Carvedilol "Amneal"

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Carvedilol "Amneal" 25 mg filmovertrukne tabletter
  • Dosering:
  • 25 mg
  • Lægemiddelform:
  • filmovertrukne tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Carvedilol "Amneal" 25 mg filmovertrukne tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 42560
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

16. februar 2015

PRODUKTRESUMÉ

for

Carvedilol ”Amneal”, filmovertrukne tabletter

0.

D.SP.NR.

25665

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Carvedilol ”Amneal”

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Carvedilol ”Amneal”

3,125

mg filmovertrukne tabletter

Hver tablet indeholder 3,125 mg carvedilol

Hjælpestoffer:

Hver tablet indeholder 28,625 mg lactosemonohydrat og 0,625 mg saccharose

Carvedilol ”Amneal”

6,25

mg filmovertrukne tabletter

Hver tablet indeholder 6,25 mg carvedilol

Hjælpestoffer:

Hver tablet indeholder 57,25 mg lactosemonohydrat og 1,250 mg saccharose

Carvedilol ”Amneal”

12,5

mg filmovertrukne tabletter

Hver tablet indeholder 12,5 mg carvedilol

Hjælpestoffer:

Hver tablet indeholder 114,5 mg lactosemonohydrat og 2,5 mg saccharose

Carvedilol ”Amneal”

mg filmovertrukne tabletter:

Hver tablet indeholder 25 mg carvedilol

Hjælpestoffer:

Hver tablet indeholder 229 mg lactosemonohydrat og 5 mg saccharose

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Filmovertrukne tabletter.

Carvedilol ”Amneal”

3,125

mg filmovertrukne tabletter

Hvide til råhvide, ovale filmovertrukne tabletter præget med ”E” på den ene side og ”01”

på den anden side.

42560_spc.doc

Side 1 af 14

Carvedilol ”Amneal”

6,25

mg filmovertrukne tabletter

Hvide til råhvide, ovale filmovertrukne tabletter præget med ”F57” på den ene side og dyb

delekærv på den anden side.

Tabletterne kan deles i to lige store dele.

Carvedilol ”Amneal”

12,5

mg filmovertrukne tabletter:

Hvide til råhvide, ovale filmovertrukne tabletter præget med ”F58” på den ene side og dyb

delekærv på den anden side.

Tabletterne kan deles i to lige store dele. .

Carvedilol ”Amneal”

mg filmovertrukne tabletter:

Hvide til råhvide, ovale filmovertrukne tabletter præget med ”F59” på den ene side med

dyb delekærv på den anden side.

Tabletterne kan deles i to lige store dele.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Essentiel hypertension.

Kronisk stabil angina pectoris

Supplerende behandling af moderat til svær stabil kronisk hjerteinsufficiens.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Oral anvendelse

Essentiel hypertension:

Carvedilol ”Amneal” kan anvendes til behandling af hypertension alene eller i

kombination med andre antihypertensiva, særlig thiaziddiuretika. Dosering én gang daglig

anbefales, dog er den maksimalt anbefalede enkeltdosis 25 mg, og den anbefalede

maksimale daglige dosis er 50 mg.

Voksne:

Den anbefalede initialdosis er 12,5 mg én gang daglig i de første to dage. Derefter

fortsættes behandlingen med en dosering på 25 mg daglig. Om nødvendigt kan dosis

gradvist øges yderligere med intervaller på to uger eller mere.

Ældre:

Den anbefalede initialdosis til hypertension er 12,5 mg én gang daglig, hvilket også kan

være tilstrækkeligt til fortsat behandling.

Hvis det terapeutiske respons er utilstrækkeligt ved denne dosis, kan dosis dog gradvist

øges yderligere med intervaller på to uger eller mere.

Kronisk stabil angina pectoris:

Dosering to gange daglig anbefales.

Voksne:

Den anbefalede initialdosis er 12,5 mg to gange daglig i de første to dage. Derefter

fortsættes behandlingen med en dosis på 25 mg to gange daglig. Om nødvendigt kan dosis

42560_spc.doc

Side 2 af 14

gradvist øges yderligere med intervaller på to uger eller mere op til den anbefalede

maksimaldosis på 100 mg daglig fordelt på to doser (to gange daglig).

Ældre:

Den anbefalede initialdosis er 12,5 mg to gange daglig i to dage. Derefter fortsættes

behandlingen med en dosis på 25 mg to gange daglig, hvilket er den anbefalede maksimale

daglige dosis.

