Diclofenac Rapid "Orifarm"

28. november 2016

PRODUKTRESUMÉ

for

Diclofenac Rapid "Orifarm", filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

21114

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Diclofenac Rapid "Orifarm"

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Diclofenackalium 25 mg og 50 mg.

Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

25 mg: Rund, bikonveks rosa tablet, 6 mm i diameter.

50 mg: Rund, bikonveks, rødbrun tablet, 9 mm i diameter.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Symptombehandling af akutte inflammatoriske tilstande i det muskuloskeletale system,

primær dysmenoré og symptombehandling af akut migræne med eller uden aura.

Symptomatisk korttidsbehandling af børn og unge med smerte relateret til inflammatoriske

infektioner i øre, næse eller hals f.eks. pharyngotonsillitis, otitis (se pkt. 4.4).

Symptomatisk korttidsbehandling af børn og unge med akutte post-operative smerter efter

en mindre operation.

4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Tabletterne skal synkes hele med rigeligt vand og helst umiddelbart før et måltid.

Voksendosering ved akutte inflammatoriske tilstande:

50-150 mg daglig fordelt på 2-3 doser.

Voksendosering ved migræne:

50 mg ved første tegn på migræne. Der kan tages yderligere 50 mg, hvis anfaldets styrke

ikke er aftaget inden for 2 timer.

Daglig dosis bør ikke overskride 150 mg.

33074_spc.doc

Side 1 af 13

Nedsat nyre- eller leverfunktion:

Dosisreduktion synes ikke nødvendig hos patienter med let til moderat nedsat nyre- eller

leverfunktion. Alvorligt nedsat nyre- eller leverfunktion er en kontraindikation. Patienter

med moderat nedsat nyrefunktion bør overvåges nøje under behandling med diclofenac.

Laveste effektive dosis bør anvendes (se pkt. 4.3).

Ældre:

Laveste effektive dosis bør anvendes ved behandling af svagelige ældre eller ældre med

lav kropsvægt.

Børn og unge:

Børn i alderen 9 år (min. 35 kg kropsvægt) eller ældre og unge skal gives op til 2 mg/kg

kropsvægt per dag opdelt i 3 doser, afhængig af sygdomsgraden.

Bivirkningerne kan minimeres ved at anvende den laveste effektive dosis i så kort tid som

muligt til at kontrollere symptomerne (se pkt. 4.4).

4.3 Kontraindikationer

Svære hjerteproblemer.

Kronisk venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV), iskæmisk hjertesygdom, perifer

arteriel sygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom.

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Mavesår i mavesæk eller tarm, blødning eller perforering.

Fortilfælde af gastrointestinal blødning eller perforering på grund af tidligere

behandling med NSAID.

Nuværende eller tidligere tilbagevendende ulcus pepticum/blødning (to eller flere

særskilte episoder med påvist ulceration eller blødning).

Ulcus duodeni og ulcus ventriculi.

Astma, urticaria eller akut rinit forårsaget af salicylater eller andre NSAIDer.

Svær hjerte-, lever- eller nyreinsufficiens (se pkt. 4.4).

Svangerskabets sidste trimester (se pkt. 4.6).

Diclofenac Rapid "Orifarm" indeholder sojaolie. Du må ikke bruge Diclofenac Rapid

"Orifarm", hvis du er overfølsom over for jordnødder (peanut) eller soja.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Generelt

Diclofenac bør ikke anvendes samtidig med systemiske NSAID'er inklusiv

cyclooxygenase-2-selektive-hæmmere på grund af manglende bevis for synergistiske

fordele og muligheden for additive bivirkninger.

Bivirkningerne kan minimeres ved at bruge den lavest effektive dosis i den korteste

periode nødvendigt for at kontrollere symptomerne (se pkt. 4.2 samt nedenstående om

gastrointestinale og kardiovaskulære risici).

Som ved andre NSAID’er kan der i sjældne tilfælde forekomme allergiske reaktioner,

heriblandt anafylaktiske/anafylaktoide reaktioner, under behandling med diclofenac selv

om patienten ikke tidligere har været udsat for stoffet.

33074_spc.doc

Side 2 af 13

Ligesom andre NSAID’er kan diclofenac maskere tegn og symptomer på infektion på

grund af dets farmakodynamiske egenskaber.

