Caridol

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Caridol 6,25 mg tabletter
  • Dosering:
  • 6,25 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Caridol 6,25 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 35285
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

29. april 2014

PRODUKTRESUMÉ

for

Caridol, tabletter

0.

D.SP.NR.

21953

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Caridol

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

3,125 mg:

Hver tablet indeholder 3,125 mg carvedilol

6,25 mg:

Hver tablet indeholder 6,25 mg carvedilol

12,5 mg:

Hver tablet indeholder 12,5 mg carvedilol

25 mg:

Hver tablet indeholder 25 mg carvedilol

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på:

3,125 mg tablet

6,25 mg tablet

12,5 mg tablet

25 mg tablet

lactose

71,61 mg

68,64 mg

137,28 mg

80,75 mg

saccharose

5 mg

5 mg

10 mg

60 mg

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter.

Udseende:

3,125 mg:

Rund, svagt hvælvet, hvid tablet med skrå kant.

6,25 mg:

Oval, svagt hvælvet, hvid tablet, mærket med S2 på den ene side og

delekærv på den anden side.

12,5 mg:

Oval, svagt hvælvet, hvid tablet, mærket med S3 på den ene side og

delekærv på den anden side.

25 mg:

Rund, svagt hvælvet, hvid tablet med skrå kant, med delekærv på den

ene side.

Tabletterne med 6,25 mg, 12,5 mg og 25 mg kan deles i to lige store doser

35285_spc.doc

Side 1 af 16

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Essentiel hypertension.

Kronisk stabil angina pectoris

Supplerende behandling af moderat til svær stabil kronisk hjerteinsufficiens.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Essentiel hypertension:

Carvedilol kan anvendes til behandling af hypertension alene eller i kombination med

andre antihypertensiva, særlig thiaziddiuretika. Dosering én gang daglig anbefales, dog er

den maksimalt anbefalede enkeltdosis 25 mg, og den anbefalede maksimale daglige dosis

er 50 mg.

Voksne:

Den anbefalede initialdosis er 12,5 mg én gang dagligt i de første to dage. Derefter

fortsættes behandlingen med dosering på 25 mg dagligt. Om nødvendigt kan dosis gradvist

øges yderligere med intervaller på to uger eller mere.

Ældre patienter:

Den anbefalede initialdosis til hypertension er 12,5 mg én gang dagligt, hvilket også kan

være tilstrækkeligt til fortsat behandling. Hvis det terapeutiske respons er utilstrækkeligt

ved denne dosis, kan dosis dog gradvist øges yderligere med intervaller på to uger eller

mere.

Kronisk stabil angina pectoris:

Et regime med to gange daglig anbefales.

Voksne:

Initialdosis er 12,5 mg to gange dagligt i de første to dage. Derefter fortsættes

behandlingen med en dosis på 25 mg to gange dagligt.

Ældre patienter:

Den anbefalede begyndelsesdosis er 12,5 mg to gange dagligt i to dage. Derefter fortsættes

behandlingen med en dosis på 25 mg to gange dagligt, hvilket er den anbefalede

maksimale daglige dosis.

Hjerteinsufficiens:

Carvedilol anvendes til moderat til svær hjerteinsufficiens som supplement til konventionel

basisbehandling med diuretika, ACE-hæmmere, digitalis og/eller vasodilatatorer. Patienten

bør være klinisk stabil (ingen ændring i NYHA-klasse, ingen hospitalsindlæggelse som

følge af hjerteinsufficiens) og basisbehandlingen skal være stabiliseret mindst 4 uger forud

for behandling. Derudover bør patienten have en reduceret venstre ventrikel

uddrivningsfraktion, pulsen bør være

50 per minut og det systoliske blodtryk

85 mm

Hg (se pkt. 4.3).

35285_spc.doc

Side 2 af 16

Initialdosis er 3,125 mg to gange dagligt i to uger. Hvis denne dosis tåles, kan dosis øges

langsomt med intervaller på ikke mindre end to uger til 6,25 mg to gange dagligt, derpå til

12,5 mg to gange dagligt og til sidst til 25 mg to gange dagligt. Dosis bør øges til det højest

tålte niveau.

Den maksimalt anbefalede dosis er 25 mg to gange dagligt til patienter med legemsvægt

mindre end 85 kg og 50 mg to gange dagligt til patienter med legemsvægt over 85 kg,

forudsat der ikke er svær hjerteinsufficiens. En øgning af dosis til 50 mg to gange dagligt

bør forsigtigt foretages med nøje medicinsk overvågning af patienten.

