Celomix

22. november 2017

PRODUKTRESUMÉ

for

Celomix, tabletter

0.

D.SP.NR.

22402

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Celomix

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

En tablet indeholder 7,5 mg eller 15 mg meloxicam.

Hjælpestof som behandleren skal være opmærksom på

Hver Celomix 7,5 mg tablet indeholder 63 mg lactosemonohydrat.

Hver Celomix 15 mg tablet indeholder 126 mg lactosemonohydrat.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

7,5 mg

Lysegul, rund, bikonveks tablet med skrå kanter præget med B og 18 på den ene side og

glat på den modsatte side.

15 mg

Lysegul, rund, bikonveks tablet med skrå kanter præget med B og 19 på hver side af

delekærven på den ene side og glat på den modsatte side.

15 mg tabletten kan deles i to lige store doser.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Kortvarig symptomatisk behandling af forværring af osteoartrose.

Langvarig symptomatisk behandling af rheumatoid arthritis eller af spondylitis anky-

lopoetica.

36634_spc.doc

Side 1 af 15

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Forværring af osteoarthritis

7,5 mg/dag (en tablet af 7,5 mg eller ½ tablet af 15 mg). I tilfælde af udebleven forbedring

kan dosis om nødvendigt øges til 15 mg/dag (to 7,5 mg tabletter eller en 15 mg tablet).

Rheumatoid arthritis,

spondylitis ankylopoie

tica

15 mg/dag (to tabletter af 7,5 mg eller en tablet af 15 mg). (Se også afsnittet "Særlige

befolkningsgrupper" nedenfor).

Alt efter den terapeutiske virkning kan dosis reduceres til 7,5 mg en gang daglig (1 tablet

af 7,5 mg eller ½ tablet af 15 mg).

OVERSKRID IKKE EN DAGLIG DOSIS PÅ 15 MG

Bivirkningerne kan reduceres ved at anvende den lavest effektive dosis i den korteste peri-

ode, der er nødvendig for at kontrollere symptomerne (se pkt. 4.4). Patientens behov for

symptomlindring samt behandlingsrespons, bør jævnlig reevalueres, især hos patienter med

osteoarthritis.

Særlige populationer

Ældre patienter og patienter med øget risiko for bivirkninger (se pkt. 5.2)

Hos ældre patienter er den anbefalede dosis for langtidsbehandling af rheumatoid arthritis og

spondylitis ankylopoietica 7,5 mg daglig. Patienter med øget risiko for bivirkninger bør starte

behandlingen med 7,5 mg daglig (se pkt. 4.4).

Nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2)

Hos dialysepatienter med alvorlig nyreinsufficiens må dosis ikke overskride 7,5 mg daglig.

Hos patienter med mild til moderat nyreinsufficiens (dvs. patienter med en kreatinin-

clearance større end 25 m1/min.) er dosisreduktion ikke påkrævet. (For patienter med svær

nyreinsufficiens, der ikke er i dialysebehandling, se pkt. 4.3).

Nedsat leverfunktion (se pkt. 5.2)

Hos patienter med mild til moderat leverinsufficiens er dosisreduktion ikke påkrævet. (For

patienter med alvorligt nedsat leverfunktion, se pkt. 4.3).

Pædiatrisk population

Celomix 7,5 mg og 15 mg tabletter er kontraindiceret hos børn og unge under 16 år (se pkt.

4.3).

Dette lægemiddel findes i andre doseringer og formuleringer, der kan være mere passende.

Administration

Oral brug.

Den samlede daglige mængde bør indtages som en enkelt dosis med vand eller anden

væske, under et måltid.

36634_spc.doc

Side 2 af 15

4.3 Kontraindikationer

Dette lægemiddel er kontraindiceret i følgende situationer:

Tredje trimester af graviditet (se pkt. 4.6).

Børn og voksne under 16 år.

Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne an-

ført i pkt. 6.

Overfølsomhed over for stoffer med lignende virkning, f.eks. NSAID-præparater og

acetylsalicylsyre. Celomix bør ikke gives til patienter, som efter indtagelse af acetylsali-

cylsyre eller andre NSAID-præparater har udviklet tegn på astma, nasale polypper, an-

gioneurotisk ødem eller urticaria.

Anamnese med gastrointestinal blødning eller perforation i forbindelse med tidligere

NSAID-behandling.

Aktiv eller anamnese med tilbagevendende peptisk ulcus/blødning (to eller flere

særskilte episoder af diagnosticeret ulcus eller blødning).

Svært nedsat leverfunktion.

Ikke-dialyseret svær nyreinsufficiens.

