-systemet, virker dette lægemiddel også antihypertensivt på patienter med

hypertension med lave reninniveauer. ACE er identisk med enzymet kinase II, der

nedbryder bradykinin. Det er endnu ikke afklaret, om forhøjede niveauer af bradykinin,

som er en potent vasodilatator, påvirker lisinoprils terapeutiske virkning.

Kombinationen af en ACE-hæmmer og en angiotensin II-receptorantagonist er undersøgt i

to store randomiserede, kontrollerede studier (ONTARGET (ONgoing Telmisartan Alone

and in combination with Ramipril Global Endpoint Trial) og VA NEPHRON-D (The

Veterans Affairs Nephropathy in Diabetes)).

ONTARGET var et studie med patienter, der havde en anamnese med kardiovaskulær eller

cerebrovaskulær sygdom, eller som havde type 2-diabetes mellitus med tegn på

organpåvirkning.

VA NEPHRON-D var et studie med patienter med type 2-diabetes mellitus og diabetisk

nefropati.

Disse studier viste ikke signifikant bedre effekt på renal og/eller kardiovaskulære mål og

mortalitet sammenlignet med monoterapi, mens en øget risiko for hyperkaliæmi, akut

nyrepåvirkning og/eller hypotension observeredes. På baggrund af de fælles

33932_spc.doc

Side 15 af 19

farmakodynamiske egenskaber er disse resultater også relevante for andre ACE-hæmmere

og angiotensin II-receptorantagonister.

ACE-hæmmere og angiotensin II-receptorantagonister bør derfor ikke anvendes samtidigt

hos patienter med diabetisk nefropati.

ALTITUDE (Aliskiren Trial in Type 2 Diabetes Using Cardiovascular and Renal Disease

Endpoints) var et studie, der skulle undersøge fordelen ved at tilføje aliskiren til

standardbehandling med en ACE-hæmmer eller en angiotensin II-receptorantagonist hos

patienter med type 2-diabetes mellitus og kronisk nyresygdom, kardiovaskulær sygdom

eller begge. Dette studie blev afsluttet tidligt pga. en øget risiko for bivirkninger. Både

kardiovaskulære dødsfald og apopleksi var numerisk hyppigere forekommende i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen, og bivirkninger og relevante alvorlige bivirkninger (såsom

hyperkaliæmi, hypotension og nedsat nyrefunktion) blev rapporteret hyppigere i aliskiren-

gruppen end i placebogruppen.

Hydrochlorthiazid er et thiazid-diuretikum, der virker ved at hæmme reabsorption af

natrium i det kortikale fortyndende segment i nyretubuli. Det øger udskillelse af natrium og

chlorid i urinen og i mindre grad udskillelse af kalium og magnesium, hvorved

urinproduktionen øges, og der opnås en antihypertensiv virkning.

Der går ca. 2 timer, før den diuretiske virkning indtræffer. Den diuretiske virkning er

maksimal efter 4 timer, og den varer i 6-12 timer. Over en vis dosis når thiaziddiuretika et

plateau for deres terapeutiske virkning, mens bivirkninger fortsat øges. I tilfælde af

manglende behandlingseffekt tjener det intet formål at øge dosis til et højere niveau end det

anbefalede, og en sådan øgning vil ofte medføre bivirkninger.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Kombinationstabletten er bioækvivalent med samtidig administration af hvert af de aktive

indholdsstoffer.

LISINOPRIL

Lisinopril er en ACE-hæmmer uden sulfhydrylgruppe til oral anvendelse.

Absorption

Efter oral administration af lisinopril opnås maksimal serumkoncentration i løbet af 7

timer, selv om der var tendens til en mindre forsinkelse, før det maksimale niveau indtraf

hos patienter med akut myokardieinfarkt. Ud fra de mængder, der genfindes i urin, er den

gennemsnitlige absorption af lisinopril ca. 25 % med interindividuelle variationer på 6-

60 % i hele det undersøgte dosisinterval (5-80 mg). Absolut biotilgængelighed er ca. 16 %

lavere hos patienter med hjerteinsufficiens. Lisinoprils absorption påvirkes ikke af

fødeindtagelse.

Fordeling

Lisinopril bindes tilsyneladende ikke til andre serumproteiner end det angiotensin I-

konverterende enzym (ACE). Forsøg med rotter tyder på, at lisinopril passerer blod-

hjernebarrieren i ringe grad.