Forbigående forværring af symptomerne på hjerteinsufficiens kan forekomme i

begyndelsen af behandling eller som følge af stigning i dosis, særlig hos patienter med

svær hjerteinsufficiens og/eller ved høje doser diuretika. Dette nødvendiggør normalt ikke

ophør med handling, men dosis bør ikke øges. Patienten bør følges af en læge/kardiolog i

to timer efter behandlingen er påbegyndt eller dosis er øget. Før hver dosisforøgelse skal

foretages en undersøgelse for potentielle symptomer på forværring af hjerteinsufficiens

eller for symptomer på udtalt vasodilatation (f.eks. nyrefunktion, legemsvægt, blodtryk,

hjertets puls og hjerterytme). Forværring af hjerteinsufficiens eller væskeretention

behandles ved at øge dosis af diuretika, og dosis af carvedilol bør ikke øges før patienten er

stabiliseret. Hvis der forekommer bradykardi eller i tilfælde med forlænget AV

overledning, skal digoxinniveau først kontrolleres. Lejlighedsvis kan det være nødvendigt

at reducere carvediloldosis eller midlertidigt afbryde behandling fuldstændigt. Optitrering

af carvedilol kan ofte selv i disse tilfælde fortsættes med held.

Nyrefunktion, thrombocytter og glukose (i tilfælde med NIDDM og/eller IDDM) bør

kontrolleres regelmæssigt under dosistitrering. Efter dosistitrering kan hyppigheden af

målinger dog nedsættes.

Hvis carvedilol har været seponeret i mere end to uger, bør behandlingen genoptages med

3,125 mg to gange dagligt og øges gradvist i overensstemmelse med ovenstående

anbefalinger.

Patienter med nyreinsufficiens

Dosis skal bestemmes individuelt for hver enkelt patient, men i henhold til de

farmakokinetiske parametre er der ikke noget, der tyder på, at dosisjustering af carvedilol

hos patienter med nedsat nyrefunktion er nødvendig.

Patienter med moderat nedsat leverfunktion

Der kan være behov for dosisjustering.

Pædiatrisk population

Carvedilol frarådes til børn under 18 år på grund af utilstrækkelige data vedrørende

virkning og sikkerhed af carvedilol.

Ældre patienter

Ældre patienter kan være mere følsomme over for carvedilols virkning og bør monitoreres

mere omhyggeligt.

Som ved behandling med andre beta-blokkere og især hos hjertepatienter skal

behandlingsophør med carvedilol foretages gradvist (se pkt. 4.4).

35285_spc.doc

Side 3 af 16

Administration

Tabletterne bør tages med tilstrækkelig væske. Det er ikke nødvendigt at tage tabletterne

sammen med mad. Det anbefales dog, at patienter med hjerteinsufficiens tager carvedilol

samtidig med mad for at nedsætte absorptionshastigheden og for at reducere risikoen for

ortostatisk hypotension.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for carvedilol eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

Ustabil/dekompenseret hjertesvigt.

Hjerteinsufficiens tilhørende NYHA klasse IV i hjerteinsufficiensklassifikationen, som

kræver intravenøs inotrop behandling.

Obstruktiv luftvejssygdom.

Bronkospasme eller astma i anamnesen.

Klinisk manifest leverdysfunktion

AV-hjerteblok af 2. eller 3. grad (medmindre, der er en permanent pacemaker)

Svær bradykardi (<50 slag/min.)

Syg sinus-syndrom (inklusive sinoatrialt blok)

Kardiogent shock.

Svær hypotension (systolisk blodtryk <85 mmHg)

Prinzmetals angina

Ubehandlet fæokromocytom

Metabolisk acidose.

Alvorlige perifere arterielle kredsløbsforstyrrelser

Samtidig intravenøs behandling med verapamil eller diltiazem (se pkt. 4.5)

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Kronisk kongestivt hjertesvigt:

Hos patienter med kronisk kongestivt hjertesvigt kan der forekomme en forværring af

hjertesvigt eller væskeretention under optitrering af Caridol. Hvis sådanne symptomer

forekommer, skal diuretika øges og Caridol-dosis må ikke øges før klinisk stabilitet igen er

opnået. Det kan lejlighedsvist være nødvendigt at reduceres dosis af Caridol eller i sjældne

tilfælde midlertidigt seponere Caridol. Sådanne episoder udelukker ikke efterfølgende

succesfuld titrering af Caridol.

Caridol bør anvendes med forsigtighed i kombination med digitalisglykosider, da begge

lægemidler kan forlænge AV-overledningen (se pkt. 4.5).