Hjerteinsufficiens:

Carvedilol ”Amneal” anvendes til moderat til svær hjerteinsufficiens som supplement til

konventionel basisbehandling med diuretika, ACE-hæmmere, digitalis og/eller

vasodilatatorer. Patienten bør være klinisk stabil (ingen ændring i NYHA-klasse, ingen

hospitalsindlæggelse som følge af hjerteinsufficiens) og basisbehandlingen skal være

stabiliseret mindst 4 uger forud for behandling. Derudover bør patienten have en reduceret

venstre ventrikel uddrivningsfraktion, pulsen bør være

>

50 per minut og det systoliske

blodtryk

>

85 mm Hg (se pkt. 4.3).

Initialdosis er 3,125 mg to gange daglig i to uger. Hvis denne dosis tåles, kan dosis øges

langsomt med intervaller på mindst to uger op til 6,25 mg to gange daglig, derpå til 12,5

mg to gange daglig og til sidst til 25 mg to gange daglig. Dosis bør øges til det højest tålte

niveau.

Den maksimalt anbefalede dosis er 25 mg to gange daglig til patienter med legemsvægt

mindre end 85 kg og 50 mg to gange daglig til patienter med legemsvægt over 85 kg,

forudsat der ikke er svær hjerteinsufficiens. En øgning af dosis til 50 mg to gange daglig

bør forsigtigt foretages med tæt medicinsk overvågning af patienten.

Forbigående forværring af symptomerne på hjerteinsufficiens kan forekomme i

begyndelsen af behandling eller som følge af stigning i dosis, særlig hos patienter med

svær hjerteinsufficiens og/eller ved høje doser diuretika. Dette nødvendiggør normalt ikke

ophør med behandling, men dosis bør ikke øges. Patienten bør følges af en læge/kardiolog

i to timer efter behandlingen er påbegyndt eller dosis er øget. Før hver dosisforøgelse skal

der foretages en undersøgelse for potentielle symptomer på forværring af hjerteinsufficiens

eller for symptomer på udtalt vasodilatation (f.eks. nyrefunktion, legemsvægt, blodtryk,

hjertets puls og hjerterytme). Forværring af hjerteinsufficiens eller væskeretention

behandles ved at øge dosis af diuretika, og dosis af carvedilol bør ikke øges før patienten er

stabiliseret. Hvis der forekommer bradykardi eller i tilfælde med forlænget AV

overledning, skal digoxinniveauet først kontrolleres. Lejlighedsvis kan det være

nødvendigt at reducere carvediloldosis eller midlertidigt afbryde behandling fuldstændigt.

Dosistitrering af carvedilol kan ofte selv i disse tilfælde fortsættes med succes.

Nyrefunktion, thrombocytter og glukose (i tilfælde med NIDDM og/eller IDDM) bør

kontrolleres regelmæssigt under dosistitrering. Efter dosistitrering kan hyppigheden af

målinger dog nedsættes.

Hvis carvedilol har været seponeret i mere end to uger, bør behandlingen genoptages med

3,125 mg to gange daglig og øges gradvist i overensstemmelse med ovenstående

anbefalinger.

42560_spc.doc

Side 3 af 14

Nyreinsufficiens:

Dosis skal fastsættes individuelt for hver patient, men i henhold til farmakokinetiske

parametre er der ikke evidens for, at dosisjustering af carvedilol hos patienter med

nyreinsufficiens er nødvendig.

Moderat nedsat leverfunktion:

Der kan være behov for dosisjustering.

Børn og unge (

<

18 år):

Carvedilol ”Amneal” anbefales ikke til børn under 18 år på grund af utilstrækkelig

dokumentation for sikkerhed og virkning.

Ældre:

Ældre patienter kan være mere følsomme over for carvedilols virkning og bør monitoreres

mere omhyggeligt.

Som ved andre betablokkere og især hos patienter med koronarsygdomme bør Carvedilol

”Amneal” seponeres gradvist (se pkt. 4.4).

Administrationsmetode:

Tabletterne bør tages med tilstrækkelig væske. Det anbefales, at patienter med

hjerteinsufficiens tager carvedilol samtidig med mad for at nedsætte

absorptionshastigheden og for at reducere risikoen for ortostatisk hypotension.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for carvedilol eller over for et eller flere af hjælpestofferne.

Hjerteinsufficiens tilhørende NYHA klasse IV i hjerteinsufficiensklassifikation med

udtalt væskeretention eller væskeophobning, som kræver intravenøs inotrop

behandling.

Kronisk obstruktiv lungesygdom med bronkial obstruktion (se pkt. 4.4).

