Caridol

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Caridol 25 mg tabletter
  • Dosering:
  • 25 mg
  • Lægemiddelform:
  • tabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Caridol 25 mg tabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 35287
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé: dosering, interaktioner, bivirkninger

25. juni 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Caridol, tabletter

0.

D.SP.NR.

21953

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Caridol

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

3,125 mg:

Hver tablet indeholder 3,125 mg carvedilol

6,25 mg:

Hver tablet indeholder 6,25 mg carvedilol

12,5 mg:

Hver tablet indeholder 12,5 mg carvedilol

25 mg:

Hver tablet indeholder 25 mg carvedilol

Hjælpestoffer, som behandleren skal være opmærksom på

3,125 mg tablet

6,25 mg tablet

12,5 mg tablet

25 mg tablet

lactose

71,61 mg

68,64 mg

137,28 mg

80,75 mg

saccharose

5 mg

5 mg

10 mg

60 mg

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

Tabletter

Udseende:

3,125 mg:

Rund, svagt hvælvet, hvid tablet med skrå kant.

6,25 mg:

Oval, svagt hvælvet, hvid tablet, mærket med S2 på den ene side og

delekærv på den anden side.

12,5 mg:

Oval, svagt hvælvet, hvid tablet, mærket med S3 på den ene side og

delekærv på den anden side.

25 mg:

Rund, svagt hvælvet, hvid tablet med skrå kant, med delekærv på den

ene side.

Tabletterne med 6,25 mg, 12,5 mg og 25 mg kan deles i to lige store doser

35287_spc.doc

Side 1 af 17

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Essentiel hypertension.

Kronisk stabil angina pectoris

Supplerende behandling af moderat til svær stabil kronisk hjerteinsufficiens.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Essentiel hypertension:

Carvedilol kan anvendes til behandling af hypertension alene eller i kombination med

andre antihypertensiva, særlig thiaziddiuretika. Dosering én gang daglig anbefales, dog er

den maksimalt anbefalede enkeltdosis 25 mg, og den anbefalede maksimale daglige dosis

er 50 mg.

Voksne:

Den anbefalede initialdosis er 12,5 mg én gang dagligt i de første to dage. Derefter

fortsættes behandlingen med dosering på 25 mg dagligt. Om nødvendigt kan dosis gradvist

øges yderligere med intervaller på to uger eller mere.

Ældre patienter:

Den anbefalede initialdosis til hypertension er 12,5 mg én gang dagligt, hvilket også kan

være tilstrækkeligt til fortsat behandling. Hvis det terapeutiske respons er utilstrækkeligt

ved denne dosis, kan dosis dog gradvist øges yderligere med intervaller på to uger eller

mere.

Kronisk stabil angina pectoris:

Et regime med to gange daglig anbefales.

Voksne:

Initialdosis er 12,5 mg to gange dagligt i de første to dage. Derefter fortsættes

behandlingen med en dosis på 25 mg to gange dagligt. Om nødvendigt kan dosis øges

gradvist i intervaller af to uger, eller mindre hyppigt, til den anbefalede maksimumdosis på

100 mg/dag fordelt på to daglige doser.

Ældre patienter:

Den anbefalede begyndelsesdosis er 12,5 mg to gange dagligt i to dage. Derefter fortsættes

behandlingen med en dosis på 25 mg to gange dagligt, hvilket er den anbefalede

maksimale daglige dosis.

Hjerteinsufficiens:

Carvedilol anvendes til moderat til svær hjerteinsufficiens som supplement til konventionel

basisbehandling med diuretika, ACE-hæmmere, digitalis og/eller vasodilatatorer. Patienten

bør være klinisk stabil (ingen ændring i NYHA-klasse, ingen hospitalsindlæggelse som

følge af hjerteinsufficiens) og basisbehandlingen skal være stabiliseret mindst 4 uger forud

for behandling. Derudover bør patienten have en reduceret venstre ventrikel

35287_spc.doc

Side 2 af 17

uddrivningsfraktion, pulsen bør være

50 per minut og det systoliske blodtryk

85 mm

Hg (se pkt. 4.3).

Initialdosis er 3,125 mg to gange dagligt i to uger. Hvis denne dosis tåles, kan dosis øges

langsomt med intervaller på ikke mindre end to uger til 6,25 mg to gange dagligt, derpå til

12,5 mg to gange dagligt og til sidst til 25 mg to gange dagligt. Dosis bør øges til det højest

tålte niveau.

Den maksimalt anbefalede dosis er 25 mg to gange dagligt til patienter med legemsvægt

mindre end 85 kg og 50 mg to gange dagligt til patienter med legemsvægt over 85 kg,

forudsat der ikke er svær hjerteinsufficiens. En øgning af dosis til 50 mg to gange dagligt

bør forsigtigt foretages med nøje medicinsk overvågning af patienten.

