Citacip

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Citacip 10 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 10 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Citacip 10 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 34361
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

15. december 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Citacip, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

21635

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Citacip

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Citacip 10 mg filmovertrukne tabletter:

Hver tablet indeholder citalopramhydrobromid svarende til 10 mg citalopram.

Citacip 20 mg filmovertrukne tabletter:

Hver tablet indeholder citalopramhydrobromid svarende til 20 mg citalopram.

Citacip 40 mg filmovertrukne tabletter:

Hver tablet indeholder citalopramhydrobromid svarende til 40 mg citalopram.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter

10 mg tablet: Runde, hvide tabletter med en diameter på 6 mm.

20 mg tablet: Runde, hvide tabletter med delekærv og en diameter på 8 mm.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

40 mg tablet: Runde, hvide tabletter med delekærv og en diameter på 10 mm.

Tabletten kan deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Behandling af svære depressive episoder.

Behandling af panikangst med eller uden agorafobi.

34361_spc.doc

Side 1 af 18

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Voksne

Behandling af svære depressive episoder

Citacip skal indgives som en enkelt oral dosis på 20 mg daglig. Afhængigt af individuelt

respons kan dosis øges op til 40 mg daglig.

En antidepressiv effekt kan tidligst forventes to uger efter behandlingens start.

Behandlingen bør fortsættes, indtil patienten har været symptomfri i 4-6 måneder.

Behandling af panikangst

En enkelt dosis på 10 mg daglig i den første uge anbefales for at undgå paradokse

reaktioner (dvs. panik, angst), inden dosis øges til 20 mg daglig.

De første terapeutiske effekter indtræder som regel efter 2-4 uger. Afhængigt af individuelt

respons kan dosis øges til 40 mg daglig. Det kan tage op til 3 måneder at opnå fuldt

terapeutisk respons, og det kan være nødvendigt at fortsætte behandlingen i flere måneder.

Dokumentation fra kliniske effektstudier med en varighed på mere end 6 måneder er

utilstrækkelig.

Særlige populationer

Ældre patienter (> 65 år)

Hos ældre patienter bør dosis reduceres til halvdelen af den anbefalede dosis, dvs. 10-

20 mg daglig. Den Anbefalede maksimumdosis for ældre patienter er 20 mg daglig.

Børn og unge under 18 år

Bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering er ikke påkrævet hos patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion.

Forsigtighed anbefales hos patienter med alvorligt nedsat nyrefunktion (kreatininclearance

under 30 ml/min, se pkt. 5.2).

Nedsat leverfunktion

Hos patienter med mild eller moderat nedsat leverfunktion anbefales en initialdosis på

10 mg daglig i de første to behandlingsuger. Afhængigt af responset kan dosis

efterfølgende øges til 20 mg daglig. Opmærksomhed og ekstra forsigtig dosistitrering er

anbefalet hos patienter med svært nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2).

Patienter med ringe CYP2C19-metabolisering

Hos patienter med ringe CYP2C19 metabolisering anbefales en initialdosis på 10 mg

daglig i de første to behandlingsuger. Afhængig af responset kan dosis efterfølgende øges

til 20 mg (se pkt. 5.2).

Pædiatrisk population

Citalopram bør ikke anvendes til behandling af børn og unge under 18 år (se pkt. 4.4).

34361_spc.doc

Side 2 af 18

Der skal ordineres passende styrker til de forskellige dosisregimer.

Seponeringssymptomer i forbindelse med seponering af SSRI-behandling

Brat behandlingsophør bør undgås. Hvis behandlingen med citalopram afsluttes, bør dosis

gradvist reduceres over en periode på mindst 1-2 uger for at mindske risikoen for

seponeringssymptomer (se pkt. 4.4 og 4.8). Hvis der opstår voldsomme symptomer efter

reducering af dosis eller efter behandlingsophør, kan det overvejes at genoptage

behandlingen med den tidligere dosis. Lægen kan herefter fortsætte med at nedsætte dosis

gradvist i et langsommere tempo.

Administration

Citalopram skal indgives som en enkelt oral dosis enten om morgenen eller om aftenen.

Tabletterne kan indtages i forbindelse med eller uden for måltider - men med væske.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført

i pkt. 6.1.

MAO-hæmmere (monoaminooxidasehæmmere).

Nogle tilfælde debuterede med symptomer, der mindede om et serotoninsyndrom.

Citacip må ikke gives til patienter, der får monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere),

herunder selegilin (i døgndoser, der overstiger 10 mg/dag). Citacip må ikke gives i 14 dage

efter seponering af en irreversibel MAO-hæmmer eller i den specificerede tidsperiode efter

seponering af en reversibel MAO-hæmmer (RIMA), som angivet i ordinationsteksten for

RIMA’en. MAO-hæmmere må ikke anvendes i de første 7 dage efter seponering af

citalopram (se pkt. 4.5).

Citalopram er kontraindiceret i kombination med linezolid, med mindre det er muligt at

holde patienten under nøje observation og udføre blodtrykskontrol (se pkt. 4.5).

Citalopram bør ikke anvendes samtidig med pimozid (se også pkt. 4.5).

Citalopram er kontraindiceret hos patienter med kendt QT-interval forlængelse eller

medfødt langt QT-syndrom.

Citalopram er kontraindiceret ved samtidigt anvendelse af lægemidler, der er kendt for at

forlænge QT-intervallet (se pkt. 4.5).

4.4 Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Behandling af ældre patienter og patienter med nedsat nyre- og leverfunktion: se pkt. 4.2.

Pædiatrisk population

Citalopram bør ikke anvendes til børn under 18 år. Selvmordsadfærd (selvmordsforsøg og

selvmordstanker) og fjendtlighed (overvejende aggressivitet, oppositionel adfærd og vrede)

blev observeret hyppigere i kliniske forsøg hos børn og unge, der fik antidepressiva, end

hos dem, der fik placebo. Hvis det under hensyntagen til kliniske behov alligevel besluttes

at behandle patienter i denne gruppe, skal de overvåges nøje for selvmordssymptomer.