Nyrefunktion ved kongestivt hjertesvigt:

Der er observeret en reversibel forværring af nyrefunktionen under behandling med

carvedilol hos patienter med kronisk hjertesvigt med lavt blodtryk (systolisk blodtryk <100

mm Hg), iskæmisk hjertesygdom og diffus vaskulær sygdom og/eller underliggende

nyreinsufficiens. Hos CHF-patienter med disse risikofaktorer skal nyrefunktionen

monitoreres under optitrering af Caridol, og lægemidlet skal seponeres eller dosis justeres,

hvis der sker en forværring af nyresvigt.

35285_spc.doc

Side 4 af 16

Venstresidig ventrikulær dysfunktion efter akut myokardieinfarkt:

Patienterne skal være klinisk stabile og bør være behandlet med en ACE-hæmmer i mindst

48 timer før behandlingen med carvedilol påbegyndes. ACE-hæmmerdosis skal have været

stabil i mindst 24 timer før behandlingen påbegyndes

Kronisk obstruktiv lungesygdom:

Carvedilol skal anvendes med forsigtighed til patienter med kronisk obstruktiv

lungesygdom (COPD) med et bronkospastisk islæt, som ikke får oral medicin eller

inhalationsmedicin. Må kun anvendes, hvis den potentielle fordel opvejer den potentielle

risiko. Hos patienter med tendens til bronkospasmer kan der forekomme respirations-

besvær som resultat af risiko for mulig øget modstand i luftvejene. Patienterne skal nøje

overvåges under initiering og optitrering af carvedilol og carvediloldosis skal reduceres,

hvis der opstår noget tegn på bronkospasme under behandlingen.

Diabetes:

Der skal udvises forsigtighed ved administration af Caridol til patienter med diabetes

mellitus, da de tidlige symptomer på hypoglykæmi kan maskeres eller svækkes.

Alternativer til betablokkere foretrækkes generelt til insulinafhængige patienter. Hos

patienter med kronisk hjertesvigt og diabetes kan anvendelsen af Caridol være associeret

med en forværring af blodglucosekontrol. Der kræves derfor regelmæssig monitorering af

blodglucose hos diabetespatienter, når Caridol initieres eller optitreres, og hypoglykæmisk

behandling skal tilpasses tilsvarende (se pkt. 4.5). Blodglucoseværdier skal ligeledes tæt

overvåges efter en længere fasteperiode.

Perifer vaskulær sygdom:

Caridol bør anvendes med forsigtighed hos patienter med perifer vaskulær sygdom, da

betablokkere kan udløse eller forværre symptomer på arteriel insufficiens.

Raynauds fænomen:

Caridol skal anvendes med forsigtighed hos patienter, der lider af perifer

kredsløbsforstyrrelse (Raynauds fænomen), da der kan ske en forværring af symptomerne.

Thyreotoksikose:

Caridol kan maskere symptomer på thyreotoksikose.

Anæstesi og større kirurgiske indgreb:

Forsigtighed bør udvises hos patienter, der gennemgår almen kirurgi, på grund af

carvedilols og anæstetikas synergistiske negative inotrope virkning (se pkt. 4.5).

Samtidig anvendelse af cimetidin:

Cimetidin må kun administreres samtidigt med forsigtighed, da virkningen af carvedilol

kan øges (se pkt. 4.5).

Bradykardi:

Caridol kan inducere bradykardi. Hvis patientens pulsfrekvens falder til under 55 slag pr.

minut, bør dosis af Caridol reduceres.

35285_spc.doc

Side 5 af 16

1. grads hjerteblok:

På grund af dets negative dromotrope virkning skal carvedilol gives med forsigtighed til

patienter med 1. grads hjerteblok.

Hypersensitivitet:

Forsigtighed bør udvises, når Caridol administreres til patienter med alvorlige

hypersensitivitetsreaktioner i anamnesen og til patienter, der gennemgår

desensibiliseringsterapi, da betablokkere kan øge sensitivitet over for allergener og øge

sværhedsgraden af anafylaktiske reaktioner.

Psoriasis:

Patienter med en anamnese med psoriasis, associeret med betablokkerbehandling, bør kun

få Caridol efter omhyggelig vurdering af risici og fordele.

Samtidig anvendelse af debrisoquin:

Patienter, som er kendte dårlige omsættere af debrisoquin, skal nøje overvåges under

initiering af behandlingen.

Samtidig anvendelse af calciumantagonister:

Omhyggelig monitorering af EKG og blodtryk er påkrævet hos patienter, der samtidigt

behandles med calciumantagonister af verapamil- eller diltiazemtypen eller andre

antiarytmika (se pkt. 4.5).

Fæokromocytom:

Hos patienter med fæokromocytom bør et alphablokerende lægemiddel initieres forud for

anvendelsen af ethvert betablokerende lægemiddel. Selvom carvedilol både har alpha- og

betablokerende farmakologisk aktivitet, er der ingen erfaring med anvendelsen af

carvedilol til denne tilstand. Der bør derfor udvises forsigtighed ved administration af

Caridol til patienter, der mistænkes for at have fæokromocytom.