Forbigående forværring af symptomerne på hjerteinsufficiens kan forekomme i

begyndelsen af behandling eller som følge af stigning i dosis, særlig hos patienter med

svær hjerteinsufficiens og/eller ved høje doser diuretika. Dette nødvendiggør normalt ikke

ophør med handling, men dosis bør ikke øges. Patienten bør følges af en læge/kardiolog i

to timer efter behandlingen er påbegyndt eller dosis er øget. Før hver dosisforøgelse skal

foretages en undersøgelse for potentielle symptomer på forværring af hjerteinsufficiens

eller for symptomer på udtalt vasodilatation (f.eks. nyrefunktion, legemsvægt, blodtryk,

hjertets puls og hjerterytme). Forværring af hjerteinsufficiens eller væskeretention

behandles ved at øge dosis af diuretika, og dosis af carvedilol bør ikke øges før patienten er

stabiliseret. Hvis der forekommer bradykardi eller i tilfælde med forlænget AV

overledning, skal digoxinniveau først kontrolleres. Lejlighedsvis kan det være nødvendigt

at reducere carvediloldosis eller midlertidigt afbryde behandling fuldstændigt. Optitrering

af carvedilol kan ofte selv i disse tilfælde fortsættes med held.

Nyrefunktion, thrombocytter og glukose (i tilfælde med NIDDM og/eller IDDM) bør

kontrolleres regelmæssigt under dosistitrering. Efter dosistitrering kan hyppigheden af

målinger dog nedsættes.

Hvis carvedilol har været seponeret i mere end to uger, bør behandlingen genoptages med

3,125 mg to gange dagligt og øges gradvist i overensstemmelse med ovenstående

anbefalinger.

Patienter med nyreinsufficiens

Dosis skal bestemmes individuelt for hver enkelt patient, men i henhold til de

farmakokinetiske parametre er der ikke noget, der tyder på, at dosisjustering af carvedilol

hos patienter med nedsat nyrefunktion er nødvendig.

Patienter med moderat nedsat leverfunktion

Der kan være behov for dosisjustering.

Pædiatrisk population

Carvedilol frarådes til børn under 18 år på grund af utilstrækkelige data vedrørende

virkning og sikkerhed af carvedilol.

Ældre patienter

Ældre patienter kan være mere følsomme over for carvedilols virkning og bør monitoreres

mere omhyggeligt.

35287_spc.doc

Side 3 af 17

Som ved behandling med andre beta-blokkere og især hos hjertepatienter skal

behandlingsophør med carvedilol foretages gradvist (se pkt. 4.4).

Administration

Tabletterne bør tages med tilstrækkelig væske. Det er ikke nødvendigt at tage tabletterne

sammen med mad. Det anbefales dog, at patienter med hjerteinsufficiens tager carvedilol

samtidig med mad for at nedsætte absorptionshastigheden og for at reducere risikoen for

ortostatisk hypotension.

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for carvedilol eller over for et eller flere af hjælpestofferne anført i

pkt. 6.1.

Ustabil/dekompenseret hjertesvigt.

Hjerteinsufficiens tilhørende NYHA klasse IV i hjerteinsufficiensklassifikationen, som

kræver intravenøs inotrop behandling.

Obstruktiv luftvejssygdom.

Bronkospasme eller astma i anamnesen.

Klinisk manifest leverdysfunktion

Atrioventrikulær (AV)-hjerteblok af 2. eller 3. grad (medmindre, der er en permanent

pacemaker)

Svær bradykardi (<50 slag/min.)

Syg sinus-syndrom (inklusive sinoatrialt blok)

Kardiogent shock.

Svær hypotension (systolisk blodtryk ≤ 85 mmHg)

Prinzmetals angina

Ubehandlet fæokromocytom

Metabolisk acidose.

Alvorlige perifere arterielle kredsløbsforstyrrelser

Samtidig intravenøs behandling med verapamil eller diltiazem (se pkt. 4.5)

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Kronisk kongestivt hjertesvigt:

Hos patienter med kronisk kongestivt hjertesvigt kan der forekomme en forværring af

hjertesvigt eller væskeretention under optitrering af Caridol. Hvis sådanne symptomer

forekommer, skal diuretika øges og Caridol-dosis må ikke øges yderligere før klinisk

stabilitet igen er opnået. Det kan lejlighedsvist være nødvendigt at reduceres dosis af

Caridol eller i sjældne tilfælde midlertidigt seponere Caridol. Sådanne episoder udelukker

ikke efterfølgende succesfuld optitrering af Caridol.

Caridol bør anvendes med forsigtighed i kombination med digitalisglykosider, da begge

lægemidler kan forlænge AV-overledningen (se pkt. 4.5).

Nyrefunktion ved kongestivt hjertesvigt:

Der er observeret en reversibel forværring af nyrefunktionen under behandling med

carvedilol hos patienter med kronisk hjertesvigt med lavt blodtryk (systolisk blodtryk <100

mm Hg), iskæmisk hjertesygdom og diffus vaskulær sygdom og/eller underliggende

nyreinsufficiens. Hos CHF-patienter med disse risikofaktorer skal nyrefunktionen

35287_spc.doc

Side 4 af 17

monitoreres under optitrering af Caridol, og lægemidlet skal seponeres eller dosis justeres,

hvis der sker en forværring af nyresvigt.

Venstresidig ventrikulær dysfunktion efter akut myokardieinfarkt:

Patienter med venstresidig ventrikulær dysfunktion efter akut myokardieinfarkt skal være

hæmodynamisk stabile og bør være behandlet med en ACE-hæmmer i mindst 48 timer før

behandlingen med carvedilol påbegyndes. ACE-hæmmerdosis skal have været stabil i

mindst 24 timer før behandlingen påbegyndes.