Brugen af diclofenac kan svække fertiliteten hos kvinder og anbefales ikke til kvinder, der

forsøger at blive gravide (se pkt. 4.6 samt pkt. 5.1). Hos kvinder, der har vanskeligt ved at

blive gravide, eller som undersøges for infertilitet, bør seponering af diclofenac overvejes.

Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter med astma, porfyri,

hæmatopoietiske sygdomme og diatese.

Hos børn og unge med smerter forårsaget af infektioner med en inflammation i øre-, næse-

eller halsregionen, bør den underliggende sygdom behandles med passende anti-infektiøse

midler i tilfælde, hvor det er relevant. Feber uden en inflammatorisk komponent er ikke en

indikation.

Anafylaktiske reaktioner af varierende sværhedsgrad kan forekomme under

diclofenacbehandling af patienter, der er overfølsomme over for acetylsalicylsyre eller

andre NSAID'er. En grundig gennemgang af patientens anamnese er derfor nødvendig for

at kortlægge eventuelle tidligere overfølsomhedsreaktioner.

Da diclofenac kan undertrykke tegn og symptomer på infektioner, bør lægemidlet

anvendes med forsigtighed til patienter med høj risiko for infektioner.

Kardiovaskulære og cerebrovaskulære påvirkninger

Passende overvågning og rådgivning er påkrævet hos patienter med fortilfælde af

hypertension og/eller mild til moderat kongestiv hjerteinsufficiens, da væskeretention og

ødemer er rapporteret i forbindelse med behandling med NSAID’er.

Kliniske forsøg og epidemiologiske data antyder, at der er en let forøget risiko for arterielle

tromboser (f.eks. myokardieinfarkt og slagtilfælde) ved brug af diclofenac, specielt i høje

doser (150 mg daglig) og ved langtidsbehandling.

Patienter med væsentlige risikofaktorer for kardiovaskulære hændelser (f.eks.

hypertension, hyperlipidæmi, diabetes mellitus, rygning) bør kun behandles med

diclofenac efter nøje overvejelse. Da de kardiovaskulære risici ved brug af diclofenac kan

øges med dosis og behandlingsvarighed, bør den kortest mulige behandlingsvarighed og

den laveste effektive daglige dosis anvendes. Patientens behov for symptomlindring og

behandlingsrespons bør evalueres med jævne mellemrum.

Gastrointestinal blødning, ulceration og perforation

Der er rapporteret om gastrointestinal blødning, ulceration eller perforation, som kan være

fatale, i forbindelse med alle typer NSAIDer, inklusiv diclofenac, i alle stadier af

behandlingen, med eller uden advarselssymptomer eller fortilfælde af alvorlig

gastrointestinal blødning. Konsekvenserne er generelt mere alvorlige hos ældre. Hvis

gastrointestinal blødning eller ulceration forekommer hos patienter der anvender

diclofenac, bør behandlingen seponeres.

Som ved alle NSAID’er, inklusiv diclofenac er tæt medicinsk overvågning yderst

nødvendigt og særlig forsigtighed skal udvises ved ordinering af diclofenac til patienter

med symptomer på gastrointestinal sygdom eller med fortilfælde af ulcer, specielt hvis der

33074_spc.doc

Side 3 af 13

var komplikationer med blødning og perforering. Ændre har en øget frekvens af

bivirkninger forårsaget af NSAID’er, specielt gastrointestinal blødning og perforering som

kan være fatal.

Risikoen for gastrointestinal blødning, ulceration eller perforation stiger med øgede

NSAID-doser, hos patienter med fortilfælde af ulcus (særligt hvis disse kompliceres af

blødning eller perforation; se pkt. 4.3) samt hos ældre. Disse patienter bør påbegynde

behandlingen med den lavest mulige dosis. Kombinationsbehandling med beskyttende

midler (f.eks. misoprostol eller protonpumpehæmmere) bør overvejes til disse patienter

samt til patienter, der samtidig kræver lave doser aspirin eller andre lægemidler, der kan

øge risikoen for gastrointestinale blødninger (se nedenfor samt pkt. 4.5).

Patienter med fortilfælde af gastrointestinal toksicitet, særligt ældre, bør rapportere om alle

usædvanlige abdominalsymptomer (særligt gastrointestinal blødning), især i behandlingens

indledende faser.

