Cefotaxim "Eberth"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Cefotaxim "Eberth" 500 mg pulver til injektionsvæske, opløsning
  • Dosering:
  • 500 mg
  • Lægemiddelform:
  • pulver til injektionsvæske, opløsning
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Cefotaxim "Eberth" 500 mg pulver til injektionsvæske, opløsning
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 35504
  • Sidste ændring:
  • 01-02-2018

Produktresumé

4. november 2014

PRODUKTRESUMÉ

for

Cefotaxim ”Eberth”, pulver til injektionsvæske, opløsning

0.

D.SP.NR.

22022

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Cefotaxim ”Eberth”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Hvert hætteglas à 500 mg indeholder 500 mg cefotaxim (som cefotaximnatrium).

Hjælpestof(fer)

Hvert hætteglas à 500 mg indeholder 24 mg natrium.

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Pulver til injektionsvæske, opløsning.

Udseende: Hvidt til let gulligt pulver.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Cefotaxim er indiceret til behandling af følgende svære infektioner, når det vides eller

anses for meget sandsynligt, at infektionen skyldes bakterier, der er følsomme over for

cefotaxim (se pkt. 5.1):

Bakteriel pneumoni.

Komplicerede infektioner i nyrerne og øvre urinveje.

Svære infektioner på huden og bløddele.

Genitale infektioner forårsaget af gonokokker, specielt når penicillin har svigtet eller er

uegnet.

Intraabdominale infektioner (såsom peritonitis).

Akut bakteriel meningitis.

Septiske infektioner der hidrører fra lunger, urinveje eller tarmsystemet.

Der skal tages hensyn til officielle retningslinier vedrørende hensigtsmæssig brug af

antibiotika.

35504_spc.doc

Side 1 af 17

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Cefotaxim kan administreres som intravenøs bolusinjektion, som intravenøs infusion eller

som intramuskulær injektion efter rekonstitution af opløsningen efter nedenstående

instruktioner. Dosering og administrationsmåde bør fastlægges på baggrund af infektionens

sværhedsgrad, de kausative mikroorganismers sensibilitet og patientens tilstand.

Behandlingen kan indledes før resultaterne af sensitivitetstest er kendte.

Cefotaxim har synergistiske virkninger med aminoglykosider. Bland ikke aminoglykosider

og cefotaxim i den samme sprøjte eller de samme infusionsvæsker.

Voksne og unge (12-18 år)

Den sædvanlige dosis til voksne og unge er 2 til 6 g daglig. Den daglige dosis bør deles i 2

enkeltdoser hver 12. time. Dog kan doseringen varieres efter infektionens sværhedsgrad, de

kausative mikroorganismers sensitivitet og patients tilstand.

Almindelige infektioner ved tilstedeværelse af (eller mistanke om) en følsom

mikroorganisme:

1 g hver 12. time svarende til en total dagsdosis på 2 g.

Infektioner ved tilstedeværelse af (eller mistanke om) flere følsomme eller moderat

følsomme mikroorganismer: 1-2 g hver 12. time svarende til en total dagsdosis på 2-4 g.

Svære infektioner forårsaget af uidentificerede mikroorganismer eller til infektioner, der

ikke kan lokaliseres: 2-3 g som en enkeltdosis hver 6.-8. time op til en maksimal dagsdosis

på 12 g.

Spædbørn og børn (i alderen fra 28 dage op til 11 år)

Den normale dosis for spædbørn og børn < 50 kg er 50-100 mg/kg/dag fordelt på 2 til 4

doser (hver 12.til 6. time).

Ved meget svære infektioner kan det være påkrævet med op til 200 mg/kg/dag fordelt på 2

til 4 doser. For spædbørn og børn >50 kg bør den normale dosis for voksne anvendes uden

at overskride den maksimale daglige dosis på 12 g.

Nyfødte, født til terminen (0-27 dage)

Nyfødte, født til terminen 0-7 dage (alle sværhedsgrader): Den anbefalede dosis er 50

mg/kg/dag fordelt på 2 lige store doser (hver 12. time).

Nyfødte, født til terminen 8-27 dage: Den anbefalede dosis er 150 mg/kg/dag fordelt på 3

lige store doser (hver 8. time).

Se også særlig dosisrekommandation for meningitis nedenfor.

For tidligt fødte børn

Den anbefalede dosis er 50 mg/kg/dag fordelt på 2 til 4 doser (hver 12. til 6. time).

Maksimal dosis bør ikke overskrides på grund af de endnu ikke fuldt modnede nyrer og

nyrefunktionen.

Ældre

Dosisjustering er ikke påkrævet, forudsat at nyre- og leverfunktionen er normal.