Klinisk signifikant leverinsufficiens.

Asthma bronchiale.

AV-blok af grad II eller III (medmindre patienten har en permanent pacemaker in situ)

Alvorlig bradykardi (

<

50 slag/min)

Syg sinus syndrom (inkl. sinoatrialt blok).

Kardiogent shock.

Alvorlig hypotension (systolisk blodtryk under 85 mm Hg).

Prinzmetals angina.

Ubehandlet fæochromocytom.

Metabolisk acidose.

Alvorlig perifer arteriel kredsløbssygdom.

Samtidig intravenøs behandling med verapamil eller diltiazem (se pkt. 4.5).

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Advarsler, som især skal tages i betragtning hos patienter med hjerteinsufficiens

Til patienter med kronisk hjerteinsufficiens bør Carvedilol ”Amneal” primært gives som

supplement til diuretika, ACE-hæmmere, digitalis og/eller vasodilatatorer. Behandlingen

bør påbegyndes under vejledning af en hospitalslæge. Behandlingen bør kun påbegyndes,

hvis patienten har været stabiliseret på konventionel basisterapi i mindst 4 uger. Patienter

med svær hjerteinsufficiens, salt eller væskemangel, ældre eller patienter med lavt

basisblodtryk bør overvåges i cirka 2 timer efter første dosis eller efter stigning i dosis, da

42560_spc.doc

Side 4 af 14

der kan forekomme hypotension. Hypotension som følge af udtalt vasodilatation behandles

initialt ved at reducere diuretikadosis. Hvis symptomerne er vedvarende kan dosis af

enhver ACE-hæmmer nedsættes. Ved behandlingsstart eller under optitrering af Carvedilol

”Amneal” kan hjerteinsufficiens forværres eller der kan forekomme væskeretention. I disse

tilfælde skal diuretikadosis øges. Det kan dog af og til være nødvendigt at reducere eller

seponere medicinering med Carvedilol ”Amneal”. Carvediloldosis bør ikke øges, før de

symptomer, som skyldes forværring af hjerteinsufficiens eller hypotension som følge af

vasodilatation, er under kontrol.

Reversibel forværring af nyrefunktionen er set under carvedilolbehandling hos patienter

med hjerteinsufficiens og lavt blodtryk (systolisk

<

100 mm Hg), iskæmisk hjertesygdom

og generaliseret arteriosklerose og/eller underliggende nyreinsufficiens. Hos patienter med

hjerteinsufficiens og disse risikofaktorer, skal nyrefunktionen monitoreres under

optitrering af Carvedilol ”Amneal”. Hvis der forekommer en manifest forværring af

nyrefunktionen, skal carvedilol reduceres eller behandlingen ophøre.

Carvedilol bør gives med forsigtighed til patienter med kronisk hjerteinsufficiens, som er i

behandling med digitalis, da digitalis og carvedilol begge forlænger AV-overledningstiden

(se pkt. 4.5).

Andre advarsler hvad angår carvedilol og betablokkere generelt

Lægemidler med ikke-selektive betablokkere virkning kan fremprovokere brystsmerter hos

patienter med Prinzmetals variant angina. Der er ingen klinisk erfaring med brug af

carvedilol til disse patienter, selvom carvedilols alfablokerende aktivitet kan forebygge

sådanne symptomer. Der skal udvises forsigtighed ved administration af carvedilol til

patienter med mistænkt Prinzmetals variant angina.

Til patienter med en kronisk obstruktiv lungesygdom med tendens til bronkospasmer, og

som ikke behandles med oral eller inhalationsmedicin, bør carvedilol kun anvendes, hvis

den forventede bedring opvejer den mulige risiko. Patienter bør følges tæt i initialfasen, og

titrering af carvedilol og carvediloldosis reduceres ved forekomst af bronkospasmer.

Carvedilol kan maskere symptomer og tegn på hypoglykæmi. Forringet blodsukkerkontrol

kan forekomme lejlighedsvis hos patienter med diabetes mellitus og hjerteinsufficiens i

forbindelse med brug af carvedilol. Tæt kontrol af diabetespatienter, der får carvedilol, er

derfor påkrævet i form af regelmæssige målinger af blodsukker, særlig under titrering, og

med nødvendig justering af antidiabetisk medicin (se pkt. 4.5). Blodsukkerniveau bør også

følges tæt efter en længere fasteperiode.

Carvedilol kan maskere symptomer og tegn på thyreotoksikose.