Der bør udvises forsigtighed hos patienter, der samtidig får medicin, som kan øge risikoen

for ulceration eller blødning, f.eks. systemiske kortikosteroider, antikoagulanter som

warfarin, selektive serotoningenoptagelseshæmmere eller trombocythæmmere som

acetylsalicylsyre (se pkt. 4.5).

Hvis der opstår gastrointestinal blødning eller ulceration hos patienter, der får diclofenac,

bør behandlingen seponeres.

Tæt medicinsk overvågning og forsigtighed bør udvises ved patienter med fortilfælde af

gastrointestinale lidelser (ulcerøs kolitis, Crohns sygdom), mavesår, ulcus duodeni og

patienter der lider af nedsat leverfunktion, da disse lidelser kan blive forværret (se pkt.

4.8).

Nyrepåvirkninger

Da væskeretention og ødemer er rapporteret i forbindelse med behandling med NSAIDer,

inklusiv diclofenac, bør der udvises særlig forsigtighed hos patienter med nedsat hjerte-

eller nyrefunktion, fortilfælde af hypertension, ældre, patienter der samtidigt behandles

med diuretika eller medicinske produkter der signifikant påvirker nyrefunktionen, og i

patienter med betydelig ekstracellulær væskemangel f.eks. før eller efter større indgreb (se

pkt. 4.3).

Da prostaglandiner er vigtige i forbindelse med opretholdelse af blodgennemstrømningen i

nyrerne, skal der udvises særlig forsigtighed ved diclofenacbehandling af patienter, som

lider af nedsat hjerte- eller nyrefunktion, og patienter, der behandles med nefrotoksiske

lægemidler, f.eks. ciclosporin, og ved behandling af ældre patienter, patienter i

diuretikabehandling og patienter med ekstracellulær væskemangel, f.eks. patienter i

restitution efter operation. I disse tilfælde anbefales overvågning af nyrefunktionen. Efter

seponering af behandlingen vil patientens tilstand normalt vende tilbage til stadiet før

behandlingen.

NSAID'er kan sænke den vanddrivende virkning og forstærke virkningen af

kaliumbesparende diuretika, hvilket nødvendiggør overvågning af serumkaliumniveauet.

33074_spc.doc

Side 4 af 13

Hudreaktioner

Der er rapporteret om meget sjældne tilfælde af alvorlige hudreaktioner, heraf visse fatale,

inklusive eksfoliativ dermatit, Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse i

forbindelse med brug af NSAID'er (se pkt. 4.8). Patienternes risiko for disse reaktioner

synes at være størst tidligt i behandlingsforløbet: Reaktionen forekommer i de fleste

tilfælde inden for den første måned af behandlingen. Diclofenac Rapid "Orifarm" bør

seponeres ved de første tegn på udslæt, væskende læsioner eller andre tegn på

overfølsomhed.

Ældre

Bivirkninger af NSAID'er, særligt gastrointestinal blødning og perforation, der kan være

fatal (se pkt. 4.2), forekommer hyppigere hos ældre. Der bør udvises forsigtighed ved

behandling af ældre patienter, og laveste effektive dosis bør anvendes til svagelige ældre

patienter eller hos personer med lav kropsvægt.

Leverpåvirkning

Tæt medicinsk overvågning er påkrævet ved ordinering af diclofenac til patienter med

nedsat leverfunktion, da deres tilstand kan blive forværret. Som med andre NSAID'er kan

der forekomme en forhøjelse af leverenzymværdierne. Diclofenac anbefales ikke til

langtidsbehandling. Hvis dette alligevel er nødvendigt, bør såvel leverfunktion som blodtal

overvåges. Hvis leverfunktionsprøverne viser vedvarende eller forværrede abnormaliteter,

eller hvis der forekommer symptomer på leversygdom eller andre symptomer som

eosinofili, udslæt osv., bør behandlingen seponeres. Leverbetændelse kan bryde ud uden

prodromsymptomer. Der bør udvises forsigtighed ved behandling af patienter, der lider af

hepatisk porfyri, da diclofenac kan udløse anfald.

Hæmatologisk påvirkning

Ved længerevarende behandling med diclofenac, og andre NSAID’er, anbefales det at

overvåge blodbilledet nøje.

