Armoneve

Primær information

  • Handelsnavn:
  • Armoneve 30+15 mg depottabletter
  • Dosering:
  • 30+15 mg
  • Lægemiddelform:
  • depottabletter
  • Brugt til:
  • Mennesker
  • Medicin typen:
  • Allopatiske stof

Dokumenter

  • for den brede offentlighed:
  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.


    Anmode informationsbrochure for offentligheden.

Lokation

  • Fås i:
  • Armoneve 30+15 mg depottabletter
    Danmark
  • Sprog:
  • dansk

Andre oplysninger

Status

  • Kilde:
  • Lægemiddelstyrelsen - Danish Medicines Agency
  • Autorisationsnummer:
  • 58289
  • Sidste ændring:
  • 22-02-2018

Produktresumé

26. januar 2018

PRODUKTRESUMÉ

for

Armoneve, depottabletter 2,5/1,25 mg, 15/7,5 mg og 30/15 mg

0.

D.SP.NR.

30431

1.

LÆGEMIDLETS NAVN

Armoneve

2.

KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING

Armoneve 2,5 mg/1,25 mg

Hver depottablet indeholder 2,5 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 2,25 mg oxycodon

og 1,25 mg naloxonhydrochlorid som 1,37 mg naloxonhydrochloriddihydrat svarende til

1,13 mg naloxon.

Armoneve 15 mg/7,5 mg

Hver depottablet indeholder 15 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 13,5 mg oxycodon

og 7,5 mg naloxonhydrochlorid som 8,24 mg naloxonhydrochloriddihydrat svarende til

6,75 mg naloxon.

Armoneve 30 mg/15 mg

Hver depottablet indeholder 30 mg oxycodonhydrochlorid svarende til 27 mg oxycodon og

15 mg naloxonhydrochlorid som 16,48 mg naloxonhydrochloriddihydrat svarende til 13,5

mg naloxon.

Armoneve 2,5 mg/1,25 mg

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver depottablet indeholder 35,9

mg laktose (som laktosemonohydrat).

Armoneve 15 mg/7,5 mg

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver depottablet indeholder 55,8

mg laktose (som laktosemonohydrat).

Armoneve 30 mg/15 mg

Hjælpestof, som behandleren skal være opmærksom på: Hver depottablet indeholder 38,4

mg laktose (som laktosemonohydrat).

Alle hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

3.

LÆGEMIDDELFORM

58289_spc.docx

Side 1 af 18

Depottabletter

Armoneve 2,5 mg/1,25 mg

Lysegule, runde filmovertrukne tabletter, 5 mm i diameter.

Armoneve 15 mg/7,5 mg

Grå, kapselformede filmovertrukne tabletter med en længde på 9,5 mm præget med OXN

på den ene side og 15 på den anden side.

Armoneve 30 mg/15 mg

Brune, kapselformede filmovertrukne tabletter med en længde på 9,5 mm præget OXN på

den ene side og 30 på den anden side.

4.

KLINISKE OPLYSNINGER

4.1

Terapeutiske indikationer

Stærke smerter som kun kan behandles tilstrækkeligt med opioidanalgetika.

Opioidantagonisten naloxon modvirker opioidinduceret obstipation, idet oxycodons

virkning på opioidreceptorerne lokalt i mave-tarm-kanalen blokeres.

Armoneve er godkendt til behandling af voksne.

4.2

Dosering og indgivelsesmåde

Dosering

Den analgetiske effekt af Armoneve er ækvivalent med oxycodon i depotformuleringer.

Dosis bør justeres i forhold til smerteintensitet og den enkelte patients respons.

Armoneve skal administreres som følger:

Voksne

Den normale initialdosis til opioidnaive patienter er 10 mg/5 mg oxycodonhydrochlorid/

naloxonhydrochlorid hver 12. time.

Lavere styrker er tilgængelige til at lette dosistitrering ved opstart af opiodbehandling og til

individuelle dosisjusteringer.

Patienter, som allerede er i behandling med opioider, kan starte med højere doser afhængig

af tidligere erfaringer med opioidbehandling.

Den maximale døgndosis er 160 mg oxycodonhydrochlorid og 80 mg naloxon-

hydrochlorid. Den maksimale daglige dosis er forbeholdt patienter, som tidligere har været

i behandling med en stabil dosis, og som har behov for en øget dosis. Der bør tages særligt

hensyn til patienter med nedsat nyrefunktion og patienter med let nedsat leverfunktion,

hvis en øget dosis overvejes. Til patienter, som har brug for en højere dosis, kan

behandlingen suppleres med oxycodonhydrochlorid i depotformulering givet samtidigt,

idet der tages højde for den maximale døgndosis på 400 mg oxycodonhydrochlorid i

58289_spc.docx

Side 2 af 18

depotformulering. Supplement med oxycodonhydrochlorid kan reducere

naloxonhydrochlorids gavnlige effekt på tarmfunktionen.

Ved seponering af behandling med Armoneve og efterfølgende skift til andet opioid kan

det forventes, at tarmfunktionen forværres.

Nogle patienter, som tager Armoneve efter en fast doseringsplan, har behov for

hurtigtvirkende analgetika som nødmedicin ved gennembrudssmerter. Armoneve er en

depotformulering og er derfor ikke egnet til behandling af gennembrudssmerter. Ved

behandling af gennembrudssmerter skal en enkelt dosis nødmedicin udgøre ca. 1/6 af den

totale døgndosis af oxycodonhydrochlorid. Brug af nødmedicin mere end to gange dagligt

indikerer normalt, at den anvendte dosering skal øges. Justering af dosis foretages i trin på

5 mg/2,5 mg oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid, eller om nødvendigt 2,5

mg/1,25 mg eller 10 mg/5 mg, oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid to gange

dagligt med 1-2 dages mellemrum, indtil der er opnået en stabil dosis. Så længe det er

nødvendigt med smertebehandling, er målet at finde en patientspecifik dosis, som ved to

daglige doser giver tilstrækkelig smertelindring med så lidt nødmedicin som muligt. Let

forhøjede (dosiskorrigerede) plasmakoncentrationer bør tages i betragtning ved brug af 2,5

mg/1,25 mg tabletten (se pkt. 5.2).