34361_spc.doc

Side 3 af 18

Desuden savnes langtidsdata om sikkerhed hos børn og unge med hensyn til vækst,

modning og kognitiv og adfærdsmæssig udvikling.

Paradoks angst

Ved behandling af panikangst med antidepressiva kan nogle patienter i begyndelsen få

intensiverede angstsymptomer. Denne paradoksvirkning aftager sædvanligvis i løbet af de

første to uger efter behandlingens start. Det anbefales at give en lav initialdosis for at

nedsætte sandsynligheden for en paradoks angstfremkaldende virkning (se pkt. 4.2).

Hyponatriæmi

I forbindelse med brug af SSRI er der indberettet sjældne tilfælde af hyponatriæmi, som

formentlig skyldes uhensigtsmæssig produktion af antidiuretika-hormon (SIADH-

syndrom), og som generelt fortager sig ved seponering af behandlingen. Ældre kvindelige

patienter synes at have en særligt øget risiko for at få dette syndrom.

Selvmord/selvmordstanker eller klinisk forværring

Depression er forbundet med en øget risiko for selvmordstanker, selvdestruktive

handlinger og selvmord (selvmordsrelateret adfærd). Denne risiko varer ved, indtil der er

sket en signifikant remission af sygdommen. Eftersom en bedring af depressionen måske

ikke ses før efter flere ugers behandling, bør patienten følges tæt, indtil bedringen

indtræffer. Generel klinisk erfaring viser, at selvmordsrisikoen kan stige i de tidlige

helbredelsesstadier.

Andre psykiske forstyrrelser, for hvilke der ordineres citalopram, kan også være forbundet

med en øget risiko for selvmordsrelaterede hændelser. Yderligere kan disse tilstande være

co-morbide med svær depression. Der skal derfor tages de samme forholdsregler ved

behandling af patienter med andre psykiske forstyrrelser som ved patienter med svær

depression.

Patienter, der tidligere har haft selvmordsrelaterede hændelser, eller patienter, der udviser

en signifikant grad af selvmordstanker eller selvmordsforsøg inden behandling, har større

risiko for selvmordstanker eller for at forsøge at begå selvmord og bør følges tæt under

behandlingen.

En meta-analyse af placebo-kontrollerede kliniske studier af antidepressiva givet til voksne

patienter med psykiske forstyrrelser viste øget risiko for selvmordsadfærd hos patienter

under 25 år behandlet med antidepressiva sammenlignet med placebogruppen.

Tæt overvågning, især af patienter i højrisikogruppen, bør ledsage den medicinske

behandling særlig ved behandlingsstart og dosisændringer.

Patienter (og deres omsorgspersoner) bør gøres opmærksom på behovet for overvågning

med henblik på forekomst af en hvilken som helst klinisk forværring, selvmordsadfærd

eller -tanker samt unormale ændringer i adfærd og på, at de straks skal søge læge, hvis

disse symptomer opstår.

Akatisi/psykomotorisk rastløshed

Brugen af SSRI/SSNI har været associeret med udviklingen af akatisi, som kendetegnes

ved en subjektiv ubehagelig eller generende rastløshed og behov for at bevæge sig, ofte

ledsaget af manglende evne til at sidde eller stå stille. Sandsynligheden for, at dette opstår,

er størst inden for de første få uger af behandlingen. Hos patienter, som udvikler disse

symptomer, kan det være skadeligt at øge dosis.

34361_spc.doc

Side 4 af 18

Mani

Hos patienter med maniodepressive sygdomme kan der ske en forskydning i retning af den

maniske fase. Hvis patienten går ind i en manisk fase, skal behandlingen med citalopram

seponeres.

Krampeanfald

Antidepressiva indebærer en væsentlig risiko for krampeanfald. Behandling med

citalopram skal seponeres hos patienter, der får krampeanfald. Citalopram bør ikke gives

til patienter med ustabil epilepsi, og patienter med kontrolleret epilepsi skal overvåges

nøje. Behandling med citalopram skal seponeres, hvis anfaldsfrekvensen stiger.

Diabetes

Behandling med et SSRI præparat kan ændre den glykæmiske kontrol hos patienter med

diabetes. Det kan være nødvendigt at justere doseringen af insulin og/eller den orale

hypoglykæmiske behandling.

Snævervinklet glaukom

SSRI’er, herunder citalopram, kan have en effekt på pupilstørrelsen, som kan resultere i

mydriasis. Denne mydriatiske effekt kan potentielt forsnævre øjenvinklen, som igen kan

resultere i forhøjet intraokulært tryk og snævervinklet glaukom, især hos prædisponerede

patienter. Citalopram skal derfor bruges med forsigtighed hos patienter med snævervinklet

glaukom eller med glaukom i anamnesen.

Serotoninsyndrom

I sjældne tilfælde er der rapporteret om serotoninsyndrom hos patienter, der anvender

SSRI. En kombination af symptomer som agitation, tremor, myokloni og hypertermi kan

være tegn på udvikling af denne tilstand. Behandling med citalopram skal omgående

seponeres, og der skal iværksættes symptomatisk behandling.

Serotonerge lægemidler

Citalopram bør ikke anvendes sammen med lægemidler med serotonerg virkning såsom

sumatriptan eller andre triptaner, tramadol, oxitriptan og tryptophan.

Blødninger

Der er rapporteret om forlænget blødningstid og/eller blødningsforstyrrelser såsom

blodudtrædninger i huden, gynækologiske blødninger, gastrointestinale blødninger og

andre kutane og mukøse blødninger med visse SSRI-præparater (se pkt. 4.8). Det tilrådes

at udvise forsigtighed hos patienter, der får SSRI-behandling, især ved samtidig brug af

aktive substanser, der vides at påvirke trombocytfunktionen, eller andre aktive substanser,

som kan øge risikoen for blødninger. Det gælder ligeledes patienter, der tidligere har haft

blødningsforstyrrelser (se pkt. 4.5).