Gastrointestinal blødning, cerebrovaskulær blødning eller andre blødningsforstyrrelser i

anamnesen.

Alvorlig hjerteinsufficiens.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Bivirkninger kan minimeres ved at bekæmpe symptomerne med så lav dosis og i så kort tid

som muligt (se pkt. 4.2 og informationen vedrørende gastrointestinale og kardiovaskulære

risici nedenfor).

Den anbefalede daglige maksimumdosis bør ikke overskrides i tilfælde af utilstrækkelig

terapeutisk effekt, og der må heller ikke tilføjes yderligere NSAID til behandlingen, da det

kan øge toksiciteten, mens de terapeutiske fordele ikke er påvist. Anvendelse af meloxicam

samtidig med NSAID-præparater, herunder også cyclooxygenase-2-selektive hæmmere,

bør undgås.

Meloxicam anbefales ikke til behandling af patienter, der kræver lindring af akutte smerter.

Hvis der ikke sker bedring efter flere dage, skal den kliniske fordel ved behandlingen

revurderes.

Enhver øsofagitis, gastritis og/eller ulcus pepticum i anamnesen skal undersøges for at sikre,

at sådanne lidelser er fuldstændigt helbredt, før behandling med meloxicam påbegyndes. Man

skal jævnligt være opmærksom på, at de kan recidivere hos patienter, som behandles med

meloxicam, og som har denne type sygdom i anamnesen.

Gastrointestinale bivirkninger

Gastrointestinal blødning, ulceration eller perforation, som kan være fatal, er rapporteret i

forbindelse med alle NSAID-præparater på et hvilket som helst tidspunkt under

behandlingen, med eller uden advarselssymptomer eller en tidligere anamnese med

alvorlige gastrointestinale hændelser.

Risikoen for gastrointestinal blødning, ulceration eller perforation er øget ved højere doser

af NSAID hos patienter med fortilfælde af ulcus, særligt i forbindelse med samtidig

36634_spc.doc

Side 3 af 15

blødning eller perforation) (se pkt. 4.3) samt hos ældre. Disse patienter bør indlede

behandlingen med den lavest mulige dosis.

Kombinationsbehandling med slimhindebeskyttende midler (f.eks. misoprostol eller

protonpumpehæmmere) bør overvejes til disse patienter samt til patienter med behov for

samtidig behandling med lave doser acetylsalicylsyre eller andre stoffer, som sandsynligvis

vil øge risikoen for gastrointestinale bivirkninger (se nedenstående samt pkt. 4.5).

Patienter, især ældre, med fortilfælde af gastrointestinal toksicitet bør rapportere alle

usædvanlige abdominale symptomer (særlig gastrointestinal blødning), i særdeleshed i

behandlingens startfase.

Der bør udvises forsigtighed hos patienter, der samtidig bruger medicin, som øger risikoen

for ulceration eller blødning, såsom heparin som kurativ behandling eller givet til ældre,

orale kortikosteroider, antikoagulantia så som warfarin, selektive

serotoningenoptagelseshæmmere eller andre non-steroide antiinflammatoriske midler,

herunder acetylsalicylsyre givet i antiinflammatoriske doser (≥1 g som enkeltindtagelse eller

≥3 g som total daglig) (se pkt. 4.5).

Hvis gastrointestinal blødning eller ulceration opstår hos patienter i behandling med

Celomix, skal behandlingen seponeres.

NSAID-præparater bør administreres med forsigtighed til patienter med fortilfælde af

gastrointestinale lidelser (særlig colitis ulcerosa, Crohns sygdom), da disse lidelser kan

forværres (se pkt. 4.8).

Kardiovaskulære og cerebrovaskulære bivirkninger

Patienter med fortilfælde af hypertension og/eller mild til moderat hjerteinsufficiens bør

monitoreres og rådgives fyldestgørende, da væskeretention og ødemer er rapporteret i

forbindelse med brug af NSAID.

Hos patienter i risikogruppen anbefales klinisk monitorering af blodtrykket ved baseline og

især under opstart af behandlingen med meloxicam.

Kliniske forsøg og epidemiologiske data tyder på, at brugen af nogle NSAID-præparater,

herunder meloxicam (især ved høje doser og ved langvarig behandling) kan forbindes med

en lille øget risiko for tilfælde af arterietrombose (for eksempel myokardieinfarkt eller

slagtilfælde). Der er ikke tilstrækkelig data til at en sådan risiko kan udelukkes for

meloxicam.

Patienter med ukontrolleret hypertension, congestiv hjertefejl, konstateret iskæmisk

hjertesygdom, perifer arteriesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom bør kun behandles

med meloxicam efter omhyggelige overvejelser. Der skal tages lignende overvejelser før

start af langvarig behandling af patienter med risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom

(f.eks. hypertension, hyperlipidæmi, diabetes mellitus, rygning).