Den fastsatte dosis Armoneve administreres to gange dagligt i henhold til fast

doseringsplan. For de fleste patienter passer det med en jævnt fordelt administration

(samme dosis givet hver 12. time, morgen og aften). Nogle patienter kan, afhængigt af

deres smertetilstand, have gavn af en ujævnt fordelt dosering tilrettelagt efter

smertemønsteret. Generelt bør den lavest effektive dosis analgetikum anvendes.

Ved behandling af non-maligne smerter er en daglig dosis på op til 40 mg/20 mg

oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid normalt tilstrækkelig, men det kan dog være

nødvendigt at anvende højere dosis.

Til dosering som ikke er mulig/praktisk med de her beskrevne styrker findes Armoneve i

andre styrker.

Specielle populationer

Ældre

Som for yngre voksne afhænger dosis af smerternes intensitet og af den enkelte patients

respons.

Patienter med nedsat leverfunktion

Et klinisk forsøg har vist, at plasmakoncentrationen af både oxycodon og naloxon er

forhøjet hos patienter med nedsat leverfunktion. Koncentrationen af naloxon blev påvirket

i højere grad end koncentrationen af oxycodon (se pkt. 5.2). Den kliniske betydning af, at

patienter med nedsat leverfunktion eksponeres for en relativt høj koncentration af naloxon,

kendes endnu ikke. Armoneve bør anvendes med forsigtighed til patienter med let nedsat

leverfunktion (se pkt. 4.4). Armoneve er kontraindiceret til patienter med moderat til svært

nedsat leverfunktion (se pkt. 4.3).

58289_spc.docx

Side 3 af 18

Patienter med nedsat nyrefunktion

Et klinisk forsøg har vist, at plasmakoncentrationen af både oxycodon og naloxon er

forhøjet hos patienter med nedsat nyrefunktion (se pkt. 5.2). Koncentrationen af naloxon

blev påvirket i højere grad end koncentrationen af oxycodon. Den kliniske betydning af, at

patienter med nedsat nyrefunktion eksponeres for en relativt høj koncentration af naloxon,

kendes endnu ikke. Armoneve bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat

nyrefunktion (se pkt. 4.4).

Pædiatrisk population

Armoneves sikkerhed og virkning hos børn og unge under 18 år er ikke klarlagt. Der

foreligger ingen data.

Indgivelsesmåde

Til oral anvendelse.

Den fastsatte dosis af Armoneve administreres to gange dagligt i henhold til fast

doseringsplan.

Depottabletterne kan tages sammen med eller uafhængigt af føde og skal tages med en

tilstrækkelig mængde væske. Tabletterne skal synkes hele og må ikke deles, tygges eller

knuses (se pkt. 4.4).

Behandlingsvarighed

Armoneve må ikke anvendes i længere tid end højst nødvendigt. Hvis sygdommens type

og sværhedsgrad nødvendiggør længerevarende behandling, skal patienten overvåges nøje

og regelmæssigt for at vurdere, om og i hvilket omfang fortsat behandling er nødvendig.

Når opioidbehandling ikke længere er nødvendig, anbefales det at reducere den daglige

dosis gradvist (se pkt. 4.4).

4.3

Kontraindikationer

Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne

anført i pkt. 6.1

Svær respirationsdepression med hypoxi og/eller hyperkapni

Svær kronisk obstruktiv lungesygdom

Cor pulmonale

Svær bronkial astma

Ikke-opioidinduceret paralytisk ileus

Moderat til svært nedsat leverfunktion

4.4

Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen

Den største risiko ved overdosering med opioider er respirationsdepression.

Der skal udvises forsigtighed ved administration af Armoneve til ældre eller svækkede

patienter, patienter med opioidinduceret paralytisk ileus, svært nedsat lungefunktion,

myksødem, hypothyroidisme, Addisons sygdom (binyrebarkinsufficiens),

forgiftningspsykose, cholelithiasis, prostatahypertrofi, alkoholisme, delirium tremens,

pancreatitis, hypotension, hypertension, allerede eksisterende hjerte-karsygdomme,

hovedskader (pga. risiko for øget intrakranielt tryk), epilepsi eller tendens til krampeanfald

samt hos patienter, der er i behandling med MAO-hæmmere.

58289_spc.docx

Side 4 af 18

Der skal også udvises forsigtighed ved administration af Armoneve til patienter med let

nedsat lever- eller nyrefunktion. Det er især nødvendigt, at patienter med svært nedsat

nyrefunktion monitoreres omhyggeligt.

Diarré kan betragtes som en mulig bivirkning af naloxon.

Patienter, der er i langtidsbehandling med opioid, kan initialt få seponeringssymptomer ved

skift til Armoneve. Sådanne patienter kræver særlig opmærksomhed.

Armoneve er ikke egnet til behandling af abstinenssymptomer.

Langtidsbehandling med Armoneve kan medføre udvikling af tolerance, hvilket kan

nødvendiggøre brug af højere doser for at opnå den ønskede effekt. Kronisk brug af

Armoneve kan medføre fysisk afhængighed. Der kan forekomme abstinenssymptomer ved

pludselig seponering af behandlingen. Hvis behandling ikke længere er nødvendig,

anbefales det at reducere den daglige dosis gradvist for at undgå, at der opstår

seponeringssymptomer (se pkt. 4.2).