Kronisk obstruktiv lungesygdom:

Carvedilol skal anvendes med forsigtighed til patienter med kronisk obstruktiv

lungesygdom (COPD) med et bronkospastisk islæt, som ikke får oral medicin eller

inhalationsmedicin. Må kun anvendes, hvis den potentielle fordel opvejer den potentielle

risiko. Hos patienter med tendens til bronkospasmer kan der forekomme respirations-

besvær som resultat af risiko for mulig øget modstand i luftvejene. Patienterne skal nøje

overvåges under initiering og optitrering af carvedilol og carvediloldosis skal reduceres,

hvis der opstår noget tegn på bronkospasme under behandlingen.

Diabetes:

Der skal udvises forsigtighed ved administration af Caridol til patienter med diabetes

mellitus, da brugen kan være associeret med forværret blodglukosekontrol, eller maskering

eller svækkelse af de tidlige symptomer på hypoglykæmi. Alternativer til betablokkere

foretrækkes generelt til insulinafhængige patienter. Der kræves derfor regelmæssig

monitorering af blodglucose hos diabetespatienter, når Caridol initieres eller optitreres, og

hypoglykæmisk behandling skal tilpasses tilsvarende (se pkt. 4.5). Blodglucoseværdier

skal ligeledes tæt overvåges efter en længere fasteperiode.

Perifer vaskulær sygdom og Raynaurds fænomen:

Caridol bør anvendes med forsigtighed hos patienter med perifer vaskulær sygdom (f.eks.

Raynaurds fænomen), da betablokkere kan udløse eller forværre symptomer på arteriel

insufficiens.

Thyreotoksikose:

Caridol kan maskere symptomer på thyreotoksikose.

Bradykardi:

Caridol kan inducere bradykardi. Hvis patientens pulsfrekvens falder til under 55 slag pr.

minut, bør dosis af Caridol reduceres.

1. grads hjerteblok:

På grund af dets negative dromotrope virkning skal carvedilol gives med forsigtighed til

patienter med 1. grads hjerteblok.

Hypersensitivitet:

Forsigtighed bør udvises, når Caridol administreres til patienter med alvorlige

hypersensitivitetsreaktioner i anamnesen og til patienter, der gennemgår

desensibiliseringsterapi, da betablokkere kan øge sensitivitet over for allergener og øge

sværhedsgraden af hypersensitivitetsreaktioner.

35287_spc.doc

Side 5 af 17

Svære kutane bivirkninger (SCARs)

Meget sjældne tilfælde af svære kutane bivirkninger, såsom toksisk epidermal nekrolyse

(TEN) og Stevens-Johnson syndrom (SJS) er blevet rapporteret under behandling med

carvedilol (se pkt. 4.8). Carvedilol skal seponeres permanent i patienter, som oplever svære

kutane bivirkninger, der kan tilskrives carvedilol.

Psoriasis:

Patienter med en anamnese med psoriasis, associeret med betablokkerbehandling, bør kun

få Caridol efter omhyggelig vurdering af risici og fordele.

Interaktioner med andre lægemidler

Der eksisterer flere betydningsfulde farmakokinetiske og farmakodynamiske interaktioner

med andre lægemidler (f.eks. digoxin, ciclosporin, rifampicin, anæstesi, anti-arytmiske

lægemidler. Se pkt. 4.5).

Samtidig anvendelse af debrisoquin:

Patienter, som er kendte dårlige omsættere af debrisoquin, skal nøje overvåges under

initiering af behandlingen.

Fæokromocytom:

Hos patienter med fæokromocytom bør et alphablokerende lægemiddel initieres forud for

anvendelsen af ethvert betablokerende lægemiddel. Selvom carvedilol både har alpha- og

betablokerende farmakologisk aktivitet, er der ingen erfaring med anvendelsen af

carvedilol til denne tilstand. Der bør derfor udvises forsigtighed ved administration af

Caridol til patienter, der mistænkes for at have fæokromocytom.

Prinzmetals variant angina:

Stoffer med non-selektive betablokerende aktivitet kan udløse brystsmerter hos patienter

med Prinzmetals variant angina. Der foreligger ingen klinisk erfaring med carvedilol hos

disse patienter selvom Caridols alphablokerende aktivitet kan forebygge sådanne

symptomer. Der bør udvises forsigtighed ved administration af Caridol til patienter, der

mistænkes for at have Prinzmetals variant angina.

Kontaktlinser:

Kontaktlinsebærere bør adviseres om muligheden for nedsat tåreproduktion.

Abstinenssymptomer:

Behandling med carvedilol bør ikke afbrydes abrupt, især hos patienter med iskæmisk

hjertesygdom. Seponering af carvedilol bør ske gradvist (over 2 uger).

Lactose:

Dette lægemiddel indeholder lactose. Patienter med sjældne arvelige problemer med

galactoseintolerans, Lapp-lactasemangel, glucose/galactosemalabsorption bør ikke tage

dette lægemiddel.

Saccharose:

Dette lægemiddel indeholder saccharose. Patienter med sjældne arvelige problemer med

fructoseintolerans, glucose/galactosemalabsorption eller saccharose/isomaltaseinsufficiens

bør ikke tage dette lægemiddel.