Carvedilol kan forårsage bradykardi. Hvis pulsen falder til under 55 slag pr. minut og der

forekommer symptomer på bradykardi, bør carvediloldosis reduceres.

Ved samtidig brug af Carvedilol ”Amneal” med calciumblokkere som verapamil og

diltiazem eller med andre antiarytmika, især amiodaron, bør patientens blodtryk og EKG

følges nøje. Samtidig intravenøs administration bør undgås (se pkt. 4.5).

Cimetidin bør kun administreres samtidig med forsigtighed, da virkningerne af carvedilol

kan forstærkes (se pkt. 4.5).

42560_spc.doc

Side 5 af 14

Kontaktlinsebærere bør være opmærksom på en mulig reduktion af tårevæskesekretion.

Der skal udvises forsigtighed ved administration af carvedilol til patienter med svære

allergiske reaktioner i anamnesen og til patienter i desensibiliseringsbehandling, idet

betablokkere kan øge både overfølsomheden over for allergener og anafylaktiske

reaktioners sværhedsgrad. Der skal udvises forsigtighed, når der udskrives betablokkere til

patienter med psoriasis, idet hudreaktionerne kan forværres.

Carvedilol bør bruges med forsigtighed til patienter med perifere vaskulære sygdomme, da

betablokkere kan forværre symptomer på sygdommen. Det samme gælder for patienter

med Raynauds syndrom, da der kan forekomme akut eller generel forværring af

symptomerne.

Patienter med kendt dårlig metabolisme af debrisoquin bør følges tæt under den initiale

behandling (se pkt. 5.2).

Eftersom der er begrænset klinisk erfaring, bør carvedilol ikke anvendes til patienter med

labil eller sekundær hypertension, ortostase, akut inflammatorisk hjertesygdom,

hæmodynamisk relevant obstruktion af hjerteklapper eller udløbsveje, slutstadiet ved

perifer arteriel sygdom eller samtidig behandling med en

- receptor antagonist eller

receptor agonist.

Hos patienter med fæochromocytom bør en initialbehandling med alfablokker påbegyndes,

før der bruges nogen betablokker. På trods af, at Carvedilol ”Amneal” udøver alfa- og

betablokade, er der ikke tilstrækkelig erfaring med denne sygdom, og derfor tilrådes

forsigtighed hos disse patienter.

Som følge af dets negative dromotrope virkning bør carvedilol gives med forsigtighed til

patienter med førstegradshjerteblok.

Betablokkere reducerer risikoen for arytmier ved anæstesi, dog kan risikoen for

hypotension være forøget. Der skal således udvises forsigtighed ved brugen af visse

anæstetika. Nyere studier tyder dog på en positiv virkning af betablokkerne i forebyggelsen

af perioperativ hjertesygdom og reduktion i forekomsten af kardiovaskulære

komplikationer.

Som med andre betablokkere bør carvedilol ikke seponeres pludseligt. Dette gælder særligt

hos patienter med iskæmisk hjertesygdom. Carvedilolbehandling skal ophøre gradvist over

to uger, f.eks. ved at reducere den daglige dosis til det halve hver tredje dag. Om

nødvendigt bør erstatningsbehandling initieres samtidig for at forebygge akut forværring af

angina pectoris.

Carvedilol ”Amneal” indeholder lactosemonohydrat og saccharose.

Patienter med sjældne, arvelige problemer som galactoseintolerans eller fructoseintolerans,

en særlig form af hereditær lactasemangel (Lap Lactase deficiency) eller glucose-

galactosemalabsorption og sucrase-isomaltasemangel bør ikke anvende dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

42560_spc.doc

Side 6 af 14

Antiarytmika

Isolerede tilfælde af overledningsforstyrrelser (sjældent hæmodynamisk kompromitteret)

er rapporteret, hvis oralt carvedilol og oralt diltiazem, verapamil og/eller amiodaron gives

samtidigt. Som ved andre betablokkere bør EKG og blodtryk monitoreres tæt, hvis der

samtidig administreres calciumblokkere af verapamil og diltiazem typen som følge af

risiko for AV-overledningssygdom eller risiko for hjerteinsufficiens (synergistisk effekt).

Tæt monitorering bør ske ved samtidig administration af carvedilol og amiodaron (oral)

eller klasse I antiarytmika. Kort efter påbegyndt behandling med betablokker, er der set

bradykardi, hjertestop og ventrikelflimren hos patienter, der får amiodaron. Der er risiko

for hjerteinsufficiens, hvis klasse Ia eller Ic antiarytmika gives samtidig med intravenøs

behandling.