Der er risiko for udvikling af psykisk afhængighed af opioidanalgetika, inklusiv

Armoneve. Der skal udvises særlig forsigtighed ved brug af Armoneve til patienter, som

tidligere har haft et alkohol- eller stofmisbrug. Oxycodon alene har en misbrugsprofil

svarende til andre stærke opioidagonister.

Depottabletterne skal sluges hele for ikke at ødelægge den forlængede virkning. De må

ikke deles, tygges eller knuses. Deling, tygning eller knusning af depottabletterne før

indtagelse fører til en hurtigere frigivelse af de aktive substanser og absorption af en

potentielt dødelig dosis oxycodon (se pkt. 4.9).

Hvis Armoneve tages sammen med alkohol, kan bivirkningerne af Armoneve øges;

samtidig brug bør undgås.

Der er ingen klinisk erfaring med behandling af patienter med peritoneal carcinomatose

eller sub-okklusivt syndrom i fremskredne stadier af cancer i fordøjelsessystemet eller

bækkenet. Armoneve bør derfor ikke anvendes til denne patientgruppe.

Armoneve bør ikke anvendes præoperativt eller i 12-24 timer efter operationen.

Tidspunktet, for hvornår behandling med Armoneve kan påbegyndes postoperativt,

afhænger af type og omfang af operationen, anvendt anæstesi, anden medicinering og

patientens tilstand og kræver derfor en grundig afvejning af fordele og risici for den

enkelte patient.

Narkomaner bør på det kraftigste frarådes at misbruge Armoneve.

Hos personer, der er afhængige af opioider som f.eks. heroin, morphin eller methadon, vil

misbrug af Armoneve ved parenteral, nasal eller oral indtagelse medføre markante

abstinenssymptomer eller forværring af allerede eksisterende abstinenssymptomer (se pkt.

4.9). Dette skyldes naloxons antagonistiske egenskaber over for opioidreceptorer.

Armoneve består af en dobbelt polymermatrix, der kun er beregnet til oral anvendelse. I

tilfælde af misbrug i form af parenteral injektion kan hjælpestofferne (især talcum)

58289_spc.docx

Side 5 af 18

medføre lokale vævsnekroser, granulomer i lungerne eller andre alvorlige, potentielt

dødelige hændelser.

Den tomme depottabletmatrix kan evt. ses i afføringen.

Brug af Armoneve kan give positive resultater i dopingkontroller.

Brug af Armoneve som dopingmiddel kan udgøre en sundhedsrisiko.

Lægemidlet indeholder lactose. Armoneve bør ikke anvendes til patienter med sjælden,

arvelig galactoseintolerans (Lapp lactase deficiency) eller glucose/galactose-

malabsorption.

4.5

Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion

CNS-depressiva (f.eks. andre opioider, sedativa, hypnotika, antidepressiva, sovemedicin,

phenotiaziner, neuroleptika, antihistaminer og antiemetika) kan forstærke den CNS-

dæmpende effekt (f.eks. respirationsdepression) af Armoneve.

Alkohol kan forstærke de farmakodynamiske virkninger af Armoneve; samtidig brug bør

undgås.

Der er observeret klinisk relevante ændringer i INR (International Normalized Ratio eller

Quick-value) i begge retninger hos enkeltpersoner ved samtidig administration af

oxycodon og coumarin-antikoagulantia.

Oxycodon metaboliseres hovedsageligt via CYP3A4 og delvist via CYP2D6 (se pkt. 5.2).

Disse metaboliseringsvejes aktiviteter kan hæmmes eller fremmes af forskellige samtidigt

administrerede lægemidler eller kostelementer. Om nødvendigt skal Armoneve-doserne

justeres i overensstemmelse hermed.

CYP3A4-hæmmere, såsom makrolidantibiotika (f.eks. clarithromycin, erythromycin,

telithromycin), azolantimykotika (f.eks. ketoconazol, voriconazol, itraconazol,

posaconazol), proteasehæmmere (f.eks. ritonavir, indinavir, nelfinavir, saquinavir),

cimetidin og grapefrugtjuice kan forårsage nedsat udskillelse af oxycodon, hvilket kan

medføre en stigning i oxycodonkoncentrationen i plasma. Det kan være nødvendigt at

foretage dosisreduktion af Armoneve og efterfølgende fornyet titrering.

CYP3A4-induktorer, såsom rifampicin, carbamazepin, phenytoin og perikon, kan

fremkalde metabolisering af oxycodon og forårsage øget udskillelse af lægemidlet, hvilket

medfører et fald i oxycodonkoncentrationen i plasma. Der skal udvises forsigtighed, og

yderligere titrering kan være nødvendig for at opnå tilstrækkelig smertekontrol.

I teorien kan lægemidler, der hæmmer CYP2D6-aktiviteten, såsom paroxetin, fluoxetin og

quinidin, forårsage nedsat udskillelse af oxycodon, hvilket kan medføre en stigning i

oxycodonkoncentrationen i blodet. Samtidig administration med CYP2D6-hæmmere havde

en ubetydelig indvirkning på elimineringen af oxycodon og havde heller ingen indflydelse

på oxycodons farmakodynamiske virkninger.

In vitro-metabolismeforsøg indikerer, at der ikke kan forventes klinisk relevante

interaktioner mellem oxycodon og naloxon. Der er minimal sandsynlighed for klinisk

relevante interaktioner mellem paracetamol, acetylsalicylsyre eller naltrexon og

oxycodon/naloxon-kombinationen i terapeutiske koncentrationer.