35287_spc.doc

Side 6 af 17

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

Farmakokinetiske interaktioner

Effekten af carvediol på farmakokinetikken af andre lægemidler

Carvedilol er både et substrat samt en hæmmer af P-glycoprotein. Biotilgængeligheden af

lægemidler, der transporteres af P-glycoprotein kan derfor være øget ved samtidig

administration af carvedilol. Biotilgængeligheden af carvedilol kan endvidere ændres af

inducere eller hæmmere af P-glycoprotein.

Hæmmere samt inducere af CYP2D6 og CYP2C9 kan stereoselektivt ændre den

systemiske- og/eller præsystemiske metabolisme af carvedilol, hvilket medfører stigende

eller faldende plasmakoncentrationer af R- og S-carvedilol. Nogle eksempler, der er

observeret hos patienter eller hos raske frivillige, er anført nedenfor, men eksemplerne er

ikke udtømmende.

Digoxin:

En øget eksponering af digoxin på op til 20 % er blevet påvist i studier med raske frivillige

og patienter med hjertesvigt. En signifikant større effekt blev observeret i mandlige

patienter sammenlignet med kvindelige patienter. Derfor anbefales monitorering af

digoxin-niveauer, når carvedilol initieres, justeres eller seponeres (se pkt. 4.4).

Carvedilol

havde ingen effekt på intravenøst indgivet digoxin.

Cimetidin:

Øgede AUC med ca. 30 %, men havde ingen effekt på C

. Forsigtighed bør udvises i

patienter, der får inhibitorer af mixed-function oxidaser, f.eks. cimetidin, da serumniveauer

kan forhøjes. Imidlertid er sandsynligheden for en klinisk relevant interaktion minimal,

baseret på den relativt lille effekt af cimetidin på carvedilol.

Ciclosporin:

To studier med nyre- og hjertetransplanterede patienter, der fik oral cyclosporin, har vist en

stigning i ciclosporinplasmakoncentrationer efter initiering af carvedilolbehandling. Det

ser ud til, at carvedilol øger eksponeringen til oral ciclosporin med omkring 10 til 20 %. I

et forsøg på at opretholde terapeutiske ciclosporinniveauer var en reduktion af ciclosporin-

dosen på 10-20 % nødvendig. Interaktionsmekanismen er ikke kendt, men inhibering af

intestinalt P glycoprotein kan være involveret. På grund af store interindividuelle forskelle

i den påkrævede dosisjustering anbefales det, at ciclosporinkoncentrationen monitoreres

nøje efter initiering af carvedilolbehandling, og at ciclosporindosis justeres passende. Ingen

interaktion med carvedilol forventes ved intravenøs indgivelse af ciclosporin.

Effekt af andre lægemidler på farmakokinetikken af carvedilol

Rifampicin:

I et studie med 12 raske frivillige faldt eksponeringen til carvedilol med 60 % ved samtidig

administration af rifampicin og et fald i carvedilols effekt på det systoliske blodtryk blev

observeret. Mekanismen bag denne virkning er ikke kendt, men det kan være pga.

rifampicins induktion af intestinalt glycoprotein P. Det er hensigtsmæssigt med en tæt

monitorering af β-blokadeeffekten hos patienter der får rifampicin og carvedilol samtidigt.

35287_spc.doc

Side 7 af 17

Amiodaron:

Et in vitro studie med humane levermikrosomer har vist, at amiodaron og desetylamioda-

ron inhiberede oxidationen af R og S-carvedilol. Dalkoncentrationen af R og S-carvedilol

var signifikant 2,2 gange højere i patienter med hjertesvigt, der fik amiodaron og carvedilol

i kombination, sammenlignet med patienter, der fik carvedilol monoterapi. Effekten af S-

carvedilol kunne tilskrives desetylamiodaron, en metabolit af amiodaron, som er en stærk

hæmmer af CYP2C9. Det rådes at monitorere β-blokadeeffekten hos patienter der

behandles med en komibation af carvedilol og amiodaron.

Fluoxetin og Paroxetin:

I et randomiseret, cross-over-studie hos 10 patienter med hjerteinsufficiens, der samtidig

fik fluoxetin, en stærk CYP2D6-hæmmer, resulterede i en stereoselektiv hæmning af

carvedilols metabolisme med en 77 % stigning i den gennemsnitlige AUC for R(+)-

enantiomeren, og en statistisk ikke-signifikant stigning på 35 % i S(-)-enantiomerens AUC

i forhold til placebo. Der blev dog ikke observeret nogen forskel i bivirkninger, blodtryk

eller hjertefrekvens mellem behandlingsgrupper. Effekterne af en enkelt dosis paroxetin, en

kraftig hæmmer af CYP2D6, på farmakokinetikken af carvedilol blev undersøgt i 12 raske

frivillige efter en enkelt oral administration. På trods af en signifikant stigning i

eksponeringen til R og S-carvedilol, blev der ikke observeret nogen kliniske effekter i disse

raske individer.

Farmakodynamiske interaktioner

Insulin og orale hypoglykæmika:

Stoffer med β-blokerende egenskaber kan forstærke den blodsukkersænkende virkning af

insulin og orale hypoglykæmika. Symptomer på hypoglykæmi kan maskeres eller svækkes

(især takykardi). Regelmæssig monitorering af blodglucose anbefales derfor hos patienter,

der tager insulin eller orale hypoglykæmika.