Ligesom andre NSAID'er kan diclofenac hæmme blodpladeaggregationen midlertidigt.

Patienter med koagulationsforstyrrelser, og patienter, der behandles med antikoagulanter,

bør overvåges nøje.

Astma

Hos patienter med astma, sæsonbetinget allergisk rinit, hævelse af næseslimhinden (nasale

polypper), kronisk obstruktiv lungesygdom eller kroniske infektioner i luftvejene (især

hvis forbundet med allergisk rinitis-lignende symptomer) er reaktioner på NSAID’er som

forværring af astma (såkaldt intolerans over for analgetika/analgetisk astma), Quincke’s

ødem eller urticaria, mere hyppige end hos andre patienter. Derfor skal særlig forsigtighed

udvises hos disse patienter (være forberedt på opståen af kritisk situation). Dette gælder

også for patienter, der er allergiske over for andre substanser, f.eks. med hudreaktioner,

pruritus eller urticaria.

4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Litium eller digoxin:

Samtidig behandling med diclofenac og litium eller digoxin kan øge disse lægemidlers

plasmakoncentrationer. Overvågning af serumniveauerne anbefales. Der er ikke påvist

kliniske tegn på overdosering i disse tilfælde.

33074_spc.doc

Side 5 af 13

Andre NSAID'er og kortikosteroider:

Samtidig behandling med andre systemiske NSAID'er bør generelt undgås. Hvis de

anvendes samtidig, kan biotilgængeligheden for begge NSAID'er blive ændret, virkningen

formindsket, og bivirkningsfrekvensen forøget.

Samtidig behandling med diclofenac og andre systemiske NSAID’er eller kortikosteroider

kan forøge hyppigheden af gastrointestinale bivirkninger (se pkt. 4.4).

Antikoagulanter og trombocythæmmende midler:

Forsigtighed anbefales, da samtidig administration kan øge risikoen for blødning. Selvom

kliniske undersøgelser ikke ser ud til at indikere at diclofenac påvirker effekten af

antikoagulantia, er der set tilfælde af en øget risiko for blødning hos patienter i samtidig

behandling med diclofenac og antikoagulantia. Tæt overvågning af disse patienter

anbefales.

Trombocythæmmere og selektive serotoningenoptagelseshæmmere (SSRI'er):

Øget risiko for gastrointestinal blødning (se pkt. 4.4).

Antidiabetika:

Kliniske studier har vist, at diclofenac ikke påvirker virkningen af antidiabetika. Der findes

dog isolerede tilfælde af hypo- og hyperglykæmiske virkninger, der har krævet

dosisjustering af antidiabetika. Derfor anbefales monitorering af blod-glucoseniveauer som

en forholdsregel ved kombinationsbehandling.

Methotrexat:

Diclofenac kan hæmme den tubulære renale udskillelse af methotrexat, hvorved

methotrexatniveauet øges. Der bør udvises forsigtighed, når NSAID'er, inklusive

diclofenac, administreres mindre end 24 timer før eller efter behandling med methotrexat.

Methotrexats plasmakoncentration og toksicitet kan forøges på grund af nedsat renal

udskillelse af methotrexat ved samtidig tilstedeværelse af NSAID'er.

Ciclosporin:

På grund af NSAID'ers påvirkning af prostaglandiner kan ciclosporins toksiske påvirkning

af nyrerne forøges. Derfor skal diclofenac gives i lavere doser end man normalt ville anvende

hos patienter, der ikke er i behandling med ciclosporin.

Quinolonantimikrobielle midler:

Kramper kan forekomme på grund af interaktioner mellem quinolonantimikrobielle midler

og NSAID'er. Disse kan forekomme hos patienter med eller uden fortilfælde af

krampeanfald eller epilepsi. Der bør derfor udvises forsigtighed, når det overvejes at give

quinolon til patienter, der allerede behandles med et NSAID.

Phenytoin:

Når phenytoin anvendes samtidig med diclofenac, anbefales det at monitorere

plasmakoncentrationen af phenytoin, på grund af en forventet stigning i eksponering for

phenytoin.

Kolestipol og kolestyramin:

Disse midler kan inducere forsinket eller nedsat absorption af diclofenac. Derfor anbefales

det at tage diclofenac mindst en time før eller 4 til 6 timer efter administration af

kolestyramin og kolestipol.