35504_spc.doc

Side 2 af 17

Andre anbefalinger

Gonoré

Ved ukompliceret gonoré administreres en enkelt injektion Cefotaxim ”Eberth” 0,5 g

(intramuskulært). Til behandling af komplicerede infektioner skal der tages hensyn til

tilgængelige officielle retningslinier. Syfilis bør udelukkes før behandlingen indledes.

Bakteriel meningitis

Til voksne anbefales daglige doser på 6 til 12 g fordelt på lige store doser hver 6. til 8.

time.

Spædbørn og småbørn (28 dage til 23 måneder) og børn (2 til 11 år)

150 til 200 mg/kg fordelt på lige store doser hver 6. til 8. time.

Nyfødte, født til terminen

Nyfødte, født til terminen 0-7 dage: 50 mg/kg/dag fordelt på 2 doser (hver 12. time).

Nyfødte født til terminen, 8-27 dage 50 mg/kg hver 8. time.

Intraabdominale infektioner

Til behandling af intraabdominale infektioner bør cefotaxim anvendes i kombination med

et antibiotikum, der er virksomt til behandling af anaerober (se pkt. 5.1).

Behandlingsvarighed

Behandlingsvarigheden med cefotaxim afhænger af patientens kliniske tilstand og varierer

efter sygdomsårsagen. Administration af cefotaxim bør fortsætte, indtil symptomerne har

aftaget, eller til der er evidens for, at bakterierne er eliminerede.

Behandling over mindst 10 dage er nødvendig ved infektioner forårsaget af Streptococcus

pyogenes (parenteral terapi kan ændres til en passende oral terapi før udgangen af 10 dags

perioden).

Nedsat nyrefunktion

Hos voksne patienter med en kreatininclearance på

5 ml/min svarer den indledende

dosis til den anbefalede normale dosis, men vedligeholdelsesdosis bør halveres uden

ændring i doseringsfrekvensen.

Dialyse eller peritonealdialyse

Til patienter i hæmodialyse og peritonealdialyse er det tilstrækkeligt at give en i.v.

injektion på 0,5 g – 2 g ved afslutningen af hver dialysesession, og gentaget hver 24. time,

for at behandle de fleste infektioner effektivt.

Sepsis

Kombination med et andet passende antibiotikum bør overvejes i tilfælde af gram-negative

patogener (se pkt. 5.1).

Administrationsmetoder

Intramuskulær injektion er kun beregnet til særlige kliniske situationer og skal indgå i en

vurdering af risici og fordele! Det anbefales, at der ikke injiceres mere end 4 ml unilateralt.

Hvis den daglige dosis overskrider 2 g cefotaxim, eller hvis cefotaxim injiceres hyppigere

end to gange daglig anbefales i.v.-behandling.

35504_spc.doc

Side 3 af 17

Intramuskulær administration af cefotaxim, der er rekonstitueret med lidocain, bør ikke

administreres til børn i det første leveår. Produktinformationen for det valgte

lidocainholdige lægemiddel skal tages i betragtning.

For at undgå enhver risiko for infektioner skal rekonstitution af infusionen foregå under

lukkede aseptiske forhold. Udskyd ikke infusionen efter rekonstitution af opløsningen.

Intravenøs infusion

Til kort intravenøs infusion: efter rekonstitution bør opløsningen administreres som en 20

minutters intravenøs infusion.

Til langvarig intravenøs infusion: efter rekonstitution bør opløsningen administreres som

en 50-60 minutters intravenøs infusion.

Intravenøs injektion

Til intravenøs injektion: efter rekonstitution bør injektionen administreres over 3-5

minutter.

Under overvågning efter markedsføring har der været rapporteret potentielt livstruende

arytmier hos meget få patienter, som fik hurtig intravenøst administreret cefotaxim via et

centralt venekateter.

Intramuskulær injektion

Opløsningen bør administreres som dyb intramuskulær injektion. Opløsninger med

lidocain må ikke administreres intravenøst. Hvis den totale daglige dosis er mere end 2 g,

bør intravenøs administration vælges. I tilfælde af svære infektioner kan intramuskulær

injektion ikke anbefales.

Følgende tabel viser fortyndingsvolumen for hvert hætteglas størrelse.

Administrationsmetode

Hætteglas

størrelse

Kortvarig

intravenøs

infusion

Langvarig

intravenøs

infusion

Intravenøs

Injektion

Intramuskulær

injektion

0,5 g

2 ml

(250 mg/ml)

2 ml

(250 mg/ml)

40-50 ml

(25 mg-20

mg/ml)

4 ml

(250 mg/ml)

4 ml

(250 mg/ml)

40-50 ml

(50 mg-40

mg/ml)

100 ml

(20 mg/ml)

10 ml

(200 mg/ml)

Instruktioner for rekonstitution af lægemidlet inden administration, se pkt. 6.6.