Catecholamin-depleterende stoffer:

Patienter, der både tager lægemidler med β-blokerende egenskaber og et lægemiddel, der

kan depletere catecholaminer (f.eks. reserpin og monoaminooxidasehæmmere), bør

observeres nøje for tegn på hypotension og/eller alvorlig bradykardi.

Digoxin:

Samtidig anvendelse af beta-blokkere og digoxin kan medføre en additiv forlængelse af

den artrioventrikulære (AV)-overledningstid.

Non-dihydropyridin-kalciumantagonister eller andre antiarytmika:

Kombination med carvedilol kan øge risikoen for AV-overledningsforstyrrelser (se pkt.

4.4). Isolerede tilfælde af ledningsforstyrrelser (sjældent med medfølgende

hæmodynamisk forstyrrelse) er blevet observeret ved samtidig administration af carvedilol

og diltiazem. Hvis carvedilol skal indgives oralt i kombination med non-dihydropyridin-

kalciumantagonister af verapimil- eller dilitiazemtypen, amiodaron eller andre midler mod

arytmi, er det som med andre midler med β-blokerende egenskaber hensigtsmæssigt at

monitorere EKG og blodtryk.

Der er rapporteret om bradykardi, hjertestop, og ventrikelflimren kort efter initiering af

betablokkerbehandling hos patienter, der får amiodaron. Der er risiko for hjertesvigt ved

samtidig intravenøs behandling med klasse Ia eller Ic antiarytmika.

35287_spc.doc

Side 8 af 17

Clonidin:

Samtidig administration af clonidin og stoffer med betablokerende egenskaber kan

forstærke den blodtryks- og pulssænkende virkning. Når samtidig behandling med stoffer

med betablokerende virkning og clonidin skal afsluttes, skal det betablokerende stof

seponeres først. Clonidinbehandling kan herefter seponeres flere dage senere ved gradvist

at reducere dosis.

Antihypertensiva:

Som for andre stoffer med betablokerende aktivitet kan carvedilol forstærke virkningen af

andre samtidigt administrerede lægemidler med antihypertensiv virkning (f.eks. alpha

receptor antagonister) eller med hypotension som en del af bivirkningsprofilen.

Anæstetika:

Der skal udvises særlig opmærksomhed under anæstesi på synergistisk inotrop og

hypertensiv virkning af carvedilol og anæstetika (se pkt. 4.4).

NSAID’ere, østrogener og kortikosteroider:

Den antihypertensive virkning af carvedilol nedsættes på grund af væske- og saltretention.

Samtidig brug af non-steriod anti-inflammatorisk lægemiddel (NSAIDs) og beta-adrenerge

blokkere kan lede til en stigning i blodtrykket og en forringelse af blodtrykskontrollen.

Nitrat:

Øgede hypotensive virkninger.

Ergotamin:

Øget vasokonstriktion.

Beta-agonist bronkodilatorer:

Non-cardioselektive betablokkere modarbejder den bronkodilaterende virkning af beta-

agonist bronkodilatorer. Det anbefales at monitorerer patienterne omhyggeligt.

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er ikke tilstrækkelig klinisk erfaring med carvedilol til gravide.

Dyrestudier er utilstrækkelige med hensyn til virkninger på graviditet, embryonal/føtal

udvikling, fødsel og postnatal udvikling (se pkt. 5.3). Den potentielle risiko for mennesker

er ukendt.

Carvedilol bør ikke anvendes under graviditet medmindre den potentielle fordel opvejer

den potentielle risiko.

Beta-blokkere reducerer placentagennemstrømningen, hvilket kan medføre intrauterin

fosterdød, immature og præmature fødsler. Dertil kommer at bivirkninger (særlig

hypoglykæmi og bradykardi) kan forekomme hos fostret og det nyfødte barn. Der kan være

en øget risiko for hjerte- og lungekomplikationer hos den nyfødte i postnatal perioden.

Dyrestudier har ikke vist substantivt belæg for teratogenicitet med carvedilol (se også pkt.

5.3).

35287_spc.doc

Side 9 af 17

Amning

Dyrestudier har vist at carvedilol og/eller dets metabolitter udskilles i modermælk hos

rotter. Det er ikke blevet fastslået om carvedilol udskilles i modermælk hos mennesker. De

fleste

-blokkere, særligt lipofile præparater, udskilles imidlertid i modermælken hos

mennesker. Amning frarådes derfor under administration af carvedilol.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Ikke mærkning.

Der er ikke udført studier vedrørende virkning på evnen til at føre motorkøretøjer og betjene

maskiner.

På grund af individuelle variable reaktioner (f.eks. svimmelhed, træthed) kan evnen til at føre

motorkøretøj, betjene maskiner eller arbejde uden fast underlag være nedsat. Dette gælder

især i starten af behandlingen, efter dosisøgning, ved ændring af produkt og i kombination

med alkohol.