58289_spc.docx

Side 6 af 18

4.6

Graviditet og amning

Graviditet

Der er ingen erfaring med anvendelse af Armoneve til gravide eller i forbindelse med

fødsel. Data fra et begrænset antal tilfælde, hvor den gravide blev behandlet med

oxycodon, indikerer ingen risiko for medfødte abnormiteter. Erfaringsgrundlaget for

anvendelse af naloxon til gravide er ringe. Den systemiske optagelse af naloxon efter

administration af Armoneve er dog relativt lav (se pkt. 5.2). Både oxycodon og naloxon

passerer placenta. Der er ikke udført dyreforsøg med oxycodon/naloxon-kombinationen (se

pkt. 5.3). Dyreforsøg, hvor oxycodon eller naloxon blev givet hver for sig, indikerer ingen

teratogen eller embryotoksisk effekt.

Længerevarende brug af oxycodon under graviditet kan forårsage seponeringssymptomer

hos den nyfødte. Brug af oxycodon under fødslen kan forårsage respirationsdepression hos

den nyfødte.

Armoneve må kun anvendes under graviditet, såfremt fordelene opvejer risici for det

ufødte eller nyfødte barn.

Amning

Oxycodon udskilles i modermælk. Mælk/plasma-koncentrationsratio er 3,4:1, og det er

derfor muligt, at oxycodon kan påvirke det ammede barn. Det er usikkert, om naloxon også

udskilles i modermælk. Den systemiske koncentration af naloxon efter administration af

Armoneve er dog meget lav (se pkt. 5.2).

Det kan ikke udelukkes, at specielt gentagen indtagelse af Armoneve kan udgøre en risiko

for det ammede barn.

Amning bør ophøre under behandling med Armoneve.

Fertilitet

Der foreligger ingen data om fertilitet.

4.7

Virkninger på evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner

Mærkning.

Armoneve påvirker i moderat grad evnen til at føre motorkøretøj eller betjene maskiner.

Dette gælder især ved starten af behandlingen, ved øgning af dosis eller skift af præparat

og ved samtidig indtagelse af Armoneve og stoffer med CNS-dæmpende effekt. Ved stabil

dosis er et generelt forbud ikke nødvendigt. Vurdering af evnen til at føre motorkøretøj

eller betjene maskiner skal ske i samråd mellem patienten og dennes læge.

4.8

Bivirkninger

Følgende frekvenser danner grundlag for vurdering af bivirkninger:

Meget almindelig (

1/10)

Almindelig (

1/100 til < 1/10)

Ikke almindelig (

1/1.000 til < 1/100)

Sjælden (

1/10.000 til < 1/1.000)

Meget sjælden (< 1/10.000)

58289_spc.docx

Side 7 af 18

Ikke kendt (kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data)

Inden for hver enkelt frekvensgruppe er bivirkningerne opstillet efter, hvor alvorlige de er.

De alvorligste bivirkninger er anført først.

Immunsystemet

Ikke almindelig:

Hypersensitivitet

Metabolisme og ernæring

Almindelig:

Nedsat, evt. manglende appetit

Psykiske forstyrrelser

Almindelig:

Insomni

Ikke almindelig:

Rastløshed, abnorme tanker, angst, konfusion, depression,

nedsat libido, nervøsitet

Ikke kendt:

Eufori, hallucinationer, mareridt

Nervesystemet

Almindelig:

Svimmelhed, hovedpine, døsighed

Ikke almindelig:

Konvulsioner (især hos personer med epilepsi eller med

tendens til krampeanfald), opmærksomhedsforstyrrelser,

smagsforstyrrelser, taleforstyrrelser, synkope, tremor,

letargi

Ikke kendt:

Paræstesi, sedation

Øjne

Ikke almindelig:

Synsnedsættelse

Øre og labyrint

Almindelig:

Vertigo

Hjerte

Ikke almindelig:

Angina pectoris især hos patienter med kranspulsåre-

forsnævring i anamnesen, palpitationer

Sjælden:

Takykardi

Vaskulære sygdomme

Almindelig:

Hedeture

Ikke almindelig:

Blodtryksfald, blodtryksstigning

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dyspnø, rinoré, hoste

Sjælden:

Gaben

Ikke kendt:

Respirationsdepression

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Abdominalsmerter, obstipation, diarré, mundtørhed,

dyspepsi, opkastning, kvalme, flatulens

Ikke almindelig:

Abdominal distension

Sjælden:

Tandsygdomme

Ikke kendt:

Opstød

58289_spc.docx

Side 8 af 18

Lever og galdeveje

Ikke almindelig:

Forhøjede leverenzymer, galdestenskolik

Hud og subkutane væv

Almindelig:

Pruritus, hudreaktioner, hyperhidrose

Knogler, led, muskler og bindevæv

Ikke almindelig:

Muskelkramper, muskeltrækninger, myalgi

Nyrer og urinveje

Ikke almindelig:

Pludselig vandladningstrang

Ikke kendt:

Urinretention

Det reproduktive system og mammae

Ikke kendt:

Erektil dysfunktion

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Almindelig:

Asteni, fatigue

Ikke almindelig:

Abstinenssymptomer, brystsmerter, kulderystelser, generel

utilpashed, smerter, perifere ødemer, tørst

Undersøgelser

Ikke almindelig:

Vægttab

Sjælden:

Vægtøgning

Traumer, forgiftninger og behandlingskomplikationer

Ikke almindelig:

Kvæstelser fra uheld

Yderligere kendte bivirkninger for den aktive substans oxycodonhydrochlorid:

På grund af dets farmakologiske egenskaber kan oxycodonhydrochlorid medføre

respirationsdepression, miosis, bronkospasmer og kramper i glat muskulatur så vel som

undertrykkelse af hosterefleksen.