Samtidig behandling med reserpin, guanetidin, methyldopa, guanfacin og monoamin-

oxidasehæmmere (undtaget MAO-B-hæmmere) kan føre til yderligere fald i

hjertefrekvensen og hypotension. Det anbefales at monitorere vitale tegn.

Dihydropyridiner

Administration af dihydropyridiner og carvedilol bør ske under tæt overvågning, da

hjerteinsufficiens og svær hypotension er rapporteret.

Nitrater

Forøget hypotensive virkninger.

Hjerteglykosider

En stigning i digoxins steady-state niveauer med cirka 16 % og i digitoxins med cirka 13 %

er set hos hypertensive patienter i forbindelse med samtidig brug af carvedilol og digoxin.

Monitorering af digoxinkoncentrationer i plasma anbefales ved initiering, ophør eller

justering af carvedilolbehandling.

Andre antihypertensiva

Carvedilol kan potensere virkningerne af andre samtidig administrerede antihypertensiva

(f.eks.

- receptor antagonister) og stoffer med antihypertensive bivirkninger som

barbiturater, phenothiaziner, tricykliske antidepressiva, vasodilaterende midler og alkohol.

Ciclosporin

Plasmaniveauet af ciclosporin er øget, når carvedilol gives samtidig. Det anbefales at

ciclosporinkoncentrationer monitoreres omhyggeligt.

Antidiabetika herunder insulin

Den blodsukkersænkende virkning af insulin og andre orale antidiabetika kan forstærkes.

Symptomer på hypoglykæmi kan maskeres. Hos diabetespatienter er regelmæssig kontrol

af blodsukkeret nødvendigt.

Clonidin

Ved seponering af både carvedilol og clonidin bør carvedilol seponeres flere dage før

gradvis seponering af clonidin.

Inhalationsanæstetika

42560_spc.doc

Side 7 af 14

Der skal udvises forsigtighed ved anæstesi på grund af synergistisk, negativ ionotrop og

hypotensiv virkning af carvedilol og visse anæstetika.

NSAID, østrogener og kortikosteroider

Carvedilols antihypertensive effekt nedsættes på grund af vand- og natriumretention.

Lægemidler, som inducerer eller hæmmer cytochrom P450- enzymer

Patienter, der får lægemidler, som inducerer (f.eks. rifampicin og barbiturater) eller

hæmmer (f.eks. cimetidin, ketoconazol, fluoxetin, haloperidol, verapamil, erythromycin)

cytochrom P450-enzymsystem skal monitoreres tæt ved samtidig behandling med

carvedilol, da serumcarvedilol koncentrationerne kan reduceres af de første stoffer og

forøges af enzymhæmmere.

Sympatomimetika med alfa- og betamimetisk effekt

Risiko for hypertension og udtalt bradykardi.

Ergotamin

Forøget vasokonstriktion.

Neuromuskulært blokerende midler

Forøget neuromuskulær blokade.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der foreligger ikke tilstrækkelige data for carvedilols sikkerhed ved brug til gravide

kvinder. Reproduktionsstudier på dyr har vist teratogenicitet (se pkt. 5.3). Den potentielle

risiko for mennesker er ukendt.

Betablokkere reducerer placentagennemstrømningen, hvilket kan medføre intrauterin

fosterdød og immature og præmature fødsler. Dertil kommer at bivirkninger (særlig

hypoglykæmi, hypotension, bradykardi, respirationsdepression og hypotermi) kan

forekomme hos fostret og det nyfødte barn. Der er øget risiko for hjerte- og

lungekomplikationer hos den nyfødte i den postnatale periode. Carvedilol bør ikke

anvendes under graviditet, medmindre det er strengt nødvendigt (dvs. hvis den potentielle

fordel for moderen opvejes af den potentielle risiko for fostret/det nyfødte barn).

Behandlingen bør ophøre 2-3 dage før forventet fødsel. Hvis dette ikke er muligt skal den

nyfødte monitoreres i de første 2-3 dage.

Amning

Carvedilol er lipofilt og ifølge resultater fra studier hos diegivende dyr, udskilles carvedilol

og dets metabolitter i modermælken, og derfor bør mødre i behandling med carvedilol ikke

amme.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Carvedilol påvirker i mindre grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Enkelte personer kan få nedsat opmærksomhed især i begyndelsen og ved justering af

medicineringen.

42560_spc.doc

Side 8 af 14

4.8

Bivirkninger

Følgende terminologi er anvendt for forekomst af bivirkninger:

Meget almindelig (≥1/10)

Almindelig (≥ 1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (≥ 1/1.000 til < 1/100)

Sjælden (≥ 1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000), ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende

data).