Hudreaktioner

Alvorlige hudreaktioner, hvoraf nogle kan være fatale, inklusiv. exfoliativ dermatitis,

Stevens-Johnsons' og toksisk epidermal nekrolyse, er rapporteret meget sjældent i

forbindelse med brugen af NSAID-præparater (se pkt. 4.8). Patienterne synes at have størst

risiko for at få disse reaktioner først i behandlingsforløbet, idet reaktionerne i de fleste tilfælde

indtræffer i løbet af den første måned af behandlingen.

36634_spc.doc

Side 4 af 15

Meloxicam bør seponeres ved de første tegn på hududslæt, slimhindelæsioner eller andre tegn

på hypersensitivitet.

Livstruende hudsygdomme, Stevens-Johnson's syndrom (SJS) og toksisk epidermal

nekrolyse (TEN) er rapporteret ved brug af meloxicam

Patienter bør informeres om tegn og symptomer og moniteres nøje med hensyn til

hudreaktioner. Risikoen for udvikling af SJS eller TEN er størst de første uger af

behandlingen.

Hvis der er symptomer eller tegn på SJS eller TEN (f.eks. progressivt hududslæt, ofte med

blister eller mukosale læsioner), bør behandling med meloxicam seponeres.

Ved håndtering af SJS og TEN, opnås de bedste resultater gennemtidlig diagnose og

øjeblikkelig seponering af alle mistænkelige lægemidler. Tidlig seponering er forbundet

med en bedre prognose.

Hvis patienten har udviklet SJS eller TEN ved brug af meloxicam, må behandlingen med

meloxicam ikke reinitieres på et senere tidspunkt.

Parametre for lever- og nyrefunktion

Som ved de fleste NSAID-præparater er der rapporteret periodiske stigninger i

serumtransaminaseniveauer, stigning i serumbilirubin eller andre leverfunktionsparametre

samt stigning i serumkreatinin og blodurinstof og andre afvigende resultater i

laboratorieprøver. I de fleste af disse tilfælde handlede det om kortvarige og ubetydelige

afvigelser. Hvis en afvigelse skulle vise sig være signifikant eller vedvarende, bør indtagelsen

af meloxicam standses, og der bør gennemføres en passende undersøgelse.

NSAID-præparater

Funktionelt nyresvigt

Gennem hæmning af renale prostaglandiners vasodilaterende virkning kan NSAID-

præparater udvirke et funktionelt nyresvigt ved at reducere glomerulær filtration. Denne

bivirkning er dosisafhængig. I begyndelsen af behandlingen eller efter dosisøgning anbefales

omhyggelig kontrol af diurese og nyrefunktion hos patienter med følgende risikofaktorer:

Ældre

Samtidige behandlinger, såsom ACE-hæmmere, angiotensin II-antagonister, sartaner og

diuretika (se pkt. 4.5)

Hypovolæmi (uanset årsag)

Kongestiv hjerteinsufficiens

Nyreinsufficiens

Nefrotisk syndrom

Lupus-nefropati

Svær leverinsufficiens (serumalbumin <25 g/l eller Child Pugh score ≥10)

I sjældne tilfælde kan NSAID-præparater forårsage interstitiel nefritis, glomerulonefrit, renal

medullær nekrose eller nefrotisk syndrom.

Dosis af meloxicam til dialysepatienter med terminalt nyresvigt bør ikke overskride 7,5 mg.

Hos patienter med mild til moderat nyreinsufficiens (dvs. patienter med en kreatininclearance

højere end 25 ml/min.) er dosisreduktion ikke påkrævet.

Natrium, kalium og væskeretention

Induktion af natrium-, kalium- og væskeretention og interferens af den natriuretiske effekt for

diuretika kan forekomme ved brug af NSAID-præparater. Endvidere kan der forekomme

36634_spc.doc

Side 5 af 15

nedsættelse af den antihypertensive virkning for antihypertensiva (se pkt. 4.5). Konsekvensen

kan være, at ødemer, hjerteinsufficiens eller hypertension kan udløses eller forværres hos

modtagelige patienter. Klinisk monitorering er derfor nødvendig hos risikopatienter (se pkt.

4.2 og 4.3)

Hyperkaliæmi

Hyperkaliæmi kan fremmes af diabetes eller ved samtidig behandling, der vides at øge

kaliæmi (se pkt. 4.5). Regelmæssig kontrol af kaliumværdier skal udføres i sådanne tilfælde.