Infektioner og parasitære sygdomme

Sjælden:

Herpes

Immunsystemet

Ikke kendt:

Anafylaktisk reaktion

Metabolisme og ernæring

Ikke almindelig:

Dehydrering

Sjælden:

Øget appetit

Psykiske forstyrrelser

Almindelig:

Humørsvingninger og personlighedsforandringer, nedsat

aktivitetsniveau, psykomotorisk hyperaktivitet

Ikke almindelig:

Agitation, perceptionsforstyrrelser (f.eks. manglende

virkelighedssans), afhængighed

Ikke kendt:

Aggression

58289_spc.docx

Side 9 af 18

Nervesystemet

Ikke almindelig:

Koncentrationsbesvær, migræne, hypertoni, ufrivillige

muskelsammentrækninger, hypæstesi,

koordinationsforstyrrelser

Ikke kendt:

Hyperalgesi

Øre og labyrint

Ikke almindelig:

Nedsat hørelse

Blod og lymfesystem

Ikke almindelig:

Vasodilatation

Luftveje, thorax og mediastinum

Ikke almindelig:

Dysfoni

Mave-tarm-kanalen

Almindelig:

Hikke

Ikke almindelig:

Dysfagi, ileus, sår i munden, stomatit

Sjælden:

Melæna, gingival blødning

Ikke kendt:

Caries

Lever og galdeveje

Ikke kendt:

Cholestase

Hud og subkutane væv

Ikke almindelig:

Tør hud

Sjælden:

Urticaria

Nyrer og urinveje

Almindelig:

Dysuri

Det reproduktive system og mammae

Ikke almindelig:

Hypogonadisme

Ikke kendt:

Amenoré

Almene symptomer og reaktioner på administrationsstedet

Ikke almindelig:

Ødemer, tolerance

Ikke kendt:

Neonatale abstinenssymptomer

Indberetning af formodede bivirkninger

Når lægemidlet er godkendt, er indberetning af formodede bivirkninger vigtig. Det

muliggør løbende overvågning af benefit/risk-forholdet for lægemidlet. Læger og

sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger via:

Lægemiddelstyrelsen

Axel Heides Gade 1

DK-2300 København S

Websted: www.meldenbivirkning.dk

E-mail: dkma@dkma.dk

58289_spc.docx

Side 10 af 18

4.9

Overdosering

Symptomer

Afhængig af anamnesen kan en overdosis af Armoneve manifestere sig ved symptomer

udløst af enten oxycodon (opioidreceptor-agonist) eller naloxon (opioidreceptor-

antagonist).

Symptomer på overdosering med oxycodon inkluderer miosis, respirationsdepression,

somnolens som kan udvikle sig til stupor, hypotoni, bradykardi og hypotension. I svære

tilfælde kan der forekomme koma, ikke-kardiogent lungeødem og kredsløbskollaps,

hvilket kan resultere i dødsfald.

Overdosering med naloxon alene er usandsynlig.

Behandling

Abstinenssymptomer, som er forårsaget af en overdosis med naloxon, skal behandles

symptomatisk under tæt overvågning.

Ved symptomer på en oxycodon overdosis kan der indgives en opioidantagonist (f.eks.

0,4-2 mg naloxonhydrochlorid intravenøst). Indgift af enkeltdoser skal gentages med 2-3

minutters mellemrum afhængigt af den kliniske situation. Det er muligt at foretage

intravenøs infusion af 2 mg naloxonhydrochlorid i 500 ml isotonisk saltvandsopløsning

eller 50 mg/ml (5 %) glukoseopløsning (svarende til 0,004 mg naloxon/ml).

Infusionshastigheden skal justeres i forhold til de tidligere bolusinjektioner og patientens

respons.

Ventrikelskylning kan overvejes.

Om nødvendigt skal der anvendes understøttende behandling (mekanisk ventilation, ilt,

administration af vasopressorer og væskeinfusion) ved ledsagende kredsløbschok. Ved

hjertestop eller hjertearytmier kan hjertemassage eller defibrillering være indiceret. Om

nødvendigt skal der iværksættes mekanisk ventilation, og væske- og elektrolytbalancen

skal opretholdes.

4.10

Udlevering

A§4

5.

FARMAKOLOGISKE EGENSKABER

5.0

Terapeutisk klassifikation

ATC-kode: N 02 AA 55. Analgetika; Opioider; Naturlige opiumalkaloider.

5.1

Farmakodynamiske egenskaber

Virkningsmekanisme

Oxycodon og naloxon udviser affinitet til my-, kappa- og delta-opioidreceptorer i hjerne,

rygmarv og perifere organer (f.eks. tarme). Oxycodon indvirker på disse receptorer som

opioidagonist og giver smertelindring ved binding til de endogene opioidreceptorer i CNS.

Naloxon er derimod en ren antagonist, der indvirker på alle typer af opioidreceptorer.

58289_spc.docx

Side 11 af 18

Farmakodynamisk virkning

På grund af en udtalt første-passage-metabolisme er biotilgængeligheden af naloxon efter

oral administration <3 %. Det er således usandsynligt, at der er nogen klinisk relevant

systemisk effekt. Kompetitiv antagonisme mellem oxycodon og naloxon ved

opioidreceptorerne i tarmene bevirker, at naloxon reducerer de bivirkninger fra mave-tarm-

kanalen, der er typiske for opioidbehandling.

Klinisk virkning og sikkerhed

I et 12-ugers, dobbelt-blindet parallelgruppeforsøg med 322 patienter med opioidinduceret

obstipation havde patienter, som blev behandlet med oxycodonhydrochlorid/naloxon-

hydrochlorid, i den sidste uge af behandlingsperioden gennemsnitligt én komplet, spontan

(uden forudgående brug af laksantia) afføring mere end de patienter, der blev behandlet

med tilsvarende doser af oxycodon depottabletter (p<0,0001). Brugen af laksantia i de

første fire uger var signifikant lavere i oxycodon/naloxon-gruppen sammenlignet med

oxycodon monoterapi-gruppen (henholdsvis 31 % og 55 %, p<0,0001). Lignende resultater

blev vist i et studie med 265 patienter med non-maligne smerter, hvor oxycodonhydro-

chlorid/naloxonhydrochlorid i daglige doser på 60 mg/30 mg til 80 mg/40 mg blev

sammenlignet med oxycodonhydrochlorid monoterapi i samme dosisinterval.