4.3

Kontraindikationer

Cefotaxim må ikke anvendes til patienter med:

overfølsomhed over for det aktive stof cefotaxim, over for andre cefalosporiner eller

over for et eller flere af hjælpestofferne.

35504_spc.doc

Side 4 af 17

pludselig og/eller alvorlig krydsoverfølsomhedsreaktion over for ethvert beta-lactam

antibiotikum (f.eks. penicillin) i anamnesen (se pkt. 4.4).

Farmaceutiske former, der indeholder lidocain:

Kendt overfølsomhed over for lidocain eller andre lokalanæstetika af amidtypen i

anamnesen.

Hjerteblok, der ikke er behandlet med pacemaker.

Alvorligt hjertesvigt.

Intravenøs administration.

Spædbørn under 30 måneder.

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Anafylaktiske reaktioner

Der er blevet rapporteret alvorlige, herunder dødelige, overfølsomhedsreaktioner hos

patienter, der fik cefotaxim (se pkt. 4.3 og 4.8).

Hvis der forekommer overfølsomhedsreaktioner skal behandlingen stoppes og passende

akut behandling skal påbegyndes. Særlig omhu er indiceret hos patienter, som har haft

enhver form for allergisk reaktion over for penicilliner eller et hvilket som helst andet

betalactam-antibiotikum, da krydsallergi kan forekomme (kontraindiceret på grund af

kendte overfølsomhedsreaktioner, se pkt. 4.3).

Alvorlige bulløse reaktioner

Der er blevet rapporteret alvorlige bulløse hudreaktioner som Stevens-Johnson syndrom

eller toksisk epidermal nekrolyse med cefotaxim (se pkt. 4.8). Patienter skal rådes til straks

at kontakte lægen inden behandlingen fortsættes, hvis der opstår reaktioner i hud og/eller

slimhinder.

Clostridium difficile-associeret sygdom (f.eks. pseudomembranous colitis)

Clostridium difficile-associeret sygdom (f.eks. pseudomembranøs colitis) er blevet

rapporteret i forbindelse med anvendelse af bredspektrede antibiotika. Det er derfor vigtigt

at overveje denne diagnose hos patienter, som udvikler kraftig diarré under eller efter

administration af cefotaxim. Hvis der opstår diarré, især hvis den er kraftig og/eller

vedvarende, under behandlingen eller i de første uger efter behandlingen, kan det være

symptom på Clostridium difficile-associeret sygdom (CDAD). CDAD kan variere i

sværhedsgrad fra let til livstruende, af hvilke den alvorligste form er pseudomembranøs

colitis. Tilstedeværelsen af C. difficile-toksin bør undersøges, og behandlingen med

cefotaxim bør afbrydes, hvis der er mistanke om colitis. Diagnosen af denne sjældne men

potentielt dødelige tilstand, kan bekræftes ved hjælp af toksinbestemmelse, endoskopi

og/eller vævsprøver. Hvis diagnosen pseudomembranøs colitis mistænkes, skal cefotaxim

straks seponeres og passende specifik antibiotikabehandling (f.eks. oral vancomycin eller

metronidazol) bør iværksættes med det samme. Clostridium difficil- associeret sygdom kan

fremmes ved fækal stase. Lægemidler, der hæmmer peristaltikken bør ikke gives.

Hæmatologiske reaktioner

Da hæmatologiske abnormiteter (leukopeni, neutropeni og sjældnere agranulocytose) kan

udvikles under behandling med cefotaxim bør blodbilledet overvåges, hvis behandlingen

varer længere end 7 dage. Behandlingen bør afbrydes i tilfælde af neutropeni (<1400

neutrofile/mm

35504_spc.doc

Side 5 af 17

Neurotoksicitet

Især hos patienter med nedsat nyrefunktion kan store doser beta-lactam-antibiotika,

herunder cefotaxim, medføre encephalopati (f.eks. nedsat bevidsthedsniveau, unormale

bevægelser og kramper) (se pkt. 4.8). Patienter skal rådes til straks at kontakte lægen inden

behandlingen fortsættes, hvis sådanne reaktioner forekommer.

Astma

Cefotaxim bør anvendes med forsigtighed til patienter med disposition for allergisk

sygdom og astma.

Superinfektion

Ligesom med andre bredspektrede antibiotika kan lang tids anvendelse resultere i kraftig

vækst af resistente mikroorganismer, hvilket kan kræve afbrydelse af behandlingen. Hvis

der opstår superinfektion under behandlingen, bør specifik antimikrobiel behandling

iværksættes, hvis det anses for klinisk nødvendigt.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Dosis skal justeres svarende til den beregnede kreatininclearance (se pkt. 4.2).