4.8

Bivirkninger

Hyppighedskategorierne er som følger:

Meget almindelig (>1/10)

Almindelig (>1/100 til <1/10)

Ikke almindelig (>1/1.000 til <1/100)

Sjælden (>1/10.000 til <1/1.000)

Meget sjælden (<1/10.000)

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Infektioner og parasitære sygdomme

Almindelig: bronkitis, pneumoni, infektioner i de øvre luftveje, urinvejsinfektioner

Blod og lymfesystem

Almindelig: anæmi

Sjælden: trombocytopeni

Meget sjælden: leukopeni

Immunsystemet

Meget sjælden: hypersensitivitet (allergisk reaktion)

Metabolisme og ernæring

Almindelig: vægtøgning, hyperkolesterolæmi, forringet blodglucosekontrol

(hyperglykæmi, hypoglykæmi) hos patienter med eksisterende diabetes

Psykiske forstyrrelser

Almindelig: depression, nedtrykthed

Ikke almindelig: søvnforstyrrelser

Nervesystemet

Meget almindelig: svimmelhed, hovedpine

Ikke almindelig: præsynkope, synkope, paræstesier

35287_spc.doc

Side 10 af 17

Øjne

Almindelig: nedsat syn, reduceret tåreproduktion (tørre øjne), øjenirritation

Hjerte

Meget almindelig: hjertesvigt

Almindelig: bradykardi, ødem (inklusive generaliseret, perifert, afhængigt og genitalt

ødem, ødem af benene), hypervolæmi, væske overload

Ikke almindelig: atrioventrikulært blok, angina pectoris

Vaskulære sygdomme

Meget almindelig: hypotension

Almindelig: ortostatisk hypotension, forstyrrelser i perifer cirkulation (kolde

ekstremiteter, perifer vaskulær sygdom, forværring af claudicatio intermittens og

Raynauds fænomen), hypertension

Luftveje, thorax og mediastinum

Almindelig: dyspnø, lungeødem, astma hos prædisponerede patienter

Sjælden: tilstoppet næse, influenzalignende symptomer

Mave-tarm-kanalen

Almindelig: kvalme, diarré, opkastning, dyspepsi, mavesmerter

Ikke almindelig: obstipation

Sjælden: mundtørhed

Lever og galdeveje

Meget sjælden: stigning i alaninaminotransferase (ALT), aspartataminotransferase (AST)

og gammaglutamyltransferase (GGT)

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig: hudreaktioner (f.eks. allergisk eksantem, dermatitis urticaria, pruritus,

psoriasis- og lichen planus-lignende hudlæsioner), alopeci

Knogler, led, muskler og bindevæv

Almindelig: smerter i ekstremiteter

Nyrer og urinveje

Almindelig: nyresvigt og nyrefunktionsanomalier hos patienter med diffus vaskulær

sygdom og/eller underliggende nyreinsufficiens

Sjældne: vandladningsforstyrrelser

Meget sjælden: urininkontinens hos kvinder

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig: erektil dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Meget almindelig: asteni (træthed)

Almindelig: ødem, smerter

35287_spc.doc

Side 11 af 17

Beskrivelse af udvalgte bivirkninger

Frekvensen af bivirkninger er ikke dosisafhængig, med undtagelse af svimmelhed,

synsforstyrrelser og bradykardi. Svimmelhed, synkope, hovedpine og asteni er sædvanligvis

milde og forekommer mest sandsynligt i begyndelsen af behandlingen.

Hos patienter med kongestivt hjertesvigt kan der forekomme en forværring af hjertesvigt og

væskeretention under optitrering af carvediloldosis (se pkt. 4.4).

Hjertesvigt var en meget almindeligt rapporteret bivirkning hos både placebo- (14,5 %) og

carvedilol-behandlede (15,4 %) patienter med venstre ventrikel dysfunktion efter akut

myokardieinfarkt.

Følgende bivirkninger er identificeret igennem brugen af carvedilol efter markedsføring. Da

disse bivirkninger er rapporteret ud fra en population af ukendt størrelse, er det ikke altid

muligt på pålidelig vis at estimere deres frekvens og/eller fastslå en kausal sammenhæng med

eksponering for lægemidlet:

Som klasse kan beta-adrenerge receptorblokkere medføre manifestering af latent diabetes,

forværring af manifest diabetes og modvirkning af blodglucoseregulering.

Svære kutane bivirkninger (toksisk epidermal nekrolyse, Stevens-Johnson syndrom, se afsnit

4.4).

Carvedilol kan medføre urininkontinens hos kvinder, som forsvinder igen efter seponering af

lægemidlet.

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

4.9

Overdosering

Symptomer

I tilfælde af overdosering kan der forekomme svær hypotension, bradykardi, hjertesvigt,

kardiogent shock og hjertestop. Der kan også forekomme respirationsproblemer,

bronkospasmer, opkastning, bevidsthedsforstyrrelse og generaliserede krampeanfald.

Behandling

Patienterne skal overvåges for ovenstående tegn og symptomer på overdosering og

behandles efter bedste vurdering af de behandlende læger og ifølge standardprocedurer for

patienter med overdosering af beta-blokkere (f.eks. atropin, transvenøs pacing, glukagon,

phosphodiesterase inhibitor [såsom amrinon eller milrinon] eller β-sympatomimetika).

35287_spc.doc

Side 12 af 17

Udpumpning eller fremkaldelse af opkast kan være nyttigt i løbet af de første timer efter

indtagelsen.

I tilfælde af alvorlig overdosering med symptomer på shock, bør der gives understøttende

behandling, som beskrevet, i tilstrækkelig lang tid, dvs. indtil patientens tilstand er

stabiliseret, da forlænget eliminationshalveringstid og redistribution af carvedilol fra

dybere kompartments kan forventes. Varigheden af behandling med antidot afhænger af

alvorligheden af overdoseringen. Understøttende behandling skal fortsættes, indtil

patienten er stabil.