Opioider kan påvirke hypothalamus-hypofyse-adrenal- eller hypothalamus-hypofyse-

gonade-akserne. Observerede ændringer inkluderer stigning af prolactin i serum og

reduktion af cortisol- og testosteronniveauerne i plasma. Der kan være kliniske symptomer

som følge af disse hormonændringer.

I prækliniske forsøg har naturlige opioider udvist forskellig effekt på immunsystemet. Det

vides ikke, om disse observationer har nogen klinisk betydning. Det er ukendt, om

oxycodon (et semi-syntetisk opioid) har samme effekt på immunsystemet som naturlige

opioider.

5.2

Farmakokinetiske egenskaber

Oxycodonhydrochlorid

Absorption

Biotilgængeligheden af oxycodon efter oral administration er høj (op til 87 %).

Fordeling

Efter absorption fordeles oxycodon i hele kroppen. Plasmaproteinbindingen er ca. 45 %.

Oxycodon passerer placenta og kan udskilles i modermælk.

Biotransformation

Oxycodon metaboliseres i mave-tarm-kanalen og leveren til noroxycodon og oxymorphon

samt forskellige glucuronidkonjugater. Noroxycodon, oxymorphon og noroxymorphon

dannes via cytokrom P450-systemet. Quinidin reducerer dannelse af oxymorphon i

mennesker uden væsentligt at influere oxycodons farmakodynamik. Metabolitternes bidrag

til den samlede farmakodynamiske effekt er uden betydning.

Elimination

Oxycodon og dets metabolitter udskilles både i urin og fæces.

58289_spc.docx

Side 12 af 18

Naloxonhydrochlorid

Absorption

Ved oral administration har naloxon en meget lav systemisk biotilgængelighed på <3 %.

Fordeling

Naloxon passerer placenta. Det er usikkert, om naloxon udskilles i brystmælk.

Biotransformation og elimination

Efter parenteral administration er plasmahalveringstiden ca. en time. Virkningsvarigheden

er afhængig af dosis og administrationsmåde; intramuskulær injektion giver en mere

langvarig effekt end intravenøs administration. Naloxon metaboliseres i leveren og

udskilles i urinen. Hovedmetabolitterne er naloxonglucuronid, 6-beta-naloxol og dets

glucuronid.

Kombinationen af oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid

Farmakokinetiske/Farmakodynamiske relationer

Oxycodons farmakokinetiske egenskaber i Armoneve svarer til dem, der opnås ved

samtidig administration af oxycodonhydrochlorid depottabletter og naloxonhydrochlorid

depottabletter.

Tabletter af forskellige styrker kan kombineres med henblik på at skræddersy en individuel

dosering, der modsvarer patientens smertestillende behov samt tolerance. Ved ændring af

styrke skal det bemærkes at 2,5 mg/1,25 mg styrken har en anelse højere dosis-korrigeret

værdi (27,6%) end den forbundet med 40 mg/20 mg referencen. Dette skal

sammenholdes med andre styrker, hvor de dosis-korrigerede C

værdier er 18,6% for 15

mg/7,5 mg og 18,7 % for 30 mg/15 mg.

Efter oral administration af Armoneve i maksimumdosis til raske forsøgspersoner er

plasmakoncentrationen af naloxon så lav, at det ikke er muligt at gennemføre

farmakokinetiske analyser. Farmakokinetiske analyser udføres med naloxon-3-glucuronid

som surrogatmarkør, da plasmakoncentrationen af denne er målbar.

Efter indtagelse af et morgenmåltid med højt fedtindhold steg biotilgængeligheden og den

maksimale plasmakoncentration (C

) med henholdsvis 16 % og 30 % i gennemsnit

sammenlignet med administration på fastende mave. Dette blev vurderet som værende

klinisk irrelevant, hvorfor Armoneve kan tages med eller uden føde (se pkt. 4.2).

In vitro-undersøgelser af lægemiddelmetabolisering tyder på, at klinisk relevante

interaktioner i forbindelse med brugen af Armoneve er usandsynlige.

Ældre

Oxycodon:

AUCt for oxycodon steg gennemsnitlig til 118 % (90 % konfidensinterval: 103, 135) hos

ældre forsøgspersoner sammenlignet med yngre forsøgspersoner. C

for oxycodon steg

gennemsnitlig til 114 % (90 % konfidensinterval: 102, 127). C

for oxycodon steg

gennemsnitlig til 128 % (90 % konfidensinterval: 107, 152).

58289_spc.docx

Side 13 af 18

Naloxon:

AUCt for naloxon steg gennemsnitlig til 182 % (90 % konfidensinterval: 123, 270) hos

ældre forsøgspersoner sammenlignet med yngre forsøgspersoner. C

for naloxon steg

gennemsnitlig til 173 % (90 % konfidensinterval: 107, 280). C

for naloxon steg

gennemsnitlig til 317 % (90 % konfidensinterval: 142, 708).

Naloxon-3-glucuronid:

AUCt for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 128 % (90 % konfidensinterval:

113, 147) hos ældre forsøgspersoner sammenlignet med yngre forsøgspersoner. C

naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 127 % (90 % konfidensinterval: 112, 144).

for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 125 % (90 % konfidensinterval: 105,

148).