Bivirkninger optræder hovedsagelig i starten af behandlingen.

Bivirkninger hos patienter med hjerteinsufficiens rapporteret fra kliniske studier

De bivirkninger, som forekom hos patienter med hjerteinsufficiens i de kliniske studier og

som ikke var almindelige hos de forsøgspersoner, som fik placebo, er anført nedenfor.

Hjerte

Almindelig: Bradykardi, ortostatisk hypotension, hypotension, ødemer (inklusive

generaliseret, perifert, deklivt samt genitalt ødem, ødemer i benene, hypervolæmi og

væskeretention).

Ikke almindelig: Synkope (inklusive præsynkope), AV-blok, og forværring af

hjerteinsufficiens under optitrering.

Blod og lymfesystem

Sjælden: Trombocytopeni.

Meget sjælden: Leukopeni.

Nervesystemet

Meget almindelig: Svimmelhed*, hovedpine* (sædvanligvis mild), asteni (inklusive

udmattethed).

Øjne

Almindelig: Synsforstyrrelser.

Mave-tarm-kanalen

Almindelig: Kvalme, diaré og opkastning.

Nyrer og urinveje

Sjælden: Akut nyresvigt og abnorm nyrefunktion hos patienter med diffus vaskulær

sygdom og/eller nedsat nyrefunktion (se pkt. 4.4).

Metabolisme og ernæring

Almindelig: Vægtøgning, hypercholesterolæmi, hyperglykæmi, hypoglykæmi og nedsat

kontrol med blodglukose (hos patienter med præeksisterende diabetes mellitus), se pkt.

4.4).

* Disse reaktioner forekommer især i begyndelsen af behandlingen.

Bivirkningernes frekvens er ikke dosisafhængig med undtagelse af svimmelhed,

synsforstyrrelser, bradykardi og forværring af hjerteinsufficiens.

Hjertets kontraktionsevne kan være nedsat under optitrering, men det er sjældent.

42560_spc.doc

Side 9 af 14

Bivirkninger hos patienter med hypertension og angina pectoris rapporteret fra

kliniske studier

Bivirkningsprofilen hos patienter med hypertension og angina pectoris er lig med den, som

er set hos patienter med hjerteinsufficiens. Hyppigheden af bivirkninger er dog lavere hos

patienter med hypertension og angina pectoris.

Hjerte

Almindelig: Bradykardi*, ortostatisk hypotension*.

Ikke almindelig: Synkope*, perifer kredsløbsinsufficiens (kolde ekstremiteter, PVD,

forværring af intermitterende claudicatio og Raynauds syndrom). AV-blok, angina pectoris

(inklusive smerter i brystet), symptomer på hjertesvigt og perifert ødem.

Blod og lymfesystem

Meget sjælden: Forøget ALAT, ASAT og gamma-GT, trombocytopeni, leukopeni.

Nervesystemet

Almindelig: Svimmelhed*, hovedpine* og udmattethed*.

Ikke almindelig: Paræsthesi.

Øjne

Almindelig: Nedsat tåresekretion (særligt hos patienter med kontaktlinser), øjenirritation.

Ikke almindelig: Synsforstyrrelser.

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig: Astma og dyspnø hos prædisponerede patienter.

Sjælden: Tilstoppet næse.

Mave-tarmkanalen

Almindelig: Kvalme, abdominalsmerter, diaré.

Ikke almindelig: Obstipation og opkastning.

Sjælden: Mundtørhed.

Nyrer og urinveje

Sjælden: Vandladningsforstyrrelser.

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig: Hudreaktioner (f.eks. allergisk eksantem, dermatitis, urticaria, pruritus,

lichen planus-lignende reaktioner og forøget svedtendens). Psoriasis-lignende hudlæsioner

eller forværring af eksisterende læsioner er set.

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig: Smerter i ekstremiteterne.

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Isolerede tilfælde af allergiske reaktioner.

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig: Impotens.

Psykiske forstyrrelser

42560_spc.doc

Side 10 af 14

Ikke almindelig: Søvnforstyrrelser, depression, hallucinationer, forvirring.

Meget sjælden: Psykoser.

* Disse reaktioner forekommer især i begyndelsen af behandlingen.

Især non-selektive betablokkere kan medføre, at en latent diabetes mellitus bliver manifest

og forværret, samt blodsukkerkontrollen kan forstyrres. Under behandling med carvedilol

er mindre forstyrrelser af glukosebalancen mulig, men ikke almindelig.