Elektrokonvulsiv terapi (ECT)

Der er begrænset klinisk erfaring med samtidig anvendelse af SSRI og elektrokonvulsiv

terapi, og forsigtighed tilrådes.

Reversible, selektive MAO-A-hæmmere

Kombination af citalopram og MAO-A-hæmmere må generelt frarådes på grund af risiko

for, at der opstår serotoninsyndrom (se pkt. 4.5).

34361_spc.doc

Side 5 af 18

Se information om samtidig behandling med non-selektive, irreversible MAO-hæmmere i

pkt. 4.5.

Perikon (Hypericum perforatum)

Bivirkningerne kan tiltage i hyppighed ved samtidig anvendelse af citalopram og

naturlægemidler, der indeholder prikbladet perikum (Hypericum perforatum). Derfor bør

citalopram og midler med prikbladet perikum ikke anvendes samtidig (se pkt. 4.5).

Seponeringssymptomer i forbindelse med seponering af SSRI-behandling

Seponeringssymptomer er almindelige i forbindelse med afbrydelse af behandlingen, især

ved brat behandlingsophør (se pkt. 4.8).

I et klinisk forsøg med citalopram til forebyggelse af recidiv opstod der bivirkninger efter

seponering af den aktive behandling hos 40 % af patienterne versus 20 % af de patienter,

der fortsatte med citalopram.

Risikoen for seponeringssymptomer kan afhænge af en række faktorer inklusive

behandlingsvarighed og dosering, samt hvor hurtigt doseringen reduceres. Svimmelhed,

sanseforstyrrelser (inklusive paræstesier), søvnforstyrrelser (inklusive insomni og intense

drømme), agitation eller angst, kvalme og/eller opkastning, tremor og hovedpine er de

mest almindelige blandt de rapporterede reaktioner. Generelt er disse symptomer lette til

moderate, men hos nogle patienter kan de optræde i svær grad. Normalt opstår de i løbet af

de første par dage efter seponering af behandlingen, men i meget sjældne tilfælde er

sådanne symptomer indberettet hos patienter, som er kommet til at springe en dosis over.

Generelt er symptomerne selvbegrænsende og aftager i løbet af 2 uger, mens de dog hos

nogle kan være langvarige (mindst 2-3 måneder). Derfor anbefales det at afslutte

behandlingen med en gradvis nedtrapning af Citacip i løbet af nogle uger eller måneder

afhængigt af patientens behov (se "Seponeringssymptomer i forbindelse med seponering af

SSRI-behandling", pkt. 4.2).

Psykoser

Behandling af psykotiske patienter med depressive episoder kan øge de psykotiske

symptomer.

QT-interval forlængelse

Citalopram kan forårsage en dosisafhængig forlængelse af OT-intervallet. Tilfælde af

QT-interval forlængelse og ventrikulær arytmi, herunder torsade de pointes, er blevet

rapporteret efter markedsføringen. Dette gælder især for kvindelige patienter, patienter

med hypokaliæmi, præeksisterende QT-forlængelse eller andre hjertesygdomme (se pkt.

4.3, 4.5, 4.8, 4.9 og 5.1).

Forsigtighed tilrådes hos patienter med signifikant bradykardi, eller hos patienter med

nylig akut myokardieinfarkt eller dekompenseret hjertesvigt.

Elektrolytforstyrrelser som hypokaliæmi og hypomagnesiæmi øger risikoen for maligne

arytmier og bør korrigeres, inden behandling med citalopram startes.

Hvis patienter med stabil hjertesygdom behandles, bør EKG evaluering overvejes inden

behandlingen startes.

34361_spc.doc

Side 6 af 18

Hvis der opstår tegn på hjertearytmier under behandling med citalopram, bør man seponere

behandlingen og udføre EKG.

Nedsat nyrefunktion

Citalopram bør ikke anvendes til patienter med svært nedsat nyrefunktion

(kreatininclearance < 30 ml/min.), da der ikke foreligger oplysninger om behandling af

denne population (se pkt. 4.2).

Nedsat leverfunktion

I tilfælde af nedsat leverfunktion anbefales det at reducere dosis (se pkt. 4.2), og

leverfunktionen skal monitoreres nøje.

Dosistitrering

I starten af behandlingen kan der forekomme søvnløshed og ophidselse. Dosistitrering kan

være hensigtsmæssig.

4.5 Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakodynamiske interaktioner

Hvad angår farmakodynamisk interaktion, er der set tilfælde af serotoninsyndrom med

citalopram sammen med moclobemid og buspiron.

Kontraindicerede kombinationer

MAO-hæmmere

Samtidig brug af citalopram og MAO-hæmmere kan give alvorlige bivirkninger, herunder

serotoninsyndrom (se pkt. 4.3).

Der er rapporteret tilfælde af alvorlige og somme tider fatale reaktioner hos patienter, der

behandles med en kombination af en serotoningenoptagshæmmer (SSRI) og en MAO-

hæmmer, inklusive den selektive MAO-hæmmer selegilin og den reversible MAO-

hæmmer (RIMA) moclobemid, samt hos patienter, som for nylig fik seponeret et SSRI-

præparat og er påbegyndt behandling med en MAO-hæmmer.

Nogle tilfælde debuterede med tegn, der mindede om et serotoninsyndrom. Symptomer på

interaktion mellem det aktive stof og en MAO-hæmmer omfatter hypertermi, stivhed,

myokloni, autonom instabilitet eventuelt kombineret med hurtige udsving i vitale

funktioner, ændringer i mental status omfattende konfusion, irritabilitet og ekstrem

agitation, som udvikler sig til delirium og koma (se pkt. 4.3).