Elimination

Lisinopril metaboliseres ikke, og det udskilles næsten fuldstændigt i urinen som

uomdannet stof. Efter gentagne doser lisinopril er den effektive halveringstid for

akkumulering 12,6 timer. Hos raske forsøgspersoner var lisinoprils clearance ca. 50

ml/min. Ved faldende serumkoncentrationer er slutfasen forlænget, men det fører ikke til

33932_spc.doc

Side 16 af 19

akkumulering af lægemidlet. Denne slutfase består sandsynligvis af mættet binding til

ACE og er ikke proportional med dosis.

Nedsat leverfunktion

Nedsat leverfunktion hos patienter med cirrose førte til et fald i absorptionen af lisinopril

(med ca. 30 % bestemt ud fra genfundne mængder i urin), men øget eksponering (med ca.

50 %) i forhold til hos raske forsøgspersoner, hvilket skyldes nedsat clearance.

Nedsat nyrefunktion

Ved nedsat nyrefunktion falder elimination af lisinopril, som udskilles via nyrerne, men

dette fald har kun klinisk betydning, hvis den glomerulære filtrationshastighed er under 30

ml/min. Ved let til moderat nedsættelse af nyrefunktionen (kreatininclearance 30-80

ml/min) steg det gennemsnitlige AUC kun med 13 %, mens der sås en stigning på en

faktor 4,5 i det gennemsnitlige AUC ved svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 5-

30 ml/min).

Lisinopril kan fjernes ved dialyse. Under 4 timers hæmodialyse faldt plasma-

koncentrationen af lisinopril i gennemsnit med 60 %, med en dialyseclearance på mellem

40 og 55 ml/min.

Hjerteinsufficiens

Patienter med hjertesvigt har en større eksponering for lisinopril sammenlignet med raske

forsøgspersoner (en gennemsnitlig stigning i AUC på 125 %), men ud fra mængden af

lisinopril genfundet i urin reduceres absorptionen med ca. 16 % sammenlignet med raske

forsøgspersoner.

Ældre

Ældre patienter har højere blodværdier og højere værdier for arealet under kurven for

plasmakoncentration-tid (stigning ca. 60 %) sammenlignet med yngre.

HYDROCHLORTHIAZID

Oral absorption af hydrochlorthiazid er relativt hurtig. Der er indberettet gennemsnitlige

plasmahalveringstider hos fastende forsøgspersoner på 5-15 timer. Hydrochlorthiazid

elimineres hurtigt via nyrerne og udskilles uomdannet (>95 %) i urinen.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og

karcinogenicitet. Det er påvist for gruppen af ACE-hæmmere, at de inducerer bivirkninger

under senstadier i fosterudviklingen, hvilket medfører fosterdød og medfødte anomalier,

der især berører kraniet. Der er ligeledes rapporteret føtotoksicitet, intrauterin

vækstretardering og persisterende ductus arteriosus. Det menes, at disse udviklings-

mæssige anomalier delvist kan tilskrives ACE-hæmmeres direkte indvirken på det føtale

renin-angiotensinsystem og delvist skyldes iskæmi, der stammer fra maternel hypotension

og nedsætter føtoplacental blodgennemstrømning og tilførsel af ilt og næringsstoffer til

fostret.

33932_spc.doc

Side 17 af 19

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Mannitol

Calciumhydrogenphosphat dihydrat

Prægelatineret majsstivelse

Croscarmellosenatrium

Magnesiumstearat

Lisinopril/hydrochlorthiazid 10 mg/12,5 mg tabletterne indeholder tillige:

Gult jernoxid (E172)

Rødt jernoxid (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVDC/aluminium blisterkort. PP-beholder med LDPE-skruelåg og tørrekapsel.

Pakningsstørrelser:

Blisterpakninger:

10, 28, 30, 50, 56, 60, 98, 100, 50x1 (perforerede unit-dose blisterkort), 100x1 (perforerede

unit-dose blisterkort) og 500x1 (perforerede unit-dose blisterkort) tabletter.

PP-beholder: 100 tabletter

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen specielle anvisninger

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

ratiopharm GmbH

Graf-Arco-Strasse 3

D-89079 Ulm

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

10 mg/12,5 mg: 33932

20 mg/12,5 mg: 33934

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

4. april 2003

33932_spc.doc

Side 18 af 19

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

4. oktober 2017

33932_spc.doc

Side 19 af 19

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her