Patienter med nedsat leverfunktion

Oxycodon:

for oxycodon steg gennemsnitlig til 143 % (90 % konfidensinterval: 111, 184),

319 % (90 % konfidensinterval: 248, 411) og 310 % (90 % konfidensinterval: 241, 398)

hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion

sammenlignet med raske forsøgspersoner. C

for oxycodon steg gennemsnitlig til 120 %

(90 % konfidensinterval: 99, 144), 201 % (90 % konfidensinterval: 166, 242) og 191 %

(90 % konfidensinterval: 158, 231) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og

svært nedsat leverfunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. T

(z) for oxycodon

steg gennemsnitlig til 108 % (90 % konfidensinterval: 70, 146), 176 % (90 % konfidens-

interval 138, 215) og 183 % (90 % konfidensinterval: 145, 221) hos forsøgspersoner med

henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion sammenlignet med raske

forsøgspersoner.

Naloxon:

AUCt for naloxon steg gennemsnitlig 411 % (90 % konfidensinterval: 152, 1.112),

11.518 % (90 % konfidensinterval: 4.259, 31.149) og 10.666 % (90 % konfidensinterval:

3.944, 28.847) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat

leverfunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. C

for naloxon steg gennem-

snitlig til 193 % (90 % konfidensinterval: 115, 324), 5.292 % (90 % konfidensinterval:

3.148, 8.896) og 5.252 % (90 % konfidensinterval: 3.124, 8.830) hos forsøgspersoner med

henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion sammenlignet med raske

forsøgspersoner. Grundet utilstrækkelige data er t

(z) for naloxon og den tilsvarende

ikke udregnet. Sammenligningerne af biotilgængeligheden for naloxon er derfor

baseret på AUCt-værdier.

Naloxon-3-glucuronid:

for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 157 % (90 % konfidensinterval: 89,

279), 128 % (90 % konfidensinterval: 72, 227) og 125 % (90 % konfidensinterval: 71, 222)

hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion

sammenlignet med raske forsøgspersoner. C

for naloxon-3-glucuronid steg gennem-

snitlig til 141 % (90 % konfidensinterval: 100, 197), 118 % (90 % konfidensinterval: 84,

166) og faldt til 98 % (90 % konfidensinterval: 70, 137) hos forsøgspersoner med

henholdsvis let, moderat og svært nedsat leverfunktion sammenlignet med raske

forsøgspersoner. T

(z) for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 117 % (90 %

konfidensinterval: 72,161), faldt til 77 % (90 % konfidensinterval: 32, 121) og faldt til 94

58289_spc.docx

Side 14 af 18

% (90 % konfidensinterval: 49, 139) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og

svært nedsat leverfunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner.

Patienter med nedsat nyrefunktion

Oxycodon:

for oxycodon steg gennemsnitlig til 153 % (90 % konfidensinterval: 130, 182),

166 % (90 % konfidensinterval: 140, 196) og 224 % (90 % konfidensinterval: 190, 266)

hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion

sammenlignet med raske forsøgspersoner. C

for oxycodon steg gennemsnitlig til 110 %

(90 % konfidensinterval: 94, 129), 135 % (90 % konfidensinterval: 115, 159) og 167 % (90

% konfidensinterval: 142,196) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært

nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. T

(z) for oxycodon steg

gennemsnitlig til 149 %, 123 % og 142 % hos forsøgspersoner med henholdsvis let,

moderat og svært nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner.

Naloxon:

for naloxon steg gennemsnitlig til 2.850 % (90 % konfidensinterval: 369, 22.042),

3.910 % (90 % konfidensinterval: 506, 30.243) og 7.612 % (90 % konfidensinterval: 984,

58.871) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion

sammenlignet med raske forsøgspersoner. C

for naloxon steg gennemsnitlig til 1.076 %

(90 % konfidensinterval: 154, 7.502), 858 % (90 % konfidensinterval: 123, 5.981) og

1.675 % (90 % konfidensinterval: 240, 11.676) hos forsøgspersoner med henholdsvis let,

moderat og svært nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. Grundet

utilstrækkelige data er t

(z) for naloxon og den tilsvarende AUC

ikke udregnet.

Sammenligningerne af biotilgængeligheden for naloxon er derfor baseret på AUC

-værdier.

Resultaterne kan være påvirket af, at det ikke har været muligt fuldstændigt at karakterisere

naloxons plasmaprofil hos raske forsøgspersoner.

Naloxon-3-glucuronid:

for naloxon-3-glucuronid steg gennemsnitlig til 220 % (90 % konfidens-

interval:148, 327), 370 % (90 % konfidensinterval: 249, 550) og 525 % (90 %

konfidensinterval: 354, 781) hos forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært

nedsat nyrefunktion sammenlignet med raske forsøgspersoner. C

for naloxon-3-

glucuronid steg gennemsnitlig til 148 % (90 % konfidensinterval: 110, 197), 202 % (90 %

konfidensinterval: 151, 271) og 239 (90 % konfidensinterval: 179, 320) hos

forsøgspersoner med henholdsvis let, moderat og svært nedsat nyrefunktion sammenlignet

med raske forsøgspersoner. T

(z) for naloxon-3-glucuronid viste ingen væsentlige

ændringer mellem forsøgspersoner med nedsat nyrefunktion og raske forsøgspersoner.

Misbrug

For ikke at beskadige tablettens depotegenskaber må depottabletten hverken deles, knuses

eller tygges, da det vil medføre hurtig frigivelse af de aktive stoffer. Endvidere har naloxon

langsommere eliminationshastighed, når det administreres intranasalt. Begge egenskaber

betyder, at Armoneve ikke vil have den forventede effekt. Hos oxycodon-afhængige rotter

resulterede intravenøs administration af oxycodonhydrochlorid/naloxonhydrochlorid i

forholdet 2:1 i abstinenssymptomer.