QT-interval forlængelse

Der er ikke blevet udført farmakokinetiske og farmakodynamiske studier mellem

citalopram og andre lægemidler, der forlænger QT-intervallet. Additiv effekt af citalopram

og disse lægemidler kan ikke udelukkes. Derfor er samtidig administration af citalopram

med lægemidler, der forlænger QT-intervallet såsom klasse IA og III antiarytmika,

antipsykotika (f.eks. phenothiazin derivater, pimozid, haloperidol), tricyckliske

antidepressiva, visse antimikrobielle midler (f.eks. sparfloxacin, mocifloxacin,

erythromycin IV, pentamidin, malaria behandling, især halofantrin), visse antihistaminer

(astemizol, mizolastine) osv. kontraindiceret.

34361_spc.doc

Side 7 af 18

Derfor skal der udvises forsigtighed for hypokaliæmi/hypomagnesiæmi-inducerende

lægemidler, da disse i lighed med citalopram potentielt kan forlænge af QT-intervallet.

Pimozid

Samtidig administration af en enkelt dosis pimozid 2 mg til forsøgspersoner, der blev

behandlet med racemisk citalopram 40 mg/dag i 11 dage, medførte en stigning i pimozids

AUC og C

, om end dette ikke var konsekvent i hele forsøgsforløbet. Samtidig

administration af pimozid og citalopram medførte en gennemsnitlig stigning i QTc-

intervallet på ca. 10 millisekunder. På grund af den interaktion, der observeredes ved en

lav dosis pimozid, er samtidig administration af citalopram og pimozid kontraindiceret.

Kombinationer der skal anvendes med forsigtighed

Selegilin (selektiv MAO-B-hæmmer)

En farmakokinetisk/farmakodynamisk interaktionsundersøgelse med samtidig

administration af citalopram (20 mg daglig) og selegilin (10 mg daglig) (selektiv MAO-B-

hæmmer) påviste ingen klinisk relevante interaktioner. Samtidig anvendelse af citalopram

og selegilin (i doser over 10 mg daglig) bør ikke finde sted.

Serotonerge lægemidler

Lithium og tryptophan

Der sås ingen farmakodynamiske interaktioner i kliniske forsøg, hvor citalopram blev

anvendt samtidig med lithium. Der foreligger dog rapporter om forstærket virkning ved

samtidig behandling med SSRI og lithium eller tryptophan, og forsigtighed tilrådes ved

samtidig brug af citalopram og disse lægemidler. Regelmæssig overvågning af lithiums

serumkoncentration skal fortsættes som sædvanlig.

Samtidig administration af serotonerge lægemidler (f.eks. tramadol, sumatriptan) kan føre

til forstærkede 5-HT-associerede bivirkninger.

Indtil der foreligger yderligere oplysninger, frarådes samtidig anvendelse af citalopram og

5-HT-agonister såsom sumatriptan og andre triptaner (se pkt. 4.4).

Perikon

Der kan forekomme dynamiske interaktioner mellem SSRI og naturlægemidlet perikon

(Hypericum perforatum), som fører til en stigning i bivirkninger (se pkt. 4.4). Der

foreligger ingen undersøgelser af farmakokinetiske interaktioner.

Blødninger

Forsigtighed er påkrævet hos patienter, der behandles samtidig med antikoagulantia,

lægemidler, der påvirker trombocytfunktionen, såsom NSAID (nonsteroide

antiinflammatoriske midler), acetylsalicylsyre, dipyridamol og ticlopidin eller andre

lægemidler (f.eks. atypiske antipsykotika, phenothiaziner, tricykliske antidepressiva), der

kan øge blødningsrisikoen (se pkt. 4.4).

Elektrokonvulsiv terapi (ECT)

Der foreligger ingen kliniske forsøg, der viser fordele og risici ved kombinationsbehandling

med elektrokonvulsiv terapi (ECT) og citalopram (se pkt. 4.4).

34361_spc.doc

Side 8 af 18

Alkohol

Der er ikke påvist farmakodynamisk eller farmakokinetisk interaktion mellem citalopram

og alkohol. Det er imidlertid ikke tilrådeligt at kombinere citalopram med alkohol.

Lægemidler, der sænker krampetærsklen

SSRI-præparater kan sænke krampetærsklen. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig

brug af andre lægemidler, der kan sænke krampetærsklen (f.eks. antidepressiva (tricykliske

eller SSRI-præparater), antipsykotika (phenothiaziner, thioxanthener og butyrophenoner),

mefloquin, bupropion og tramadol).

Desipramin, imipramin

I en farmakokinetisk undersøgelse sås ingen virkninger på koncentrationen af citalopram

eller imipramin til trods for en stigning i koncentrationen af desipramin, som er imipramins

hovedmetabolit. Ved kombination af desipramin og citalopram er der observeret en

stigning i desipramins plasmakoncentration. Det kan være nødvendigt at reducere

doseringen af desipramin.

Antipsykotika

Erfaringerne med citalopram har ikke peget på klinisk relevante interaktioner med

antipsykotika. Som for andre SSRI kan muligheden for farmakodynamisk interaktion

imidlertid ikke udelukkes.

Farmakokinetiske interaktioner

Citaloprams biotransformation til demethylcitalopram udvirkes af isoenzymerne CYP2C19

(ca. 38 %), CYP3A4 (ca. 31 %) og CYP2D6 (ca. 31 %) i cytochrom P450-systemet.

Eftersom der medvirker mere end ét CYP i omdannelsen af citalopram, er hæmning af

stoffets biotransformation mindre sandsynlig, da hæmning af et enzym kan kompenseres af

et andet. Det gør det meget lidt sandsynligt, at der ved co-administration af citalopram og

andre lægemidler i klinisk praksis opstår farmakokinetiske lægemiddelinteraktioner.