33074_spc.doc

Side 6 af 13

Diuretika, ACE-hæmmere og Angiotensin II-antagonister:

Diclofenac kan medføre natrium tilbageholdelse og ødem, som kan medføre en nedsat

diuretisk og antihypertensiv virkning af diuretika.

NSAID'er kan nedsætte effekten af diuretika og andre antihypertensiva (f.eks. beta-

blokkere, angiotensin converting enzyme (ACE) hæmmere). Hos visse patienter med

nedsat nyrefunktion (f.eks. dehydrerede patienter eller ældre patienter med nedsat

nyrefunktion) kan samtidig indgivelse af en ACE-hæmmer eller Angiotensin II-antagonist

og midler, der hæmmer cyclooxygenase, resultere i yderligere svækkelse af

nyrefunktionen, herunder mulighed for akut nyresvigt, der som regel er reversibelt. Der bør

derfor udvises særlig forsigtighed ved indgivelse af kombinationen specielt hos ældre, som

bør få deres blodtryk målt regelmæssigt. Patienterne skal have tilstrækkelig væske, og det

bør overvejes at overvåge nyrefunktionen efter initiering af samtidig behandling samt

periodisk herefter, specielt ved administration af diuretika og ACE-hæmmere grundet den

øgede risiko for nephrotoksicitet.

Samtidig behandling med kaliumbesparende lægemidler er muligvis forbundet med øgede

kalium niveauer i blodet, hvilket derfor bør overvåget ofte (se pkt. 4.4).

Potente CYP2C9 hæmmere:

Der bør udvises forsigtighed når diclofenac ordineres sammen med potente CYP2C9-

hæmmere (såsom sulfinpyrazon og voriconazol), der kan resultere i en signifikant stigning af

maksimal plasmakoncentration og eksponering af diclofenac, som følge af hæmning af

diclofenacs metabolisme.

4.6 Graviditet og amning

Fertilitet

Som for andre hæmmere af prostaglandinsyntesen, kan diclofenac forringe kvindens

fertilitet og anbefales derfor ikke til kvinder, der ønsker at blive gravide (se pkt. 4.4 og

5.1). For kvinder som har svært ved at blive gravide eller som undersøges for infertilitet,

bør seponering af diclofenac overvejes.

Graviditet

Hæmning af prostaglandinsyntesen kan have en negativ indvirkning på graviditeten

og/eller embryo-/fosterudviklingen. Data fra epidemiologiske studier antyder, at der er en

øget risiko for spontan abort og medfødt hjertefejl efter brug af prostaglandinsyntese-

hæmmer tidligt i graviditeten. Den absolutte risiko for kardiovaskulære misdannelser var

øget fra under 1 % til cirka 1,5 %. Risikoen antages at stige ved øget dosis og varighed af

behandlingen. Hos dyr er det påvist, at indtag af prostaglandinsyntesehæmmer fører til øget

præ- og postimplantationstab og embryo-/fosterdødelighed. Desuden er der rapporteret om

øget incidens af forskellige misdannelser, herunder kardiovaskulære, hos dyr, der har

indtaget prostaglandinsyntesehæmmer i den periode, hvor organdannelsen finder sted

Diclofenac Rapid "Orifarm" bør kun administreres i svangerskabets første og andet

trimester på tvingende indikation. Hvis Diclofenac Rapid "Orifarm" gives til en kvinde, der

forsøger at blive gravid, eller i svangerskabets første og andet trimester, bør dosis være så

lav som muligt, og behandlingsvarigheden så kort som muligt.

33074_spc.doc

Side 7 af 13

I svangerskabets tredje trimester kan alle prostaglandinsyntesehæmmere eksponere fosteret

for:

kardiopulmonal toksicitet (med præmatur lukning af ductus arteriosus og pulmonal

hypertension).

renal dysfunktion, der kan udvikle sig til nyresvigt med oligohydramnios.

Mor og barn kan mod slutningen af svangerskabet være udsat for:

risiko for forlænget blødningstid, en anti-aggregerende effekt som kan opstå selv ved

meget lave doser.

hæmning af uteruskontraktion resulterende i forsinket eller forlænget fødsel.

Diclofenac Rapid "Orifarm" er derfor kontraindiceret i svangerskabets tredje trimester.