Der skal udvises forsigtighed, hvis cefotaxim administreres sammen med aminoglykosider,

probenecid eller andre nefrotoksiske lægemidler (se pkt. 4.5). Hos disse patienter, hos

ældre og hos patienter med eksisterende nedsat nyrefunktion skal nyrefunktionen

monitoreres.

Forholdsregler ved administration

Bland ikke aminoglykosider og cefotaxim i samme sprøjte eller de samme

infusionsvæsker.

Hurtig intravenøs infusion af cefotaxim kan medføre potentielt livstruende arytmier (se

pkt. 4.8). Den anbefalede injektions- eller infusionstid skal overholdes (se pkt. 4.2).

For at nedsætte risikoen for trombophlebitis er særlig forsigtighed påkrævet. Den

anbefalede injektions- eller infusionstid skal overholdes (se pkt. 4.2).

Ved intramuskulær injektion af cefotaxim med lidocain skal produktresumeét for lidocain

tages i betragtning (se også pkt. 4.3).

Indtagelse af natrium

Natriumindholdet i cefotaxim (2,09 mmol/g) bør tages i betragtning ved ordination til

patienter, der behøver natriumretention.

Virkning på laboratorieprøver

Ligesom med andre cefalosporiner er positiv Coombs test blevet set hos nogle patienter

behandlet med cefotaxim. Dette fænomen kan interferere med forligelighedsprøver på

blod.

En falsk positiv reaktion overfor glucose kan forekomme med reducerende substanser

(Benedicts eller Fehlings opløsning eller med Clinitest-tabletter), men ikke ved anvendelse

af specifikke enzymbaserede tests (glukoseoxidasemetoder).

35504_spc.doc

Side 6 af 17

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Urikosurika

Probenecid interfererer med den renale tubulære overførsel af cefotaxim, hvorved

cefotaxims eksponering stiger op til det dobbelte og nedsætter samtidigt den renale

udskillelse til cirka det halve af de terapeutiske doser. På grund af det stor terapeutisk

indeks af cefotaxim, er der intet behov for en dosisjustering hos patienter med en normal

nyrefunktion. En dosisjustering kan være nødvendig hos patienter med nedsat/en reduceret

nyrefunktion (se pkt. 4.2 og 4.4).

Orale antikonceptionsmidler

Virkningen af orale antikonceptionsmidler kan nedsættes ved samtidig brug af cefotaxim.

Derfor bør der anvendes yderligere præventive metoder under behandling med cefotaxim.

Aminoglykosider, antibiotika og diuretika

Som andre cefalosporiner kan cefotaxim forstærke den nefrotoksiske virkning af

nefrotoksiske lægemidler såsom aminoglykosider eller potente diuretika (f.eks. furosemid).

Nyrefunktionen skal overvåges hos disse patienter (se pkt. 4.4).

Bakteriostatiske antibiotika

Cefotaxim bør ikke kombineres med bakteriostatiske antibiotika (f.eks. tetracykliner,

erythromycin og chloramphenicol), da en antagonistisk virkning er mulig.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Cefotaxims sikkerhed er ikke klarlagt i forbindelse med human graviditet.

Dyreforsøg indicerer ikke nogle direkte eller indirekte skadelige virkninger mht.

reproduktionstoksicitet.

Der er dog ikke udført fyldestgørende og velkontrollerede forsøg med gravide kvinder.

Cefotaxim krydser placentabarrieren. Cefotaxim bør derfor kun anvendes på tvingende

indikation under graviditet, hvis fordelen opvejer den mulige risiko.

Amning

Cefotaxim udskilles i human modermælk. Virkningen på den fysiologiske tarmflora hos

det ammende spædbarn kan medføre diarré, kolonisering med gærsvampe, og

sensibilisering af spædbarnet kan ikke udelukkes.

Der skal derfor træffes en afgørelse om enten at ophøre med amning eller ophøre med

behandlingen under hensyntagen til fordelen af amning for barnet og behandlingens fordel

for kvinden.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ingen tegn på at cefotaxim direkte nedsætter evnen til at føre motorkøretøj eller

betjene maskiner.

35504_spc.doc

Side 7 af 17

Især hos patienter med nyreinsufficiens kan store doser cefotaxim medføre encephalopati

(f.eks. nedsat bevidsthedsniveau, unormale bevægelser og kramper) (se pkt. 4.8).

Patienterne skal rådes til ikke at køre eller betjene maskiner, hvis der opstår sådanne

symptomer.

4.8

Bivirkninger

Ca. 5 % af alle behandlede patienter kan forvente at opleve bivirkninger. Disse er for det

meste dosisafhængige og skyldes den farmakologiske virkning af lægemidlet.