Andre advarsler og forsigtighedsregler

Bivirkninger tolereres ofte i mindre grad hos ældre, skrøbelige eller svækkede patienter,

som derfor bør overvåges omhyggeligt. Som ved andre NSAID-præparater skal der udvises

særlig forsigtighed hos ældre personer, som ofte har nedsat nyre-, lever- og hjertefunktion.

Ældre patienter har øget forekomst af bivirkninger i forbindelse med NSAID-præparater, især

blødning og perforering i mave-tarm-kanalen, der kan være fatale (se pkt. 4.2).

Meloxicam kan som ethvert andet NSAID sløre symptomerne på en underliggende

infektionssygdom.

Brugen af meloxicam kan - som med hvilket som helst lægemiddel, der er kendt for at

hæmme cyklooxygenase/prostaglandin syntesen - svække fertiliteten og anbefales ikke til

kvinder, som forsøger at blive gravide. Hos kvinder, som har problemer med at blive gravide,

eller som undersøges for infertilitet, bør ophør med meloxicam overvejes.

Forsigtighed bør udvises, hvis meloxicam administreres til patienter som lider af, eller

tidligere har lidt af astma bronkiale, da NSAID-præparater muligvis kan forårsage

bronchospasme hos disse patienter.

Celomix indeholder lactose. Patienter med sjældne arvelige problemer med

galaktoseintolerans, Lapp laktasemangel eller glukose-galaktose malabsorption bør ikke

tage denne medicin.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Interaktionsundersøgelser er kun udfør hos voksne.

Farmakodynamiske interaktioner

Andre non-steroide antiinflammatoriske stoffer (NSAID-præparater) og acetylsalicylsyre >

3g/d

Indtagelse af flere (se pkt. 4.4) nonsteroide antiinflammatoriske stoffer, herunder

acetylsalicylsyre givet i antiinflammatoriske doser (≥ 1g som enkelt indtagelse eller ≥ 3g som

total dagligt dosis) anbefales ikke, da samtidig administration af flere NSAID-præparater kan

øge risikoen for gastrointestinal ulcus og blødning på grund af en synergistisk effekt.

Kortikosteroider (f.eks. glukokortikoider)

Samtidig brug af kortikosteroider skal gøres med forsigtighed på grund af en øget risiko for

blødning eller gastrointestinal ulcus.

Antikoagulantia eller heparin administreret til ældre eller ved kurative doser

Væsentlig øget risiko for blødning på grund af hæmning af blodpladefunktionen og skade på

den gastroduodenale slimhinde. NSAID-præparater kan forøge virkningen af antikoagulantia,

36634_spc.doc

Side 6 af 15

såsom warfarin (se pkt. 4.4). Samtidig brug af NSAID-præparater og antikoagulantia eller

heparin, administreret til ældre eller ved kurative doser, anbefales ikke (se pkt. 4.4). I de

resterende tilfælde af heparin-anvendelse skal der udvises forsigtighed på grund af en forøget

risiko for blødning.

INR skal monitoreres omhyggeligt, hvis denne kombination ikke kan undgås.

Trombolytika og trombocythæmmende midler

Øget risiko for blødning via hæmning af trombocytfunktion og skader på den gastroduodenale

slimhinde (se pkt. 4.4).

Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI)

Øget risiko for gastrointestinal blødning.

Diuretika, ACE-hæmmere og angiotensin II-antagonister

NSAID-præparater kan reducere virkningen af diuretika og andre antihypertensive

lægemidler. Hos visse patienter med nedsat nyrefunktion (f.eks. dehydrerede patienter eller

ældre patienter med nedsat nyrefunktion) kan samtidig administration af en ACE-hæmmer

eller angiotensin II-antagonister samt midler, der hæmmer cyclooxygenase, medføre

yderligere nedsættelse af nyrefunktionen, herunder muligt akut nyresvigt, som i reglen er

reversibelt. Derfor bør kombinationsterapi administreres med forsigtighed, især hos ældre.

Patienterne skal hydreres tilstrækkeligt, og nyrefunktionen bør monitoreres efter starten på

samtidig behandling og regelmæssigt derefter (se også pkt. 4.4).

Andre antihypertensive lægemidler (f.eks. beta-blokkere)

Som for sidstnævnte kan der forekomme en mindsket antihypertensiv virkning af beta-

blokkere (pga. hæmning af prostaglandiner med vasodilatorisk effekt).

Calcineurinhæmmere (f.eks. ciclosporin, tacrolimus)

Nefrotoksicitet grundet calcineurin-hæmmere kan forøges af NSAID-præparater via renal

prostaglandinmedieret effekter. Under kombinationsbehandling skal nyrefunktion måles.