Amning:

Som andre NSAID’er passerer diclofenac over i modermælken i små mængder. Derfor bør

diclofenac ikke anvendes i ammeperioden for at undgå bivirkninger hos spædbarnet.

4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Hvis patientens bivirkninger ved diclofenacbehandlingen har omfattet svimmelhed,

synsforstyrrelser, vertigo, somnolens eller andre forstyrrelser af centralnervesystemet, bør

der udvises forsigtighed ved anvendelse af motorkøretøjer og maskiner.

4.8 Bivirkninger

De hyppigst observerede bivirkninger er gastrointestinale. Ulcus pepticum, perforation

eller gastrointestinal blødning, i nogle tilfælde fatal, kan forekomme, særligt hos ældre (se

pkt. 4.4).

Der er rapporteret om kvalme, opkastning, diarre, flatulens, forstoppelse, dyspepsi,

abdominalsmerter, melæna, hæmatemese, ulcerøs stomatitis, forværret colitis og Crohns

sygdom (se pkt. 4.4) efter indgivelse. Gastritis er observeret mindre ofte.

Frekvensen defineres som følger: Almindelig (

1/100 til <1/10); ikke almindelig (

1/1.000 til <1/100); sjælden (

1/10.000 til <1/1.000); meget sjælden (< 1/10.000),

ikke

kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Følgende bivirkninger kan forekomme under behandling med diclofenac:

Blod og lymfesystem:

Sjælden: Trombocytopeni, leukopeni, agranulocytose, hæmolytisk anæmi og aplastisk

anæmi.

Immunsystemet:

Sjælden: Hypersensitivitet, anafylaktiske og anafylaktoide reaktioner (inkl. hypotension og

shock).

Meget sjælden: Anioneurotisk ødem (inkl. ansigtsødem).

Psykiske forstyrrelser:

Meget sjælden: Desorientering, depression, søvnløshed, mareridt, irritabilitet, psykotiske

lidelser.

33074_spc.doc

Side 8 af 13

Nervesystemet:

Almindelig: Hovedpine, svimmelhed og vertigo.

Sjælden: Døsighed, somnolens.

Meget sjælden: Sanseforstyrrelser, herunder paræstesier, hukommelsesforstyrrelser,

desorientering, synsforstyrrelser (sløret syn, diplopi), svækket hørelse, tinnitus, insomnia,

pirrelighed, kramper, depression, angst, mareridt, tremor, psykotiske reaktioner,

smagsforstyrrelser, cerebrovaskulære tilfælde og aseptisk meningitis.

Øjne:

Meget sjælden: Synsforstyrrelser, sløret syn, dobbeltsyn.

Øre og labyrint:

Almindelig: Vertigo.

Meget sjælden: Tinnitus, nedsat hørelse.

Hjerte:

Sjælden: palpitationer, brystsmerter, hjertesvigt

Meget sjælden: Myocardieinfarkt.

Vaskulære sygdomme:

Meget sjælden: Hypertension, vasculitis.

Luftveje, thorax og mediastinum:

Sjælden: astma (inkl. dyspnø)

Meget sjælden: Pneumonitis.

Mave-tarm-kanalen:

Almindelig: Epigastrisk smerte og andre gastrointestinale forstyrrelser (f.eks. kvalme,

opkastning, diarré, mavekramper, dyspepsi, flatulens, anoreksi).

Ikke almindelig: Gastrointestinal blødning (hæmatemese, melæna og blodig diarré),

perforeret mavesår.

Sjælden: Distal tarmsygdom (f.eks. uspecifik blødende colitis eller forværring af colitis

ulcerosa eller Crohns proctocolitis), stomatitis (inklusiv ulcerativ stomatitis), glossitis,

øsofageale skader, intestinal stenose og konstipation. Gastritis, mavesår med eller uden

blødning eller perforering.

Meget sjælden: Øsofageale lidelser, diaphragma-lignende intestinale strikturer,

pancreatitis.

Ikke kendt: Iskæmisk colitis.

Lever og galdeveje:

Almindelig: Forhøjelse af serumtransaminaser (S-ALAT, S-ASAT).

Ikke almindelig: Hepatitis med eller uden gulsot.

Sjælden: Fatal fulminant hepatitis, gulsot, leversygdom.