System-

organ-klasse

Meget

almin-

delig

(≥1/10)

Almindelig

(≥1/100 til

<1/10)

Ikke

almindelig

(≥1/1.000

til <1/100)

Sjælden

(≥1/10.000 til

<1/1.000)

Meget sjælden

(<1/10. 000),

ikke kendt,

kan ikke

estimeres ud

fra forhånden-

værende data)

Ikke kendt,

kan ikke

estimeres ud

forhånden-

værende data)

Infektioner

og

parasitære

sygdomme

Candidiasis

Superinfek-tion

(se pkt. 4.4)

Blod og

lymfe-

system

Trombo-

cytopeni

Leukopeni

Eosinopili

Neutropeni

Granulocytopeni

(langtids-

behandling)

Hæmolytisk

anæmi (blodtal

bør monitoreres

hvis

behandlingen

varer længere

end 10 dage).

Agranulo-

cytose

(se pkt. 4.4)

Immun-

systemet

Jarisch

Herxheimer

reaktioner

Anafylaktiske

reaktioner

Angioødem

Bronkospasmer

Anafylaktisk

shock

Nerve-

systemet

Encephalopati

hos patienter

med nyre-

insufficiens

(f.eks. nedsat

bevidstheds-

niveau,

unormale

bevægelser og

træthed)

Svimmelhed

Kramper

(se pkt. 4.4).

Hovedpine

Hjerte

Arytmi efter

hurtig bolus-

35504_spc.doc

Side 8 af 17

infusion via et

centralt

venekateter (se

pkt. 4.4).

Mave-tarm-

kanalen

Diarré

Kvalme

Opkastning

Abdomi-

nalsmerter

Appetitløs-

Pseudo-

membranøs

colitis (se pkt.

4.4)

Lever og

galdeveje

Forhøjede

lever-

transami-

naser og

andre

enzymer

(ALAT,

ASAT,

LDH, γ-GT

og/eller

alkalinsk

phos-

phatase

og/eller

bilirubin).

Hepatitis*

(af og til

ledsaget af

gulsot)

Hud og sub-

kutane væv

Overføl-

somheds-

reaktioner

Hududslæt

Pruritus

Urticaria

(se pkt. 4.4)

Erythema

multiforme

Stevens-

Johnson’s

syndrom

Toksisk

epidermal

nekrolyse (se

pkt. 4.4)

Nyrer og

urinveje

Forhøjet

serum-

kreatinin og

serum-

urinstof

Interstitiel

nephritis

Nedsat

nyrefunktion

Almene

symptomer

og

reaktioner

administra-

tionsstedet

For i.m.

formule-

ringer:

Smerter

på injek-

tions-

stedet

Feber

Inflamma-

toriske

reaktioner

injektions-

stedet

herunder

flebitis/

Trombo-

flebitis

For i.m.

formuleringe

r (fordi

opløsningen

indeholder

lidocain):

Systemiske

reaktioner

over for

lidocain

* hændelser efter markedsføring.

Jarish-Herxheimer-reaktioner

35504_spc.doc

Side 9 af 17

Ved behandling af borreliose kan der udvikles en Jarish-Herxheimer-reaktion i løbet af den

første behandlingsdag.

Forekomsten af flere end ét af følgende symptomer er rapporteret efter adskillige ugers

behandling for borreliose: hududslæt, kløe, feber, leukopeni, forhøjede leverenzymer,

vejrtrækningsbesvær, ledsmerter.

Lever og galdeveje

Der er observeret forhøjede leverenzymer (ALAT, ASAT, LDH, gamma-GT og/eller

alkalisk phosphatase) og/eller bilirubin. Disse unormale laboratorietal kan sjældent

overskride to gange den øvre normalgrænse og udvise et mønster med leverskade,

sædvanligvis cholestase, og er oftest uden symptomer.

4.9

Overdosering

Symptomer

Tilfælde af akut forgiftning med cefotaxim er ikke publiceret. Symptomer på overdosering

vil i stor udstrækning svare til bivirkningsprofilen.

I tilfælde af overdosering (især ved nedsat nyrefunktion) er der en risiko for reversibel

encefalopati.

Behandling

Cefotaxim skal seponeres ved en overdosis, og der skal iværksættes understøttende

behandling, som omfatter metoder, der øger elimination og symptomatisk behandling af

bivirkninger (f.eks. kramper).

Cefotaxim er dialysérbart. Hæmodialyse eller peritonealdialyse er mulig i tilfælde af

toksiske reaktioner eller nedsat nyrefunktion.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: J 01 DD 01. Cefalosporiner 3. generation.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Cefotaxim er parenteralt beta-lactam-antibiotikum af cefalosporingruppen.