Føde

Der foreligger ingen rapporter om påvirkning af absorptionen og andre farmakokinetiske

egenskaber af citalopram ved indtagelse af føde.

Andre lægemidlers påvirkning af citaloprams farmakokinetik

Samtidig anvendelse af ketoconazol (potent CYP3A4-hæmmer) ændrede ikke citaloprams

farmakokinetik.

I en farmakokinetisk interaktionsundersøgelse af lithium og citalopram forekom ingen

farmakokinetiske interaktioner (se også ovenfor).

Cimetidin

Cimetidin, (en potent CYP2D6, 3A4 og 1A2 hæmmare) forårsagede moderat øgning i det

gennemsnitlige steady-state niveau af citalopram. Forsigtighed tilrådes, når citalopram

administreres i kombination med cimetidin. Dosisjustering kan være nødvendig.

Samtidig anvendelse af escitalopram (citaloprams aktive enantiomer) og omeprazol 30 mg

en gang daglig (CYP2C19-hæmmer) førte til en moderat (ca. 50 %) stigning i

escitaloprams plasmakoncentration.

34361_spc.doc

Side 9 af 18

Der bør derfor udvises forsigtighed, når citalopram anvendes samtidig med CYP2C19-

hæmmere (f.eks. omeprazol, esomeprazol, fluvoxamin, lansoprazol, ticlopidin) eller

cimetidin. Det kan være nødvendigt at reducere doseringen af escitalopram som følge af

moniteringen af bivirkninger under samtidig behandling.

Metoprolol

Escitalopram (citaloprams aktive enantiomer) hæmmer CYP2D6-enzymet. Forsigtighed

anbefales, når citalopram administreres sammen med lægemidler, der primært

metaboliseres af dette enzym, og som har et snævert terapeutisk indeks, f.eks. flecainid,

propafenon og metoprolol (mod hjerteinsufficiens), eller visse lægemidler, der påvirker

centralnervesystemet og primært metaboliseres af CYP2D6, f.eks. antidepressiva såsom

desipramin, clomipramin og nortriptylin eller antipsykotika såsom risperidon, thioridazin

og haloperidol. Der kan være behov for dosisjustering. Samtidig administration af

metoprolol medførte en fordobling af metoprolols plasmakoncentration, men øgede ikke

metoprolols påvirkning af blodtryk og hjerterytme i et statistisk signifikant omfang.

Citaloprams påvirkning af andre lægemidler

I en farmakokinetisk/farmakodynamisk interaktionsundersøgelse med samtidig administration

af citalopram og metoprolol (CYP2D6-substrat) sås en fordobling af koncentrationerne af

metoprolol, men stigningen i metoprolols påvirkning af blodtryk og hjertefrekvens hos raske

forsøgspersoner var ikke statistisk signifikant.

Citalopram og demethylcitalopram har en ubetydelig hæmmende virkning på CYP2C9,

CYP2E1 og CYP3A4 og udvirker en svag hæmning af CYP1A2, CYP2C19 og CYP2D6

sammenlignet med andre SSRI, som har vist sig at have en væsentlig hæmmende effekt.

Levomepromazin, digoxin, carbamazepin

Der sås ingen eller kun meget små forandringer uden klinisk betydning, når citalopram blev

givet sammen med CYP1A2-substrater (clozapin og theophyllin), CYP2C9 (warfarin),

CYP2C19 (imipramin og mephenytoin), CYP2D6 (spartein, imipramin, amitriptylin,

risperidon) og CYP3A4 (warfarin, carbamazepin (og dets metabolit carbamazepinepoxid) og

triazolam).

Der blev ikke observeret nogen farmakokinetisk interaktion mellem citalopram og

levopromazin eller digoxin, hvilket indikerer, at citalopram hverken inducerer eller

hæmmer P-glycoprotein.

4.6 Graviditet og amning

Graviditet

En større datamængde om gravide kvinder (over 2500 resultater for eksponerede kvinder)

tyder ikke på misdannelser pga. føto-/neonatal toksicitet. Citalopram kan anvendes under

graviditeten ved klinisk behov, så længe der tages højde for nedenstående aspekter.

Epidemiologiske data tyder på, at anvendelse af SSRI under graviditeten og især sidst i

forløbet kan øge risikoen for vedvarende pulmonal hypertension hos nyfødte (PPHN). Den

observerede risiko var ca. 5 tilfælde ud af 1000 graviditeter. Hos befolkningen generelt

forekom 1-2 tilfælde af PPHN pr. 1000 graviditeter.

34361_spc.doc

Side 10 af 18

Der er beskrevet tilfælde af seponeringssymptomer hos nyfødte efter anvendelse af SSRI

sidst i graviditeten.

Nyfødte skal observeres, hvis moderen anvender citalopram i de sidste stadier af

graviditeten - især i tredje trimester. Brat seponering af behandlingen bør undgås under

graviditet.

Følgende symptomer kan også forekomme hos det nyfødte barn, hvis moderen har anvendt

SSRI/SNRI-præparater sidst på graviditeten: Åndenød, cyanose, apnø, krampeanfald,

temperatursvingninger, ammeproblemer, opkastning, hypoglykæmi, hypertension,

hypotension, hyperrefleksi, tremor, skælven, irritabilitet, apati, konstant gråd, somnolens

og søvnbesvær. Disse symptomer kan enten skyldes serotonerg virkning eller

seponeringssymptomer. I de fleste tilfælde starter disse komplikationer umiddelbart eller

kort tid (<24 timer) efter fødslen.

Amning

Citalopram udskilles i human mælk. Det antages, at brystbarnet får ca. 5 % af den vægt-

relaterede maternelle døgndosis (i mg/kg). Der er kun set ubetydelige eller ingen hændelser

hos spædbørnene. De foreliggende oplysninger er dog utilstrækkelige til at kunne

bedømme risikoen for barnet. Forsigtighed tilrådes.