Bivirkningernes frekvens er ikke dosisafhængig med undtagelse af svimmelhed,

synsforstyrrelser, bradykardi og forværring af hjerteinsufficiens.

4.9

Overdosering

Symptomer

Overdosering kan forårsage svær hypotension, bradykardi, hjerteinsufficiens, kardiogent

shock og hjertestop. Der kan også forekomme respirationsproblemer, bronkospasmer,

opkastning, nedsat bevidsthed og krampeanfald.

Behandling

Udover normale behandlingsprocedurer skal vitale tegn nøje overvåges og om nødvendigt

behandles på en intensivafdeling. Der kan træffes følgende støtteforanstaltninger:

Atropin: 0,5 - 2 mg intravenøst (for svær bradykardi).

Glucagon: Initialt 1-10 mg intravenøst eventuelt efterfulgt af 2-5 mg/time som langsom

infusion (for at opretholde den kardiovaskulære funktion).

Sympatomimetika i forhold til deres effekt og patientens kropsvægt: dobutamin,

isoprenalin eller adrenalin.

Hvis perifer vasodilation er det dominerende symptom på overdosering, skal patienten

have noradrenalin eller etilefrin. Patientens kredsløb skal løbende overvåges.

Hvis patienten lider af bradykardi, som ikke reagerer på farmakoterapi, bør

pacemakerterapi indledes. Som behandling af bronchospasmer skal patienten have

betasympatomimetika (i aerosolform, eller intravenøst, hvis aerosol ikke har tilstrækkelig

virkning) eller theophyllin intravenøst. Hvis patienten har kramper, kan der gives diazepam

som langsom intravenøs injektion.

Carvedilol er proteinbundet i en høj grad. Det kan derfor ikke udskilles via dialyse.

Vigtigt! Ved kraftig overdosering hvor patienten er i shock, bør behandlingen forløbe over

tilstrækkelig lang tid, da udskillelse og redistribution af carvedilol kan være langsommere

end normalt.

Varigheden af behandling med modgift afhænger af alvorligheden af overdoseringen.

Støttebehandling skal fortsættes, indtil patienten er stabil.

4.10

Udlevering

42560_spc.doc

Side 11 af 14

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

Farmakoterapeutisk klassifikation: alfa- og betablokkere.

ATC-kode: C 07 AG 02.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Carvedilol er en vasodilaterende non-selektiv betablokker, som reducerer perifer vaskulær

modstand ved selektiv alfa 1-receptor blokade og undertrykker renin-angiotensin ved non-

selektiv betablokade. Renin-aktiviteten i plasma reduceres, og væskeretention er sjælden.

Carvedol har ingen intrinsic sympatomimetisk aktivitet (ISA). Som propranolol har det

membramstabiliserende egenskaber.

Carvedilol er en racemisk blanding af to stereoisomerer. Begge enantiomerer blev i

dyremodeller fundet at have alfa-adrenerg blokerende aktivitet. Non-selektiv beta

- og

beta

-adrenoceptor blokade er hovedsagelig tilknyttet S(-)enantiomeren.

De antioxidative egenskaber af carvedilol og dets metabolitter er vist i dyrestudier in vitro

og in vivo samt i et antal humane celletyper in vitro.

Hos hypertensive patienter er en reduktion i blodtrykket ikke ledsaget af en samtidig

stigning i den perifere modstand, som det er set ved rene betablokerende stoffer.

Hjertefrekvensen er let nedsat. Slagvolumenen forbliver uændret. Den renale

blodgennemstrømning og nyrefunktionen forbliver normal, ligesom den perifere

blodgennemstrømning. Derfor ses sjældent kolde ekstremiteter, som ellers ofte ses ved

betablokkere. Hos hypertensive patienter øger carvedilol plasmakoncentrationen af

noradrenalin.

Ved langvarig behandling af patienter med angina pectoris har carvedilol vist at have en

antiiskæmisk effekt og at lindre smerte. Hæmodynamiske studier har vist, at carvedilol

reducerer ventrikulær pre- og afterload. Hos patienter med venstre ventrikulær dysfunktion

eller kongestiv hjerteinsufficiens har carvedilol vist gunstig effekt på hæmodynamik samt

på venstre ventrikels uddrivningsfraktion og dimensioner.