Omhyggelig overvågning af nyrefunktion anbefales, især hos ældre.

Intrauterin kontraception

NSAID-præparater er rapporteret at kunne nedsætte virkningen af intrauterine anordninger.

En nedsat virkning af spiraler o. l. pga. NSAID-præparater er tidligere blevet rapporteret, men

der er behov for yderligere bekræftelse heraf.

Famakokinetiske interaktioner (virkningen af meloxicam på farmakokinetikken af andre

lægemidler)

Lithium

NSAID-præparater er rapporteret at øge serum-lithiumniveauet (via reduceret renal

udskillelse af lithium), som kan nå toksiske værdier. Samtidig behandling med lithium og

NSAID-præparater anbefales ikke (se pkt. 4.4). Hvis denne kombination menes at være

nødvendig, bør lithiumkoncentrationerne i plasma overvåges nøje i den første justering samt

ved ophør af behandling med meloxicam.

Methotrexat

NSAID-præparater kan nedsætte den tubulære sekretion af methotrexat, hvorved

plasmakoncentrationen af methotrexat stiger. Derfor anbefales samtidig behandling med

36634_spc.doc

Side 7 af 15

NSAID-præparater ikke til patienter, der får høje doser af methotrexat (mere end 15 mg/uge)

(se pkt. 4.4).

Risikoen for interaktion mellem NSAID-præparater og methotrexat bør også overvejes hos

patienter på lave doser af methotrexat, især hos patienter med svækket nyrefunktion.

Såfremt samtidig behandling er nødvendig, bør blodtallet og nyrefunktionen monitoreres.

Forsigtighed bør udvises i tilfælde, hvor NSAID-præparater og methotrexat gives inden for

3 dage, da plasmakoncentrationen for methotrexat kan stige og forårsage øget toksicitet.

Selvom farmakokinetikken af methotrexat (15 mg/uge) ikke var relevant påvirket af samtidig

meloxicam-behandling, bør det tages i betragtning, at den hæmatologiske toksicitet af

methotrexat kan forstærkes af behandling med NSAID-præparater (se ovenstående) (se pkt.

4.8).

Farmakokinetiske interaktioner (påvirkninger af andre lægemidler på farmakokinetikken af

meloxicam)

Cholestyramin

Cholestyramin accelererer elimineringen af meloxicam ved at forstyrre den enterohepatiske

cirkulation, så clearance af meloxicam forøges med 50 %, og halveringstiden formindskes til

13±3 timer. Denne interaktion er klinisk signifikant.

Der blev ikke påvist klinisk relevante farmakokinetiske lægemiddel-lægemiddel interaktioner

med hensyn til samtidig brug af antacida, cimetidin og digoxin.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Hæmning af prostaglandinsyntesen kan have skadelig indvirkning på graviditeten og/eller

den embryonale/føtale udvikling. Data fra epidemiologiske studier tyder på en øget risiko

for spontan abort og for medfødte misdannelser i barnets hjerte samt for gastroschisis efter

brug af en prostaglandinsyntesehæmmer tidligt i graviditeten. Den absolutte risiko for

medfødte misdannelser i hjertet steg fra mindre end 1 % til cirka 1,5 %. Risikoen menes at

stige med øget dosis og behandlingsvarighed. Hos dyr har administration af en prostaglan-

dinsyntesehæmmer vist at medføre en øget hyppighed af præ- og postimplantationstab

samt embryo-/fosterdød. Endvidere er der fundet en øget forekomst af flere misdannelser,

herunder kardiovaskulære, hos dyr, der har været eksponeret for en prostaglandinsyntese-

hæmmer i den organudviklende periode.

I graviditetens første og andet semester, bør meloxicam ikke ordineres, medmindre det er

klart nødvendigt. Hvis meloxicam anvendes af en kvinde, som ønsker at blive gravid, eller

tages under første og andet trimester af graviditeten, bør dosis være så lav og behan-

dlingstiden så kort som mulig.

Under tredje trimester af graviditeten kan alle prostaglandinsyntesehæmmere udsætte:

fosteret for:

kardiopulmonal toksicitet (for tidlig lukning af ductus ateriosus samt pulmonal hy-

pertension);

renal dysfunktion, som kan udvikle sig til nyresvigt med oligohydramnion;

moderen og det nyfødte barn, ved graviditetens slutning, for:

36634_spc.doc

Side 8 af 15

mulig forlænget blødningstid som følge af en nedsat aggregationsevne for trombo-

cytterne, hvilket kan forekomme selv i forbindelse med meget lav dosis;

hæmning af livmoderkontraktioner, hvilket kan resultere i forsinket fødsel eller for-

længet fødselsvarighed.