Fertilitet

Dyreforsøg har vist at citalopram kan påvirke sædkvaliteten (se pkt. 5.3).

Rapporter fra mennesker med nogle SSRI’er har vist at effekten på sædkvaliteten er

reversibel.

Der er endnu ikke observeret indvirkning på human fertilitet.

4.7 Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Citalopram påvirker i mindre eller moderat grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. Psykofarmaka kan nedsætte dømmekraften og reaktionsevnen ved nødstilfælde.

Patienterne skal informeres om disse virkninger og advares om, at deres evne til at føre

motorkøretøj eller betjene maskiner kan påvirkes.

4.8 Bivirkninger

De bivirkninger, der er set i forbindelse med citalopram, er generelt milde og forbigående.

De optræder hovedsageligt i den første eller anden uge af behandlingen og svækkes

normalt derefter. Bivirkningerne er anført nedenfor i henhold til MedDRA-konventionen.

For følgende reaktioner sås et dosisafhængigt respons: Øget svedtendens, mundtørhed,

insomni, døsighed, diarré, kvalme og træthed.

Tabellen viser procentdelen af bivirkninger sat i forbindelse med SSRI og/eller citalopram

hos enten ≥ 1 % af patienterne i dobbeltblindede placebokontrollerede forsøg eller efter

markedsføring af lægemidlet. Hyppighed defineres som følger: meget almindelig (≥1/10),

almindelig (≥1/100 til <1/10), ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100), sjælden (≥1/10.000 til

<1/1.000), meget sjælden (<1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra de

forhåndenværende data).

34361_spc.doc

Side 11 af 18

Meget

almindelige

(>1/10)

Almindelige

(>1/100 til

1/10)

Ikke

almindelige

(>1/1.000 til

1/100)

Sjældne

(>1/10,000 til

<1/1.000)

Meget

sjældne

(<1/10.000)

Ikke kendt

(kan ikke

estimeres ud

fra forhån-

denværende

data)

Blod og

lymfesystem

Trombocyto-

peni

Immun-

systemet

Allergiske

reaktioner

Anafylaktiske

reaktioner

Overfølsom-

Det endokrine

system

SIADH-

syndrom

(uhensigts-

mæssig

produktion af

antidiuretika-

hormon) er

rapporteret,

især hos ældre

(se pkt. 4.4)

Metabolisme

og ernæring

Vægttab,

vægtstigning,

nedsat

appetit, øget

appetit,

anoreksi

Hyponatriæmi

er rapporteret,

især hos ældre

(se pkt. 4.4)

Hypokaliæmi

Psykiske

forstyrrelser

Agitation,

nervøsitet

Søvnforstyr-

relser, nedsat

koncentra-

tionsevne,

anormalt

drømme-

mønster,

amnesi,

angst, nedsat

libido, apati,

konfusion,

anormal

orgasme

(kvinder)

Eufori, øget

libido,

aggression,

depersonali-

sering,

hallucinationer,

mani

Panikangst

(disse

symptomer

kan skyldes

den tilgrund-

liggende

sygdom)

Selvmords-

tanker og

-adfærd*,

bruksisme,

rastløshed

Nervesystemet

Somnolens,

insomni,

hovedpine,

tremor,

svimmelhed

Migræne,

smags-

forstyrrelser,

paræstesier,

opmærksom-

hedsforstyr-

relser

Ekstra-

pyramidale

forstyrrelser,

kramper,

synkope

Der er

rapporteret

serotonin-

syndrom hos

patienter, der

får SSRI,

tonisk-

kloniske

kramper

Psykomotorisk

rastløshed/

akatisi (se pkt.

4.4),

bevægelses-

forstyrrelser

Øjne

Anormal

akkommoda-

Syns-

forstyrrelser

Mydriase (som

kan føre til

34361_spc.doc

Side 12 af 18

tion

akut

snævervinklet

glaukom), se

pkt. 4.4.

Øre og

labyrint

Tinnitus

Hjerte

Palpitationer

Takykardi

Bradykardi

Supraventri-

kulær og

ventrikulær

arytmi

forlængelse

ventrikulær

arytmi,

herunder

torsade de

pointes

Vaskulære

sygdomme

Ortostatisk

hypotension,

hypotension,

hypertension

Blødninger

(f.eks.

gynækologisk

blødning,

ekkymose og

andre former

for blødning i

huden eller

blødning i

slimhinderne)

Luftveje,

thorax og

mediastinum

Rhinitis,

sinuitis,

gaben

Hoste

Epistaxis

Mave-

tarmkanalen

Kvalme,

mundtørhed,

obstipation,

diarré

Dyspepsi,

opkastning,

abdominal-

smerter,

flatulens, øget

spytsekretion

Gastrointes-

tinal blødning,

rektal

blødning

Lever og

galdeveje

Forhøjede

leverenzymer

Hepatitis

Anormale

leverfunktion

sprøver

Hud og

subkutane

væv

Øget

svedtendens

Udslæt, kløe

Fotosensibilitet

sreaktion,

alopeci,

purpura

Quinckes

ødem

Ekkymose

Knogler, led,

muskler og

bindevæv

Myalgi,

artralgi

Nyrer og

urinveje

Miktions-

forstyrrelser,

polyuri

Urinretention

Det

reproduktive

system og

mammae

Ejakulations-

svigt,

ejakulations-

forstyrrelser,

menoragi,

dysmenoré,

Galaktoré

Menoragi hos

kvinder,

priapisme hos

mænd

34361_spc.doc

Side 13 af 18

impotens

Almene

symptomer og

reaktioner på

administra-

tionsstedet

Asteni

Træthed

Utilpashed,

ødem

Pyreksi

Tilfælde af QT-forlængelse og ventrikulær arytmi, herunder torsade de pointes er rapporteret efter markedsføring.