Virkningsmekanisme

Den baktericide aktivitet af cefotaxim skyldes cefotaxims hæmmende virkning på

bakteriers cellevægssyntese (i vækstperioden), der er forårsaget af en hæmning af

penicillinbindende proteiner (PBP’ere), såsom transpeptidaser.

35504_spc.doc

Side 10 af 17

Farmakokinetisk og farmakodynamisk sammenhæng

Virkningen af den baktericide aktivitet afhænger af, hvor længe plasmakoncentrationen af

cefotaxim er højere end patogenets mindste hæmmende koncentration (MIC).

Resistensmekanisme

Følgende mekanismer kan medføre resistens over for cefotaxim:

Inaktivering forårsaget af beta-lactamaser. Cefotaxim kan hydrolyseres af visse beta-

lactamaser, særligt af beta-lactamaser med udvidet spektrum (ESBL’ere), der kan

findes i strenge af Escherichia coli eller Klebsiella pneumoniae, eller af kromosomalt

kodede inducerbare eller konstitutive beta-lactamaser af AmpC-typen, der kan findes i

Enterobacter cloacae. Infektioner, forårsaget af patogener med inducerbare,

kromosomalt kodede AmpC- beta-lactamaser, bør derfor ikke behandles med

cefotaxim, selv i tilfælde af påvist in vitro-følsomhed over for cefotaxim, da det

medfører en risiko for, at der vælges mutanter med konstitutiv derepresseret AmpC

beta-lactamasedannelse.

Nedsat affinitet af PBP’ere for cefotaxim. Pneumokokkers og andre streptokokkers

erhvervede resistens er opnået på basis af modifikation af eksisterende PBP’ere som

følge af en mutationsproces. I modsætning hertil er det dannelsen af yderligere PBP

med nedsat affinitet for cefotaxim, der er ansvarlig for resistens af

methicillin(oxacillin)-resistente stafylokokker.

Utilstrækkelig penetration af cefotaxim gennem den ydre cellemembran hos

gramnegative bakterier, hvilket medfører utilstrækkelig hæmning af PBP.

Tilstedeværelse af transportmekanismer (effluxpumper), der aktivt kan transportere

cefotaxim ud af cellen.

Der opstår komplet krydsresistens over for cefotaxim og ceftriaxon og til dels andre

penicilliner og cefalosporiner.

Grænseværdier:

Følgende mindste hæmmende koncentrationer er defineret for følsomme og resistente

bakterier:

EUCAST (European Committee on Antimicrobial Susceptibility Testing) grænseværdier

Version 1.1, april 2010:

Patogen

Følsomhed

Resistens

Enterobacteriaceae

1 mg/l

> 2 mg/l

Staphylococcus spp.*

Streptococcus spp. (gruppe A, B, C,

G)**

Andre Streptococci

≤0,5 mg/l

>0,5 mg/l

Streptococcus pneumoniae

≤0,5 mg/l

> 2 mg/l

Haemophilus influenzae

≤0,12 mg/l

> 0,12 mg/l

Moraxella catarrhalis

≤1 mg/l

> 2 mg/l

35504_spc.doc

Side 11 af 17

Neisseria gonorrhoeae

≤0,12 mg/l

> 0,12 mg/l

Neisseria meningitidis

≤0,12 mg/l

> 0,12 mg/l

Ikke artsspecifikke

grænseværdier***

≤1 mg/l

> 2 mg/l

* For Staphylococcus spp. er analyseresultaterne for methicillin anvendt. Oxacillin-

resistent Staphylococcus er vurderet resistent over for cefalosporiner.

** For Streptococcus spp. (gruppe A, B, C og G) er testresultaterne for penicillin G

anvendt.

*** Generelt baseret på serumfarmakokinetik.

Følsomhed

Udbredelsen af erhvervet resistens for udvalgte arter kan variere geografisk og

tidsmæssigt, og lokal information om resistens er ønskelig, især ved behandling af svære

infektioner. Hvis cefotaxims virkning er tvivlsom på grund af lokal resistensprævalens, bør

der søges ekspertrådgivning angående valg af behandling. Særligt i tilfælde af svære

infektioner eller mislykket behandling bør det tilstræbes at stille en mikrobiologisk

diagnose inklusiv verifikation af bakterien og dens følsomhed.

Andelen af erhvervet resistens i Tyskland baseret på data fra de sidste 5 års nationale

overvågningsprojekter og undersøgelser af resistens (december 2009) i Tyskland.