Prinzmetals variant angina:

Stoffer med non-selektive betablokerende aktivitet kan udløse brystsmerter hos patienter

med Prinzmetals variant angina. Der foreligger ingen klinisk erfaring med carvedilol hos

disse patienter selvom Caridols alphablokerende aktivitet kan forebygge sådanne

symptomer. Der bør imidlertid udvises forsigtighed ved administration af Caridol til

patienter, der mistænkes for at have Prinzmetals variant angina.

Kontaktlinser:

Kontaktlinsebærere bør adviseres om muligheden for nedsat tåreproduktion.

Abstinenssymptomer:

Behandling med carvedilol bør ikke afbrydes abrupt, især hos patienter med iskæmisk

hjertesygdom. Seponering af carvedilol bør ske gradvist (over 2 uger).

Lactose:

Dette lægemiddel indeholder lactose. Patienter med sjældne arvelige problemer med

galactoseintolerans, Lapp-lactasemangel, glucose/galactosemalabsorption bør ikke tage

dette lægemiddel.

35285_spc.doc

Side 6 af 16

Saccharose:

Dette lægemiddel indeholder saccharose. Patienter med sjældne arvelige problemer med

fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption eller saccharose/isomaltaseinsufficiens

bør ikke tage dette lægemiddel.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakokinetiske interaktioner

Carvedilol er både et substrat samt en hæmmer af P-glycoprotein. Biotilgængeligheden af

lægemidler, der transporteres af P-glycoprotein kan derfor være øget ved samtidig

administration af carvedilol. Biotilgængeligheden af carvedilol kan endvidere ændres af

inducere eller hæmmere af P-glycoprotein.

Hæmmere samt inducere af CYP2D6 og CYP2C9 kan stereoselektivt ændre den

systemiske- og/eller præsystemiske metabolisme af carvedilol, hvilket medfører stigende

eller faldende plasmakoncentrationer af R- og S-carvedilol. Nogle eksempler, der er

observeret hos patienter eller hos raske frivillige, er anført nedenfor, men eksemplerne er

ikke udtømmende.

Digoxin:

Koncentrationen af digoxin øges med ca. 15 %, når digoxin og carvedilol administreres

samtidigt. Både digoxin og carvedilol nedsætter AV-overledningshastigheden. Øget

monitorering af digoxin-niveauer anbefales, når carvedilol initieres, justeres eller

seponeres (se pkt. 4.4).

Rifampicin:

I et studie med 12 raske personer, reducerede rifampicin behandling carvedilols

plasmakoncentration med ca. 70 %, der sandsynligvis skyldes induktion af P-glycoprotein,

hvilket leder til et fald af tarmenes absorption af carvedilol.

Ciclosporin:

To studier med nyre- og hjertetransplanterede patienter, der fik oral cyclosporin, har vist en

stigning i ciclosporinplasmakoncentrationer efter initiering af carvedilolbehandling. Hos

ca. 30 % af patienterne måtte ciclosporindosis reduceres for at opretholde

ciclosporinkoncentrationer indenfor det terapeutiske område, medens en justering ikke var

nødvendig hos resten. Ciclosporindosis blev gennemsnitligt reduceret med 20 % hos disse

patienter. På grund af store interindividuelle forskelle i den påkrævede dosisjustering

anbefales det, at ciclosporinkoncentrationen monitoreres nøje efter initiering af

carvedilolbehandling, og at ciclosporindosis justeres passende.

Amidaron:

Hos patienter med hjerteinsufficiens reducerede amiodaron S-carvedilol-clearance

sandsynligvis ved hæmning af CYP2C9. Den gennemsnitlige plasmakoncentration af R-

carvedilol var ikke ændret. Der er derfor en potentiel risiko for ß-blokade forårsaget af en

stigning i plasmakoncentrationen af S-carvedilol.

Fluoxetin:

I et randomiseret, cross-over-studie hos 10 patienter med hjerteinsufficiens, der samtidig

fik fluoxetin, en stærk CYP2D6-hæmmer, resulterede i en stereoselektiv hæmning af

35285_spc.doc

Side 7 af 16

carvedilols metabolisme med en 77% stigning i den gennemsnitlige AUC for R(+)-

enantiomeren. Der blev dog ikke observeret nogen forskel i bivirkninger, blodtryk eller

hjertefrekvens mellem behandlingsgrupper.