Dette skete hovedsageligt hos kvinder, patienter med hypokaliæmi, med præeksisterende QT-forlængelse eller andre

hjertesygdomme (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5, 4.9 og 5.1).

Tilfælde af selvmordstanker og selvmordsadfærd er rapporteret under behandling med citalopram eller kort efter

behandlingsophør (se pkt. 4.4).

Bivirkninger af lægemiddelklassen

I epidemiologiske undersøgelser, der især omfattede patienter over 50 år, sås en øget risiko

for knoglebrud hos patienter, der fik SSRI og tricykliske antidepressiva. Mekanismen bag

den øgede risiko kendes ikke.

Seponeringssymptomer set i forbindelse med seponering af behandlingen

Seponering af SSRI/SNRI-behandling medfører ofte seponeringssymptomer (særligt ved

brat seponering). De hyppigst rapporterede reaktioner er svimmelhed, føleforstyrrelser

(herunder paræstesier og fornemmelser som ved elektrisk stød), søvnforstyrrelser

(herunder søvnløshed og intense drømme), agitation eller angst, kvalme og/eller

opkastning, tremor, konfusion, svedtendens, hovedpine, diarré, palpitationer, emotionel

labilitet, irritabilitet og synsforstyrrelser. Generelt er disse hændelser milde til moderate og

forbigående, men hos nogle patienter kan de være alvorlige og/eller langvarige. Når

behandling med citalopram ikke længere er nødvendig, tilrådes det derfor at seponere

behandlingen ved gradvis nedtrapning af dosis (se pkt. 4.2 og pkt. 4.4).

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9 Overdosering

Toksicitet

Der foreligger begrænsede kliniske data om overdosering med citalopram, og mange tilfælde

involverer samtidig overdosering med andre lægemidler eller alkohol. Der er forekommet

dødsfald som følge af overdosering med citalopram alene, men de fleste tilfælde omfattede

overdosering med samtidige lægemidler.

Symptomer

Følgende symptomer er indberettet i forbindelse med overdosering af citalopram: kramper,

takykardi, døsighed, QT-forlængelse, koma, opkastning, tremor, hypotension, hjertestop,

kvalme, serotoninsyndrom, agitation, bradykardi, svimmelhed, grenblok, QRS-

34361_spc.doc

Side 14 af 18

forlængelse, hypertension, mydriase, torsades de pointes, stupor, svedudbrud, cyanose,

hyperventilation og atrial og ventrikulær arytmi.

Behandling

Der kendes intet specifikt antidot til citalopram. Behandlingen skal være symptomatisk og

understøttende. Aktivt kul, et osmotisk virkende laksans (f.eks. natriumsulfat) og

ventrikeltømning bør overvejes. Hvis patientens bevidsthed er påvirket, skal der foretages

intubering. Vitale funktioner skal overvåges.

EKG monitorering anbefales i tilfælde af overdosering hos patienter med kongestiv

hjertesvigt/bradyarytmier, hos patienter i samtidig behandling med QT-forlængende

lægemidler, eller hos patienter med ændret metabolisme, f.eks. nedsat leverfunktion.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 06 AB 04. Selektive serotoningenoptagelseshæmmere.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Citalopram er et antidepressivt middel med en stærk og selektiv hæmmende virkning på

optagelsen af 5-hydroxytryptamin (5-HT, serotonin).

Virkningsmekanisme og farmakodynamiske effekter

Tolerance over for citaloprams hæmmende effekt på 5-HT-optagelsen forekommer ikke

ved langtidsbehandling.

Den antidepressive effekt er sandsynligvis forbundet med den specifikke hæmning af

serotoninoptagelsen i hjerneneuronerne.

Citalopram har næsten ingen effekt på den neuronale optagelse af noradrenalin, dopamin

og gamma-aminosmørsyre. Citalopram har ingen eller kun meget lav affinitet over for

cholinerge, histaminerge og en række adrenerge, serotonerge og dopaminerge receptorer.

Citalopram er et bicyklisk isobenzofuranderivat, som kemisk ikke er beslægtet med

tricykliske og tetracykliske antidepressive midler eller andre tilgængelige antidepressive

midler. Citaloprams hovedmetabolitter har ligeledes en selektiv hæmmende virkning på

serotoninoptagelsen, om end i mindre omfang. Der er ikke rapporteret om, at

metabolitterne bidrager til den overordnede antidepressive effekt.

I et dobbeltblindet, placebokontrolleret EKG studie i raske forsøgspersoner var ændringen

fra baseline i QTc (Fridericia korrektion) 7,5 (90 % CI, 5,9-9,1) msek ved dosis på

20 mg/dag og 16,7 (90 % CI, 15,0-18,4) msek ved dosis på 60 mg/dag (se pkt. 4.3, 4.4, 4.5,

4.8, og 4.9).

34361_spc.doc

Side 15 af 18

5.2 Farmakokinetiske egenskaber

Almene karakteristika ved den aktive substans

Absorption

Citalopram absorberes hurtigt efter oral administration: Den maksimale

plasmakoncentration nås gennemsnitlig efter 4 (1-7) timer. Absorption er uafhængig af

fødeindtagelse. Oral biotilgængelighed er ca. 80 %.

Fordeling

Det tilsyneladende fordelingsvolumen er 12-17 l/kg. Plasmaproteinbindingen er under 80

% for citalopram og dets metabolitter.

Biotransformation

Citalopram metaboliseres til demethylcitalopram, didemethylcitalopram, citalopram-N-

oxid og deamineret propionsyrederivat. Propionsyrederivatet er farmakologisk inaktivt.

Demethylcitalopram, didemethylcitalopram og citalopram-N-oxid virker selektivt

hæmmende på serotoninoptagelsen, omend i mindre grad end modersubstansen.

CYP2C19 er det primære enzym i metaboliseringen. Et vist bidrag fra CYP3A4 og

CYP2D6 er muligt.