Almindeligt følsomme arter

Gram-positive aerober

Methicillin-følsomme Staphylococcus aureus (MSSA)

Streptococcus agalactiae

Streptococcus pneumoniae (inkl. penicillin-resistente strenge)

Streptococcus pyogenes

Gram-negative aerober

Borrelia burgdorferi°

Haemophilus influenzae

Moraxella catarrhalis°

Morganella morganii

Neisseria gonorrhoeae°

Neisseria meningitidis°

Proteus mirabilis

Arter, hvor erhvervet resistens kan være et problem

Gram-positive aerober

Staphylococcus aureus

$

Staphylococcus epidermidis

Staphylococcus haemolyticus

±

Staphylococcus hominis

Gram-negative aerober

Citrobacter freundii

Enterobacter aerogenes

Enterobacter cloacae

Escherichia coli

%

Klebsiella oxytoca

Klebsiella pneumoniae

%

35504_spc.doc

Side 12 af 17

Proteus vulgaris

Serratia marcescens

Anaerober

Bacteroides fragilis

Naturligt resistente arter

Gram-positive aerober

Enterococcus spp.

Listeria monocytogenes

Methicillin-resistente Staphylococcus aureus (MRSA)

Gram-negative aerober

Acinetobacter baumannii

Pseudomonas aeruginosa

Stenotrophomonas maltophilia

Andre anaerober

Clostridium difficile

Andre

Chlamydia spp.

Chlamydophila spp.

Legionella pneumophila

Mycoplasma spp.

Treponema pallidum

° Der findes for øjeblikket ingen tilgængelige data. Følsomheden forventes at svare til den

nuværende videnskabelige viden.

I mindst en region er resistensraten >50 %.

ESBL-producerende strenge er altid resistente.

$

Ved lokale erhvervede infektioner er resistensraten <10 %.

Cefotaxim er ikke egnet til behandling af syfilis. Der er i øjeblikket ikke tilstrækkelig

klinisk erfaring til behandling af infektioner med salmonella typhi, paratyphi A og B.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Cefotaxim er til parenteral anvendelse. Gennemsnitlige maksimale serumkoncentrationer 5

minutter efter intravenøs administration er ca. 81-102 mg/l efter en dosis cefotaxim på 1 g

og ca. 167-214 mg/l 8 minutter efter en dosis på 2 g. Intramuskulær injektion giver

gennemsnitlige maksimale serumkoncentrationer på 20 mg/l indenfor 30 minutter efter en

dosis på 1 g.

Distribution

Cefotaxim har god penetrationsevne til forskellige fordelingsrum. Terapeutiske niveauer af

aktivt stof, der overskrider det minimale hæmmende niveau for almene patogener, kan

hurtigt opnås. Koncentrationer i cerebrospinalvæsken er lave, når meninges ikke er

betændt, men cefotaxim passere normalt blodhjernebarrieren i niveauer over MIC for

følsomme patogener, når meninges er betændt (3 – 30

g/ml). Cefotaximkoncentrationer

(0,2 – 5,4

g/ml), der er hæmmende for de fleste gramnegative bakterier, opnås i pusholdig

ekspektorat, bronkiale sekreter og pleuralvæske efter doser på 1 eller 2 g. Koncentrationer,

der sandsynligvis vil være effektive mod de fleste følsomme mikroorganismer, opnås

ligeledes i kvindelige forplantningsorganer, otitis media ekssudat, prostatavæv,

35504_spc.doc

Side 13 af 17

interstitialvæske, peritonalvæske og i galdeblærevæggen efter terapeutiske doser. Høje

koncentrationer af cefotaxim og O-desacetylcefotaxim opnås i galden. Cefotaxim passerer

placenta og opnår høje koncentrationer i fostervand og -væv (op til 6 mg/kg). Små

mængder af cefotaxim diffunderer over i modermælken.

Proteinbindingen for cefotaxim er ca. 25-40 %.

Det tilsyneladende fordelingsvolumen for cefotaxim er 21-37 l efter intravenøs infusion af

1 g over 30 minutter.

Biotransformation

Cefotaxim metaboliseres delvist i mennesker. Cirka 15-25 % af en parenteral dosis

metaboliseres til O-desacetylcefotaximmetabolitten, der også har antibiotiske egenskaber.

Eliminering

Cefotaxim og O-desacetylcefotaxim udskilles hovedsageligt gennem nyrerne. Kun en lille

mængde (2 %) af cefotaxim udskilles i galden. I urin, indsamlet indenfor 6 timer,

genfindes 40-60 % af den administrerede cefotaximdosis som uomdannet cefotaxim og 20

% som O-desacetylcefotaxim. Efter administration af radioaktivt mærket cefotaxim kan

mere end 80 % genfindes i urinen. 50-60 % af denne fraktion er uomdannet cefotaxim og

resten består af metabolitter.

Cefotaxims totale clearance er 240-390 ml/min, og den renale clearance er 130-150

ml/min.