Meget sjælden: Hepatisk necrose, leversvigt.

Hud og subkutane væv:

Almindelig: Udslæt eller pruritus.

Ikke almindelig: Urticaria.

Sjælden: Bulløs dermatitis, bulløst udslæt, eksem, erythema multiforme, eksfoliativ

dermatitis, hårtab, fotosensitivitetsreaktioner, purpura, herunder allergisk purpura.

33074_spc.doc

Side 9 af 13

Meget sjælden: Bulløse reaktioner, herunder Stevens-Johnsons syndrom og toksisk

epidermal nekrolyse, pruritus, erythem.

Nyrer og urinveje:

Meget sjælden: Akut nyreinsufficiens, urinvejslidelser, f.eks. hæmaturia, proteinuria,

interstitiel nefritis, nefrotisk syndrom og papillær nekrose.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet:

Ikke almindelig: Overfølsomhedsreaktioner som astma og anafylaktiske systemiske

reaktioner, herunder hypotension.

Sjælden: Vaskulitis og pneumonitis.

Øvrige bivirkninger:

Ikke almindelig: Ødemer og meget sjældent impotens (årsagssammenhængen til diclofenac

er uklar).

Ødemer, hypertension og hjerteinsufficiens er rapporteret i forbindelse med NSAID-

behandling.

Kliniske forsøg og epidemiologiske data tyder på, at der er en øget risiko for arterielle

tromboser (f.eks. myokardieinfarkt og apopleksi) ved brug af diclofenac, især ved brug af

høje doser (150 mg) og ved langtidsbehandling (se pkt. 4.3 og 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9 Overdosering

Der findes ikke noget typisk klinisk billede af overdosering med diclofenac.

Symptomer

Kvalme og opkastning, gastrointestinal blødning, diaré, tinnitus. Cerebrale symptomer

(svimmelhed, ataksi stigende til koma og krampeanfald). Påvirkning af lever- og

nyrefunktion, hypotension, respiratorisk depression, mulig koagulationsforstyrrelse.

I alvorlige tilfælde af overdosering skal en specialiseret hospitalsafdeling straks kontaktes.

Ved akut forgiftning med NSAID'er er symptomatisk behandling af yderste vigtighed.

Behandling

Aktivt kul kan anvendes efter indtagelse af en potentielt toksisk overdosis, og gastrisk

decontaminering (f.eks. opkastning, tømning af mavesækken) efter indtagelse af en

potentielt livstruende overdosis. Understøttende og symptomatisk behandling bør

påbegyndes for at undgå komplikationer som hypotension, nyresvigt, krampeanfald,

gastrointestinal irritation og respiratorisk depression.

33074_spc.doc

Side 10 af 13

Specialbehandlinger som tvungen diurese, dialyse eller hæmoperfusion er formentlig

uvirksomme til eliminering af NSAID'er på grund af stoffernes høje proteinbindingsgrad

og ekstensive metabolisme.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0 Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 01 AB 05. Anti-inflammatorisk og anti-reumatiske produkter, ikke-steroide,

eddikesyrederivater og relaterede stoffer.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme:

Hæmmer prostaglandinsyntesen.

Farmakodynamiske virkninger:

Den anti-inflammatoriske effekt af diclofenac og andre NSAID'er kan delvis skyldes

hæmningen af prostaglandinsyntesen og frigørelse under inflammation. Prostaglandiner er

involveret i udviklingen af inflammation, smerter og feber.

Den analgesiske effekt af diclofenac synes også primært at skyldes hæmningen af

prostaglandinsyntesen. Prostaglandiner synes at gøre smertereceptorerne modtagelige for

mekanisk stimulering og andre kemiske mediatorer (f.eks. bradykinin og histamin).

Diclofenac kan, som andre NSAID'er, medføre analgesi ved at hæmme prostaglandin-

syntesen perifert og muligvis centralt.