Grundet ovenstående er meloxicam kontraindiceret under tredje trimester af graviditeten.

Amning

Selv om der ikke er nogen erfaring med meloxicam, er NSAID'er kendt for at blive udskilt

i modermælken. Administration af meloxicam frarådes derfor hos kvinder, der ammer.

Fertilitet

Som med andre lægemidler, der hæmmer cyclooxygenase/prostaglandin syntesen, kan

brug af meloxicam nedsætte fertiliteten og anbefales ikke til kvinder, der prøver at blive

gravide. Hos kvinder, der har problemer med at blive gravide, eller er i gang med under-

søgelser for infertilitet, bør seponering af meloxicam overvejes.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ingen specielle undersøgelser vedrørende evnen til at føre motorkøretøj eller betjene

maskiner. På basis af den farmakodynamiske profil og de rapporterede bivirkninger har

meloxicam dog sandsynligvis ingen eller kun ubetydelig virkning på disse evner. Det anbe-

fales imidlertid at undlade at køre bil eller betjene maskiner, når der opstår synsforstyrrel-

ser eller døsighed, svimmelhed eller andre forstyrrelser af centralnervesystemet.

4.8

Bivirkninger

a) Generel beskrivelse

Kliniske forsøg og epidemologiske data tyder på, at brug af nogle NSAID-præparater (især

ved høje doser og ved langvarig behandling) kan forbindes med en lille øget risiko for

tilfælde af arterietrombose (for eksempel myokardieinfarkt eller slagtilfælde) (se pkt. 4.4).

Der er rapporteret tilfælde af ødemer, hypertension og hjerteinsufficiens i forbindelse med

NSAID-behandling.

De mest almindeligt observerede bivirkninger er af gastrointestinal art. Peptisk ulcus,

perforation eller gastrointestinale blødninger, som kan være fatale, især hos ældre, kan

forekomme (se pkt. 4.4). Endvidere er der rapporteret kvalme, opkastning, diarré, flatulens,

obstipation, dyspepsi, abdominalsmerter, melæna, hæmatemese, ulcerativ stomatitis,

forværring af colitis og Morbus Crohn (se pkt. 4.4) efter brug af meloxicam. Gastritis er

observeret mindre hyppigt.

Hyppigheden, som er angivet nedenfor, er baseret på forekomsten af rapporterede

bivirkninger i 27 kliniske undersøgelser med en behandlingsvarighed på mindst 14 dage.

Informationerne er baseret på kliniske undersøgelser af 15197 patienter, som er blevet

behandlet med daglige doser på 7,5 eller 15 mg meloxicam-tabletter i en periode på op til

et år.

Bivirkninger, som er fremkommet som resultat af rapporter, der er modtaget i forbindelse

med administrering af det markedsførte produkt, er inkluderet.

36634_spc.doc

Side 9 af 15

Bivirkningerne er opstillet under overskrifter af hyppighed ved brug af følgende konven-

tion:

Meget almindelig (≥1/10)

Almindelig (≥1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (≥1/1.000 til <1/100)

Sjælden (≥1/10.000 til <1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra tilgængelige data)

b) Tabel over bivirkninger

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

Anæmi

Sjælden:

Unormalt blodtal (herunder differentialtælling af hvide

blodlegemer), leucopeni, trombocytopeni

Der er rapporteret om meget sjældne tilfælde af agranulocytose (se pkt. c).

Immunsystemet

Ikke almindelig:

Allergiske reaktioner udover anafylaktiske/anafylaktoide

reaktioner.

Ikke kendt:

Anafylaktisk reaktion/anafylaktoid reaktion

Psykiske forstyrrelser

Sjælden:

Humørsvingninger, mareridt

Ikke kendt:

Konfusion, desorientering

Nervesystemet

Almindelig:

Hovedpine

Ikke almindelig:

Svimmelhed, døsighed

Øjne

Sjælden:

Synsforstyrrelser, herunder sløret syn, konjunktivitis

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Vertigo

Sjælden:

Tinnitus

Hjerte

Sjælden:

Palpitationer

Der er rapporteret hjerteinsufficiens i forbindelse med NSAID-behandling.