Farmakodynamiske interaktioner

Insulin og orale hypoglykæmika:

Stoffer med β-blokerende egenskaber kan forstærke den blodsukkersænkende virkning af

insulin og orale hypoglykæmika. Symptomer på hypoglykæmi kan maskeres eller svækkes

(især takykardi). Regelmæssig monitorering af blodglucose anbefales derfor hos patienter,

der tager insulin eller orale hypoglykæmika.

Catecholamin-depleterende stoffer:

Patienter, der både tager lægemidler med β-blokerende egenskaber og et lægemiddel, der

kan depletere catecholaminer (f.eks. reserpin og monoaminooxidasehæmmere), bør

observeres nøje for tegn på hypotension og/eller alvorlig bradykardi.

Digoxin:

Samtidig anvendelse af beta-blokkere og digoxin kan medføre en additiv forlængelse af

den artrioventrikulære (AV)-overledningstid.

Verapamil, diltiazem, aminodaron eller andre antiarytmika:

Kombination med carvedilol kan øge risikoen for AV-overledningsforstyrrelser (se pkt.

4.4). Der skal monitoreres nøje ved kombinationsbehandling med carvedilol og amiodaron

(peroral) eller klasse I antiarytmika. Der er rapporteret om bradykardi, hjertestop, og

ventrikelflimren kort efter initiering af betablokkerbehandling hos patienter, der får

amiodaron. Der er risiko for hjertesvigt ved samtidig intravenøs behandling med klasse Ia

eller Ic antiarytmika.

Clonidin:

Samtidig administration af clonidin og stoffer med betablokerende egenskaber kan

forstærke den blodtryks- og pulssænkende virkning. Når samtidig behandling med stoffer

med betablokerende virkning og clonidin skal afsluttes, skal det betablokerende stof

seponeres først. Clonidinbehandling kan herefter seponeres flere dage senere ved gradvist

at reducere dosis.

Calciumantagonister:

Enkeltstående tilfælde af overledningsforstyrrelser (sjældent med hæmodynamisk

kompromis) er set, når carvedilol og diltiazem blev givet samtidigt. Som for andre stoffer

med betablokerende egenskaber anbefales det, at EKG og blodtryk monitoreres, når

carvedilol administreres oralt sammen med calciumantagonister af verapamil- eller

diltiazemtypen.

Antihypertensiva:

Som for andre stoffer med betablokerende aktivitet kan carvedilol forstærke virkningen af

andre samtidigt administrerede lægemidler med antihypertensiv virkning (f.eks. alpha

receptor antagonister) eller med hypotension som en del af bivirkningsprofilen.

35285_spc.doc

Side 8 af 16

Anæstetika:

Der skal udvises særlig opmærksomhed under anæstesi på synergistisk inotrop og

hypertensiv virkning af carvedilol og anæstetika (se pkt. 4.4).

Dihydropyridiner:

Administration af dihydropyridiner og carvedilol skal ske under nøje tilsyn, da der har

været rapporteret hjertesvigt og alvorlig hypotension.

NSAID’ere, østrogener og kortikosteroider:

Den antihypertensive virkning af carvedilol nedsættes på grund af væske- og saltretention.

Nitrat:

Øgede hypotensive virkninger.

Ergotamin:

Øget vasokonstriktion.

Neuromuskulært blokerende stoffer:

Øget neuromuskulær blokade.

Beta-agonist bronkodilatorer:

Non-cardioselektive betablokkere modarbejder den bronkodilaterende virkning af beta-

agonist bronkodilatorer. Det anbefales at monitorerer patienterne omhyggeligt.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er ikke tilstrækkelig klinisk erfaring med carvedilol til gravide.

Dyrestudier er utilstrækkelige med hensyn til virkninger på graviditet, embryonal/føtal

udvikling, fødsel og postnatal udvikling (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker

er ukendt.

Carvedilol bør ikke anvendes under graviditet medmindre den potentielle fordel opvejer

den potentielle risiko.

Beta-blokkere reducerer placentagennemstrømningen, hvilket kan medføre intrauterin

fosterdød, immature og præmature fødsler. Dertil kommer at bivirkninger (særlig

hypoglykæmi og bradykardi) kan forekomme hos fostret og det nyfødte barn. Der kan være

en øget risiko for hjerte- og lungekomplikationer hos den nyfødte i postnatal perioden.

Dyrestudier har ikke vist substantivt belæg for teratogenicitet med carvedilol (se også pkt.

5.3).

Amning

Dyrestudier har vist at carvedilol eller dets metabolitter udskilles i modermælk. Det vides

ikke om carvedilol udskilles i modermælk. Amning frarådes derfor under administration af

carvedilol.

35285_spc.doc

Side 9 af 16

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke udført studier vedrørende virkning på evnen til at føre motorkøretøjer og betjene

maskiner.