Elimination

Plasmahalveringstiden er ca. 36 timer (28-42 timer). Efter systemisk administration er

plasmaclearance ca. 0,3-0,4 l/min, og efter oral administration er plasmaclearance ca. 0,4

l/min. Citalopram udskilles hovedsageligt via leveren (85 %), men også delvis (15 %) via

nyrerne. 12-13 % af den indgivne dosis citalopram udskilles uomdannet i urinen. Hepatisk

clearance er ca. 0,3 l/min, og renal clearance 0,05-0,08 l/min.

Steady-state-koncentrationer opnås efter 1-2 uger. Der er påvist en lineær sammenhæng

mellem steady-state-plasmaniveauet og den indgivne dosis. Ved en daglig dosis på 40 mg

opnås en gennemsnitlig plasmakoncentration på ca. 300 nmol/l. Der er ingen klar

sammenhæng mellem citaloprams plasmaniveauer og terapeutisk effekt eller bivirkninger.

Patientkarakteristika

Ældre (≥ 65 år)

Der er iagttaget længere plasmahalveringstider og lavere clearance hos ældre patienter pga.

nedsat metabolisme. Den systemiske eksponering er ca. 50 % højere hos ældre

sammenlignet med raske unge forsøgspersoner (se pkt. 4.2).

Nedsat leverfunktion

Eliminationen af citalopram foregår langsommere hos patienter med nedsat leverfunktion.

Plasmahalveringstiden for citalopram er ca. dobbelt så lang og steady-state-

plasmakoncentrationen ca. dobbelt så høj som for patienter med normal leverfunktion.

Nedsat nyrefunktion

Eliminationen af citalopram foregår langsommere hos patienter med mild til moderat

nedsat nyrefunktion, uden at dette dog har nogen væsentlig indflydelse på

farmakokinetikken for citalopram. Der er ingen tilgængelige oplysninger om behandling af

patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion (kreatininclearance < 30 ml/min.) (se pkt. 4.2).

34361_spc.doc

Side 16 af 18

Polymorfi

Hos patienter med nedsat metabolisering via CYP2C19 er der iagttaget dobbelt så høje

plasmakoncentrationer af escitalopram sammenlignet med patienter med omfattende

metabolisering. Der blev ikke observeret relevante ændringer i eksponeringen hos patienter

med nedsat metabolisering via CYP2D6 (se pkt. 4.2).

5.3 Prækliniske sikkerhedsdata

Dyreforsøg viser ingen særlig risiko ved behandling af mennesker. Dette baseres på

konventionelle undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser,

genotoksicitet og karcinogenicitet. Der blev iagttaget phospholipidose i flere organer ved

toksicitetsforsøg med gentagne doser hos rotter. Denne reversible effekt kendes for

adskillige lipofile aminer og var ikke forbundet med hverken morfologiske eller

funktionelle effekter. Den kliniske relevans er uklar. Undersøgelser af embryotoksicitet hos

rotter har vist skeletmisdannelser ved høje maternelle, toksiske doser. Virkningerne kan

være relateret til den farmakologiske aktivitet eller være en indirekte konsekvens af

maternel toksicitet. Peri- og postnatale undersøgelser har vist reduceret overlevelse blandt

afkommet i laktationsperioden. Risikoen for mennesker kendes ikke.

Data fra dyrestudier har vist, at citalopram forårsager en reduktion i fertilitets- og

graviditetsindekset, reduktion i antallet af implantationer og unormale sædceller. Dette er

observeret ved eksponering langt over human eksponering.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Mannitol

Mikrokrystallinsk cellulose

Kolloid vandfri silica

Magnesiumstearat

Filmovertræk

Hypromellose

Macrogol 6000

Titandioxid (E171)

6.2 Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3 Opbevaringstid

PVC/PVDC/Alu blister:

5 år

HDPE-tabletbeholder:

3 år

6.4 Særlige opbevaringsforhold

Ingen særlige opbevaringsbetingelser.

34361_spc.doc

Side 17 af 18

6.5 Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVDC/Alu blister

Pakningsstørrelser: 1, 10, 14, 20, 28, 30, 48, 49, 50, 56, 60, 84, 90, 98, 100 og 250

tabletter.

100×1 enkeltdosisblister

HDPE-beholder med LDPE-låg

Pakningsstørrelser: 10, 14, 15, 20, 28, 30, 49, 50, 56, 60, 84, 90, 98, 100, 250, 500 og 750

tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6 Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Stada Arzneimittel AG

Stadastrasse 2-18

D-61118 Bad Vilbel

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

10 mg:

34361

20 mg:

34362

40 mg:

34363

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

29. april 2004

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

15. december 2017

34361_spc.doc

Side 18 af 18

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her

1-12-2011

Danish Pharmacovigilance Update, 17 November 2011

Danish Pharmacovigilance Update, 17 November 2011

In this issue of Danish Pharmacovigilance Update, you can read about domperidone (Motilium® etc.) and potential risk of cardiac disorders, about the European Medicines Agency's recommendation on a lower dose of the antidepressant citalopram as well as about more interesting aspects of pharmacovigilance.

Danish Medicines Agency

7-10-2011

Changed reimbursement for medicines for depression and anxiety as of 5 March 2012

Changed reimbursement for medicines for depression and anxiety as of 5 March 2012

With effect from 5 March 2012, the reimbursement is changed for certain medicinal products for treatment of depression and anxiety (antidepressants and anxiolytics). Based on the Reimbursement Committee's recommendation, the Danish Medicines Agency has decided that in future the general rule is that treatment with inexpensive medicines (e.g. sertraline and citalopram) must be attempted before reimbursement can be granted for more expensive medicines (e.g. escitalopram, duloxetine, pregabalin and agomelat...

Danish Medicines Agency

Der er ingen nyheder relateret til dette produkt.