58289_spc.docx

Side 15 af 18

5.3

Prækliniske sikkerhedsdata

Der foreligger ingen data om oxycodon/naloxon-kombinationens reproduktionstoksicitet.

Forsøg med de aktive substanser hver for sig viste, at oxycodon ikke havde nogen effekt på

fertilitet eller tidlig fosterudvikling hos han- og hunrotter i doser op til 8 mg/kg

legemsvægt. Endvidere blev der ikke set abnormiteter hos rotter i doser op til 8 mg/kg eller

hos kaniner i doser op til 125 mg/kg. Ved statistisk analyse af resultater for individuelle

kaninfostre blev der dog observeret en dosisrelateret stigning af udviklingsforstyrrelser

(øget hyppighed af 27 præsakrale hvirvler og ekstra sæt ribben). Ved statistisk analyse af

resultater for kuld var det kun hyppigheden af 27 præsakrale hvirvler, der var øget, og kun

i 125 mg/kg-gruppen. Dette dosisniveau medførte svære, farmakotoksiske effekter hos

drægtige dyr. I et forsøg vedrørende præ- og postnatal udvikling hos rotter var F1

legemsvægten lavere ved en daglig dosis på 6 mg/kg sammenlignet med kontrolgruppen,

der fik doser, som reducerede moderrottens vægt og fødeindtag (NOAEL, No Observable

Adverse Effect Level, 2 mg/kg legemsvægt). Oxycodon havde ikke nogen effekt på

fysiske, refleksiologiske og sensoriske udviklingsparametre, ej heller på adfærdsmæssige

og reproduktive indeks.

Forsøg vedrørende naloxons reproduktionstoksicitet viste, at høje orale doser ikke var

teratogene og/eller embryotoksiske, og at peri-/postnatal udvikling ikke blev påvirket. Ved

meget høje doser (800 mg/kg/dag) resulterede naloxon i et øget antal døde unger

umiddelbart efter fødslen. Samme doser var væsentligt toksiske for moderrotterne (f.eks.

vægttab og konvulsioner). Der blev dog ikke observeret nogen effekt på udvikling eller

adfærd hos de overlevende unger.

Der er ikke udført langtidsforsøg vedrørende den carcinogene effekt af oxycodon og

naloxon i kombination eller oxycodon alene. Der er udført et 24 måneders oralt

carcinogenicitetsforsøg med rotter, hvor rotterne fik naloxon i doser på op til 100 mg/kg

dagligt. Resultaterne indikerer, at naloxon ikke er carcinogent under disse forhold.

In vitro-analyser af oxycodon og naloxon hver for sig viser en clastogen tendens. Der er

ikke observeret lignende effekt ved in vivo-analyser, selv ikke ved toksiske doser.

Resultaterne indikerer, at den mutagene risiko ved Armoneve til mennesker i terapeutiske

koncentrationer kan udelukkes med tilstrækkelig sikkerhed.

6.

FARMACEUTISKE OPLYSNINGER

6.1

Hjælpestoffer

Armoneve 2,5 mg/1,25 mg

Tabletkerne

Hydroxypropylcellulose

Ethylcellulose

Stearylalkohol

Lactosemonohydrat

Talcum

Magnesiumstearat

58289_spc.docx

Side 16 af 18

Tabletovertræk

Polyvinylalkohol, delvist hydrolyseret

Titandioxid (E171)

Macrogol 3350

Talcum

Jernoxid, rød (E172)

Jernoxid, gul (E172)

Armoneve 15 mg/7,5 mg

Tabletkerne

Hydroxypropylcellulose

Ethylcellulose

Stearylalkohol

Lactosemonohydrat

Talcum

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Polyvinylalkohol, delvist hydrolyseret

Titandioxid (E171)

Macrogol 3350

Talcum

Jernoxid, sort (E172)

Jernoxid, rød (E172)

Jernoxid, gul (E172)

Armoneve 30 mg/15 mg

Tabletkerne

Povidon K30

Ethylcellulose

Stearylalkohol

Lactosemonohydrat

Talcum

Magnesiumstearat

Tabletovertræk

Polyvinylalkohol, delvist hydrolyseret

Titandioxid (E171)

Macrogol 3350

Talcum

Jernoxid, sort (E172)

Jernoxid, rød (E172)

Jernoxid, gul (E172)

6.2

Uforligeligheder

Ikke relevant.

6.3

Opbevaringstid

3 år.

58289_spc.docx

Side 17 af 18

6.4

Særlige opbevaringsforhold

Må ikke opbevares ved temperaturer over 25 ºC.

6.5

Emballagetyper og pakningsstørrelser

Børnesikret PVC/aluminium blister.

Pakningsstørrelser: 10, 14, 20, 28, 30, 50, 56, 60, 98 eller 100 depottabletter.

Hospitalspakning: 100 (10×10) depottabletter.

Ikke alle pakningsstørrelser er nødvendigvis markedsført.

6.6

Regler for destruktion og anden håndtering

Ingen særlige forholdsregler.

7.

INDEHAVER AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Mundipharma A/S

Frydenlundsvej 30

2950 Vedbæk

8.

MARKEDSFØRINGSTILLADELSESNUMMER (NUMRE)

2,5 mg/1,25 mg: 58284

15 mg/7,5 mg:

58287

30 mg/15 mg:

58289

9.

DATO FOR FØRSTE MARKEDSFØRINGSTILLADELSE

26. januar 2018

10.

DATO FOR ÆNDRING AF TEKSTEN

58289_spc.docx

Side 18 af 18

  • Oplysningerne indlægssedlen for dette produkt er i øjeblikket ikke tilgængelig, kan du sende en anmodning til vores kundeservice, og vi vil give dig besked, så snart vi er i stand til at opnå det.

    Anmode informationsbrochure for offentligheden.



  • Dokumenter på andre sprog er tilgængelige her