På grund af individuelle variable reaktioner (f.eks. svimmelhed, træthed) kan evnen til at føre

motorkøretøj, betjene maskiner eller arbejde uden fast underlag være nedsat. Dette gælder

især i starten af behandlingen, efter dosisøgning, ved ændring af produkt og i kombination

med alkohol.

4.8

Bivirkninger

(a) Oversigt over sikkerhedsprofilen

Bivirkningshyppigheden er ikke dosisafhængig med undtagelse af svimmelhed, unormalt

syn og bradykardi.

(b) Tabel over bivirkninger

Risikoen for de fleste bivirkninger i forbindelse med carvedilol er ens for alle indikationer.

Undtagelser er beskrevet i underafsnit (c).

Hyppighedskategorierne er som følger:

Meget almindelig (>1/10)

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 til <1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig: bronkitis, pneumoni, infektioner i de øvre luftveje, urinvejsinfektioner

Blod og lymfesystem

Almindelig: anæmi

Sjælden: trombocytopeni

Meget sjælden: leukopeni

Immunsystemet

Meget sjælden: hypersensitivitet (allergisk reaktion)

Metabolisme og ernæring

Almindelig: vægtøgning, hyperkolesterolæmi, forringet blodglucosekontrol

(hyperglykæmi, hypoglykæmi) hos patienter med eksisterende diabetes

Psykiske forstyrrelser

Almindelig: depression, nedtrykthed

Ikke almindelig: søvnforstyrrelser

35285_spc.doc

Side 10 af 16

Nervesystemet

Meget almindelig: svimmelhed, hovedpine

Ikke almindelig: præsynkope, synkope, paræstesier

Øjne

Almindelig: nedsat syn, reduceret tåreproduktion (tørre øjne), øjenirritation

Hjerte

Meget almindelig: hjertesvigt

Almindelig: bradykardi, ødem (inklusive generaliseret, perifert, afhængigt og genitalt

ødem, ødem af benene), hypervolæmi, væske overload

Ikke almindelig: atrioventrikulært blok, angina pectoris

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig: hypotension

Almindelig: ortostatisk hypotension, forstyrrelser i perifer cirkulation (kolde

ekstremiteter, perifer vaskulær sygdom, forværring af claudicatio intermittens og

Raynauds fænomen)

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig: dyspnø, lungeødem, astma hos prædisponerede patienter

Sjælden: tilstoppet næse

Mave-tarm-kanalen

Almindelig: kvalme, diarré, opkastning, dyspepsi, mavesmerter

Ikke almindelig: obstipation

Sjælden: mundtørhed

Lever og galdeveje

Meget sjælden: stigning i alaninaminotransferase (ALT), aspartataminotransferase (AST)

og gammaglutamyltransferase (GGT)

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig: hudreaktioner (f.eks. allergisk eksantem, dermatitis urticaria, pruritus,

psoriasis- og lichen planus-lignende hudlæsioner), alopeci

Meget sjælden: Alvorlige kutane bivirkninger (f.eks. erythema multiforme, Stevens-

Johnson syndrom, toksisk epidermal nekrolyse)

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig: smerter i ekstremiteter

Nyrer og urinveje

Almindelig: nyresvigt og nyrefunktionsanomalier hos patienter med diffus vaskulær

sygdom og/eller underliggende nyreinsufficiens, vandladningsforstyrrelser

Meget sjælden: urininkontinens hos kvinder

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig: erektil dysfunktion

35285_spc.doc

Side 11 af 16

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig: asteni (træthed)

Almindelig: smerter

(c) Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Svimmelhed, synkope, hovedpine og asteni er sædvanligvis milde og forekommer mest

sandsynligt i begyndelsen af behandlingen.

Hos patienter med kongestivt hjertesvigt kan der forekomme en forværring af hjertesvigt og

væskeretention under optitrering af carvediloldosis (se pkt. 4.4).

Hjertesvigt er en almindeligt rapporteret bivirkning hos både placebo- og carvedilol-

behandlede patienter (henholdsvis 14,5% og 15,4%, hos patienter med venstre ventrikel

dysfunktion efter akut myokardieinfarkt).

Reversibel forværring af nyrefunktionen er set under carvedilolbehandling hos patienter med

kronisk hjertesvigt med lavt blodtryk, iskæmisk hjertesygdom og diffus vaskulær sygdom

og/eller underliggende nyresygdom (se pkt. 4.4).

Som klasse kan beta-adrenerge receptorblokkere medføre manifestering af latent diabetes,

forværring af manifest diabetes og modvirkning af blodglucoseregulering.

Carvedilol kan medføre urininkontinens hos kvinder, som forsvinder igen efter seponering af

lægemidlet.