Carvedilol har ingen negativ effekt på serumlipidprofilen eller elektrolytter. Forholdet

mellem HDL (high-density-lipoproteiner) og LDL (low-density-lipoproteiner) forbliver

normalt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Generel beskrivelse

Den absolutte biotilgængelighed af oralt administreret carvedilol er ca. 25 %. Det

maksimale plasmaniveau nås cirka 1 time efter indgift. Der er lineær korrelation mellem

dosis og plasmakoncentrationer. Hos patienter med langsom hydroxylering af debrisoquin

er plasmakoncentrationer af carvedilol forhøjet 2-3 gange sammenlignet med patienter med

hurtig metabolisme af debrisoquin. Føde påvirker ikke biotilgængeligheden, selv om tiden,

inden den maksimale plasmakoncentration nås, er forsinket. Carvedilol er stærkt lipofilt.

Ca. 98 % til 99 % af carvedilol er bundet til plasmaproteiner. Dets fordelingsvolumen er

cirka 2 l/kg. First-pass-effekten efter oral indgift er omtrent 60-75 %.

42560_spc.doc

Side 12 af 14

Den gennemsnitlige eliminationshalveringstid for carvedilol er mellem 6 og 10 timer.

Plasma clearance er cirka 590 ml/min. Eliminationen sker hovedsagelige via galden. Den

primære udskillelsesvej af carvedilol er via fæces. En mindre del elimineres via nyrerne

som metabolitter.

Carvedilol metaboliseres i stor udstrækning til forskellige metabolitter, som hovedsagelig

udskilles via galden. Carvedilol metaboliseres i leveren primært ved oxidation af den

aromatiske ring og glukuronidation. Demethylering og hydroxylering ved fenolringen

giver tre aktive metabolitter med betablokerende aktivitet. Sammenlignet med carvedilol

har disse tre aktive metabolitter en svag vasodilaterende effekt. På basis af prækliniske

studier, har 4’-hydroxyfenolmetabolitten en betablokerende aktivitet, der er 13 gange mere

potent end den for carvedilol. Metabolitkoncentrationen hos mennesker er dog omtrent 10

gange lavere end koncentrationen af carvedilol. To af carvedilols hydroxycarbasol

metabolitter er yderst potente antioxidanter og sammenlignet med carvedilol 30-80 gange

mere potente.

Patientegenskaber

Carvedilols farmakokinetik påvirkes af alder. Plasmaniveauer af carvedilol er ca. 50 %

højere hos ældre sammenlignet med unge. I et studie med patienter med levercirrhose var

biotilgængelighed for carvedilol fire gange højere, den maksimale plasmakoncentration

fem gange højere og fordelingsvolumen tre gange højere end hos raske forsøgspersoner.

Hos nogle af de hypertensive patienter med moderat (kreatinin clearance 20-30 ml/min.)

eller svær (kreatinin clearance < 20 ml/min.) nyreinsufficiens blev der set en stigning i

plasmakoncentrationerne for carvedilol på cirka 40-55 % sammenlignet med patienter med

normal nyrefunktion. Der var dog store variationer i resultaterne.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Carvedilol viste ikke mutagent eller karcinogent potentiale.

Ved administration af høje doser af carvedilol til drægtige rotter er der set nedsat fertilitet

og påvirkning af graviditeten (forhøjet resorption). Nedsat fostervægt og forsinket

knoglevækst er også set hos rotter. Der forekom embryotoksicitet (øget dødelighed efter

implantation af embryoet) hos både rotter og kaniner.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Tabletkerne

Lactosemonohydrat

Silica kolloid, vandfri

Crospovidon (Type A)

Crospovidon (Type B)

Povidon 30

Saccharose

Magnesiumstearat.

Filmovertræk

Macrogol 400

Polysorbat 80

Titandioxid (E 171)

42560_spc.doc

Side 13 af 14

Hypromellose

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

2 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares under 25 °C

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

PVC/PE/PVDC- aluminiumsblisterpakninger:

Pakningsstørrelser: 10,14, 28, 30, 50, 56, 60, 98 (kun 6,25 mg og 25 mg) og 100

filmovertrukne tabletter.

HDPE-beholder med hvidt, uigennemsigtigt rillet låg af polypropylen

Pakningsstørrelser: 30 og 1000 filmovertrukne tabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Amneal Pharma Europe Limited

70 Sir John Rogerson´s Quay

Dublin 2

Irland

Repræsentant

Amneal Nordic ApS

Kanalholmen 14-18

2650 Hvidovre

Danmark

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

3,125 mg:

42557

6,25 mg:

42558

12,5 mg:

42559

25 mg:

42560

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

5. maj 2010

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

16. februar 2015

42560_spc.doc

Side 14 af 14

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her