Carvedilol er i høj grad proteinbundet. Det kan derfor ikke elimineres ved dialyse.

4.10

Udlevering

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: C 07 AG 02. Alfa- og betablokkere.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Carvedilol er en vasodilaterende non-selektiv beta-blokker, som reducerer perifer vaskulær

modstand ved selektiv alfa

-receptor blokade og undertrykker renin-angiotensin ved non-

selektiv betablokade. Renin-aktiviteten i plasma reduceres, og væskeretention er sjælden.

Nogle af begrænsningerne ved de traditionelle β-blokkere synes ikke at gå igen hos en del

af de vasodilaterende β-blokkere, såsom carvedilol.

Carvedol har ingen intrinsic sympatomimetisk aktivitet (ISA). Som propranolol har det

membramstabiliserende egenskaber.

Carvedilol er en raceblanding af to stereoisomere. Begge entiomere blev i dyremodeller

fundet at have alfa-adrenerg blokerende aktivitet. Non-selektiv beta

- og beta

adrenoceptor blokade er hovedsagelig tilknyttet den S(-)entiomere.

De antioxidative egenskaber af carvedilol og dets metabolitter er vist i dyrestudier in vitro

og in vivo samt i et antal humane celletyper in vitro.

Farmakodynamisk virkning

Hos hypertensive patienter er en reduktion i blodtrykket ikke ledsaget af en samtidig

stigning i den perifere modstand, som det er set ved rene beta-blokerende stoffer.

Hjertefrekvensen er let nedsat. Slagvolumenen forbliver uændret. Den renale

blodgennemstrømning og nyrefunktionen forbliver normal, ligesom den perifere

blodgennemstrømning. Derfor ses sjældent kolde ekstremiteter, som ellers ofte ved beta-

blokkere. Hos hypertensive patienter øger carvedilol plasma koncentrationen af

noradrenalin.

35287_spc.doc

Side 13 af 17

Ved langvarig behandling af patienter med angina, har carvedilol vist at have en

antiiskæmisk effekt og at ophæve smerte. Hæmodynamiske studier har vist, at carvedilol

reducerer ventrikulær pre- og afterload. Hos patienter med venstre ventrikulær dysfunktion

eller kongestiv hjerteinsufficiens, har carvedilol vist gunstig effekt på hæmodynamik samt

på venstre ventrikel uddrivningsfraktion og dimensioner.

Carvedilol har ingen negativ effekt på serumlipidprofilen eller elektrolytter. Forholdet

mellem HDL (high-density-lipoproteiner) og LDL (low-density-lipoproteiner) forbliver

normalt.

Kliniske effekt

Nedsat nyrefunktion

Adskillige åbne studier har vist, at carvedilol er et effektivt middel i patienter med renal

hypertension. Det samme er tilfældet for patienter med kronisk nyresvigt, patienter i

hæmodialyse eller patienter der har fået nyretransplantation. Carvedilol faciliterer en

gradvis reduktion af blodtrykket på både dialysedage og på dage uden dialyse, og den

blodtrykssænkende effekt er sammenlignelig med den, der ses hos patienter med normal

nyrefunktion.

På baggrund af resultater opnået i sammenligningsstudier med patienter i hæmodialyse,

blev det konkluderet, at carvedilol er mere effektiv end kalciumantagonister og tolereres

bedre.

Carvedilol reducerer morbiditeten og mortaliteten hos dialysepatienter med dilateret

kardiomyopati. En metaanalyse af placebokontrollerede kliniske forsøg, der inkluderede et

stort antal patienter (>4000) med mild til moderat kronisk nyrelidelse, understøtter

behandling med carvedilol til patienter med venstresidig ventrikeldysfunktion med eller

uden symptomatisk hjertesvigt til reduktion af dødelighed af alle årsager, så vel som

hændelser relateret til hjertesvigt.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Absorption

Efter oral administration af en 25 mg kapsel til raske individer optages carvedilol hurtigt

og opnår maksimal plasmakoncentation (C

) på 21 mg/L efter ca. 1,5 timer (t

). C

dosis har en lineær sammenhæng. Efter oral indtagelse gennemgår carvedilol omfattende

first-pass metabolisme, som resulterer i en absolut biotilgængelighed på 25 % i raske

mænd. Carvedilol er racemisk, og S-(-)-enantiomeren ser ud til at blive metaboliseret

hurtigere end R-(+)-enantiomeren, med en absolut oral biotilgængelighed på 15 %,

sammenlignet med 31 % for R-(+)-enantiomeren. Den maksimale plasmakoncentration af

R-carvedilol er ca. 2 gange højere end for S-carvedilol. In vitro studier har vist, at

carvedilol er substrat for efflux-transporteren P-glykoprotein. P-glykoproteins rolle i

disponeringen af carvedilol blev også bekræftet in vivo i raske individer. Hos patienter med

langsom hydroxylering af debrisoquin er plasmakoncentrationer af carvedilol forhøjet 2-3

gange sammenlignet med patienter med hurtig metabolisering af debrisoquin.

Fødeindtagelse påvirker ikke biotilgængeligheden, residenstiden eller maksimal

serumkoncentration, selv om tiden, inden den maksimale plasmakoncentration nås, er

forsinket.