Der er begrænset erfaring fra kliniske forsøg i brugen af diclofenac i behandlingen af

pædiatriske patienter med juvenil rheumatoid artrit/juvenil idiopatisk artrit (JRA/JIA). I et

randomiseret, dobbelt-blindt, 2-ugers, parallel gruppe studie af børn i alderen 3-15 år med

JRA/JIA, blev effekten og sikkerheden af en daglig dosis diclofenac på 2-3 mg/kg

kropsvægt sammenlignet med acetylsalicylsyre (ASS) (50-100 mg/kg kropsvægt/dag) og

placebo – 15 patienter i hver gruppe. I den samlede evaluering var resultatet at 11 af de 15

diclofenac patienter, 6 af de 12 aspirin patienter og 4 af de 15 placebo patienter viste tegn

på forbedring, og forskellen var statistisk signifikant (p < 0.05). Antallet af ømme led aftog

ved behandling med diclofenac og ASS men steg under placebobehandling. I et andet

randomiseret, dobbelt-blindt, 6-ugers parallel gruppe studie af børn i alderen 4-15 år med

JRA/JIA, var virkningen af diclofenac (daglig dosis 2-3 mg/kg kropsvægt, n=22)

sammenlignelig med indomethacin (daglig dosis 2-3 mg/kg kropsvægt, n=23).

Klinisk effektivitet:

Har analgetisk effekt ved moderate og svære smerter. Ved posttraumatiske og

postoperative inflammatoriske tilstande reduceres spontan smerte og smerte ved

bevægelse.

Inflammatorisk hævelse og sårødem reduceres. Lindrer migræneanfald og de medfølgende

symptomer, kvalme og opkastning.

Prostaglandiner er involveret i ovulation, og brug af prostaglandinsyntesehæmmere kan

derfor påvirke kvindens fertilitet (se pkt. 4.4 samt pkt. 4.6).

33074_spc.doc

Side 11 af 13

I kliniske studier af primær dysmenoré er smertelindring og reduceret

menstruationsblødning påvist.

5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Absorberes hurtigt og fuldstændigt fra mave-tarmkanalen. Gennemsnitlige

plasmakoncentrationer på 1,2 mg/ml (3,8 mmol/l) opnås 20-60 minutter efter indtagelse af

50 mg. Den absorberede mængde er lineært korreleret til størrelse af dosis. Passagen

gennem ventriklen sker hurtigst, når dosis tages før et måltid, men den absorberede

mængde er identisk. Da cirka halvdelen metaboliseres ved første passage gennem leveren,

er AUC-værdien efter peroral eller rektal administration cirka 50 % af tilsvarende dosis

indgivet parenteralt.

Fordeling

De farmakologiske egenskaber ændres ikke ved gentagen administration, og der sker ingen

akkumulering i det rekommanderede dosisinterval.

Plasmakoncentrationen hos børn er den samme som hos voksne, forudsat at der gives

ækvivalent dosis (mg/kg). Bindingsgraden til plasmaprotein er 99,7 %, halveringstiden 1-2

timer. Cirka 60 % udskilles renalt som glucuronidkonjugat og som metabolitter. Under 1 %

udskilles uomdannet. Resten af dosis udskilles biliært.

Eliminering:

Ved kreatininclearance < 10 ml/min er plasmakoncentrationen af hydroxymetabolitterne

cirka fire gange højere end hos normale patienter. Metabolitterne udskilles imidlertid i

sidste instans biliært.

5.3 Prækliniske sikkerhedsdata

Udover oplysningerne i de foregående punkter af dette produktresumé er der ingen

prækliniske sikkerhedsdata, der anses som værende relevante for den kliniske sikkerhed.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Silica, kolloid vandfri

Natriumstivelsesglycolat

Povidon

Majsstivelse

Calciumhydrogenphosphat, vandfri

Magnesiumstearat

Polyvinylalkohol

Titandioxid (E 171)

Talcum

Sojalecitin (E 322)

Jernoxid, rød (E 172)

Xanthangummi (E 415)

Jernoxid, gul (E 172)

33074_spc.doc

Side 12 af 13

6.2 Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3 Opbevaringstid

3 år.

6.4 Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

6.5 Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blisterpakning (aluminium/aluminium): 6, 10, 12, 20, 30, 50 og 100 tabletter.

PP-beholder med LDPE-låg og tørremiddel: 10, 20, 30, 50 og 100 tabletter.

6.6 Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke relevant.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Orifarm Generics A/S

Energivej 15

5260 Odense

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

25 mg:

33074

50 mg:

33075

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

27. marts 2003

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

28. november 2016

33074_spc.doc

Side 13 af 13