Halveringstiderne for cefotaxims og O-desacetylcefotaxim i serum er normalt ca.

henholdsvis 50-80 minutter og 90 minutter. I ældre er cefotaxims serumhalveringstid 120-

150 min.

Hos patienter med svært nedsat nyrefunktion (kreatininclearance 3-10 ml/min) kan

cefotaxims serumhalveringstid være forøget til 2,5-3,6 timer.

Der sker ingen akkumulering efter administration af 1.000 mg intravenøst eller 500 mg

intramuskulært i 10 eller 14 dage.

Hos nyfødte, født til terminen, er halveringstiden påvirket af svangerskabets længde og

kronologisk alder; halveringstiden vil være forlænget hos for tidligt fødte og hos nyfødte,

født til terminen, af samme alder med lav fødselsvægt.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

De prækliniske data viser ingen særlig risiko for mennesker vurderet ud fra konventionelle

undersøgelser af sikkerhedsfarmakologi, toksicitet efter gentagne doser, genotoksicitet og

reproduktionstoksicitet.

Cefotaxim passerer gennem placenta. Efter intravenøs administration af 1 g cefotaxim

under fødslen blev der målt værdier på 14

g/ml i navlestrengsserumet i de første 90

minutter efter administrationen, som faldt til ca. 2,5

g/ml i slutningen af den anden time

efter administrationen. I fostervandet blev den højeste koncentration på 6,9

g/ml målt

efter 3-4 timer. Denne værdi overskrider MIC for de fleste gramnegative bakterier.

35504_spc.doc

Side 14 af 17

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Ingen

6.2

Uforligeligheder

Cefotaxim må ikke blandes med andre antibiotika i samme sprøjte eller infusionsvæske,

opløsning. Dette gør sig især gældende for aminoglykosider. Hvis både cefotaxim og

aminoglykosid skal administreres, skal disse lægemidler administreres separat og på

forskellige steder. Cefotaxim må ikke opløses i infusionsvæsker med en pH-værdi over 7,5

f.eks. natriumhydrogencarbonat.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

Kemisk og fysisk stabilitet efter åbning er dokumenteret i 24 timer ved 4

C og 12 timer

ved 25

Ud fra et mikrobiologisk synspunkt skal præparatet bruges med det samme. Hvis det ikke

anvendes umiddelbart, er opbevaringstid og -betingelser inden anvendelse på brugerens

eget ansvar og må normalt ikke overstige 24 timer ved 2-8° C, medmindre fortynding er

udført under kontrollerede og validerede aseptiske betingelser.

35504_spc.doc

Side 15 af 17

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25

Opbevares i den originale emballage for at beskytte mod lys.

Opbevaring af rekonstitueret opløsning, se pkt. 6.3.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

500 mg: hætteglas (glastype II, nominelt volumen 15 ml) med chlorobutylgummiprop

forseglet med gul aluminiumhætte.

Pakningsstørrelser: 1, 5, 10 og 50 hætteglas.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

(For nødvendige dosisrekommandationer – se pkt. 4.2).

Forligelighed

Cefotaxim ”Eberth” er forligeligt med:

Natriumchlorid 0,9 %, dextrose 5 % eller 10 % Ringer-lactat, lidocainopløsning 1,0 %.

Aseptisk teknik bør anvendes til rekonstitution af opløsningen.

Den rekonstituerede opløsning bør administreres straks.

Al ubrugt opløsning skal kasseres.

Skema til fortynding (intramuskulær administration):

Hætteglas

størrelse

Fortynder, der skal

tilsættes

Slutvolumen (cirka)

Fortrængnings-

faktor (cirka)

500 mg

2 ml

2,2 ml

0,2 ml

Opbevaringstid og –betingelser efter rekonstitution, se pkt. 6.3.

Intravenøs injektion

Cefotaxim ”Eberth” 500 mg skal opløses i 2 ml vand til injektionsvæsker.

Intramuskulær injektion

Cefotaxim ”Eberth” 500 mg skal opløses i 2 ml vand til injektionsvæsker.

For at forebygge smerter, som skyldes injektionen, kan Cefotaxim ”Eberth” opløses i 2 ml

1 % lidocainhydrochlorid injektionsvæske, opløsning (kun til voksne).

Efter rekonstitution skal opløsningen være klar og svagt gul til brungul. Må ikke bruges,

hvis der er synlige partikler. Kun til éngangsbrug.

35504_spc.doc

Side 16 af 17

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Dr. Friedrich Eberth Arzneimittel GmbH

Am Bahnhof 2

D-92289 Ursensollen

Tyskland

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER

35504

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

5. oktober 2005

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

4. november 2014

35504_spc.doc

Side 17 af 17

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her