35287_spc.doc

Side 14 af 17

Fordeling

Carvedilol er stærkt lipofilt og ca. 95 % bindes til plasmaproteiner. Dets fordelings-

volumen ligger mellem 1,5 og 2 l/kg og er øget hos patienter med levercirrose.

Biotransformation

Hos mennesker metaboliseres carvedilol i stor udstrækning i leveren via oxidation og

konjugering til forskellige metabolitter, som hovedsageligt udskilles via galden.

Farmakokinetiske studier i mennesker har vist, at den oxidative metabolisme af carvedilol

er stereoselektiv. Resultaterne af et in vitro forsøg tydede på, at forskellige cytokrom P450

isoenzymer, inkl. CYP2D6, CYP3A4, CYP2E1, CYP2C9 såvel com CYP1A2, kan være

involverede i oxiderings- og hydroxyleringsprocesserne. Forsøg i raske frivillige og

patienter har vist, at R-enantiomeren overvejende metaboliseres af CYP2D6. S-

enantiomeren metaboliseres overvejende af CYP2D6 og CYP2C9.

Genetiske polymorfisme

Resultaterne af kliniske farmakokinetiske studier i mennesker har vist, at CYP2D6 spiller

en vigtig rolle i metabolismen af R- og S-carvedilol. Som konsekvens heraf er

plasmakoncentrationerne af R- og S-carvedilol forøgede i patienter, der har langsomt

metaboliserende CYP2D6. Betydningen af CYP2D6-genotypen i farmakokinetikken af R-

og S-carvedilol blev bekræftet i populationsfarmakokinetiske studier, hvorimod andre

studier ikke bekræftede denne observation. Det blev konkluderet, at den genetiske

polymorfisme i CYP2D6 kan have begrænset klinisk betydning.

Elimination

Efter en enkelt oral administration af 50 mg carvedilol udskilles omkring 60 % i galden og

elimineres i form af metabolitter med afføringen i løbet af 11 dage. Efter en enkelt oral

dosis udskilles kun omkring 16 % i urinen i form af carvedilol eller dets metabolitter.

Mindre end 2 % af carvedilol udskilles uændret i urinen. Efter intravenøs infusion af

12,5 mg carvedilol til raske frivillige, når plasmaclearance op på omkring 600 ml/min og

eliminationshalveringstiden på omkring 2,5 timer. I de samme individer var

eliminationshalveringstiden af en 50 mg kapsel 6,5 timer, svarende til netop

halveringstiden fra kapslen. Efter oral administration er S-carvedilols helkropselimination

omtrent to gange højere end R-carvedilols.

Egenskaber i patienten

Ældre

Carvedilols farmakokinetik påvirkes af alder. Plasmaniveauer af carvedilol er ca. 50 %

højere hos ældre sammenlignet med unge.

Børn

Undersøgelser i pædiatriske patienter har vist, at den vægtkorrigerede clearance er

signifikant højere end hos voksne.

Nedsat leverfunktion

I et studie med patienter med levercirrhose var biotilgængelighed for carvedilol fire gange

højere, den maksimale plasmakoncentration fem gange højere og fordelingsvolumen tre

gange højere end hos raske forsøgspersoner.

35287_spc.doc

Side 15 af 17

Nedsat nyrefunktion

Da carvedilol primært udskilles via afføringen er en signifikant akkumulation hos patienter

med nedsat nyrefunktion usandsynlig.

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Studier udført på rotter og mus viste ingen tegn på carcinogent potentiale for carvedilol ved

doser på 75 mg/kg og 200 mg/kg (38-100 gange den maksimale daglige dosis til

mennesker).

Der blev ikke påvist noget mutagen potentiale i studier udført på pattedyr eller andre dyr in

vitro eller in vivo.

Ved administration af høje doser af carvedilol til drægtige rotter (

200 mg/kg =

gange den maksimale daglige dosis til mennesker), blev der set bivirkninger ved

graviditeten og fertiliteten. Fosterets fysiske vækst og udvikling blev forsinket ved doser

60 mg/kg (

30 gange den maksimale daglige dosis hos mennesker). Der forekom

embryotoksicitet (øget dødelighed efter implantation af embryofostret), men der var ingen

deformiteter hos rotter eller kaniner ved doser på henholdsvis 200 mg/kg og 75 mg/kg (38-

100 gange den maksimale daglige dosis til mennesker).

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Saccharose

Lactosemonohydrat

Povidon K25

Silica, kolloid, vandfri

Crospovidon

Magnesiumstearat

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

5 år.

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Opbevares i den originale emballage.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Blister (lamineret OPA/Alu/PVC-folie-aluminiumfolie) med 14, 28, 30, 50, 56, 60 og 100

tabletter.

HDPE-beholdere (PP-låg og tørremiddelindsats af PE, fyldt med silicagel) med 100 og 250

tabletter

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

35287_spc.doc

Side 16 af 17

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ikke anvendt lægemiddel samt affald heraf skal bortskaffes i henhold til lokale

retningslinjer.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

KRKA d.d. Novo mesto

Smarjeska cesta 6

8501 Novo mesto

Slovenien

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

3,125 mg:

35284

6,25 mg:

35285

12,5 mg:

35286

25 mg:

35287

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

24. juni 2003

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

25. juni 2018

35287_spc.doc

Side 17 af 17

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her