Indberetning af mistænkte bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af mistænkte bivirkninger vigtig. Det muliggør

løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og sundhedspersonale

anmodes om at indberette alle mistænkte bivirkninger via:

Sundhedsstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: sst@sst.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

I tilfælde af overdosering kan der forekomme svær hypotension, bradykardi, hjertesvigt,

kardiogent shock og hjertestop. Der kan også forekomme respirationsproblemer,

bronkospasmer, opkastning, bevidsthedsforstyrrelse og generaliserede krampeanfald.

Behandling

Udover generel understøttende behandling skal de vitale parametre overvåges og

korrigeres, om nødvendigt på en intensivafdeling.

I tilfælde af udtalt bradykardi kan der gives atropin (0,5 - 2 mg intravenøst), mens der, for

at understøtte ventrikelfunktionen, anbefales glucagon (initialt 1-10 mg intravenøst),

35285_spc.doc

Side 12 af 16

efterfulgt af langsom i.v. infusion af 2-5 mg/time om nødvendigt eller sympatomimetika

(dobutamin, isoprenalin, adrenalin). Hvis positiv inotrop virkning er påkrævet, kan

phosphodiesterasehæmmere (PDE) overvejes. Hvis perifer vasodilatation dominerer

intoksikationsprofilen, bør der under kontinuerlig monitorering af kredsløbet administreres

noradrenalin eller etilefrin. Pacemaker-behandling bør initieres ved lægemiddelresistent

bradykardi.

Ved bronkospasme bør der administreres beta-sympatomimetika (som aerosol eller

intravenøst), eller aminophyllin eller theophyllin kan administreres intravenøst ved

langsom injektion eller infusion. I tilfælde af krampeanfald anbefales langsom intravenøs

injektion af diazepam eller clonazepam.

I tilfælde af alvorlig overdosering med symptomer på shock, bør der gives understøttende

behandling, som beskrevet, i tilstrækkelig lang tid, dvs. indtil patientens tilstand er

stabiliseret, da forlænget eliminationshalveringstid og redistribution af carvedilol fra

dybere kompartments kan forventes. Varigheden af behandling med antidot afhænger af

alvorligheden af overdoseringen. Understøttende behandling skal fortsættes, indtil

patienten er stabil.

Carvedilol er i høj grad proteinbundet. Det kan derfor ikke elimineres ved dialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 07 AG 02. Alfa- og betablokkere.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Carvedilol er en vasodilaterende non-selektiv beta-blokker, som reducerer perifer vaskulær

modstand ved selektiv alfa

-receptor blokade og undertrykker renin-angiotensin ved non-

selektiv betablokade. Renin-aktiviteten i plasma reduceres, og væskeretention er sjælden.

Carvedol har ingen intrinsic sympatomimetisk aktivitet (ISA). Som propranolol har det

membramstabiliserende egenskaber.

Carvedilol er en raceblanding af to stereoisomere. Begge entiomere blev i dyremodeller

fundet at have alfa-adrenerg blokerende aktivitet. Non-selektiv beta

- og beta

adrenoceptor blokade er hovedsagelig tilknyttet den S(-)entiomere.

De antioxidative egenskaber af carvedilol og dets metabolitter er vist i dyrestudier in vitro

og in vivo samt i et antal humane celletyper in vitro.

Farmakodynamisk virkning

Hos hypertensive patienter er en reduktion i blodtrykket ikke ledsaget af en samtidig

stigning i den perifere modstand, som det er set ved rene beta-blokerende stoffer.

35285_spc.doc

Side 13 af 16

Hjertefrekvensen er let nedsat. Slagvolumenen forbliver uændret. Den renale

blodgennemstrømning og nyrefunktionen forbliver normal, ligesom den perifere

blodgennemstrømning. Derfor ses sjældent kolde ekstremiteter, som ellers ofte ved beta-

blokkere. Hos hypertensive patienter øger carvedilol plasma koncentrationen af

noradrenalin.

Ved langvarig behandling af patienter med angina, har carvedilol vist at have en

antiiskæmisk effekt og at ophæve smerte. Hæmodynamiske studier har vist, at carvedilol

reducerer ventrikulær pre- og afterload. Hos patienter med venstre ventrikulær dysfunktion

eller kongestiv hjerteinsufficiens, har carvedilol vist gunstig effekt på hæmodynamik samt

på venstre ventrikel uddrivningsfraktion og dimensioner.