Vaskulære sygdomme

Ikke almindelig:

Blodtryksstigning (se pkt. 4.4), rødmen

Luftveje, thorax og mediastinum

Sjælden:

Astma hos patienter, der er allergiske over for acetylsalicylsyre

eller andre NSAID-præparater

36634_spc.doc

Side 10 af 15

Mave-tarm-kanalen

Meget almindelig:

Dyspepsi, kvalme, opkastning, abdominalsmerter, konstipation,

flatulens, diarré

Ikke almindelig:

Okkult eller makroskopisk gastrointestinal blødning, stomatitis,

gastritis, sure opstød

Sjælden:

Colitis, gastroduodenalt ulcus, øsophagitis

Meget sjælden:

Gastrointestinal perforation

Ikke kendt:

Pancreatitis

Gastrointestinale blødninger, sår eller perforation kan sommetider være alvorlige og

potentielt fatale, især hos ældre (se pkt. 4.4).

Lever- og galdeveje

Ikke almindelig:

Leverfunktionsforstyrrelse (f.eks. forhøjede transaminaser eller

bilirubin)

Meget sjælden:

Hepatitis

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Angioødem, pruritus, hududslæt

Sjælden:

Urticaria. Alvorlige bivirkninger på huden (SCAR): Stevens-

Johnson's syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN)

(se pkt. 4.4),

Meget sjælden:

Bulløs dermatitis, erythema multiforme

Ikke kendt:

Lysoverfølsomhedsreaktioner

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig

Natrium- og væskeretention, hyperkaliæmi (se pkt. 4.4 og 4.5),

unormal nyrefunktionstest (forhøjet serumkreatinin og/eller

serumcarbamid)

Meget sjælden

Akut nyresvigt, især hos patienter med risikofaktorer (se pkt. 4.4)

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Ødemer, herunder ødemer i underbenet

c) Information, der karakteriserer individuelle alvorlige og/eller hyppigt opståede

bivirkninger

Meget sjældne tilfælde af agranulocytose er blevet rapporteret hos patienter behandlet med

meloxicam og andre potentielle myelotoksiske lægemidler (se pkt. 4.5).

d) Bivirkninger, der endnu ikke er observeret i forbindelse med produktet, men som er

almindeligt kendt for at kunne tilskrives andre kemiske forbindelser i denne klasse.

Organiske nyreskader, som sandsynligvis fører til akut nyresvigt: Der er rapporteret om

meget sjældne tilfælde af interstitiel nephritis, akut tubulær nekrose, nefrotisk syndrom og

papillær nekrose (se pkt. 4.4).

36634_spc.doc

Side 11 af 15

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer efter akut overdosering med NSAID er sædvanligvis begrænset til letargi,

døsighed, kvalme, opkastning og epigastrisk smerte, der almindeligvis er reversible med

understøttende pleje. Gastrointestinal blødning kan forekomme.

Svær forgiftning kan resultere i hypertension, akut nyresvigt, hepatisk dysfunktion,

respiratorisk depression, koma, kramper, kardiovaskulær kollaps og hjertestop.

Anafylaktoide reaktioner er blevet rapporteret ved terapeutisk indtagelse af NSAID-

præparater og kan forekomme efter en overdosis.

Patienterne bør behandles med symptomatisk og understøttende pleje efter en overdosis af

NSAID. Fremskyndet fjernelse med en 4 g oral dosis af cholestyramin givet tre gange om

dagen blev påvist i en klinisk afprøvning.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: M 01 AC 06. Ikke-steroide antiinflammatoriske og antireumatiske midler.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Meloxicam er et ikke-steroidt antiinflammatorisk middel (NSAID) i oxicam-gruppen med

antiinflammatoriske, analgetiske og antipyretiske egenskaber.

Meloxicams antiinflammatoriske egenskaber er påvist i klassiske inflammationsmodeller.

Som ved andre NSAID-præparater er den eksakte virkningsmekanisme ukendt. Der er dog

mindst en fælles virkningsmekanisme hos alle NSAID-præparater (inklusive meloxicam):

Hæmning af biosyntesen af prostaglandiner, som er kendte inflammationsmediatorer.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Meloxicam absorberes godt fra mave-tarm-kanalen, hvilket afspejles ved en høj absolut

biotilgængelighed på 89 % efter oral indtagelse (kapsel). Tabletter, oral suspension og kapsler

har vist sig at være bioækvivalente.

36634_spc.doc

Side 12 af 15

Efter enkeltdosisadministration af meloxicam opnås middel maksimal plasmakoncentration

inden for 2 timer for suspensionen og inden for 5-6 timer for de faste orale lægemiddelformer

(kapsler og tabletter).