Carvedilol har ingen negativ effekt på serumlipidprofilen eller elektrolytter. Forholdet

mellem HDL (high-density-lipoproteiner) og LDL (low-density-lipoproteiner) forbliver

normalt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Den absolutte biotilgængelighed af oralt administreret carvedilol er ca. 25 %. Det

maksimale plasmaniveau nås cirka 1 time efter indgift. Der er lineær korrelation mellem

dosis og plasmakoncentrationer. Hos patienter med langsom hydroxylering af debrisoquin

er plasmakoncentrationer af carvedilol forhøjet 2-3 gange sammenlignet med patienter med

hurtig metabolisering af debrisoquin. Føde påvirker ikke biotilgængeligheden selv om

tiden, inden den maksimale plasmakoncentration nås, er forsinket.

Fordeling

Carvedilol en stærk lipofil forbindelse. Ca. 98 % til 99 % af carvedilol er bundet til

plasmaproteiner. Dets fordelingsvolumen er cirka 2 l/kg. First-pass-effekten efter oral

indgift er omtrent 60-75 %.

Biotransformation

Carvedilol metaboliseres i stor udstrækning til forskellige metabolitter, som hovedsagelig

udskilles via galden. Carvedilol metaboliseres i leveren primært ved oxidation af den

aromatiske ring og glukuronidering. Demethylering og hydroxylering ved phenolringen

giver i tre aktive metabolitter med beta-blokerende aktivitet. Sammenlignet med carvedilol

har disse tre aktive metabolitter en svag vasodilaterende effekt. På basis af prækliniske

studier, er fundet at 4’-hydroxiphenolmetabolitten har en beta-blokerende aktivitet, der er

13 gange mere potent end den for carvedilol. Metabolitkoncentrationen hos mennesker er

dog omtrent 10 gange lavere end af koncentrationen af carvedilol. To af carvedilols

hydroxycarbasol metabolitter er yderst potente antioxidanter og sammenlignet med

carvedilol 30-80 gange mere potente.

Elimination

Den gennemsnitlige eliminationshalveringstid for carvedilol er mellem 6 og 10 timer.

Plasma clearance er cirka 590 ml/min. Eliminationen sker hovedsagelige via galden. Den

primære udskillelsesvej af carvedilol er via fæces. En mindre del elimineres via nyrerne

som metabolitter.

35285_spc.doc

Side 14 af 16

Patientegenskaber

Ældre

Carvedilols farmakokinetik påvirkes af alder. Plasmaniveauer af carvedilol er ca. 50 %

højere hos ældre sammenlignet med unge.

Nedsat leverfunktion

I et studie med patienter med levercirrhose var biotilgængelighed for carvedilol fire gange

højere, den maksimale plasmakoncentration fem gange højere og fordelingsvolumen tre

gange højere end hos raske forsøgspersoner.

Nedsat nyrefunktion

Hos nogle af de hypertensive patienter med moderat (creatinin clearance 20-30 ml/min.)

eller svær (creatinin clearance < 20 ml/min.) nyreinsufficiens blev set en stigning i

plasmakoncentrationerne for carvedilol på cirka 40-55 % sammenlignet med patienter med

normal nyrefunktion. Der var dog store variationer i resultaterne.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Studier udført på rotter og mus viste ingen tegn på carcinogent potentiale for carvedilol ved

doser på 75 mg/kg og 200 mg/kg (38-100 gange den maksimale daglige dosis til

mennesker).

Der blev ikke påvist noget mutagen potentiale i studier udført på pattedyr eller andre dyr in

vitro eller in vivo.

Ved administration af høje doser af carvedilol til drægtige rotter (

200 mg/kg =

gange den maksimale daglige dosis til mennesker), blev der set bivirkninger ved

graviditeten og fertiliteten. Fosterets fysiske vækst og udvikling blev forsinket ved doser

60 mg/kg (

30 gange den maksimale daglige dosis hos mennesker). Der forekom

embryotoksicitet (øget dødelighed efter implantation af embryofostret), men der var ingen

deformiteter hos rotter eller kaniner ved doser på henholdsvis 200 mg/kg og 75 mg/kg (38-

100 gange den maksimale daglige dosis til mennesker).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Saccharose

Lactosemonohydrat

Povidon K25

Silica, kolloid, vandfri

Crospovidon

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

35285_spc.doc

Side 15 af 16

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale emballage.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister (lamineret OPA/Al/PVC-folie-aluminiumfolie) med 14, 28, 30, 50, 56, 60 og 100

tabletter.

HDPE-beholdere (PP-låg og tørremiddelindsats af PE, fyldt med silicagel) med 100 og 250

tabletter

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

KRKA d.d. Novo mesto

Smarjeska cesta 6

8501 Novo mesto

Slovenien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

3,125 mg:

35284

6,25 mg:

35285

12,5 mg:

35286

25 mg:

35287

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

24. juni 2003

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

29. april 2014

35285_spc.doc

Side 16 af 16

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her