Efter gentagne doseringer blev steady-state nået inden for 3-5 dage. Dosering en gang daglig

fører til plasmakoncentrationer med et relativt lille peak/trough-udsving i området 0,4-1,0

µg/ml for 7,5 mg doserne og 0,8-2,0 µg/ml for 15 mg doserne (henholdsvis C

og C

steady-state). Maksimale plasmakoncentrationer af meloxicam ved steady-state opnås inden

for 5-6 timer for henholdsvis tabletter, kapsler og oral suspension. Kontinuerlig behandling i

perioder af mere end et år resulterer i lægemiddel-koncentrationer, der ligner de

koncentrationer, der blev målt, da steady-state først blev opnået. Graden af absorption af

meloxicam efter oral indtagelse ændres ikke af samtidig fødeindtagelse.

Distribution

Meloxicam er meget stærkt bundet til plasmaproteiner, hovedsageligt albumin (99 %).

Meloxicam penetrerer ind i ledvæsken, og der opnås en koncentration på ca. halvdelen af den

i plasma. Fordelingsvolumenet er lavt, i gennemsnit 11 l. Den interindividuelle variation er i

størrelsesordenen 30-40 %.

Biotransformation

Meloxicam gennemgår omfattende biotransformation i leveren. Fire farmakodynamisk

inaktive metabolitter blev identificeret i urinen. Hovedmetabolitten, 5’-carboxymeloxicam

(60 % af dosis), dannes ved oxidation af en intermediær metabolit 5’-

hydroxymethylmeloxicam, som også udskilles i mindre grad (9 % af dosis). In vitro studier

antyder, at CYP 2C9 samt til dels CYP 3A4 isoenzymet spiller en vigtig rolle i denne

metaboliske omdannelse. Patientens peroxydase aktivitet er sandsynligvis ansvarlig for de

andre to metabolitter, som udgør henholdsvis 16 % og 4 % af den indtagne dosis.

Elimination

Meloxicam udskilles hovedsagelig som metabolitter og i lige grad med urin og fæces. Mindre

end 5 % udskilles uforandret i fæces, mens kun spor af det uomdannede stof udskilles i

urinen.

Den gennemsnitlige halveringstid er ca. 20 timer. Total plasmaclearance er i gennemsnit 8

ml/min.

Linearitet/ikke-linearitet

Meloxicam demonstrerer linear farmakokinetik ved dosis fra 7,5 mg til 15 mg efter oral eller

intramuskulær administration.

Specielle befolkningsgrupper

Lever-/nyreinsufficiens

Hverken leverinsufficiens, mild eller moderat nyreinsufficiens har en betydende virkning på

meloxicams farmakokinetik. Ved terminal nyresvigt kan det forøgede fordelingsvolumen

medføre koncentration af meloxicam, og dosis på 7,5 mg må ikke overstiges (se pkt. 4.2).

Ældre

Gennemsnitlig plasmaclearance ved steady-state hos ældre var en anelse lavere end for yngre

patienter.

36634_spc.doc

Side 13 af 15

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Meloxicams toksikologiske profil har i prækliniske studier vist sig at være identisk med

andre NSAID-præparater: Gastrointestinale ulcera og erosioner, renal papillær nekrose ved

høje doser ved kronisk indtagelse hos to dyrearter.

Orale reproduktionsstudier hos rotter har vist fald i antallet af ovulationer og hæmning af

implantationer og embryotoksiske virkninger (forøgelse af resorptioner) ved maternotok-

siske dosisniveauer på 1 mg/kg og derover. Studier af reproduktionstoksicitet hos rotter og

kaniner viste ingen teratogenicitet op til en peroral dosis på 4 mg/kg hos rotter og 80 mg/kg

hos kaniner.

De anvendte dosisniveauer overskred den kliniske dosis (7,5-15 mg) med en faktor på 10

til 5 gange ved en mg/kg dosering (person på 75 kg). Føtotoksiske virkninger ved slutnin-

gen af drægtigheden, som er kendt for alle prostaglandinsyntesehæmmere, er beskrevet.

Der er ikke fundet tegn på mutagen effekt, hverken in vitro eller in vivo. Der er ikke fundet

nogen karcinogen risiko hos rotter og mus ved doser, der er langt højere end de doser, der

anvendes i klinisk brug.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Natriumcitrat

Lactosemonohydrat

Cellulose, mikrokrystallinsk

Crospovidon

Silica, kolloid vandfrit

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Ingen.

6.5 Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PVDC/aluminiumblisterkort.

Pakningsstørrelser

1, 2, 7, 10, 14, 15, 20, 28, 30, 50, 60, 100, 140, 280, 300, 500 og 1.000 tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

36634_spc.doc

Side 14 af 15

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Actavis Group PTC ehf.

Reykjavikurvegur 76-78

220 Hafnarfjordur

Island

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

7,5 mg: 36634

15 mg:

36635

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

29. juli 2004

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

22. november 2017

36634_spc.doc

Side 15 af 15